RED in Brief – efterår 2022

RED

03 | EFTERÅR 2022

IN BRIEF

ER VÆRDITILVÆKST EN LIKVIDITETSUDFORDRING?

|2

INVESTORER FRYGTER FORVÆRREDE FINANSIERINGSVILKÅR

|6

LAGERBESKATNING AF FAST EJENDOM

ER VÆRDITILVÆKST EN LIKVIDITETSUDFORDRING? Nærværende artikel har ikke til formål at kvantificere den direkte værdiregulering eller påvirkning af investors egenkapitalsforrentning, men derimod at beregne og illustrere lovforslagets direkte påvirkning af likviditeten, og derved investors mulighed for at levere et løbende afkast samt honorere sine låneforpligtigelser.

Der er tale om et kommercielt indlæg, som således ikke nærmere behandler afgrænsninger i forhold til selskabstyper, undtagelser, overgangsbestemmelser etc. Cushman & Wakefield | RED tager behørigt forbehold herfor.

Høringsfasen knyttet til det længe ventede lovudkast, der følger den politiske aftale der blev indgået i 2020 omkring ”Arne-pensionen”, blev afsluttet den 18. august, og lovforslagets videre skæbne er nu i politisk proces.

Ejendomsbranchen har på flere fronter hurtigt kvitteret med bidrag til fortolkning af implikationerne. De forhold der allerede er kommenteret, omfatter blandt andet, at særbeskatningen i sin nuværende form uden tvivl vil være en bekostelig affære for branchen. Udover den oplagte omkostning med omfattende administration af området, vil investorer udover den direkte lagerbeskatning af ikke realiserede aktiver, kunne blive ramt dobbelt i forhold til ejendomme, som ikke længere kan skattemæssigt afskrives. Det er som oprindeligt tiltænkt ikke længere givet, at faldende værdier afleder et tilsvarende fradrag, som derved reelt ville fungere som delvis erstatning for den mistede afskrivningsadgang. Lovud­ kastet i sin nuværende form kan betyde, at der for ejendomsselskaber med større udskudt skat, og derved positiv realisa­ tionssaldo, skal ske fradrag heri først.

DE UVISSE UDSVING Erfaringer fra de institutionelle sektorer, som allerede er underlagt en lagerbeskatning (PAL), kunne skabe en forventning om, at vi med en ny lagerbeskatning vil se en udvikling, hvor investorer vil være mere konservative i deres værdiregule­ ringer. Dette vil særligt være tilfældet, hvis man som investor bliver beskattet af ikke realiserede stigninger, men omvendt ikke kan få fradrag for negative reguleringer. Et fluktuerende marked med store værdistigninger og fald, vil givet en korrekt værdiopgørelse være katastrofal for langsigtede investorer, som først beskattes af ikke realiserede værdistigninger, men derefter har mistet fradragsretten for efterfølgende fald.

Hvornår bliver gode tider problematiske?

Altså hvor gunstig en markedsudvikling kan en investering bære, før skat af ikke realiserede værdistigninger resulterer i negativ drift?”

rede værdistigninger resulterer i negativ drift? Ved en ”for” positiv værdiregulering, vil alene lagerbeskatningen kunne resultere i, at fortsat drift er betinget af enten nye indskud af egenkapital, eller, at man i en årrække skal leve på bankernes velvilje, og låne op i ejendommen. Ellers kan man som investor befinde sig i den mærkværdige situation, at man har købt en ejendom med en sund drift, og i et marked der udvikler sig positivt, men er tvunget til at sælge ejendommen for at betale sin skat. For særligt langsigtede investorer vil det nok give grundlag for lidt panderynker.

HVAD VISER HISTORIEN? Hvis vi kaster blikket på den historiske udvikling, og ser på hvordan markedet for eksempelvis logistikejendomme har klaret sig, så har markedet gennem en årrække været karakteriseret ved markant faldende afkastkrav (stigende priser), samtidig med at inflationen har været begrænset. Afkastet for 10 år siden var således tæt ved dobbelt så højt som i dag, hvor prime-ejendomme handles ned omkring 4,0 pct. Værdiudviklingen baseret alene på lejeudvikling og afkast, vil således hurtigt ramme de anvendte værdiforudsætninger anvendt i neden­ stående base case.

