Har du ekstra penge på kontoen, kan det være en god idé at indbetale til en ratepension inden nytår.
Dermed polstrer du din pensionsopsparing, og samtidig kan det give dig et skattefradrag.
I år kan du få skattefradrag på op til 63.100 kroner, hvis du indbetaler dem til en ratepension.
Sidste frist for indbetaling er 29. december 2024
Læs meget mere på akademikerpension.dk/indbetal
NYHED
S. 4 Leder
Usikkerheden spøger –men jul trods alt...
S. 6 Nyhed
I 2025 begynder kampen om fremtidens institutioner
S. 7 + 21 + 36
Gymnasieskolen.dk
Uddrag af de seneste nyheder samt debatog blogindlæg
S. 8 Tema
Mødekultur
S. 22 Udsyn
“Epx får brug for et stærkt dannelsesprojekt”
S. 29 Lærerliv
“Det er hårdt at give og give – så jeg har skruet lidt ned”
S. 30 Udfordret
Hf-lærere frygter for både egen og elevers fremtid
S. 38 Anmeldelser
S. 42 Kronik
S. 46 GL’s sider
KRONIK
Epx ligner en uddannelsesmæssig enhjørning
I 2025 begynder kampen om fremtidens institutioner 42
UDFORDRET
Hf-lærere frygter for både egen og elevers fremtid
UDSYN “Epx får brug for et stærkt dannelsesprojekt”
TEMA
Gode møder er en del af et godt arbejdsmiljø
S. 4
Forside: Creative Zoo | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt
Fagpressens Medie
Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 15. januar 2024.
Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk |
• Johan Rasmussen, johan@gl.org
• Ida Abildtrup, iab@gl.org |
Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk |
Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes
Lærerforening |
Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org
• Tina Rasmussen, tina@gl.org
• Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org
Der er ikke noget at sige til, at regeringens oktober-udspil til fremtidens gymnasium med nyheden epx siden har fyldt meget i både diverse spalter og medier, men også i gymnasielærernes hoveder.
I skrivende stund er der fortsat massiv usikkerhed om, hvad indholdet af den nye uddannelse bliver. Børne- og undervisningsministeren har dog gang på gang understreget, at epx er en gymnasieuddannelse, og at indholdet og undervisningen dermed bliver på gymnasialt niveau.
Det betyder samtidig, sagde Mattias Tesfaye blandt andet på GL’s repræsentantskabsmøde i sidste halvdel af november, at der fra hans synsvinkel er et ganske godt beskæftigelsesmæssigt perspektiv for gymnasielærere i fremtiden, når der således skal endnu flere elever i gymnasiet, og behovet for lærere øges.
Man kan selvfølgelig håbe, at den analyse holder. Problemet er dog stadig, at vi ikke kender indholdet og fagene. En del af de nuværende gymnasielærere ved derfor ikke, om de er købt eller solgt, når reformen efter planen implementeres om lidt mere end fem år fra nu. Det gælder i øvrigt også eksempelvis hf- og VUC-lærerne.
Et yderligere tvivlsspørgsmål, hvad antallet af job angår, er, at reformen skal implementeres midt i en demografisk krise, hvor årgangene falder. Vi skal faktisk helt hen mod slutningen af næste årti, før årgangene efter beregningerne er i gymnasiealderen – og ikke engang det kan vi være sikre på; det kræver, at befolkningen gør sit ‘hjemmearbejde’!
Alt det ovennævnte kan komme til at spille ind på de næste overenskomster. Det er en anden diskussion, som vi imidlertid snart skal i gang med – GL’s repræsentantskab skal vedtage kravene til de næste forhandlinger, i 2026, på mødet i begyndelsen af marts. Altså lige om lidt.
Foreløbig kan du på gymnasieskolen.dk læse en helt masse om reformudspillet, og i dette blad kan du blandt andet læse både Udsyn og Kronik om dannelsesbegreber og mulighederne for det nye reformudspils succes i praksis. Du kan også læse et tema om mødekultur. Vi skal jo ikke glemme, at der er en dagligdag ude på skolerne – det vil der også være de næste fem år.
