Mange gymnasielærere, der indbetaler til pension i AkademikerPension, har fået en sundhedsordning. Den er udviklet i samarbejde med Tryg og GL og har fokus på at forebygge både fysiske og psykiske gener. Ordningen giver adgang til en bred vifte af behandlingstilbud hos blandt andet psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer.
Læs meget mere på akademikerpension.dk/sundhed
S. 4 Leder
Religion, krig og kærlighed – hvad gør man?
S. 6 Eftersyn Sammenhæng mellem tid og opgaver skabes ikke med magi
S. 10 + 26 + 43 Gymnasieskolen.dk Uddrag af de seneste nyheder og debat- og blogindlæg
S. 12 Tema Konfliktstof
S. 28 Udfordret
Med pædagogen, læreren og socialrådgiveren på arbejde
S. 35 Lærerliv
“Jeg synes, jeg er modig hver dag”
S. 36 Udsyn
Han skal rådgive politikerne om unges mistrivsel: Vi skal ikke sygeliggøre en hel generation
S. 44 Anmeldelser
S. 50 Kronik
S. 56 GL’s sider
S. 60 Mindeord
“Når det hele er lidt surt, så tænker jeg altid på hende.”
TEMA
I en konflikt skal eleverne lære at lytte
UDSYN
Han skal rådgive politikerne om unges mistrivsel: Vi skal ikke sygeliggøre en hel generation
UDFORDRET
Med pædagogen, læreren og socialrådgiveren på arbejde
Forside: Creative ZOO
| Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt
Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 16. maj 2024.
Rejse-, stillingsog forretningsannoncer:
Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk
|
• Johan Rasmussen, johan@gl.org
• Benjamin Mikkelsen, bem@gl.org
| Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København
V. Telefon: 33 29 09 00
| Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk
|
Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes
Lærerforening
| Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org
• Tina Rasmussen, tina@gl.org
•
Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org
Den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, befandt jeg mig tilfældigvis i en ganske lille by halvvejs oppe ad Balkans højeste bjerg, Musala, i det sydlige Bulgarien. I forvejen er kvinders og minoriteters rettigheder og ve og vel ikke noget, der højtideligholdes i særlig grad på disse kanter, tør jeg, der deler tilværelse med en kroatisk kvinde, godt sige. Landsbyens syv stripklubber – som dog nok mest var rettet mod britiske skiturister – gjorde ikke indtrykket bedre (heller ikke af briterne, der åbenlyst var bedre til at drikke end at stå på ski). Ved mørkets frembrud gemte jeg mig på et hotelværelse, hvor jeg i dagens anledning endte med at skamlytte Anne Linnet & Marquis de Sades i øvrigt glimrende album Hvid magi fra 1980’erne. Med tekster, der dengang var kontroversielle. Hvilket de desværre stadig er for nogle i dag.
“Hils din far og sig, at jeg da godt forstår, det kan være svært,når svigersønnen pludselig er en pige”, som en af verselinjerne lyder.
Samtidig udspillede en besynderlig situation sig på Vega i København. Såkaldt woke-demonstranter – det kaldte de sig vist selv – saboterede et arrangement, hvor Danmarks statsminister, en kvinde, skulle tale om kvindesagen, men nærmest ikke fik et ord indført.
Ovenstående er eksempler, der er med til at rokke ved folks opfattelse af, hvordan verden ser ud og bør se ud, og som dermed af og til fremkalder
voldsomme følelser, som – ja, nogle gange faktisk fører til vold. Ofte betinget af emner som krig, religion og seksualitet.
Det er noget, undervisere også mærker til en gang imellem. Måske ekstra meget i øjeblikket i forbindelse med krigen i Gaza, der jo har bragt mange følelser i kog, som konflikter i lige netop denne del af verden har det med at gøre mere end alle andre.
Hvordan håndterer man som for eksempel gymnasielærer så undervisning i disse konfliktfyldte emner – hvor meget de end er båret af fakta, forskning og analyse – der kan få følelserne helt op i det røde felt?
Det kan du læse et tema om i denne udgave af Gymnasieskolen, hvor vi blandt andet har talt med lærere, der har stået i situationen.
God læsning!
Morten Jest Chefredaktør
Adgang til mere end 765 iBøger
iBøger fra alle forlag samlet ét sted
Fungerede det politiske tiltag? Gav den særlige indsats et udbytte? Vi følger op og gør status.
Med overenskomsten fra 2021 blev der indført samtaler mellem leder og medarbejder om sammenhængen mellem arbejdstid og opgaver.
Det er ikke gået helt som ventet. Håbet er, at en præcisering af teksten i den nye overenskomst vil skabe positive ændringer.
Da der i forbindelse med overenskomstresultatet for tre år siden (OK 21) endelig kom hul igennem set fra lærerside, hvad arbejdstid angår, blev det anset for lidt af en landvinding efter otte magre års ørkenvandring siden den forkætrede OK 13, der var et decideret paradigmeskifte på området.
Det var blandt andet bestemmelsen om en løbende dialog mellem leder og medarbejder, kvartalsvis godkendelse af timeforbruget og drøftelse af arbejdets omfang, såfremt det skulle overstige den normale arbejdstid per uge i gennemsnit.
Det lød jo umiddelbart fint. Men kigger man tilbage på de forløbne tre år, har sandheden været – og er stadig – at ovennævnte ikke fungerer som tiltænkt. Over en bred kam, vel at mærke, for nogle steder går det ganske udmærket.
Således er den generelle oplevelse i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), at mange af medlemmerne slet ikke får den kvartalsvise godkendelse af timeforbruget og de samtaler, de skal have, fortæller formand Tomas Kepler.
”Det, vi hører, er, at ledelserne har svært ved at putte tilstrækkelig med substans ind i samtalerne, så de bliver brugt til det egentlige formål. Som er, at ledelserne tager det egentlige ansvar
for det arbejdspres, medarbejderne oplever. ’Det udligner sig nok i sidste ende’, lyder det ofte –som om det er noget, der bare sker magisk! Det er der ikke meget ledelse i.”
Det er der derimod i at erkende, hvad det er for en ledelsesopgave, man står over for, mener GLformanden. Det at være lærer har ændret sig over tid, der er kommet flere strukturelle benspænd, nedskæringer og flere relationer, som lærerne skal håndtere – for bare at nævne nogle af de mange komplekse opgaver. Det stiller flere krav til ledelsesopgaven, og derfor er der ifølge lærerne nødt til at være en tæt dialog.
Og derfor gik GL til de netop overståede overenskomstforhandlinger (OK 24) med blandt andet en række krav på arbejdstidsområdet, som skulle være næste skridt efter gennembruddet i OK 21. Det lykkedes ikke umiddelbart i et på andre områder – ifølge mange analyser – ellers på papiret nogenlunde succesfuldt overenskomstresultat.
Noget kom der dog ud af det, nemlig en præcisering af formuleringen om jævn arbejdsbelastning i form af en tilføjelse: At samtalerne mellem leder og medarbejder nu også skal indeholde et eventuelt behov for at ændre i medarbejderens opgaveportefølje for at sikre sammenhæng mellem tid og opgaver.
Meningsfuld dialog
Man har fra ledelsesside ikke taget ansvaret for de valg, man selv har truffet, mener Tomas Kepler med henvisning til overenskomsterne fra 2013 og frem.
”Derfor er vi glade for den nærmere anvisning af formålet med samtalen mellem leder og medarbejder, som præciseringen i den nye overenskomst udgør. Det er vigtigt, at vi har fået vores centrale modpart med på det, når vi nu har hørt eksempler på ledelser, som ikke formår eller ligefrem ikke vil tage på sig, hvad drøftelserne skal handle om. Nu bliver de tvunget til om nødvendigt at tage opgaveporteføljen op igen. Nogle gør det jo allerede, som de skal, det skal vi skynde os at sige, og det giver helt klart værdi i samarbejdet på skolen,” siger han.
Tomas Kepler understreger, at man i GL ikke har en ide om, at alt automatisk bliver fryd og gammen fra i morgen, men at der er en tro på, at præciseringen netop kan være skridtet videre fra OK 21. En forpligtelse til at skabe den efterspurgte sammenhæng mellem tid og opgaver. Det handler i bund og grund om at hjælpe de lokale parter med at skabe en bedre skole. GL’s udgangspunkt har været, at man i alt for begrænset omfang har fanget, hvad der stod i teksten i OK 21. Ligger der en kattelem i formuleringen ‘eventuelt’?
“Det mener jeg ikke. Det betyder ikke, at det her er noget, ledelsen bare kan vælge fra. Det er ikke givet, der er behov for at ændre i opgaveporteføljen – men målet om jævn arbejdsbelastning skal drøftes op mod lærerens tidsregistrering og opgaveportefølje, og det indikerer, at ledelsen skal agere i løbet af skoleåret i stedet for at skubbe tingene foran sig indtil årsopgørelsen, og at opgaveporteføljen ikke bare ligger fast ved skoleårets start som et uforanderligt ledelsesudmeldt grundlag,” lyder det fra GL-formanden, som tilføjer, at der dermed også ligger et ansvar hos den enkelte lærer.
”Men hvorfor mon de centrale parter har aftalt sådan en præcisering, som vi ser i overenskomsten? Det
spørgsmål må man jo som leder og lederorganisation stille sig selv. Og mon ikke også Danske Gymnasier vil drøfte det her med deres medlemmer?” spørger Tomas Kepler.
Det er der da noget, der tyder på. Danske Gymnasier (DG), altså rektorerne for de almene gymnasier og hf-kurser, har indtil videre været en smule tilbageholdende med udmeldinger om den nye overenskomst – som jo i skrivende stund ikke engang er stemt hjem blandt organisationernes medlemmer, om end et godt gæt vil være et komfortabelt ja, idet for eksempel 96 procent af GL’s repræsentantskab anbefalede det under det ekstraordinære møde i marts.
” Hvorfor mon de centrale parter har aftalt sådan en præcisering, som vi ser i overenskomsten?
Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
Desuden har rektorerne midt i den forestående implementering skiftet formand, idet Henrik Nevers af personlige årsager har forladt skuden og overladt roret til den ene tidligere næstformand, Maja Bødtcher-Hansen, der til daglig er rektor på Frederiksberg Gymnasium.
Hun siger til Gymnasieskolen, at hun ser de nye formuleringer som et udtryk for, at parterne udvikler det gode samarbejde om opgaver og arbejdstid.
”Dialog om både opgavernes indhold og omfang er meningsfuldt og i mine øjne med til at skabe tryghed og sammenhæng mellem den enkelte lærer og skolernes samlede arbejde. Den dialog er naturligt nok under udvikling, eftersom vi bevæger os fra en porteføljestyret arbejdstidsforståelse til en mere løbende, knyttet op til tidsregistrering.”
Sune Funder Kurdahl er tillidsrepræsentant på Grenaa Gymnasium og har som sådan fået et godt indblik i realiteterne, men også han tror på, at præciseringen i den nye overenskomst kan være med til at gøre en forskel. Det kræver dog nok, at lærerne som samlet gruppe ikke giver op på forhånd og siger, ’det her har ingen betydning’.
”Så kan det da godt være, at det ikke kommer til at betyde så meget, som man kan håbe på, men hvis vi i stedet – alle i GL – siger, at nu har vi en ny situation, nu kan man ikke bare forlade sig på, at tingene går op, når året er omme, kan det være, det faktisk ændrer noget,” siger Sune Funder Kurdahl.
Med teksten i OK 21 og de samtaler, der var en udløber af den, har der sikkert været nogle få, der fik justeret deres opgaveportefølje, siger han endvidere. Men for de fleste har det nok handlet om, hvordan man for eksempel ved at ’arbejde smartere’ kunne nå opgaverne. Altså, hvordan læreren selv kan få bragt tidsforbruget ned.
På den måde kan præciseringen i overenskomstteksten måske anses for blot at være en lille tilføjelse, men man kan jo vælge at læse den mere bogstaveligt, mener Sune Funder Kurdahl.
”Fortsætter man bare uændret som nu og tidsregistrerer alt for mange timer, mener jeg faktisk, at det med præciseringen er svært for ledelserne at løbe fra at kigge på, hvilke opgaver og eventuelt hvilke hold der skal fjernes fra en lærers portefølje allerede efter første kvartal. Ingen er interesseret i en masse holdskift undervejs i skoleåret, så derfor håber jeg, at det resulterer i en mere omhyggelig planlægning fra begyndelsen.”
Sune Funder Kurdahl peger samtidig på, at det med den præciserende tilføjelse måske også giver bedre mening at bringe den første linje i spil og se på, hvad der egentlig ligger i formuleringen ’normal’ arbejdstid.
”Man kan jo slå op i overenskomsten og se, at et fuldtidsjob svarer f
Sune Funder Kurdahl, tillidsrepræsentant, Grenaa Gymnasium
GYMNASIELÆRERNES ARBEJDSTID OG OVERENSKOMSTERNE
Ved OK 21 blev der for første gang siden OK 13 aftalt forbedringer af, hvordan arbejdstid håndteres på de gymnasiale uddannelser. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har siden 2021 brugt mange ressourcer på at få de nye regler til at fungere på alle de gymnasiale arbejdspladser, men der er fortsat store forskelle mellem skoler på, hvordan systemet fungerer. GL’s undersøgelser blandt medlemmerne og tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanter viser desuden, at arbejdsbelastningen fortsat opleves ujævn og fører til for mange sygemeldinger, deltidsansættelser og dårlig balance mellem arbejde og privatliv – og dermed dårligere trivsel.
Der er med OK 24 sket en lille forbedring i formuleringen om jævn arbejdsbelastning (det nye er markeret med kursiv sidst i afsnittet):
"Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. De godkendte timer danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning, men udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde, [jf …] Leder og underviser drøfter arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit pr. uge og eventuelt behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid."
Det præciseres således, at målet er, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og tid; er der ikke det, må der ses på opgaveporteføljen.
til 37 timer om ugen i gennemsnit. Men mange af mine kolleger arbejder langt over 40 timer om ugen adskillige måneder i træk. Det kan da godt være, at det for de fleste går op i sidste ende set over et helt år, men med den skævvridning, mange er udsat for, kan det slide lærerne op,” fortæller han og undrer sig i samme åndedrag over, at man som gymnasielærer bare accepterer at arbejde langt over 37 timer om ugen.
”Når vi er syge, registrerer vi 7,4 timer om dagen, men når vi arbejder, er det tit meget mere.”
En gammel tommelfingerreglen siger, at man skal arbejde cirka 42 timer om ugen i 40 skoleuger, hvis man skal holde fri i de undervisningsfri perioder. Problemet er dog, at de fleste også arbejder i undervisningsfri perioder, weekender og så videre, forklarer Sune Funder Kurdahl. Derfor burde det være nok at arbejde 38-40 timer om ugen i de 40 skoleuger – i hvert fald nærmere de 37 timer, mener han.
”De færreste møder uforberedte op efter en weekend eller en ferie. Det er der, mange bliver nødt til at indhente det, de ikke når i hverdagene. I perioder med spidsbelastning kan lærere sagtens komme op over 50 timer på en uge. Hvis der så kom en uge bagefter med kun 20 eller 25 timer – men det hører en svunden tid til,” siger han.
Noget skal væk
Han ser ikke ond vilje hos nogen bag OK 21-tekstens manglende udmøntning i virkeligheden – det er nok snarere en konsekvens af et stort krydspres bestående af blandt andet
skoleøkonomi, elevernes forventninger og lærerne som dem, der bliver direkte konfronteret med opfattelsen af undervisningens kvalitet. Som det er nu, er det derfor en udfordring, som den enkelte lærer i høj grad selv står med, lyder det. Og lærerne har brugt alle de greb, de har for at effektivisere arbejdet, så Grenaa-TR’en håber på, at præciseringen i overenskomsten kan være med til at skabe et bedre fælles projekt med ledelsen. Ansvaret er i hvert fald i højere grad skubbet over på ledelsens bane.
Sune Funder Kurdahl har kort drøftet den nye tekst med, fortæller han, en lydhør ledelse på sin egen skole, hvor han har gjort opmærksom på, at der her er noget, der kræver større opmærksomhed i forhold til time-/ fagfordeling i det kommende skoleår og i den løbende justering af lærernes skemaer.
”Som sagt håber jeg på, at det vil føre til mere omhyggelig planlægning fra begyndelsen, men også så noget skubbes væk fra skemaet, når der kommer noget nyt ind, for eksempel brobygning. Det handler om at få en mere jævn fordeling hen over hele året. Det er ikke et problem at bestige et bjerg, hvis man ved, at dalen er på den anden side. Men vi oplever, at det bare er det næste bjerg, der skal bestiges. Det kan føles som det grænseløse arbejde, og der er ikke fornuft i at arbejde sådan og blot kunne puste ud efter syv-otte måneder. Jeg håber, at den nye overenskomstformulering kan være med til at give lærerne flere ‘normale’ arbejdsuger om året.” 1
Bog: På sporet af Den kolde krig
Dyk ned i de forskellige faser af Den kolde krig i Europa i 10 velskrevne kapitler, der har fokus på konflikten i Europa i perioden 19451991.
Bogen beskæftiger sig bl.a. med spørgsmål som, hvordan nationer, der i slutningen af 2. verdenskrig i fællesskab bekæmpede og besejrede det nazistiske Tyskland, kom til at stå på hver sin side af jerntæppet? Hvorfor fik kommunismen ikke et menneskeligt ansigt i Tjekkoslovakiet i 1968? Hvad var fodnotepolitikken i dansk udenrigspolitik i 1980’erne? Og ikke mindst hvordan hænger Berlinmurens fald og afslutningen på Den kolde krig i 1991 sammen med Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022?
