Gymnasieskolen #1 2025

LINE OG MIKKEL

GØR EN FORSKEL

Tema om rollen som tillidsrepræsentant

Kønsforskel

Flere kvindelige lærere oplever arbejdspres

Brydningstid

Ny verdensorden truer

Europa, mener Lykke Friis

Gymnasieskolernes Lærerforening

Sund hele livet med Ansvarlig

Sundhedsordning

Mange gymnasielærere, der indbetaler til pension i AkademikerPension, har fået en sundhedsordning. Den er udviklet i samarbejde med Tryg og GL og har fokus på at forebygge både fysiske og psykiske gener. Ordningen giver adgang til en bred vifte af behandlingstilbud hos blandt andet psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer.

Læs meget mere på akademikerpension.dk/sundhed

INDHOLD

KRONIK

Dur det kpi-baserede tilsyn med gymnasierne til noget?

S. 4 Leder

Stilhed før stormen

S. 6 Nyhed

Flere kvinder end mænd føler sig presset i jobbet som gymnasielærer

S. 10 + 28 + 39 + 47

Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debat- og blogindlæg

S. 12 Tema

Tillidsrepræsentantens rolle

S. 31 Lærerliv

“Jeg er god til at være begejstret for det, jeg underviser i”

S. 32 Baggrund

På Mariagerfjord Gymnasium er kollegial supervision blevet en del af skolens kultur

S. 40 Udsyn

“Vi lever i den største brydningstid siden Murens fald”

S. 48 Anmeldelser

S. 50 Kronik

S. 56 GL’s sider

NYHED

Flere kvinder end mænd føler sig presset i jobbet som gymnasielærer

UDSYN

“Vi lever i den største brydningstid siden Murens fald”

BAGGRUND

På Mariagerfjord Gymnasium er kollegial supervision blevet en del af skolens kultur

TEMA

Det er den konstruktive dialog, der giver størst indflydelse

S. 4

Forside: Jacob Nielsen

| Tryk: Aller

Tryk |

Oplag: 14.500 |

Tilmeldt Fagpressens Medie

Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 12. marts 2025.

Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk

|

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

• Ida Abildtrup, iab@gl.org

|

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk

|

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening |

Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org

LEDER

Stilhed

før stormen

Et nyt kalenderår har taget sin begyndelse. Og hvilket et det tegner til at blive, fristes man næsten til at sige. Om det så bliver med positivt eller negativt fortegn, må tiden vise.

Det drejer sig selvfølgelig først og fremmest om det, der fyldte ALT i uddannelsessektoren i det forgangne års afslutning: den kommende reform af ungdomsuddannelserne med den nye epx-uddannelse. Og alt, hvad der er afledt deraf.

Det nye år er begyndt roligt, hvad det angår. Vi har i skrivende stund ikke hørt meget nyt; der er stilstand. Men det er stilhed før stormen, for undervisningsministeren har jo oprindeligt sagt, at der skulle laves en politisk aftale i løbet af vinteren. Hvis det skal blive en realitet, må vi forvente snarlig fart i forhandlingerne. Når en sådan aftale så foreligger, skal den efterfølgende naturligvis behandles i det politiske system med høringer, ændringer etc.

Således er det ikke nødvendigvis det endelige resultat i detaljer, vi måske får at se i løbet af ganske kort tid – men det vil nok kunne betegnes som en ganske god overordnet indikation for, hvordan ungdomsuddannelsesverdenen ser ud fra 2030.

Også andre forhandlinger har taget en begyndelse: overenskomstforhandlingerne. I første omgang på det private område. De offentlige begynder først med den officielle kravsudveksling om knap et år, men indsamlingen af krav er i fuld gang – også i GL, hvor der i december og

januar har været afholdt en række medlemsmøder. Og de private forhandlinger er heller ikke helt ligegyldige, da resultatet sætter en ramme for de efterfølgende offentlige forhandlinger.

Imens går hverdagen videre ude på skolerne med de udfordringer, der altid vil være uafhængigt af alt det andet. Snart er der valg til rollen som tillidsrepræsentant, og i den anledning kan du i denne udgave af Gymnasieskolen – årets første af trykt art – læse et tema om netop TR-rollen og dens udfordringer.

Husk også at følge med på gymnasieskolen.dk, og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev, hvis du ikke allerede har gjort det – så får du som gymnasielærer den vigtigste viden om dit arbejde direkte i indbakken.

Morten Jest

Chefredaktør

WEBINAR

Din genvej til faglig inspiration

Køn, krop og seksualitet i dansk // DANSK

Integration af seksualundervisning i danskfaget

ABaCus Virksomhedsøkonomi – dit træningsværktøj // VØ

Adaptiv træning og selvrettende opgaver

Gen Z Voices // ENGELSK

Klima, køn, politik, mode, aktivisme og unges digitale liv – til og om unge i gymnasiet

Skriv bedre biologiopgaver // BIOLOGI

En guide til den skriftlige dimension af biologi A

AI og didaktik // ALLE

Inspiration til anvendelse af AI i undervisningen

Kampen om Indiens historie // HISTORIE

Centrale historiske begivenheder og aktuelle problemstillinger

¡Comunicamos! // SPANSK

Spansk virksomhedskultur, spansktalende virksomheder og forretningsmails

Kontekst – menneske, teknologi og idéhistorie // IDÉHISTORIE

Ny grundbog med fokus på fagets metoder og deres anvendelse i praksis

Se eller gense alle webinarer

Flere kvinder end mænd føler sig presset i jobbet som gymnasielærer

Over halvdelen af kvindelige gymnasielærere mellem 35 og 39 år oplever arbejdspres. Samme svar giver knap en tredjedel af mændene. Skolerne bør undersøge arbejdsfordelingen nærmere, mener forsker Nana Vaaben.

TEKST Malene Romme-Mølby

Gymnasielærerne føler sig presset som aldrig før. Det dokumenteres blandt andet i undersøgelsen Gymnasielærernes arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden, udført af Københavns Professionshøjskole (KP). Arbejdspres er det tema, som går igen flest gange i undersøgelsen, hvor lærerne er blevet bedt om at beskrive deres arbejdsliv med egne ord. Igen og igen skriver gymnasielærerne i undersøgelsen, at de skal nå alt for meget på for kort tid. Mere end hver tredje gymnasielærer svarer, at de oplever et stort arbejds- og tidspres.

Men undersøgelsen afslører også, at der er signifikant forskel på mænds og kvinders oplevelse af arbejdspresset. I alle aldersgrupper er andelen af kvinder, der oplever arbejds- og tidspres, større end andelen af mænd. For eksempel svarer over halvdelen af kvinderne i alderen 35-39 år, at de er arbejdspressede; samme svar

giver knap en tredjedel af mændene i samme aldersgruppe.

”Kønsforskellen er en øjenåbner, som man bør undersøge nærmere,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, docent og ph.d. Nana Vaaben.

702 gymnasielærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, derudover har 15 gymnasielærere deltaget i fokusgruppeinterview.

Ingen børn – mere stress Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke svar på, hvad forskellen kan skyldes, men forskerne har i gruppeinterviewene spurgt ind til mulige årsager til forskellen. Lærernes hypoteser på kønsforskellen går blandt andet på, at kvinderne er mere pressede på grund af hjemmeboende børn, at kvinderne lettere lader sig gå på af arbejdspres og elever med uopfyldte behov, eller at kvinder pålægges eller påtager sig andre typer opgaver end deres mandlige kolleger.

Nana Vaaben fortæller, at kønsforskellen ikke er særlig for gymnasielærere, mønstret ses i mange andre faggrupper, hvor kvinder i højere grad rammes af stress end mænd. Derfor er det også en problemstilling, der i stigende grad er blevet undersøgt i de seneste år.

I KP’s undersøgelse er der ikke spurgt ind til lærernes privatliv eller børn. Nana Vaaben henviser i stedet til en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udkom med sidste år, der var baseret på data fra Arbejdstilsynets spørgeskemaundersøgelse National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere. Helt overordnet viser den, at 43 procent flere kvinder end mænd oplever stress på arbejdet. Stress er mest udbredt blandt kvinder med en kort eller lang videregående uddannelse. Som gymnasielærerne oplever lønmodtagere mellem 30 og 39 år oftest stress. Analysen viser dog også, at flere kvinder uden hjemmeboende børn oplever arbejdsrelateret stress end kvinder med hjemmeboende børn.

”Den hypotese – som ofte kommer som en automatreaktion – om, at kvinder er mere stressede end mænd, på grund af at de har små børn, udfordres dermed af Arbejdstilsynets data. Den dokumenterer jo, at kvinder – og i øvrigt også mænd – uden hjemmeboende børn faktisk er mere stressede,” siger Nana Vaaben.

” Kønsforskellen er en øjenåbner, som man bør undersøge nærmere.

Nana Vaaben, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole

Flere i belastende brancher Et andet bud på, hvorfor flere kvinder end mænd oplever stress, er, at kvinder lettere lader sig gå på af arbejdspres. Hypotesen trives flere steder i samfundet og blev også foreslået af gymnasielærere i KP’s fokusgruppeinterview.

GYMNASIELÆRERE,

Andel af henholdsvis mænd og kvinder i en given aldersgruppe, der oplever tids­ og arbejdspres.

Der er ikke medtaget gymnasielærere i alderen 30­34 år eller 65+ år, da for få havde svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

Mænd

Kilde: KP’s undersøgelse Gymnasielærernes arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden.

THE NO CLUB – PUTTING A STOP TO WOMEN’S DEAD-END WORK

• Bogen er skrevet af professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart.

• Bogen er baseret på mere end 10 års forskning, der afslører, at kvinder i alle brancher er belastet med ikke-forfremmende arbejdsopgaver.

• Deres forskning dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og bliver en stopklods for deres karriere.

Den hypotese kan der dog også sættes spørgsmålstegn ved, mener Nana Vaaben, blandt andet på grund af en analyse fra Tænketanken Cevea baseret på data fra Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Tænketanken fokuserer i analysen på høje følelsesmæssige krav, da både danske og internationale studier har vist, at høje følelsesmæssige krav i lønarbejde øger risikoen for langtidssygemelding, klinisk depression og udbrændthed. Tænketanken har sammenlignet mandsdominerede, kvindedominerede og kønsbalancerede brancher. Meget følelsesmæssige krævende situationer opleves i langt højere grad i kvindedominerede brancher end de mandsdominerede og kønsbalancerede brancher.

Analysen viser ydermere, at der ikke er signifikante forskelle i mænds og kvinders vurdering af de høje følelsesmæssige krav i kvindedominerede brancher.

“Den undersøgelse tyder altså på, at kvinder ikke rammes af psykiske arbejdsmiljøbelastninger, bare fordi

ANDEL, SOM OFTE ELLER ALTID OPLEVER FØLELSESMÆSSIGE KRAV I JOBBET, FORDELT PÅ KØN OG OM BRANCHEN ER DOMINERET AF SAMME KØN (MERE END 60 PROCENT) ELLER KØNSBALANCERET.

de er kvinder, men fordi de oftere arbejder i brancher, der er psykisk belastende,” fremhæver Nana Vaaben.

Ikke-forfremmende opgaver

En tredje forskning, det er relevant at kigge på, i forhold til hvorfor flere kvindelige gymnasielærere føler sig presset af arbejdet end mænd, præsenteres i bogen The No Club. Den er skrevet af fire professorer, der undrede sig over, hvorfor kvinder er belastet med flere ikke-forfremmende arbejdsopgaver. Deres og andres forskning dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse såkaldte ikke-forfremmende opgaver, som er vigtige for organisationen, men ikke fremmer ens karriere. Opgaverne kan for eksempel være at tage referat, deltage i udvalg eller at lave ‘husarbejdet’ på kontoret som at hente kaffe, arrangere fester eller oplære nye medarbejdere. For eksempel konkluderede et dybdegående studie af 300 forskere på University of Massachusetts, Amhers, samt et studie af 1.400 forskere i statskundskab på amerikanske

Kvinder Mænd

Kilde: Ceveas analyse Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav. Ceveas beregninger er baseret på data fra Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

universiteter samstemmende, at kvindelige akademikere bruger mere tid end mandlige kolleger på den type arbejde, som forskerne karakteriserer som ikke-forfremmende.

“Deres eksperimenter og konklusioner er meget interessante, fordi de dokumenterer, at kvinder får og påtager sig mere arbejde, som er nødvendigt, for at arbejdspladsen kan fungere, men som ikke giver anerkendelse eller er karrierefremmende. Det kunne være interessant at have den forskning i tankerne, når man kigger på arbejdsfordelingen blandt mandlige og kvindelige gymnasielærere,” siger Nana Vaaben.

Man bør også have et blik for alt det relationsarbejde, som gymnasielærerne i KP’s rapport beskriver som meget vigtigt for at lykkes med undervisningen, men som samtidig også er enormt krævende, påpeger Nana Vaaben. For på trods af vigtigheden af relationsarbejdet oplever gymnasielærerne, at der ikke bliver afsat tid nok af til det.

“Det kunne være interessant at overveje, om man som lærere og ledelse har en forventning om, at relationsarbejdet falder mere naturligt for kvinder. Det kan også være, at den forventning ligger hos eleverne, så de i højere grad henvender sig til kvinder end til mænd, når de har det svært,” siger hun.

Ønsker ikke kønskamp Nana Vaaben håber, at skolerne vil bruge resultaterne konstruktivt.

“Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke ønsker, at rapporten bliver brugt i en kønskamp, for der kan være mange grunde til, at kvindelige gymnasielærere oplever et højere arbejdspres end mænd. Men det kunne tyde på, at der er nogle usynlige arbejdsopgaver, som ikke anerkendes. Nogle arbejdsopgaver, som er nødvendige for at få hverdagen til at fungere på gymnasiet, men som der ikke bliver kalkuleret tid til, og som måske ikke bliver fordelt helt ensartet. Det kunne også være, at man står med flere eller færre af den type arbejdsopgaver, alt efter hvilket fag man underviser i,” siger hun.

Har man en forventning om, at relationsarbejdet falder mere naturligt for kvinder?

Nana Vaaben har sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) udviklet et dialog- og kortlægningsmateriale, som skolerne kan arbejde med.

“Man kan tage udgangspunkt i vores konklusioner og forholde sig nysgerrigt og undersøgende til, hvordan fordelingen af arbejdsopgaver er på skolen. Hvordan fordeles de usynlige arbejdsopgaver? Er der nogle grupper, der får eller påtager sig flere af de opgaver,” siger hun.

Materialet kan findes på GL’s hjemmeside.

Nana Vaaben opfordrer til, at man ikke kun kigger på køn, når man undersøger arbejdsfordelingen på skolen.

“Kønsfordelingen er et opmærksomhedspunkt, som vil være meget relevant at undersøge. Men jeg håber også, at man generelt får de usynlige arbejdsopgaver og fordelingen af dem frem i lyset.” 1

GYMNASIELÆRERNES

ARBEJDSLIV UNDER LUP: ARBEJDSGLÆDE, FRUSTRATIONER OG TANKER OM FREMTIDEN

• Undersøgelsen er lavet af Nana Vaaben, Niels Borch Rasmussen og Sofie Skovdal Mouritzen fra Københavns Professionshøjskole.

• Den er finansieret af Gymnasieskolernes Lærerforening og Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration.

• 702 gymnasielærere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, hvor lærerne selv har sat ord på, hvad der giver dem arbejdsglæde, hvad der frustrerer, og hvad de tænker om resten af deres arbejdsliv.