Jeg vil ønske alle medlemmer og læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Morten Jest Chefredaktør
idé
Vi er altid på udkig efter idéer til nye udgivelser eller forslag til revidering af eksisterende.
Ligger du inde med en god idé – eller er du blot nysgerrig på forfatterarbejdet generelt ?
Så skriv til systime@systime.dk
Dialog proces
Fremtidens institutioner er noget af det første, som skal falde på plads efter en politisk aftale om epx, siger børne- og undervisningsministeren.
Den nye gymnasiale uddannelse, epx, skal først byde velkommen til nye elever i 2030. Men allerede i 2025 begynder en proces, som direkte eller indirekte vil få indflydelse på den enkelte lærers hverdag.
I denne vinter vil der efter planen komme en politisk aftale om epx. Det er i hvert fald børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) ambition og plan. Noget af det første, som sker derefter, er at finde ud af, hvor eleverne skal gå på epx og de andre gymnasiale uddannelser.
”Jeg vil kraftigt opfordre til, at man i de små provinsbyer finder sammen med de andre skoler i byen og etablerer et fælles ungdomsmiljø,” siger Mattias Tesfaye om tiden efter en politisk aftale.
Fusioner og campusser
Regeringen ønsker, at mindre byer kun har én institution, som udbyder epx, stx, hhx og htx. Et af de væsentligste argumenter for at lave en ny uddannelse, har for ministeren været at undgå, at små gymnasier lukker, når ungdomsårgangene bliver mindre frem mod 2035. Næsten alle unge i de mindre provinsbyer skal gå ind ad den samme hoveddør og derefter tage forskellige uddannelser, når de går videre ind i klasselokalerne.
Flere fusioner og campusser vil derfor blive plottet ind på Danmarkskortet allerede i 2025 og 2026.
”Vi har politiske intentioner om, at der skal være et konsolideret uddannelseslandskab i hele landet. Jeg vil ikke afvise, at der kan være behov for, at ministeriet enkelte steder griber lidt mere håndfast ind for at leve op til intentionerne,” siger Mattias Tesfaye.
” Med epx skal der udføres mere gymnasial undervisning.
I første omgang skal der dog landes en aftale om en epx og en ny samlet institutionslov blandt Folketingets partier.
”Jeg forestiller mig, at vi laver en rammeaftale med nogle byggeklodser, og derefter vil der komme nogle delaftaler,” forklarer Mattias Tesfaye.
Hvem får lov til at udbyde epx?
Regeringen har sagt, at den nye epx-uddannelse kan komme til at ligge på nuværende gymnasier eller på erhvervsskoler. Hvis et gymnasium skal have lov til at udbyde epx, skal det sandsynliggøres, at der kan skabes et erhvervs- og professionsrettet
didaktisk miljø med blandt andet værksteder. Og erhvervsskolerne skal vise, at de kan skabe et godt ungdomsmiljø til de nye elever.
Mattias Tesfaye anerkender, at processen med at opbygge et nye institutionslandskab på Danmarkskortet vil skabe usikkerhed for mange lærere.
”Jeg kan godt forstå, at man ønsker en afklaring hurtigt. Men vi har også dårlige erfaringer med at træffe for vidtgående beslutninger for hurtigt på uddannelsesområdet. Men i 2025 vil der være meget mere afklaring om institutionslandskabet,” siger Mattias Tesfaye, der dog ikke vil love, at det i løbet af 2025 overalt i landet står klart, hvem der skal udbyde epx i 2030. Men ministeren understreger, at der også i fremtiden bliver brug for mange gymnasielærere.
”Med epx skal der udføres mere gymnasial undervisning. Jeg kan dog ikke love, at man kan vide, hvilken matrikel man skal gennemføre den undervisning på, eller fra hvilken arbejdsgiver man får tilsendt sin lønseddel,” siger Mattias Tesfaye. 1
Uddrag af de seneste nyheder
For mange unge vælger en samfundsfaglig studieretning. Udsagnet står sort på hvidt i regeringens udspil om fremtidens ungdomsuddannelser, som blev præsenteret i forrige måned.