Af forfatter
Mathias Strand
webBog 90 kr. Papirbog 214 kr. ekskl. moms
Se den samlede fagpakke her
Bog: På sporet af antikkens Grækenland
Bogen tager eleverne med tilbage til en oldtid, der i denne bog forekommer alt andet en fjern. Med emner som kønsroller, demokrati, religion, krig og arven fra det antikke Grækenland, får eleverne rig mulighed for at arbejde med fortiden og med at perspektivere til den samtid de lever i. På sporet af antikkens Grækenland indeholder et bredt udvalg af kilder, der kan belyse historie, kultur og samfund i antikkens Grækenland. Eleverne får en viden om den tid og den kultur, som kilderne udspringer af dels i form af et kronologisk overblik over det antikke Grækenlands historie, dels gennem en tematisk indføring i forskellige aspekter ved antik græsk kultur.
Af forfatter
Ulrik Juel Lavtsen
webBog 90 kr. Papirbog 214 kr. ekskl. moms
Begge titler indgår også i fagpakken til historie.
Elevstyret undervisning og et mundtlighedslokale er nogle af de midler, som de to lærere på Herning Gymnasium har fundet på for at få elever til at sige mere i sprogundervisningen.
Få minutter efter at Rolf Alexander Wiecker har indledt engelsktimen,
”Jeg vil gerne være skriftlig censor, men det skal være under ordentlige forhold.”
Malin Falkenvinge, lærer Lyngby Gymnasium
Fra artiklen Udsigt til censormangel: Derfor siger Malin, Merle og Christian nej
sidder alle elever i rundkreds og skiftes til at læse selvvalgte citater op fra klassikeren To Kill a Mockingbird. Læreren observerer fra sidelinjen.
“Jeg synes, at der her i lokalet kommer mere god mundtlighed og refleksion end i et normalt klasselokale. Og eleverne lytter mere til hinanden, fordi de har øjenkontakt med hinanden i cirklen,” siger Rolf Alexander Wiecker, der tror på, at øjenkontakten mellem eleverne også kan have en positiv indflydelse på elevernes trivsel.
De er inspireret af Caroline Schaffalitzkys forskning om dialogisk undervisning og Tina Høghs forskning om mundtlighed.
“Vi har blandt andet brugt en del tid på at se os selv på et metaniveau. Meget undervisning er lærercentreret, men vi har haft mange overvejelser om, hvordan vi kan gøre undervisningen elevcentreret. Vi vil gerne lidt væk fra initiativresponseevalueringmodellen, hvor læreren stiller et spørgsmål, eleven svarer, og læreren til sidst vurderer svaret,” forklarer Romana Bundgaard. 1
For få engelsklærere har meldt sig som skriftlig censor til sommerens eksamener på landets gymnasier. Det viser en ny opgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne og Undervisningsministeriet.
650 engelsklærere har lige nu meldt sig som censor til den skriftlige eksamen på stx/ hf, men i forhold til behovet vurderer STUK, at der mangler 97 engelskcensorer.
Et tilsvarende billede tegner sig på hhx og eux. Her er der indberettet 201 lærere som censorer til eksamen i skriftlig engelsk. Det betyder ifølge STUK en estimeret mangel på 64 censorer. Også andre fag er ramt. 1
Hvor udbredt er selvcensur blandt gymnasielærere, og hvilke emner omfatter det? Det er VIVE i gang med at undersøge for undervisningsministeren. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har ikke været inddraget i arbejdet med undersøgelsen, og GL’s formand er skeptisk, i forhold til om undersøgelsen kan få den rette præcision i spørgsmålene og dermed give plads til nuancer.
”Der er ikke noget objektivt standardsvar på, hvornår et emne er kontroversielt, og jeg tror også, at man kan komme ind i gråzoner, i forhold til hvornår elevers reaktioner er kontroversielle. Det handler desuden om, hvorvidt man i det hele taget har ordentlige rammer for relationsarbejdet med eleverne, om man har tryghed i at vide, at man kan trække på kolleger og ledelse, og hvem man selv er som lærer,” siger Tomas Kepler.
Han er desuden bekymret for, at undersøgelsen bruges politisk.
”Politisk er der skruet op for retorikken de senere år, og man kan frygte, at undersøgelsen bærer op til en indskrænkelse af lærerens metodefrihed og et ønske om, at lærere skal udkæmpe kulturkampe på måder, som man som lærer ikke kan stå inde for eller være tryg ved,” siger han. 1
NYHED NYHED NYHED
Et besøg af Green Skills er en unik kombination af undervisning i grøn omstilling og uddannelsesvalg. I lastbilen har vi indrettet et interaktivt læringsrum, hvor vi udfordrer elevernes forestillinger om karriere- og jobmuligheder i den grønne sektor. Fx med et dilemmaspil om cirkulær økonomi, hvor eleverne kan lufte deres indre iværksætter eller en udfordring fra restaurantionsfagene i at sammensætte nærende menuer med grønt aftryk. Som underviser får du:
Et anderledes og fagligt ambitiøst forløb om grøn omstilling målrettet gymnasier og HF
Mulighed for at tage dine elever med “på tur” uden at forlade skolens område
Et nemt og sjovt indslag i jeres karrierelæringsindsats eller projekt- og praktikforløb
Læs mere og book et gratis besøg
Green Skills er en del af CPH Skills’ nye fokus på erhvervsuddannelser som en mulig overbygning på gymnasiet eller HF.
Krigen i Gaza er et aktuelt eksempel på, at virkeligheden kan skabe følelser, vrede og tanker, der påvirker eleverne personligt og fagligt. På Mulernes Legatskole og Greve Gymnasium bliver eleverne dannet i at se og forstå verden mindre sort og hvid. Gymnasieskolen sætter fokus på kontroversielle emner i undervisningen.
TEKST Johan Rasmussen og Benjamin Mikkelsen FOTO Jacob Nielsen, Carsten Bundgaard og Getty Images
Eleverne skal vænne sig til, at det ikke er en råbekonkurrence, når der bliver undervist i konfliktstof, siger Karsten Nikolajsen, der underviser i samfundsfag på Mulernes Legatskole.
Mulernes Legatskole uddanner og hjælper sine elever til at kunne diskutere konfliktfyldte emner i klasselokalet. Det sker gennem et projekt om medborgerskab, som lærer eleverne at have forståelse for klassekammeraterne, selvom de ikke er enige.
Karsten Nikolajsen står foroverbøjet over computeren under vejs i samfundsfagstimen. Det åbne Word-dokument, han har klargjort for klassen, indeholder en sætning, eleverne skal drøfte:
”Vi skal sætte skatten op for at kunne betale for Danmarks hjælp til Ukraine.”
Ikke umiddelbart kontroversielt eller ophidsende, men det er første spørgsmål på en tretrinsraket, som skal slutte med diskussionen: “Er Gaza-krigen ligegyldig for Danmark?”
De 20 elever i 2.k på Mulernes Legatskole i Odenses NØ-kvarter afspejler mangfoldigheden i området. Der er unge med syngende
fynsk dialekt og en håndfuld med anden etnisk herkomst end dansk. Det er med andre ord et bredt udsnit af elever fra mange forskellige kulturer og ophav.
”Yes, godt. Vi er klar,” siger lærer Karsten Nikolajsen højt og skriver henholdsvis ‘ja’, ‘nej’ og ‘måske’ på et tredelt whiteboard bag sig.
”Stil jer op foran den tavle, som, I mener, repræsenterer jeres holdning til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal betale til Ukraine ved at sætte skatten op.”
Karsten Nikolajsen kommer spørgsmålet om, hvordan ‘måske’ skal forstås, i forkøbet:
”Det er for eksempel dem, der siger: Det kan tages over skatten, bare det ikke gå ud over min SU.”
”Snak sammen i grupperne. Om et par minutter skal én fra hver gruppe komme med nogle argumenter for, hvorfor I står, hvor I står.”
Den nuværende krig i Gaza er et eksempel på, at virkeligheden også kan skabe følelser, vrede og tanker, der påvirker eleverne personligt såvel som fagligt. Mulernes Legatskole har med medborgerskab som projekt prøvet at arbejde med, hvordan eleverne og lærerne kan diskutere emner, som kan dele et klasselokale, uden at skabe splittelse.
Medborgerskabsbegrebet
”Før i tiden syntes jeg, diskussioner var gode, hvis eleverne blev uenige. Nu synes jeg, de er gode, hvis
de kan lytte til hinanden,” siger Karsten Nikolajsen og uddyber:
”De skal kunne tale sammen på en nuanceret måde. Være villige til at gå på kompromis med andres sandheder,” siger han, mens han flytter begge hænder fra venstre mod højre for at illustrere en gruppe af elever, der flytter sig fra ét synspunkt til et andet.
”Det er blandt andet medborgerskab for os.”
På Mulernes Legatskole omfatter definitionen af ’medborgerskab’ flere ting – fra forståelse af andres synspunkter og konflikthåndtering til en bevidsthed om egne og andres rettigheder og pligter i fællesskabet.
At skabe en bredere forståelse for, hvordan kultur og social arv påvirker eleverne til at være forskellige i klasseværelserne, er et kardinalpunkt for skolen.
De kulturelle forskelligheder på Mulernes Legatskole kan skabe et splittet klasseværelse.
Medborgerskab klæder derfor eleverne på til, at lærerne kan undervise i emner, der er anset for kontroversielle eller tabubelagte for eleverne. Det kan være undervisning, som tager udgangspunkt i en gammel tekst, hvor ordet ’neger’ bliver brugt. Eller det kan være en samfundsfagstime med 2.k, hvor man i et mangfoldigt klasselokale skal debattere Gazakrigen.
I løbet af dette skoleår er der 11 såkaldte medborgerskabsindsatser på skemaet. De er spredt ud på de forskellige årgange, hvor eleverne vil møde alt fra indsatser om digital dannelse til at de selv skal stå for en fællestime.
Det er skemalagt som små byggesten undervejs i uddannelsen, der gradvist skal forme eleverne i håbet om at skabe dannede og velovervejede unge mennesker, når de træder ud over skolens dørtrin for sidste gang med studenterhuen på. Uanset om eleverne er tilknyttet hf eller stx.
Uenigheder kan ikke undgås
For at klæde eleverne på til at kunne tale om for eksempel Gazakrigen,
identitet eller religion i undervisningen, uden at bølgerne går for højt, er der indlagt nogle moduler i forløbet, hvor der skal arbejdes med cases. Et af modulerne handler om kontroversielle emner og konflikthåndtering.
”Grundlæggende underviser vi i cases, hvor nogle situationer er eskaleret i et fiktivt klasselokale. De tager typisk udgangspunkt i noget, som vores nuværende elever kan relatere til,” forklarer uddannelsesleder på Mulernes Legatskole Anders Kjeldvig om arbejdet med konflikthåndtering og fortsætter:
”Målet er at få eleverne til at byde ind med, hvordan de mest hensigtsmæssigt får nedtrappet konflikten og forhåbentlig få dem til at tage nogle af de redskaber med videre.”
Anders Kjeldvig er en af en håndfuld ansatte, der har været med til at igangsætte medborgerskabsforløbet. Han håber helt konkret, at det blandt andet styrker elevernes handlekraft, når de møder hinanden både i og uden for klasselokalerne. Specielt i konfliktsituationer.
”Vi forsøger at skabe et fællesskab, der kan rumme uenigheder.
Medborgerskabsprojektet er på stx spredt over tre år. Det omfatter 11 indsatser eller aktiviteter, som er alt fra digital dannelse til planlægning af en fællestime for alle eleverne. For den enkelte elev omfatter det i alt cirka 18 moduler af 90 minutters varighed. I udarbejdelsen af medborgerskabsforløbet og de enkelte forløb og aktiviteter har cirka 20 lærere medvirket.
Anders Kjeldvig har været med til at starte medborgerskabsprojektet. Udover at være uddannelsesleder underviser han i tysk.
Vi er en skole med diversitet med forskellige religiøse, sociale og kulturelle baggrunde, så vi kan ikke undgå, at der opstår uenigheder,” forklarer Anders Kjeldvig, der sidder på et lille kontor med bunkevis af papirer.
Medborgerskabsforløbet belyser også indirekte emner som social negativ kontrol og fordomme. På en skole med en stor mangfoldighed møder store dele af eleverne hinanden med fordomme. Blandt andet derfor er medborgerskabsforløbet vigtigt, da det skal hjælpe eleverne med at være åbne over for at korrigere fordommene. At få dem afkræftet.
Nej til skattestigning Tilbage i samfundsfagstimen i 2.k er tiden så småt ved at løbe ud. Spørgsmålet om den danske skat og Ukraine er det eneste spørgsmål, klassen når at tage stilling til og debattere i denne time. Gaza-krigen
Før i tiden syntes jeg, diskussioner var gode, hvis eleverne blev uenige. Nu synes jeg, de er gode, hvis de kan lytte til hinanden.
må vente til næste samfundsfagslektion.
Eleverne har inddelt sig under de respektive ’ja-’, ’nej-’ og ’måske’ -tavler. Bevæbnet med viden fra medborgerskabsforløbet til at begå sig i en diskussion, hvor eleverne ikke nødvendigvis skal være enige, faciliterer Karsten Nikolajsen en diskussion.
Under ’nej’et’ kan det konstateres, at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, ikke lever forgæves. Langt størstedelen af eleverne har stillet sig her. De unge liberalister mener, at en omlægning af skatten er rigeligt. Der er ingen grund til at hæve den yderligere. 1
Elever skal lære at lytte til hinanden, for eksempel når der er svære emner på spil i undervisningen. Men ægte dialogbaseret undervisning er svært og kræver træning, fortæller lektor i filosofi Caroline Schaffalitzky.
TEKST Johan Rasmussen FOTO Privatfoto og Getty ImagesKirurgen cykler på arbejde. Hun fryser om hænderne og glæder sig derfor til at få varmen i fingrene, når hun skal operere dagens første patient. Er det i orden, at kirurgen tænker sådan?
Det etiske dilemma er et eksempel på et spørgsmål, som lærere har brugt til at øve dialogbaseret undervisning i grundskolen og gymnasiet.
”Ofte sætter spørgsmålet gang i argumenter for det ene og det andet synspunkt, og der er ikke et rigtigt svar,” siger Caroline Schaffalitzky.
Hun er lektor i filosofi på Syddansk Universitet (SDU) og har siden 2017 samarbejdet med både grundskoler og gymnasier om dialogbaseret undervisning og har præsenteret feltet i forbindelse med teoretisk pædagogikum på SDU.
”Hvis vi skal lære eleverne kritisk tænkning og dannelse, så kræver det også, at de bliver trænet i at lytte til hinanden og være i en ægte dialog,” forklarer hun.
Skal slippe kontrol
I slutningen af sidste år skrev Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) et brev ud til skoler med gode didaktiske og pædagogiske
råd i forhold til undervisning om krigen i Gaza. STUK delte i den forbindelse en artikel om dialogbaseret undervisning skrevet af Caroline Schaffalitzky.
Hun mener, at ægte dialogbaseret undervisning er svært, og at det kræver, at lærere er villige til at slippe kontrol i klasselokalet. Samtidig skal eleverne lære og vænne sig til, at i en ægte dialog bliver de ikke bedømt af læreren, og målet er ikke at blive enige eller finde det rigtige svar.
Caroline Schaffalitzky nævner, at både international og dansk forskning viser, at langt det meste undervisning er såkaldt IRE –initiering, respons og evaluering. Det ligner en dialog, men er ofte mere tjekspørgsmål, hvor læreren spørger eleverne og måske lægger op til diskussion, men i sidste ende står med de ‘rigtige svar’.
”Den undervisningsform er eleverne trænet i fra 1. klasse, og når de så kommer i gymnasiet, hvor de ovenikøbet får årskarakterer, er det svært at skabe ægte dialogbaseret undervisning. Eleverne kan for eksempel tro, at det ikke er relevant at lytte til deres klassekammerater,” siger Caroline Schaffalitzky.
Flere elever har stærke holdninger til og følelser på spil i forhold til krigen i Gaza. Der kan sidde jøder i klassen eller elever med rødder i Palæstina, og så er der alle de elever, der bare har stærke sympatier for den ene eller den anden fløj i konflikten, siger Caroline Schaffalitzky.
Hun vil dog ikke anbefale, at man bruger den aktuelle krig i Gaza som emne, første gang man som lærer vil øve sig i at facilitere ægte dialogbaseret undervisning.
Læreren skal lytte
”Dialogbaseret undervisning skal trænes i fredstid. Hvis det skal være ægte dialog, skal eleverne mærke, at man som lærer er helt åben for at lytte til alle argumenter. Kunsten er at formulere ægte åbne spørgsmål, som er interessante at besvare, og hvor eleverne øver sig i at lytte til hinanden og respektere hinandens synspunkter,” siger Caroline Schaffalitzky.
Hun kalder dialogbaseret undervisning for et didaktisk værktøj, som kan være med til at facilitere svære diskussioner. I dialogen er der noget på spil, og det må gerne gå dybere ind og røre noget andet i eleverne, end når de for eksempel har tysk grammatik eller differentialregning.
Metoden er, at læreren faciliterer åbne spørgsmål for eksempel om etiske dilemmaer,
om demokrati, bæredygtighed eller meget andet. Og så skal eleverne være klar over, at de må argumentere for deres synspunkter, så længe de er villige til at lytte til deres klassekammerater. Læreren kan stille uddybende spørgsmål, men skal forholde sig åben og derfor ikke sige ”god pointe” til Karl, mens Claras synspunkt mødes med lærerens løftede øjenbryn.
Kan ikke bruges til alt
”Hvis diskussionen løber af sporet, kan man altid sige: Nu lukker vi den. Men jeg oplever tit, at lærere bliver overraskede over, hvor gode deres elever er til at formulere deres ideer og lytte til hinandens argumenter, når de først afprøver ægte dialogbaseret undervisning,” siger Caroline Schaffalitzky.
Til gengæld er der mange ting, som ægte dialogbaseret undervisning ikke kan eller skal bruges til, understreger hun. For eksempel tysk grammatik. Men man skal heller ikke lade som om, at man har en ægte, åben dialog, hvis man faktisk mener, at svaret er givet – som når man i historieundervisningen taler om holocaust eller i naturvidenskabsundervisningen underviser i, at øget CO2 i atmosfæren skaber global opvarmning.
