Gymnasieskolen #5 2024

Vi har brug for din mailadresse, så vi kan give dig vigtig information og rådgivning om din pension.

Vi anbefaler, at du logger på din personlige side og tjekker dine kontaktoplysninger.

akademikerpension.dk/min-pension

INDHOLD

NYHED For gymnasierne bliver der et før og et efter 2030

S. 4 Leder

Udspil med godt og skidt – og en masse ubekendte

S. 6 Nyhed For gymnasierne bliver der et før og et efter 2030

S. 8 + 29 + 45 Gymnasieskolen.dk

Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg

S. 10 Tema Studieretninger

S. 30 Udfordret

“AI tackler vi sammen – det er ikke kun lærernes opgave”

S. 37 Lærerliv

“Undervisning er ikke en ‘onesize fits all”

S. 38 Reportage

Lærere om ASF-elever: De udvider vores måde at tænke på

S. 46 Kronik

S. 52 Anmeldelser

S. 56 Mindeord

S. 58 GL’S sider

KRONIK

Tesfayes reform – en moderne molbohistorie?

TEMA

Alle har brug for indsigt i samfundet

REPORTAGE

Lærere om ASF-elever: De udvider vores måde at tænke på

UDFORDRET

“AI tackler vi sammen – det er ikke kun lærernes opgave”

S. 4

Tryk: Stibo Complete |

Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 25. november 2024.

og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative Zoo, www.creativezoo.dk

| Forside: Jacob Nielsen |

• Johan Rasmussen, johan@gl.org

• Ida Abildtrup, iab@gl.org

|

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings-

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes

Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org

• Tina Rasmussen, tina@gl.org

• Malene Romme-Mølby, mrm@ gl.org

Udspil med godt og skidt – og en masse ubekendte

Så kom det endelig, et par dage før efterårsferien. Regeringens nye udspil til, hvordan ungdomsuddannelsessektoren skal se ud i fremtiden. Er det så godt eller skidt? Tjah, måske lidt af begge dele. Ligesom det kan nå at blive både værre og bedre i forhandlingsperioden, der nu ligger forude. Ligesom man kan forestille sig forhåndsjusteringer forud for implementeringen, der efter planen først skal finde sted i 2030. Gad vide, hvordan verden ser ud til den tid?

Alt tyder på, at der vil være et politisk flertal for den foreslåede ramme, som altså bliver den, de forskellige aktører så skal forholde sig til og skabe et eller andet manøvrerum i. Hvem siger for eksempel, at de foreslåede karakterkrav på henholdsvis 02 og 6 er ristet i runer? Eller at der ikke vil kunne ændres på indholdet – som vi i øvrigt ikke har hørt forfærdeligt meget om visionerne for.

For det kræver nok en bred og solid aftale på Borgen, hvis et så omfattende og omkalfatrende forslag skal være holdbart på langt sigt.

Det er klart, at både GL og en række andre aktører i sektoren ser en række problemer og faresignaler i forslaget – som dog også kan indeholde potentialer. Alle er jo tilsyneladende enige om, at ændringer er påkrævet i forhold til det nuværende system. Ikke mindst for erhvervsuddannelserne.

Du kan læse mere om forslaget i dette blad, såvel redaktionelt som i kronik og GL mener. Og du kan

selvfølgelig læse meget, meget mere på gymnasieskolen.dk.

Nu omtalte jeg indholdet af rammerne før. Der vil uvægerligt komme nogle ændringer i forhold til i dag. Hvad det helt præcis kommer til at betyde for fagområderne, studieretningerne og de enkelte fag, er for tidligt at sige.

Til gengæld kan du i dette blads tema læse fem faglige ‘fyrtårnes’ beskrivelse af, hvad deres fagområde har betydet for dem – og hvad det betyder i samfundet generelt.

God læsning!

Morten Jest Chefredaktør

Skønlitterære værker fra

Udvalget dækker både helt ny litteratur og klassikere.

Se alle værker på systime.dk

%

v. køb af klassesæt

For gymnasierne bliver der et før og et efter 2030

Det er blevet kaldt den største reform af uddannelser til unge nogensinde. Regeringen vil nedlægge flere uddannelser og oprette en helt ny. Og samtidig bliver det sværere at komme på stx og hhx.

Eleverne i 4. klasse på landets folkeskoler er nok ikke klar over, at regeringen, de øvrige politikere og alle i uddannelsessektoren i øjeblikket taler om dem.

De børn er nemlig de første, som får muligheden for at begynde på regeringens nye gymnasieuddannelse, epx. Samtidig bliver de også de første elever, som skal opnå mindst 6 i karaktergennemsnit for at komme på stx eller hhx.

I oktober fremlagde regeringen en helt ny plan. Bliver den vedtaget i Folketinget, vil den ændre på hele uddannelseslandskabet for de unge og deres lærere.

10. klasse, den toårige hf, eux og grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne bliver nedlagt og lagt ind i epx. Den nye uddannelse bliver to- eller treårig og skal levere elever til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ny uddannelse 87 steder

Regeringen foreslår, at unge kan gå på epx 87 forskellige steder i landet. Hvis

eller når Folketinget laver en aftale om den nye gymnasieuddannelse, vil der begynde at tegne sig et nyt danmarkskort over gymnasier. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at målet i mindre byer er, at der er én uddannelsesinstitution, hvor alle unge går ind ad den samme hoveddør, men tager forskellige uddannelser, afhængigt af hvilket klasselokale de går ind i. Fusioner og sammenlægninger vil blive udbredt i de kommende år. Udtrykket ”at rykke sammen i bussen” har ministeren gentaget et hav af gange i 2024.

Regeringen vil placere epx på det lokale almene gymnasium i mindre byer, men lægger ellers op til, at den nye uddannelse skal ligge på erhvervsskoler, hvor der i forvejen er hhx eller htx.

Karakterkrav på 02

Ingen ved præcis, hvordan institutionslandskabet vil forme sig i de kommende år, men meget vil ændre sig, og mange lærere vil i 2030 sandsynligvis arbejde på en anden adresse, end de gør i dag. Flere gymnasielærere vil også undervise en anden type elever.

EPX KORT FORTALT

Ny gymnasieuddannelse. Undervisningen skal være mere praksisog professionsrettet end på stx, men skal også indeholde fag på gymnasialt niveau. Regeringens ambition er, at op mod 40 procent af de unge skal gå på epx.

Efter to år giver epx adgang til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og udvalgte professionsuddannelser. Efter tre år giver den adgang til alle professionsuddannelser. Lægger man et ekstra halvt år og en udvidet fagpakke ovenpå, får man adgang til universitetet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

TEKST Johan Rasmussen

FOTO Keld Navntoft

DET FORESLÅR REGERINGEN OGSÅ

• Hf-enkeltfag skal fortsat være et tilbud, men bliver omdøbt til gymnasialt enkeltfag.

• Efterskoler kan fortsat udbyde et tiende skoleår, men 10. klasse med afgangsprøver og så videre nedlægges.

• Når eleverne begynder på epx, skal de vælge en faglig linje som ’velfærd og sikkerhed’ eller ’håndværk og teknik’ Eleverne fortsætter i en stamklasse hele uddannelsen.

USIKKER FREMTID FOR VUC OG HTX

VUC vil komme ind under en ny fælles institutionslov for voksenog ungdomsuddannelser og kan fortsat udbyde enkeltfag og voksenuddannelse. Men når det toårige hf forsvinder, vil flere afdelinger få det svært.

Regeringen overvejer en ‘løsningsmodel’ for htx, hvor htx helt eller delvist integreres i stx. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har tidligere udtalt til Gymnasieskolen, at han ønsker at bevare de stærke htx-miljøer i de større byer.

Eleverne på epx skal som minimum have bestået folkeskolen med et karaktergennemsnit på 02, og på epx skal de som minimum have dansk, matematik og engelsk på C-niveau. Niveauerne hæves for de elever, som skal have kompetencerne til at tage en professionsuddannelse. I flere fag skal lærerne have en universitetsuddannelse eller – sagt på en anden måde – være gymnasielærer.

Hvem der skal undervise hvilke elever – for eksempel de fagligt svageste, der lige nøjagtig har bestået folkeskolen – er der endnu ikke truffet beslutning om.

Flere nerver til afgangsprøver Der er forhåbentlig lidt tid endnu, før eleverne i 4. klasse forholder sig til afgangsprøverne i 9. klasse. I 2030 vil flere af dem dog nok gå ind til de afsluttende prøver med mere svedige håndflader, end eleverne har i dag. Hvis de vil på stx eller hhx, skal de først have opnået et karaktergennemsnit på 6 i de afsluttende standpunktskarakterer og dernæst 6 i de lovbundne prøver. Hvis det ikke lykkes, har de muligheden for at blive optaget via en

optagelsesprøve, som dog skal være mindst lige så svær som at få et karaktergennemsnit på 6.

En tidligere analyse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser, at et karakterkrav på 6 vil udelukke 15 procent af de elever, som blev optaget på gymnasiet sidste år –21 procent på hhx og 13 procent på stx. Og karakterkravet vil ramme hårdest ude på landet og mindre i de store byer.

Om Folketinget bliver enige om præcis de optagelseskrav til stx og hhx, vides ikke, men karakterkrav vil indirekte også ændre uddannelseslandskabet.

Endelig ønsker regeringen også at omlægge taxametersystemet på næste års finanslov. Store gymnasier med mange elever mister penge, og små gymnasier får mere. Og stx mister samlet set store beløb, da regeringen vil sløjfe tilskud til A-niveau-fag som eksempelvis fysik og kemi. Det koster samlet set stx-gymnasierne 133 millioner kroner. 1

Ambitionen hos regeringen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er, at op mod 40 procent af en ungdomsårgang i fremtiden vil tage den nye epx-uddannelse.

S. 8

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Regeringen fejrede reformen – eleverne demonstrerede

Alle sejl var sat til, da regeringen havde inviteret til uddannelsespolitisk topmøde i starten af oktober.

Foran Odense Congress Center blev de 90 særligt udvalgte gæster mødt af tre glade ministre: statsminister Mette Frederiksen (S), børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Men 100 meter derfra var stemningen ikke lige så festlig. Her havde htx-elever taget plads med slagord og bannere som “Bevar htx”.

3.g’erne Christian Kirk, Ida Josefine Ries og Benjamin Markmann Kempel havde taget turen fra Tradium i Randers for at vise deres utilfredshed med regeringens reformudspil.

”Det er en stor misforståelse, hvis man tror, at man bare kan flytte htx til stx. På htx har vi jo en anden form for læring og en mere praktisk tilgang til det teoretiske,” sagde Benjamin Markmann Kempel.

I reformudspillet foreslår regeringen blandt andet, at htx helt eller delvist integreres i stx eller lignende som en løsningsmodel på udfordringerne med det faldende elevgrundlag.

”Htx har en særlig kobling mellem teorien og virkeligheden, som ikke findes på stx,” påpegede Christian Kirk.

Desuden mangler stx htx’ særlige miljø med laboratorier og værksteder, forklarede de tre klassekammerater. 1

”Det vigtigste i reformen er, at alle unge skal have krav på et ungdomsliv, hvor de bor.”

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister

Fra artiklen Regeringen fejrede reformen – eleverne demonstrerede

NY UNDERSØGELSE: Halvdelen af lokalerne har så dårligt indeklima, at det går ud over elevernes læring

En ny undersøgelse viser, at halvdelen af de målte gymnasielokaler overskrider grænsen for CO2-koncentration i over to timer om dagen. Det svækker ifølge indeklimaforskere elevernes koncentration og læringsevne.

”Man er 10 procent langsommere i knoppen, end man ellers ville være. Og det er altså kæmpe meget i den her sammenhæng,” siger DTU-professor og indeklimaforsker Jørn Toftum om konsekvenserne ved indeklimaproblemerne i gymnasielokalerne.

Ifølge rapporten Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima, som han var med til at udarbejde i 2019, falder elevernes præstation med omkring 10 procent, når CO2-niveauet overstiger 1.350 ppm. 1

Poul-Erik er Danmarks ældste gymnasielærer

I 37 år har Poul-Erik Jørgensen været lærer på Sorø Akademis Skole, og med sine 76 år er han Danmarks ældste gymnasielærer. Han har dog ingen planer om at stoppe.

”Det er eleverne, jeg er her for,” siger Poul-Erik Jørgensen, da vi efter modulet sidder i sofaen i et af skolens smukke højloftede rum. Når han indimellem har en kort dag, er det tit her, han sidder og læser lidt, inden han tager turen i bil hjem til sin hustru og lejligheden på Amager. Han holder meget af at være sammen med eleverne, fortæller han.

”Vi snakker om faglige ting, og de kommer med indspark til undervisningen, men de fortæller mig også om nye kærester, fester og alt muligt andet. De giver mig nye impulser.”

”Vi er nok også privilegerede her i forhold til mange andre skoler. De er velopdragne og høflige – vi har ingen disciplinære problemer. Når jeg beder dem om at aflevere deres mobiltelefon, gør de det med det samme, og når jeg forlader lokalet, siger de ’tak for i dag’.”

Poul-Erik Jørgensen underviser i samfundsfag, historie og erhvervsøkonomi. Han forlanger noget af eleverne fagligt, men bruger lige så meget energi på at få skabt en god relation til dem.

”Jeg gør en del ud af, at eleverne skal være trygge ved mig – og min fornemmelse er, at det lykkes.” 1

TALEFEST20 25

Tilmeld din klasse nu, og få undervisningsmaterialer, kurser og workshops ganske gratis! Kom med til regionale talefester og den store afsluttende Nordiske Talefest 2025 i Uppsala.

STYRK DINE ELEVERS MUNDTLIGHED

TILMELD JER OG LÆS MERE HER

talefest.nu

Nordisk Talefest er støttet af A.P. Møller Fonden og er et samarbejde mellem Danske Taler og universiteterne i Bergen, Uppsala, Lund, Växjö og København. Målet er at styrke demokratisk selvtillid og mundtlighed blandt skandinaviske unge. Arbejdet med taler styrker både klassekultur, mundtlighed, selvtillid og ikke mindst faglighed. I år skriver de deltagende klasser taler med temaet ’TILLID’. Det er gratis at melde sin klasse til.

Foto: Tove

Breistein

Her er styrken ved mit fagområde

TEKST IDA

ABILDTRUP, JOHAN RASMUSSEN OG TINA RASMUSSEN FOTO JACOB NIELSEN, JASPER CARLBERG OG JESPER VOLDGAARD

Sprog, naturvidenskab, økonomi, kunst eller samfundsvidenskab? Elevernes valg af studieretning er en vigtig del af gymnasiet. Men hvad er det, de forskellige fagområder giver af viden og kundskaber?

Fem faglige fyrtårne fortæller, hvorfor netop deres område er vigtigt.

MATILDE KIMER , KORRESPONDENT

Når man kan et andet menneskes sprog, så viser man en fundamental interesse for det menneske

At arbejde med naturvidenskab er et virvar af interaktion mellem mennesker

Musik er almenmenneskeligt og kan meget mere end ord

Har man en indsigt i samfundet, er man bedre i stand til at træffe beslutninger

JENS LUNDGREN , LÆGE

HELENE GJERRIS , OPERASANGER

LOUISE HERPING ELLEGAARD , INVESTOR

MICHAEL SVARER , ØKONOM

En nøgle til verden

For DR-korrespondent Matilde Kimer handler sprog om at kunne forstå andre mennesker og samfund. Det var i gymnasiet, hun første gang fik en kompetent sprogundervisning.

Matilde Kimer tjekker jævnligt sin mobil, for beskederne vælter ind fra den krypterede tjeneste Telegram. Tjenesten er den hurtigste måde, hun kan få opdateringer fra krigen mellem Ukraine og Rusland på, fortæller hun. Det er en afgørende del af hendes arbejde som Danmarks Radios Ukraine- og Rusland-korrespondent, at hun hurtigt kan sætte sig ind i, hvad der foregår.

”Jeg kan ikke sidde og vente på, at en anden har lyst til at oversætte beskederne,” fortæller Matilde Kimer, som selv forstår og taler russisk.

Det russiske sprog lærte hun først efter gymnasiet, men sprogforståelse var noget, hun allerede fik med sig fra Slagelse Gymnasium, hvor hun havde engelsk, tysk, fransk og latin.

Når man taler ukrainsk, anerkender man også Ukraines selvstændighed.

Matilde Kimer, korrespondent, Danmarks Radio

”Jeg tror ikke, at der er mange, der bliver flydende på et sprog på grund af undervisningen i gymnasiet, men det var i gymnasiet, at jeg fik en forståelse for, hvordan man lærer sprog,” siger Matilde Kimer.

Hun fortæller, at hun ud over russisk taler engelsk og noget tysk, fransk og ukrainsk. Desuden forstår hun de skandinaviske sprog ret godt. Unge vælger i mindre grad end tidligere en

sproglig studieretning i gymnasiet. For Matilde Kimer er det at kunne tale andre sprog end engelsk helt essentielt for, at hun kan udføre sit job som korrespondent.

”Jo flere sprog jeg kan putte ned i min baglomme, jo flere mennesker kan jeg møde og kommunikere med. Det er lidt arrogant at forvente, at andre skal møde én på et sprog, som man selv kan.”

Matilde Kimer sidder og fortæller i en sofa i DR Byen, der har været hendes arbejdsplads gennem mange år.

En ‘hjerteforståelse’

For Matilde Kimer skal der være en faglig begrundelse, når hun skal lære et nyt sprog. Krigen i Ukraine har gjort, at det er blevet en prioritet for hende at lære ukrainsk. Det har betydet, at hun i de seneste år har brugt meget tid på at lære sproget.