Regeringen vil derfor overveje ændringer af studieretningen samfundsfag/engelsk, står der videre i udspillet. Ingen andre studieretninger er nævnt i udspillet.
”Jeg bliver lidt bekymret, når jeg over hele landet hører studieretningen blive omtalt som slackerlinjen. Jeg bliver særligt bekymret, når jeg møder elever, som har valgt linjen, fordi de virkelig gerne vil samfundsfag og Shakespeare, men har oplevelsen af, at klassekammerater ikke har tilvalgt den, men snarere fravalgt andre linjer,” siger børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
De faglige foreninger for både samfundsfag og engelsk er meget kritiske over for, at elevernes valg af studieretningen samfundsfag/engelsk så specifikt bliver gjort til et problem i et politisk udspil fra regeringen.
”Jeg synes, det er vildt. Det minder om smagsdommeri, at en minister så specifikt tager fat i en enkelt studieretning,” siger Rasmus Tranegaard Andersen, som er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS) og underviser på Aarhus Katedralskole. 1
”Regeringens karaktermur rammer hårdt og skævt.”
Tomas Kepler, formand Gymnasieskolernes Lærerforening
Fra artiklen Elever strejkede i protest mod reformudspil
Med papskilte og slagsange gik gymnasieeleverne gennem byen den 11. november. Målet var Christiansborg Slotsplads, hvor de ville vise deres utilfredshed. På nogle skoler havde eleverne lukket lærerne inde på lærerværelset, mens andre elever mere stille var smuttet i en pause.
Strejken var organiseret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), som havde sat fokus på spareplaner og et stigende karakterkrav fra 5 til 6 for at komme ind på det eksisterende gymnasium, når regeringens udspil til ungdomsuddannelser efter planen skal træde i kraft i 2030.
Joachim Ekstrand Federspiel, som er forperson for DGS, talte til gymnasieeleverne på Slotspladsen.
”Det er vores fremtid, der er på spil, og vi kan ikke lade dem inde på Borgen bestemme alene,” sagde han. 1
“Lærerne skal råbe ’pseudo’, hver gang en opgave er spild af tid”
Psykolog Dorthe Birkmose er dybt bekymret. Den måde, som gymnasielærere beskriver deres arbejdsliv på i en ny undersøgelse, er alt andet end positiv. Den bør ifølge hende få advarselslamperne til at blinke rødt både ude på skolerne og blandt politikerne.
Hun har beskæftiget sig med moralsk stress i mange år og har set, hvordan netop den form for stress er blevet et stigende problem blandt pædagoger, lærere og andre ansatte i velfærdssektoren.
”Undersøgelsen viser, at gymnasielærerne har en dyb faglig frustration over, at de ikke kan få lov til at gøre deres arbejde ordentligt. Den giver et tydeligt billede af, at der er moralsk stress på landets gymnasier, ligesom der er på de øvrige velfærdsområder,” siger Dorthe Birkmose.
Mens den gængse form for stress opstår, når der er en ubalance mellem krav og ressourcer og mellem restitution og overpræstation, så rammer moralsk stress, når man som fagperson føler, at man ikke kan udføre sit arbejde på en måde, som man kan stå inde for og være stolt af.
”Når man gang på gang må gå på kompromis med sin faglighed og sine værdier, bliver man ramt af meningsløshed og dårlig samvittighed,” fortæller Dorthe Birkmose. 1
Mange møder består primært af informationsdeling og kunne erstattes af en skriftlig opdatering. Det svarer halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse. Mødeforsker kalder det et levn fra gamle dage.
”Overvej, om man ikke bare kan droppe mødet.”
Sådan lyder første anbefaling fra mødeforsker Ib Ravn til ledere, der vil indkalde til store møder med alle skolens medarbejdere.
“Det er supervanskeligt at fastholde 60 til 100 menneskers opmærksomhed. Derfor ender det ofte med at blive informationsmøder, og de er sjældent gode,” forklarer Ib Ravn, der er lektor i organisatoriske videnprocesser på DPU, Aarhus Universitet.