”Du skal være autentisk som lærer, og alle mennesker har en personlighed. Hvis du ikke vil slippe kontrollen helt, skal du måske ikke gå ind i et rum med ægte dialogbaseret undervisning. Eller du kan sætte dig som mål, at du vil øve dig på det,” siger Caroline Schaffalitzky. 1
1. Vælg ikke kontroversielle emner, før du selv har styr på værktøjerne, og eleverne mestrer genren.
2. Sørg for, at dialogen handler om åbne spørgsmål med flere mulige svar og begrundelser, hvor du ikke har en agenda. Så er det også lettere at holde sig neutral som facilitator.
3. Dialogen skal give mening for eleverne – afbryd aktiviteten, hvis eleverne mister interessen eller overtræder reglerne om for eksempel respektfuldhed, eller hvem der har taleret.
Krigen i Gaza påvirker også hverdagen på Greve Gymnasium. Historielæreren oplever et øget engagement i undervisningen, studievejlederen taler med bekymrede elever, og rektor sørger for, at der er plads til alle.
Hamas’ terrorangreb på Israel og den efterfølgende krig i Gaza sætter også sit præg på Greve Gymnasium syd for København.
Enkelte elever har slægtninge i Gaza, og andre kender nogle, som kender nogle. Og så er der de elever, der sympatiserer stærkt med civilbefolkningen i Gaza, og som samler penge ind på skolen til de civile ofre. Hos nogle elever sidder følelserne med andre ord mere uden på tøjet end normalt.
På skolen oplever undervisere og rektor også, at krigen i Gaza er med
til at engagere og danne eleverne –både i undervisningen og uden for klasselokalerne.
Historielærer Peder Jacob Ellehave har for nyligt gennemført et selvudviklet undervisningsforløb om folkedrab og massemord i en 3.g-klasse.
”I forløbet indgik Holocaust og Pol Pot-regimet i Cambodja, og så lod jeg eleverne være med til at vælge, at vi også skulle arbejde med den nuværende krig i Gaza. Cirka halvdelen i klassen har muslimsk baggrund, og flere er meget optaget af situationen i Gaza,” fortæller han
Lærerne Peder Jacob Ellehave (tv.) og Marianne Holgerson Fournier , som også er studievejleder, mærker, at flere elever er påvirkede af krigen i Gaza.
Ikke nervøs
Peder Jacob Ellehave sidder i et mødelokale sammen med studievejler Marianne Holgerson Fournier og rektor Mette Trangbæk. De har sagt ja til at fortælle om, hvordan skolen håndterer en aktuel og international konflikt, som påvirker mange af eleverne.
”Jeg tænkte i første omgang, at det var vanskeligt at bruge en igangværende konflikt i historieundervisningen, men Sydafrika havde lige anlagt sagen mod Israel om folkedrab mod palæstinensere i Gaza, så vi gik i gang,” siger han.
Peder Jacob Ellehave fandt artikler og skriftlige kilder fra begge sider af konflikten. Flere elever var overbeviste om, at der var tale om folkedrab, men klassen forstod alligevel, at de skulle arbejde med emnet ud fra de teorier, de havde lært. Og det endte med, at klassen i fællesskab kom frem til, at man på nuværende tidspunkt ikke kan konkludere, om der er tale om folkemord.
”De elever, som havde en meget firkantet holdning fra starten, forstod også, at de er nødt til at arbejde teoretisk med tingene, som vi gør i gymnasiet. Jeg tror, mange
elever har flyttet sig og forstået, at man bliver nødt til at se på tingene teoretisk i stedet for at bruge sin mavefornemmelse,” siger han.
Han var ikke nervøs for at tage et aktuelt emne op, som vækker stærke følelser hos eleverne.
”Hvis vi ikke i undervisningen kan gribe fat i kontroversielle emner, hvor eleverne har stærke holdninger og følelser, så fejler vi som gymnasieskole. Vi skal da udnytte, når eleverne brænder for tingene. Nogle af dem, som var allermest aktive i forløbet, var ikke blandt dem, som normalt er de
Retor Mette Trangbæk var på et tidspunkt rundt på gymnasiet og tage palæstinensiske flag ned, som elever havde hængt op. Der skal være plads til alle, siger hun.
mest udadvendte,” siger Peder Jacob Ellehave.
Påvirket følelsesmæssigt Studievejler og lærer Marianne Holgerson Fournier sidder og nikker. Hun ved også, at krigen i Gaza har påvirket flere elever på skolen. Enkelte elever har familie, slægtninge eller venner i Gaza.
”Jeg blev opmærksom på, at elever, der normalt ikke havde meget fravær, fik højt fravær. Det viste sig, at flere af dem lå om aftenen og scrollede på deres telefon efter billeder fra krigen i Gaza, og de kunne ikke sove. Nogle af dem havde svært ved at snakke med deres forældre om det, da forældrene også var påvirkede,” fortæller Marianne Holgerson Fournier.
Studievejlederne kunne konstatere, at venner og veninder til elever,
som har relationer til Gaza, også bliver påvirket følelsesmæssigt af situationen.
Marianne Holgerson Fournier deltog tidligere i år i et webinar arrangeret af Børne- og Undervisningsministeriet om den aktuelle Israel-Palæstina-konflikt, og hvad den kan betyde for dagligdagen på gymnasierne.
Det er en meget kompleks og ømtålelig konflikt med store følelser på hver side.
Mette
”Sorg blev nævnt på webinaret. Sorg over, at ens familiemedlemmer er til stede i en krigszone, eller sorg over at være påvirket
følelsesmæs sigt af en krig, mens resten af samfundet tilsyneladende er upåvirkede,” siger hun.
Tankerne førte til ideen om at oprette en sorggruppe på skolen. Sorggruppen er ikke for elever, som ønsker at debattere krigen eller vise deres solidaritet med civile ofre. Den er alene tænkt som en gruppe for elever, som er direkte berørt af krigen på begge sider.
”De, som meldte sig til gruppen, var dog dem, som ville vise deres solidaritet med ofrene, og derfor er sorggruppen ikke startet op endnu. Men vi studievejledere taler med eleverne, og flere siger også, at de taler med andre om krigen,” siger Marianne Holgerson Fournier.
Sorggruppe og indsamling Rektor Mette Trangbæk nævner også, at det er vigtigt at finde
en balance på skolen, hvor alle kan se sig selv i det, som foregår. Sorggruppen skulle derfor også være politisk neutral.
”Vi skal finde en balance i situationen. Jødiske elever skal også føle sig trygge og godt tilpas på skolen. Samtidig skal vi også give de elever, som er opildnede af en sag, lov til at være det. Det er bestemt ikke altid, at eleverne er engagerede i det, som foregår i verden,” siger Mette Trangbæk.
Hun har derfor givet elever lov til at lave en bage kage-indsamling på skolen til de civile ofre i Gaza.
Men Mette Trangbæk valgte at fjerne omkring 20 palæstinensiske flag, som pludselig en dag hang i fællesarealerne.
”Det er en meget kompleks og ømtålelig konflikt med store følelser på hver side, og derfor skal
Mange elever har flyttet sig og forstået, at man bliver nødt til at se på tingene teoretisk i stedet for at bruge sin mave fornemmelse.
vi som institution ikke tage politisk stilling til den. Vi tillader heller ikke, at der hænger valgplakater med Alex Vanopslagh eller Pelle Dragsted på skolen,” siger hun.
Hun pillede selv flagene ned, og det gav eleverne mulighed for at spørge hende, hvorfor flagene skulle ned. Greve Gymnasium har tidligere hejst det ukrainske flag.
”Det var en god anledning til at snakke med eleverne om, hvornår noget bliver et politisk statement, og at der på et gymnasium også skal være plads til de elever, som er på den anden side af en konflikt,” siger Mette Trangbæk, som understreger, at krigen i Gaza ikke har skabt ubehagelige situationer eller konflikter blandt eleverne på Greve Gymnasium. 1
To foredragsholdere droppede et offentligt foredrag om holocaust på grund af truende reaktioner. En rektor med religionslærerbaggrund forstår godt, hvis lærere er mere forsigtige i dag.
på Facebook vil han ikke længere holde foredrag offentligt.
De har holdt foredrag om holocaust i de sidste 20 år. Simon Skov Fougt og Stefan Teilmann Laub har været ude på folkeskoler og gymnasier og fortalt om et af verdenshistoriens mørkeste kapitler, og de har aldrig oplevet større problemer, end at enkelte elever er faldet i søvn.
Men da de to lektorer fra Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Absalon for få måneder siden på Facebook skrev, at de skulle holde et offentligt foredrag om holocaust i København, blev de mødt af voldsomme reaktioner.
”Vi blev kaldt zionister, og tonen var ubehagelig. De virkede truende,” fortæller Simon Skov Fougt.
Politiet havde på forhånd meddelt, at det kunne være nødvendigt at være til stede under foredraget eller patruljere i området.
”Det var en syret situation. Vi har begge familier, som også følte et stærkt ubehag ved tonen, og det vejer tungere end et foredrag, selvom det er vigtigt at oplyse om holocaust,” fortæller Simon Skov Fougt, som endte med at aflyse foredraget.
Stop for annoncering om holocaust Han er trist over udviklingen.
”Vi holder stadig foredrag på for eksempel gymnasier, men nu betinger vi os, at skolerne ikke annoncerer
det på Facebook eller andre steder,” siger Simon Skov Fougt og fortsætter:
”Demokratiets præmisser bliver udfordret i den slags situationer. Det er en ulige kamp, for du ved ikke helt, hvad du er oppe imod,” siger han.
At politiet tager den slags trusler eller beskeder alvorligt, skyldes desværre også, at der findes mennesker derude, som ikke nøjes med at true.
I 2020 blev den franske underviser Samuel Paty brutalt myrdet i en forstad til Paris af en islamist, som havde fundet ud af, at læreren havde undervist om og vist Muhammedtegninger for sine elever.
En tosse i fjerde led
Brian Linke har tidligere undervist i religion og er nu rektor på Tornbjerg Gymnasium i Odense. Han mener, det er naturligt, hvis drabet på den franske underviser Samuel Paty har sat tanker i gang hos lærere på de danske gymnasier.
”Jeg kender ingen undervisere, som er bange for deres elever, men jeg kan godt forstå, hvis man tænker: Hvad nu hvis en eller anden tosse i fjerde led hører, at jeg har vist en Muhammedtegning,” siger Brian Linke.
Han mener, at udviklingen indirekte kan lægge bånd på lærere eller udøve en form for selvcensur.
”Jeg er nok ikke helt afklaret med, om jeg selv ville have lyst til at vise Muhammedtegninger i en undervisningssituation,” siger han.
Som leder vil han hverken fraråde eller opfordre lærerne til at vise Muhammedtegninger, og de er ifølge ham ikke relevante at vise bare for at vise dem.
”Det er selvfølgelig op til den enkelte at afgøre, om det er relevant,” siger Brian Linke.
Polariseret debatkultur
Et emne, som både er aktuelt og relevant, er konflikten mellem Israel og Palæstina.
Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza gør også indtryk på teenagere på de danske gymnasier.
”I forvejen er debatkulturen i dag langt mere polariseret, og for en 17årig er det endnu sværere at se en sag fra to sider. Nogle elever har følelser involveret i konflikten, for eksempel hvis de har familie i Gaza. Og jeg tror heller ikke, det er nemt at være elev med jødisk baggrund under denne konflikt. Som
underviser skal man nok lige vende skråen en ekstra gang, når man underviser i IsraelPalæstinakonflikten i denne periode,” siger Brian Linke, som har været medforfatter på en bog om netop Israel og Palæstina.
Han hører og oplever, at undervisning i Israels og Palæstinas historie forløber godt også i denne periode. Men der er flere følelser involveret, og det vil ifølge Brian Linke også være noget, som man som underviser har i baghovedet.
”Jeg tror, det havde været nemmere at undervise i konflikten IsraelPalæstina, hvis vi ikke havde oplevet konflikterne om Muhammedtegningerne. Jeg mener ikke, der er noget at være nervøs for, men jeg kan godt forstå, hvis man i baghovedet har tanken ‘hvad nu hvis’,” siger han. 1
Brian Linke har tidligere undervist i religion og er nu rektor. Han forstår godt, hvis drabet på den franske underviser Samuel Paty har sat gang i tankerne hos danske lærere.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har sat en undersøgelse i gang om undervisning i kontroversielle emner i grundskole og de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen skal blandt andet sætte lys på, hvad lærere og elever opfatter som kontroversielle emner, og om visse kontroversielle emner ikke bliver berørt i undervisningen. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd skal lave undersøgelsen.
LÆRERE RAMMES AF DIGITALE KRÆNKELSER – ADVOKAT OPFORDRER SKOLER TIL AT TAGE ANSVAR FOR HÅNDTERINGEN
Et uskyldigt billede af en gymnasielærer kan hurtigt blive brugt til at producere et nøgenbillede af læreren eller en video, der forestiller læreren i en seksuel aktivitet. Den digitale udvikling har betydet, at lærere og andre ansatte uforskyldt kan blive udsat for digital krænkelse eller chikane, der har voldsomme konsekvenser.
Den virkelighed bør ledelser på landets gymnasier tage højde for. Det mener advokat Miriam Michaelsen, der blandt andet er kendt som advokat for pigen i den såkaldte Umbrella-sag, hvor over 1.000 unge blev tiltalt for at have delt en video med krænkende billeder.
Hun kender til flere sager, hvor medarbejdere bliver udsat for digitale krænkelser. Lærere og andre ansatte på skoler bliver gjort grin med eller hængt ud på sociale medier.
“Det er voldsomt at opleve og fører ofte til sygemelding, fordi det er så grænseoverskridende,” fortæller Miriam Michaelsen, der ud over at være advokat og ekspert i digitale krænkelser, chikane og vold også er forperson for Medierådet for Børn og Unge. 1
“Man får ikke gode tømrere ud af nogle, der hellere ville have været i gymnasiet.”
Birthe Larsen, lektor i økonomi Copenhagen Business School
Fra artiklen Nu advarer økonom: Højere karakterkrav skaber øget ulighed
Regeringen overvejer at hæve adgangskravet. Nogle skoler vil blive ramt meget hårdt med et adgangskrav på 6, viser ny analyse fra GL.
På landsplan vil et karakterkrav på 6 udelukke 6.320 af de elever, der startede på stx, htx eller hhx i august 2023. Det svarer til 15 procent af de unge. Analysen giver også et indblik i, hvor i landet og på hvilke gymnasier den største procentdel af de unge ikke vil blive optaget, og hvilket køn det vil gå værst ud over. Hvis regeringen hæver kravet til 6, vil 13 procent af pigerne blive udelukket, mens 18 procent af drengene vil blive udelukket. 1
Se, hvordan din skole rammes, på gymnasieskolen.dk.
Julefreden havde langtfra sænket sig over den traditionsrige skole Herlufsholm den 12. december sidste år, da mange af skolens lærere og ansatte holdt et lukket møde uden ledelsen.
Flere lærere var blevet bekendt med, at samarbejdet mellem et lille flertal i skolens bestyrelse og den daværende rektor, Gitte Nørgaard, gik den forkerte vej, og lærere og ansatte drøftede situationen i ledelsen på mødet.
Ingen vidste dog, at en kollega i lokalet optog hvert et ord, der blev sagt på mødet. Og efterfølgende delte vedkommende lydoptagelsen med de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen på Herlufsholm.
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening kalder det “ødelæggende og et massivt tillidsbrud”, hvis ansatte ikke kan mødes og tale fortroligt, uden de skal være bange for, at ledelsen eller bestyrelsen bagefter sidder og lytter med.
“Det er helt essentielt for en skole eller enhver anden arbejdsplads, at de ansatte kan stole på, at de kan mødes og tale frit med hinanden uden at skulle frygte for, at det, de siger, bliver bragt videre,” siger Tomas Kepler. 1
NYHED NYHED NYHEDHvis jeg kan lave noget, som kan sætte en debat i gang hos de unge, så de kan få en større forståelse af sig selv og det samfund, de lever i, så er min opgave lykkes.
Lars Ranthe | Skuespiller fra bl.a. ”Druk”, ”Dirch” og ”Jagten”
På mitCFU finder du spillefilm til streaming og en masse faglig inspiration Med Spillefilmsaftalen fra Copydan AVU-medier og et Film og TV-abonnement fra CFU kan du streame flere end 900 spillefilm i din undervisning på CFU’s læremiddelplatform mitCFU. Her finder du også en masse inspiration til, hvordan du bruger filmene i undervisningen.
/ Se alle dine muligheder med Spillefilmsaftalen lige her Foto | Ditte Valente
Kom tæt på nogle af de problemstillinger, skolerne arbejder med.
Hvilke psykologifaglige overvejelser gør en pædagog, folkeskolelærer og socialrådgiver sig? Gymnasielærere og undervisere fra en professionshøjskole har sammen skabt et forløb, der skal gøre eleverne klogere på både udviklingspsykologi og flere velfærdsuddannelser.
TEKST Malene Romme Mølby FOTO Rie Neuchs“Man hører mest om, hvor vigtige forældrene er for barnets udvikling. Men ikke hvor stor rolle en pædagog kan spille for barnet.”
Lasse Andersen, der går i 3.g, opsummerer sin snak med sidemakkeren for resten af valgfagsholdet psykologi B på Gefion Gymnasium. De har netop drøftet, hvordan pædagogens arbejde kan bidrage til at skabe bedre trivsel for udsatte børn.
Lektor og psykologilærer Christel Petersen nikker anerkendende. Senere sender hun eleverne ud i en kort øvelse, hvor de skal finde frem til en bevægelse, der symboliserer henholdsvis pædagogens, lærerens og socialrådgiverens vigtige rolle i forhold til børn i udsatte positioner.