”Når jeg bruger så meget tid på at lære ukrainsk, så er det for at blive bedre til mit arbejde. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg har disciplin til at lære et nyt sprog uden et mål,” fortæller Matilde Kimer i et klart og præcist sprog, som når hun jævnligt rapporterer hjem til Danmark fra Ukraine.

Det at kunne tale ukrainsk er ifølge Matilde Kimer mere end bare en måde at kommunikere med ukrainere på. For selvom mange ukrainere taler russisk, har det russiske sprog fået andre associationer, end det havde for 10 år siden.

”Jeg taler ikke nær så godt ukrainsk, som jeg taler russisk, men det at tale ukrainsk er et sindssygt vigtigt signal at sende. Når jeg taler ukrainsk, viser jeg, at selvom jeg ikke er flydende endnu, så har jeg brugt enormt meget tid på deres sprog.

NAVN Matilde Kimer.

JOB Korrespondent for Danmarks Radio. UDDANNELSE Bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet.

Det var i gymnasiet, at jeg fik en forståelse for, hvordan man lærer sprog.

Matilde Kimer, korrespondent, Danmarks Radio

Det lyder måske en smule storladent, men når man taler ukrainsk, anerkender man også Ukraines selvstændighed.”

Matilde Kimer tror ikke, at man kan lære et land rigtigt at kende uden at kunne sproget. For hvis man ikke kan sproget, kan man kun forstå samfundet på et teoretisk plan, mener hun.

”Du kan læse alle mulige rapporter og afhandlinger, men så får du mere en ‘hjerneforståelse’ end en ‘hjerteforståelse’.”

Hun oplever, at kolleger ikke får de samme indtryk og den samme forståelse og viden i Ukraine, hvis de ikke kan sproget.

”Jeg har jo simpelthen oplevet, at fotografen har været ved at falde i søvn, mens et menneske har fortalt noget af det mest spændende, jeg nogensinde har hørt,” fortæller hun.

Sprog tager tid

Tilegnelsen af nye sprog er ikke noget, Matilde Kimer finder let. Spørger man hende, hvor lang tid det har taget at lære russisk, så svarer hun gravalvorligt ”20 år”.

”Jeg er glad for, at jeg aldrig satte mig ind i, hvor mange år det tager at blive god til russisk. Så havde jeg måske givet op på forhånd,” siger hun med et smil på læben.

Matilde Kimer taler ikke estisk, så da hun for nylig var i Estland, måtte hun bruge en tolk, når hun skulle tale med de lokale. Hun sad under interviewene og nikkede, mens hun så forstående ud, men den nærhed, hun normalt har i en samtale, var ikke til stede.

Samtidig er det rigtig meget tillid, man skal have til en tolk, og ofte bliver en oversættelse en

fortolkning af det egentlige svar. Turen til Estland mindede Matilde Kimer om, at det har været alle de lange eftermiddage med grammatik værd.

”I rigtig meget af det jeg laver, skal jeg jo virkelig have et menneske til at stole på mig. De har tit meget på spil. I Ukraine er det ofte folk, der er i livsfare eller har mistet meget,” fortæller hun, da hun forklarer, hvorfor et filter, som en tolk ifølge hende er, kan være en udfordring at bruge.

”Nogle gange kan jeg være lidt overrasket over, at man kan reducere sprogundervisning til bare at være sprog. For sproget er altså en nøgle til at forstå den verden, vi er i. Når man kan et andet menneskes sprog, så viser man en fundamental interesse for det menneske,” siger Matilde Kimer, som efter gymnasiet fik mod på at rejse ud i Europa.

Det var i gymnasiet, hun første gang fik en kompetent sprogundervisning.

”Jeg følte, at lærerne kunne rykke mig sprogligt. Jeg blev ikke sindssygt dygtig til sprog, men min verden blev åbnet,” fortæller hun. 1

Her er de studieretninger, flest elever vælger

30%

Engelsk A Samfundsfag A

44% Afsætning A Virksomhedsøkonomi A Htx

21%

Fysik A Matematik A

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

I 2017 trådte en ny gymnasiereform i kraft. Her havde politikerne valgt at skære kraftigt ned på antallet af studieretninger. Inden reformen var der omkring 300 forskellige studieretninger på landets gymnasier. Siden har der været 18 centralt fastsatte studieretninger på henholdsvis stx og htx og 13 på hhx, som skolerne kan udbyde.

Nysgerrighed er det vigtigste værktøj

For læge og professor Jens Lundgren er det en stor tilfredsstillelse at have et arbejde, hvor han kan undre sig, stille spørgsmål og selv være med til at finde svarene.

Da Jens Lundgren var dreng, fik han et mikroskop. Han kunne bruge lang tid på at studere en lille skål med vand og opdage, at vand ikke bare er vand.

Den lille dreng med mikroskopet er stadig en del af den 64-årige Jens Lundgren, når han er på arbejde som leder af forskningscentret Center for Health, Immunity and Infections (CHIP) under Rigshospitalet.

Selvom han er en af landets førende læger inden for infektionssygdomme, så stopper professoren ikke med at være nysgerrig på, hvad den næste opdagelse eller udvikling er.

”Nysgerrigheden er det vigtigste i naturvidenskab. Det er nysgerrigheden, der skal drive dig til at studere og arbejde med naturvidenskab,” siger Jens Lundgren.

Han sidder på sit kontor på femte sal i et af kontorhjørnerne i nationalarenaen Parken med udsigt til Rigshospitalet.

De fleste danskere kender Jens Lundgren fra tiden under corona, hvor han som ekspert i perioder var i fjernsynet morgen, middag og aften. Han arbejdede i over to år fra om morgenen, og til han gik i seng. Han var en del af en global COVID-19 taskforce og orienterede og rådgav blandt andet Folketinget og regeringen om pandemien.

Han har altid været nysgerrig på verden, men at han skulle ende med at studere naturvidenskab og blive læge, var ikke det oplagte, hvis man havde spurgt en studievejleder i 1970’erne.

Den unge mand fik lave karakterer i folkeskolen.

”I gymnasiet var jeg heller ikke en mønsterstuderende,” siger han og smiler.

Han begyndte dog trods alt at forstå, at han godt kunne, hvis han ville.

”Det var min dansk- og historielærer i gymnasiet, der fik min hjerne til at fungere og tænke abstrakt. Jeg var lidt langsom,” griner han.

Smittet med interesse

Hvis ikke Jens Lundgren på en rejse til Indien efter gymnasiet var blevet ”smittet med en mikroorganisme”, som han formulerer det, var han måske ikke blevet læge, men havde brugt sin nysgerrighed til noget andet.

I efterbehandlingen af sin sygdom talte han med nogle nyuddannede læger, som talte godt om uddannelsen og jobbet, og den unge mand i sygesengen tænkte: Det vil jeg også være.

På medicinstudiet blev han for alvor fascineret af naturvidenskaben og ikke mindst biokemi, og fascinationen er vokset lige siden.

”På studiet begyndte jeg at forstå, hvordan kroppen fungerer under normale omstændigheder, og hvad der så sker med systemet under sygdom, eller når medicin påvirker en biokemisk proces. Det var dybt fascinerende, og det synes jeg stadig, det er,” fortæller Jens Lundgren, som også fandt ud af, at en god læge skal meget mere end at kunne forstå og arbejde med eksempelvis biokemi og anatomi.

”Jeg lærte, at det også handler om at være empatisk og tale med det enkelte menneske og om det enkelte menneskes sygdom. Og i den samtale

skal man ikke stå og tale om det basale naturvidenskabelige i forhold til sygdommen,” siger Jens Lundgren og kobler den erfaring sammen med sin gymnasietid.

”Det var først flere år senere på medicinstudiet, at jeg så lyset, og at jeg forstod, hvad lærerne havde forsøgt at forklare mig i 1.g. Jeg forstod, at jeg kunne bruge viden fra mange andre fag til at være en god læge,” siger Jens Lundgren.

Slår et slag for naturvidenskab

Jens Lundgren har ikke kunnet undgå at bemærke, at politikere og uddannelsessektoren efterlyser, at flere unge vælger studieretninger med naturvidenskab og studerer de såkaldte STEM-fag bagefter.

Han vil ikke pådutte unge at læse naturvidenskab.

”Jura kan også noget, og at blive elektriker kan også noget,” som han formulerer det.

Han vil dog gerne slå et slag for, at naturvidenskab i den grad kan noget, hvis man er nysgerrig på verden.

”At arbejde med naturvidenskab er et virvar af interaktion mellem mennesker, som har kompetencer og indsigt inden for forskellige områder, og som sammen løser komplekse udfordringer. Vi arbejder i team, og det, tror jeg, appellerer til mange unge,” siger Jens Lundgren.

Det store gennembrud

Samtidig peger han på, at naturvidenskaben udvikler sig globalt og med stor hastighed ikke mindst på grund af teknologien.

At arbejde med naturvidenskab er et virvar af interaktion mellem mennesker.

Jens Lundgren, professor, Rigshospitalet

Teknologien var med til at skabe et stort gennembrud inden for hans eget forskningsområde for over 10 år siden.

Ved hjælp af computerkraft blev det muligt at kortlægge store mængder data fra blodprøver og indeksere dem på en enorm kompleks måde, forklarer Jens Lundgren.

”Pludselig kunne vi se, hvilken betydning variationerne i vores arvemateriale har, i forhold til hvorfor nogle mennesker bliver syge, og andre ikke, og hvorfor nogle kan tåle medicin, og andre ikke. Pludselig kunne vi forklare noget, vi før havde undret os over, og bruge det til at behandle patienter med.”

Den slags gennembrud sker ikke ofte, men processen mod ny viden og at bruge sin nysgerrighed i arbejdet hver dag er stadig en stor tilfredsstillelse for Jens Lundgren. 1

NAVN Jens Lundgren.

JOB Professor, dr.med. og forskningsleder på Center for Health, Immunity and Infections under Rigshospitalet.

UDDANNELSE Cand.med. fra Københavns Universitet.

NAVN Helene Gjerris.

JOB Rektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

UDDANNELSE Operasanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og École Philippe Gaulier i London.

En gave for livet

Musik som fag kan give de unge en både fysisk og mental fornemmelse af, hvem de er. Og så er faget en særlig blanding af teori, håndværk og personlig udfoldelse, fortæller operasanger og rektor Helene Gjerris.

Helene Gjerris’ liv er og har altid været musik. Fra hun var en lille syngende pige i et univers af eventyr, riddere og sange af klassiske komponister, over en lang karriere som professionel operasangerinde og til i dag, hvor hun den 1. august blev ny rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

”Jeg er selvfølgelig fedtet fuldkommen ind i det, fordi jeg har levet og åndet musik hele mit liv,” siger hun nærmest som et lille forbehold, før hun skal svare på, hvorfor hun mener, at musik som fag og uddannelse er tæt på at være livsvigtigt – også i gymnasiet.

”Musik er almen menneskeligt og kan meget mere, end ord kan. Musik kan udtrykke følelser, fortællinger og farver. Alle kan opleve musik, og alle får noget ud af musikken. Musik er og har altid været et ekstra kommunikationsmiddel, som virkelig rækker ud over, hvad sproget kan,” siger Helene Gjerris. Hun sidder på sit kontor på Frederiksberg i bygningen, hvorfra Danmarks Radio i mange år lavede radioavis og afspillede pop, jazz og klassiske koncerter til danskernes FM-radioer.

Nu er det nogle af Danmarks største musiktalenter, der studerer og øver sig i den gamle koncertsal og de tidligere radiostudier.

Rektor Helene Gjerris glæder sig over, at mange gymnasieelever i dag vælger en kunstnerisk studieretning med musik på A-niveau. Det øger potentialet for kommende studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Men glæden rækker langt ud over konservatoriets interesser.

Musik er og har altid været et ekstra kommunikationsmiddel.

Helene Gjerris , rektor, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

”Musik er vigtigt for unge mennesker og måske især i dag, hvor vi oplever en nærmest digital tsunami. Den udvikling er der også mange gode ting ved, men vi mister måske noget af den fysiske og mentale fornemmelse for, hvem vi er, og hvad vores rolle er i verden. Den fornemmelse kommer du tættere på, når du spiller og lytter til levende musik.”

Musik giver fordybelse

Du kan ikke være på Snapchat og Instagram, mens du spiller efter noder eller synger. Men musik som fag kan også meget andet end at give fordybelse.

”For at spille musik skal man tilegne sig viden, for eksempel lære om noder, men man skal også samtidig fysisk lære det håndværk, det er at spille,” forklarer Helene Gjerris.

”Og så skal du også sætte din personlighed på spil. Når du synger eller spiller, så giver du noget af dig selv. Det sidste er noget af det, vi herinde dyrker til ekstremer,” fortsætter hun og bevæger sine hænder i takt med sine ord.

Med andre ord har musik som fag en eller måske to dimensioner mere end flere andre boglige fag, mener rektoren.

Ingeniør med rytme

De færreste gymnasieelever ender med at blive professionel kunstner, men mindre kan også gøre det, siger Helene Gjerris.

”Det at tilegne sig viden og teori og lære at spille musik eller synge og lægge sin personlighed i det er noget, man kan overføre til alle mulige andre beskæftigelser. Jeg er sikker på, at man også bliver en bedre ingeniør, hvis man har lært at spille musik.”

Helene Gjerris har i flere år undervist i sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun afsluttede selv sin uddannelse som sanger fra konservatoriet i 1997 og blev hurtigt en eftertragtet operasanger.

Fra hun var lille pige, sang hun, og hun gik hurtigt fra børnesange til

sange i højskolesangbogen komponeret af klassiske komponister som Carl Nielsen og Niels W. Gade.

En ildsjæl af en musiklærer på N. Zahles Skole i København pustede til den musikalske ild, der brændte i Helene Gjerris. Og uden at hun selv kunne sætte ord på det dengang, havde hun som barn valgt at blive operasanger.

”Jeg prøvede at synge højt, og så sang jeg dybt. Jeg prøvede forskellige ting af med min stemme,” siger hun, mens ordene går op og ned i toneleje for at illustrere fortællingen.

Et liv på scenen

I mange år rejste eller turnerede Helene Gjerris rundt til europæiske storbyer og byer i Danmark og sang opera på diverse scener.

”Jeg har haft rigtig meget at lave. Jeg er en af dem, det er gået godt for. Det kunne for eksempel være noget med at pakke bilen med børnene og tage seks uger til Aarhus med en barnepige, leje en lejlighed og så optræde derovre,” fortæller Helene Gjerris for

En rygsæk fyldt med musik kan berige dig hele dit liv.

Helene Gjerris, rektor, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

at sætte ord på sit turneliv som operasangerinde med små børn.

Med årene blev hun også underviser, og fra 2010 professor i sang på først Syddansk Musikkonservatorium og siden på hendes nuværende arbejdsplads. Gradvist fyldte rollen som underviser mere, mens hendes freelancetilværelse som sanger fyldte mindre.

Og med det nye job er hun nu trådt ned fra scenen og bruger 100 procent af sit professionelle liv på arbejdet med at uddanne nye musikere og sangere og skabe de bedste rammer for musikuddannelsen.

Musik har du altid med dig Hun understreger, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark investerer i musikuddannelse – også på gymnasieniveau.

”Musik handler også om dannelse. En rygsæk fyldt med musik kan berige dig hele dit liv. Du tager måske dine børn med ud at lytte til musik, du spiller med dine venner eller synger i et kor, og du får mange oplevelser med musik,” siger hun.

Hun vender tilbage til det universelle sprog, som musik er. Et globalt sprog, som taler til børn, unge og voksne fra alle kulturer. Og som også rækker tilbage til vores fortid og historie.

”Musikken kan give os en nærmest tredimensionel oplevelse og forståelse af historien. Vi kan tage et stykke musik skrevet for 400 år siden, og så kan vi kigge på noderne og spille musikken på vores måde. Ud af de noder kommer der et klangunivers, et følelsesunivers, en kommunikation, som taler til os. Og mens vi lytter til det, ved vi, at andre mennesker engang også lyttede til det, vi nu lytter til.”

Helene Gjerris holder en kort kunstpause:

”Det synes jeg simpelthen er fantastisk,” siger hun med tydelig betoning og understregning af ordet ‘fantastisk’.

”Det er blandt andet den forståelse af musikken, du kan få i gymnasiet,” siger hun. 1

Elevernes valg af studieretningsområde FRA

2017 TIL 2023

Lokal studieretning*

*) HVAD ER EN LOKAL STUDIERETNING?

Gymnasier kan udbyde en lokal studieretning, hvis skolen har et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise.

Børne- og Undervisningsministeriet godkender lokale studieretninger, og de kan oprettes i en tidsbegrænset periode. I 2023 blev der udbudt 14 lokale studieretninger. Den mest udbredte er biologi A, idræt B og kemi B.

At kunne læse et regnskab er også almendannelse

De merkantile fag i gymnasiet er vigtige, selvom man ikke skal være iværksætter, mener investor Louise Herping Ellegaard.

Når Louise Herping Ellegaard investerer i iværksættere i Løvens

Hule på Danmarks Radio, følger over 500.000 danskere med.

Men vejen dertil har ikke været så snorlige, som man ellers godt kunne forvente af en iværksætter, som taler passioneret for sit fag.

Som ung læste Louise Herping Ellegaard historie, medier og kultur på universitetet.

”Jeg vidste ikke noget om handelsområdet.