• Derudover har 15 gymnasielærere deltaget i én af i alt tre afholdte fokusgrupper.

Se hele undersøgelsen på GL’s hjemmeside.

Nana Vaaben, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

NYHED

Lederen bør gå foran som en rollemodel for at sikre lærernes psykologiske tryghed

S. 10

Psykologisk tryghed er helt afgørende for, at lærerne kan klare alle de krav, de møder. Det er en holdsport, siger psykolog Rikke Høgsted, men især lederens ageren har stor betydning.

Hun opfordrer ledere til at forholde sig åbent og nysgerrigt til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne oplever psykologisk tryghed.

“Ledere kan nemlig have en tendens til at overvurdere, hvor trygge medarbejderne er, og kan ofte have en oplevelse af, at “her tør alle udtale sig”. Men kære leder, husk, at medarbejdernes leder er til stede, det er din leder ikke. Der er altså meget mere på spil for medarbejderne end for dig,” siger Rikke Høgsted.

Hun tilskynder lederen til i højere grad at bruge ører og øjne og for eksempel lægge mærke til, hvem der siger noget i plenum. Og hvordan stemningen er, både når der er enighed, og når der er uenighed i hverdagen.

Lederen kan med fordel gå forrest i forhold til at begynde at tale om sine fejltagelser og i det hele taget være åben om, at fejl ikke kan undgås.

”Det kan skabe en enorm frihed til at tage fat i svære opgaver. En oplevelse af, at ens leder har ens ryg,” siger Rikke Høgsted. 1

Skoler må nedlægge stillinger efter ny fordeling af taxameterkroner

På flere store gymnasier er der allerede i år færre penge i budgetterne, og besparelserne stiger frem mod 2028. Det skyldes taxameteromlægningerne, hvor store skoler mister penge, mens mindre skoler får flere penge til undervisning.

Omlægningerne kan ikke undgå at betyde færre lærere på de store skoler, da lønningerne er den klart største udgift på gymnasierne. Og besparelserne betyder også, at der skæres i tilbud til eleverne. Det viser eksempler fra fire

Giver en kortere skoledag dygtigere elever?

Det finder Mulernes Legatskole snart

ud af

Der bliver spildt for meget tid. Sådan lyder det fra Jeppe Kragelund, som er rektor på Mulernes Legatskole i Odense. Ifølge ham er for mange elever ikke undervisningsparate, når modulerne begynder, og udbyttet af fjerde modul er begrænset.

På Mulernes Legatskole tror de, at løsningen er fleksundervisning, hvor nogle elever kan arbejde hjemme, mens andre bliver undervist i den såkaldte studiezone på gymnasiet.

skoler, som Gymnasieskolen har talt med.

På Aalborg Handelsskole er det allerede meldt ud, at lærerne får fem færre kolleger i fremtiden.

”Det er træls, når vi i forvejen har en høj elev-lærer-ratio og har travlt, og det er træls at skulle sige farvel til gode kolleger. Vi kommer til at få mere travlt og levere lidt dårligere kvalitet,” siger Ann Baadsgaard, som er tillidsrepræsentant på den ene af de to hhx-afdelinger på Aalborg Handelsgymnasium.1

Rektoren håber, at fleksundervisningen vil give et fagligt løft og gøre eleverne bedre til at arbejde selvstændigt.

”Vores elever er forskellige, så det giver god mening, at de ikke alle sammen skal have den samme undervisning,” siger Jeppe Kragelund.

Når det nye skoleår starter til august, begynder det første modul klokken 9, og det sidste modul slutter klokken 14.30. Men det er ikke alle elever, som nødvendigvis skal have en kortere skoledag.

Lærerne skal bedømme, om den enkelte elev kan arbejde selvstændigt. Er det ikke tilfældet, så skal eleven opholde sig i studiezonen, som er lagt ind i skemaet både før og efter de fire skemalagte moduler. 1

NYHED

Den nye udgivelse Filosofi – her og nu tilbyder et frisk og indbydende billede af faget filosofi ud fra den grundholdning, at filosofi ikke bare er et fag, men en måde at engagere sig i verden på.

Mads Rangvid

NY GRUNDBOG TIL FILOSOFI I GYMNASIET FILOSOFI

- HER OG NU

Find bogen på webshoppen

Bogen består af seks kapitler, der hver især kredser om et tema. Kapitlerne indeholder både kanoniske og nyere filosofiske tekster, såvel som helt nye tekster skrevet specielt til denne udgivelse af filosofferne Mickey Gjerris, Esther Oluffa Pedersen og Carsten Fogh Nielsen. De filosofiske tekster er udvalgt med tanke for diversitet og indledes med en læsevenlig introduktion og følges af refleksions- og arbejdsspørgsmål samt forslag til casearbejde og filosofiske øvelser.

“Og I vil endnu mindre tro på mig, hvis jeg siger, at der faktisk ikke findes noget større for mennesket end hver eneste dag at diskutere, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske, og alle de andre emner I har hørt mig tale om, når jeg undersøger mit eget og andres liv: Vores liv er kun værd at leve, når vi har lov til at underkaste det en kritisk undersøgelse” Sokrates

Eleverne opfordres til aktivt at anvende filosofiske teorier og begreber, samtidig med at de opmuntres til at stille spørgsmål og reflektere over problemstillinger i både deres nære og fjerne omverden.

Bogen udkommer til marts.

Tillidsrepræs

Hvorfor er det vigtigt at have en tillidsrepræsentant? Og hvad kan en dygtig tillidsrepræsentant opnå?

Inden 1. april skal du og dine kolleger vælge, hvem der skal være jeres talsperson i de næste to år. Der er nemlig valg til posten som tillidsrepræsentant på landets gymnasier. Men hvad er det egentlig for en rolle?

Mød Line, Mikkel, Morten og Andreas, der ærligt fortæller om deres erfaringer med jobbet.

sentantens

Mikkel og Line gør

Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson ser dialog og samarbejde som nøglen til at lykkes i rollen som tillidsrepræsentant.

ren forskel

TEKST Tina Rasmussen

FOTO Jacob Nielsen

Bedre trivsel og lidt mere i løn til lærerne. Det er nogle af de resultater, som Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson har skabt på Nørre Gymnasium. Her deler de TR-posten på fjerde år.

På Nørre Gymnasium er Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson fælles om posten som tillidsrepræsentant. De stillede op sammen ved det seneste TR-valg og ser flere fordele i at være to om rollen.

”Vi kan lettere træde til med det samme, hvis en kollega har brug for en snak. Jeg tror, vi får grebet flere bolde, fordi vi er to,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Gymnasiet i Mørkhøj i udkanten af København er en stor skole med over 100 lærere.

”Vi prøver at have en føling med alle, men der er mange forskellige synspunkter på et lærerværelse. Jeg tror, vi har gode relationer til de fleste, men Mikkel er tættere på nogle, end jeg er, og omvendt,” siger Line Thorsteinsson.

Deres tilgang er, at tillid, dialog og samarbejde er afgørende for at lykkes i rollen. Derfor bruger de meget tid på at tale med deres kolleger i hverdagen, så de kender deres synspunkter, udfor-

dringer og behov. På samme måde lytter de til ledelsens tanker og ønsker.

”Som TR er man bindeleddet mellem lærere og ledelse. Der er meget store overlap mellem det, vi gerne vil, og det, ledelsen gerne vil. Holder vi fokus på det, er der et kæmpe samarbejdspotentiale, som har værdi for alle,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

De har aldrig opfattet deres forhold til ledelsen som ’os mod dem’.

”Da vi deltog på GL’s kursus for nye tillidsrepræsentanter, var der nogle af de andre, der talte om A- og B-hold. Den tilgang er meget langt fra vores. Vi tænker hele tiden på, hvad vi gerne vil opnå sammen med ledelsen,” forklarer Line Thorsteinsson.

Det har overrasket dem, hvor tidskrævende TR-arbejdet er. Men det er sliddet værd.

”Selvfølgelig laver vi fejl og overser ting, men jeg føler, at vi gør en forskel – både for den enkelte lærer og for fællesskabet,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

”Lærerne bruger os, og de er virkelig søde til at sige tak. Vi føler en stor opbakning. Der er tit kolleger, der siger, at de er så glade for det, vi gør,” tilføjer Line Thorsteinsson.

”Ledelsen kan se, at det er vigtigt at høre os og have os med i mange beslutninger.”

Line Thorsteinsson, tillidsrepræsentant Nørre Gymnasium

Lyttende ledelse

Da de overtog TR-posten i august 2021, havde skolen kort tid inden fået både ny rektor, vicerektor og uddannelsesleder. Den store udskiftning havde skabt en vis usikkerhed på lærerværelset. Men ret hurtigt fandt Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson ud af,

“ Når vi sammen­

ligner os med andre gymnasier, ligger vi

rigtig godt.”

Mikkel Engholm Hvitved, tillidsrepræsentant Nørre Gymnasium

at den nye ledelse var indstillet på at samarbejde, og der opstod en tillidsfuld dialog.

Hver 14. dag holder de halvanden times møde med rektor og vicerektor, hvor stort og småt bliver vendt.

”Vi har en meget lyttende, empatisk og imødekommende ledelse. Ligesom os har de fokus på, at der skal være et godt arbejdsmiljø på skolen, og jeg tror, ingen i lærerkollegiet er i tvivl om, at de vil os det bedste. Men ressourcerne er begrænsede, og selvfølgelig er vi uenige i nogle af de beslutninger, ledelsen træffer,” siger Line Thorsteinsson.

De synes, at de er gode til at finde kompromiser sammen med ledelsen. Men nogle gange må de acceptere, at de er uden for indflydelse.

”Ledelsen har i sidste ende ledelsesretten, og så må man være professionelt uenige og tage det på en måde, så det ikke går ud over relationen. Har vi argumenteret for vores holdning og gjort det klart, hvilke negative konsekvenser deres beslutning har for lærerkollegiet, har vi gjort, hvad vi kunne,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Efter det første år fik de tildelt lidt mere tid til TR-arbejdet. Det ser de som udtryk for, at ledelsen værdsætter deres arbejde. Ofte indvier ledelsen dem i deres tanker på et tidligt stadie eller spørger, hvordan en beslutning er blevet modtaget på lærerværelset.

”Ledelsen kan se, at det er vigtigt at høre os og have os med i mange beslutninger,” siger Line Thorsteinsson.

Søvnbesvær og stress

En af de ting, som Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson især har haft fokus på, er det psykiske arbejdsmiljø. Den forrige medarbejdertrivselsundersøgelse på skolen viste blandt andet, at flere lærere havde søvnproblemer, og at der manglede anerkendelse lærerne imellem.

”Vi lavede en handleplan med konkrete initiativer. Vi har blandt andet haft besøg af en søvnforsker, der holdt et superfedt oplæg, som folk stadig taler om. Den manglende anerkendelse tog vi op i faggrupperne. Nogle gange har det stor betydning bare at få talt om tingene,” fortæller Line Thorsteinsson.

Til GL-klubmøder har de sat høje følelsesmæssige krav og stress på dagsordenen, og sammen med ledelsen har de drøftet, hvordan man får kvartalssamtalerne om arbejdsopgaver til at give det bedst mulige udbytte.

”Vi har haft nogle gode snakke i lærerkollegiet og har lavet en fælles aftale om, at vi skal være opmærksomme på hinanden, og at man skal gå til os eller ledelsen, hvis man synes, en kollega opfører sig underligt, og man

Det er enkeltsagerne med lærere, der af forskellige årsager har det svært. som er det hårdeste ved TR-jobbet, mener Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson.

er bekymret. I en travl hverdag er det sindssygt vigtigt, at vi griber hinanden,” siger Line Thorsteinsson.

Indsatsen kan ses i den nyeste trivselsmåling fra 2024.

”Vi er rykket på de punkter, som vi har arbejdet med, og når vi sammenligner os med andre gymnasier, ligger vi rigtig godt,” fortæller Mikkel Engholm Hvitved, der understreger, at det også er arbejdsmiljøgruppens og ledelsens fortjeneste.

Svære personsager

Mikkel Engholm Hvitved og Line Thorsteinsson har også fået løftet lærernes løn lidt. Tidligere lå Nørre Gymnasium ifølge GL’s lønstatistik lavere end gennemsnittet af skoler, fortæller de.

”Lærerne bruger os, og de er virkelig søde til at sige tak.”

Line Thorsteinsson, tillidsrepræsentant Nørre Gymnasium

”Det er små beløb, men det går den rigtige vej,” siger Line Thorsteinsson, og Mikkel Engholm Hvitved uddyber:

”Det vigtigste for os var at få fastsat en pulje til lokalløn, og det gik ledelsen med på. Så nu er der en ramme på 0,5

procent i budgettet. Vi har også fået fastsat nogle nye kriterier, der gør, at flere kan få et tillæg. Vi har haft idéer, der er blevet afvist, men overordnet blev det mere en dialog end det tovtrækkeri, som lønforhandlinger har det med at være.”

Ligesom andre tillidsrepræsentanter hjælper de også deres kolleger enkeltvis, for eksempel i forbindelse med sygdom eller fordeling af arbejdsopgaver.

”Hvis mængden af arbejdsopgaver er uoverskuelig for en lærer, går vi gerne ind og snakker med den nærmeste leder. Det er sjældent, at man kan få fjernet et hold, men man kan for eksempel få ryddet ens skema et par dage, få flyttet nogle moduler eller droppe et udvalg,” forklarer Line Thorsteinsson.

Det er enkeltsagerne med lærere, der af forskellige årsager har det svært, som er det hårdeste ved jobbet, synes de.

”Der er flere sager, som jeg har taget med hjem og tænkt på om aftenen. Men det er jo også dér, man gør en ægte forskel, hvis man lykkes,” siger Mikkel Engholm Hvitved. 1

Hvorfor er det vigtigt, at lærerne har en tillidsrepræsentant?

Blandt andet fordi, TR …

- medvirker til, at lærerne har gode løn- og arbejdsforhold, og at skolen er en attraktiv arbejdsplads.

- er et samarbejdende bindeled mellem lærere og ledelse.

- repræsenterer lærerne lokalt i alle spørgsmål om aftalte løn- og arbejdsforhold.

- forhandler lokalløn og evt. arbejdstidsaftaler med ledelsen.

- bistår lærerne i forbindelse med personsager.

- styrker den lokale handlekraft og fælles løsninger blandt lærerne.

- samarbejder med arbejdsmiljørepræsentanten og andre tillidsvalgte.

Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening

D et erdenkonstruktived

Ikast-Brande Gymnasium i 10 år.

Morten Backenhaus har været tillidsrepræsentant på

dialog,dergiver størst indf esleyd

Selvfølgelig er der kampe med ledelsen, der skal tages, siger Morten Backenhaus, tillidsrepræsentant på Ikast­Brande Gymnasium.

Men man kommer længst ved at tale ordentligt og gå efter gode kompromiser.

Med en god tillidsrepræsentant kan lærerne få stor indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet på en skole.

Det er Morten Backenhaus’ erfaring. I 10 år har han været lærernes talsmand på Ikast-Brande Gymnasium.

”Lykkes man som TR, kan man være med til at skabe et godt arbejdsmiljø og en god arbejdsplads,” siger han.

Om han selv er en god TR, vil han lade andre afgøre. Men han føler, at han har været med til at præge tingene i en god retning.

”Mange af mine kolleger bruger mig – det ser jeg som en anerkendelse af

mit arbejde. Som TR skal man ikke tro, at man kommer igennem med alt. Det er ikke sådan, man skal måle sin indsats. Forandringer kan godt tage tid, og nogle gange er det det muliges kunst, og så må man finde det bedste kompromis,” fortæller Morten Backenhaus.