Kropssproget slippes løs i grupperne, hvor eleverne krammer, løfter fingeren til irettesættelse og sætter sig ned på hug til et imaginært barn.
Det er første gang, Christel Petersen bruger det spritnye undervisningsforløb Udsathed og udvikling hos børn og unge. Forløbet er blevet til som en del af projektet Faglig bro fra gymnasier til professionshøjskoler, der er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Gefion Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium, NEXT Vestskoven og NEXT Sukkertoppen. Formålet er, at elever og lærere oplever det faglige spor fra gymnasiets fag til professionsuddannelserne. At give dem en forståelse for, at mange af gymnasiets fag også er i spil på de store
“Alt, hvad man gør som pædagog, skal være fagligt funderet. Her er der ikke plads til ‘synsninger’,” siger Charlotte Rosenstjerne.
I dagens modul toner Charlotte Rosenstjerne både frem fysisk og i det digitale undervisningsforløb, hvor hun forklarer om jobbet som pædagog.
velfærdsuddannelser på professionshøjskolerne. Ud over psykologi er der lavet forløb med fagene biologi, kemi, matematik, dansk, historie og samfundsfag. Projektet er støttet af Region Hovedstaden.
I dagens anledning er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Charlotte Rosenstjerne også mødt op på Gefion Gymnasium. Hun er selv oprindeligt uddannet pædagog,
“Det er spændende endelig at se forløbet blandt eleverne, efter at vi har arbejdet så meget med det,” siger hun.
Charlotte Rosenstjerne har sammen med kolleger fra læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen og gymnasielærerne været med til at skabe et digitalt univers, hvor man følger det fiktive barn Amalie fra vuggestue til folkeskolen. Eleverne kan udforske Amalies opvækst, der har været præget af omsorgssvigt, og få et
indblik i Amalies pædagogers, folkeskolelæreres og socialrådgiveres faglige overvejelser og handlemuligheder. Med udgangspunkt i Amalies opvækst kommer eleverne gennem forskellige psykologiske teorier, undersøgelser og metoder undervejs.
” Mange elever kender måske kun til, at de kan læse psykologi på universitetet.
Charlotte Rosenstjerne, lektor Københavns Professionshøjskole
“Jeg håber, at forløbet kan være med til at kaste lys over nye karrriereveje og professioner. Mange elever kender måske kun til, at de kan læse psykologi på universitetet, men ved ikke, at der faktisk er meget psykologi
i pædagoguddannelsen og jobbet som pædagog,” siger Charlotte Rosenstjerne i en pause fra undervisningen.
Christel Petersen tilføjer:
“Jeg plejer at sige, at det, eleverne kender, kan de drømme om – men de kan ikke drømme om noget, de ikke kender til. Ud over den faglige viden får eleverne en indsigt i nogle faglige identiteter med psykologi, som de måske ikke var klar over.”
Givtigt samarbejde
Eleverne Karla Bové Flintager og Lola Gonzales synes, at forløbet med Amalie har givet dem et konkret indblik i den psykologiske del af arbejdet som pædagog eller lærer.
“Det er spændende at følge Amalies udvikling. Selvom det er en fiktiv case, er den jo baseret på virkelige hændelser og udfordringer. Vi ser, hvor stor betydning det har, hvordan man tackler problemer i vuggestuen eller i skolen,”
Hjertet symboliserer pædagogen, mener de tre gymnasieelever.
siger Lola Gonzales, der også hæfter sig ved, at der er forskel på pædagogens og pædagogmedhjælperens observationer og handlingsstrategier.
Karla Bové Flintager vil gerne læse psykologi efter gymnasiet.
“Men der bliver jo kun optaget en så lille del af dem, der søger. Jeg vil gerne arbejde med mennesker, så jeg kan godt se, at pædagog måske også kunne være en mulighed,” siger hun.
Samarbejdet har også givet gymnasielæreren og lektoren fra professionshøjskolen nye indsigter.
“Jeg synes, det har været et meget berigende og givtigt samarbejde, der har åbnet døren til andre faglige perspektiver. Det har været didaktisk interessant at se, hvordan vi har lidt forskelligt fokus på psykologien,” siger Charlotte Rosenstjerne.
“For mig har det været utrolig inspirerende at få faglig kontakt til den virkelige verden, for det kan bidrage til at skabe en vigtig kobling mellem teori og praksis. Det er helt afgørende, at teorien forankres i den virkelige verden, og at undervisningen ikke bliver virkelighedsfjern,” understreger Christel Petersen.
Det har været utroligt inspirerende at få faglig kontakt til den virkelige verden.
Christel Petersen, lærer, Gefion Gymnasium
De seneste to år har lærere fra gymnasierne og professionshøjskolen mødtes løbende for at skabe undervisningsforløbet med casen Amalie.
“Det har været vigtigt, at vi alle har kunnet stå inde for materialet. På et tidspunkt syntes jeg for eksempel, at casen var blevet alt for ensidig, og så accepterede de andre, at vi var nødt til at lave nogle justeringer,” fortæller Charlotte Rosenstjerne.
“Man bliver nysgerrig, når nogen mener, at noget ikke passer ind, så vi har haft mange gode faglige drøftelser i forsøget på at nærme os hinanden. Vi har haft et godt samarbejde, som har været meget meningsfyldt og spændende, derfor har vi også lagt mange kræfter i,” siger Christel Petersen.
Drøftelserne har også fået hende til at overveje nogle af de ting, som hun plejer at bruge i psykologiundervisningen.
“Det har været med til at skærpe mit blik for, at noget teori er mere relevant end andet at inddrage i undervisningen. Det har været spændende at dykke ned i nyere og mere praksisnær forskning om emnet,” siger Christel Petersen.
På den digitale Thinglinkplatform kan elever følge det fiktive barn Amalie fra vuggestue til folkeskole. Amalies opvækst har været præget af omsorgssvigt. Eleverne kan navigere rundt i de tre forskellige slags institutioner – børnehaven, skolen og socialrådgiverkontoret – og løbende åbne mere og mere af Amalie-casen med dertilhørende refleksionsspørgsmål og dilemmaer relateret til det psykologifaglige. Forløbet vil efter sommerferien være tilgængeligt for alle på Københavns Professionshøjskoles og EMU’ens hjemmesider.
“Jeg håber også, at eleverne får indblik i, at kvaliteten af velfærdsstatens professioner afhænger af god uddannelse,” siger Christel Petersen.
Hun og de andre lærere har været meget opmærksomme på, at forløbet skal være fagligt relevant og overskueligt at bruge i undervisningen, da planen er, at det skal være tilgængeligt for alle gymnasielærere efter projektets afslutning.
“Vi kommer gennem mange vigtige pinde i psykologi C’s læreplan som udviklingspsykologi, kognition, læring, motivation, kommunikation og relationsarbejde,” fortæller Christel Petersen.
Både teorier fra psykologerne Mary Ainsworth, Daniel Stern og John Bowlby bliver nævnt ved dagens modul.
Faglige emner på en ny måde Ud over tiden så har de svært ved at nævne udfordringer ved forløbet. Det skulle da lige være, at nogle gymnasielærere i starten var lidt usikre på formålet med projektet.
“Hensigten er at åbne gymnasieelevers horisont for, at nogle af vores uddannelser indeholder nogle af de fag, som interesserer dem,” siger Charlotte Rosenstjerne.
“I bund og grund handler det om at give eleverne de bedste betingelser for at vælge uddannelse, samtidig med at de kommer igennem flere faglige emner på en ny og praksisnærmåde,” siger Christel Petersen.
Tilbage til undervisningen slutter modulet af med en såkaldt dialogcirkel, hvor eleverne skal føre ordet.
“Det er for at bringe jeres erfaringer, holdninger og viden i spil med udgangspunkt i jeres drøftelser fra grupperne. Det kan godt være, at man sidder og tænker over noget, som man ikke har et begreb eller en teori for, men det er stadig okay at sige. Så kan det være, I sammen kan finde frem til det,” siger Christel Petersen og trækker sig ud af cirklen.
En elev tager lidt tøvende ordet, men da først stilheden er brudt, kommer flere elever på banen.
“Det må ikke være lærerstyret, så jeg skal virkelig øve mig i ikke at sige noget, selvom jeg har vildt meget lyst til at anerkende dem, når de siger noget godt,” hvisker Christel Petersen. 1
UNDERVISNINGSFORLØB
UDVIKLES I PROJEKTET:
• Udsathed og udvikling til udsatte børn og unge til psykologi C med kobling til socialrådgiver, pædagog og lærer.
• Skoleliv i velfærdsstaten til dansk, historie og dansk-historie-opgaven med kobling til lærer.
• At gøre en forskel i velfærdsstaten til samfundsfag A eller B med kobling til socialrådgiver og pædagog.
• Ulighed i velfærdsstaten til historie A samt eventuelt studieretningsprojekt med kobling til socialrådgiver og sygeplejerske.
• Stråling, billeddannelse og databehandling til fysik B samt eventuelt studieområdeprojekt/studieretningsprojekt med kobling til radiograf.
• Blod og kredsløb som et tværfagligt forløb i biologi B og kemi B med kobling til bioanalytiker og sygeplejerske.
• Leg med didaktik til matematik (kan anvendes på flere niveauer) med kobling til lærer.
”Jeg er glad for at arbejde på Herlufsholm, fordi de motiverede elever og lave klassekvotienter gør undervisningen til en fornøjelse. Det afspejles også i elevernes trivsel.”
”Det er en daglig fornøjelse at undervise vores motiverede og søde elever, at have så engagerede og dygtige kolleger og så fantastiske, historiske omgivelser.”
Vi stiller fem spørgsmål til en lærer om jobbet som underviser.
TEKST Benjamin Mikkelsen
FOTO Privat
Hvad udfordrer dig?
” Det er udfordrende at indarbejde en masse nye indsatsområder. Lige nu er det, hvordan jeg kan undervise i god brug af ChatGPT. Samtidig er der også en indsats i forhold til skærmfri undervisning og seksualundervisning. Jeg synes, det er enormt tidskrævende at lave nye undervisningsforløb. Der skal hele tiden tænkes nyt, og det skal vinkles, så det passer til min elevgruppe.
Hvilken fase af dit arbejdsliv ser du tilbage på med størst glæde?
” Det er helt klart implementeringen af kultur og samfundsfag i 2005. Det var virkelig sjovt og spændende at være med til at starte et nyt fag. Der var en helt fantastisk synergieffekt omkring faget og lærerne, der skulle undervise i det. Der opstod masser af energi i udviklingen af faget, hvor vi inspirerede hinanden, og det gav mig meget fagligt.
Hvornår har du været modig som lærer?
” Jeg synes, jeg er modig hver dag. Man ved jo aldrig,
hvad der venter en i klasseværelset. Jeg synes, jeg er modig, når jeg tør slippe tøjlerne. Jeg planlægger mine timer meget stramt, så jeg synes, det kræver mod at stole på, at der stadig kommer noget fagligt ud af det, når jeg indimellem slipper tøjlerne og ser, hvor undervisningen flytter sig hen. På et tidspunkt, hvor jeg i en klasse havde planlagt undervisningen et halvt år frem, ville eleverne pludselig snakke om kønsidentitet. Så gav jeg efter, og vi tog det emne op i stedet for det, jeg egentlig havde tænkt mig. Det viste sig, at der var god læring i det for både mine elever og mig.
Hvem har været den vigtigste person i din karriere?
” Det har min tidligere kollega Else Trier. Hun var historielærer, men er nu på pension. Jeg nåede heldigvis at arbejde sammen med hende i 15 år. Hun har lært mig at have en begejstring og en glæde ved at undervise. Vi lavede den fedeste undervisning og planlagde de bedste studieture med høj faglighed for eleverne. Hun lærte mig, at det i høj grad handler om at være autentisk. Hvis man godt kan lide sine fag og at undervise, så vil eleverne mærke det. Det skaber også den autoritet, som der
OM DORTE ZIGGY THELANDER
ALDER 52 år
SKOLE Vestegnen HF og VUC
FAG Kultur- og samfundsfaggruppen
skal til for at stå foran en klasse. Hun lærte mig også at tænke på, hvor heldig jeg er over at lave det, jeg gør. Når det hele er lidt surt, så tænker jeg altid på hende.
Hvad er du god til?
”Jeg er god til at lave lærerstyret undervisning, der kan skabe en høj elevaktivitet. Eleverne må for alt i verden ikke kede sig i mine timer. Der er så mange ting, der kan stjæle deres opmærksomhed, så de falder fra, hvis der ikke er nogle krav om, at de skal deltage. Så i min undervisning handler det hele tiden om at skabe nogle fælles aktiviteter i klasserummet. Jeg har næsten altid nogle opgaver, hvor eleverne skal op og bevæge sig. Det kan for eksempel være en opgave, hvor de skal mime et ord for hinanden. Det kræver tid og kræfter at lave sådan nogle små elementer, som kræver elevdeltagelse. Det er ikke noget, man bare lige hiver ud af ærmet. 1
S.
Forskere, debattører, kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.
De unge har brug for et andet sprog til at tale om det, der er svært i livet, mener højskoleforstander Rasmus Meyer, som står i spidsen for Trivselskommissionen. Landets gymnasielærere kan spille en vigtig rolle.
FOTO Jacob NielsenUdfordringer, kriser og sorg er en uundgåelig del af livet, og det er ikke ensbetydende med, at man har brug for en psykolog eller psykiater. Det er vi nødt til at lære nutidens unge.
Det mener Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole og formand for Trivselskommissionen, der blev nedsat af regeringen i august sidste år.
Kommissionen skal først komme med sine anbefalinger i slutningen af 2024, men Rasmus Meyer har sagt ja til at dele de tanker og opdagelser, han indtil videre har gjort sig.
Han byder inden for på sit kontor i højskolens hvide hovedbygning omkranset af marker og skov i Humlebæk. Bortset fra et par lærere, der snakker i spisesalen, og en enkelt håndværker er der stille. Det er rejseuge, og alle højskolens elever er draget afsted. Nogle til Mexico og Jordan, andre til Norge og Bornholm.
For tiden kredser hans tanker særligt om, at mange unge har en opfattelse af, at de kan gå igennem livet uden
skrammer, og at de mangler redskaber til at tackle de udfordringer, som er en helt grundlæggende del af at være menneske – og det skal der laves om på.
Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at et stigende antal børn og unge mistrives.
”Vi skal lære de unge at rejse sig og komme videre, når de møder modgang. Vi skal give dem et andet sprog til at tale om udfordringerne i. I dag har de kun et sundhedsfagligt diagnosesprog, fordi vi har fået sygeliggjort det almindelige. Den blindgyde skal vi ud af,” siger Rasmus Meyer.
”Det er uhensigtsmæssigt, fordi de diagnostiske termer ikke kun er beskrivende, men også bestemmende for, hvordan den unge forstår sig selv.”
Han understreger, at de børn og unge, der er syge og for eksempel kæmper med angst, depression eller spiseforstyrrelser, naturligvis skal udredes, behandles og eventuelt også medicineres. Og de skal mødes af en tidlig, koordineret og professionel indsats, der er langt bedre end i dag.
f
Men almindelige livskriser som kærestesorger, venindekonflikter og dødsfald i familien er ikke ensbetydende med, at man mistrives og skal i behandling, påpeger Rasmus Meyer.
”Løsningen findes ikke kun i den sundhedsfaglige værktøjskasse,” siger han.
Diffust ‘paraplybegreb’
Sidste år viste den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, at hver tredje kvinde i alderen 16-24 år scorer lavt i forhold til mentalt helbred og for eksempel oplever ensomhed og angst, mens halvdelen oplever et højt stressniveau. De tilsvarende andele for unge mænd er hver femte og hver tredje. Tallene er blevet værre i de seneste 10 år.
På grund af de mange undersøgelser og rapporter om børn og unges liv og velbefindende har der i de seneste år været en heftig samfundsdebat om mistrivsel over en bred kam. Kombineret med en voksende politisk
interesse for emnet er der rundtomkring opstået en konsensus om, at det er svært at være barn og ung i Danmark – godt hjulpet på vej af overskrifter i medierne.
Det ærgrer Rasmus Meyer. Han mener, at debatten i ”nogen grad” er misvisende. Dels har langt de fleste unge det godt, dels er mistrivsel blevet et uhensigtsmæssigt og diffust ‘paraplybegreb’, som alt for meget bliver lagt ind under.
”I dag bruges begrebet mistrivsel af de fleste til at forklare det meste. Det er blevet en samlebetegnelse, som ingen er tjent med,” siger han.
Når vi sluger tallene i undersøgelserne råt og glemmer nuancerne, gør vi en hel generation af børn og unge mere skrøbelig, end den er, mener Rasmus Meyer.
”Vi skal ikke sygeliggøre en hel generation af børn og unge – vi skal myndiggøre dem. Vi skal træne dem i at være i livet, når det gør ondt og er svært. Vi skal hele tiden understøtte,
at selvom de slås med en ængstelighed eller en ’ked af det-hed’, så er de med til at forme og farve deres eget liv.”
Samtidig minder han om, at ”flere sandheder godt kan bo side om side”. Der kan godt være sket en stigning i antallet af børn og unge, der har det skidt, mens der samtidig er noget i den måde, vi griber det an og taler om det på, som kan være med til at accelerere udfordringerne.
Han peger på, at det kan have en selvforstærkende effekt på problemet, når vi taler meget om dem, der mistrives. Det kan øge toleransen for, at andre også kan tale om, at de har det svært. Selvfølgelig er det positivt, at unge i dag har nemt ved at stå frem med deres vanskeligheder, men man kan ikke udelukke, at nogle tror, at de har det værre, end de faktisk har, siger han.
En anden horisont
Rasmus Meyer efterlyser en anden arbejdsdeling. Noget klares bedst af
psykologer og psykiatere, men andet klares bedst af forældre, pædagoger, skolelærere, gymnasielærere og civilsamfundet, og derfor må de i langt højere grad på banen, mener han.