Så jeg tog det sikre valg med historie, fordi det lignede noget, som jeg allerede havde haft i folkeskolen og gymnasiet,” fortæller Louise Herping Ellegaard, som blev student fra Grindsted Gymnasium i 2000.

“Jeg skulle måske have været på CBS – det kom jeg så senere.”

Louise Herping Ellegaard brugte dog nogle af sine erfaringer fra historiestudiet, da hun i 2006 var med til at stifte EdTech-virksomheden Clio Online, som lavede digitale læringsportaler. I dag er virksomheden solgt, og hun investerer i andre iværksættere.

Bred dannelse

Mange flere unge vælger i dag at gå på handelsgymnasiet end tidligere. Samtidig oplever Louise Herping Ellegaard, at flere unge vælger at blive iværksætter.

”Det er da megafedt, at der er flere, som er interesseret i iværksætteri, for det er dem, som

skaber arbejdspladser på sigt. Det er simpelthen så vigtigt, at der er nogen, som tør satse alt og arbejde hårdt,” siger hun.

De merkantile fag på hhx som virksomhedsøkonomi og afsætning giver ifølge Louise Herping Ellegaard en bedre forståelse for iværksætteri – og det er vigtige fag at få præsenteret for eleverne i gymnasiet.

”Gymnasiets største og fineste opgave er at fortælle de unge om alle de muligheder, de har. Der er mange fagligheder, som er vigtige,” understreger Louise Herping Ellegaard.

Hun mener, at en forståelse for det merkantile område også er almendannelse og giver mening, selvom man ikke kommer til at arbejde inden for området.

”At kunne læse et regnskab er også almendannelse. Det har betydning, når man er på en arbejdsplads eller skal følge med i samfundsdebatten, at man har fået en bred dannelse.”

‘Jesper Buch-drenge' Tværfaglighed er et grundprincip på handelsgymnasiet, som kulminerer i 3.g, hvor eleverne afleverer deres studieområdeprojekt.

Louise Herping Ellegaard mener, at det er afgørende, at man som gymnasielærer tænker tværfagligt, hvis man vil inspirere og støtte elever med iværksætterdrømme. For selvom de merkantile fag er vigtige for en kommende iværksætter, er det også vigtigt, at man kan formulere sine drømme, hvilket et fag som dansk kan hjælpe med.

En stor del af de iværksættere, som Louise Herping Ellegaard har investeret i, er unge. Det er ifølge hende et tilfælde, men hun kan godt lide, at de unge iværksættere er idealister, der brænder for det, de laver.

Mange af de unge, som hun arbejder sammen med, er motiveret af, at de kan være med til at forbedre verden.

Om man er medarbejder i en virksomhed eller ejer af den, så er det vigtigt at have en virksomhedsforståelse.

Louise Herping Ellegaard, investor

”Der er fandme mange op- og nedture, når man er iværksætter. Så hvis de ikke tror på det og brænder for den større mission, så brænder de ud,” siger Louise Herping Ellegaard.

Hun sammenligner opstarten af en virksomhed med et langt maraton.

Her er det ifølge hende vigtigt, at man som lærer understreger vigtigheden af at have et formål og være motiveret af andet end penge.

”Jeg ved sgu ikke, hvor langt de klassiske ‘Jesper Buch-drenge', som drømmer om at blive iværksættere for at tjene en masse penge, når. Der skal også være noget purpose,” slår hun fast.

Louise Herping Ellegaard drømmer ikke om, at alle unge skal være iværksættere, men hun tror bestemt ikke, at læringen vil være spildt.

”Om man er medarbejder i en virksomhed eller ejer af den, så er det vigtigt at have en virksomhedsforståelse. Man ender simpelthen med at tage nogle klogere beslutninger.” 1

NAVN Louise Herping Ellegaard.

JOB Iværksætter og investor.

UDDANNELSE Cand.mag. i historie, medier og kultur fra Københavns Universitet og HD i international business fra Copenhagen Business School.

Alle har brug for indsigt i samfundet

Gør det noget, at hver tredje stx-student vælger ’slacker-linjen’ med samfundsfag og engelsk? Nej, siger økonomiprofessor Michael Svarer, der kalder samfundsfag for gymnasiets bredeste fag.

NAVN Michael Svarer.

JOB Professor i økonomi, Aarhus Universitet.

UDDANNELSE Cand.oecon.

og ph.d. i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet.

Michael Svarer forstår godt de unge. Hvis han gik i gymnasiet i dag, havde han valgt en studieretning med samfundsfag – præcis som en stor andel af nutidens gymnasieelever gør.

”Jeg havde helt klart taget samfundsfag og matematik,” siger han.

Vi sidder i hans kontor i de gulbrune murstensbygninger, hvor Institut for Økonomi på Aarhus Universitet holder til. To gamle stigereoler bugner med fagbøger og mapper, og fra vinduerne ved skrivebordet er der udsigt til efterårssol og nabobørnehavens legeplads, hvor en pige gynger i en stribet hængekøje.

Som professor i økonomi og tidligere overvismand har Michael Svarer en stemme, der bliver lyttet til. Skiftende regeringer har flere gange udpeget ham til at sidde i forskellige ekspertgrupper, blandt andet Arbejdsmarkedskommissionen og diverse coronarelaterede udvalg, og senest har han været formand for ekspertgruppen for en grøn skattereform, der i foråret præsenterede tre modeller for udformningen af en CO2­afgift, som regeringen nu skal tage stilling til.

I hans øjne er samfundsfag et utrolig vigtigt fag i gymnasiet.

Det kan aldrig være et problem, at de unge vælger et fag, der interesserer dem.

Michael Svarer, professor i økonomi, Aarhus Universitet

”Gymnasiets styrke er, at det giver brede, generelle kompetencer, som man både kan bruge til at læse videre og på arbejdsmarkedet. Og helt centralt i det ligger samfundsfag,” siger Michael Svarer, der kalder det for gymnasiets ”bredeste fag”.

”I samfundsfag får man en forståelse af, hvordan samfundet hænger sammen. Hvordan fungerer det politiske system? Hvad består det økonomiske system af? Hvad siger de sociologiske teorier om, hvorfor folk agerer, som de gør? Man får også en viden om de roller, som for eksempel den offentlige sektor og erhvervslivet spiller.”

Desuden kan en større viden om samfundet give et større incitament til at engagere sig i samfundet, hvilket gavner alle, påpeger økonomiprofessoren.

’Slacker-linjen’

Samfundsfag har i flere år været et hit i gymnasiet. De nyeste tal fra Børne­ og Undervisningsministeriet viser, at hele 44 procent af landets stx­studenter, der blev færdige i 2022, havde en studieretning med samfundsfag – hovedparten den, hvor faget er i kombination med engelsk.

Børne­ og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at for mange har en studieretning med samfundsfag, og i det nye udspil til en reform af ungdomsuddannelserne lægger regeringen op til ændringer af netop stx­studieretningen med samfundsfag og engelsk.

Michael Svarer synes, det er en svær diskussion. Men umiddelbart mener han ikke, at studieretningens popularitet er et problem.

”Der er ikke noget argument for, at man vælger forkert, hvis man vælger samfundsfag. Det er et superspændende fag, der appellerer bredt, og det kan aldrig være et problem, at de unge vælger et fag, der interesserer dem.”

Han har godt hørt, at studieretningen med engelsk og samfundsfag har fået tilnavnet ’slacker­linjen’, fordi det er den studieretning, en del vælger, når de ikke ved, hvad de ellers skal tage, og at det mere er et fravalg af andre fag end et tilvalg.

”Men gør det noget? Hvis det er den fagkombination, der betyder, at nogle kommer igennem gymnasiet, er det så skidt? Hvis alternativet er, at de ikke får en ungdomsuddannelse, er det jo tværtimod rigtig godt,” siger Michael Svarer.

”Var det en dårlig studieretning, der ikke kan bruges til noget, ville man kunne aflæse det i uddannelsesstatistikkerne. Og det kan man ikke.”

Ønsker politikerne på Christiansborg, at flere gymnasieelever skal vælge sprog og naturvidenskab, må man gøre de studieretninger mere attraktive, mener han.

Vi er alle samfundsborgere

I år underviser Michael Svarer i faget ’økonomiske principper’ på økonomistudiets første semester og møder derfor de studerende, når de er helt grønne. Mange af dem kommer med en

Der er ikke noget argument for, at man vælger forkert, hvis man vælger samfundsfag.

studieretning med samfundsfag og matematik fra gymnasiet.

”Jeg synes generelt, at eleverne er superdygtige og meget vidende. De har en stor interesse for samfundsøkonomiske problemer. Det er så vores opgave at lære dem at bruge matematikken til at beskrive nogle af de fænomener, de allerede har mødt i samfundsfag.”

Deres matematiske kundskaber kunne dog godt være bedre, siger han.

”Vores indtryk er, at man har lempet niveauet i matematik i gymnasiet. Gabet mellem det niveau, de kommer ud med fra gymnasiet, og det, vi forventer af dem her, er blevet større og større, og vi bruger mange ressourcer på at lukke det gab.”

Han ser naturligvis gerne, at mødet med samfundsfag i gymnasiet motiverer endnu flere til at læse økonomi eller en af de andre videregående uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område. Men den viden, som faget giver, er en styrke, uanset hvilken uddannelse man tager, og hvilket job man får, understreger han.

”Vi er alle sammen borgere i et samfund. Har man en indsigt i samfundet, er man bedre i stand til at træffe beslutninger, blande sig i den offentlige debat og tage stilling til, hvem man vil stemme på til folketingsvalget.”

Lærerigt samarbejde

Selv blev Michael Svarer matematisk­fysisk student fra Aarhus Katedralskole i 1990, hvor samfundsfag kun var et lille hjørne af historiefaget. Allerede i folkeskolen var hans yndlingsfag matematik, og det blev kun forstærket i gymnasiet, hvor han havde en ”fantastisk matematiklærer, der både var fagligt dygtig og pædagogisk stærk”. Da han til eksamen i historie trak ’udviklingen i betalingsbalancen’ og forbedrede sin årskarakter, føltes det oplagt at kombinere matematik med samfundsfag, og økonomistudiet var derfor et naturligt valg.

I dag er han i øvrigt formand for bestyrelsen på sit gamle gymnasium.

Personligt har økonomistudiet givet ham de redskaber, han har brugt i sit arbejdsliv til at beskrive nogle af de udfordringer, der er i samfundet – og komme med løsninger på dem. Blandt andet da han var vismand og siden overvismand i De Økonomiske Råd i 2014­2020, hvor man er en slags finanspolitisk vagthund for regeringen.

Han har været utrolig glad for de mange eksterne opgaver, han har haft.

”Det har været lærerigt og supersjovt at arbejde sammen med andre faggrupper og bringe min viden i spil, så den blev relevant i et større billede.”

Og selv for en skarp talnørd er en bred samfundsfaglig indsigt vigtig.

”Når man for eksempel skal lave bud på en grøn skattepolitik, er det som økonom let at komme med en model, der er optimal ud fra en økonomisk teori. Men vil man lave noget, der er ’inden for den politiske skive’, er man nødt til at forstå og forholde sig til, hvad der vil være acceptabelt i befolkningen, og hvordan de politiske partier vil reagere,” forklarer Michael Svarer. 1

TAG DET FØRSTE

SKRIDT MOD

FREMTIDENS

UNDERVISNING

GRATIS ONLINE KURSUS I GENERATIV AI OG LÆRING

Er du klar til at udforske nye muligheder i din undervisning?

Generativ AI er mere end en teknologisk trend – det er en gamechanger, der omformer måden, vi skal tænke undervisning og læring på i fremtiden. Men hvordan kan du som underviser navigere i denne nye virkelighed og anvende generativ AI, så det gør en forskel? Et gratis online kursus i ’generativ AI og læring’ er designet til at give dig den viden og de værktøjer, du har brug for som underviser.

Opnå dybere indsigt i fremtidens teknologi: Forstå de grundlæggende mekanismer bag generativ AI og hvordan det påvirker undervisning og læring.

Lær i dit helt eget tempo eller sammen med kollegaer

Kurset er opdelt i seks moduler, der både kan gennemføres i dit helt eget tempo eller i fællesskab med en gruppe kollegaer. Kurset har en samlet varighed på ca. 15-30 timer, afhængigt af hvor meget tid du bruger på at engagere dig i materialet, diskussion med dine kolleger og planlægning af mulige AI-interventioner i din undervisning, er kurset fleksibelt og tilgængeligt for alle.

HVORFOR DELTAGE?

Bliv en pioner i AI-integreret undervisning: Lær hvordan du effektivt kan implementere AI i din undervisningspraksis og få dine elever til at engagere sig endnu mere.

Kursets seks moduler indeholder:

1. En omfattende forståelse af generativ AI

2. Praktiske anvendelser og implementeringsstrategier

3. Perspektiver på AI’s indflydelse på læring

4. Værktøjer til at designe engagerende læringsaktiviteter

5. Kommunikation om AI

6. AI i eksamenssammenhæng

Styrk dine kompetencer som underviser: Med dette kursus er du på forkant med de nyeste pædagogiske tilgange og teknologiske værktøjer.

Et samlet studiesystem til sikker og enkel uddannelsesstyring

1

Effektiv optagelse

Processen strømlines og reducerer administrationstid

2

Spar tid med automatisk oprettelse af faghold Automatiseret klassedannelse

At drive en ungdomsuddannelse kræver stærke administrative og pædagogiske redskaber, som kan hjælpe med at minimere komplekse arbejdsgange. Med Studica bliver alt samlet ét sted i et drift- og datasikkert studiesystem.

Vil I vide mere om Studica?

Så skriv til Jakob Svendsen, HDL@kmd.dk

3

Overholdelse af lovkrav og kvalitetssikring på tværs Sikring af uddannelsestid

Find mere på studica.dk eller brug QR-koden

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

På Slotshaven Gymnasium skal eleverne have ‘klip’ i kørekortet

De nye 1.g’ere er mindre studieparate end tidligere, mener rektoren på Slotshaven Gymnasium.

“De starter et andet sted i dag, end de gjorde for 10 år siden,” siger rektor Brian Juul, der mener, at det er et generelt problem på alle landets gymnasier.

Derfor har skolen fra dette skoleår indført et såkaldt gymnasiekørekort.

Alle nye 1.g­klasser skal have syv moduler eller klip, som de kalder det på Slotshaven Gymnasium, der skal give et fælles vidensgrundlag. Initiativet har ifølge rektor været en overvejelse længe, men kunstig intelligens (AI) satte skub i projektet.

”ChatGPT satte det på spidsen, nu kunne vi ikke nøjes med at snakke om det,” siger han.

Lærer Anders Juhl har lige taget hul på et modul, der er en del af kørekortet. Han underviser normalt i virksomhedsøkonomi, men i år skal han også lære de nye 1.g’ere om AI. Undervisningen handler ikke kun om reglerne på skolen. Han vil også gerne have eleverne til at reflektere over, hvad AI kan – og ikke kan.

”Hos mange elever er viden i stort omfang noget, man skal finde ude på nettet. Det er ikke noget, man har tillært sig,” siger Anders Juhl. 1

Søren fik kræft og stress – og en fyreseddel

Det kan være svært at komme tilbage efter sygdom. Det oplevede Søren Udesen, der først blev ramt af en alvorlig og sjælden kræftsygdom og sidenhen stress.

Eksperter: Sådan

får vi flere lærere til at arbejde længere

”Jeg ved ikke, om jeg kan fortsætte som gymnasielærer resten af mit arbejdsliv. Tempoet er urealistisk.”

Sådan fortæller flere gymnasielærere i den nye rapport Gymnasielærernes arbejdsliv under lup: Arbejdsliv, frustrationer og tanker om fremtiden fra Københavns Professionshøjskole. De frygter, at de ikke kan holde til jobbet i hele deres arbejdsliv.

Lærernes bekymringer står i skærende kontrast til den stigende pensionsalder. Samtidig med en generel faldende arbejdsstyrke er der næppe tvivl om, at alle skal arbejde længere. Også gymnasielærere. Så spørgsmålet er, hvad skal der til, for at flere gymnasielærere vil blive længere i jobbet? Og kan man få dem til at blive længere end deres respektive pensionsalder?

Det kan Lars L. Andersen svare på. Han er professor i sundt arbejdsliv på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). I forskningsprojektet Seniorarbejdsliv har han undersøgt en masse faggrupper over 50 år – herunder gymnasielærere.

”I vores undersøgelse forventer gymnasielærerne i gennemsnit at forlade arbejdsmarkedet helt, når de er 66,8 år. 24 procent af dem har lagt sig fast på at stoppe, det kan ingenting rykke på. Men for 76 procent af gymnasielærerne kan en eller flere faktorer faktisk få dem til at blive længere i jobbet,” fortæller Lars L. Andersen.

Forskellige former for fleksibilitet vægter højest, hvis gymnasielærerne skal arbejde længere end det tidspunkt, hvor de oprindeligt havde tænkt, at de ville forlade arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen. 1

Han mener, at det grundlæggende er svært at være sygemeldt på et gymnasium, og at håndteringen i for høj grad afhænger af, hvilken ledelse man har. Han læste med stor interesse Gymnasieskolens historie om en syg lærer fra Virum Gymnasium og kalder ledelsens og kollegernes håndtering ”beundringsværdig”.

”Jeg oplevede ikke samme empati og forståelse. Jeg tror, at mange gymnasieledelser i forvejen har svært ved at være i et empatisk ledelsesrum, måske blandt andet på grund af nedskæringerne, der har skabt et økonomisk tunnelsyn, hvor alt går op i timefagfordeling, når en kollega skal tilbage efter sygdom,” påpeger Søren Udesen.