Fra starten har han prioriteret at være tæt på både kolleger og ledelse og at have en god dialog med begge parter. Det er afgørende, hvis man vil være et godt bindeled, mener han. Hans erfaring er, at man opnår mest som TR ved at være lyttende, samarbejdsvillig og tålmodig. Firkantede krav flytter sjældent noget.

”Man lykkes bedst, hvis der ikke opstår særlig mange konflikter. Selvfølgelig skal man tage de kampe med ledelsen, der skal tages, men det er den konstruktive dialog, man opnår mest ved,” siger Morten Backenhaus.

”Mit indtryk er, at rektor ser mig som en vigtig sparringspartner.”

Morten Backenhaus, tillidsrepræsentant Ikast-Brande Gymnasium

Mere kompromissøgende Årene som TR har lært ham, at en åben og respektfuld kommunikation er nøglen til indflydelse.

”Det tog lidt tid at lære, hvilken tilgang der er den bedste, og der gik noget tid, før rektor og jeg rigtigt fandt hinanden. Jeg er blevet mere kompromissøgende med årene. Min erfaring er, at man kan komme

”Det

tog lidt tid at lære, hvilken tilgang der er den bedste.”

Morten Backenhaus, tillidsrepræsentant Ikast-Brande Gymnasium

langt, så længe begge parter har respekt for den andens position,” fortæller Morten Backenhaus.

”Og kommer man med nogle løsningsforslag på de udfordringer, man ser, så har man et godt udgangspunkt for dialogen med ledelsen.”

Han beskriver samarbejdet med rektor og den øvrige ledelse som godt og tillidsfuldt. Han oplever, at ledelsen er åben, indvier ham i deres planer på et tidligt stadie og altid gerne vil høre, hvad lærerkollegiets holdning er.

”Mit indtryk er, at rektor ser mig som en vigtig sparringspartner. Som ledelse har man brug for at have en fornemmelse af, hvad der foregår på lærerværelset,” siger Morten Backenhaus.

Der er mange områder, hvor lærere og ledelse har fælles interesser, men selvfølgelig er der også ting og situationer, man er uenige om, påpeger han. Og skolens økonomi er naturligvis altid en afgørende faktor, i forhold til hvad der kan lade sig gøre.

”Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle ledelsens beslutninger, men jeg er ikke i tvivl om, at deres intention er at skabe den bedst mulige skole. Det gør det nemmere at være TR.”

Vigtig

snak over kaffen

Morten Backenhaus erkender, at han som TR er blevet mere kompromissøgende med årene.

Han er meget bevidst om ikke kun at være TR for de kolleger, der råber højest. Han har et tæt samarbejde med skolens TR­suppleant og arbejdsmiljørepræsentant, og sammen forsøger de hele tiden at have en god føling med, hvad der foregår på lærerværelset og på skolen generelt.

”Det er vigtigt at være tilgængelig. Det kan lyde banalt, men det er godt at være i nærheden af kaffemaskinen. Folk kommer hen og snakker, og jeg overhører nogle ting, der kan være fint for mig at vide. GL­klubmøderne er vigtige, men den uformelle snak kan også noget,” fortæller Morten Backenhaus.

Han indkalder til GL­klubmøder fire gange om året, hvor lærerne får diskuteret større ting godt igennem. Inden går han gerne forbi rektors kontor for at høre, om der er noget, hun gerne vil have, at lærerne vender.

Selvom der kan være mange forskellige holdninger blandt lærerne, synes han, det er forholdsvis uproblematisk, når han skal tale på vegne af det samlede lærerkollegium.

”Vi er faktisk gode til at nå til enighed, og jeg står tit med et bredt mandat i ryggen. Er vi delt på et punkt, går jeg til ledelsen med den melding. Det er også en værdifuld viden,” siger Morten Backenhaus. 1

Valg af tillidsrepræsentant

og arbejdsmiljørepræsentant

Hvert andet år er der valg af tillidsrepræsentant og øvrige tillidsvalgte.

Inden 1. april 2025 skal der være valg af tillidsrepræsentant og -suppleant. GL anbefaler, at der samtidig afholdes valg af arbejdsmiljørepræsentant.

Læs mere på gl.org eller spørg din tillidsrepræsentant.

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Lene Esthave

“Jeg opnår ikken tego dev åtsta o gråbepå

Indflydelse får man ved at samarbejde, mener tillidsrepræsentant på Sønderborg Statsskole Andreas Moeskjær.

Andreas Moeskjær blev for fire år siden tillidsrepræsentant på en skole præget af kampe og konfrontation. Han besluttede fra begyndelsen at prøve at vende udviklingen med en ny stil.

Andreas Moeskjær havde kun været tillidsrepræsentant på Sønderborg Statsskole i et halvt år, da skolen stod midt i en stor afskedigelsesrunde. Det var i sig selv hårdt at skulle støtte og sige farvel til ni kolleger, og samtidig gik arbejdsmiljøet for resten af lærerværelset fra dårligt til værre i den periode i 2021.

I dag har Andreas Moeskjær været tillidsrepræsentant på Sønderborg Statsskole i fire år, og han har tænkt sig at fortsætte, hvis hans kolleger bakker ham op.

”Det har været udfordrende, men jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at blive tillidsrepræsentant,” siger Andreas Moeskjær.

Det psykiske arbejdsmiljø var i bund på Sønderborg Statsskole for fire år siden. Den tidligere tillidsrepræsentant havde sagt op, og i flere måneder ønskede ingen at være tillidsrepræsentant på skolen. Der var ikke den store gensidige tillid mellem ledelse og medarbejdere.

En for holdet

Andreas Moeskjær gik længe og overvejede, om han skulle melde sig. Han endte med ”at tage en for holdet”, som han formulerer det.

”Jeg havde undervist i mange år og trængte måske også til nye udfordringer,” siger Andreas Moeskjær.

Den nye tillidsrepræsentant havde fra starten besluttet at vælge en ny strategi i forhold til ledelsen. På det tidspunkt havde der været en konfrontatorisk periode mellem ledelse, tillidsrepræsentant og lærere.

”Situationen var låst. Der var nul tillid fra ledelsen og nul tillid fra lærerne. Næsten alt på

skolen blev til små kampe. Jeg valgte at sige, at jeg ville gøre noget andet i forhold til ledelsen uden at lægge mig ned. Jeg mente, at vi var nødt til at finde et rum eller en fælles grund at stå på og så arbejde ud fra det,” fortæller Andreas Moeskjær.

Den første ‘fælles grund’ blev en drøftelse af skolens Lectio­politik. Lærerne oplevede det utilfredsstillende og stressende, at der for eksempel blev lagt møder ind eller rykket moduler med kort varsel. De oplevede, at der blev forventet fleksibilitet, men at der ikke blev stillet tilsvarende fleksibilitet til rådighed den anden vej.

Møder skal varsles

Andreas Moeskjær og ledelsen snakkede sig frem til, at lærerne skulle have et varsel på mindst 14 dage, før ledelsen lagde nye møder i kalenderen. Samtidig blev det muligt, at lærerne kunne ønske at afvikle deres moduler virtuelt under barns sygdom eller lignende. Tidligere skulle lærerne afholde de aflyste lektioner på et senere tidspunkt.

”Det har hjulpet rigtig meget i forhold til stress, at lærerne nu kan planlægge deres egen tid bedre, og at de ikke bliver indkaldt til møde med kort varsel eller får flyttet moduler en til to dage, før de skal afvikles,” fortæller han.

Den nye Lectio­politik var det første væsentlige resultat for Andreas Moeskjær som tillidsrepræsentant.

Da det første gennembrud kom som konsekvens af den forbedrede dialog, blev det også nemmere at tale om den næste og den næste ting, som fyldte for kollegerne.

”Indflydelse får man ved at samarbejde. Og et godt resultat får man kun, hvis begge lejre kan være i det,” siger Andreas Moeskjær.

Ikke alle var glade

Men ikke alle kolleger kunne lide hans nye stil som tillidsrepræsentant, fortæller han.

”Nogle kolleger så nok hellere, at jeg havde stået på en ølkasse og råbt og sat hårdt mod hårdt i forhold til ledelsen. Nogle har måske tænkt, at jeg bare gjorde, hvad ledelsen sagde, og nogle ønsker sikkert fortsat, at jeg kræver, at vi for eksempel får akkorder tilbage på skolen,” siger Andreas Moeskjær og fortsætter:

”Jeg synes, det er udfordrende og nogle gange

træls – men til dels også forståeligt – at kolleger nogle gange er utilfredse med vores resultater og min linje. Men flertallet har heldigvis bakket mig op.”

Han tilføjer, at hans største glæde som TR er, at skolen har en stor og diskussionslysten GL-klub.

Andreas Moeskjær kan tydeligt se, at der er blevet skabt større tillid mellem lærerne og

Andreas Moeskjær håber og tror på, at skolens næste trivselsundersøgelse bliver mere positiv end den forrige.

”Det har hjulpet rigtig meget i forhold til stress, at lærerne nu kan planlægge deres egen tid bedre.”

Andreas Moeskjær, tillidsrepræsentant Sønderborg Statsskole

“Et godt resultat får man kun, hvis begge lejre kan være i det.”

Andreas Moeskjær,

tillidsrepræsentant

Sønderborg Statsskole

ledelsen i de seneste par år. Han oplever, at ledelsen er blevet bedre til at lytte til lærerne i stedet for at stå for entydigt på ledelsesretten, og at lærerne samtidig er blevet bedre til at lytte den anden vej.

”Vi har mellem lærere og ledelse for eksempel været uenige om mobiltelefonpolitikken, hvor lærerne ønskede sig nogle stærkere redskaber, end ledelsen ønskede at stille op. Via en bred dialog er vi imidlertid nået frem til en ordning, som alle i dag kan se sig selv i.”

Styrket tillid

Andreas Moeskjær har også set flere merarbejdssager i de seneste par år, hvor det er blevet mere uproblematisk at få godkendt og udbetalt merarbejde.

”Ledelsen har gennem de kvartalsmæssige tidssamtaler med lærerne simpelthen fået en styrket tillid til, at tidsregistreringen er korrekt, og fået en mulighed for at korrigere undervejs, hvis estimaterne ikke holder,” siger han.

”Nogle lærere er trætte af tidssamtalerne, og ledelsen er måske endnu mere træt af dem. Men fordelen er, at når lærerne hvert kvartal har fået godkendt deres timer, og de så får en ekstrahård eksamensbelastning, så bliver det gennem referaterne i sidste ende tydeligt, at lærerne skal have godkendt og udbetalt merarbejde,” siger Andreas Moeskjær.

Og netop eksamen har han og ledelsen også talt om. Flere lærere har oplevet, at de år efter år har en meget travl eksamensperiode, mens andre ikke er så belastede af eksamen.

”Også på det område har vi haft en god, bred dialog i stærke arbejdsgrupper. Ledelsen kan godt

se, at fordelingen af opgaver i eksamensperioden kan være urimelig for nogle af lærerne, og arbejder nu på, at det bliver anderledes. Jeg er i det hele taget meget imponeret over det arbejde, som mine kolleger har lagt i de mange arbejdsgrupper, der de senere år har fokuseret på at styrke skolen, samarbejdet og arbejdsmiljøet,” siger Andreas Moeskjær.

Bedre arbejdsmiljø

I foråret skal der laves en ny medarbejdertrivselsundersøgelse. Andreas Moeskjær kan selvfølgelig ikke forudsige resultatet. Men han regner med og tror på, at målingen vil vise fremskridt.

”I skoleårene 2022/2023 og 2023/2024 havde jeg mange individuelle samtaler med kollegerne om ting, de var utilfredse med, og som de ikke vidste, hvordan de skulle snakke med ledelsen om. I dette skoleår har jeg haft færre af den slags samtaler, og i de fleste tilfælde har vi fundet en god løsning,” siger Andreas Moeskjær.

Tillidsrepræsentanten mener dog, at der stadig er arbejde at gøre på skolen.

”Jeg synes, at vi har fået en mere tillidsfuld relation mellem ledelse og lærere, men der er stadig ting, vi skal arbejde med. Der er skoler, hvor samarbejdet er bedre end på vores, men bestemt også mange, hvor det er meget værre. Jeg er i det lys glad for den måde, jeg har valgt at være tillidsrepræsentant på, og hvis mine kolleger vælger mig igen, vil jeg arbejde videre ad samme linje, da den har vist sig at give gode resultater,” siger Andreas Moeskjær. 1

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Sara stod i sit livs sorg. Hendes studievejleder var med til at gribe hende

Sara Sønderskov Larsens far døde i 1.g, og hendes gymnasieår var præget af sorg. Rammerne på skolen betød, at gymnasietiden alligevel blev god. Til tider følte hun sig ikke fysisk til stede i klasselokalet, når læreren underviste. Hun havde svært ved at koncentrere sig, og sorgen fyldte nogle gange alt i hendes hoved. Hun følte sig meget alene, når hun var i klasselokalet med sine jævnaldrende.

Redningen var blandt andet studievejlederen Gitte Tilling, der var villig til at lytte, og som ikke bare prøvede at passe hende ind i et system.

”Det gjorde mig tryg, at jeg blev mødt som et individ og ikke udelukkende som én, der havde mistet sin far,” fortæller Sara Sønderskov Larsen.

Gitte Tilling har gennem en årrække været studievejleder på Sankt Annæ Gymnasium. Hun har taget en sorgvejlederuddannelse og føler sig generelt godt klædt på til at støtte elever i sorg. Modsat hende føler tre ud af fire studievejledere sig i nogen eller i lav grad rustet til at støtte sorgramte gymnasieelever. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Gitte Tilling mener, at studievejledere har kompetencer til mere, end de selv umiddelbart går og tror.

”Studievejledere stiller netop spørgsmål og lytter til eleverne. Det er også det vigtigste i arbejdet med elever i sorg – at lytte og spørge ind,” siger hun.

Gitte Tilling og hendes viden om sorg var en stor hjælp for Sara Sønderskov Larsen.

”Gitte var rigtig god til at forventningsafstemme, hvordan forløbet skulle være. Hun gjorde det både klart, hvad skolen

forventede – og ikke forventede af mig. Jeg vidste, at jeg ikke behøvede at komme i skole, hvis jeg ikke var klar. Og så gik jeg ikke bagefter rundt og bekymrede mig om mit fravær,” forklarer Sara Sønderskov Larsen.

Gitte Tilling mener, at det er meget givende for eleverne at kunne deltage i en sorggruppe på deres uddannelse. Hun har oplevet, at deltagelse i sorggruppen hjælper eleverne til at blive på uddannelsen, og at det øger deres trivsel.

Hun fortæller også, at det er i sorggruppen, at elever opdager, at de ikke er den eneste elev på gymnasiet i sorg. Sorgen, mener Gitte Tilling, bør ikke afskrække andre studievejledere fra at etablere en sorggruppe.

”Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er enormt hårdt at have en sorggruppe. Så plejer jeg at sige, at det jo ikke er mig, der har mistet. Det er ikke min sorg,” understreger hun.