Han håber, at landets gymnasielærere vil være med til at løfte opgaven. Som han ser det, er pædagogik, dannelse og fællesskaber en central del af svaret på de trivselsudfordringer, vi står med, og det giver gymnasielærere en oplagt mulighed for at spille en vigtig rolle.
Hvad er det, man kan som gymnasielærer?
”Via litteraturen og filosofien kan lærerne give eleverne et sprog at begribe sig selv med. Et sprog, der anerkender ubehaget som et menneskeligt grundvilkår, men som er langt væk fra det sundhedsfaglige landskab, som trivselsdiskussionen i dag befinder sig i.”
Rasmus Meyer ser også gerne, at gymnasielærerne taler med de unge om værdien i at vende blikket væk fra sig selv og ud mod verden. Det ser han som essensen af almendannelse.
”Hvorfor kommer forbrug, likes og karakterer til at spille så stor en rolle
i de unges liv? Det gør de, fordi det er det, der er i deres tilværelse. Jeg mener, det er en dannelsesopgave at understøtte, at eleverne får en anden horisont på deres liv. Noget ud over dem selv, som de brænder for og er forpligtet på. Noget, som det er værd at stå op for om morgenen og gøre sig umage for. Så livet får fylde og mening.”
Vær et menneske
Når Rasmus Meyer taler om at myndiggøre de unge, handler det også om at “give dem nogle dyder, de kan leve et liv på”.
”Vedholdenhed, karakterdannelse, ansvarlighed. Hvor fanden lærer man det i vores samfund i dag? Nogle lærer det derhjemme, andre i det frivillige foreningsliv, men der er også mange, der ikke aner, hvad det vil sige, og der kan gymnasiet og resten af uddannelsessystemet spille en rolle.”
Hvordan kan lærerne gribe opgaven an i praksis?
”Det kræver ikke en bestemt pædagogisk metode eller et særligt didaktisk greb. Tal med eleverne i et andet sprog end diagnose-sproget, fortæl dem,
hvad et engageret liv er for dig. Vær et menneske.”
”Undervisning er ikke for amatører, og jeg anerkender til fulde, at man skal have styr på sin fagfaglige værktøjskasse. Men mit indtryk er, at vi nogle steder har fået trængt mennesket i baggrunden. Hver gang vi i de her år står over for en pædagogisk udfordring i uddannelsesverdenen, så er der en eller anden, der efterspørger en metode. Men som lærer skal man passe på, at man ikke gemmer sig bag didaktikken. Det kan skabe en afstand til eleverne.”
På mange gymnasier arbejder man allerede med klassekultur og fællesskab, og det skal man endelig blive ved med, mener Rasmus Meyer.
Fra forskningen ved man, at det at føle et tilhørsforhold til en gruppe er afgørende for at trives, påpeger han.
”De unge har brug for at opdage fællesskabets styrker, og et fokus på fællesskab er et nemt greb til at få hentet diskussionen om trivsel hjem i klasselokalet.”
I gamle dage var dannelsesopgaven, at man skulle blive sig selv mere
S.
• Formand for Trivselskommissionen.
• Forstander på Krogerup Højskole.
• Direktør i Socialrådgiverforeningen i 2014-2018.
• Kampagnechef i SF i 2009-2011 – derefter rådgiver for partiets daglige ledelse.
• Uddannet sociolog med en bachelor fra Roskilde Universitet og en master fra The New School for Social Research i New York.
• Gift og har tre børn.
Rasmus Meyer ser gerne, at landets gymnasielærere taler med de unge om værdien i at vende blikket væk fra sig selv og ud mod verden.
bevidst. I dag er den nok snarere, at man skal blive sig selv mindre bevidst, mener Rasmus Meyer.
Ny sårbarhed
Flere forskere har i de seneste år talt om en ’ny udsathed’. Hvor man tidligere kunne pege på noget konkret som årsag til, at en ung havde det skidt, er det i dag kombinationen af flere forskellige faktorer, der skaber en overbelastning og kan få læsset til at vælte.
Samme indtryk har Rasmus Meyer. I efteråret var han rundt i landet og tale med børn og unge hos blandt andre Headspace og på skoler og gymnasier.
”Jeg tror, at det er mere skrøbeligt at være individ i dag end tidligere. Der er ikke én ting, der skaber de her udfordringer. Det er mange faktorer, som er filtret ind i hinanden, og derfor er der heller ikke én løsning.”
Han peger på, at unge i dag er underlagt et større tempo og pres fra samfundets side end tidligere. Der er skruet op for test og karakterer i folkeskolen, og fra politisk hold er der en forventning om, at de unge efter gymnasiet går i gang med en videregående uddannelse hurtigst muligt og vælger rigtigt i første hug.
Samtidig forstærker de sociale medier den perfekthedskultur, som mange unge føler sig ramt af. De skal
score høje karakterer, se godt ud, have mange venner – og det er let at sammenligne sig med andre og føle sig forkert og udenfor.
”Er det livet, de lever, som gør det slidsomt at være ung i dag, eller er det i virkeligheden forskellen på det liv, de lever, og så forestillingen om det liv, de burde leve, der presser dem? Man kommer til at stå i et skævt forhold til tilværelsen, hvis man gør sig nogle forestillinger, som ingen tilværelse kan leve op til.”
” Via litteraturen og filosofien kan lærerne give eleverne et sprog at begribe sig selv med.
Rasmus Meyer, højskoleforstander og formand for Trivselskommissionen
Men samtidig med at der er en ny sårbarhed på spil, er der også noget, der ikke har ændret sig, og det er vigtigt at huske, påpeger Rasmus Meyer.
”Det er fortsat børn og unge, der kommer fra socialt svage kår og fra familier med psykisk sygdom, der især kæmper med at være til. Så vi er også nødt til at have et socialt blik, hvis vi skal forstå det her,” siger han. 1
Kommissionen skal:
• formulere en ny definition af, hvad mistrivsel er
• afdække børn og unges mistrivsel
• forstå de bagvedliggende årsager
• formulere en række anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod
Kommissionen skal forholde sig til fire temaer:
• Fællesskaber og relationer
• Tidlig indsats og forebyggelse
• Livsmod og robusthed
• Det gode digitale liv
Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.
rødekors.dk
ENZYMER, KATALYSE OG KRYSTALLOGRAFI UDFORSK FLYDENDE PROTEINER
PLANTEDESIGN PÅ SPEED
URBANISERINGENS ÅRHUNDREDE
ER ANTIAGING PRODUKTER ET SCAM?
KÆRLIGHED OG KRIG, DET HELE ER KEMI
REGNSKOVSØKOLOGI & TILPASNINGER - I BOTANISK HAVE
NATURSTOFFER, DER ÆNDREDE VERDEN
VERDEN PÅ NANOSKALA
LÆGEMIDLERHVORDAN VIRKER DE?
AQUAFABULOUS FOODS
POWER-2-X
BIOLINKENZYMER OG ANTIBIOTIKARESISTENS
SÆBEBOBLERS MATEMATIK
PÅ SPORET AF LIVETS OPRINDELSE
SKRÆDDERSYET MEDICIN
FEMTECH LADER TEKNOLOGIER MÆRKE
ET HAV AF FORANDRINGER
HVAD KOSTER RENT VAND?
MATERIALER PÅ ATOMARSKALA
SCAN OG TILMELD DIN KLASSE
Forleden gav jeg mine 1.g’ere danskafleveringer tilbage – desværre for fleres vedkommende indeholdende kommentarer som: ”Hmmm … for at være helt ærlig, så kommer jeg i tvivl, om det rent faktisk er dig, der har formuleret det her”, ”Er det her et ord, du ofte bruger?”. Kommentarer, jeg havde skrevet, fordi jeg flere gange, mens jeg rettede og gav feedback, kom i tvivl om, hvorvidt det afleverede var formuleret af eleven selv eller af ChatGPT. Jeg har endnu ikke haft mine 1.g’ere længe nok til at kende deres skriftlige stil eller niveau. Derfor burde jeg måske have ladet tvivlen komme dem til gode. Jeg ved ikke, om det var det rigtige at konfrontere dem direkte med min mistanke. Og i det hele taget ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg skal håndtere de udfordringer, AI giver mig i forhold til at vurdere selvstændigheden og ægtheden i de skriftlige produkter, mine elever afleverer til mig. 1
Ingen kan vist mere være i tvivl om, at der med AI i undervisningsverdenen er tale om et paradigmeskifte, og på langt sigt vil vores rolle som lærer blive redefineret, og hvad eleverne overhovedet skal lære, vil også være et spørgsmål, som vi i sektoren er nødt til at forholde os til på ny. Det er komplekse spørgsmål, som ikke klares med simple svar, og denne proces kommer til at tage lang tid. Men på den korte bane indtil ministeriet kommer på banen, er der et par ting, som må sættes i søen. Vi må som gymnasielærere have kompetenceudvikling i brugen og misbrugen af AI, og alle skoler må tage en samtale om AI lokalt og lave en konkret politik for, hvordan man på skolen håndterer AI. Dette er ganske enkelt afgørende for at sikre et godt arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed og den for lærergerningen helt essentielle følelse af, at man mestrer sit job. 1
Stine Wolff, lærer og studievejleder Vestskoven Gymnasium – NEXT Medlem af GL’s hovedbestyrelse og GL’s uddannelsesudvalg
“Tyv tror, hver mand stjæler”. Måske et citat, der snart er meget passende på os, der underviser i gymnasiet, når vi lige om lidt er så indsuget i AI som redskab, at vi selv bruger det mere end eleverne, samtidig med at vi bliver belært fra oven, at vi skal slå ned og betragte det som snyd. Men er det så egentlig snyd, den der kunstige intelligens? Jeg har for nylig deltaget i et kursus i anvendelsen af kunstige intelligenser som ChatGPT og Bing Chat i gymnasieundervisningen, og jeg er meget inspireret af alle de spændende måder, man kan arbejde med det på. Både i ens forberedelse og også i selve undervisningen. Men der er noget, der gnaver… For kan jeg retfærdiggøre som underviser at bruge det som redskab i min forberedelse, opfordre eleverne til at bruge det på en hensigtsmæssig måde i undervisningen, samtidig med at vi skal prædike, at de ikke må anvende det til eksamen? Det lugter lidt hyklerisk og hult, gør det ikke? Så hvordan finder vi et fodfæste lige nu, mens verden bimler og bamler omkring os, og det eneste våben, vi tror, vi har, er forbud? 1
BLOG DEBAT
vDybdegående og vidtrækkende fagbog om design
Fag Design og arkitektur C- og B-niveau
Titel Dansk designhistorie 1+2
Forfatter Lars Dybdahl (red.)
Forlag Strandberg Publishing Pris 599,95 kr. (904 sider)
Vurdering j j j j j q
Anmelder Maria Stensgård Poulsen
Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på HF & VUC NORD
Med dette digre værk har forfatteren Lars Dybdahl, født 1950, der har en baggrund som mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1976, begået et uovertruffet overblik over dansk design. Dette en den mest dybdegående og vidtrækkende i en række af fagbøger om design fra forfatterens hånd.
Undertitlen på bind 1 er ”Fra jægerkultur til livsstilssamfund”, hvor bredden af begrebet design formidles via udvikling fra flinteøkser, vikingeskibe og videre til mode, møbler, legetøj, grafik og smykker og meget andet og dermed også et kulturhistorisk indblik. Gennem mere end 1.100 eksempler på designobjekter fortælles historien kronologisk om, hvordan mennesket
har formet redskaber, beklædning og omgivelser igennem 15.000 år. Det er således første gang, at en forfatter præsenterer et samlet vu over dansk designs udvikling fra oldtiden og frem til i dag. Bogens hovedvægt ligger på perioden efter 1800-tallet, og i seks rigt illustrerede kapitler præsenteres historiske stilarter og skiftende moder.
Bind 2 tager afsæt i den nyeste designforskning i 30 temaartikler skrevet af en række danske designforskere. Her er fokusperioden efter år 1850.
Bøgerne giver desuden kig ind i mere finurlige detaljer, såsom spisebestikkets sene ankomst til Danmark, hvor selv kong Christian den 8. spiste sovs og kartofler med fingrene, til trods for at spisebestikket allerede var kendt i 600-tallet i Mellemøsten, men først for alvor blev kendt fra midten af 1800-tallet hos os i Dannevang.
Forfatteren stiller også det kontroversielle spørgsmål, om der findes noget særligt dansk design, hvilket er en af de mest veletablerede sandheder, især i folkemunde. Til det svarer han mest nej … og lidt ja. En diskussion, der er værd at tage med de kosmopolitiske gymnasieelever. Tobindsværket er især velegnet som opslagsværk til skolebrug, ligesom de vægtige temaartikler kan perspektivere, herunder: ”Dansk design som greb i global krise”, ”Bæredygtig, børnevenlig og nonbinær” og ”Økologisk design”. Og så ikke et ord om margretheskålen, som for øvrigt også behandles behørigt.
Et velskrevet værk i en smuk grafisk opsætning, hvor min eneste anke er, at jeg kunne have tænkt mig glittet papir for at formidle de mange vidunderlige design optimalt. 1
vSå velskrevet, at det føles som at spise slik
Fag Naturgeografi
Titel Jorden
Forfatter Bo Holm Jacobsen
Forlag Aarhus Universitetsforlag – en del af serien Tænkepauser (nr. 114)
Pris 59,95 kr. (39,95 kr. som e-bog)
Vurdering j j j j j j
Anmelder Nanna Kamp
Frellsen
Underviser i matematik og naturgeografi på Gladsaxe Gymnasium
Årets bog! Intet mindre. Jeg har læst en del bøger i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet, og de er af meget svingende kvalitet. Dette er suverænt den mest velskrevne af dem, jeg har læst. Fra første side var jeg grebet. Bogen er tydeligvis skrevet af en videnskabsmand med et stort fagligt overskud, og som også behersker fortællekunsten.
I løbet af blot 60 sider bliver vi præsenteret for big bang, dannelse af vulkaner og jordskælv, masseudryddelse, istider og menneskeskabte klimaforandringer. Med så stor en spændvidde i indhold kunne man forvente, at det blev en overfladisk gennemgang, men forunderligt nok sidder man tilbage med en følelse af,
at tingenes rette sammenhæng er blevet grundigt forklaret, og man har fået indblik i, hvilke store videnskabsmænd der har bidraget til konkrete opdagelser, samt hvordan de gjorde. Personligt har jeg aldrig rigtig interesseret mig for malmdannelse og heller aldrig rigtig forstået de geokemiske processer, der leder frem til den. På ganske få linjer formår Bo Holm Jacobsen at redegøre for både malm, og hvordan forskelle i dannelsesprocesser leder frem til, at vi i dag har nem adgang til uran, selvom det er meget mere sjældent end for eksempel guld. Bogen er fuld af små ‘fun-facts’ og er derfor en lækkerbisken for den lidt nørdede. Hvis man er novice inden for feltet og blot undrer sig over spørgsmål som ’Hvorfor findes der bjerge?’ og ’Kan der komme istid i Danmark igen?’ så har bogen alle svarene, endda i en meget tilgængelig form, men uden at fagpersonen keder sig undervejs.
På trods af at jeg selv er geograf, var der alligevel masser at små finurligheder, jeg ikke kendte til, og som nu er blevet en del af mit baggrundstæppe for at forstå verden. Men man behøver ikke at være geograf for at følge med. Genren er populærvidenskabelig, og min egen datter, der går i folkeskolen, overtog bogen efter mig. Efter eget udsagn synes hun, at geografi er det kedeligste, der findes, men hun blev helt grebet, så dette var den ultimative test af bogen!
Det er en bog, alle vil finde sjov, spændende, interessant og ikke mindst let læst. Det sidste er en vigtig kvalitet, i en tid hvor mange unge har problemer med at holde fokus. Både formidlingen og kvaliteten af det faglige indhold er i top, og derfor kommer jeg også til at bruge udvalgte dele af bogen i min undervisning. Jeg er ret overbevist om, at mine geografielever også vil sætte pris på den fængende skrivestil i bogen.
Efterskrift: Nu har både fagkolleger og elever læst bogen. En elev sagde: Den er spændende at læse, men det er nok, fordi det ikke er en fagbog! Her må jeg som underviser sige, at det i høj grad er en fagbog. Den er bare så velskrevet, at det føles som at spise slik at læse bogen. 1
vDesign er mere end det, der møder øjet
Fag Design og arkitektur C- og B-niveau
Titel Design
Forfatter Peter Gall Krogh
Forlag Aarhus Universitetsforlag - en del af serien Tænkepauser (nr. 115)
Pris 59,95 kr.
Vurdering j j j j j j
Anmelder Maria Stensgård
Poulsen
Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på
HF & VUC NORD
Bogen er inddelt i fem afsnit/kapitler med de visionære overskrifter: ”Tænk anderledes”, ”Hvad mennesket oplever”, ”Når design betyder noget”, ”Vi skal kunne bruge det” og ”At forandre verden”. Overskrifterne indrammer bogens oplysende og alment dannende introduktion til fænomenet design og er mere end oplagt som basisviden for elever i gymnasieskolen i faget design og arkitektur på både C- og B-niveau om fagets dybde og bredde. Forfatteren Peter Gall Krogh arbejder som professor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet og er uddannet arkitekt og indleder bogen meget inspirerende med at fortælle om erfaringerne som ung praktikant ved tegnestuen
Pelikan Design, som havde vundet opgaven med at udforme sæderne i de nye S-toge, året var 1993. Og hvad man fejlagtigt kunne tro, var opgaven med udformning af sæderne ikke kun fokuseret på sæderne. Nej, sammen med andre arkitekter blev meget tid anvendt i S-togene med observationer af togpassagerernes bevægelsesmønstre. Desuden var fokus også alle passagerernes medbragte elementer som klapvogne, cykler, trætte børn og Netto-poser.