Han efterlyser, at man på gymnasierne i højere grad sætter fokus på, hvordan man håndterer, at en kollega bliver meget syg – får skabt en kultur, hvor man tager de svære snakke.

”Jeg oplevede, at der blev meget tavst. Men man har brug for at mærke, at folk stadig interesserer sig for en, selvom man er syg,” siger Søren Udesen, der dog erkender, at han nok heller ikke selv tidligere har været god nok til at spørge ind, hvis en kollega blev syg. 1

“AI tackler vi sammen – det er ikke kun lærernes opgave”

ChatGPT og anden generativ kunstig intelligens går ikke væk, derfor er lærerne nødt til at lære at bruge dem. Men det kræver en fælles strategi og retningslinjer, mener man på HTX Frederikshavn.

TEKST Malene Romme ­ Mølby

FOTO Cathrine Ertmann

“Itænkte, jeg var bindegal – er det ikke rigtigt?” spørger lærer Dinna

Christensen med et grin.

Silje Lund Schimmell, der går i 2.g, spærrer øjnene op og nikker:

”Jo, det er helt sikkert. Vi snakkede ikke om andet hele dagen. Vi troede, det var snyd at bruge ChatGPT.”

Hun havde ikke selv prøvet at bruge nogen form for generativ kunstig intelligens (GAI) tidligere.

Dinna Christensen husker tilbage til det første modul for kort tid siden, hvor hun introducerede eleverne til, at de nu skulle til at arbejde med GAI. Hun underviser i kemi, biologi og bioteknologi på HTX Frederikshavn og var også selv ret uerfaren med kunstig intelligens. Men EUC Nord, som det tekniske gymnasium er en del af, har sat en proces i gang, der skal få alle undervisere og elever i gang med at bruge GAI.

Derudover arbejder skolens ledelse og en styregruppe med at skabe en strategi og retningslinjer for brug af kunstig intelligens på skolen.

”Jeg tror, at vi kommer til at hente inspiration i UNESCO’s anbefalinger, EU’s AI­forordning og ministeriets anbefalinger.

Men vi skal jo finde ud af, hvad der passer til skolen, lærerne og eleverne,” siger vicerektor Lene Faurholt.

Skolen satte processen i gang ved at have besøg af forskellige oplægsholdere, blandt andet forsker Tine Wirenfeldt Jensen, der holdt oplæg for både elever og lærere. Gymnasieskolen har tidligere interviewet Tine Wirenfeldt Jensen. Hun har i mange år arbejdet med vejledning og skrive­ og læreprocesser og har i de seneste år især haft fokus på, hvilken betydning GAI har og vil få i fremtiden.

Risiko for A- og B-hold ”Vores fokus har meget været, at det her skal vi håndtere sammen som skole – det kan man ikke klare alene. Det er ikke kun lærernes opgave. Vi skal også arbejde med eleverne, for de er lige så meget i vildrede og usikre i forhold til kunstig intelligens,” siger Rikke Bahn, der er studieleder og med i styregruppen.

”Vi har været meget opmærksomme på, at hvis ikke vi tager fat sammen, så kan lærere og elever let blive opdelt i et A­ og et B­hold, fordi nogle måske vil finde det spændende at udforske GAI, mens andre hurtigt vil blive

“I kemi har vi nok en tendens til at lave forsøg lidt ‘kogebogsagtigt’ –altså efter en konkret opskrift. Men ChatGPT lægger op til en mere undersøgelsesbaseret tilgang til forsøg,” fortæller lærer Dinna Christensen.

hægtet af, hvis de skal sidde med det helt alene,” fortsætter hun.

”Men alle skal gøre sig erfaringer med, hvordan man kan bruge GAI i undervisningen, og give bud på, hvad vi ønsker, at eleverne skal have med herfra,” supplerer Lene Faurholt.

Man gør eleverne en bjørnetjeneste ved at forbyde kunstig intelligens, lyder vurderingen fra både lærere og ledelse.

”Vi ved med sikkerhed, at mange elever bruger for eksempel ChatGPT, derfor handler det for os om at gå ind i det rum med dem. Og skabe en dialog og en læring om, hvad vi kan bruge det til, og hvad vi ikke kan bruge det til i forhold til undervisningen,” siger Rikke Bahn.

”Vores uddannelse er erhvervsrettet, og vi ved, at både erhvervslivet og universiteterne bruger GAI, derfor har jeg som lærer også et ansvar for at forberede mine elever,” påpeger Dinna Christensen.

Faglig sorg

Før projektet var det meget forskelligt, hvem af skolens lærere der havde gjort sig erfaringer med GAI.

“Det var lidt det vilde vesten: Nogle lærere var meget nysgerrige og eksperimenterede med de nye

teknologier i forskellige retninger – andre havde nok svært ved at gennemskue, hvordan de skulle komme i gang. Vi vil gerne bygge videre på nysgerrigheden og den eksperimenterende tilgang i mere strukturerede rammer,” forklarer Lene Faurholt.

Behovet for at komme i gang sammen blev yderligere tilskyndet af, at flere i sektoren begyndte at tale om såkaldt faglig sorg, der handler om, hvordan kunstig intelligens påvirker og udfordrer underviserens faglige identitet.

“Vi drøftede det på skolen og var ret enige om, at vi simpelthen er nødt til at forsøge at komme ud over den faglige sorg og sammen tage fat og se på, hvad der udfordrer, og hvad der er af nye muligheder,” siger Rikke Bahn.

Turde ikke bruge GAI

Som en del af sit oplæg havde Tine Wirenfeldt Jensen lavet en undersøgelse blandt skolens elever og lærere om deres brug af GAI. Den viste blandt andet, at mange elever var meget usikre i forhold til de nye teknologier og i høj grad bange for at bruge dem, fordi det kunne blive opfattet som snyd.

“Jeg havde aldrig brugt dem før – det turde jeg slet ikke. Jeg troede,

AI, GAI OG LLM

Kunstig intelligens (AI) Systemer baseret på algoritmer, der ved at analysere og finde mønstre i data kan identificere løsninger eller generere svar på forespørgsler. De fleste AI­systemer håndterer specifikke opgaver inden for afgrænsede områder, som for eksempel et system, der anbefaler film.

Generativ kunstig intelligens (GAI) AI­systemer, der kan generere svar på forespørgsler uafhængigt af, hvilket område der er tale om. Teknologien kan tilpasse sin adfærd ved at observere, hvordan omgivelserne påvirkes af de løsninger og svar, den tidligere har givet. Ofte baseret på såkaldte store sprogmodeller Large Language Model (LLM). Eksempler: ChatGPT og Copilot.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

at det var snyd, og det ville jeg ikke afsløres i. Jeg ved godt, at nogle af mine klassekammerater i folkeskolen brugte ChatGPT, men det var mest dem, der ikke gik ordentligt i skole og aldrig lavede det, vi skulle,” fortæller Amalie Bjerregaard Carlsen, der går i 1.g. Indimellem føles det stadig som snyd, selvom det ikke er det, synes hun.

” Både erhvervslivet og universiteterne bruger GAI, derfor har jeg som lærer også et ansvar for at forberede mine elever.

Dinna Christensen, lærer, HTX Frederikshavn

“Jeg er stadig meget i tvivl. For eksempel skulle vi lave en danskaflevering om os selv, og da var der nogle, der havde brugt ChatGPT til at forstå strukturen i en indledning – det havde jeg slet ikke tænkt på. Det føles lidt som en balancegang, og så er det godt at tage snakken i klassen med læreren,” siger Amalie Bjerregaard Carlsen. Mange elever har haft svært ved at bruge GAI fagligt.

Lærer Dinna Christensen har sammen med eleverne bedt ChatGPT om idéer til kemiforsøg om pH.

AI ANBEFALINGER

AI-forordningen

Den 1. august 2024 trådte den europæiske forordning om kunstig intelligens i kraft EU’s AI Act. Forordningen har til formål at fremme ansvarlig udvikling og udbredelse af AI i EU. Den giver udviklerne og de, der indfører AI klare krav og forpligtelser vedrørende specifik brug af AI.

Kilde: Europa-Kommissionen

UNESCO’s lærervejldning

FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur har udgivet en vejledning om de kompetencer, undervisere bør mestre for at integrere generativ kunstig intelligens i undervisningen.

Kilde: UNESCO

Lærerne har taget hul på nogle meget vigtige snakke om kunstig intelligens –både med hinanden og med eleverne, mener studieleder Rikke Bahn og vicerektor Lene Faurholdt.

“Det har helt klart været en stor overvindelse for mange elever, fordi de var så bange for at snyde. Derfor har jeg haft mange gode diskussioner i klasserne. Personligt synes jeg også, at det sværeste har været at turde turde,” siger Dinna Christensen.

Pigerne skal også med Dinna Christensen har i starten blandt andet fokuseret på at vise eleverne, at GAI ikke er en lærebog, men mere en hjælpelærer.

“Det er ret dejligt med en hjælpelærer, hvis Dinna ikke lige er i nærheden. Vi lærer også, hvordan vi kan få den til at guide os, i stedet for at den laver opgaven for os. Men vi har også fundet ud af, at man skal være kritisk, for den kan også finde på at sige noget forkert. Det kræver, at man er stærk i teorien, hvis man skal have noget fagligt brugbart ud af den,” siger Silje Lund Schimmell.

Dinna Christensen har også brugt den til at lave opgaver og quizzer og planlægger nu, at eleverne skal lære at skrive gode prompter og blive bedre til at skrive kemisk.

“Jeg er faktisk ret rystet over, hvor god den er til at skrive kemisk. Så det,

tænker jeg, kan hjælpe eleverne i skriveprocessen til at begynde med,” siger hun og tilføjer:

“Jeg har en plan i hovedet, fra eleverne starter på studieretningen og lærer at skrive kemisk blandt andet ved hjælp af GAI og frem til slutningen af 2.g, hvor de så skal kunne skrive mere selvstændigt uden hjælp, så de er klar til eksamen.”

Hun vender sig mod Silje Lund Schimmell og siger:

“Jeg glæder mig til at se jeres reaktion, når I skal aflevere jeres prompt sammen med kemirapporten.”

“Ja, det kunne blive spændende – men det kunne også ende galt,” svarer Silje Lund Schimmell. Hendes lærer nikker:

“Men det er der jo også læring i.”

Med deltagelsen i projektet har Dinna Christensen også haft en bagtanke i forhold pigerne. Hun blev nemlig bekendt med, at mange flere drenge end piger havde erfaring med sprogmodellerne.

“Det blev jeg megaprovokeret af og tænkte: Det skal ikke gå ud over mine piger. De skal have samme muligheder som drengene. Jeg regner da også med, at de faktisk bliver bedre end mig –det er også helt o.k.,” siger hun.

Supervejledere

En stor del af projektet består af, at lærerne skal efteruddannes, så de er rustet til de nye udfordringer. Derudover skal der være plads til at eksperimentere både i faggrupperne og alene.

“Jeg er glad for, at det er et fælles projekt, for så skal man ikke diskutere for eller imod. I engelsk­faggruppen har vi haft fælles webinar, og det er godt at have det sammen, så man kan inspirere hinanden. Men vi snakker også meget på tværs af faggrupperne om, hvad man har prøvet,” siger Christina Raunholt Larsen, der underviser i dansk og engelsk.

Hun har indtil nu især brugt GAI i dansk i 1.g.

“Der er en anden problemstilling i mine fag, fordi skriftlighed fylder så meget. Det handler meget om at få gjort eleverne bevidste om, hvad de kan bruge det til, og hvad de ikke kan bruge det til. Hvordan vi kan stilladsere ved hjælp af sprogmodeller, uden de gør det for en,” siger Christina Raunholt Larsen.

Hun har også selv brugt GAI i hverdagen til at få ideer, planlægge sin egen undervisning eller en lektionsplan.

Det sværeste for hende har været tiden.

“Det er jo altid tidskrævende, når man skal i gang med noget nyt. Måske er vi mere vant til at omstille os på htx – vi sidder ikke fast i romantikken, men er vant til at tage aktuelle problemstillinger op,” siger hun.

“Vi skal turde afprøve sprogmodeller og tage snakken med eleverne. Hvordan skal de ellers blive bevidste om, hvad GAI kan bruges til fagligt?” siger lærer Christina Raunholt Larsen.

Både lærere og ledere mener, at processen er hjulpet lidt på vej af, at de arbejder på et teknisk gymnasium.

“Vi er vant til at få nye teknologier ind i klasselokalet. I dansk og engelsk er det jo et genstandsfelt, hvor vi læser, analyserer og forholder os til kunstig intelligens. Men jeg har også brugt det til genrekendskab, hvor eleverne lærer, hvordan man skriver et godt referat, eller de får parametre eller prompter fra mig, som de skal forholde sig kritisk til ud fra nogle kriterier,” siger Christina Raunholt Larsen.

“Nogle af lærerne er jo programmør eller ingeniør og er lysår foran os andre, fordi de har en særlig interesse qua deres fag. Dem kan vi bruge som en slags supervejledere,” siger Rikke Bahn.

Lærerens valg

De største udfordringer, som lærerne ser i forhold til GAI, er i forhold til snyd. Udgangspunktet fra skolens side er, at eleverne ikke går på skolen for at snyde.

“Nu tager vi fat ved nældens rod og får gjort det klart for eleverne, hvad der er snyd, og hvad der ikke er, og så tror jeg faktisk ikke, at vi vil opleve mere

snyd med GAI end med andet,” siger Christina Raunholt Larsen og tilføjer:

“Jeg ser sprogmodellerne som endnu en ting i værktøjskassen og et stillads. Det skal altid være lærerens bevidste didaktiske valg, om og hvordan sprogmodellerne benyttes – ligesom vi bestemmer, hvornår skærmen er åben og lukket i undervisningen. Uanset hvordan vi stilladserer, så skal stilladset fjernes igen inden eksamen.”

” Det skal altid være lærerens bevidste didaktiske valg, om og hvordan sprog modellerne benyttes.

Christina Raunholt Larsen, lærer, HTX Frederikshavn

Som udgangspunkt bruger de Copilot fra Microsoft Office, da skolen abonnerer på det. Eleverne må godt bruge ChatGPT, men lærerne må ikke bede eleverne om at bruge det.

“Indtil man får en databehandlingsaftale på plads, vil det være en gråzone.

Det er også derfor, vi er i gang med at skabe nogle rammer og retningslinjer for alle,” forklarer Lene Faurholt. Ved siden af lærernes eksperimentering og efteruddannelse med GAI er det også blevet fokuspunkt for lærernes årlige aktionslæring. Her afprøver lærerne hver især en konkret pædagogisk ting i en klasse, som et par kolleger overværer og sidenhen giver feedback på. Efterfølgende gentager læreren undervisningen med de ændringer, som feedbacken har givet.

“Vi håber, at det også gør, at lærernes erfaringer og gode idéer vil sprede sig som ringe i vandet, så det ikke bliver en tavs viden hos den enkelte lærer. Og at vi får en form for bank af undervisningsforløb med GAI,” siger Lene Faurholt.

Inden jul skal alle skolens medarbejdere samles til en ‘playday’, hvor der er tid og plads til at øve sig, dele erfaringer og få inspiration.

“Så må vi se, hvordan det ser ud til jul, og hvordan vi skal gå videre. Men jeg tænker, at vi er kommet godt i gang. Vi skal selvfølgelig samle op i foråret, hvor eleverne også skal involveres igen,” siger Rikke Bahn. 1

ENZYMER, KATALYSE OG KRYSTALLOGRAFI

PLANTEDESIGN PÅ SPEED

URBANISERINGENS ÅRHUNDREDE

UDFORSK FLYDENDE PROTEINER

KÆRLIGHED OG KRIG, DET HELE ER KEMI

ER ANTIAGING PRODUKTER ET SCAM?

REGNSKOVSØKOLOGI & TILPASNINGER - I BOTANISK HAVE

NATURSTOFFER, DER ÆNDREDE VERDEN

VERDEN PÅ NANOSKALA

LÆGEMIDLERHVORDAN VIRKER DE?

AQUAFABULOUS FOODS

POWER-2-X

BIOLINKENZYMER OG ANTIBIOTIKARESISTENS

SÆBEBOBLERS MATEMATIK

PÅ SPORET AF LIVETS OPRINDELSE

SKRÆDDERSYET MEDICIN

FEMTECH LADER TEKNOLOGIER MÆRKE

ET HAV AF FORANDRINGER

HVAD KOSTER RENT VAND?

MATERIALER PÅ ATOMARSKALA

Undervisning er ikke en ’onesize fits all’

TEKST Ida Abildtrup FOTO Privat

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv?

”Jeg ser flere elever, som har udfordringer i forhold til trivsel og psykiske diagnoser. Jeg har selv ADHD, så jeg er meget bevidst om, hvor svært det kan være at passe ind i det danske undervisningssystem. Hvis de unge ikke får den rette støtte, kan det i sidste ende betyde, at de ikke får deres studenterhue. Derfor er det vigtigt, at jeg skaber et rummeligt undervisningsrum med faglig differentiering og plads til andre udfordringer end de faglige.

Hvad udfordrer dig lige nu?