I sorggruppen på Sankt Annæ Gymnasium mødes sorgramte elever og elever i ventesorg hver tredje uge i et undervisningsmodul. Størrelsen på gruppen kan være meget forskellig. Nogle elever er i gruppen i alle tre år af gymnasiet, mens andre elever finder det gavnligt at komme et par gange.1

&& SRP SRP SOP SOP

KVINDERS

ORGASME: HISTORIE A OG BIOLOGI A SRP

SRP OG SOP

EN NATURVIDENSKABELIG VERDEN AF FØDEVARER

SRP

BYPLANLÆGNING MED BÆREDYGTIGE LØSNINGER: DANSK & NATURGEOGRAFI/ MATEMATIK

SRP

SPORTSWASHING: OLDTIDSKUNDSKAB & TYSK

- Københavns Universitets tilbud til lærere og elever i gymnasiet

Seksualundervisning er sjovt, udfordrende og pissevigtigt

God seksualundervisning styrker unges evne til at træffe valg for sig selv og hinanden, når det gælder køn, krop, seksualitet og sundhed. Det styrker deres evne til at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden. Både online og offline. Og uanset om det er som venner, kærester eller sexpartnere.

Sex & Samfunds undervisningsmaterialer er gratis. Og det er udviklet således, at de kan tilpasses forskellige fag på forskellige ungdomsuddannelser. sexogsamfund.dk/undervisning

Du kan også booke oplæg, kurser og konsulentbistand fra Sex & Samfund.

Se mere på: sexogsamfund.dk/tilbud-undervisning

Jeg er god til at være begejstret for det, jeg underviser i

TEKST Martin Rask Pedersen FOTO Privat

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?

”Jeg er ved at være gammel i faget, og det, jeg sætter mest pris på, er roen i, at der ikke er noget, der kan overraske mig mere. Som yngre kunne jeg godt være nervøs for ‘Hvad nu, hvis de spørger om det?’ eller ‘Hvad nu, hvis der sker det?’, men nu føler jeg ikke rigtig, at der er nogen spørgsmål eller situationer, jeg ikke har prøvet før. Sidste år havde jeg så alligevel en situation i en klasse, jeg aldrig har oplevet før. Pludselig mødte der en person op, der ikke gik på skolen, og det viste sig, at en af mine elever i længere tid var blevet forfulgt af vedkommende. Men der følte jeg også en ro i erfaringen fra 36 år som underviser, og vi fik stille og roligt løst situationen.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget som lærer?

”

Lige nu er jeg allergladest for at undervise i kemi, men oprindeligt underviste jeg i matematik og fysik. At jeg besluttede mig for at læse kemi som sidefag ved siden af undervisningen, føler

jeg virkelig kompletterede mig som underviser. I dag kan jeg godt undre mig over, hvordan jeg havde tiden og energien til det, men jeg har også lært, at hvis jeg virkelig vil noget, kan jeg også få det til at ske.

Hvad har du senest sparret om med en kollega?

”Det er meget lavpraktisk. Efter sommerferien har jeg og en kollega overtaget samlingspasningen fra en kollega, der gik på pension, og vi har sparret om, hvordan vi arrangerer det, så det giver bedst mening for eleverne, og så det bliver pædagogisk bedst. Og ellers har jeg senest sparret med en kollega om en elev med nogle udfordringer. Jeg foretrækker betegnelsen ‘bogstavbørn’ i stedet for at tale om enkelte diagnoser, for alle er forskellige – også selvom de får de samme bogstaver sat på sig. Her sparrer vi meget med hinanden for at sikre, at de får de rigtige muligheder på en måde, der ikke fylder for meget i forhold til de andre elever. Det er en vigtig balance og nogle vigtige samtaler, og det bedste er, når elever fortæller, at forskelligheden i en klasse har haft værdi for dem.

ALDER 62 år

SKOLE Tørring Gymnasium

FAG Matematik, fysik og kemi

Hvad bekymrer dig?

”Vi er et lille gymnasium ude på landet, så hvert år bekymrer vi os om elevoptag. Det gør man nok på alle gymnasier, men når vi kun er omkring 30 lærere, kan et fald i antallet af elever virkelig mærkes. Så vi bekymrer os hvert år, fordi vi ved, at et fald kan betyde afsked med gode kolleger.

Hvad er du god til?

”

Jeg hader at rose mig selv, så det er i hvert fald ikke det, jeg er god til. Men jeg synes, at jeg er god til at være begejstret for det, jeg underviser i – næsten uanset hvor kedeligt det er. I går kom en elev hen til mig og sagde: ‘Man lærer godt nok meget i dine timer. Men det går godt nok også stærkt en gang imellem, fordi du bliver revet med af det’. Det er selvfølgelig ikke altid godt at blive revet med, men jeg er glad for, at det sker. 1

OM LONE BRUN JAKOBSEN

På Mariagerfjord Gymnasium er kollegial supervision blevet en del af skolens kultur

I mere end 10 år har Mariagerfjord Gymnasium arbejdet med kollegial supervision. I dag er det en integreret del af den måde, lærerne arbejder med de enkelte klasser på. Den kollegiale supervision giver bedre undervisning, større fællesskab, fælles refleksioner og styrket faglighed, mener lærerne.

Ideen om at åbne klasseværelserne og dele viden, praksis og refleksioner gennem kollegial supervision kom oprindeligt som et ønske fra det daværende pædagogiske udvalg på Mariagerfjord Gymnasium.

Alle lærere var bestemt ikke lige begejstrede for ideen, men ret hurtigt fandt lærerne ud af, at det alligevel ikke var så farligt at åbne døren for kollegerne, men faktisk en ret god ide at forholde sig til undervisningen sammen.

Da Søren Urup i 2019 tiltrådte som rektor, var skolen på samme tid røget i et tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på grund af gymnasiets resultater på den socioøkonomiske reference. Og med baggrund i erfaringerne gjorde han kollegial supervision til et pædagogisk indsatsområde.

”Vi røg i tilsyn på grund af udfordringer med vores løfteevne af eleverne. Med vores hidtidige erfaringer er det helt åbenlyst, at det er vejen frem at bruge kollegial supervision til at løfte skolen i fællesskab – ved at reflektere og udvikle sammen,” fortæller Søren Urup.

Frirum til refleksion

Kort fortalt er kollegial supervision en systematisk metode til dialog og refleksion om undervisningen. Lærerne går sammen i grupper på tre og skiftes til at være henholdsvis fokusperson, supervisor og mediator. Fokuspersonens undervisning observeres af de to andre, og efterfølgende taler man om det, der er foregået i klasserummet. Samtalen tilrettelægges ud fra en

TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Christian B, Yellows

Kollegial supervision giver bedre undervisning, mener Christoffer Østergaard Carstens, Flemming Stubkjær Hüttel og Bo Jensen – alle lærere på Mariagerfjord Gymnasium.

Det giver en stor grad af åbenhed, hvor vi også kan tale om det, der er svært.

Bo Jensen, lærer og tillidsrepræsentant Mariagerfjord Gymnasium

interviewguide – med åbne og neutrale spørgsmål om blandt andet didaktiske valg. Den enkelte lærer får dermed mulighed for at stille skarpt på sin egen undervisning, reflektere over dagligdagens praksis og få øje på nye muligheder. I fællesskab med sine kolleger.

Meningen med kollegial supervision er ikke feedback, gode råd eller en vurdering fra kollegerne, men til gengæld at skabe et frirum til selv at reflektere over egen praksis og relationerne i klasserummet. På den måde får man skabt et sprog for dialog og udvikling af undervisningen.

Mulighed for inspiration

Lærerne Christoffer Østergaard Carstens, Flemming Stubkjær Hüttel og Bo Jensen er alle begejstrede for, at kollegial supervision er en del af kulturen på Mariagerfjord Gymnasium. For det at lukke kolleger ind i undervisningen og observere de daglige dilemmaer giver en større åbenhed, en mere forpligtende samtale om

pædagogik og didaktik samt en styrket faglighed, mener de.

Flemming Stubkjær Hüttel underviser i historie og idræt, og han ser kollegial supervision som selvudvikling – nærmest coaching.

”Det er en stor anerkendelse, at man som lærer får mulighed for at blive lyttet til og gå i dybden med sin egen praksis. Samtidig får man en større fornemmelse for sine kolleger, og det giver et langt tættere samarbejde,” siger han.

Christoffer Østergaard Carstens, der underviser i samfundsfag og historie, er enig. Den kollegiale supervision har gjort lærerkollegiet bedre til at sparre med hinanden og givet et større sammenhold og fællesskab, påpeger han.

”Metoden giver bedre undervisning, fordi vi deler viden og udvikler sammen. Og så er det berigende at komme ind at se andre undervise. Det giver mulighed for at blive inspireret,” mener Christoffer Østergaard Carstens.

Han fortæller om et konkret eksempel, hvor Flemming Stubkjær Hüttel brugte et selvudviklet spil a la Hint til at lade eleverne øve sig på begivenheder.

”Jeg var inde at observere Flemming, og den ide tyvstjal jeg – bare til begreber i stedet for begivenheder,” fortæller han.

Større åbenhed

Bo Jensen underviser i religion, historie og latin, og derudover er han tillidsrepræsentant. Han mener også, at metoden giver bedre undervisning og et samarbejde med fokus på udvikling.

”Det er med til at bryde alle barrierer ned – også omkring fag og anciennitet. Og så giver det en stor grad af åbenhed, hvor vi også kan tale om det, der er svært,” siger Bo Jensen. For når undervisningsrummet åbnes for kollegerne, bliver det åbenlyst for alle, at de udfordringer, man selv har, er noget, alle bokser

med. Dermed kan kollegial supervision også være med til at højne selvtilliden blandt lærerne.

Har man ikke arbejdet med kollegial supervision tidligere, kan man som lærer føle sig både blottet og sårbar. I begyndelsen fik skolen derfor hjælp af Lene Tortzen Bager, der er selvstændig konsulent og har mere end 20 års erfaring med metoden.

Skal arbejdet med kollegial supervision lykkes, er det vigtigt at holde sig til de definerede roller.

”Vi blev undervist i, hvordan man observerer, interviewer og refererer, men også hvordan man skaber et trygt og fortroligt rum, hvor man kan føle sig sikker,” fortæller Bo Jensen.

Bruges til aktionslæring

Arbejdet med kollegial supervision er en skal­opgave på skolen, hvor alle lærere har 15 timer i deres årsnorm til opgaven.

I de første år blev der arbejdet på tværs af klasser og fag med den kollegiale supervision, hvor lærerne selv lavede tremandsgrupper, alt efter hvem de havde lyst til at samarbejde med.

Siden 2021 har skolen arbejdet med professionelle læringsfællesskaber som et strategisk fokuspunkt, hvor kollegial supervision nu bruges til aktionslæring i de enkelte klasser. Så i dag sammensætter ledelsen tremandsgrupperne. Christoffer Østergaard Carstens, Flemming Stubkjær Hüttel og Bo Jensen er i dette skoleår i gruppe om 2.d som henholdsvis samfundsfagslærer, historielærer og religionslærer.

Den faglige argumentation

Meningen er, at hver gruppe skal gennemføre to­tre runder med kollegial supervision og aktioner på et skoleår.

Den første aktion for de tre lærere i dette skoleår handlede om, hvordan mundtligheden kan fremmes særligt blandt de fagligt svage og stille elever. Aktionen havde et særligt fokus på at få eleverne til styrke den faglige argumentation – i stedet for at gøre brug af følelser.

Det andet aktionstema var: ”Hvordan kan vi fremme faglig læsning og argumentation blandt de svage og stille elever?”.

FAKTA OM KOLLEGIAL SUPERVISION

Kollegial supervision er en systematisk metode til dialog og refleksion om undervisningen. Lærerne går sammen i tremandsgrupper og skiftes til at være fokusperson, supervisor og mediator.

Fokuspersonens undervisning observeres af de to andre, og efterfølgende taler man om det, der er foregået i klasserummet.

Det er altid fokuspersonen, der vælger, hvad emnet skal være. Det er kun supervisoren, der må stille spørgsmål, mens mediatoren skal holde samtalen på sporet og give feedback på samtalen.

Samtalen varer cirka 45 minutter, tager udgangspunkt i det, der er sket i undervisningen, og har ét fokuspunkt.

Der kan hentes mere info om metoden i bogen Kollegial supervision i gymnasiet –kompetencer til en styrket læringskultur skrevet af Lene Tortzen Bager.

Kollegial supervision styrker fællesskabet blandt lærerne, mener Christoffer Østergaard Carstens, Flemming Stubkjær Hüttel og Bo Jensen.

Rektor Søren Urup understreger, at kollegial supervision handler om i fællesskab at udvikle undervisningen – men i respekt for lærernes metodefrihed.

”Ved hver aktion er vi så inde at supervisere, hvor vi tre på skift gennemfører aktionen, observerer og tager noter. Hen over et rul på tre måneder er det så meningen, at vi alle tre har haft alle roller,” fortæller Bo Jensen.

Fokus på udvikling

Aktionerne og den kollegiale supervision sker som en del af lærersamarbejdet om klasserne. For at få et større fokus på læring, pædagogik og didaktik.

”Tidligere havde vi lærermøder med alle lærere på klassen, men alt for ofte endte det ud i snak om problemer med enkelte elever, afleveringstidspunkter eller planlægning. Nu er der skåret i antal lærermøder, og i stedet kombinerer vi kollegial supervision med aktionslæring og har fokus på udvikling,” siger Bo Jensen.

Efter hver aktion i tremandsgrupperne holdes der i stedet et udviklingsmøde med deltagelse af de tre lærere i gruppen, en uddannelsesleder, en vejleder og en klasselærer. Og det besluttes, om aktionens fokuspunkt skal bredes ud til mere målrettede indsatser på klassen.

” Kollegial supervision giver et langt tættere samarbejde.

Flemming Stubkjær Hüttel, lærer Mariagerfjord Gymnasium

Med de færre klassemøder er lærerne i stedet forpligtet til at følge med på Teams – i forhold til de mere praktiske ting i klassen.

Hvor lærerne tidligere observerede et helt modul hos kollegerne, er det nu

typisk skåret ned til en enkelt sekvens på omkring en halv time. Samtidig er det typisk kun én lærer, der observerer.

”En af udfordringerne med kollegial supervision er, at skemaer ikke er lagt ud fra tremandsgrupperne, så det er nemmere at få til at gå op, når det er kortere tid – og kun én lærer som observator,” fortæller Bo Jensen.

Aktionslæringen i kombination med kollegial supervision er fortsat under udvikling, men rektor Søren Urup er ikke i tvivl om, at kollegial supervision er kommet for at blive, for det er blevet en del af kulturen på skolen.

”Den privatpraktiserende lærer er væk, og vi er blevet rigtig gode til at se kerneydelsen – undervisningen – som et fælles projekt, vi udvikler sammen,” siger Søren Urup. 1

LÆS MERE OM

KOLLEGIAL SUPERVISION PÅ GYMNASIESKOLEN.DK

KOLLEGIAL SUPERVISION PÅ

MARIAGERFJORD GYMNASIUM

Mariagerfjord Gymnasium har i mere end 10 år arbejdet med kollegial supervision.

Helt fra begyndelsen har det været obligatorisk for alle lærere at arbejde med kollegial supervision, og hver lærer får 15 timer i hvert skoleår til det.

De første år valgte lærerne selv gruppe. Lærerne skulle arbejde sammen tre og tre – på tværs af både fag og klasser.

Siden 2021 er kollegial supervision blevet en del af et strategisk fokus på professionelle læringsfællesskaber – siden 2023 med fokus på aktionslæring og i tremandsgrupper omkring den enkelte klasse.

Hvor observationerne i den kollegiale supervision tidligere varede et helt modul på halvanden time, er det i dag kortere undervisningssekvenser, der bliver observeret.