Bogen afsluttes helt i tidens bæredygtige ånd. ”Brug god tid på at udforme idéerne! Så længe de kun findes på papir, er risikoen for at skade verden begrænset. Vær urimelig kritisk over for ethvert forslag, for kun det bedste er godt nok […] Lad det skønne blomstre! Vi laver tatoveringer på kroppen, og vi bænker os ved veldækkede borde. Æstetik sætter stemningen for, hvem vi er hver især, og hvordan vi er sammen”.
Bogen er intet mindre end en lille perle, der indfanger designbegrebets mangfoldighed klart og kort i et levende og nuanceret sprog. Bogen er i øvrigt den 115. fra serien Tænkepauser. Mine elever er selvskrevne som læsere. 1
vInspirationskilde til den medienysgerrige lærer
Fag Mediefag
Titel Medie- og kommunikationshåndbogen
Forfatter Uffe Lyngdal Sørensen Forlag Forlaget Fag og kultur Pris 348,75 kr. inkl. moms
Vurdering j j j j j q
Anmelder Ken Nielsen Underviser i dansk og mediefag på Brønderslev Gymnasium
Uffe Lyngdal Sørensen har skrevet Medie- og kommunikationshåndbogen, hvilket er et fremragende opslagsværk, hvis man vil kaste sig ud i medieverdenens mange spændende muligheder. I en tid, hvor færre og færre elever læser bøger eller længere tekster generelt, tilbyder denne bog en mulighed for at kombinere læsningen med noget medierelateret, hvilket
(måske) kan få teksterne til at glide lidt lettere ned.
Hvis man har læst en roman, novelle, artikel, noget lyrik eller lignende, kan man med Sørensens bog i hånden for eksempel remediere det læste og på den måde krydre lidt teksttung undervisning med kreative øvelser/ produkter, som eleverne ofte finder sjovere. Man kan for eksempel kaste sig ud i at lave blogs om romanens karakterer, videotrailere til novellen, memes til artiklen, podcasts til digtet eller alt muligt andet fra Sørensens værktøjskasse, der rummer utrolig mange praktiske løsninger, ideer og muligheder.
Som antydet henvender bogen sig primært til dansklærere, men som mediefagslærer kan man sagtens finde en værdi i bogens indhold. Dens grundige afsnit om lyd og ikke mindst video og animation giver god mening at bruge i mediefag, og de øvelser/ideer, som Sørensen lancerer, kan øjeblikkeligt anvendes i den praktiske del af den mediefaglige undervisning.
Hvis man er lidt tøvende over for at kaste sig ud i medieverdenens mange lyksaligheder, så vil et kig i Sørensens glimrende bog give ro i maven. Man bliver taget i hånden igennem de mange ideer og processer, som han beskriver, og min eneste anke imod bogen er, at den er bundet meget op på adgang til Skoletube/Studietube. Det er en temmelig dyr platform, som mit gymnasium for eksempel ikke har prioriteret at finde penge til, hvorfor man selv må gøre lidt benarbejde for at finde andre muligheder i forhold til redigering med mere. Hvis man har mod på det og får grønt lys fra sin ‘GDPRsherif’, så er det bare at give den gas.
Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner, og den eneste grund til, at den ikke får topkarakter hos mig, er dens fokus på Skoletube/Studietube. 1
vAktuelt fokus med en lille ubalance
Fag Historie
Titel Det nye Kina
Forfatter Lasse Karner
Forlag Columbus Pris 160 kr., fra 40 kr. som i-bog
Vurdering j j j j q q
Anmelder Jakob Sørensen
Underviser i historie på Københavns VUC
Verden mangler måske ikke ligefrem undervisningsbøger om Kina, men så måske alligevel. Lasse Karners bog, som indgår som temabog til undervisningskonceptet Vores verdenshistorie og giver over 76 sider plus en sektion med kilder, er et godt bud på en bog til et forløb om Kina efter formand Maos død og især efter årtusindskiftet. Bogens hovedafsnit falder i tre dele. Første del om ”Kina i forvandling”, som har fokus på økonomiske og sociale forandringer i Kina, primært i de sidste 20 år. En begivenhed som Den Himmelske Freds Plads i 1989 fylder under en side, og vi kommer meget hurtigt fra Maos død og frem til årtusindskiftet. Anden del, ”Kina i en verden i forandring”, har fokus på Kinas udenrigspolitiske udfordringer i bogens periode. Også her er fokus på den nyeste tid og fokuspunkter
som handelskrige, Silkevejsprojektet og forholdet til Rusland, inklusive krigen i Ukraine. Sidste del handler om ”Xi Jinpings Kina” og dermed først og fremmest perioden efter 2012. Lasse Karner har en stor viden om det moderne Kina, og som læser er man i gode hænder igennem bogens kapitler, selvom jeg synes, der er en ubalance mellem tiden før og efter årtusindskiftet, hvis altså bagsidens beskrivelse af fokus skal tages helt bogstaveligt.
Gennem hele bogen er der løbende kilder indarbejdet i teksten, og bagerst i bogen er der spørgsmål til kilderne, nemlig syv-otte spørgsmål til kapitlerne og tre-fire til kilderne. Som ekstra supplement er der derudover 16 længere (faktisk temmelig lange) kilder bagerst i bogen. Af en eller anden grund er der ikke udarbejdet arbejdsspørgsmål til dem – hvorfor mon? Det havde været god service at spore underviser og elever ind på det centrale i kilderne og dermed, hvorfor de indgår i bogen. Hvert kapitel afsluttes af et fokuspunkt, nemlig ”Årsagsforklaringer”, ”Billeder og magt” samt ”Kontrafaktisk historie”. De to første punkter virker meget oplagte at inddrage, naturligvis, mens det sidste nok er mere udfordrende at sige noget meningsfyldt om for eleverne, især når man i de tilhørende opgaver fokuserer på Den Himmelske Freds Plads i 1989, der som nævnt kun helt kortfattet er med.
Med andre ord en god undervisningsbog med et aktuelt fokus, der både kan bruges til undervisning og opgaveskrivning. 1
vTyskbog med relevante udfordringer
Fag Tysk
Titel Im Wandel – Deutsche Krisen und ihre Bewältigung
Forfattere Christian Smidt og
Karsten Trolle Viholm
Forlag Systime
Pris Fra 125 kr., fra 15 kr. som i-bog
Vurdering j j j j j q
Anmelder Nina Lochow
Larsen
Underviser i tysk på Det Internationale Gymnasium, Niels Brock
I deres forord til eleverne inviterer de to forfattere på en rejse gennem det moderne Tyskland, et land, der som så mange andre er i forandring. Forfatterne tager udgangspunkt i tre store udfordringer, nemlig corona-, klima- og flygtningekrisen.
Bogen er en Systime-udgivelse, og den fungerer bedst som i-bog, men den fås dog også som fysisk bog, hvis man ønsker fordybelse uden computeren.
I i-bogen kan man i afsnittet “Til underviser” få ideer til temalæsning på tværs af de tre hovedtemaer og inspiration til anden litteratur, som kan læses sammen med denne bog. Dette afsnit er ikke med i den trykte bog. Under “Materialer” i i-bogen ser man desuden, at bogen blandt andet indeholder hele 19 interaktiviteter, 9 quizzer og 14 videoer, og forfatterne har, som de selv skriver, fokus på taskbaseret læring og kommunikativt sprogsyn. Hver tekst har et læsefokus, og der er øvelser til glosetræning og generelt et fokus på mundtlige øvelser. Generelt er variationen stor, hvilket vil glæde tyskeleverne. Testmaterialet er også varieret og er multimodalt, og Systimes i-bøger giver mulighed for oplæsning af de skrevne tekster til de elever, der vil lytte, mens de selv læser. Vi kommer jo nok ikke uden om, at vores elever ikke får hørt nok tysk i deres hverdag, så derfor gælder det om at få dem til at være opmærksomme på denne kompetence også. Forhåbentlig hjælper det dem også med udtalen.
Jeg vil dog nok personligt springe coronakrisen over, når der skal vælges tema med mine elever, da jeg i hvert fald lige nu synes at kunne mærke en form for træthed over for emnet corona, og fordi jeg reelt ikke oplever store forandringer i det tyske samfund her post-corona. Derudover vil de kommende elever have en anden opfattelse af tiden med nedlukninger end de nuværende, da de var en del yngre, da samfundet lukkede ned. Det kan jo være, jeg tager fejl, og at senere generationer af elever vil finde emnet interessant.
I forhold til klimakrisen ser jeg større anvendelighed, og bæredygtighed er jo et must-tema i disse tider. Jeg tænker, at nogle af teksterne (eller forfatternes forslag til eksamenstekst i “Til underviser”) vil kunne bruges, hvis mit hold skal op i tysk til sommer. Også flygtningekrisen er relevant, også hvis man vil forstå udviklingen i tysk politik og AfD’s fremgang. 1
Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.
*Skrolle: vidtløftigt skrift af tvivlsom værdi.
Siden 1990’erne har lærere oplevet en mangfoldighed af pædagogiske blomster folde sig ud – og visne uden at efterlade sig nævneværdige spor, skriver kronikøren. Han ser al mulig grund til at fastholde et kritisk og undersøgende blik på såvel den organisatoriske udvikling som den pædagogiske praksis, der udfoldes i uddannelserne.
OM ERIK QUIST JENSEN
Cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Var fra 1990 og til sin pensionering i 2018 ansat på Århus Akademi (i en længere periode også som inspektor) og havde inden da undervist på Randers Statsskole, Langkær Gymnasium, Marselisborg Gymnasium, VUC Randers, Aalborg UniversitetsCenter samt Institut for Nordisk Sprog og Litteratur og Institut for Kunsthistorie og Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet.
I2018 gik jeg på pension efter 28 års fastansættelse som lærer på Århus Akademi, hvor jeg underviste i dansk og billedkunst primært på hf, men også indimellem på studenterkurset. Inden da havde jeg været deltidsansat på skolen i otte år, og siden 1976 undervisningsassistent på universiteterne i Aarhus og Aalborg samt haft forskellige vikariater på forskellige gymnasier og VUC’er i Østjylland – med andre ord en ganske almindelig jobbeskrivelse for en humanistisk kandidat fra anden halvdel af 1970’erne! Midt i 1990’erne kom jeg med i et stort anlagt pædagogisk projekt i Århus Amt, som amtet i samarbejde med rektorerne og GL havde sat i søen: (efter)uddannelse af nøglepersoner, der skulle bidrage til, at gymnasier og VUC’er kunne blive ‘lærende organisationer’ – det var faktisk en interessant udfordring at prøve at samtænke fag, pædagogik/ didaktik og organisationsteori på en
måde, der involverede snart sagt alle niveauer i skolens virke. Senere fulgte jeg op med Undervisningsministeriets/ Gymnasieafdelingens kursus til pædagogisk konsulent, men allerede tilbage i studietiden på kunsthistorie arbejdede jeg/vi med formningspædagogik, polariserende billedpædagogik og kritisk kunstdidaktik i problemorienterede og deltagerstyrede projektforløb. Jeg har således altid haft en rem af huden – en interesse for den pædagogiske og didaktiske side af sagen, den sag, der for mig har handlet om, at sprog, litteratur og (kunst) billeder er nødvendige elementer i en ungdomsuddannelse, der skal være både almen og studieforberedende.
Blader man igennem den pædagogiske og didaktiske faglitteratur siden Anden Verdenskrig, kan man blive slået af forfatternes trang til at tegne modeller og grafiske oversigter over de beskrevne teorier og refleksioner. Undertiden kan man blot ved at se på
modellernes grafiske visualisering af de involverede læreprocesser få et indblik i den herskende selvforståelse, på det tidspunkt hvor den pædagogiske opfattelse i det pågældende værk er formuleret. I 1960’erne, hvor didaktikken nærmest blev opfattet som en selvstændig – og selvgyldig – undervisningslære, ligner oversigtsmodellerne elektriske diagrammer eller oversigtskort over større centralvarmeanlæg; i 1970’erne, da antiautoritære undervisningsformer og ‘rundkredspædagogik’ holdt sit indtog i klasseværelserne, ændrede modellerne grafisk karakter og blev rundere og blødere: Nu dukkede der cirkulære og helt ‘åbne’, ikke-afsluttede grafiske fremstillinger op, hvor pointen blandt andet var, at didaktikken/ pædagogikken var åben mod (om)verden uden for klasselokalet.
I begrebslig oversigtsform kan man udstikke tre fundamentale positioner i den pædagogiskdidaktiske debat:
• en autoritær position, hvor fag, indhold, arbejdsformer og så videre er givet ovenfra (for eksempel den ‘sorte’ skole eller curriculumbaserede og detaljestyrede fag- og timeplaner)
• en antiautoritær position, som undertiden udartede til laissez faire-pædagogik (diverse friskoler i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne)
• en demokratisk pædagogik med fokus på udvikling og samarbejde mellem lærere, forældre og elever som et bærende element i uddannelsen, men samtidig med overordnede, nationale læringsmål.
Forandringerne i visualiseringen af opfattelsen af læreprocesser spejler naturligvis samfundsmæssige forandringer, der er resultatet af udviklinger (og afviklinger) inden for politik, økonomi, sociologi, psykologi og pædagogik generelt – vel især når de tørner sammen i begrebet ‘uddannelsespolitik’!
I Danmark har vi en lang tradition for kontinuitet i uddannelsespolitikken. Dels er uddannelsesområdet præget af brede politiske forlig, dels er den overordnede målsætning for uddannelserne hævet over politisk diskussion; der kan optræde forskelle i ordene, de politiske partier anvender, men at uddannelse i Danmark skal bidrage til at skabe selvstændige borgere, der kan tage vare på deres eget liv fysisk, arbejdsmæssigt og mentalt og deltage konstruktivt i et demokratisk samfund, bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved.
Siden Grundtvig og Kold og højskolebevægelsen i 1800-tallet har der været en uddannelsesmæssig diskurs i Danmark præget af
naturmetaforik: Uddannelse drejer sig om vækst, om at folde muligheder ud, om at vokse i viden og kunnen og så videre – alt sammen et syn på uddannelse, der prioriterer det enkelte individs muligheder for mental udvikling og almendannelse højt. Den oplyste borger er klart målet for denne uddannelsestanke.
Med det moderne samfunds gennembrud bliver arbejdsmarkedets behov for veluddannet arbejdskraft et væsentligt parameter i uddannelsespolitikken, og med velfærdssamfundet er det åbenbart for politikerne fra et bredt politisk spektrum, at uddannelse i bred forstand er nødvendig i fremtiden. Et aksiom i dansk uddannelsespolitik siden 1960’erne har derfor været – og er fortsat: ”Uddannelse er godt!” Udvidelsen i optaget til gymnasiet og oprettelsen af hf satte gang i en udvikling, som i dag har ført frem til en politisk målsætning om, at kun fem procent af en ungdomsårgang må falde ud af uddannelsessystemet. Der er vi ikke endnu, men vi er på vej! Ikke sådan at forstå, at alle unge skal gå i gymnasiet eller på hf, men 95 procent skal være i gang med en eller anden form for uddannelse. For det almengymnasiale uddannelsesområde har denne udvikling medført, at omkring 50-60 procent af en årgang har søgt gymnasiet, og vel cirka 10-15 procent har søgt om optagelse på hf. Så er der omkring 25-30 procent tilbage til alle de andre ungdomsuddannelser! Muligvis vil denne skævhed i søgemønstret ændre sig i de kommende år på grund af besparelserne på gymnasieområdet samt omfordelingen af de økonomiske midler inden for området, men det må tiden vise.
Det er oplagt, at dette udvidede optag af elever og kursister har stillet nye og anderledes krav og udfordringer til undervisningen. Behovet for pædagogisk og didaktisk udvikling blev mere og mere påtrængende, efterhånden som den uddannelsespolitiske målsætning slog igennem på skolerne; man kan måske formulere det således, at det almengymnasiale område åbnede sig som et helt nyt marked for lanceringen af pædagogiske tiltag af snart sagt enhver art! Og siden 1990’erne er nye pædagogiske og didaktiske tiltag da også rullet ind over vores arbejdsområde, enkelte gange/steder som en tsunami, andre gange som et hav i oprør, men oftest i mere rolige, men konstante bølgebevægelser. Fælles for dem alle uanset oprindelse, hensigt og sprogbrug er ‘markedsstemplet’: De er blevet lanceret som det sidste nye! – netop det pædagogiske værktøj, du har ventet på, som det, du har manglet for at gøre din undervisning interessant og levende for de nye elevtyper, og som på alle ledder og kanter vil opgradere dit arbejde og gøre dig up to date i dit daglige virke! f
Som alle andre kosmetiske produkter er der almindeligvis meget lidt indhold bag indpakningen.
Som alle andre kosmetiske produkter er der almindeligvis meget lidt indhold bag indpakningen, og det, der er, er ofte gammel vin på nye flasker! Eller også udvandes indholdet i det nye så hurtigt, at det ikke ret længe kan adskilles fra det, man gjorde i forvejen; man kalder det måske blot noget andet!
Det er naturligvis derfor, at Bullshit-Bingo er blevet en af de mest udbredte spilformer på lærerværelserne overalt i landet – eneste ulempe er, at spillepladerne med de rette buzzwords skal udskiftes (u)rimeligt ofte!
Udbuddet af pædagogiske og didaktiske hjælpemidler af enhver art fra totalkoncepter til små varme staldtips til forøgelse af underholdningsværdien i/af dit næste undervisningsmodul har været – og er stadig – mangfoldigt: PEEL-projekter fra New Zealand, ansvar for egen læring, suggestiv pædagogik, Cooperative Learning, Mindfullness, BrainBreaks, Socrative og andre it-baserede quizformer med mere – for blot at nævne nogle af de tiltag, der er kommet … og forsvundet igen (for enkeltes vedkommende).