Det lader til, at gymnasieledelser godt kan bruge anbefalingen. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har udført, svarer 65 procent af lærerne, at der primært er fokus på informationsdeling på de møder, som de deltager i mellem ledelse og lærere. 49 procent af lærerne svarer, at møderne er spild af tid og kunne erstattes af en skriftlig opdatering.
“Store informationsmøder er et levn fra gamle dage, hvor ledelsesgangen var et lukket område, som der kom meget lidt information ud fra. Men i dag er de ikke nødvendige i samme grad, da arbejdspladser er mere åbne, og viden kan sive ud til medarbejderne ad forskellige kanaler. På trods af det er der alt for meget orientering til moderne møder, hvor folk bare sidder med blanke øjne og ikke lytter,” siger Ib Ravn.
Det er hans erfaring, at ledere typisk vælger orienteringspunkter, fordi det er lettere for dem end at skulle skrive det ud til medarbejderne.
Ib Ravn giver som eksempel, hvordan ledelsen på en skole kan finde på at læse op fra en lang powerpoint.
“Der kan være 12 forskellige punkter, og hvis man er heldig, så er måske to af punkterne relevante for en. Så har man måske reelt kunnet bruge fire minutter af den halve time, som oplægget tager. Det er spild af alles tid,” siger han.
Hvis en ledelse vurderer, at det er strengt nødvendigt at oplyse om et omfattende emne, så foreslår Ib Ravn, at man kun bør nævne et par af punkterne og henvise til, hvor man kan finde mere information.
“Som leder bør du tage det på din kappe ikke at spilde alles tid. Hvis man skærer et oplæg ned fra 30 til 10 minutter for 80 medarbejdere, så vinder man 20 minutter gange 80 – det er godt 26 timer. Derfor bør man altid overveje, om informationen er ‘nice to know’ eller ‘nice to say’,” påpeger Ib Ravn.
Han anbefaler, at ledere i højere grad anvender intranet eller mails til informationer til medarbejderne eller eventuelt indtaler en besked til dem.
Inaktive og kedelige møder Gymnasieskolen har sendt spørgeskemaundersøgelsen til 3.056 gymnasielærere – 12 procent har svaret på den.
Godt halvdelen af lærerne i undersøgelsen svarer, at de i
ANTAL MØDER PÅ EN GENNEMSNITLIG MÅNED
HOLDNING TIL ANTALLET AF MØDER
Passende: 53%
For mange: 45%
For få: 2%
Gymnasieskolen har sendt en spørgeskemaundersøgelse til 3.056 medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening. 12 procent har svaret på den.
gennemsnit deltager i 0-5 møder i løbet af en måned. 33 procent svarer 6-10 møder, 8 procent angiver 11-20 møder, og 4 procent deltager i 21-30 møder om måneden.
61 procent af lærerne svarer, at de indimellem deltager i unødvendige møder, 19 procent svarer ofte, og 20 procent mener ikke, at de deltager i unødvendige møder.
Erhvervspsykolog og organisationskonsulent Camilla Raymond kan godt genkende, hvordan lange informationsmøder kan give medarbejdere en følelse af, at deres arbejdstid bliver ædt op af unødige møder. Hun peger dog på, at informationsmøder indimellem kan være nødvendige.
“Som medarbejder er man en del af en organisation, der nogle gange har brug for, at alle sidder med og hører det samme – også selvom det måske ikke har direkte indflydelse på ens hverdag. Men hvis man har svært ved at se formålet, så synes jeg, at man som medarbejder skal spille den tilbage til ledelsen og sige: ‘Jeg vil gerne deltage i det møde, men jeg har simpelthen brug for at kende formålet, agendaen, og hvad I forventer, at jeg skal bidrage med’,” siger Camilla Raymond og uddyber:
“Det kan hjælpe ledelsen til at blive skarpere på mødets agenda. Hvis formålet er uklart, så kan det
være, at man ikke skal tage medarbejdernes tid. For ledelsen har en opgave i at være meget tydelig omkring mødernes formål.”
Hun mener dog, at det er o.k. at afholde nogle møder indimellem, hvor det primært handler om at give medarbejderne en masse information.