Ofte er lejekontrakter reguleret med NPI, samt bundet i relation til markedslejeregulering i forhold til aftalt uopsigelighed. En investor der således har købt en logistikejendom med henblik på at drifte den i mange år som investering, kan stå med et aktiv der meget vel kan være steget markant i værdi, men med en flad lejeregulering og derved ikke tilsvarende stigende pengestrøm. Dette efterlader det oplagte spørgsmål: Hvornår bliver gode tider problematiske? Altså hvor gunstig en markedsudvikling kan en investering bære, før skat af ikke realise-

CASE Hvordan påvirkes løbende drift givet en investering foretaget under gældende regler vs. hvis der var indført lagerbeskatning for en logistikejendom?

FORUDSÆTNINGER I BASE-CASE Nettoleje

600 kr./m²/år

Afkast

4,0%

Lejeregulering

2,0%

Inflation / NPI

2,0%

Tomgang (strukturel)

10,0%

LTV / gearing

50,0%

Rente inkl. marginal

1,5%

Afskrivning bygninger *

4,0%

Beskatningsgrundlag

22,0%

Afdrag

Ingen * Ikke medtaget afskrivning på installationer

Nedenstående case er lavet med den simplificerede antagelse, at der opereres med et stående lån, der således ikke amortiseres på.

Fortsættes ...

RED in Brief | 3

BUDGETÅR

1

2

3

4

5

6

Lejeindtægter

8.000.000

8.160.000

8.323.200

8.489.664

8.659.457

8.832.646

Driftsudgifter

-2.000.000

-2.040.000

-2.080.800

-2.122.416

-2.164.864

-2.208.162

-800.000

-816.000

-832.320

-848.966

-865.946

-883.265

5.200.000

5.304.000

5.410.080

5.518.282

5.628.647

5.741.220

Beskatning af løbende pengestrømme

-1.144.000

-1.166.880

-1.190.218

-1.214.022

-1.238.302

-1.263.068

Skattemæssige afskrivninger (fradrag)

915.200

915.200

915.200

915.200

915.200

915.200

-975.000

-975.000

-975.000

-975.000

-975.000

-975.000

3.996.200

4.077.320

4.160.062

4.244.460

4.330.545

4.418.352

-1.144.000

-1.166.880

-1.190.218

-1.214.022

-1.238.302

-1.263.068

0

0

0

0

0

0

Renteudgifter

-975.000

-975.000

-975.000

-975.000

-975.000

-975.000

Værditilvækst

5,00%

7,50%

10,00%

12,50%

15,00%

20,00%

-1.430.000

-2.252.250

-3.228.225

-4.438.809

-5.992.393

-9.188.335

1.651.000

909.870

16.637

-1.109.550

-2.577.048

-5.685.184

2.452.667

1.985.620

1.417.712

695.053

-254.584

-2.297.405

2.853.500

2.523.495

2.118.250

1.597.355

906.649

-603.516

Tomgang NOI NUVÆRENDE SKATTEPARADIGME

Renteudgifter inkl. marginal Frie pengestrømme efter skat & finansiering MED LAGERBESKATNING Beskatning af løbende pengestrømme Skattemæssige afskrivninger

Lagerbeskatning Frie pengestrømme efter skat & finansiering UDVIKLING VED 6,0 PCT. FORRENTNINGSKRAV Frie pengestrømme efter skat & finansiering UDVIKLING VED 8,0 PCT. FORRENTNINGSKRAV Frie pengestrømme efter skat & finansiering

Ovenstående beregning er selvfølgelig illustrativt, men er eksklusive afdrag på lån, som der ofte stilles krav til fra bankerne side. Som investor kan man reelt stå med mere beskedne værdi­ fremskrivninger, hvor ejendommen giver negativ drift som følge af lagerbeskatningen. Et klassisk erhvervslån vil typisk have en afdragsprofil, som indebærer at lånet helt eller delvist skal amortiseres over lånets løbetid på f.eks. 20 år. Dette vil isoleret betyde, at beskedne fremskrivninger kan resultere i negativ drift, afhængig af hvilket afkast aktivet er indkøbt til.

4 | RED in Brief

Som det fremgår, vil en investor der opkøber aktiver til højere forrentningskrav derved have bedre muligheder for at betale øgede skatter. Investor vil således i den opstillede case uden afdrag have negativ drift ved omkring 10,0 pct. vækst, mens casen for et 8,0 pct. forrentningskrav skal runde ca. 18 pct. vækst.