DHL STAFET

Der løbes i følgende byer og på følgende dage:

Aarhus: Onsdag den 20. august 2025 i Mindeparken

Odense: onsdag den 20. august 2025

på Engen v/Skovsøen (Fruens Bøge)

Sønderjylland: Onsdag den 27. august 2025

på Stadion i Aabenraa

Aalborg: Onsdag den 27. august 2025

på Dyrskuepladsen i Skalborg

København: Onsdag den 27. august 2025 i Fælledparken

Hvert hold løber 5 km og består af 5 løbere. Et hold kan stille med maks. 3 heppere fra samme skole. En af deltagerne er holdleder og har kontakten til GL. Det er også muligt at deltage på et 5 km gåhold i stedet.

Ved deltagelse af mere end 2 hold pr. skole koster det 800 kr. pr. ekstra hold. For ikke-medlemmer er der deltagerbetaling på 500 kr. pr. person.

GL sørger for forplejning til arrangementet. Gengangere bedes genbruge deres trøje fra sidste år. Nye løbere får en trøje fra GL. Se mere på GL’s hjemmeside under arrangementer, hvor der også er tilmeldingsfrist den 31. marts 2025.

GL inviterer løbeglade gymnasielærere til at deltage i DHL-stafetten i august 2025

Et samlet studiesystem til sikker og enkel uddannelsesstyring

1

Effektiv optagelse

Processen strømlines og reducerer administrationstid

2

Spar tid med automatisk oprettelse af faghold Automatiseret klassedannelse

At drive en ungdomsuddannelse kræver stærke administrative og pædagogiske redskaber, som kan hjælpe med at minimere komplekse arbejdsgange. Med Studica bliver alt samlet ét sted i et drift- og datasikkert studiesystem.

Vil I vide mere om Studica?

Så skriv til Jakob Svendsen, HDL@kmd.dk

3

Overholdelse af lovkrav og kvalitetssikring på tværs Sikring af uddannelsestid

Find mere på studica.dk eller brug QR-koden

GYMNASIESKOLEN.DK

PÅ ROSKILDE GYMNASIUM SER DE AI SOM EN FAGLIG KOMPETENCE

”Nu er det elevernes tur.”

Det fortæller lærer og pædagogisk it-vejleder Henning Romme Lund og uddannelseschef Torben Geilman på Roskilde Gymnasium.

Det seneste halve år har skolen gennemført et udviklingsprojekt om generativ kunstig intelligens (GAI). Det overordnede formål med projektet er at integrere GAI i undervisningen ved at efteruddanne både lærere og elever.

Henning Romme Lund og Torben Geilman startede projektet med 17 lærere fra forskellige faggrupper. De har eksperimenteret med AI og udviklet et undervisningsmateriale,

som de underviste deres kolleger i over et par kursusdage i starten af skoleåret. Materialet indeholder både hands on-øvelser og diskussionsmateriale, fortæller Henning Romme Lund, som har haft hovedansvaret for projektet.

”Faglige diskussioner er vigtige i arbejdet med AI. Derfor har vi faktisk brugt halvdelen af tiden på diskussioner blandt andet om etik,” fortæller han.

Derudover har projektgruppen produceret et 60-siders inspirationskatalog med forskellige muligheder og skabeloner til, hvordan lærerne kan komme i gang med at arbejde med GAI.

”Da vi startede, var der jo rigtig mange lærere, der ikke havde prøvet at arbejde med kunstig intelligens. Men med inspirationskataloget havde de konkret hjælp til at komme i gang,” siger Torben Geilman. 1

”Børn og unge igennem de sidste generationer er

NYHED

LÆRERE PÅ

DELTID FORSKELSBEHANDLES, SLÅR

EU­DOM FAST

23 procent af gymnasielærerne er på deltid, og for dem er en EU-dom om deltidsansattes ret til tillæg for merarbejdstid interessant.

EU-dommen fra i sommer slår fast, at det er forskelsbehandling af deltidsansatte, når de ikke får tillæg for overarbejde eller merarbejde, før de har arbejdet, hvad der svarer til en fuldtidsansættelse.

Med andre ord går det ikke, at en ansat på 30 timer om ugen ikke får ekstra tillæg for merarbejde, hvis vedkommende i gennemsnit arbejder for eksempel 35 timer om ugen. Kollegaen ansat på 37 timer om ugen får nemlig et tillæg på halvanden gange timelønnen, når han eller hun arbejder over. Sådan er praksis på gymnasier og mange andre arbejdspladser i Danmark. Dommen ændrer dog ikke på overenskomstens bestemmelser om godkendelse af merarbejde.

CFU, som repræsenterer alle statsansatte i Danmark, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som repræsenterer de statslige arbejdsgivere, har drøftet EU-dommen flere gange i efteråret uden at komme frem til en løsning.

I Gymnasieskolernes

Lærerforening (GL) venter man utålmodigt på en løsning.

”Mange gymnasielærere er på deltid, og vi er meget optaget af, at EU-dommen ændrer praksis på skolerne. Det er selvfølgelig uholdbart, at deltidsansatte stilles dårligere end fuldtidsansatte, og at der endda er tale om forskelsbehandling mellem køn,” siger forhandlingschef i GL Claus Schreiner Andersen. 1

Ole Sejer Iversen, professor Aarhus Universitet

Uddrag af de seneste nyheder

NYHED CITAT

og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.

“Vi lever i den største brydningstid siden Murens

fald”

Selvom vi ikke ved, hvor Europa og resten af verden er på vej hen, så er der værdier, vi skal holde fast i, mener Lykke Friis. Gymnasiet skal fortsat skabe rammerne for fordybelse og lære eleverne at ‘se verden i mange farver’.

TEKST Ida Abildtrup

FOTO Jasper Carlberg

En morgen lå der en mail i Lykke Friis’ indbakke.

“Hjælp mig,” stod der i mailen, som omhandlede den uro, der er i verden. “Er der overhovedet noget, som er godt nu? Eller er vi bare på vej ned ad slisken?” stod der videre. Mailen, der kom fra en virksomhedsleder, overraskede ikke Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa og følger udviklingen tæt.

Hun fremhæver, at det kan være svært at navigere i den tid, vi står i, fordi vi gerne vil holde fast i det velkendte, hvor vi kender værktøjerne.

”Vi lever i en tid, hvor den gamle verdensorden er døende, men hvor den nye endnu ikke er født. Vi har redskaberne f

Lykke Friis mener, at gymnasiet har en vigtig rolle, når unge skal rustes til at forstå den verden, de lever i.

til at håndtere den gamle verdensorden – men det har vi jo ikke med den nye,” siger Lykke Friis.

Der har gennem mange år været fred, fremgang og økonomisk stabilitet i Europa. Men kontinentet er i dag presset fra flere sider. Rusland fører krig mod Ukraine og er måske allerede i gang med en hybridkrig mod resten af Europa. Den økonomiske gigant Kina bakker Rusland op.

Og USA’s nye præsident, Donald Trump, er bestemt ingen garant for et stabilt Europa. Trusler om militær indgriben for at få fingrene i Grønland og straftold mod EU kan være begyndelsen på en ny usikker tid for vores kontinent.

Lykke Friis kalder situationen for den største brydningstid i Europa siden 1989, da Berlinmuren blev revet ned, og østblokken begyndte at kollapse. Historiens pendul svinger, og det er der ifølge Lykke Friis ikke noget nyt i.

Og for tiden har de i Tænketanken Europa ekstra travlt på kontorerne, der ligger tæt på Københavns Rådhus. Lykke Friis fremhæver den amerikanske præsidents udsagn om, at han vil indføre straftold over for Europa, og at han ikke nødvendigvis vil forsvare sine allierede i NATO.

”Jamen, når man hører de udtalelser, så er det jo, at alarmklokkerne bimler. Man tænker, hvor er

Sprog er Lykke Friis’ hjertebarn. Hun mener, at man får et mere nuanceret blik på verden, når man lærer fremmedsprog.

redskaberne til at håndtere denne situation?” siger Lykke Friis.

Men selvom vi ikke nødvendigvis kan bruge de gamle værktøjer, så er der værdier, som selv i denne tid er værd at holde fast i – og undervise i, understreger hun.

Brug for ’siddeflæsk’

Gymnasiet har ifølge Lykke Friis en vigtig rolle i unges kritiske dannelse. I takt med at vores samfund er blevet mere og mere digitaliseret, er digital dannelse blevet vigtigere og vigtigere, påpeger hun. Og det er også blevet essentielt at have en kritisk sans for omverdenen.

”Vi kan hurtigere få information. Det går jo hurtigt med Google og

I dybden får man redskaber, som er altafgørende for at forstå verden. Det er derfor, at uddannelse er så vigtig.

Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa

ChatGPT, hvilket der også er meget godt i. Så jeg vil heller ikke lyde som en sur gammel dame,” understreger Lykke Friis med et glimt i øjet.

Det er dog vigtigt, understreger hun, at det, eleverne siger og skriver, ikke udelukkende består af noget, de blot har ‘sammensat’, men at det kommer fra en dybere forståelse, hvor de har haft mulighed for at reflektere.

Fra 2009 til 2011 var Lykke Friis minister. Og alt gik meget hurtigt. Den tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister fortæller selv, at der var mange forskellige emner, som der i hendes ministertid blev skøjtet hen over. Meget var overfladisk. Det endte med, at hendes forståelse for omverdenen blev mere begrænset.

”Pludselig var der mange ting, som jeg ikke forstod, fordi jeg manglede værktøj i min værktøjskasse. Jeg manglede en samlet fremstilling af et emne,” siger Lykke Friis.

Løsningen var blandt andet at læse bøger om emnerne, hvor det var muligt for hende at gå i dybden. Hun fremhæver, at man ikke kan vide alt om alting, men at dybde og forståelse er dyrebart især i en tid, hvor information er lettilgængelig med både søgemaskiner og chatbots. Lykke Friis, der taler tysk,

fortæller om det tyske ord ’sitzfleisch’, som direkte oversat betyder ’siddeflæsk’. Det er, når en person har evnen til at sætte sig ned, fordybe sig og løse svære problemstillinger.

”Erkendelsen af, at man bliver nødt til også at gå i dybden, er ekstremt afgørende. I dybden får man redskaber, som er altafgørende for at forstå verden. Det er derfor, at uddannelse er så vigtig,” fortæller hun.

Uddannelse giver ifølge Lykke Friis eleverne forskellige perspektiver på verden.

”Hvis de kun har ét sæt briller på, for eksempel engelske eller amerikanske, så får de utallige blinde vinkler. Eleverne skal lære, at verden er nuanceret og skal ses i mange farver,” siger Lykke Friis.

Vigtige sprogfag

Lykke Friis taler hurtigt og præcist, men spørger man hende, hvilke fag der er vigtige for, at eleverne kan udvikle en kritisk sans, så bliver hun stille og tøver – i hvert fald for en stund. For hun mener, at man skal passe på, når de forskellige retninger er vigtige på hver deres måde.

”Men jeg kan ikke lade være med at sige, at sprogfagene er vigtige.

OM LYKKE FRIIS

• Cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet og master i European Studies fra London School of Economics.

• Direktør for Tænketanken Europa.

• Tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister og efterfølgende Europaordfører for Venstre.

• Tidligere Tysklandkorrespondent for Berlingske Tidende.

Sprog er jo mit hjertebarn. Så det vil jeg have lov til at sige,” siger Lykke Friis, som bagefter igen nævner, hvor vigtige de andre fagligheder er.

Det ærgrer hende, at færre unge vælger fremmedsprog i gymnasiet og på universitetet.

”Sprog er den største gave, du kan give dig selv. Du kan rejse rundt og tale med mennesker på en helt anden måde,” siger Lykke Friis.

” Jeg bliver tit spurgt om, hvor Europa er om 30 år, men jeg kan jo dårligt nok sige noget om, hvor vi er om to år.

Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa

Hun fortæller, at hun ynder at spørge unge, hvorfor de kun vil være berømte hos fem millioner mennesker, når de kunne være berømte hos 80 millioner i Tyskland eller 38 millioner i Polen.

Sprog kan ifølge Lykke Friis være med til at give eleverne en større kulturforståelse og dermed også en bedre forståelse for den verden, de lever i.

”Ser man på Tyskland, så er deres samtale om demokrati en helt anden end den, vi har i Danmark. Tyskland har jo oplevet at stå bag to verdenskrige og føler dermed et langt større ansvar for omverdenen. For dem er demokratiet væsentligt mere sårbart, end det er i mange andre lande,” fortæller Lykke Friis, som fremhæver, hvordan danske politikere ikke har problemer med at samarbejde med højrefløjen, mens situationen, på grund af landets dramatiske historie, er helt anderledes i Tyskland.

Der skal handles Lykke Friis er som tidligere politiker mange gange blevet spurgt, hvorfor der ikke er flere, som vælger at gå ind i politik. Et spørgsmål, hvor hun til tider har valgt det lidt drillende svar: “Jeg har taget min tørn. Hvad med jer? Hvorfor går I ikke ind i politik?”

I en verden, som er foranderlig og kan virke skræmmende, understreger Lykke Friis, at vejen frem ikke er modløshed. For man kan vælge at engagere sig i sin omverden.

”Hvis man sidder dybt frustreret, og det gælder jo alle, så må man gøre noget. Politik behøver jo ikke at være en livstidsstilling. Man kan gå ind i det og tage sin tørn – og så er det jo heldigvis muligt at gå ud af politik igen,” siger Lykke Friis.

For man behøver ifølge hende ikke at se passivt til fra sidelinjen, og der er andre muligheder end at blive politiker. Hun fremhæver aktivisme som en mulighed.

”Man kan også engagere sig i enkeltsager og melde sig ind i en gruppebevægelse,” fortæller den tidligere klimaminister, som specifikt nævner Klimabevægelsen.

Har ikke alle svarene Lykke Friis erkender gerne, at hun ikke har et klart svar på, hvor verden er på vej hen. Når hun bliver bedt om at spå om fremtiden, har hun svært ved at svare.

”Jeg bliver tit spurgt om, hvor Europa er om 30 år, men jeg kan jo dårligt nok sige noget om, hvor vi er om to år,” fortæller Lykke Friis.

Hendes ærlige svar er, at verden er midt i en brydningstid, og at hun derfor ikke kan give nogen klare svar. Den samme tilgang kan landets gymnasielærere med fordel vælge, hvis eleverne forlanger at få et klart svar, mener hun.

”De unge skal simpelthen have en forståelse for, at vi lever i en tid, hvor der ikke er et klart svar. Det, tror jeg, er det vigtigste,” siger Lykke Friis.

Hun understreger, at det også er vigtigt, at unge får en forståelse for, hvor vi kommer fra, og hvad der karakteriserer den verden, som nu er under forandring.

Historien kan ændre sig hurtigere, end vi tror.

”Der var ikke nogen, som troede på, at Muren ville falde i 1989. Der var nogle forskellige tilfældigheder i det gamle system, der dengang var døende, der pludselig gjorde sig gældende,” siger Lykke Friis. 1

Værsgo’. Vi giver mere end

3 mio. kroner

tilbage i renter til kunder, der er medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening

Lån & Spar er ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks højeste rente på deres lønkonto.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af Gymnasieskolernes Lærerforening – bliv MedlemsKunde i dag.

Ring 3378 1979

eller læs mere på lsb.dk/gl

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

AI: Vi skal turde begå fejl og lære af dem!