”

Helt konkret er det elevernes skriftlighed. Jeg tror, at mange lærere kan nikke genkendende til, at kunstig intelligens fylder meget. Det er svært at finde det rigtige niveau for, hvor meget vi skal bruge kunstig intelligens. Jeg synes, at det giver en ekstra udfordring, at jeg underviser på en tysk skole, hvor eleverne har meget forskellige sproglige forudsætninger. Nogle af vores elever har brugt ChatGPT ureflekteret, og derfor skal jeg arbejde mere og anderledes med deres motivation og evner end tidligere.

Hvad er din dårligste vane?

”Jeg er det, man kalder tidsblind eller tidsoptimist. Jeg tror altid, at tingene tager kortere tid, end de egentlig tager. Det er en udfordring, som jeg er meget bevidst om i min planlægning af den daglige undervisning og i mit samarbejde med mine kolleger, for det kan godt skabe en konflikt, hvis jeg fejlbedømmer tiden.

Hvad er du god til?

”

Jeg er god til at få nye ideer og se udviklingspotentiale. Jeg kan godt rumme elever med forskellige udfordringer. Jeg er generelt en person, der begejstres meget, og jeg er ikke bange for at prøve noget nyt. Det, synes jeg også, afspejler sig i min undervisning. Jeg er overbevist om, at jeg kan lære noget nyt hele tiden, ligesom mine elever kan. Jeg får ofte indspark til min undervisning ved at sparre med kolleger og deltage i kurser. Jeg synes, at det er naturligt løbende at se på min egen tilgang til faget, for undervisning er ikke en ’onesize fits all’.

Hvilken fase af dit arbejdsliv ser du tilbage på med størst glæde?

”Jeg ser meget positivt tilbage på de første år, hvor jeg var på VUC Syd. Jeg var meget glad for at arbejde med den blandede elevgruppe,

ANNE RYTTER

ALDER 46 år

SKOLE Deutsches Gymnasium für Nordschleswig

FAG Dansk, religion og samfundsfag

hvor jeg mødte alt fra de helt unge til bedstemødrene. Fordi eleverne og deres forudsætninger var så forskellige, kunne jeg inddrage deres livserfaring i undervisningen. Det er en helt anden måde, man underviser på, når der er så stor mangfoldighed. Det kan jeg godt lidt savne nu, hvor jeg arbejder på stx. VUC Syd er jo en skole, som har haft sine udfordringer og desværre er gået konkurs. Det, synes jeg, er et stort tab for Sønderjylland og for den målgruppe, som VUC Syd var så god til at arbejde med. 1

OM

Lærere om ASF-elever:

De udvider vores måde at tænke på

Det kræver nærvær, tydelighed og særhensyn til elevernes individuelle udfordringer, hvis undervisningen skal lykkes i en klasse, hvor alle har en autismediagnose. Det fortæller to lærere på Midtfyns Gymnasium.

TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen

FOTO Carsten Bundgaard

Lærer Karina Ramgaard nyder at undervise i ASF-klasserne.

ASF-klasserne har deres egen afdeling på gymnasiet. I pauserne spiller eleverne tit UNO og lægger puslespil.

“Hvad har man mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan være skyld i,” spørger lærer Karina Ramgaard ud i 3.s. på Midtfyns Gymnasium.

”For eksempel at fisk skifter køn,” svarer en elev.

Klokken er 9.55, og der er biologi på skemaet i ASF­klassen. En klasse, hvor alle 12 elever har en diagnose inden for autismespektret.

På mange borde ligger høretelefoner, en enkelt elev har dem på. Ikke fordi han lytter til musik, men for at holde forstyrrende lyde ude. Eleverne er nemlig meget sensoriske og kan være udfordrede af lyd og lys.

Karina Ramgaard fortæller detaljeret eleverne, at de i fastlagte grupper af tre skal lave en rapport om klassens besøg ugen før på Biologisk Institut på

Syddansk Universitet. Hun understreger, hvad rapporten skal indeholde, og hvor de kan finde nødvendige materialer.

”Så kunne jeg godt tænke mig, at I gik ud i grupper ved whiteboardtavlerne, sætter jer sammen og skriver op, hvad det er, I skal have med i rapporten.”

Brug for tydelighed

Eleverne fordeler sig i storrummet og et tilstødende lokale. Karina Ramgaard går rundt til alle. For mange af eleverne har brug for at blive sat i gang individuelt med opgaven.

”Som lærer i en ASF­klasse skal man være tydelig i sproget, tydelig i opgaver og tydelig i igangsættelse, og her arbejder vi ikke med underforståelse,” fortæller Karina Ramgaard, der underviser i biologi og er studievejleder.

Hun har været lærer i skolens ASF­klasser i de seneste syv år. f

ASF-KLASSER

ASF­klasser er særlige gymnasiale klasser for elever med såkaldte autismespektrumforstyrrelser. De to første klasser blev oprettet som et forsøg i 2007, derefter kom flere forsøgsklasser til.

Klasserne blev gjort permanente i 2014, og i dag er der 19 ASF­klasser fordelt på 16 skoler rundt i landet. Otte af skolerne tilbyder hf, fire tilbyder stx, tre tilbyder htx og en enkelt hhx.

Der går maksimalt 12 elever i en ASF­klasse. For de 12 elever modtager skolerne et taxameterbeløb på linje med andre elever. Derudover får de et såkaldt skyggetaxameter, der svarer til beløbet for et undervisningstaxameter til 16 elever.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Den enorme udvikling er grunden til, at man står med tårer i øjnene, når de bliver studenter.

Ligesom skolens øvrige ASF-lærere underviser hun også i de almindelige stx-klasser.

”Jeg nyder virkelig at være lærer i ASF-klasserne, for eleverne er så begejstrede for det faglige. De er meget videbegærlige, engagerede og interesserede – i hvert fald størstedelen af tiden.”

Tæt på den enkelte Kollegaen Thorkild Knudsen er helt enig. Han har været med fra første dag, da gymnasiet i 2011 åbnede døren til sin første ASF-klasse – foranlediget af et forældrepar til en søn med en autismediagnose. De efterspurgte et tilbud, så deres søn kunne tage en stx. Og sådan blev det.

Thorkild Knudsen underviser i dansk, tysk og almen sprogforståelse i både ASF-klasserne og de almindelige stx-klasser.

”Der er forskel. Alene på rammerne, for her er kun 12 elever. Det giver et helt andet nærvær, og det giver selvfølgelig mulighed for at komme tæt på den enkelte elev, lære eleven og elevens perspektiv at kende,” forklarer han.

Ud over nærvær kræver det struktur, tydelighed, stabilitet, gennemskuelighed, omsorg og mange særhensyn

til elevernes individuelle udfordringer, hvis undervisningen skal lykkes i en ASF-klasse. For selvom alle elever har en diagnose inden for autismespektret, er de også meget forskellige. Nogle har behov for at trække sig. Gå lidt udenfor. Sidde bag en stak bøger og gemme sig lidt. Gøre tingene på deres egen måde.

”I de her rammer får vi mulighed for at tage hensyn til elevernes forskelligheder, og det er meget givende for mig som lærer,” siger Thorkild Knudsen.

”Alle gymnasielærere er på, når de underviser, men her er man det endnu mere. Der er så mange lag, så mange særhensyn, hvor man hele tiden er inde pædagogisk og didaktisk for at udvikle den enkelte elev. Så man kan godt blive lidt træt, men det er netop den tilgang, der gør det givende og spændende at undervise i en ASF-klasse,” forklarer Karina Ramgaard.

De understreger begge, at selvom eleverne kan være rigide, dur det ikke, hvis man som lærer møder eleverne på samme måde.

”Hvis en elev har nogle uhensigtsmæssige rutiner og for eksempel vil skrive i et særligt program eller hellere indtale en tekst, så skal man give dem lov i starten. Smile, være

MIDTFYNS GYMNASIUMS ASFKLASSER

Siden 2011 har Midtfyns Gymnasium i Ringe haft ASF-klasser med særligt tilrettelagt stx-forløb for elever med en diagnose inden for autismespektret.

Gymnasiet har omkring 400 elever – 36 af dem går i ASF-klasserne, fordelt med 12 elever i henholdsvis 1.s, 2.s og 3.s.

Eleverne kan kun vælge én studieretning –biologi A/kemi B.

Aldersgruppen på ASF-eleverne i Ringe er 16-22 år.

Midtfyns Gymnasium har 44 lærere – 24 af dem underviser i ASF-klasserne.

Tilbuddet er det eneste på Fyn. Eleverne kommer dog fra hele landet, og cirka en tredjedel af eleverne bor på Kollegiet Vestergade – et botilbud i Ringe, der blev oprettet samtidig med ASF-klasserne.

Kilde: Midtfyns Gymnasium.

Thorkild Knudsen, lærer, Midtfyns Gymnasium

Midtfyns Gymnasium har haft ASF-klasser siden 2011. Lærer Thorkild Knudsen har været med fra starten.

imødekommende og så ændre det på sigt. Man skal aldrig være rigid, for så blokerer de for læring,” fortæller Karina Ramgaard.

Stram klasseledelse

Som lærer i en ASF-klasse kan man godt lægge sin forfængelighed på hylden. For eleverne er meget tydelige og har en meget spørgende tilgang til verden.

Thorkild Knudsen fortæller om engang, hvor han skulle lave en litteraturpræsentation i dansk og var lidt uforberedt.

”Det har du da ikke øvet ret godt, Thorkild,” lød det prompte fra en af eleverne.

”Så er der ikke andet at gøre end at være ærlig, så jeg svarede: ‘’Nej, det har du ret i, jeg var lidt træt i går, så det gik lidt hurtigt, og jeg troede, jeg kunne huske det’,” fortæller han.

” Jeg er helt klart blevet en bedre underviser af at undervise i ASF-klasserne.

Karina Ramgaard, lærer, Midtfyns Gymnasium

Hvor nogle måske vil blive irriterede over så direkte og detaljeorienterede elever, er både Karina Ramgaard og Thorkild Knudsen fascineret af den måde, ASF-eleverne agerer og tænker på. For det udvider deres egen måde at tænke på.

”Jeg er helt klart blevet en bedre underviser af at undervise i ASF-klasserne. Man taler meget om klasserumsledelse, og i en ASF-klasse skal man som lærer være ekstra obs på at styre rummet, og det bruger jeg også i de almindelige klasser,” siger Karina Ramgaard.

Bamsen kom ind i klassen i forbindelse med DHO, hvor en elev, der var udfordret på øjenkontakt, bare kunne kigge på den under eksamen. Siden er der også kommet en ’tyngdebamse’, der giver eleverne ro.

Særheder bliver accepteret

ASF-klassen skal igennem det samme pensum på samme normerede tid med det samme antal opgaver og samme eksamen som en almindelig treårig stx-klasse.

Til eksamen fortæller de to lærere dog begge gerne censor, at der er tale om en ASF-elev. Bare så censoren

I ASF-klasserne er lærerne langt mere inde over elevernes samlede udvikling med jævnlige klassemøder. “Vi ved, hvad eleverne bokser med,” siger lærer Karina Ramgaard.

er forberedt, hvis eleven pludselig går rundt om stolen eller står op under hele den mundtlige eksamen.

Helt generelt er der højt til loftet i ASF-klasserne med masser af pingpong og humor, men fordi nogle af eleverne mangler selvregulering, må lærerne også arbejde en del med at lukke ned for enkelte elever.

”Her accepteres særheder, og det er helt o.k., at en elev taler engelsk hele tiden, eller at en anden kan alle Harry Potter-bøger udenad, men hvis en elev holder enetale i mange minutter eller hele tiden påpeger fejl, bliver de andre irriterede,” fortæller Karina Ramgaard.

”Så jeg har skullet arbejde lidt med at lukke ned for de elever og overbevise mig selv om, at det både er for elevens eget og klassens bedste,” tilføjer hun.

Som regel har ASF-klasserne fire moduler dagligt, men fire gange om ugen er der lektiecafé, så lektierne kan laves på skolen og ikke hjemme.

”Med lektiecaféen har vi fået sat en ramme op, så opgaverne ikke stresser eleverne. De får adskilt skole og fritid, så de kan slappe af og lade op, når de kommer hjem,” fortæller Thorkild Knudsen.

ASF-eleverne klarer sig godt og får generelt gode eksamener. I forhold

til skolens øvrige klasser er deres karaktergennemsnit generelt bedre.

Dårlige oplevelser i bagagen I ASF-klasserne er lærerne langt mere inde over elevernes samlede udvikling. I 1.g er der klassemøder hver anden uge med alle klassens lærere, de specialpædagogiske vejledere og klassens studievejleder. Med tiden bliver klassemøderne sjældnere, og i 3.g er der cirka seks klassemøder om året.

”De løbende møder giver os en helt anden insiderviden om eleverne end i de almindelige klasser. Vi ved, hvad eleverne bokser med, og vi kan hjælpe dem bedst muligt,” siger Karina Ramgaard. Det sociale fylder også meget mere. Rigtig mange af eleverne kommer med dårlige oplevelser i bagagen og en indstilling om, at det sociale ikke er nødvendigt for dem.

”Vi hjælper dem med mestring og håber at styrke deres selvtillid og selvværd. De er her, fordi rammerne er til det, men over de tre år lærer de at træde ud af rammerne. De får venner, kærester og taler i store forsamlinger, og den enorme udvikling er grunden til, at man står med tårer i øjnene, når de bliver studenter,” siger Thorkild Knudsen. 1

MARKANT STIGNING I DIAGNOSER

Antallet af diagnoser er steget betragteligt blandt de danske unge de sidste 10 år.

I 2013 havde i alt 15.908 af de 15-19-årige mindst én sygehuskontakt vedrørende en diagnose inden for ‘psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser’. I 2023 var tallet steget til 22.456. En stigning på 41 procent.

Når det gælder udviklingen i diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser – herunder Asperger, infantil autisme med videre – havde i alt 1.351 af de 15-19-årige mindst én sygehuskontakt i 2013. I 2023 var tallet steget til 3.413. En stigning på 153 procent.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.

TEXTBOOKS IN ENGLISH

Unlock a world of English spoken and written language with our vibrant selection of books and inspire your students and broaden their horizons with texts that spark curiosity and critical thinking.

Immerse your students in narratives and themes encompassing the urgency of climate writing and science fiction, the radical allure of Beat literature and California, and the intensity of war stories and forbidden love. Experience the dynamic tales of 21st-century Africa and Canada and witness the highstakes intrigue of courtroom dramas.

We’ve curated an overview for you, featuring a comprehensive array of theme books, from fresh releases to established classics— all essential additions to your English curriculum. And remember, with your UniLogin, the diverse worlds of these books are always at your fingertips on online.praxis.dk

Find these books and more on online.praxis.dk.

(from January)

(from December) (pre-order)

Danmarks mest loyale bankkunder – for 3. år i træk.

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

Vil du grine hele vejen til banken?

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Lån & Spar er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå. For eksempel får MedlemsKunder Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kunne glæde sig over at få udbetalt over 130 mio. kr. i renter.

Sammen med din fagforening mener Lån & Spar nemlig, at det er kunderne, der skal grine hele vejen til banken – eller i det mindste trække på smilebåndet.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af GL – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/gl eller ring 3378 1979.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

VUC og andre hf-skoler er en løsning – ikke en rest, der bare skal lukkes

Vi skal arbejde for, at skoler med god erfaring med at udbyde hf får lov til at udbyde epx. Det kan sikre elever og gøre VUC mere bæredygtig – måske endda mere end i dag, når flere ifølge regeringen skal tage en gymnasial uddannelse. Muligheden bør altså ikke kun gælde VUC, men også de andre skoleformer, der har særligt fokus på hf – i min egen by har vi for eksempel Aarhus Akademi, der især har hf. Der findes lignende skoler i andre byer. De har også del i den succes, som hf har været mange steder. Det nævnes ikke så direkte i Tesfayes reformplaner, at deres skoleform skal nedlægges, men fremtiden for dem er selvsagt også usikker, når hf nedlægges. Vi har allerede hf-erfaringerne med det professionsrettede arbejde og praktik/projekt-forløb, og reformen arbejder jo med finansiering til bygning af værksteder. 1

Kåre Blinkenberg, lærer

Aarhus HF og VUC

Medlem af GL’s hovedbestyrelse

Karakterkrav på stx

Engang havde man på Facebook tre valgmuligheder for sin parforholdsstatus, hvoraf den ene var: ‘It’s complicated’. Når jeg tænker på mit forhold til højere karakterkrav, har jeg det præcis sådan.

Der er mange ting i det nye reformudspil, og som det måske knap så kendte børnerim siger: Man kan ikke skille karakterkravet på 6 fra planen om epx. Men selv hvis jeg ser på det isoleret, har jeg svært ved at beslutte mig for, hvad jeg synes.

For på den ene side synes jeg, at så mange som muligt skal have mulighed for at tage en almen studentereksamen. Jeg synes, det løfter enhver at have historie, religion og samfundsfag, og jeg synes, at dannelsesprojektet er relevant for alle unge.

På den anden side synes jeg, at det almene gymnasiums boglige side ikke bare skal opretholdes, men faktisk genoprettes. Og det at være boglig er ikke relevant for alle unge – og skal ikke være det.

Det var trist, dengang en længere uddannelse kun var for den såkaldte elite. Men det er egentlig også lidt trist, at der ikke længere er et tilbud til dem, der virkelig vil – og kan – noget bogligt. 1

Marie Trier, lærer

Rødovre Gymnasium

Kære Mattias Tesfaye

Hvis du gør htx til en studieretning på stx, lukker du htx.

Htx-eleverne går målrettet efter det, vores samfund har brug for i dag: teknik, teknologi og naturvidenskab. De er fremtidens forskere, ingeniører, speciallæger, iværksættere og meget andet.