VÆRDIKORREKTIONER OG SEKTORDIFFERENTIERING Regeringens nye lovforslag kan nu, og på sigt, rumme nogle faldgrupper for særligt ejendomme handlet til lave startafkast

Det er voldsomt at observere, at alene en værditilvækst på 5,0 pct. vil betyde, at investors frie pengestrømme mere end halveres, hvis lagerbeskatningen vedtages.”

KIM SØBERG PETERSEN Kim (44) er den senest indtrådte partner i RED. Kim har over 18 års erfaring med fast ejendom, og har gennem sin karriere været beskæftiget inden for en række fagdiscipliner, herunder finansiel rådgivning, analyse, erhvervslejeret og byudvikling.

Kim har sin daglige gang i RED’s Capital Markets afdeling, hvor han arbejder med rådgivning om køb og salg af investeringsejendomme.

For yderligere information: Mail: ksp@cw-red.dk Tlf.: 21 83 16 21

samt langsigtede investorer. Ejendomme, som handles til forholdsvist høje afkastkrav, vil bedre kunne afdække den ekstra løbende beskatning, ligesom et højt lagerbeskatningsgrundlag alt andet lige må betyde, at salgsprisen er hævet, hvorfor kortsigtede investorer vil kunne realisere værditilvæksten og derved blive likvide.

Hvordan en potentiel lagerbeskatning indregnes i værdigrundlaget vil såle-

des være meget afhængig af aktivtype, afskrivningsgrundlag, samt hvorvidt man investerer kort- eller langsigtet. En klassisk investering i boligudlejningsejendomme eller ejendomme der frasælges indenfor få år, står ikke til en markant ændret egenkapitalforrentning, men dette billede er ikke skåret i granit, og andre aktiver kan opleve en mere mærkbar påvirkning af forretningsgrundlaget.

PRIME LEJE & AFKAST UDVIKLING – LOGISTIK

VÆRDIUDVIKLING PRIME LOGISTIK

750

8%

675

7%

600

6%

525

5%

450

4%

375

3%

300

2%

225

1%

150

Q4 2015

Q4 2016

Q4 2017

Prime leje

Q4 2018

Q4 2019

Q4 2020

Q4 2021

Prime afkast

Regeringens ekstra regning til ejendomsbranchen kan vise sig ikke at være helt gennemtænkt, og som branche kan vi håbe, at der er plads til at bidrage til dialogen og idéudvekslingen, og mon vi så ikke fælles kan finde bedre løsninger på branchens bidrag til Arne-pensionen.

Q4 2022

0%

300

25%

250

20%

200

15%

150

10%

100

5%

50

0%

0

Q4 2015

Q4 2016

Q4 2017

Q4 2018

Værdiudvikling Y/Y

Q4 2019

Q4 2020

Q4 2021

Q4 2022

-5%

Værdiindex

RED in Brief | 5

INVESTOR SURVEY

INVESTORER FRYGTER FORVÆRREDE FINANSIERINGSVILKÅR Og har størst tillid til bolig- og logistikmarkedet.

Ny investorundersøgelse fra Cushman & Wakefield | RED måler tilliden til markedet i de kommende 6 måneder blandt 84 af markedets toneangivende aktører.

I tidligere gennemførte målinger har det været mere eller mindre sikkert, at uanset holdningen til stigende eller faldende efterspørgsel på de forskellige markeder, bolig, kontor, logistik og retail, har investorerne haft en positiv holdning til værdi­ udviklingen på deres egen portefølje. Det er måske ikke så underligt, da man vel som udgangspunkt tror på, at man selv har foretaget sunde investeringer, og har planer for værdiforædling af egen portefølje.

De store og hurtige skift på finansieringsmarkederne har nu fået en stor del af investorerne til at vakle. Mens der i 2021 og 2022 var tæt på ingen investorer, der kunne forestille sig en nedgang i værdierne på deres ejendomme, er det nu 37%, der forventer værdireguleringer i nedadgående retning, og kun 15% der faktisk tror på en stigende porteføljeværdi (figur 1).

Besvarelserne omkring porteføljeværdi hænger godt sammen med, at 2/3 af

6 | RED in Brief

investorerne forventer at deres adgang til finansiering forringes, dvs. at bankerne og realkreditinstitutterne forventes at skærpe finansieringsvilkår (figur 2).