Jeg læser flere steder, herunder i de nyligt udgivne anbefalinger fra STUK vedrørende brugen af AI i undervisningen, at det er væsentligt, at vi undervisere kun bruger AI, når det giver faglig og didaktisk mening. Det kan de færreste være uenige i, men alligevel kan jeg blive bekymret for, at det ender med at afholde mange af os fra at kaste os ud i at lære de nye redskaber at kende. Det bliver jeg, fordi man som underviser meget ofte bliver i tvivl om, hvordan redskaberne fungerer, om man nu overholder gældende lovgivning, om elevernes læring understøttes tilstrækkeligt, om der er snydemæssige faldgruber osv. osv. Teknologien er så mangfoldig, så hurtigt udviklende og så kompleks, at det kan virke helt uoverskueligt at holde sig tilstrækkeligt opdateret.

Faktum er, at vi som undervisere, på visse områder, er sat tilbage til start. Forudsætningerne for undervisning i mange forskellige fag, måske særligt dem, der især træner skriftlig formidling, er fundamentalt ændret. 1

Kan gymnasiet overleve regeringens reform?

Reformkommissionsformand

Nina Smith udtalte for nylig til Information, at man generelt bør undgå store reformer af den offentlige sektor, men at det er nødvendigt på ungdomsuddannelsesområdet i denne omgang. Budskabet er i mine øjne klart: Man må godt lave noget om, og nogle gange er det også nødvendigt, men man skal passe på, hvad man risikerer at ødelægge i processen. Sporene fra eksempelvis diverse kuldsejlede reformer i Skat, forsvaret og folkeskolen skræmmer.

Spørgsmålet er, om politikerne kan sikre en implementering af en reform, der reelt er en total omkalfatring af hele ungdomsuddannelsesområdet, på en måde, så man ikke risikerer at ødelægge mindst lige så meget, som man bygger op. I GL vil vi gerne bidrage positivt, men inddragelsen af sektoren skal være reel, for vi skylder de unge mennesker og hinanden, at gymnasiet forbliver en succes. 1

Elever

skal ikke blot lære at bruge kun-

stig

intelligens. De skal være med til at skabe den

Der er ingen tvivl om, at teknologien kommer til at transformere alt, vi laver, og teknologisk udvikling bliver et grundvilkår i måden, hvorpå vi opbygger uddannelser og uddanner unge til fremtiden. Derfor undrer det mig også, at man overvejer at give den ungdomsuddannelse, hvor AI og teknologisk udvikling er en stor del af pensum, en mindre central rolle.

Siden regeringen præsenterede sit udspil, har mange meldt sig ind i debatten og verbalt kæmpet for htx-uddannelsens overlevelse ved at fremhæve alt det, uddannelsen rummer – lige fra naturvidenskab og biotek til innovation og design. Og jeg er glad for, at vi er i gang med at udbrede kendskabet til gymnasieuddannelsernes lidt ukendte lillebror. Uddannelsen har nemlig en særlig rolle, når det kommer til den teknologiske udvikling og fremtiden, der kalder på skaberkompetencer. 1

Ole Heinager, administrerende direktør NEXT Uddannelse

BLOG

DEBAT

DEBAT

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vFortællespil træner mundtlig sprogfærdighed

Fag Spansk

Titel Cuéntalo – Et fortællespil til spansk

Spiludvikler Henrik Krogh og Pernille Bandholm Jakobsen i samarbejde med tysklærer Rikke Taber Graverholt og oversat af spansklærer Mia Bønløkke Thomsen

Forlag Klods-Hans for viderekomne

Vurdering j j j j q q

Anmelder Kristina Knappe

Underviser i spansk på Svendborg Gymnasium

Cuéntalo træner elevernes mundtlige sprogfærdighed gennem resumé, personkarakteristik, holdning og argumentation.

Praktisk består spillet af tre forskellige kortbunker med henholdsvis personadjektiver opbygget ved hjælp af antonymer på spansk (for eksempel serio/a – alegre, conservador/a –progresista, complejo – simple etc.), holdnings- og argumentationskort med stiksætninger som ”Este texto med hace pensar en…”, ”Pienso que este texto es…”, ”Entiendo muy bien por qué…” og resumékort med andre stiksætninger som ”A (nombre) le

interesa…”, (nombre) lleva…”, ”Hay conflicto entre”…

Alle kortene bærer den danske oversættelse på bagsiden, og resumékortene er desuden struktureret gennem en tydelig fortællestruktur, der giver eleverne mulighed for at lære at organisere deres resumé med begyndelse, midte og slutning.

Cuéntalo er forsynet med et timeur, som tvinger eleverne til at tænke færdigt og levere noget spontant mundtligt spansk, samt en række ideer til lærer og elever med forslag til anvendelse, og både min og mine kollegers erfaring med spillet er, at det er et nemt lille fortællespil, der ikke kræver nærmere instruktion, og som derfor hurtigt kan anvendes af eleverne på alle mulige tidspunkter i en spansktime, igennem et længere emneforløb og på alle niveauer i gymnasiet (1., 2., 3.g). Spillets opbygning lægger op til gentagen brug, som samtidig hjælper eleverne med at lagre både ordforråd og dagligdags sætninger i langtidshukommelsen.

Selvom spillets bagsidetekst lover, at spillet kan spilles i alt mellem 10 og 50 minutter, er det min og mine kollegers vurdering, at der er en maks. tidsgrænse på omkring 30 minutter. Det sidste skal nu ikke afholde os fra at anbefale spillet til andre spansklærere. 1

vDybdegående ledsager til klassisk design

Fag Design og arkitektur

Titel Arketyper i dansk design

Forfatter Michael Sheridan

Forlag Strandberg Publishing

Vurdering j j j j j j

Anmelder Maria

Stensgård Poulsen

Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på Frederikshavn Gymnasium

Hvad er en arketype? Det stammer fra det græske arhkétypos og betyder forbillede eller ideal. Det er netop bogens ærinde at præsentere forbilleder inden for dansk design af møbler, lamper, husgeråd med mere. Bogen indledes med en prolog under overskriften ”Levende historie” og afsluttes med en epilog – ”Design for livet”. Bogen er i øvrigt inddelt i fire kapitler med overskrifterne ”Køkken og bord”, ”Bord og stol”, ”Dagligstue” og ”Terrasse og have”.

Førstehåndsindtrykket er et smukt forsidelayout, som fortsætter i bogens indholdsfortegnelse og videre frem. Bogens hovedærinde er blandt andet den særlige danske opfattelse af sammenhængen mellem håndværk og industrielt design. Eksempelvis gennemgås Kay Bojesens grundige udvikling af det prisbelønnede bestik Grand prix, som blev skabt i sterlingsølv i 1938 og vandt designpris ved Triennalen i Milano i 1951. Antagelig baggrunden for, at bestikket herefter var at finde på alle danske ambassader rundtomkring i verden og i 1953 blev lanceret i mat stål og fra 2011 i poleret stål. Herefter følger udviklingen af en lang række ikoniske designobjekter helt i detaljer. Herunder Le Klint-lamper, Børge Mogensen-møbler, Grethe Meyers nybrud inden for glasdesign og funktionelle stel. Ikke mindst Arne Jacobsens mangfoldige stoledesign og køkkentøj. Desuden giver bogen et kærkomment kig ind bag designernes virkelighed som ofre for plagiat, hvilket hændte for Hanne Valeurs køkkeninventar K-60 fra 1962, der snart sås som såkaldt Tectum-køkken i 1967, trods Ole Palsbys indædte kamp for at modvirke plagiat med fremsatte sagsanlæg. Bogen slutter humørfyldt med Per Lütkens Hyggelampe i glas fra 1963 skabt for Holmegaard Glasværk, hvor han var kunstnerisk leder i en årrække. I undervisningssammenhæng er bogen især anvendelig som ledsager i dybdegående arbejde med klassisk design og designprocesser, ligesom den kan være en inspirerende guide til SRP-og SSO-opgaver. Bogen formidler desuden dansk designhistories helt store profiler.

Bogens forfatter, Michael Sheridan, født i 1968, har en doktorgrad i arkitektur og står bag en række publikationer om dansk arkitektur og design. 1

vVelgennemført udgivelse, som dog stiller krav

Fag Matematik

Titel Euklid Elementer – Bog VII-IX:

Naturlige tal

Forfatter Oversat og introduceret af Claus Clunk, Hanne Eggert Strand, Chr. Marinus Taisbak og Chr. Gorm Tortzen Forlag Gyldendal

Vurdering j j j j j j

Anmelder Peter Andersen Underviser i matematik på Skive College

Med udgivelsen af Euklid Elementer –Bog VII-IX: De naturlige tal fuldender Claus Clunk, Hanne Eggert Strand, Chr. Marinus Taisbak og Chr. Gorm Tortzen en ambitiøs indsats for at præsentere et centralt værk i matematikken for et moderne dansk publikum. Mens første bind (bøgerne 1-6) i 2021 behandlede plangeometri, skifter fokus i denne nye udgivelse til de naturlige tal og de filosofiske og matematiske overvejelser, som de græske tænkere udviklede omkring talsystemet og tallenes egenskaber.

Som i det første bind indledes bogen med en introduktion, der både placerer Euklids arbejde i en historisk og filosofisk kontekst og forklarer grækernes tilgang til matematik som en del af deres bredere verdensforståelse. Forfatterne gør en stor indsats for at forklare, hvordan grækerne ‘filosoferede sig frem’ til abstrakte begreber som

tallene og 10-talssystemet. Dette skaber en god bro mellem matematik og studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, som i høj grad appellerer til dem, der ønsker at forstå matematik som en integreret del af menneskets kulturelle og intellektuelle udvikling.

Bogens struktur følger Euklids originale tekst med en gennemgang af nøglebegreber og sætninger, der stadig er relevante for forståelsen af moderne matematik. Samtidig trækker introduktionen på rige kildehenvisninger og citater fra både antikke skrifter og moderne publikationer, hvilket giver en solid baggrundsviden til læseren.

Bogen har en række kvaliteter, der gør den særligt velegnet til gymnasiets matematikundervisning i 2025, blandt andet kan nævnes: tværfaglig relevans, kritisk tænkning og matematikkens kulturelle arv.

Den største svaghed ved bogen er dens omfang og detaljerigdom. Forfatterne har tydeligvis haft en iver efter at inkludere så meget som muligt, hvilket gør bogen rig på information, men også tæt og krævende. For en gymnasieelev, der for eksempel vil skrive en SOP eller SRP om emnet, kan dette være en udfordring. De mange kildehenvisninger og dybdegående forklaringer kan føles overvældende og vanskeliggøre adgangen til de vigtigste pointer.

Euklid Elementer – Bog VII-IX: De naturlige tal er en velgennemført udgivelse, der leverer en omfattende og tankevækkende introduktion til grækernes matematiske univers. For undervisere og elever med interesse i matematikkens historie er bogen et værdifuldt redskab, der åbner for dyb forståelse og kritisk refleksion.

Dog bør man som gymnasielærer være opmærksom på, at bogen kræver en vis vejledning for at blive brugt effektivt i undervisningen, især for yngre elever. Den er bedst egnet som en ressource til de mest interesserede elever eller som baggrundslæsning for lærere, der ønsker at bringe historiske perspektiver ind i klasseværelset. 1

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Dur det kpi-baserede tilsyn med gymnasierne til noget?

Når kvalitet gøres til tal, dekontekstualiseres kvaliteten. Kronikørernes vurdering er, at skal kvalitetsudviklingsarbejdet foregå lokalt og meningsfuldt, må tallene rekontekstualiseres: Hvordan oversættes de til lokal, didaktisk fornyelse? Det bliver helt centralt, hvis den kpi-drevne tilgang skal omsættes i den komplekse kvalitetsforståelse, der er gældende for undervisning i danske gymnasier.

TEKST Peter Henrik Raae og Karl-Henrik Jørgensen

OM PETER HENRIK RAAE OG KARL-HENRIK JØRGENSEN

• Peter Henrik Raae er cand.mag. og ph.d., lektor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet. Beskæftiger sig med gymnasieorganisation og -ledelse, herunder didaktisk udviklingsledelse.

• Karl-Henrik Jørgensen er cand.mag. et art., ekstern lektor på Institut for Mennesker og Teknologi/Socialpsykologi og læring, Roskilde Universitet, tidligere rektor på Greve Gymnasium.

I kronikken undersøger vi virkningen af det ministerielle kvalitetstilsyn med gymnasierne. Og vi vurderer virkningen i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) beskrivelse af deres mål. Vi undersøger det ud fra en række samtaler med rektorer, hvor gymnasierne har været i tilsyn. Desuden ser vi på, hvad forskning i øvrigt siger om den teknologi, STUK anvender. Vi kan på den baggrund ikke afvise, at det, at en skole kommer i tilsyn, kan have en positiv effekt – om ikke på andet – så på de tal, hvorpå der måles. Men risikoen er stor for, at det såkaldte kvalitetstilsyn ingen effekt har eller måske ligefrem kan virke kontraproduktivt på arbejdet på skolerne. Undtagen måske hvad én effekt angår – den symbolske! Kronikken hviler på en forskningsartikel, vi har skrevet, og som er publiceret i nettidsskriftet Lederliv.

At det offentlige holder øje med sine institutioner, er ikke bare legitimt, det er også betryggende for borgerne og afgørende i en demokratisk kultur. Men når det handler om komplekse ydelser, såsom gymnasieundervisning, kan det diskuteres, hvordan et sådant tilsyn bør udmøntes: Får tilsynet øje på det væsentlige? Skævtrækker STUK med tiden uvilkårligt ydelsen, sådan at andre, væsentlige forhold kommer ud af fokus? Kan resultatet af tilsynet bruges til forbedring af de skoler, der udsættes for kritisk tilsyn? Alt i alt: Har tilsynet den effekt på undervisningen, man kunne ønske?

Siden 2015 har Undervisningsministeriet gennemført tilsyn, hvilende på en række kpi’er (Key Performance Indicators) for de enkelte gymnasier, også kaldet kvalitetsnøgletal. Det er data, der trækkes fra ministeriets Datavarehuset, dannet på baggrund af skolernes løbende indberetninger. På baggrund af talmæssig placering udtages så en række af de lavest placerede gymnasier til tilsyn. På første trin af ’sanktionsstigen’ skal skolerne derefter udarbejde beretninger til STUK om deres egne vurderinger af tallenes betydning. I nogle tilfælde skal skolerne efterfølgende udarbejde mere eller mindre omfattende planer for at ‘rette op på’ de tal, de indgår i tilsynet med. I skoleåret, der sluttede i 2022, var således 55 ud af landets omkring 180 gymnasiale institutioner udtaget (jf. STUKs oplæg på Lederkonferencen i 2023).

Tilsynet har et tredobbelt formuleret formål. Det skal tjene til brugernes (elevernes og deres forældres) information, så de kan foretage oplyste valg. Politikerne skal kunne følge med i, hvordan skolerne arbejder. Og endelig skal resultaterne kunne bruges i skolens lokale kvalitetsudvikling. Det er det sidste formål, vi først og fremmest beskæftiger os med: Dur tilsynet, når ambitionen er kvalitetsudvikling af gymnasiets undervisning?

Helhedsorienteret og virkningsfuldt?