Vil du, Tesfaye, virkelig huskes som den undervisningsminister, der nedlagde htx og begrænsede den teknologiske og naturvidenskabelige udvikling i Danmark?

Lad nu htx leve. De små htx-skoler kunne måske gøres levedygtige, hvis der blev lagt en epx-uddannelse hos dem. De to uddannelser ville spille godt op imod hinanden. De store og mellemstore htx-skoler skal nok overleve, hvis der tages hånd om den urimelighed, at der på htx læses 300 timer mere end på de øvrige gymnasiale uddannelser som hhx og stx, samtidig med at der er flere eksaminer på htx.

Kom nu, Tesfaye. Vi tror på, at du kan og vil bevare gymnasiernes kloge hænder!!! 1

Gitte Husted Madsen, lærer

Sukkertoppen Gymnasium

Medlem af GL’s hovedbestyrelse

BLOG

DEBAT

KRONIK

Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.

Tesfayes reform – en moderne molbohistorie?

Man kan og skal stille mange kritiske spørgsmål til regeringens reformforslag, for som det altid er med politiske udspil, kan regeringen selv kun levere en glat retorik, der fremhæver det positive og skubber det problematiske og modsætningsfulde væk. Og selvom der er lyspunkter, risikerer Tesfaye at gøre mere skidt end godt med den nye reform, mener kronikøren, der stiller skarpt på forslaget.

TEKST Steen Beck

OM STEEN BECK

• Mag.art., lektor på Syddansk Universitet, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab. Han har i 25 år forsket i undervisning og læring, herunder arbejdsformer, vidensformer og dialogiske processer, primært inden for de gymnasiale uddannelser.

• Siden 2021 har han desuden haft deltidsansættelse ved Grønlands Universitet.

• Steen Beck har gennem tiden medvirket i en lang række pædagogiske forsøg og projekter og har holdt foredrag og skrevet et hav af artikler, kronikker og bøger om uddannelse, pædagogik og didaktik.

• I december udkommer hans nyeste bog Gymnasiale veje og vildveje – et essay om gymnasieskolen 1974-2024 på Forlaget Frydenlund.

Efter præsentationen af udspillet Flere i gymnasiet står det klart, hvad der skal ske med ungdomsuddannelserne, hvis det står til regeringen. Fra 2030 får vi en slanket stx og hhx, hvor adgangskravet er på 6 mod nu 5. Samtidig oprettes der en ny toårig uddannelse, epx, med retning mod erhvervs- og professionsuddannelser, hvor adgangskravet er O2. Skal man ind på visse mellemlange videregående uddannelse, skal man tage yderligere et år efter de to år på epx. Hf, htx og EUX nedlægges, og den nye epx bliver en uddannelse, som deler campus med stx- og hhx-skoler, så de unge kan have ungdomskulturen tilfælles.

Regeringens udspil ser først og fremmest ud til at være en brik i en omfattende reform af velfærdssystemet. Unge mennesker skal på planøkonomisk vis flyttes derhen, hvor regeringen mener, de hører hjemme på fremtidens arbejdsmarked, som det ser

ud om cirka 10 år. Der tales indimellem om, at reformerne iværksættes for de unges skyld, ikke mindst for dem, der tidligere kom i klemme i et uddannelsessystem, hvor det almene gymnasium fyldte alt for meget. Det virker dog mere, som om der er tale om en benhård styring af ungdomsuddannelserne, som skal sikre flere varme hænder og håndværkere. Med tanke på, hvor svært det er at lave prognoser i forhold til fremtiden, kan man derfor frygte, at situationen på arbejdsmarkedet er helt anderledes i 2030, hvor Tesfayes reform ser dagens lys i den virkelige verden. Børne- og ungdomsministerens stærke fokus på erhvervsuddannelserne er både en styrke og en svaghed. Siden 1970’erne har eud-området haft store problemer med rekruttering og fastholdelse, og i den forstand har han bestemt en pointe. De unge vil ikke vælge videreuddannelse så tidligt, og mange vil forståeligt nok have del i

den pulserende ungdomskultur på gymnasierne. Problemet er imidlertid, at ministeren med sin iver efter at reducere det klassiske gymnasiums tiltrækningskraft og få en mere specifik forberedelse til professions­ og erhvervsuddannelser med ind i det gymnasiale system meget vel kan komme til at ende som bønderne i den gode gamle molbohistorie: De ville fjerne storken, som spankulerede rundt på marken, og derfor anbragte de en mand på en planke, som de herefter bar ud til storken, alt imens de trådte markens korn sønder og sammen.

Med andre ord: Tesfaye kan med sin reform nå at ødelægge rigtig meget i forsøget på at redde erhvervsuddannelserne.

Gymnasiet er kun et ord

Fra 2030 skal stort set alle unge gå i gymnasiet, siger Tesfaye. Man skulle næsten tro, at den gamle socialdemokratiske drøm om en 12­årig enhedsskole er inden for rækkevidde. Kigger man nærmere på projektet, er det dog snarere det modsatte af en enhedsskole, der bliver resultatet, nemlig en stærkere sortering af de unge, end man har set de seneste 50 år. Det er noget af en sproglig manøvre, som specielt socialdemokraterne har været ude i, og bevægelsen fra en sorteringsdiskurs til en slags gymnasial enhedsskolediskurs kan iagttages helt med i detaljen hen over det seneste års tid.

I en folketingsdebat om gymnasiet i december 2023 udtalte Frederik Vad, socialdemokrat, næstformand for Børne og Undervisningsudvalget og en politiker med sans for hard core­udsagn: “Hvad bilder vi os ind at lade unge, som ikke kan læse og skrive, henslæbe på en gymnasieuddannelse. Gymnasiet er en kæmpe succes, men den store udfordring er, at flere med lave karakterer fra folkeskolen vælger at gå i gymnasiet”. Ligesom de fleste borgerlige partier argumenterede Vad for at hæve gennemsnitskravet for unge, der ville i gymnasiet, og så måtte man finde på noget til resten.

Få måneder senere ændrede Tesfaye og socialdemokraterne imidlertid retorisk kurs. På Sorø­mødet i august 2024 proklamerede ministeren, at 90 procent af en ungdomsårgang, altså stort set revl og krat, i fremtiden skulle gå i gymnasiet. Det skulle så at sige både gælde dem, der var bogligt dygtige, og dem, der ifølge Frederik Vad hverken kunne læse eller skrive.

Det er ikke svært at se, hvilket problem Tesfaye vil tackle med sin ide om et gymnasium for alle. Hvis man samler stort set alle unge i store uddannelsescampusser, hvor der både er en boglig og en praktisk linje, kan man jo godt sige, at de alle sammen er gymnasieelever. Hermed har man umiddelbart fundet en løsning på den

” Tesfayes skridt forekommer at være endnu et nøk i retning af et gymnasium, som har sluppet sin forbindelse til fortidens definitioner og tænkninger.

udfordring, der handler om, at de fleste unge gerne vil være en del af en attraktiv ungdomskultur, som gymnasiet i årtier har stået som garant for. Den slags skal man på ingen måde kimse ad i det intensiverede identitetsarbejdes epoke.

I et andet perspektiv skal man slå mange krøller på sproget for at kalde det alt sammen gymnasium: Epx bliver en uddannelse, hvor alle, der har bestået folkeskolens afgangseksamen, kan gå, og de faglige krav til eleverne bliver derfor mindre end på det nuværende hf. På den baggrund kan man spørge, om ordet gymnasium længere vil give mening. Om ikke andet skal det for den historiske sanddrueligheds skyld konstateres, at den stærke professionsorientering er et markant brud med den ide om et gymnasium, som vi hidtil har kendt. Man kan argumentere for, at det nuværende massegymnasium og et hf, der ikke længere kvalificerer til længere videregående uddannelse, allerede har udhulet en mere klassisk forestilling om gymnasiets mission, men Tesfayes skridt forekommer ikke desto mindre at være endnu et nøk i retning af et gymnasium, som har sluppet sin forbindelse til fortidens definitioner og tænkninger.

Derfor kan børne­ og undervisningsministeren jo godt have nogle pointer i ærmet, men hans ide om, at det er et gymnasium, hvis bare epx­studenterne får en hue og går til samme fester som stx­eleverne, rummer i hvert fald ét stort problem: De unge gennemskuer sandsynligvis al den double­bind­retorik, som præger den ministerielle argumentation. Man siger, at folkeskoleeleven skal være dygtig og have gode karakterer for at komme på det ’klassiske’ gymnasium, men man siger også, at man kan være dygtig på andre måder, nemlig epx­måderne, som dog i første omgang markeres ved det, man ikke kan – og så må det hen ad vejen vise sig, hvad man så evner. Den køber de unge ikke – de ser derimod, at der dannes et A­ og et B­hold, som er mere markant end nogensinde.

Med ideen om, at alle nu skal gå i gymnasiet, har Tesfaye lavet en trylleformular, som i sprogets taknemmelige verden fjerner den simple kendsgerning, at de unge udmærket ved, hvor den ene og den anden uddannelse hører til

Måske skal der en endnu mere radikal pædagogik til end den, der foresvæver Tesfaye i det elevkludetæppe, der kommer til at hedde epx.

i ungdomshierarkiet. Fint nok, at Tesfaye gerne ser, at der kysses og krammes til festerne på tværs af uddannelserne, men de ’gymnasieelever’, der går på erhvervs- og professionssporene, ved jo godt, hvad de reelle forskelle midt i al lighedsdiskursen er, og de forskellige slags ’gymnasieelever’ vil måske hurtigt samle sig i hver sin gruppe, hvorfra de ser med mistroiske øjne på de andre. Den slags ved vi allerede en del om, for undersøgelser viser, at hf- og VUC-kursister ofte har andre forestillinger om det gode ungdomsliv end gymnasieeleverne og priser sig lykkelige over at slippe for det, de opfatter som en smånarcissistisk kultur blandt gymnasieeleverne.

Forventelige udfordringer

Man kan, hvis man træder ud af den ministerielle double-bind-diskurs’ skygge, se problemerne hobe sig op på såvel det nu slankede ’gymnasium classic’ som på den nye uddannelse for dem, der skal være mere praktiske.

På de gymnasielinjer, hvor man skal have højere karakterer og være boglig og sikkert også stolt af, at man kom igennem et nåleøje, som er blevet mindre, vil visse af stx’ problemer (som lige nu ikke er ubetydelige, det er jeg enig med Tesfaye i) utvivlsomt blive løst med et højere karakterkrav. Det siger sig selv, at differentieringsbehovet på stx bliver lidt mindre, når den

faglige bund løftes. Tesfaye har imidlertid gjort regning uden vært, når han hævder, at en elev med et gennemsnit på 6, som jo ikke kvalificerer til elitestemplet, vil være parat til at læse bøger, hænge over lektierne i fritiden og skrive rapporter. Det mest markante ved ministerens elite-retorik er i virkeligheden, at han kan komme til at lægge brænde på bålet i forhold til tidens præstations- og perfekthedskultur, som man kan frygte får en frodig muld at vokse i på den indskrænkede stx.

Med den manglende lyst til at diskutere mulige svagheder i reformprojekter, som i en vis forstand altid præger moderniseringsfortalere, hævder Tesfaye godt nok, at der ikke bliver noget karakterræs i folkeskolen, for han har jo udryddet problemerne med sin trylleformular om, at det alt sammen er gymnasium. Men lur mig, om ikke tingene vil udvikle sig anderledes, også hvad angår kampen om karakterer i folkeskolen.

Det kan i forbifarten noteres, at der er noget decideret forstemmende over ministerens retorik i forhold til den nuværende stx. Tesfaye definerer igen og igen gymnasiet som middelklassens og det bedre borgerskabs reservat, som jævnt hen virker en smule anakronistisk. I DR’s Deadline sagde han for nylig, at i fremtiden kan de elever, der interesserer sig for litteratur, tage ”Karen Blixen på højniveau”. Det er en interessant udtalelse.

Hvad nu hvis han havde sagt, at de kunne læse Martin Andersen Nexø, Jeppe Aakjær og de mange forfattere nu om stunder, som skriver om socialt udsatte på højt niveau? Det gjorde han selvfølgelig ikke, for så ville han vedkende sig en socialdemokratisk historie i forhold til at løfte den brede befolknings dannelsesniveau, som er noget mere interessant end den, han med sit småironiske blik på gymnasiet lader se dagens lys. I samme spor kan man konstatere, at når ministeren skal forklare, hvorfor gymnasiet er så lidet tiltrækkende for så mange unge, behøver han blot at sige, at det jo ikke er alle, der synes, at oldtidskundskab er interessant. Helt isoleret er det jo sandt nok, men tænk hvis vi havde en undervisningsminister, som talte europæisk kulturhistorie op og ikke ned under gulvbrædderne. Lægger man hertil de aktuelle angreb på de småmønter, der hidtil har holdt hånden under klassiske fag på visse gymnasier, viser der sig desværre et billede af en regering, der med en pudsig blanding af socialdemokratisk arbejderisme og konkurrencestatstænkning har øjnene stift rettet mod arbejdsmarkedspolitik, og som er indstillet på at lade den særlige gymnasiale dannelsestradition med dens iboende evne til at forny sig visne lige så stille og roligt.

Hertil kommer ministerens mildest talt mistænkelige omgang med begreber som teori og praksis, som må få det til at gibbe i enhver lærer og elev, der faktisk ved noget om undervisning i nutidens gymnasium. Det er simpelthen ikke rigtigt, at stx er ’teoretisk’: Hvad med biologi- og kemiforsøg? Hvad med skriftlighed i dansk og sprogfagene? Hvad med musik og billedkunst? Tesfayes falske dikotomier mellem teoretisk og praktisk er fortegnede, og de tjener kun det formål at definere stx som en smule irrelevant og ud fra et faktuelt misvisende begreb om teori og praksis på uddannelsen.

På epx, hvor man skal være praktisk og altså kun have 02 for at kunne komme ind, må der også imødeses betydelige udfordringer. Her vil der sandsynligvis være en stor gruppe elever, som er godt og grundigt skoletrætte og har svært ved at læse

og skrive, selv på de C-niveauer, den almendannende undervisning ser ud til at skulle foregå på en stor del af tiden. Svagheden i Tesfayes retorik i forhold til denne gruppe unge er, at mange af dem sandsynligvis ikke er parate til mere skolegang – i hvert fald ikke ’lige nu’. Hvad skulle lige være det specielle ved den nye uddannelse, som tilgodeser det almendannende element på en måde, som får skoletrætte elever op på dupperne? Hvorfor skulle de lige pludselig synes, at det er attraktivt med almendannende fag som dansk, historie, engelsk og biologi, når den slags er noget, de ikke brød sig om i deres folkeskoletid? Og kan vi være sikre på, at murerske og skruetrækker er vejen til deres motivation? Man kan frygte, at de mest skoletrætte hurtigt vil markere deres utilfredshed med hele konceptet med store frafaldsprocenter og passivitet i timerne.

Der er også en stor fare for, at de fagligt mest motiverede i flokken, for eksempel de såkaldte late bloomers, der pludselig vågner op til dåd, vil mistrives på grund af det lave faglige niveau, der kan blive resultatet i epx-klasserne. Det er dog et godt element i reformforslaget, at de unge, der vil fortsætte fra epx til for eksempel læreruddannelsen, skal tage endnu et års tillægsuddannelse, hvor det faglige niveau løftes. Det løser dog ikke det problem, at de kommende lærere har gået på en ungdomsuddannelse, hvor de faglige krav var relativt lave, og klasserumskulturen sandsynligvis havde svære vilkår. Hvad vil der mon være sket med de kommende lærerstuderendes faglige og kognitive udvikling og motivation i løbet af de to år? Vi skal med andre ord slet ikke regne med, at indgangsniveauet til lærer- og pædagoguddannelserne bliver løftet via denne reform, som i den ene ende skaber en fagligt svagere ungdomsuddannelse end den, nutidens lærerstuderende har været igennem på stx og hf, og i den anden ende rummer en forkortelse på tre måneder.

De gamle og de nye lærere

Den nye campusordning med op til tre uddannelser på samme matrikel suppleret med spritnye værksteder

” Man kan frygte, at de mest skoletrætte hurtigt vil markere deres utilfredshed med hele konceptet med store frafaldsprocenter og passivitet i timerne.

vil resultere i store fysiske enheder. Det kan skabe nye muligheder for pressede skoler og måske også for eleverne i forhold til den fælles ungdomskultur. Bygningen af værksteder vil helt sikkert føje et element til, som gør det muligt at tænke praksislæring i forhold til erhvervsskoler og professionsuddannelser mere konkret.

Der vil også blive tale om en ny verden, der kommer til at kræve nytænkning. Det kan nemlig i værste fald ende med organisationsstrukturer med direktører, direktioner, uddannelsesledere på de enkelte uddannelser og al den slags, som skaber stor magtdistance og bureaukrati. Udfordringen bliver her, hvordan man skaber den atmosfæriske tæthed, som udmærker mindre enheder. Organisatorisk vil der også blive nok at tage stilling til. Gymnasierne bliver, som Tesfaye selv understreger, fuld af nye typer gymnasielærere, såsom politifolk, farmaceuter, sygeplejersker og så videre. Det er selvfølgelig professionsperspektivet, som sender disse nye lærere ind på gymnasierne. Hertil kommer, at obligatoriske fag som dansk og engelsk på epx skal foregå på C­niveau, og hvem siger, at det bliver universitetsuddannede undervisere, der skal stå for det? Har disse lærere overhovedet de pædagogiske kvalifikationer til at løfte opgaven, og vil det ikke i højere grad blive en sag for folkeskolelærere, som har fået ekstra kurser i epx­pædagogik? Samlet set bliver det sandsynligvis lærere med meget forskellige faglige og uddannelsesmæssige forudsætninger (og lønforhold), der kommer til at befolke de nye gymnasie­campusser. Det bliver derfor noget af en opgave, men en uhyre vigtig én af slagsen, at skabe en organisationskultur på dette grundlag.