Stemningen er altså vendt på investeringsmarkedet og har da også udmøntet sig i, at investeringsvolumen i 3. kvartal landede væsentligt under de to foregående kvartaler og også væsentligt under volumen for 3. kvartal 2021. Det er ikke overraskende givet de voldsomme rentebevægelser i forsommeren. ”Det vi oplever i markedet lige nu, er en fortsat stor mængde kapital der søger investeringer, men også en væsentligt mere forsigtig tilgang til prissætningen” udtaler Kjeld Pedersen, partner i Capital Markets hos RED. ”En del handler blev sat på pause henover sommeren, fordi parterne ville tage bestik af rente- og inflationsudviklingen og mange af disse bliver nu samlet op igen, typisk med en

genforhandling af prisen med reduktioner på alt mellem 0 og 10% afhængigt af aktivet og salgssituationen”.

RED forventer en pæn volumen i fjerde kvartal, hvor flere nye aktiver kommer på markedet, og der fortsat er store mængder kapital allokeret til fast ejendom, særligt blandt de udenlandske fonde.

Her fremstår Danmark en anelse mindre volatilt end vores store naboland, Sverige, hvor priserne svinger mere og finansierings­mulighederne er anderledes vanskelige.

FIGUR 1 HVORDAN SER DU, AT VÆRDIEN AF DIN PORTEFØLJE VIL UDVIKLE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE SEKS MÅNEDER?

Q1 2021

Q3 2021

Q1 2022

15%

67%

79%

68%

33%

21%

29%

Q1 2021

Q3 2021

Q1 2022

25%

35%

21%

Stigende Uændret

Q3 2022

48%

37%

Faldende

FIGUR 2 HVAD ER FREMTIDSUDSIGTERNE FOR DIN FINANSIERING SAMMENLIGNET MED DIN NUVÆRENDE FINANSIERING?

Q3 2022 8% 28%

48% 71%

62% 64%

Forbedrede vilkår Uændrede vilkår

31%

Forværrede vilkår

RED in Brief | 7

Hvilket segment anser du for at have det bedste potentiale til at klare sig godt i løbet af de kommende seks måneder?

Q1 2021

49% 49% 53% 36%

BOLIG

16% 15% 20% 12%

KONTOR

Q3 2021

Q1 2022

Q3 2022

29% 13% 12% 46%

1% 4% 6% 0%

INDUSTRI

LOGISTIK

2% 15% 6% 3%

0% 4% 3% 36% 3%

RETAIL

HOTEL

INVESTORUNDERSØGELSE I Cushman & Wakefield | RED’s forventningsundersøgelse er 197 af landets toneangivende ejendomsinvestorer fra ind- og udland blevet spurgt om deres forventninger til de kommende seks måneder, som dækker perioden 4. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023. 84 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, som er foretaget i september 2022.

Kilde: Cushman & Wakefield | RED 8 | RED in Brief

INVESTOR SURVEY

INVESTORERNE TROR MEST PÅ ”BEDS AND SHEDS” Trods et nervøst og afventende marked som følge af økonomiske og geopolitiske usikkerheder er landets toneangivende ejendomsinvestorer ikke i tvivl om, hvilke segmenter de ser størst potentiale i.

Det danske ejendomsinvesteringsmarked er ligesom andre markeder ramt af generel opbremsning på grund af en række økonomiske og geopolitiske usikker­ heder som følge af især krigen i Ukraine.

Himmel­farende energipriser, tocifrede inflationsrater, rekordhøje bygge- og materialepriser samt kraftige rente­ stigninger betyder, at ejendomsinvestorer verden over lige nu overvejer deres strategier i det ændrede marked.

Nu viser en ny investorundersøgelse fra Cushman & Wakefield | RED, hvilke ejendomssegmenter de mest markante investorer i landet ser størst potentiale i, når det drejer sig om de kommende seks måneder – og her skiller særligt ét segment sig igen markant og positivt ud.

SER STØRSTE POTENTIALE I BOLIGER – IGEN Således ser halvdelen – helt præcist 49% – af de 84 respondenter størst potentiale i boligejendomme hen over efteråret og vinteren. Dermed indtager boliginvesteringer for tredje halvårsmåling i træk en suveræn topplacering, eftersom tallet har ligget nogenlunde stabilt ved lignende under­søgelser forud for de to foregående halvår, mens ”blot” 36% af ejendomsejerne før 2. og 3. kvartal 2021 så størst

potentiale i boliger. Dengang – for små to år siden – svarede 46% af investorerne ”logistik” på spørgsmålet: ”Hvilket segment anser du for at have det bedste potentiale til at klare sig godt i løbet af de kommende seks måneder?”