Ifølge STUKs seneste netpublicering (fra 2024) er det tilsynets mål, at det skal være helhedsorienteret, virkningsfuldt og effektivt. Det undersøger vi ad to veje. Dels ved en mindre interviewundersøgelse blandt rektorer om deres erfaringer med at være i tilsyn, dels i forhold til hvad

evalueringsvidenskab siger om den teknologi, der anvendes af tilsynet. De rektorer, vi har interviewet, er på ingen måde overbeviste om, at tilsynet virker helhedsorienteret. De giver udtryk for en bekymring for, at de enkelte kpi’er skaber specifik og afgrænset opmærksomhed, hvilket gør blind for systemsammenhænge. En målrettet indsats for højere gennemførelsesprocent kan således modvirke en skoles gode eksamensgennemsnit. Angående løfteevne­kpi’en er det for eksempel rektorernes erfaring, at et løft er afhængigt af eksamensgennemsnittet for de elever, gymnasiet modtager, men også af evalueringskulturen på de skoler, hvorfra eleverne rekrutteres. En specifik og stærk indsats med henblik på af hæve karaktergennemsnittet kan virke negativt på trivsels­kpi’en og reducerende på ekstra curriculære, dannende forløb og så videre. Indsatser målrettet den enkelte kpi risikerer derfor at være fragmenterende. Mere generelt peger rektorerne på risikoen for, at indsatser, der gælder for eksempel demokratiske dannelsesmål eller evnen til elevernes selvstyring af læringsarbejdet, der jo er centrale gymnasiale undervisningsmål, forsvinder i resultatmålingen, fordi de er svære at måle.

” Har tilsynet den effekt på undervisningen, man kunne ønske?

Rektorerne er også kritiske med hensyn til det virkningsfulde. Skal et tilsyn være virkningsfuldt, skal man kunne handle på resultaterne. Det er ofte svært at se, hvordan man på skolen kan handle på resultater, der forekommer aldeles forståelige på baggrund

Vores forslag er, at tilsyn betyder en faglig dialog om kvalitet i den lokale sammenhæng.

af lokalområdets sociale og kulturelle forhold. I et par af de konkrete tilsynsforløb, vi undersøgte, er der tale om særlige elevrekrutteringsforhold, som umiddelbart gør det forståeligt, at tallene på trods af rækker af handleplaner med utallige indsatser og megen opmærksomhed ikke har rokket sig i de omkring 10 år, tilsynet har stået på. Er det da effektivt? Ifølge de vurderinger, vi støder på i vores undersøgelse, er det kun sjældent tilfældet. Vi har eksempler, hvor man ikke afviser et positivt udbytte, men om det kan aflæses i kpi-tallene, er ikke sikkert. Med til den diskussion hører også, at skolerne gennemgående bruger meget energi på redegørelser og planer, men at redegørelserne og handleplanerne ikke indgår i en analyserede dialog med STUK, der sætter kpi’en ind i en helhed. Det kunne være en helhedsvurdering for eksempel foretaget i relation til det pågældende lokalområdes særkende. Det virker

ikke fremmende for et eventuelt læringsudbytte, og den frase, man kender fra angelsaksisk kritik af lignende tilsynsteknologi, trænger sig da også på herhjemme – at effekten snarere er symbolsk og består i framing, naming og shaming af skoler, der præsterer lave tal. Og samtidig er det vigtigt, at udtagelsen til tilsyn sker på baggrund af benchmarking. Det vil sige, at tallene er relative i forhold til et gennemsnit. De 10 lavest præsterende skoler på en ’STUK-skala’ behøver således ikke nødvendigvis at præstere en dårlig undervisningskvalitet set for eksempel i relation til lokalområdet, de er bare nederst på skalaen!

Kpi’er og risiko

Ser vi på, hvad evalueringsforskning skriver om, hvad der i evalueringssammenhæng kaldes præstationsmåling, finder vi advarende røster. Ikke at præstationsmåling ikke kan noget – men man skal

være omhyggelig bevidst om, hvad den kan, og hvad den ikke kan, og hvilken effekt selve målingen kan have på præstationen selv (evalueringens konstitutive effekt).

Set i relation til forskningen er de problematikker, rektorerne peger på, ikke overraskende. Fordelen ved præstationsmåling er, at den reducerer kompleksitet og fremmer overskuelighed. Ulempen er tæt forbundet hermed, nemlig at kompleksitetsreduktionen let svækker informationsværdien. En indikator er jo et udtryk for noget andet end selve det, den udsiger. Men ’fanger’ indikatoren dette andet, eller hvad risikerer man at gå glip af i reduktionen? Det er et spørgsmål, der særligt trænger sig på, når det gælder processer knyttet generelt til offentlig velfærdsproduktion. Velfærdsydelsers kendetegn er netop høj kompleksitet. Er eksemplet gymnasieundervisning, gælder det for eksempel lærerens evne til at etablere en meningssammenhæng mellem politisk bestemte mål, faget og elevens erfaringer. Det er forhold, der ikke uden stor didaktisk snilde og personlig indlevelsesevne kan bringes til at spille sammen. Nogle professionsforskere taler i den forbindelse om en relationsindlejret ydelse.

En evalueringsforsker som Burt Perrin (og i dansk sammenhæng Hanne Kathrine Krogstrup, Perrin, 1998; Kroghstrup, 2006) afviser ikke ganske præstationsmåling, men pointerer, at præstationsmåling ofte lover mere, end den kan holde. Det gælder i særlig grad velfærdsprofessionelt arbejde. Andre, der har beskæftiget sig med præstationsmåling specifikt i forhold til undervisning (for eksempel Cave e.a.1997), taler om, at det stiller store krav til konstruktionen af indikatorer om at være veldefinerede i deres indbyrdes sammenhæng (jf. også tidligere om den manglende systemsammenhæng). I gymnasietilfældet synes det ikke at være tilfældet for de valgte indikatorer, der er kommet til lidt efter lidt. De første kpi­er var (tvivlsomme?) forsøg på at oversætte formålsparagraffens formuleringer. De senere er i nogle tilfælde snarere udtryk for aktuelle politiske interesser. Det gælder for eksempel parallelsamfunds­kpi’en.

Perrin anfører da også parentetisk, at man i industrifremstilling, hvor man ellers skulle mene, at kvantitative teknikker var umiddelbart

anvendelige, efterhånden undlader at bruge præstationsmåling som eneste tilbagemeldingsstrategi, men supplerer med andre for at få det mest retvisende billede.

”

Hvad er det egentlig for et kvalitetsbegreb, der gemmer sig i STUKs tilgang?

Perrin fremhæver tre risici, som vi i relation til STUKs tilsyn finder væsentlige. Det gælder for det første præstationsmålingernes abstraktion fra konteksten, dernæst risikoen for målforskydning og endelig målingernes eventuelle blindhed for opgaveløsningens samlede effekt. Hvad det første angår – hvad er det egentlig, man måler med en høj gennemførelsesprocent? Er det et mål for kvaliteten i skolens arbejde, eller er det en særlig elevrekruttering, der giver sig udslag, eller noget helt tredje? Og med hensyn til målforskydning: Fra angelsaksisk forskning er det en kendt risiko, at de præstationsmålinger, man laver, forskyder aktiviteten i klassen, så undervisning mere eller mindre bliver afløst af (en i forhold til formålet snæver) træning (teaching to the test­fænomenet). Det peger frem mod det tredje og sidste forhold, vi skal nævne, en risiko for skolens samlede opgaveløsning, der dog går endnu videre: Kan for eksempel den værdi måles, som det har for et lokalsamfund, at der er et gymnasialt tilbud, uanset at den lokale uddannelsesbaggrund gør lave kpi’er sandsynlige?

Paradoksalt er, at de risici, Perrin nævner, gør sig gældende særligt i dansk sammenhæng, hvor almen dannelse er markeret som en kerneopgave. Med en parafrasering af Lars Henrik

Schmidts formulering er sigtet at sætte elever i stand til at anvende, hvad de lærer, ikke blot i et instrumentelt perspektiv, men i et engagement vedrørende vedligeholdelse af det fælles for derved at styrke eleven selv (Schmidt, 1999). Det er en kvalitet, der er svær at operationalisere i en kpi, og i øvrigt en kvalitet, hvis effekt ofte viser sig, år efter at skolegangen er afsluttet.

Kvalitetsbegrebet i den politiske kontekst

Der er med andre ord afgørende indvendinger i forhold til STUKs tilsynsmål om, at indikatorerne vil være velegnede til at indgå i vidensdeling om god undervisning. Det stiller to spørgsmål: Hvad er det egentlig for et kvalitetsbegreb, der gemmer sig i STUKs tilgang? Spørgsmålet retter sig udad mod de politiske forventninger til gymnasiet. Det andet spørgsmål orienterer sig indad og handler om, hvordan en kvalitetsudviklende ambition kan lykkes, hvilket ingen jo kan være imod, hvis den kommer eleverne til gavn.

Til spørgsmålet om det kvalitetsbegreb, som ibor STUKS praksis: Tilsynsdesignet har sin rod i et fokus på, hvordan staten sikrer sig value for money. Risikoen i en tidlig New Public Managementsammenhæng er, at kvalitet måles på effektivitet.

Men muligvis trænger en anden forklaring sig også på. Ove Kaj Pedersen har i sin forskning om konkurrencestaten beskrevet, hvordan det strategiske pres på de vesteuropæiske nationer vokser forårsaget af den forandrede globale arbejdsdeling og økonomi (Pedersen, 2011). Nationale strategier kræver samordning på de områder, staten bedst kan styre. Pedersen peger således på, hvordan uddannelse fra at være et gode i højere grad i det perspektiv ses som en strategisk investering i fremtidens produktionsmæssige overlevelse. Det kræver statslig styringskapacitet, og til fremme af det bruger han udtrykket den omringede institution: Institutionerne omgives af styrings-, kontrol- og incitamentsystemer, som leder ledelsesopmærksomheden i den retning, strategien udpeger. Det nye tilsyn kan også forstås på den baggrund – som et forsøg på via kpi’erne at styre skolens opmærksomhed i en retning, der understøtter den nationale bestræbelse på at gøre uddannelse til et strategisk innovativt instrument. Her søges kvalitet, effektivitet og uddannelsens indholdsmæssige innovationskraft forbundet – de unge skal videre i en fart! Når Rigsrevisionen således (som det var tilfældet i 2021) henvender sig til STUK og gør opmærksom på, at indikatoren vedrørende overgangsfrekvensen til de videregående uddannelser er faldende, ja, så er det udtryk for, at gymnasieuddannelsen taber i økonomisk effektivitet. Tilsynssystemet er dog sådan indrettet, at STUK faktisk kunne

Risikoen er stor for, at det såkaldte kvalitetstilsyn ingen effekt har.

handle her og nu. Det gjorde man ved at intensivere målingerne, der nu skal ske hvert år (og ikke som før hvert tredje), og samtidig udtage flere af de lavest placerede gymnasier i tilsyn. Ganske vist er det ikke sikkert, at det virker afgørende på overgangsfrekvensen, men symbolsk er der markeret handlekraft, og flere skoler er i det mindste blevet gjort opmærksomme på problemet. Og de vil sikkert et stykke tid eksperimentere med forskellige tiltag for at komme ud af tilsynsklemmen, men der er næppe på skolerne en forventning om, at det afgørende ændrer på elevernes ’overgangskultur’.

Kan tilsynet skabe kvalitetsudvikling?

Det andet spørgsmål, vi rejste ovenfor, retter sig indad, det vil sige umiddelbart mod undervisningsmæssig kvalitet. Det er den respektable ambition, som vi har citeret STUK for at have, men her argumenterer vi for, at selve tilsynsformen eller teknologien står i vejen. Det skal være vores sidste bemærkning.

Vi har nævnt, at indikatorteknologien har den fordel, at den skaber overskuelighed og udgør basis for sammenligning, men vi har også nævnt, at det har en pris. Når kvalitet gøres til tal, dekontekstualiseres kvaliteten. Vores vurdering er, at skal kvalitetsudviklingsarbejdet foregå lokalt og meningsfuldt, må tallene rekontekstualiseres: Hvordan oversættes de til lokal, didaktisk fornyelse? Selvfølgelig er det det, der er tanken bag

kravet om indberetning og udviklingsplaner, men vi hører rektorerne sige, at det ofte ikke lader sig gøre meningsfuldt. Man kunne også sige, at selve tal-teknologien gør det mulig at unddrage sig det styringsansvar, der ligger i at gøre samtalen om kvalitet – og dermed om skolernes læring – mulig.

Vores forslag er, at det at en skole bliver udtaget til tilsyn, kunne betyde, at skolen blev inviteret til en faglig dialog om kvalitet i den lokale sammenhæng, der er skolens. Det er og skal ganske vist være en asymmetrisk dialog, for STUK må af demokratiske grunde have det sidste ord, men dialogen skal være orienteret efter sensegiving.

Faktisk kan man her hente historisk inspiration i det såkaldte KUP-initiativ, der fandt sted fra 1989 til 1993. Her tog fagkonsulenter og embedsmænd fra det daværende Gymnasiedirektorat på flerdages skolebesøg, hvor undervisning observeredes, man mødtes med eleverne, lærerne og lederne til samtaler om, hvori god kvalitet bestod. Besøget sluttede med en rapport med en række anbefalinger, der blev udsendt til samtlige gymnasier i landet. Her fremstod kvalitet ikke som et generaliseret (og dekontekstualiseret) begreb, men som et begreb, der udvikledes i lokal dialog. Man kan betegne

det som en fagfællebaseret evaluering, baseret også på lokal faglig og faglig ledelsesmæssig gymnasieindsigt. Gymnasierne stod i kø for at få besøg! Allerede for år tilbage skrev en række evalueringsforskere om fremtidens evaluering, at med den stigende interesse for uddannelse og økonomi kunne man ikke forvente, at præstationsmålingers hyppighed ville aftage, nærmere tværtimod (Albæk, et al., 2001). Dermed bliver det imidlertid helt centralt at lede efter mere effektive måder, hvorpå den form for viden, som den kpi-drevne tilgang giver, kan omsættes i den komplekse kvalitetsforståelse, der er gældende for undervisning i danske gymnasier. 1

REFERENCER

• Albæk, E., Dahler-Larsen, P., Hansen, H., Kroghstrup, H., Larsen, F., Lassen, M., & Winter, S. (2001). Evalueringers fremtid – fremtidens evalueringer. I P. Dahler-Larsen, & H. Kroghstrup, Tensender i Evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag.

• Cave, M., Hanney, S., Henkel, M., & Kogan, M. (3. udg. 1997). The Use of Performance Indicators in Higher Education. London: Jessica Kingsley Publishers.

• Kroghstrup, H.K. (2006). Evalueringsmodeller. Århus: Academica.

• Pedersen, O. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzel.

• Perrin, B. (1998). Effective Use and Misuse of Performance Measurement. American Journal of Evalutation. Vol. 19 no. 3.

• Schmidt, L.H. (1999). Dannelse på ny. Om det socialanalytiske perspektiv på velfærdssamfundets dannelsesformer. Dansk pædagogisk tidsskrift, 1999, nr. 1.

TAG DINE ELEVER MED

PÅ

UNGDOMMENS FOLKEMØDE

3. - 4. SEPTEMBER 2025

VALBYPARKEN

En gratis demokratifestival for netop dine elever!

Vi sørger for undervisningsmateriale, workshops, kunst, popup events, taler, debatter og meget mere. Mød et demokratisk spektrum der rækker fra folketingspolitikere til drag queens!

Tillidsrepræsentanterne er rygraden i GL

Tillidsrepræsentanterne er ikke bare rygraden i GL – de er også kernen i vores fællesskab. Uden deres engagement og indsats ville GL ikke være den stærke organisation, vi kender i dag.