En anden vej?

Man kan og skal stille mange kritiske spørgsmål til regeringens reformforslag. Det bliver man simpelthen nødt til, for som det altid er med politiske udspil, kan regeringen selv kun levere en glat retorik, der fremhæver det positive og skubber det problematiske og modsætningsfulde væk. Nogle af ovennævnte spørgsmål finder man forhåbentlig gode løsninger på, men det gør man jo kun ved at adressere dem. Andre spørgsmål har mere karakter af en advarsel om, at den nye reform, som præsenteres

som løsningen på tingene, kan gå hen og blive problematisk. Toget er sandsynligvis allerede kørt – men der kommer jo nok et utal af justeringer af Tesfayes reform i årene efter 2030, hvor der bliver lejlighed til at vende tilbage til kritikpunkterne.

Måske kunne ministeren have gjort det mere overskueligt for sig selv. Man kunne have lavet et reformudspil, hvor der blev lagt op til flere studieretninger med en yderligere blanding af teori og praksis på stx. Her ville der – og det bliver der måske også i hans konstruktion – være fin plads til flere linjer inden for det htx, der nu skal nedlægges. Man kunne i denne forbindelse se nærmere på elevernes afslutningskarakterer fra folkeskolen som adgangsbillet til forskellige studieretninger. For som mange af os, der engang har gået i gymnasiet, ved, så er det jo ikke sådan, at fordi man er god til nogle fag, så er man det nødvendigvis i alle. Man kunne på stx have design­, teknologi­ og miljø­retninger med en høj grad af praksisfaglighed, for værksteder kunne også være sundt for stx­skoler, hvor et ’højt’ teoretisk niveau som sagt kun står i modsætning til praksis for den, der tænker forbindelsen mellem at vide og at gøre på en forkortet måde.

Hf, som allerede er gearet i forhold til de mellemlange videregående uddannelser, kunne videreudvikles, så den rummede fagpakker rettet mod erhvervsuddannelserne, og her ville bygningen af værksteder og så videre som rum for praksislæring også være vigtig. På den måde kunne man videreudvikle et gymnasium med plads til en yderligere differentiering i forhold til faglige niveauer, som der rigtignok er brug for. For jeg er enig med Tesfaye i, at det skal være muligt for dem, der elsker for eksempel fysik eller litteratur, at gå på mere homogene hold, ligesom jeg er enig i, at et mere tydeligt professionsperspektiv er vigtigt for andre unge. Hvad angår den gruppe af unge, som er skoletrætte og i det hele taget trætte af pædagogiske institutioner og hjælpsomme lærere, skal der måske en endnu mere radikal pædagogik til end den, der foresvæver Tesfaye i det elevkludetæppe, der kommer til at hedde epx.

Måske er der en bedre måde at fjerne storken på end ved at trampe hele kornmarken i stykker. 1

GRIBENDE DRAMA OM DEN TYSKE ANTINAZISTISKE MODSTANDSBEVÆGELSE. BASERET PÅ VIRKELIGE HÆNDELSER.

UNDERVISNINGSMATERIALE PÅ: WWW. ANGELFILMS.DK KONTAKT DIN LOKALE BIOGRAF FOR VISNING.

Du har så meget på hjerte. Skal du ikke stille op til valg? Jeg kan li’ din tankegang.

Vil du være med til at støtte initiativer, der fremmer fællesskabet i dit lokalmiljø? Som medlem af Lærerstandens Brandforsikring kan du stille op som delegeret og gøre en forskel sammen med 70 andre medlemmer, der tænker med hjertet og hjernen ligesom dig. Som delegeret får du stor indflydelse i LB Foreningen, som ejer Lærerstandens Brandforsikring og passer på over 440.000 danskere på tværs af flere faggrupper. Lyder det som noget, du kan se fornuften i? Så læs mere om, hvordan du stiller op på lbforeningen.dk. I fornuftigt selskab

ANMELDELSER

Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.

vGrundbog af høj klasse – fagligt og pædagogisk

Fag Samfundsfag

Titel Vores samfund

Forfattere Peter Brøndum

og Marie Berg Carlsen

Forlag Columbus

Vurdering j j j j j j

Anmelder Benny Jacobsen

Underviser i samfundsfag og tysk

Vores samfund er en nyskrevet grundbog til C-niveauet og henvender sig til alle de gymnasiale uddannelser. Konklusionen først: Overtegnede føler sig overbevist om, at denne grundbog kommer til at ligge i rigtig mange elever og kursisters tasker. Der er flere grunde hertil. For det første: Den tematiske opbygning med fire velvalgte temaer: ‘Ulighed og velfærd’ (social ulighed bliver i højere og højere grad et grundvilkår i vores hverdagsliv),

‘ungdomsliv og trivsel’ (vi er vel alle narcissister, og mistrivsel er udbredt), ‘demokrati og magt’ (demokratiet er udfordret på forskellige parametre), ‘økonomi og klimakrise’ (er de medeller modspillere?).

For det andet: De to forfattere har generelt ramt et sprogligt niveau, der balancerer fint mellem et fagsprog og hensynet til læsernes forkundskaber.

For det tredje: Bogen har medtaget nye samfundsfaglige teorier og aktuelt stof inden for hoveddisciplinerne. Og endelig for det fjerde: Det er en smukt designet bog med mange velvalgte og nytænkte figurer og illustrationer.

Efter disse roser en enkelt torn: Det fjerde tema om økonomi og klimakrise er efter anmelderens mening lidt for konformt. Der bruges mange sider på at forklare markedssamfundet, de økonomiske sammenhænge og økonomiske mål. Først i den sidste tredjedel af temaet når vi frem til vor tids væsentligste spørgsmål: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? Det synes i skrivende

stund at være afgørende at belyse dette spørgsmål, og derfor kunne det have været gavnligt at strukturere hele temaet om dette spørgsmål.

Som det sig bør i disse tider er der suppleret med podcasts, videoer, forløbsplaner, øvelsesopgaver med mere. Dette materiale findes på forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus. dk/vores samfund. Dette materiale indgår ikke i denne anmeldelse. 1

vFremragende fantasifremkaldende tekster

Fag Spansk

Titel Microrrelatos

– argentinsk kortprosa til spansk

Forfatter Kortprosatekster af Ana María Shua, udarbejdet af Viveca Tallgren

Forlag Apuleius’ Æsel

Vurdering j j j j j q

Anmelder Kristina Knappe

Underviser i spansk og dansk på Svendborg Gymnasium

Microrrelatos består af 19 kortprosatekster af den argentinske forfatter

Ana María Shua. De er udvalgt af Viveca Tallgren, som også har lavet gloser, spørgsmål til teksterne og kontekstrelaterede sproglige opgaver. Målgruppen er 3.g og tilsvarende niveauer.

Teksterne behandler lettere absurde begivenheder, der dog alligevel lægger sig så tæt op ad det eksistentielt realistiske, at eleverne kan relatere til de dybereliggende temaer i den enkelte fortælling. Samtlige tekster er rigt gloseret bagerst i bogen og overskueligt opdelt. De forudbestemte, tekstnære spørgsmål kan bruges til både at skabe en forforståelse og en efterbearbejdning af det, eleverne læser, og sammen med gloserne give dem et stillads, der gør det muligt

for dem at få en reel læseoplevelse på spansk. De mere eksistentielle spørgsmål lægger op til, at eleverne sammen med læreren funderer videre over tilværelsen, og disse spørgsmål kan i bedste fald være medskabende til, at dybere samtaler finder sted i klasselokalet på spansk. De kontekstrelaterede, sproglige spørgsmål fungerer glimrende som repetition af kendt grammatik fra 1.g og 2.g.

Det lille bogformat får Microrrelatos til at fremstå som andet og mere end en bog til undervisning. Den signalerer bibliotek, bogreol og lystlæsning, og den vil kunne appellere til den modne side af 3.g­eleverne, der måske efterhånden gerne vil føle, at de har lært så meget spansk, at de kan tage en bog op af tasken og læse den på autentisk spansk. Den følelse, som bogen vækker med sit format, sit indhold og sin opsætning, tror jeg, kan blive værdifuld for den lærer, der gerne vil vise sine 3.g­spanskelever, at vi tager deres sprogudvikling så alvorligt, at vi ‘naturligt’ forventer, at de kan læne sig tilbage, læse og forstå en rigtig bog på spansk.

Og teksterne litterært betragtet?

De er faktisk fremragende fantasifremkaldende og svære at ryste af sig. Der er lagt op til fælles, gode sprog­ og litteraturoplevelser i spansk, og det er faktisk realistisk nok. 1

vOkay – men skal suppleres for at blive rigtig god

Fag Dansk

Titel Brug ordet – en praktisk forløbsbog om taler

Forfattere Sofie Vestergaard Kristiansen og Nis Vraasø

Forlag Danske taler og

Dansklærerforeningens Forlag

Vurdering j j j j q q

Anmelder Lærke Weng Jensen

Underviser i Dansk og samfundsfag på

Frederikssund Gymnasium

Bogen Brug ordet er, som dens undertitel peger på, en praktisk forløbsbog i at skrive og forstå taler, der vil forandre noget. En grundsten i et velfungerende demokratisk samfund er retorikken. Samtale, argumenter, overtalelse, enighed og vinkler er alle med til at udfordre og udvikle den nødvendige sammenhængskraft i et samfund. Den praktiske tilgang betyder, at bogen kun har en smule need to know-teori om trin i taleskrivningen, men mestendels er orienteret mod elevernes egen anvendelsesorienterede skrivning. Det er ikke en bog, der analyserer andres taler, men en, som skal udvikle eleverne og modne dem i deres tilgang til verden. Og det er ganske kærkomment.

De to forfattere har etos i orden, da de også står bag den danske udgave af talefestivalen Nordisk Talefest, foruden at de i øvrigt underviser i taleskrivning. Min erfaring fra Talefest er, at den via seks moduler får eleverne til at skrive en tale, og at der for de flestes vedkommende kommer en velreflekterende tale ud af det.

Både bogen og den nordiske Talefest-konkurrence sigter mod, via en mesterlæretilgang, at lære eleverne at skrive en deliberativ tale, hvor talens sigte er at forandre noget i tilhøreren.

Bogens indhold er reduceringer og nytilskrivninger af materialet på Talefest-hjemmesiden, men nu i en mere afgrænset og overskuelig form.

Bogen er pædagogisk opbygget med forskellige trin i taleskrivningen og fremførelsen, krydret med eksempler på taler i den sidste tredjedel af bogen. Foruden seks taler fra både kendte talere generelt og tidligere Talefest-deltagere er der bagerst links til yderligere 16 taler, som bogen refererer til. Layout er ikke videre inspirerende med et par portrætter, et par stregtegninger og græsgrøn typografi, og jeg finder det direkte fladt.

Bogen anbefaler på side 41, at man gør brug af ekstra materiale på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside og på dansketaler.dk, så basalt set er bogen et analogt og statisk udsnit af noget, der allerede ligger

tilgængeligt online. På hjemmesiden er der masser af videoer af fremførte taler, og det fungerer i sagens natur bedre end kun at læse taler. Herunder også svenske og norske taler, som udgør et kærkomment tilskud til danskundervisningen. Til gengæld er bogen dejlig overskuelig, for eksempel i forhold til at give lektier for, hvor hjemmesiden var mere kringlet i den optik, og der er også noget i tidens vinde, der taler for mere bog og mindre skærm. 1

DRUGHUNTERS 2025

En naturvidenskabelig konkurrence for gymnasieelever

Drughunters er en naturvidenskabelig konkurrence for danske gymnasieelever med biologi, bioteknologi, kemi og/eller matematik på A/B niveau arrangeret af H. Lundbeck A/S i forbindelse med den landsdækkende begivenhed Forskningens Døgn, som finder sted i uge 17.

Formålet med konkurrencen er at give eleverne et spændende uddannelsesforløb, hvor de stifter bekendtskab med hjernen og dens sygdomme og får et indblik i udviklingen af nye lægemidler. Desuden vil vi gerne bruge konkurrencen til at aftabuisere hjernesygdomme gennem diskussioner om emnet hjemme i klasserne.

Konkurrencen

Med fokus på behandling af sygdomme i centralnervesystemet udarbejder Lundbecks forskere opgaver med henholdsvis en biologisk, bioteknologisk, kemisk eller matematisk indgangsvinkel.

Hver klasse vælger én opgave, som skal besvares ved udarbejdelse af en videnskabelig poster. Klassen inddeles i hold af max. 3 elever, som dyster internt. Det bedste hold fra hver klasse har mulighed for at komme med til den store finaledag hos Lundbeck i Valby, hvor de skal præsentere deres poster og dyste mod andre gymnasieklasser fra hele landet.

Opgaverne offentliggøres den 21. oktober 2024 på drughunters.dk

Book en forsker

Som inspiration under forløbet er der mulighed for at booke og få besøg af en forsker fra Lundbeck via foredrag på de deltagende gymnasier. De giver indsigt i de arbejdsformer, der knyttes til arbejdet som forsker samt i hvordan biologiske, kemiske, bioteknologiske og matematiske kompetencer bringes i anvendelse for at løse problemstillinger relateret til udviklingen af nye lægemidler.

Finaledag

Fredag den 25. april 2025 fra kl. 9.00 – 16.00 afholdes finaledagen i Lundbecks hovedkvarter i Valby. På finaledagen vil der foruden postersessioner og mundtlige præsentationer af posterne være foredrag og underholdning.

Scan QR koden for at se mere information og læse om mulighederne for at få besøg af en forsker.

MINDEORD

Mindeord må højst være på 2.200 enheder inkl. mellemrum og skal sendes til gymnasieskolen@gl.org

Bent Olsen

d 1930 –2024

Vi to, som underskriver disse mindeord, har meget godt at takke Bent for. Bent var fagkonsulent i musik – det vil sige fagets ’tovholder’ – dengang i 1970’erne, hvor musikfaget i gymnasiet voksede sig stort, blev moderne og tegnede den nye gymnasiale uddannelse, hvor man i stigende grad kombinerede den historisk-kritiske og den kreative tilgang til sin omverden. Den ’rytmiske’ musik blev et modsvar på den ’klassiske’ kulturs dominans. Og en ny kultur- og socialhistorisk observans trængte sig på i forståelsen af fagets identitet. Gymnasiet blev arnestedet for den nye tænkning – og Bent Olsen blev den

Ole Witt-Hansen d 1946 –2024

I november 2015 holdt Ole et oplæg ved en uddannelsespolitisk konference om dannelse i Landstingssalen på Christiansborg. Det var før dannelse for alvor var blevet genopdaget og gjort til modefænomen. Oles oplæg – under overskriften ‘Uvidenhed er styrke!’ – var vittigt og velformuleret. Med reference til George Orwell leverede han en overdådig kritik af nysprog, reformpædagogik, new public management og andre former for moderne ondskab.

Ole var en egensindig og uforfærdet værdikriger. Og det er fra Gymnasieskolens debatspalter, de fleste garvede gymnasielærere kender hans retorik. I nummer efter nummer

samlende skikkelse i musikfaget, som beskedent og stilfærdigt lod de rigtige ting ske. Han gav plads for nytænkning inden for afgørende sider af sit domæne. Han var sjældent selv på podiet, men var en eminent fødselshjælper i 10-årets faglige og pædagogiske udvikling.

Bent Olsen blev uddannet fra Københavns Universitet med musik som hovedfag og engelsk som bifag. Han fik en lang og glorværdig karriere som underviser i gymnasiet – først på Aurehøj (1958-74), så i Holte (1974-78) og endelig på det nybyggede Allerød Gymnasium fra 1978 til pensionen i 2000. I årene 1973-82 var han Undervisningsministeriets fagkonsulent – en stilling, som han var selvskrevet til som afløser for sin kollega på Aurehøj Gymnasium Gunnar Heerup.

Det er som fagkonsulent, vi især vil mindes Bent. Hans virke som en dygtig

korleder, driftssikker pianist og elsket underviser vil andre fortælle om.

Som fagkonsulent havde Bent et skarpt og sikkert blik for de nye tendenser og de folk, som kunne ajourføre musikfaget.

Som en vigtig side af Bents lederskab skal nævnes hans fine menneskelige egenskaber. Hans trofasthed, hans åbenhed, hans sikre kvalitetssans, hans dømmekraft og – ikke mindst – hans humor. Hvor mange kriser har vi ikke set fordufte takket være Bents afvæbnende humor.

Vi skylder Bent Olsen stor respekt og tak for hans indsats for vores fælles fag – et af gymnasiets vigtigste. Æret være mindet om et fint menneske og en elsket kollega.

Kirsten Dollerup og Finn Gravesen

bidrog han med ætsende kritik af faglighedens forfald og de skiftende pædagogiske vækkelsesbevægelser. Han var en blændende polemiker. Oles mange modstandere i den pædagogiske debat forsøgte at affærdige ham som “reaktionær”. Det var en sandhed med modifikationer. Ole vil blive husket mindst ligeså meget for det, han forfægtede som for det, han haglede ned.