I forbindelse med denne vareformalisering og markedsførelse af pædagogik og didaktik spillede et andet forhold også ind. Man må ikke glemme den væsentligste institutionseksterne forandring, der fandt sted efter årtusindeskiftet: Overgangen til statsligt selveje fuldendte introduktionen af New Public Management som det overordnede styringskoncept også for uddannelsesinstitutioner. Nu skulle ledelsen tænke på organisationen både som en dynamisk og fleksibel enhed og som en forretning, hvor økonomiske hensyn vejer tungt/tungest. Under Bjarne Corydons finansministerielle herredømme blev vores overenskomst som bekendt ‘normaliseret’ til arbejdsvilkårene på det almindelige (= private?) arbejdsmarked! På en række kommunale og statslige områder, hvor der ikke produceres noget, men i stedet ydes service/tjenesteydelser (for eksempel social- og sundhedssektoren, undervisningssektoren og andre), har New Public Management vist sig ikke at være et områdesensitivt ledelsesprincip, måske fordi konceptet vægter management (at gøre det rigtigt) frem
for ledelse (at gøre det rigtige). For skolernes vedkommende har udviklingen ført til åbenbar konkurrence imellem uddannelsesstederne i form af benchmarking, branding, og for hf-centre det specielle fænomen, der hedder socioøkonomisk indeks, som skulle kunne sætte et tal på, hvor god en hf-institution er til at skabe sociale mønsterbrydere.
Den samfundsmæssige og uddannelsespolitiske situation, som den almengymnasiale uddannelse står i her og nu, spiller således en væsentlig rolle for vareformaliseringen af pædagogisk og didaktisk ‘nytænkning’. Den pressede undervisningssituation i hverdagen, den hurtige omsættelighed af undervisningsideer og (konstante) udskiftning i varelageret bidrager til, at vældig mange af disse ideer og koncepter med rette eller urette ender som små tankestreger i pædagogikkens udviklingshistorie.
Et nyere tilbud i det pædagogiske supermarked er Mindset. Konceptet lægger meget vægt på en førfaglig pædagogik, der skal etablere den rette indstilling til læringsarbejdet. Der skelnes imellem ‘fixed’ mindset og et mindset orienteret mod ‘growth’ – betegnelserne angiver nærmest selv den positive og negative valorisering! Det er naturligvis væksttanken, der er den rette indstilling: Med den indstilling vil og kan man lære og blive bedre i løbet af uddannelsen. Med et ‘fixed mindset’ er man derimod fokuseret på præstationskulturen og vil for alt i verden ikke tage sig dårligt ud; hellere tie stille end sige noget dumt/uoverlagt/ ukorrekt i timen!
Som dette lille eksempel viser, kan man få mistanke om, at ‘gamle’, men præcise begreber som ‘motivation’ og ‘engagement’ er blevet pudset op og oversat til engelsk for ligesom at lyde lidt smartere, men det bliver de jo selvfølgelig ikke mindre rigtige af! Men mistanken kunne jo godt udstrækkes til at omfatte store dele af Mindsetkonceptet, og i så fald hvad er så det nye ved Mindset?
For det første er konceptet et forsøg på at tackle ‘curlingbørnene’, når
de kommer i gymnasiet/på hf. Ganske enkelt at forberede dem på at kunne mestre skuffelser og ‘nederlag’ undervejs på en konstruktiv facon, som kan åbne for fortsat læring.
For det andet er det et forsøg på at opdatere traditionel pædagogisk grundviden til et kontemporært sprog, så det virker tillokkende for en ny generation af undervisere.
For det tredje er det sprogligt og begrebsmæssigt et koncept, der betjener sig af den traditionelle naturmetaforik i uddannelseshistorien, men er måske i grunden en liberalistisk vækstfilosofi i nye klæder.
Og for det fjerde er Mindset også en del af den omsorgskultur, der har bredt sig i ungdomsuddannelserne. Der skal tages hånd om den enkelte unge, deres individuelle livssituation skal tages i betragtning, der skal eventuelt noget tilværelsestræning i form af coaching og mentorvirksomhed ind over, og endelig skal de lære at lære på den rette måde – inden den egentlige faglige undervisning kan foregå! Mindset-tænkningen kan til trods for sine gode intentioner – eller måske i forlængelse af dem – komme til at fastholde de unge i en forestilling om, at “systemet, det er godt, selvom skæbnen af og til kan synes ond” (Troels Trier, 1973).
Mindset-konceptet kan altså vise sig at være andet og mere end gedigen pædagogik og funktionelle didaktiske greb. Det er også en bestemt måde at tænke på, der etablerer en forståelsesramme for undervisning og læring – en tankestreng – som postulerer et omsorgsfuldt fællesskab, der næppe er dækning for i virkeligheden.
Fællesskab eller utidig intimisering?
Senmodernitetens fokus på individualisering, narcissistisk selviscenesættelse og dertilhørende megalomani har medført en retraditionalisering af kønsrollerne i forhold til arbejdslivet. Young urban professionals – yuppierne – i 1980’erne var frontløbere i denne proces og gjorde det klart, at rigtige mænd tjente penge på en smart måde, rigtig mange penge og gerne hurtigt! Rigtige mænd gad ikke høre mere vrøvl; mænd arbejdede ikke med børn, undervisning og omsorg. Og hvis der stadig skulle være en enkelt tilbage på legepladsen et sted, var han sikkert potentielt pædofil! Det betød, at vuggestuer, børnehaver og fritidshjem blev befolket med professionelle voksne af hunkøn; store dele af den sekundære socialisation blev varetaget af kvinder – og billedet var det samme i skolerne: kvindelige lærere, ‘bløde’ mænd, stillesiddende aktiviteter og snak, snak, snak i lange baner!
Den matriarkalske tendens i uddannelsessystemet passede som hånd i handske med
udviklingen inden for familieinstitutionen. Når yuppierne dannede par, forvandlede de sig til dink’ier (Double Income No Kids), og når de så alligevel fik børn, fik de ‘curlingbørn’. Det er disse børn, der går på ungdomsuddannelserne i dag. Deres forældre har gennem et hektisk liv udviklet en stærkt facetteret I-Me-Mine-kultur og fejet enhver forhindring af banen for børnene. Det skal jo være en fest at leve, det skal være sjovt og underholdende, hvorimod svære forhindringer og kedeligt rutinearbejde bare er så meget oldschool!
Disse samfundsmæssige udviklingstræk (retraditionalisering og matriarkatets genkomst) har også relativeret synet på, hvad det er, der skal læres i fagene og på uddannelserne.
Gennem flere reformer og løbende ændringer har politikere, undervisningsministre og ministeriet redesignet uddannelserne på det gymnasiale område i forsøget på at tilpasse sig de øjeblikkeligt herskende forestillinger om unge og uddannelse, evner og motivation.
Man fjerner fag, skærer andre ind til benet og kalder det ‘kernefaglighed’, letter arbejdsbyrden i et fag, sænker den faglige standard i et andet og opgraderer krav til tværfaglighed i næste øjeblik … man bevæger sig med andre ord ud på uddannelsesmarkedet med et produkt, en uddannelse, som nok tager sig godt ud med toning og linjer, målrettethed og fleksibilitet, kreativitet og kvalitet, men i grunden ved man ikke rigtigt, om det holder i længden.
” Man fjerner fag, skærer andre ind til benet og kalder det ‘kernefaglighed’.
Charlotte Mandrup – forfatter til Mindfulness i hverdagen og andre bøger om mindfulness og ledelse og om nogen kvinden, der har introduceret mindfulnessteknikker i ledelse og organisationsudvikling i Danmark – udtaler i et interview i Politiken lørdag den 5. marts 2016:
”Når virksomheder søger medarbejdere, efterlyser man ‘ildsjæle’, at folk ‘brænder’, er ‘lidenskabelige’. Der er sætninger, som ‘vi bakker hinanden op’, og ‘vi er et stærkt team’. Det er jo en retorik, der hører hjemme i kærlighedsforhold eller i en familie eller en venskabsmæssig sammenhæng, i hvert fald ikke i en professionel … Den form for kontrakt – om at man som medarbejder skal være engageret, lidenskabelig, dedikeret – er uligeværdig, for den forleder medarbejderen til at tro, at virksomheden også
f
tager vare på mig, hvis jeg er presset, eller tager hensyn til mig, hvis der sker noget med virksomheden. Det er den psykologiske kontrakt, der er skæv. Virksomheden leverer ikke beskyttelse – og det er jo ikke, fordi den er ond, men den har en anden primær opgave. At tjene penge for eksempel. Og når medarbejderens behov og virksomhedens behov støder sammen, er det medarbejderen, der taber”.
Nu er der jo heldigvis forskel på ‘lærende organisationer’ – en skole er ikke en produktionsvirksomhed i almindelig forstand – men de centrale stikord og formuleringer, Charlotte Mandrup opregner i interviewet, kan vi som skolefolk alligevel godt nikke genkendende til. Kaster man blikket på min gamle skoles, Århus Akademi, værdigrundlag og fire styrker, som de fremtræder i verbal form på hjemmesiden, ser vi et eksempel på netop den form for sproglig intimisering, som Charlotte Mandrup vender sig imod. Det bærende sætningssubjekt i alle formuleringerne er et ‘vi’, det vil sige et fællesskab, der udtaler sig. Om dette fællesskab omfatter alle elever, medarbejdere af enhver art samt ledelsen, står hen i det uvisse; der er med andre ord tale om et postuleret fællesskab, der fuldstændig ignorerer forskellene på de grupper, som omfattes af vi’et: Eleverne og lærerne er ikke jævnbyrdige, lærere og ledelse har ikke altid samme interesse, og TAP’erne kan også have deres særinteresser; det er derfor, der er behov for samarbejdsorganer af forskellig art i organisationer af denne størrelse. Men det er let at lade sig besnære af fællesskabende formuleringer som ”vi tør lave fejl”, ”vi tror på, at alle kan udvikle sig”, og ”vi kæmper for hinanden” – man kan næsten høre Freddie Mercury synge ”We are the Champions” i baggrunden og forestille sig alle på skolen samlet i festsalen med tændte lightere i mørket! Tag et kig på din egen skoles formuleringer!
Lære(r) for livet
”Blomstre som en Rosengaard skal de øde Vange” skrev Grundtvig i 1837 – men formuleringen kan også bruges som metafor for
ungdomsuddannelsernes pædagogiske felt i de seneste 30 år. Siden 1990’erne har vi som lærere oplevet en mangfoldighed af pædagogiske blomster folde sig ud – og visne uden at efterlade sig nævneværdige spor!
Ingen taler mere om erfaringspædagogik eller deltagerstyrede og problemorienterede projektforløb for slet ikke at tale om AFEL eller PEEL; nu er det CL, mindsetting og kompetencer, det drejer sig om – og oven over alting svæver New Public Management (lidt endnu) som det styrende koncept på uddannelsesinstitutionerne.
” Bullshit-Bingo er blevet en af de mest udbredte spilformer på lærerværelserne overalt i landet.
Der er således al mulig grund til at fastholde et kritisk og undersøgende blik på såvel den organisatoriske udvikling, det vil sige skolen som en lærende organisation, som den pædagogiske praksis, der udfoldes på uddannelserne.
I min optik er eleven/den studerende subjektet i læreprocessen –læring er en individualiseret proces, hvor målet er, at man har mere viden og flere kompetencer, end man startede med – men tilrettelæggelse af undervisningsforløb og gennemførelse af dem rækker naturligvis ud over det subjektive perspektiv/niveau. Som underviser må man befinde sig på et trin højere, der gør det muligt at overskue den proces, man sætter i værk, og tage højde for de rammer og det perspektiv, den konkrete uddannelse og det konkrete undervisningsforløb indgår i. Det er ikke kun elevens/den studerendes nærmeste udviklingszone, der er i fokus for underviseren. Det er de faglige mål og den viden og kunnen, der er formuleret som aktuelle, nationale mål for uddannelsen også. Det pædagogiske virkefelt er og bliver trianglen imellem den givne uddannelses nationale mål, standarder og værdier, den fagdidaktiske udfordring
i kraft af det faglige stof og arbejdsmetoder og endelig de individuelle læringsstile, som er karakteristiske for elevernes/kursisternes/de studerendes tilgang til opgaven.
Uanset hvilke pædagogiske ideer og teorier man eventuelt måtte hylde eller blot blive inspireret af, uanset hvilke betegnelser de centrale begreber optræder under, handler processen altid om viden og kunnen fagligt, tværfagligt, personligt og socialt. Og det gælder ikke kun for elever/kursister/ studerende, men også for læreren!
Er man lærer for livet, og skal man lære for livet, kan man fra tid til anden godt ønske sig længere frikvarterer, men regn ikke med, at et sådant ønske går i opfyldelse!
Heldigvis er man ikke lærer for livet. Selvom mere end 30 år i branchen sætter sine spor, som regel af internaliseret art, er der et liv bagefter, hvor det at opleve, læse og lære nyt bliver et con amoreprojekt, man kaster sig ud i helt uden pædagogiske eller didaktiske bagtanker. 1
4. - 5. SEPTEMBER 2024
VALBYPARKEN
Oplev en lærerig og inspirerende ungefestival, hvor workshops, kunst, taler, debatter, undervisningsmat erialer og meget mere er skræddersyet til netop dine elever .
Vi sørger for en bred faglighed, der passer jeres l æringsmål. Læs mere på www.ungdommensfolkemoede.dk
FacebookPå Facebook siden Gymnasieskolen dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.
GL’s formand
Når disse linjer læses, kender du sikkert resultatet af afstemningen om OK24, men det gør jeg ikke i skrivende stund. Jeg håber derfor, at rigtig mange medlemmer vil bakke op og bruge deres ret til at stemme, så vi viser arbejdsgiverne, at vi står sammen og tager forhandlingerne seriøst. Og at overenskomsten bliver stemt hjem.
Næste step er, at vi skal bruge OK24-resultatet. Og det gør vi ved at fortsætte det implementeringsarbejde, vi satte i gang efter OK21, nemlig at lærernes arbejdstid kan opgøres på to måder; enten ved at lærerne registrerer arbejdstiden, eller ved at TR og ledelsen indgår en lokal aftale om, hvordan arbejdstiden opgøres. Med OK24 er der kommet en lille, men umådelig vigtig tilføjelse til arbejdstidsreglerne, som understreger, at der skal sikres sammenhæng mellem opgaver og tid.
Da vi forhandlede med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og kunne synliggøre over for dem, at vi på mange skoler har svært ved at få de fire årlige godkendelser og få en reel drøftelse af sammenhængen mellem tid og opgaver, så fik vi ændringen ind i arbejdstidsreglerne.
At opgaver og tid hænger sammen, er altafgørende for lærernes arbejdsmiljø, og det skal vi sammen arbejde for bliver til virkelighed. Det kræver sammenhold på hver eneste skole, det kræver tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne, og det kræver et tæt samarbejde mellem GL lokalt og GL centralt, så vi får implementeret intentionen i overenskomsten.
Det er aftalt – efter krav fra arbejdsgiver – at tillægget for samlingspasning bliver udfaset, men det betyder ikke, at opgaven ikke fremadrettet skal løses.
Det er en opgave som alle andre, og hvis arbejdstiden på skolen opgøres efter tidsregistrering, skal opgaven tidsregistreres. Nogle skoler har endog store og dyre samlinger, og dem skal der fortsat passes på.
Ellers blev det et overenskomstresultat med en højere grad af fleksibilitet og valg for den enkelte medarbejder. Der er mulighed for at spare frihed sammen, og der er mulighed for at vælge, hvad man vil med pensionen over de 15 procent. Det giver den enkelte mulighed for at træffe nogle valg. Nogle steder vil man blive mødt af, at fleksibilitet slet ikke kan lade sig gøre på gymnasieområdet. Den melodi hørte vi også, da den sjette ferieuge blev indført, men langt de fleste steder fungerer det gnidningsfrit. Den højere pension og den øgede fleksibilitet gælder fra 2025, så der er god tid til at få talt om, hvordan de nye muligheder bedst implementeres.
Selvom den store lønstigning allerede er per 1. april 2024, når den nok ikke med på lønsedlen ultimo april, men så kommer den senere med tilbagevirkende kraft. På flere statslige arbejdspladser, herunder flere gymnasiale institutioner, har man meldt ud, at der ikke er råd til lønstigningen, og at de derfor må føre til afskedigelser. Det er ikke rigtigt, og det er ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke en fair måde at forholde sig til finansieringsmodellen på. Det er således en uacceptabel udmelding, som hverken kan eller skal accepteres. 1
Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org
Morten Bayer & Anette Rachlitz
Kan ledelsen på min skole ændre en afsluttende årskarakter, selvom den lærer, der har afgivet karakteren, er uenig?
Min ledelse har orienteret mine kolleger og mig om, at de lønstigninger, som blandt andet GL har forhandlet hjem til os de næste to år, skal hentes hjem ved effektiviseringer på vores skole. Det skulle efter sigende skyldes, at tilskuddet fra staten ikke tager højde for lønstigningerne. Kan det virkelig være rigtigt?
sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer
Det er naturligvis sådan, at udgangspunktet for afgivelsen af en afsluttende årskarakter er, at den lærer, der har undervist eleven, har de bedste forudsætninger for at foretage bedømmelsen professionelt.
Mange lærere har dog nok oplevet, at en elev klager over sin karakter – og det kan også ske i forbindelse med de afsluttende årskarakterer. I modsætning til prøvekarakterer er der ikke en centralt fastsat klagefrist, men skolen bør have en lokalt besluttet frist, der skal meldes tydeligt ud.
Hvis en elev klager til ledelsen over en afsluttende årskarakter, skal ledelsen træffe en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at behandlingen af klagen skal følge en række formelle regler om blandt andet sagsoplysning, partshøring og så videre.
sAnette
Det korte svar er: Nej, det er heldigvis ikke rigtigt.
Det tilskud, skolerne får af staten, reguleres med de aftalte lønstigninger, der følger af overenskomstindgåelsen.
Det sker ved en såkaldt pris- og lønregulering, der foretages hvert år på hele statens område og hermed også for tilskuddet til det gymnasiale område.