GL’s TR-netværk er helt unikt. Mig bekendt findes der ikke andre organisationer i Danmark, som er så velorganiserede, som vi er i GL. Stort set alle skoler har en tillidsrepræsentant; på en del erhvervsgymnasier sammen med de andre akademiske organisationer – og i langt de fleste tilfælde er det en GL’er, der udfører TR-hvervet.

I GL investerer vi målrettet i vores tillidsrepræsentanter: De får ni dages grunduddannelse, og hvert år har vi et TR-seminar, som er to-tre dages efteruddannelse. Alle TR’er er samlet i lokale netværk, så tillidsrepræsentanterne kan sparre med hinanden, og alle TR’er har en kontaktperson i GL’s sekretariat, som de kan trække på efter behov. Mange TR’er er kontinuerligt i dialog med sekretariatet.

Rigtig mange medlemmer oplever tillidsrepræsentanterne som en uvurderlig støtte. TR er ofte den første, man går til, når man har brug for hjælp, rådgivning eller en stærk stemme over for ledelsen.

TR-undersøgelser viser, at tillidsrepræsentanterne trives i deres hverv. For tillidsrepræsentanterne er medlemmernes opbakning helt afgørende. Men det er også vigtigt med et godt samarbejde med ledelsen i hverdagen.

Tillidsrepræsentanterne er afgørende for GL’s styrke. Derfor er det vigtigt, at vi som medlemmer bakker op, når der skal vælges nye repræsentanter.

Her i foråret skal der være flere valg i GL. Der skal være valg af TR/

TR-suppleant, og GL opfordrer til, at der vælges en arbejdsmiljørepræsentant samtidigt.

Vi skal også have valg til hovedbestyrelsen. Jeg håber, at alle medlemmer vil bakke op om valgene. Ved at stemme og engagere os i valgene viser vi, at vi står bag dem, der tager ansvar for vores fællesskab.

De kommende år med fastlæggelse af ungdomsuddannelser, institutionslandskabet og overenskomstforhandlinger kræver, at vi står sammen og bakker op om dem, der stiller op og tager en tørn for fællesskabet.

Lad os stå sammen om at sikre GL’s styrke og fremtid – for vores fag, vores fællesskab og vores fælles interesser som gymnasielærere. Sammen er vi stærkere. 1

GL’s formand

Tomas Kepler

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

nSYGDOM

Erstatningsferie ved sygdom

I forbindelse med min juleferie blev jeg desværre ramt af influenza, som betød, at jeg har været sengeliggende i flere dage. Nu er jeg imidlertid blevet i tvivl om, hvilke rettigheder jeg har i den forbindelse. Kan jeg holde noget ekstra ferie på et andet tidspunkt?

sHanne Krag, konsulent i GL, svarer

Hanne Krag & Morten Bayer

Ved sygdom i forbindelse med ferie er det vigtigt at sondre mellem sygdom, der opstår før feriens start, og sygdom, der opstår i ferien. Hvis man bliver syg før feriens start, er der tale om en feriehindring, og her har man ret til at udskyde ferien til et andet tidspunkt. Sygdom skal meddeles skolen efter de almindelige lokalt fastsatte retningslinjer. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen. Hvis man bliver syg i ferien, gælder der en karensperiode på fem dage, og det er først på den sjette sygedag, at man

rSkriftlig censur

Jeg vil gerne prøve kræfter med at være censor til sommerens skriftlige eksamener. Hvordan bliver jeg det? Og hvad er aflønningen?

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Du kan kun blive skriftlig censor, hvis du har de nødvendige faglige kompetencer i faget. Det er også udgangspunktet, at du skal have pædagogikum, og det skal tilstræbes, at censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der leder frem til prøven, samt at de har prøvet at eksaminere i faget. Hvis alle forudsætningerne er på plads, er det din skole, der skal indberette dit ønske om at være med i det skriftlige censorkorps til Børne- og Undervisningsministeriet. Den indberetning havde frist den 20. januar, og efter den dato går ministeriet i gang med den videre planlægning og fordeling af censorater. Nogle fag har et overskud af indberettede censorønsker, så netop dit ønske ikke nødvendigvis kan imødekommes. Andre fag kan mangle censorer efter fristens udløb. De seneste år har der for eksempel været mangel på skriftlige censorer i fag som engelsk og dansk.

har ret til erstatningsferie. Hvis du bliver syg i ferien, skal du give besked til skolen hurtigst muligt. Helligdage i julen tæller i øvrigt ikke som feriedage, og der gives ikke erstatningsferie for sygdom på disse dage. 1

Du kan kontakte din ledelse og høre, om dine fag er mangelfag. Hvis det er tilfældet, kan du stadig nå at få tildelt et censorat.

Skriftlig censur er ikke en opgave, der er dækket af overenskomsten.

Det betyder for det første, at det er en opgave, du ikke er kontraktligt forpligtet til at påtage dig og derfor skal tilvælge. For det andet er aflønningen fastsat af ministeriet som en norm, der angiver, hvor mange eksamensopgaver der skal censureres per time. Antallet af censurerede opgaver bestemmer således, hvor mange timer du får ekstra løn for. Du kan finde oversigten over normerne på ministeriets hjemmeside. Mange gymnasielærere er glade for at være skriftlig censor – og har måske også været det i mange år. De ser også et stort udbytte i at fordybe sig i fagligheden og møde de andre skriftlige censorer på det fysiske censormøde i juni. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at overveje, om man har det nødvendige overskud i eksamensperioden, inden man melder sig som skriftlig censor. 1

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

SU-grundkursus for alle SU-medlemmer på gymnasierne

3 TID OG STED Kurset afholdes den 26. februar 2025 i Fredericia

3 UDBYDER

GL-E, Danske Gymnasier og Samarbejdssekretariatet

Formålet med dette kursus er at tilbyde nyvalgte SU-medlemmer en branchenær SU-uddannelse. Ifølge § 11 i Samarbejdsaftalen skal medlemmer af samarbejdsudvalg tilbydes et kursus inden for de første seks måneder efter udpegningen. GL og Danske Gymnasier har derfor udviklet dette kursus, som er særligt rettet mod gymnasieverdenen.

Målet er at skabe en fælles forståelse og platform for samarbejdet gennem deltagelse af både ledelses- og medarbejdersiden. Gennem kurset bliver du bevidst om din rolle som SU-medlem og får en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgets arbejde og opgaver i en gymnasiekontekst. Du

lærer om samarbejdets muligheder og begrænsninger og bliver opmærksom på, hvordan forskellige holdninger kan bidrage til et bedre samarbejde. Kurset bygger på en høj grad af deltageraktivitet, hvor du gennem gruppeøvelser får mulighed for at afprøve og diskutere synspunkter og erfaringer fra gymnasierne som arbejdsplads.

58

Kreative og samskabende arbejdsformer

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 27. februar 2025 i Fredericia

3 UDBYDER GL-E

Ønsker du at skabe en mere varieret og motiverende undervisning, der styrker både elevernes faglige forståelse og fællesskab? På dette kursus får du inspiration til 10 forskellige og kreative arbejdsformer, der sætter eleverne i centrum og inddrager deres forskellige måder at lære og bidrage på.

Du vil opleve, hvordan kreative og samskabende metoder kan gøre en forskel – især for de elever, der kan være svære at motivere.

Arbejdsformerne udfordrer og engagerer alle elever, uanset deres faglige niveau, og skaber samtidig en følelse af medindflydelse og ejerskab over undervisningen.

Kurset giver dig konkrete redskaber, skabeloner og ideer, som du kan bruge direkte i din hverdag. Sammen med andre deltagere afprøver og videreudvikler du arbejdsformerne, mens kursuslederen giver tips til, hvordan de kan tilpasses din undervisning. De kreative metoder fremmer blandt andet elevernes evne til at være kreative, udvikle ideer, argumentere og indgå i øjenkontakt – alt sammen på en måde, der gør læring til en fælles oplevelse.

Fællesskab og faglige læringsspil

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 6. marts 2025 i København V

3 UDBYDER GL-E

Hvordan kan du skabe en undervisning, der motiverer, engagerer og samtidig styrker elevernes faglige viden?

Dette kursus giver dig konkrete ideer til, hvordan du kan integrere ni forskellige spil i din undervisning og skabe et rum fyldt med nærvær, øjenkontakt, smil og fællesskab. Spil uden skærme er en oplagt måde at bringe variation og kreativitet ind i undervisningen på. Tilpassede familie- og bordspil engagerer både de fagligt udfordrede og de velfungerende elever. Spillene gør eleverne til hovedpersoner, hvor

de bearbejder og formidler faglig viden på en sjov og lærerig måde. Samtidig er spillene nemme at præsentere og afvikle – nogle kræver kun et print og en instruktion, mens andre blot kræver en lille tilpasning.

På kurset får du hands on-erfaring med de ni spil, og vi starter med en kort introduktion, hvor du lærer principperne bag spillene. Derefter afprøver og debatterer vi det første spil sammen, hvorefter du får mulighed for at tilpasse det din egen faglige undervisning.

Boost elevernes læsekultur

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 11. marts 2025 i Fredericia

3 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

På dette kursus får du indsigt i, hvordan du kan opbygge en stærk læsekultur, der støtter og udvikler elevernes læsekompetencer både i og uden for klasselokalet.

Kurset tager udgangspunkt i de aktuelle udfordringer, som mange undervisere oplever, når det kommer til elevernes læsning af faglitterære og skønlitterære tekster. Elevernes fordybelse i tekster og forståelsen af det læste er centrale områder, der kræver opmærksomhed. Samtidig skal vi hjælpe eleverne til at integrere læsning

som en naturlig del af deres hverdag – både i og uden for skolen. Du vil få forskningsbaseret og praksisnær viden om, hvordan man kan booste elevernes læseglæde og fordybelse samt udvikle en læsekultur, hvor læsning er en vigtig del af læringsprocessen.

Kurset sætter fokus på lærerens rolle som en læsende rollemodel, og hvordan vi kan betragte læsning som en lige så vigtig kompetence som skrivning.

Lær at anvende AI og machine learning i de naturvidenskabelige fag og matematik

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 21. marts 2025 i København K

7 UDBYDER

GL-E

Vil du udforske, hvordan kunstig intelligens (AI) og machine learning kan gøre undervisningen i naturvidenskabelige fag og matematik mere spændende og relevant? På dette kursus lærer du at bygge dine egne machine learning-modeller og afprøver nyudviklet undervisningsmateriale.

Kurset introducerer dig til AI som en ny analysemetode i naturvidenskab og viser, hvordan teknologien kan integreres i undervisningen. Du arbejder med en konkret case fra bioinformatik, hvor DNA-data bruges til at forudsige alder og udseende hos personer bag DNA-spor. Med det brugervenlige værktøj Orange – som også gymnasieelever hurtigt kan lære – bygger du

modeller, der gør komplekse dataanalyser tilgængelige og spændende for eleverne.

Du bliver desuden introduceret til gratis undervisningsmateriale fra dataekspeditioner.dk, udviklet på Københavns Universitet.

Materialet er specifikt designet til gymnasieniveau og giver dig mulighed for at lave engagerende forløb i både naturvidenskabelige fag og matematik. Materialet kan bruges i almindelig undervisning eller som en del af flerfaglige projekter og SRP-opgaver.

Jeg stemmer med hjertet.

Fornuftigt.

Og husk at stemme inden 15. februar.

Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring er du med til at vælge de 70 delegerede i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring. De delegerede varetager dine og de øvrige 440.000 medlemmers interesser. Bl.a. er de med til at dele en mio. kr. ud til velgørende formål i dit lokalområde. Find en kandidat med hjertet på rette sted, og som du tror er mest fornuftig til at bidrage til fællesskabet. Læs om alle kandidaterne og stem på lbforeningen.dk/valg inden 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på lbforeningen.dk

I fornuftigt selskab

Mød os på

Facebook

På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

STUDIEREJSE?

Lad os hjælpe - vi har 35 års erfaring i at skræddersy studierejser til hele verden!

Læs mere ved at scanne QR-koden. Her kan du også booke os til en planlægningsdag, hvor vi kommer ud på jeres skole.

Synes du også, at studieturen kan være en rigtig tidsrøver?

STUDIETURE TIL HELE VERDEN

Det kræver tid og ressourcer at planlægge en studietur for gymnasieklassen. KILROY gør det nemt! Vi tager hånd om alt fra destinationen, overnatning og transport til aktiviteter og praktiske detaljer - uden at overskride dit budget!

BERLIN

Fra 1.175 DKK

Bus & Hostel - 3 dage/2 nætter

LISSABON

Fra 3.495 DKK

Fly & hostel - 5 dage/4 nætter

Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk

www.kilroy.dk/studieture på Trustpilot

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

Se flere priser og destinationer:

NEW YORK

Fra 5.175 DKK

Fly & hostel - 7 dage

Studierejser 2025

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse! Vi booker alle typer af transport til vores grupper. I kan rejse både til lands, til vands og i luften.

Erfarne rejserådgivere

Hos AlfA Travel møder du nogle af branchens allermest erfarne rejserådgivere.

De sidder klar med sparring og gode råd til jeres næste studierejse. Vi skræddersyer alle tilbud præcis efter jeres ønsker. Ring helt uforpligtende idag.

Oplev Barcelona

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Oplev Stockholm

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Oplev Prag

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Oplev Budapest Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Morten, Christian, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

Tag de unge med på studietur, uden besvær og til gode priser

Se ture og priser:

Ring til os på 65 65 65 63

Skriv til group@benns.dk

eller læs mere på www.benns.dk

Hos BENNS gør vi det nemt at tage gymnasieklassen med på studietur. Med en personlig rejsekonsulent tager vi os af alt det praktiske – fra planlægning og transport til aktiviteter og budget

Derfor bør du booke hos os:

Få din egen personlige rejsekonsulent

Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov

Stort udvalg af faglige studiebesøg

Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon

Vi står for det praktiske og tidskrævende

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 20 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

Studietur i 2025?

os stå for det praktiske!

eurotourist.dk • Tlf. 98 12 70 22

Mød os på

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser.

Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

BERLIN fra kr. 1.295,BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.795,LONDON fra kr. 2.985,-

KRAKOW fra kr. 2.160,FIRENZE fra kr. 2.985,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1621 Tlf.: 4494 6090 - info@grupperejsebureauet.dk – www.grupperejsebureauet.dk

Bliv inspireret på www.grupperejsebureauet.dk

RELIGION TIL TIDEN – ET EVOLUTIONÆRT PERSPEKTIV

En introduktion til religion som et kulturevolutionært fænomen.

For hvad har en Mars-bar og byen Odense til fælles? Hvorfor bruger Den Danske Folkekirke influencermarketing? Og hvad har spillet PokémonGO egentlig med religion at gøre?

Med den nye bog Religion til tiden - et evolutionært perspektiv får eleverne en nøgle til at forstå, hvorfor og hvordan religioner opstår og udvikler sig. Bogen introducerer et evolutionært perspektiv på religionshistorien, der anskuer religion som et kulturevolutionært fænomen, der forandrer sig over tid og tilpasser sig sine omgivelser.

Religion til tiden tager afsæt i sociologen Robert Bellahs tænkning og består af en teoretisk del og en praksisdel. Eleverne får konkrete analyseværktøjer til at undersøge religioner og deres udvikling gennem tiden med udgangspunkt i fem religionshistoriske faser: den tribale, arkaiske, aksiale, post-aksiale og moderne og med fokus på fire kendetegn: omverdensrelation, forestillingsverden, handlingsverden og organisering.

Religion til tiden - et evolutionært perspektiv er en religionshistorisk temabog til religionsundervisning på C- og B-niveau målrettet STX og HF.

Få adgang til bogen her