Først og fremmest var Ole en dedikeret og pligtopfyldende lærer med fagene matematik, fysik og datalogi. Lærergerningen var for ham et kald, og han producerede meget af sit undervisningsmateriale selv.

Samspillet med andre faggrupper og den kreativitet, der var plads til i 70’erne og 80’erne, var det, Ole holdt allermest af. Hans trompet blæste liv i lærerorkesteret på Greve Gymnasium, hvor han begyndte sin undervisningskarriere i 1974. Få år

efter begyndte lærebøgerne Elementær Fysik 1, 2 og 3 at udkomme. I første bind finder man følgende opgave: En formodentlig sindsforvirret person springer ud fra toppen af Rundetårn! (frit fald på 36 m)

Hvor mange sekunder varer faldet? b) Med hvilken hastighed (i km/h) rammes fortovet?

Opgaveteksten illustrerer Oles underfundighed, men vidner også om de mørke sider af hans sind, der desværre kom til at dominere hans sidste leveår. Ole døde i sit hjem i Greve den 26. august efter længere tids sygdom. Mange af hans tekster og bøger findes på olewitthansen.dk. Foruden Greve nåede Ole at arbejde på Haslev og Køge Gymnasium.

Mikael Busch, lektor ved Kolding Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse, og Kristine Witt-Hansen, Oles ældste datter.

GØR LITTERATUREN LEVENDE MED ET FORFATTERBESØG

Invitér en forfatter ind i klasseværelset, og giv dine elever et særligt møde med litteraturens verden.

Find inspiration til forfatterbesøg på: kunst.dk/levende-litteraturmoeder

Mød os på

Facebook

På Facebook siden Gymnasieskolen, dækker vi de vigtigste historier for gymnasielærerne. Støt op om siden ved at følge, like og deltage i debatten.

“Status

quo er ikke en mulighed”

Ordene er undervisningsminister Mattias Tesfayes på regeringens uddannelsespolitiske topmøde om epx, hvor jeg deltog. Forinden havde undervisningsministeren tydeligt signaleret åbenhed for at drøfte epx-udspillets indhold i den kommende tid. Ja, ministeren garanterede ligefrem, at der vil ske ændringer af epx-udspillet. Men status quo er altså ikke en mulighed.

Udsagnet er nok tænkt som en løftet pegefinger over for dem, som måtte tro, at kritik bare vil få udspillet til at gå væk. Pegefingeren må ministeren selv stå for, men der er noget fundamentalt rigtigt i, at status quo ikke burde være en mulighed med de udfordringer, vores uddannelser står med i det daglige.

Det er tydeligt, at regeringen har investeret politisk kapital i epxudspillet. Man må forvente, at den vil lægge tilsvarende vægt bag, at udspillet resulterer i forandringer. Regeringen har som bekendt flertal, og det tegner til, at mange af Folketingets partier agter at gå ind i ’realitetsdrøftelser’ om epx.

Ministeren baserer sit udsagn på det faktum, at mindre ungdomsårgange de kommende år i sig selv kommer til at presse det geografisk brede uddannelsesudbud og mængden af ungdomsuddannelser, man kan opretholde, og at mange unge i regeringens optik mangler et relevant erhvervsrettet uddannelsestilbud, hvorfor de er henvist til de mere eller mindre pressede uddannelser, som nu engang eksisterer, men som ikke er målrettet dem.

Der er nok mere i det for regeringen end som så; hele baggrunden for udspillet er som bekendt de politiske ønsker om flere unge med en erhvervsuddannelse – det vil sige arbejdskraftudbud. Men at ministeren ser mod de gymnasiale uddannelser som en central del af en løsning, tænker jeg, vi skal afsøge mulighederne

i – uden på nogen måde at underkende problemerne i epx-udspillet, som det ser ud lige nu.

For der er i skrivende stund meget at være bekymret over ved epx. Konsekvenserne af epx for hf og htx har allerede påkaldt sig opmærksomhed, men alle gymnasiale uddannelser og alle gymnasielæreres hverdag står til at blive påvirket – for det, som regeringen lægger op til, er faktisk den største ungdomsuddannelsesreform i årtier! GL skal og vil – selvfølgelig – påvise de problemer, som epx rummer, og søge at påvirke konkrete elementer. Det står for mig at se ikke i modsætning til at gribe signalet om, at status quo ikke er en mulighed – for der er meget, vi gerne ser ændret ved vores uddannelser. Tænk for eksempel bare på grundforløbet. Og billedet har længe været, at status quo har været den eneste mulighed – med mere og mere pressede institutioner og lærere som følgevirkning.

Det afgørende må være, om vi i afslutningen på de politiske forhandlinger – som muligvis vil vare måneder, og som en klog minister giver os en central rolle i – ender med at kunne tro på de gymnasiale uddannelser og det uddannelseslandskab, som vil tegne sig – med eller uden epx. Det er klart, at ingen i sidste ende er over et folketingsflertal, men læren fra folkeskolereformen i 2013 er forhåbentlig, at hvis denne uddannelsesreform skal lykkes, så skal gymnasielærerne inddrages. Vi skal kunne se reformen reelt rykke i retning af styrkede gymnasiale uddannelser med en faglighed, vi kan stå på mål for, og med bedre arbejdsvilkår. Ellers bliver resultatet ikke engang status quo.

GL’s formand

Tomas Kepler

BREVKASSEN

Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

h UNDERVISNING

Ny ungdoms­

uddannelse –men hvad med grundforløbet?

Regeringen har store planer om at oprette en helt ny ungdomsuddannelse, men hvad med de eksisterende uddannelser og de dele, der trænger til ændringer – for eksempel grundforløbet? Vi har lige afsluttet grundforløbet, og endnu en gang slår det mig, hvor dårligt det fungerer – både faglig og socialt. Er det ikke på tide, at det bliver afskaffet?

sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer

Jo, det er på tide. GL har i mange år arbejdet for, at politikerne ville tage fat og få afskaffet grundforløbet. Og heldigvis har vi nu en formodning om, at der sker noget i den nærmeste fremtid. Hvis regeringens planer om en ny ungdomsuddannelse bliver grundlaget for en politisk aftale på Christiansborg, betyder det, at man også skal ændre en masse eksisterende lovgivning – herunder selvfølgelig gymnasieloven med de overordnede rammer for gymnasieuddannelserne. Vi formoder derfor, at der inden for det næste år åbner sig et vindue for ændringer og justeringer af eksisterende forlig.

Det er desuden GL's ret klare indtryk, at der er god politisk vilje til at afskaffe det nuværende grundforløb,

iARBEJDSTID

Godkendelse af tidsregistrering

På mit lærerværelse er vi begyndt at tidsregistrere efter sommerferien. Jeg kan forstå, at min registrering skal godkendes af ledelsen. Hvad ligger der i det?

sEmilie Koch Helsø, konsulent i GL, svarer

Overenskomsten siger, at din ledelse skal godkende din tidsregistrering mindst fire gange om året, og hvis du har arbejdet mere end din ansættelsesgrad, skal I sammen drøfte, hvordan opgaver og tid passer sammen. Det er ledelsen forpligtet til.

Det kan være, at du med kort varsel er blevet pålagt ekstra opgaver, du har fået to store hold med skriftlighed, hvor forventningen var, at holdene ville være små, antallet af SRP/SRO/EPOvejledninger er højere end antaget, eller måske er du helt ny lærer og skal udvikle en masse nyt undervisningsmateriale, læse op på nye emner og så videre. Det kan også være, at du i en periode er planlagt med en større arbejdsmængde, men at du så på et

ikke mindst af hensyn til elevernes faglige udbytte og sociale trivsel. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har også udtalt til Gymnasieskolen, at man "er nødt til at have en smule respekt for, at de mennesker, der arbejder med grundforløbet, ikke mener, det er gavnligt".

senere tidspunkt skal arbejde mindre og dermed afspadsere.

Ledelsen har ret til at fordele arbejdet, men også pligt til at lede det – og her er det vigtigt, at ledelsen er med til at rammesætte en dialog om arbejdets omfang, og at I får talt om, hvorvidt der skal tilpasses i din opgaveportefølje, om der skal ske en ændring i den måde, arbejdet bliver udført på, eller om de timer, der er blevet leveret, kan tilpasses senere i normperioden.

Morten Bayer & Emilie Koch Helsø

GL EFTERUDDANNELSE

Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.

Portfoliodidaktik –styrkelse af skriftlige kompetencer i en tid med AI

3 TID OG STED

Kurser afholdes

den 20. november 2024 i Nyborg

3 UDBYDER

Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Hvordan løfter vi alle elever?

S. 60

3

TID OG STED

Kurset afholdes den 14. januar 2025 i København V

7 UDBYDER GL

Mange elever og lærere oplever udfordringer med AI i forbindelse med skriftlige opgaver og evaluering. Udfordringerne omfatter både elevernes kritiske brug af AI og bedømmelse af opgaver. Formativ evaluering fylder meget i gymnasiedidaktikken, men hvorfor er der mindre fokus på portfoliodidaktik, som netop styrker læringsprocessen og skriveudviklingen? Portfolio giver eleverne mulighed for at træne skriftligt, udvikle forskellige perspektiver og forberede sig på eksamensgenrer. På dette kursus

introduceres du til portfoliopædagogik og konkrete værktøjer til portfolioforløb samt strategier for skriveøvelser og feedback, så du kan designe et portfolioforløb til din undervisning.

Hvordan kan undervisning virkelig løfte både stærke og udfordrede elever? På dette kursus deler modtageren af Politikens Undervisningspris, Novo Nordisks Gymnasielærerpris og H.C. Ørsted Medaljen sine erfaringer med, hvordan man kan gøre netop det – i alle fag. Kurset fokuserer på elevernes faglige udfordringer og hjernens funktion. Du lærer nye, effektive måder at træne mundtlighed, skriftlighed og begrebsforståelse på. Der er konkrete redskaber til at visualisere fagbegreber, bruge billeder,

tegneserier og øge koncentrationen. Kurset inkluderer et hæfte med alle redskaberne, så du straks kan anvende dem i din undervisning. Redskaberne kan anvendes i alle fag og kræver kun et minimum af forberedelse.

Søvnkursus i biologi

3 TID OG STED Kurset afholdes den 21. januar 2025 i Odense C

7 UDBYDER GL-E

Over halvdelen af unge mellem 16 og 24 år har søvnunderskud, hvilket påvirker koncentration, hukommelse og øger risikoen for sygdomme. Søvn får større opmærksomhed i samfundet, og spørgsmål som "Hvad sker der, når vi sover?" og "Hvordan påvirker manglende søvn kroppen?" er centrale i kurset Søvn. Kurset dykker ned i søvnens biologi og er målrettet lærere, der vil

undervise i emnet eller vejlede SRP’er. Der gives viden om søvnens påvirkning på sundhed samt materialer som undervisningsplaner og slides.

Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel

3

TID OG STED

Kurset afholdes den 22. januar 2025 i København K

7 UDBYDER

GL-E i samarbejde med Danske Gymnasier

Hvordan kan vi styrke klasseledelsen og sikre bedre trivsel og fællesskab i undervisningen? På dette kursus får du konkrete pædagogiske og didaktiske værktøjer til netop det. Måske har du oplevet, at din klasseledelse ikke var nok i klasser med dårlig trivsel eller med elever, der havde det svært. Forskningen peger på mange årsager til dårlig trivsel som for eksempel manglende studiekompetencer, koncentration og mundtlig deltagelse. Hvordan kan vi så strukturere samtalen i klassen og støtte elevernes fordybelse? Kurset fokuserer på at finde svar på disse spørgsmål ved hjælp af anerkendte metoder fra udviklingspsykologien, som opstiller klare

pejlemærker for god undervisning. Du får indsigt i, hvordan undervisningssituationer kan analyseres og håndteres ved hjælp af en dynamisk matrix, der hjælper med at skabe kontakt og styre samtaler, også når de bliver følelsesmæssigt udfordrende. Derudover får du ny viden om unges trivsel i dag, metoder til at analysere din klasse, redskaber til at arbejde direkte med klassens trivsel og konkrete forslag til bedre klasseledelse.

Tegn det selv – og skab bedre og sjovere læring

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 23. januar 2025 i Odense C

7 UDBYDER

GL-E

Bliv klar til seksualundervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 5. november 2024

i Odense C

7 UDBYDER

GL-E

Medlemskonference:

Kvalitet i en undervisningspraksis med digitalisering og kunstig intelligens

3 TID OG STED

Kurset afholdes

den 4. december 2024

i Nyborg

3 UDBYDER GL

Tegning er både sjovt og berigende i undervisningen. Visuelle elementer skaber positiv opmærksomhed, motiverer eleverne og hjælper med at skabe struktur og engagement. I en digital hverdag er det også en god mulighed for at arbejde analogt. Alle kan lære at tegne – det handler om at understøtte formidlingen, ikke om at tegne perfekt. På kurset lærer du enkle tegneteknikker og skabeloner, som du kan

bruge i din egen undervisning. Lad eleverne tegne med, og grib chancen for at skabe noget uden skærmene for en dag. Kurset veksler mellem korte inspirationsoplæg og praktiske workshops med masser af hands on. Du lærer enkle tegneteknikker og får skabeloner, som du kan bruge direkte i din undervisning, samt inspiration til at lade eleverne tegne med.

Gymnasier arbejder på at implementere det nye lovkrav om obligatorisk seksualundervisning, men hvordan organiseres det?

Hvem underviser, og hvordan skaber man tryghed for både lærere og elever i emner som grænser, samtykke og kønsidentitet?

Dette heldagskursus henvender sig til gymnasielærere, der ønsker inspiration og konkrete redskaber til at sikre effektiv

seksualundervisning. Kurset giver hjælp til at håndtere det tværgående kompetenceområde i seksualundervisning med fokus på integration i både faglig og tværfaglig undervisning samt fremme af trivsel og dannelse.

Digitaliseringen påvirker, hvordan vi som lærere udfører vores daglige arbejde. Fra kunstig intelligens, der udfordrer vores syn på lærer- og elevrollen, til nye digitale værktøjer, der ændrer måden, vi underviser og engagerer eleverne på. Digitaliseringen udfordrer pædagogik og didaktik og kræver vores opmærksomhed og aktive deltagelse. Derfor inviterer GL og DLF dig, som er medlem af en af de to, til en vigtig konference, hvor vi sammen dykker ned i

spørgsmålet: Hvordan sikrer vi høj kvalitet i undervisningen, når den digitale udvikling stormer frem?

DEN FEDESTE STUDIETUR

I HJERTET AF KØBENHAVN

Giv din gymnasieklasse en studietur, der sparker r...!

Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere studieturen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi skræddersyer jeres ophold, så det passer helt efter jeres ønsker - og skulle I have behov, hjælper vi også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere.

TIP! Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris. Send os en mail.

VI ANBEFALER! En rundtur med vores samarbejdspartner Gadens Stemmer. gb@cphhostel.dk

Med bus, tog eller fly på studietur

Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget

Personlig rejsekonsulent

Skræddersyede pakkeløsninger

Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin

3 dage/ 2 nætter

Krakow

5 dage/4 nætter

Paris

6 dage/3 nætter

Athen

5 dage/4 nætter

Få et gratis tilbud:

group@benns.dk

fra kr. 1.175,-

fra kr. 2.395,-

fra kr. 2.950,-

fra kr. 3.198,-

Find flere destinationer

STUDIETUR PÅ DEN FEDE MÅDE

Skal turen gå til Berlin, Barcelona eller måske New York?

Find jeres næste studietur og få et gratis tilbud her

Studierejser i foråret 2025

Restpladser og tilbud

Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!

Vi svarer hovedparten af forespørgsler indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Se alle restpladser:

Ring til os på 70 22 88 70 eller send en mail til info@ alfatravel.dk.

Athen uge 13,18

Barcelona uge 13,14

3.198

Rom uge 11,12,14,15

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Lissabon uge 11,12,13

Morten, Christian, Brian og Sanne

Ring til os direkte:

”Vi vil uden tvivl benytte os af jer en anden gang.

Tak for samarbejdet!”

- Tilbagemelding fra en af de grupper, vi har sendt afsted på studietur

Skolerejser & studieture

100% skræddersyet

Personlig betjening

eurotourist.dk • Tlf. 98 12 70 22

Mød os på

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

STUDIETURE

Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.

Kort sagt alle former for ungdomsrejser.

Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.

Priseksempler på studieture

DUBLIN fra kr. 3.095,-

BRUXELLES fra kr. 1.695,-

BARCELONA fra kr. 2.995,-

KRAKOW fra kr. 2.260,-

ATHEN fra kr. 3.185,-

GDANSK fra kr. 1.960,-

Vi arrangerer studieture overalt i Europa

ULULA

- NØGLEN TIL

LATINSK

GRAMMATIK

Jo Hermann

RAMMATIK TIL LATIN C

Ulula – grammatik til latin C byder på en klar og koncis vejledning i latinsk grammatik, som eleverne har lige ved hånden.

Med Ulula har forfatteren Jo Hermann skrevet en bog med et passioneret ønske om at støtte eleverne i deres første dyk ned i latins univers.

Det klare mål er at give eleverne mod på at kaste sig ud i oversættelse og fortolkning af latinske tekster og forme deres egen forståelse af en sprogtradition, der har beriget vores verden så meget.

Ulula er en grammatikbog og et opslagsværk, der effektivt og i letforståeligt sprog viser vejen igennem den grammatiske jungle af endelser, bøjningsskemaer og syntaktiske finesser.

Køb bogen her

Af Jo Hermann

Papirbog 159,00 kr. ekskl. moms