Reguleringen sker i to tempi. Når der reguleres for 2024, gætter Finansministeriet på stigningen – og i 2025 sker der en såkaldt niveaukorrektion, så man er sikker på, at reguleringen svarer til den aftalte/ faktiske gennemsnitlige stigning.
Hvis det viser sig, at læreren mod forventning har bedømt åbenbart fejlagtigt i forhold til reglerne – for eksempel ikke afgivet den afsluttende årskarakter ud fra præmissen om, at den skal udtrykke ”graden af elevens opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den relevante læreplan” ved fagets afslutning – så skal ledelsen træffe sin egen afgørelse. Det kan være en afgørelse om umiddelbart at hæve karakteren, men det kan også være et pålæg om en ny bedømmelse, der naturligvis skal følge reglerne eller tage udgangspunkt i en alternativ bedømmelsessituation – for eksempel en anden lærers bedømmelse eller en ekstra test og lignende.
I år, hvor der indgås overenskomst, er Finansministeriets gæt mere usikkert end normalt.
Finansministeriets gæt var for lavt for 2024, så en del af stigningen – knap 1 procentpoint – kommer først til næste år. Det betyder også, at den enkelte skole skal bruge likviditet eller omprioritere i budgettet for i år. Sidste år var det modsatte tilfældet i forhold til lønstigningerne. Her fik skolerne 0,7 procent for meget i regulering.
Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 4. april i Odense.
7 UDBYDER
GL-E
At være til stede i nuet og i læringssituationen uden skærme kan have en positiv betydning for hver elevs faglige udvikling, men også i forhold til fællesskabets relationer og den generelle trivsel. Dette kursus giver dig inspiration til 10 forskellige og analoge arbejdsformer, hvor elever har hovedrollen i bearbejdningen af den faglige viden. Analog undervisning er en del af løsningen og således et supplement til alt det, som allerede fungerer godt i den daglige undervisning. Udgangspunktet
for arbejdsformerne er en forståelse af, at eleverne motiveres og lærer på forskellige måder. Derfor er det vigtigt at tilrettelægge undervisningen, så eleverne bliver tilsvarende udfordret til at bearbejde faglighed på forskellige måder. Du får både egne erfaringer med arbejdsformerne, tid til at tilpasse dem i forhold til egen hverdag og kursusholderens erfaringer. Derudover har kurset også til formål at understøtte dine relationer og den kollegiale videndeling.
Ordblindevenlige greb i engelskundervisningen i gymnasiet
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 8. og 19. april i København N.
7 UDBYDER
Københavns
Professionshøjskole, Videreuddannelsen
Hvordan kan vi som engelsklærere sikre, at vores undervisning er inkluderende og tilgængelig for elever med ordblindhed? Hvordan kan vi optimere deres deltagelse og faglige trivsel? Disse spørgsmål adresseres i vores workshop, hvor vi udforsker didaktiske strategier og værktøjer til at støtte ordblinde elever i engelskundervisningen. Du vil lære at støtte dine ordblinde elever i både mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse på
engelsk samt at integrere relevant læse- og skriveteknologi. Desuden vil du få indsigt i, hvordan mange af de tilgængelighedsgreb, der hjælper ordblinde elever, også kan gavne andre elevers læring. Vi dykker ned i forbindelsen mellem ordblindhed og tilegnelsen af engelsk som fremmedsprog. Emner inkluderer analyse af det engelske skriftsprogs struktur og de udfordringer, det kan præsentere for ordblindhedselever.
Undervisning for bæredygtig udvikling
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 16. april i København K.
7 UDBYDER
GL-E
Økologisk krise og klimaforandringer udfordrer i denne tid vores samfundsmodel og uddannelsessystemer, men bæredygtighedstænkning og den store politiske interesse for verdensmål giver også spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Kurset giver en baggrund for at kunne sætte fokus på bæredygtighed som udfordring i gymnasieskolen med vægt på pædagogiske og didaktiske perspektiver. Kurset lægger
ud med en introduktion til centrale begreber fra den pædagogiske forskning om uddannelse og bæredygtighed. På baggrund af en diskussion om pejlemærker for uddannelse i bæredygtighed i gymnasieskolen vil vi herefter diskutere og afprøve pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed. Vi kommer blandt andet til at tale om helinstitutionstænkning, livsvenlig pædagogik, vild pædagogik og undervisning på gyngende grund.
Design i praksis for undervisere
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 23. april i Kolding.
7 UDBYDER
Designskolen Kolding
Eksamensorientering:
Virtuelt fyraftensmøde om eksamen
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 15. maj.
7 UDBYDER
Engelsklærerforeningen for stx og hf
Skab værdi i de små og mellemstore virksomheder i hele landet
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 21., 22., 24., 30. og 31. maj. Kurset afholdes på Zoom.
7 UDBYDER
GL i samarbejde med Hovedorganisationen Akademikerne v/ Akademikerkampagnen
Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 23. oktober i Odense og den 22. januar 2025 i København K.
Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.
7 UDBYDER
GLE i samarbejde med Danske Gymnasier
Er du klar til at revolutionere din undervisningspraksis gennem innovation og designtænkning? Ønsker du at mestre projektledelse og samarbejde på tværs af fagområder? Vil du udforske, hvordan designmetoder kan forvandle den klassiske undervisning? Kurset er for dig, som ønsker at få kompetence til at imødekomme behovet for innovation i undervisningen, som gerne vil mestre projektforløb og samarbejder på tværs af forskellige fag, og som vil have indsigt i, hvordan designtænkning og designmetoder kan være med til at
Orientering om mundtlig eksamen på stx og hf samt afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål. Fagkonsulent for stx og hf Anna vil holde et oplæg om eksamen, og derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål. For at kunne give så grundige svar som muligt vil vi dog gerne, at I sender eventuelle spørgsmål til foreningen senest den 14. maj til følgende mail: baf@esbjerggymnasium.dk.
udvikle den klassiske undervisning. Kurset strækker sig over fem sammenhængende dage med grundlæggende træning i designmetoder. Du vil lære at bruge designtænkning til at udvikle din undervisning og tilrettelægge projektforløb med fokus på innovation og entreprenørskab. Gennem kurset bliver du trænet i designmetoder, såsom brugerinvolvering, idegenerering og prototyping. Efter den grundlæggende træning vil du gå videre til at udvikle dit eget undervisningsforløb, hvorefter der afsluttes med en præsentation og evaluering.
Hvordan kan højtuddannede hjælpe SMV’erne med at følge med tiden? Hvilke kompetencer og viden er nødvendige for at forblive relevante på dette dynamiske arbejdsmarked? Disse spørgsmål åbnes op under vores workshop, hvor vi dykker ned i SMVsektoren og dens behov. Mere end 90 procent af alle virksomheder i Danmark er små og mellemstore, men hvad betyder det egentlig for arbejdsmarkedet? Vi udforsker dette spørgsmål og giver dig konkrete værktøjer til at identificere, kommunikere med og forstå SMV’erne. Men du vil også
Måske har du oplevet, at din klasseledelse ikke slog til i dårligt fungerende klasser eller føltes utilstrækkelig i mødet med elever, der mistrivedes. På kurset lærer du praksisnære pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab. Den aktuelle forskning angiver mange grunde til, at klasser og elever trives dårligt, blandt
få en forståelse for, hvilke arbejdsopgaver der ligger derude lige nu og venter på at blive løst. Vi arbejder også med pitch, så du bliver klar til, hvordan du kan italesætte dine kompetencer, så de bliver relevante i forhold til SMV’erne. Vi har blandt andet fokus på megatrends som bæredygtighed, digitalisering og COVID19.Vi mødes online fem gange a to timer og 45 minutter med en vekslen af oplæg, summeøvelser og udveksling af erfaringer i breakoutrooms samt hjemmeopgaver og læsning mellem hvert modul.
andet mangel på basale studiekompetencer, såsom koncentration, vedholdenhed, fælles opmærksomhed og mundtlig deltagelse. Kurset fokuserer derfor på metoder til at rammesætte samtalen i klassen og til at støtte op om individuel fordybelse og faglig hukommelse. Med udgangspunkt i anerkendte metoder inden for udviklingspsykologien opstiller kurset konkrete pejlemærker for god undervisning, som forskningen har vist skaber mere faglig trivsel.
Det var overraskende og trist, da vi for nylig hørte, at Flemming var død af hjertestop efter en løbetur. Selvom han gik på pension i 2018, forlod han aldrig rigtig Tornbjerg Gymnasium. Flemming blev ved med at hjælpe os, i starten med undervisning og SRPprojekter, senere som for eksempel fotograf.
Flemming kom til Tornbjerg i 1988. Fra start var han engageret i udviklingen af biologi- og kemiundervisningen og lavede undervisningsmateriale, der også blev brugt på andre gymnasier. På it-området var han frontløber. Computerne blev tidligt integreret i
Med stor sorg modtog vi kort før nytår meddelelsen om, at Anette Nielsen var gået bort, hun sov stille ind efter en årelang kamp mod sygdom.
Anette var ansat på Varde Gymnasium i årene 2005-2019 og arbejdede på Esbjerg Gymnasium fra 2019 til 2023. Hun var skriftlig censor i matematik siden 2010 og sad i Opgavekommissionen for matematik fra 2013 til 2022.
Anette var et absolut fyrtårn som gymnasielærer, hun kunne lide at være
undervisningen, hvor han for eksempel brugte datalogning, der dengang ikke var let. Han var også med til at integrere de nye digitale undervisningsplatforme, så de kom til at fungere meningsfuldt og gnidningsfrit.
Men Flemming var først og fremmest biolog. Han var interesseret i alt biologisk, og han brændte for at åbne vores øjne for fænomener, vi ikke havde lagt mærke til. En dag havde han fundet noget slimet, geleagtigt i sin tagrende. Han fandt ud af, at det var skyfald, en slags blågrønalge, og opdagelsen blev straks delt med os andre. Dafnier havde en særlig plads hos Flemming. På skolen og hjemme havde han syltetøjsglas med dafnier, der blev brugt til forsøg, men for Flemming var dafnier ikke bare forsøgsdyr. Han var dybt fascineret af disse små dyr og nok en af dem i Danmark, der vidste mest om dem. Han delte sin begejstring for dem på sin hjemmeside dafnier.dk, og mange fra
andre gymnasier har været forbi efter en portion af dyrene.
Hvis nogen havde problemer med en faglig detalje, stod Flemming altid klar til at dykke ned i den. Hans nysgerrighed var meget bred. Han deltog derfor med glæde i for eksempel tværfaglige projekter. Hans nysgerrighed gjaldt også elever og kolleger, der nød godt af hans store empati og nærvær. Han tog også sin tørn i skolens organisatoriske arbejde, hvor han altid var en konstruktiv partner med et godt blik for kollegernes situation.
Nu er Flemmings gang på gymnasiet slut, men de mange betydningsfulde spor, han har sat, bliver ved med at være her. Det er godt.
Nuværende og tidligere kolleger på Tornbjerg Gymnasium
med til at sætte sit præg på tingene og var altid åben over for nye ideer.
Anette var sød, meget omhyggelig og omsorgsfuld over for eleverne. Det var vigtigt, at hver elev blev sendt opad på læringsstigen, hvor end eleven nu var trådt ind. Dette formåede Anette at kombinere med en kontant og konsekvent undervisningsstil, der ikke gik på kompromis med fagligheden.
Anette var som kollega ekstremt interesseret i udvikling af sit fag, og ud over opgavekommission og censorgerning deltog hun i utallige talent- og brobygningsprojekter. Matematikfagets udvikling og betydning i samfundet lå hende utrolig meget på sinde.
Anette var altid frisk på en faglig snak, men man fornemmede også et hjertevarmt familiemenneske, der satte familien overalt. Der var en dyb
og ægte interesse i at høre om andres familie og følge med i, hvordan det gik på hjemmefronten.
Anette efterlader sig tre børn og sin elskede Lars. Familien, hun har talt og fortalt så kærligt om.
Matematikfaget har mistet en uforlignelig ambassadør, andre har mistet en kær kollega og veninde, familien har mistet deres omdrejningspunkt.
Tankerne går til de efterladte. Æret være Anettes minde.
Asta Møller Moltesen
I efterårsferien modtog vi beskeden om, at vores kollega Cæcilie var gået bort. Det kom ikke som nogen overraskelse, for få uger forinden havde Cæcilie selv skrevet til alle kolleger på Marselisborg Gymnasium, at hun ikke mere ville komme på skolen, og at hun på grund af sin kræftsygdom kun havde kort tid tilbage at leve i.
Cæcilie var enormt afholdt af os alle – kolleger og elever. Vi lærte hende at kende i sommeren 2014, da hun blev ansat på skolen med fagene engelsk og tysk. Efter nogle år blev Cæcilie også AP-koordinator, ligesom hun påbegyndte et ekstra sidefag i latin. Alle opgaverne, undervisningen og
elevrelationerne gik Cæcilie til med optimisme og ro. Hun var positiv og smilende, og hun lyttede og observerede altid, inden hun udtalte sig. Når Cæcilie gav udtryk for egen mening, var det altid med blik for saglighed, nuance og empati. Således havde hendes ord tyngde, og man lyttede til det, hun sagde.
Cæcilie havde en yderst egenartet personlighed. Hun var en dygtig logiker og systemtænker, ligesom hun var et poetisk menneske. Det logiske viste sig i hendes evner inden for sprog. I begge sine fag var Cæcilie en meget dygtig grammatiker, og hun klarede sig derfor også fremragende på sit latinstudie. Derudover var Cæcilie et poetisk menneske med stor sans for både musik og litteratur. Hun havde en smuk sangstemme, lige så vel som hun mestrede både guitar- og klaverspil. Disse evner bidrog hun også naturligt med til glæde for hele skolen. Den mere poetiske side af Cæcilies personlighed kom også til udtryk i den dybe
samtale. Cæcilie var særligt dygtig og villig til at indgå i samtaler, som havde lag. Hun evnede at tale oprigtigt og fordomsfrit om det eksistentielt komplekse. De dybe samtaler med Cæcilie var forpligtende, og hun gjorde sig altid umage med at fremkalde nuancer og perspektiver. Hvis Cæcilie var uenig, eller hvis hun fornemmede enøjethed, blev det præsenteret på en direkte, men blid måde. Samtalerne gav derfor ofte anledning til at se indad og forsøge at forfine sit eget blik på tilværelsen. Cæcilie havde således en helt særlig evne til at gøre os klogere som mennesker.
Cæcilie vil altid blive husket og savnet for alt det, hun var.
Kolleger på Marselisborg Gymnasium
Mød os i
Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.
Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse!
Vi svarer hovedparten af forespørgsler indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!
Erfarne rejserådgivere
Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.
De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.
Oplev Liverpool
Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad
Fra kr. 2.998
Oplev Montecatini
Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad
Fra kr. 3.348
Oplev Barcelona
Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad
Fra kr. 2.548
Oplev New York
Inkl. 5 overnatninger, flyrejse t/r, excl. morgenmad
Fra kr. 5.498
Morten, Christian, Brian og Sanne
96
Genève
I får et rejsebureau med mange års erfaring
I får samme rejsekonsulent hele vejen
I kan kontakte os 24 timer i døgnet
I bor altid centralt på hostels og hoteller
Skal turen gå til Berlin, Barcelona eller måske New York?
Find jeres næste studietur og få et gratis tilbud her
Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.
Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent
Skræddersyede pakkeløsninger Fagligt indhold på studieturen
Populære
Berlin
Krakow
Paris
Rom
Få et gratis tilbud:
Tag på en skræddersyet studietur til Europa eller Afrika
Med kulturmødet i centrum, arrangere vi grupperejser til:
Kenya
Grækenland
Polen
Ungarn
Læs mere på:
globalcontact.dk
Ring til os på: 77310022
Berlin m/bus
Prag m/bus
Barcelona m/fly
London m/fly
Dublin m/fly
Paris m/fly
fra kr. 990,-
fra kr. 1.395,-
fra kr. 2.185,-
fra kr. 2.195,-
fra kr. 2.455,-
fra kr. 2.735,-
Hos Euro Tourist får I:
• Tilbud skræddersyet efter jeres ønsker
• Rejsebureau med 40 års erfaring
• Fast kontaktperson fra start til slut
Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv. Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.
Priseksempler på studieture
DUBLIN fra kr. 3.095,-
BRUXELLES fra kr. 1.695,-
BARCELONA fra kr. 2.995,-
KRAKOW fra kr. 2.260,-
ATHEN fra kr. 3.185,-
GDANSK fra kr. 1.960,-
Vi arrangerer studieture overalt i Europa
KLIMADrØMMEKRAFT sætter spot på klima på tværs af danskfagets tre områder: litteratur, sprog og medier.
KLIMADrØMMEKRAFT af Cecilie Ruby Tolstrup har et særligt fokus på danskfaglige analyseopgaver, oplevelseslitterære aktiviteter, kreative og produktive øvelser og ikke mindst ung til ung-formidling. Afsættet er fem film af filminstruktør Regitze Marker, der har fulgt unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og interviewet forfatterne Jonas Eika og Siri Ranva Hjelm Jacobsen om, hvordan spørgsmål om klima reflekteres i deres egne værker.
webBog 39 kr. pr. elev (udkommer til maj)
Papirbog 159 kr. (udkommer til skolestart) ekskl. moms
webBogen er også tilgængelig i fagpakken til dansk.
Få det samlede overblik her:
I KLIMADrØMMEKRAFT får eleverne mulighed for at reflektere i fællesskab og sætte sprog på essentielle temaer og handlemuligheder, som klimakrisen rejser. Det gør de bl.a. ved hjælp af metoden shared reading og i deres analytiske arbejde med teksterne.
KLIMADrØMMEKRAFT henvender sig til de gymnasiale uddannelser og kan anvendes gennem alle tre år. Bogen egner sig også til grundforløbet i dansk.
P.S. Kom til faglig eftermiddag om klimalitteratur, sprog og medier den 8. maj.
Læs mere her: prx.dk/tilmeld8maj