Netop logistik indtager nu – med 29% – en klar andenplads i forventnings­ undersøgelsen. ’”Boliger har i Danmark været det største segment siden 2012, og meget tyder på, at denne trend fortsætter. Når man taler med de udenlandske investorer, er de fortsat meget begejstrede for det danske boligmarked, hvor de mener, at der er en meget robust efterspørgsel – også relativt i forhold til andre lande. Vi ser også, at investorer, der allerede er på det danske marked, flytter deres investeringer i boliger længere og længere væk fra de store byer, hvilket vidner om en helt overordnet tillid til boligsegmentet,” udtaler Lior Koren, partner i Capital Markets hos RED. MINDST POTENTIALE I HOTELOG INDUSTRIEJENDOMME Mens altså landets fremtrædende danske og udenlandske investorer aktuelt ser størst potentiale i boliger i det kom-

mende halvår, ser de helt anderledes på segmenterne for hotel- og industriejendomme. Således forventer ingen, at der er størst potentiale i hotelejendomme, mens tallet lå på henholdsvis 4% og 3% i RED’s forrige målinger. Helt i bund i forventningsundersøgelsen er også investorernes tiltro til industriejendomme. Blot 1% ser segmentet som det med størst potentiale til at klare sig godt i løbet af de kommende seks måneder. ”De tal er for os en smule overraskende, da vi jo faktisk har set et hotelmarked, der har stået igennem den værste krise, man kan forestille sig for hotelbranchen, hvor rejseaktiviteten stoppede, og hele ”udescenen” blev tvangslukket i perioder. Hotelbranchen har trods det klaret sig igennem, naturligvis ikke uden tab af egenkapital, men med ganske få konkurser og en ret stærk tilbagevenden til høje belægningsgrader. Det bliver interessant at følge, hvilke segmenter der vil være mest værdifaste i det kommende halve år, når nu de fleste investorer har indstillet sig på, at renterne nok ikke falder tilbage til de samme, lave niveauer, som vi har været vant til”, udtaler Lior Koren, partner i Capital Markets hos RED.

RED in Brief | 9

KLUMME

ER DANMARK STADIG ”SAFE HAVEN”?

Danmark er som investeringsland i mange år blevet beskrevet som en ”sikker havn” for investeringer i urolige tider. Udlandet har vurderet os på særligt tre parametre: Stærk økonomi, et robust finansieringsmarked og politisk stabilitet. I denne klumme advarer to af ejendomsbranchens aktører om, at vi er ved at sætte vores gode renommé over styr.

Af Ann Frølund Winther, Partner hos Lundgrens Advokater og Lior Koren, Partner i Cushman & Wakefield | RED

De udenlandske investorer, der i mange år har medvirket til at gøre det danske ejendomsmarked mere professionelt, likvidt og transparent, har de seneste år fået noget at tænke over. Hvor det danske marked i en lang årrække har været præget af en

... omverdenen har været tvunget til at tage bestik af de nye vinde, der blæser på det danske marked.”

10 | RED in Brief

høj grad af politisk stabilitet trods skiftende regeringer, har vi nu på blot få år oplevet meget håndfaste, kontroversielle og indgribende politiske indgreb.

Et nyt vurderingssystem, ”Blackstone­ indgrebet”, lagerbeskatning, strammere regler for tilbudspligt og senest et hastigt indført huslejeloft skaber stor usikkerhed for alle aktører på markedet, og omverdenen har været tvunget til at tage bestik af de nye vinde, der blæser på det danske marked.

USIKKERHEDEN ER VÆRRE END SELVE INDGREBENE Erhvervslivet er som oftest klar til at omstille sig på ny lovgivning, men når indgrebene rammer især én branche, bliver uklare, uden ordentligt forarbejde, og primært er politisk motiverede skaber det en unødigt stor usikkerhed blandt de investorer, der ellers har bidraget til at

professionalisere og vækste det danske marked.

For i en situation hvor vi gerne vil opføre mange flere boliger i de danske byer og øge kvaliteten af produktions- og kontor­ lokaler rundt omkring i landet, har vi brug for risikovillig kapital. De seneste 10 år har udenlandsk kapital udgjort næsten 50% af alle investeringer i det danske ejendomsmarked. Derfor har vi set store udviklingsområder som Sydhavnen og Nordhavnen i København blive hurtigt tilbygget, store områder i Århus tilført lejligheder, opførelse af rækkehuse i landets provinsbyer og modernisering af kontorejendomme i både Københavns centrum og i omegnskommunerne.