“Men man skal bare være bevidst om, at informationsmøder som udgangspunkt er inaktive og ret kedelige, så de skal være korte. Jeg synes, der er en generel tendens til at holde for lange møder med for få pauser. Det skal desuden være helt tydeligt, hvad medarbejderne skal bruge informationen til,” siger Camilla Raymond.
Hun foreslår, at man som leder spørger sig selv, om informationen lige så godt kunne være delt i en mail eller et nyhedsbrev.
“Det kan jo godt være, at man som leder har brug for at gøre plads til nogle afklarende spørgsmål, der betyder, at det derfor ikke egner sig til at blive informeret skriftligt om. Men så skal ledelsen begrunde det og vise, at der er behov for, at alle sidder med,” tilføjer Camilla Raymond.
Den største udfordring ved lærermøderne er, at de er blandt ligestillede kolleger, der ikke har mandat til at agere mødeleder.
Camilla Raymond, erhvervspsykolog
Lærerne vurderer generelt møderne mellem lærerne mere positivt end overnævnte møder med både ledelse og lærere. Lærermøderne bedømmes i højere grad relevante for den enkelte lærers undervisning. Flere lærere svarer desuden, at der i højere grad er klare mål og formål for lærermøderne end for møderne, hvor ledelse og lærere deltager.
Nogle af lærernes fritekstsvar i undersøgelsen fortæller dog også om “ufatteligt meget spildtid” og mangelfuld mødeledelse til lærermøderne.
I Camilla Raymonds arbejde med forskellige gymnasier er hun stødt på en del lærere, der synes, at lærermøder – for eksempel faggruppemøder – kan være ‘trælse’, fordi det er de samme tre-fire lærere, der hele tiden snakker.
Ib Ravn, mødeforsker, DPU
LÆRERE, DER DELTAGER I
Indimellem: 61%
Nej: 20%
Ofte: 19%
MØDER OVERLAPPER MED UNDERVISNING
“Jeg har observeret nogle interessante fagkampe, som gør møderne kedelige for nogle lærere og spændende for andre. For mig at se er den største udfordring ved lærermøderne, at de er blandt ligestillede kolleger, der ikke har mandat til at agere mødeleder eller træffe beslutninger,” siger Camilla Raymond og uddyber:
“Det kan resultere i, at lærerne cykler lidt rundt om den samme diskussion uden at tage en endelig beslutning, og folk gentager sig selv i en uendelighed.”
Taletid fordeles ligeligt
Ib Ravn har set lignende udfordringer.
“Til kollegiale møder kan der være en følelse af, at alle har ansvar for mødet, men det betyder ofte, at ingen sætter sig for bordenden og påtager sig rollen som mødeleder. Det resulterer ofte i spredt snak, og at nogle få taler meget, og andre ikke får mulighed for at sige så meget,” siger han.
Derfor er det vigtigt at have en mødeleder, der har ansvaret for samtalen til mødet, forklarer Ib Ravn. Mødelederen skal styre samtalen og sikre, at taletiden bliver nogenlunde ligeligt fordel.
“Der er jo altid nogle, der markerer mere end andre til et møde, og der kan være en tendens til at anskue et møde som et demokrati, hvor alle skal have mulighed for at sige alt, hvad de har på hjerte. Men et møde er ikke et parlament, men et udviklings- og læringsrum, hvor vi sammen skal blive klogere og tage nogle beslutninger sammen,” understreger Ib Ravn.
Mødelederen skal vurdere hver eneste sætning, der bliver sagt, og sikre, at man forbliver inden for emnet.
“Det kan være ret grænseoverskridende og svært for mange mennesker, fordi man skal kunne stoppe en, der trækker samtalen et andet sted hen. Det skal naturligvis ikke gøres ved at sige: ‘Nu tror jeg, din taletid ovre’, men i en anerkendende og inkluderende tone skal mødelederen have samlet op og ført samtalen tilbage på sporet. Fokus er hele tiden, om det er noget, som fællesskabet kommer til at blomstre og udvikle sig af. Og til sidst skal mødelederen være i stand til at samle synspunkterne i en slags tragt, hvor det er muligt at konkludere,” fortæller Ib Ravn.