Det lyder i nogle folks ører ikke så besnærende med navne som Goldman Sachs, Invesco, Wihlborgs, Heimstaden osv., men det er nu en gang en af årsa-

gerne til, at der er nok boliger til leje og ordentlige kontorlokaler for virksomheder at flytte ind i.

Af lovmæssige indgreb har vi set både hasteindgreb som huslejeloftet, samt indgreb der er usædvanligt længe undervejs. Når der skabes en situation med årelang uvished, gør det Danmark til et mindre interessant land at investere i.

Implementeringen af det nye vurderingssystem til offentlige vurderinger har nu været undervejs i 10 år. Lagerbeskatning til finansiering af Arne-pensionen har lige­ ledes skabt langvarig usikkerhed, og ingen ved, hvor vi reelt står. Til trods for at lovforslaget er bortfaldet som følge af valget, er det alligevel fremsat til førstebehandling og kan dukke op igen efter valget.

DET KONTROVERSIELLE HUSLEJELOFT Aktørerne i ejendomsbranchen har været rystede over det seneste indgreb på ejendomsmarkedet; regeringens ”huslejeloft” for privatboliger, der blev indført i hast som et midlertidigt indgreb for at afbøde en del af husholdningernes stigende omkostninger. Huslejeloftet betyder, at udlejere maksimalt må lade lejen stige med 4%, selvom de ifølge lejekontrakten er berettiget til at lade lejen følge stigningen i nettoprisindekset, der er højere end 4%.

Oppositionen har kritiseret indgrebet for det substantielle, men huslejeloftets største problem er ikke de økonomi-

ske konsekvenser for udlejerne, men den pludselige usikkerhed, der opstår omkring retssikkerheden på ejendomsmarkedet.

Regelsættets struktur samt udlejernes tilbageholdenhed med at implementere høje lejestigninger generelt betyder, at reglerne nok får begrænsede direkte økonomiske konsekvenser for udlejerne. Men det er et fundamentalt indgreb i retsfølelsen, når allerede indgåede aftaler – og prisen på en ydelse – detailreguleres med tilbagevirkende kraft.

Det diskuteres, hvorvidt huslejeloftet er ekspropriation, der vil berettige udlejerne til erstatning, hvilket viser, hvor indgribende det er. Det skaber usikkerhed i i et marked, der traditionelt indebærer langsigtede investeringer, og set sammen med de øvrige indgreb de seneste år, påvirker det naturligt lysten til at investere i fast ejendom i Danmark. Derfor hører vi fra flere, der arbejder med udenlandske investorer, at de ikke længere betegner Danmark som en sikker havn.

Det er en falliterklæring. Flere udlejere tager i øvrigt hasteindgrebet til indtægt for, at staten nu anser det for legitimt at regulere lejen med 4%, selvom udlejeren egentlig havde tænkt at regulere med mindre. Hvis nogen gør alvor af det, har man skabt en værre situation for lejerne, end hvis markedet regulerede sig selv.

APPEL TIL VALGETS VINDERE Fra branchens aktører skal der lyde en stærk appel til den nye regering, der måtte dannes efter valget. Lad lager­ beskatningen løbe ud med badevandet, og afhold jer fra midlertidig hastelovgivning på ejendomsmarkedet. Enkelte rådgivere tjener fint på den øgede kompleksitet i lovgivningen og på skatteområdet, men markedet, branchen og Danmark som helhed er ikke tjent med det.

Ejendomsejere, lejere, udviklere, entreprenører, arkitekter, ingeniører, advokater, ejendomsmæglere og alle andre aktører på ejendomsmarkedet brænder for at skabe værdi. Det gør de ikke ved bruge tiden på kompliceret lovgivning og på at prøve at regne ud, hvordan og hvornår varslet lovgivning vil blive implementeret.

Vi håber, at lovgiverne vil bruge deres tid på at forenkle frem for at komplicere.

Tage hensyn til de omfattende afledte konsekvenser af konstante nye indgreb i en i forvejen stramt reguleret dansk ejendomsbranche, hvor vi hver dag bliver målt op imod vores europæiske nabomarkeder. Det er uhensigtsmæssigt at skabe ustabilitet på det danske ejendomsmarked, når vi fortsat har brug for at tiltrække udenlandsk kapital for at udvikle vores byer.

RED in Brief | 11

12 | RED in Brief

Amaliegade 3, 5. sal · 1256 København K · T: +45 33 13 13 99 · red.dk