“Gør man ikke det, kan samtalen til mødet stikke i syv forskellige retninger og ende med, at man på grund af tidsmangel må sige: ‘Så er det emne vist uddebatteret’. Men når der ikke er samlet op, så kan det virke uforløst, og folk er i tvivl om, hvad der blev besluttet,” siger Ib Ravn.
Møder i pauser
Mange lærere svarer i undersøgelsen, at de deltager i møder i pauserne. 64 procent svarer indimellem, 20 procent én gang om ugen, og 15 procent deltager i møder i pauser flere gange om ugen.
Det er ifølge eksperterne ikke den bedste ide.
“Jeg synes, at medarbejderne i de fleste tilfælde skal holde deres pause, for alle har brug for en pause og for at lade op til det næste,” siger Ib Ravn.
Han synes dog, at der er en stor forskel på, om det er et par lærere, der bliver enige om at holde et møde i en pause, eller om det er lederen, der indkalder til et møde i spisepausen.
“Ledelsen skal ikke indkalde til møder i spisepausen, hvor de står og taler hen over lærerne. Det er dårlig stil. Alle har brug for en frokostpause, og det er præcis opskriften til at stresse folk, hvis ikke man lader lærerne få deres pauser,” svarer Ib Ravn.
Camilla Raymond er enig.
“Som udgangspunkt synes jeg egentlig, at det er skidt at lægge møder i pauserne, men der kan selvfølgelig være lærere, der indimellem foretrækker at holde dem der i stedet for at komme senere hjem,” siger hun.
“Det vigtigste er, at man på det enkelte gymnasium bliver enige om, hvordan mødekulturen skal være. Det vil være oplagt at drøfte det i skolens samarbejdsudvalg eller triosamarbejde.”
DELTAGER I MØDER I SPISEPAUSE ELLER KORTERE MØDER
Hver dag: 0%
Flere gange om ugen: 15%
En gang om ugen: 20%
Indimellem: 64% Aldrig: 1%
Mødekulturen er under forandring på Allerød Gymnasium. Et fælles sprog, et klart formål og bedre tid er nogle af ingredienserne til bedre møder, mener lærere og ledelse.
TEKST Johan Rasmussen
FOTO Jacob Nielsen
Tidligere var det ikke ualmindeligt, at et faggruppemøde på Allerød Gymnasium varede en halv time.
På mødet ville der på en god dag være 15 dansklærere eller eksempelvis syv samfundsfagslærere.
Én lærer ville gerne tale om bogindkøb, en anden ønskede at vende skriftlige opgaver, mens en tredje havde behov for at dele en oplevelse fra undervisningen.
”Ofte ville vi tale om noget forskelligt, og det var utilfredsstillende, når 15 lærere gerne ville nå at sige noget på kort tid,” siger Emilie Beglaubter, som underviser i dansk og psykologi på gymnasiet i Nordsjælland.
Hvem tager ansvaret?
Samfundsfagslærer og tillidsrepræsentant Rune Elmgren Jakobsen nikker.
”Der kan være en meget flad mødeledelse blandt kolleger, og det kan måske være svært blandt ligeværdige kolleger at skære igennem og tage ansvar på et møde,” siger han.
Allerød Gymnasium har i et par år været i gang med en proces om at skabe bedre møder.
At man fik sat en bedre mødekultur på dagsordenen, har ændret både faggruppemøder og teammøder om klassernes trivsel. Samtidig kører et andet projekt på skolen om supervision, som også er med til at forandre den måde, kollegerne snakker sammen på.
”Vores fokus på møder begyndte med en APV for et par år siden. Den var fin, men vi kunne se, at vi alligevel godt kunne arbejde mere med det psykiske arbejdsmiljø,” siger Anders Wind.
Skam og stress
Ledelsen, TR og arbejdsmiljørepræsentanten talte i fællesskab om muligheder og blev enige om at få hjælp af ledelsesforsker fra CBS Pernille Steen Pedersen. Hun har blandt andet forsket i, hvordan skam kan blive til arbejdsrelateret stress.
Pernille Steen Pedersen har været på Allerød Gymnasium og holdt oplæg.
En bedre mødekultur vil forhåbentlig også skabe bedre trivsel for lærere og elever.
Anders Wind, rektor, Allerød Gymnasium
”Samarbejdet resulterede i, at vi er begyndt at arbejde på at skabe et bedre samarbejde i faggrupperne, og vi prøver at opbygge en kultur om at blive bedre til at modtage og give hjælp til hinanden,” siger Anders Wind.
Sidste år blev det startskuddet til at ændre mødekulturen i faggrupperne.
”Pernille Steen Pedersen taler om, at stress udspringer af skam. Tidligere har vi på møder nok talt meget om vores succeser i undervisningen,
og nu arbejder vi med også at have et sprog for det, som ikke går godt, og at vi kan være pressede,” siger Rune Elmgren Jakobsen.
Bedre arbejdsmiljø
Bedre mødekultur skal også gerne resultere i et bedre psykisk arbejdsmiljø.
”Et bedre samarbejde betyder, at man bedre kan tale om svære ting. På den måde vil en bedre mødekultur forhåbentlig også skabe bedre trivsel for lærere og elever,” siger Anders Wind.
Udviklingen handler også om at skabe bedre rammer for møderne.
I dag er der afsat halvanden time til faggruppemøder, og møderne er skemalagt i god tid. Derudover er der skabt et sprog for, om mødet handler om drift eller udvikling. Eller at første del af mødet handler om drift, og at anden halvdel handler om udvikling.
Og det er hver gang tydeligt, hvem der har ansvar for dagsordenen for mødet.
”Det er rart, at vi har bedre tid, og det er godt, at vi har et fælles sprog om, at vi for eksempel nu taler om drift og bogindkøb og derefter taler om udvikling af undervisningen,” siger Emilie Beglaubter.
Det betyder ikke, at alt er perfekt, når der holdes faggruppemøder på Allerød Gymnasium.
”Det varierer fra gruppe til gruppe. Nogle synes måske, at møderne er for lange, andre ønsker måske at tale mere drift og mindre udvikling,” siger Rune Elmgren Jakobsen.
Nye møder om elevtrivsel I samme periode har teammøderne om elevtrivsel også udviklet sig på Allerød Gymnasium. Emilie Beglaubter har været med til at udvikle nye møder
om elevtrivsel og en anden måde at tale om elevtrivsel i klasseteamet på.
”Tidligere handlede mange klassemøder om drift, opgaver, den næste studietur og så videre, men vi ville gerne have klassens trivsel mere på dagsordenen,” fortæller hun.
Også her fik Allerød Gymnasium hjælp udefra, da skolen fik et skolebaseret kursus fra GL Efteruddannelse om elevtrivsel og møder.
”I dag taler vi om klassens trivsel som en helhed i stedet for at sidde og tale om de enkelte elever,” siger Emilie Beglaubter.
Tre gange om året holder trivselslærerne klassetrivselsmøder. Lærerne melder sig selv til at være en del af klassens trivselsteam og får tid for at deltage og forberede mødet. Mødet ligger på et fastlagt tidspunkt, og alle deltager.
”Der er en lærer, der har ansvar for at forberede mødet og lave en dagsorden. Inden mødet har læreren ansvar for at tale med klassens elever om trivsel, og vi bruger så elevernes input på mødet frem for at sidde og tale om klassen set udefra,” siger Emilie Beglaubter.
Klassetrivselslærerne skal inden mødet give input til dagsordenen, og på den måde er alle trivselslærere ‘tvunget’ til at forholde sig til klassens trivsel, og alle ved, hvad der er på dagsordenen på møderne.
”Det betyder meget, at der er en mødeleder, som har det fulde overblik, og at der er styr på dagsordenen på forhånd. Samtidig har vi også fået et fælles sprog om elevtrivsel, hvor vi tidligere måske talte lidt om forskellige ting, når vi holdt møder om klassens trivsel,” siger hun.
Ingen kritik og gode råd
På gymnasiet er 18 lærere også involveret i en tredje form for møde. Skolen kører nemlig også et projekt om supervision, hvor lærerne er sammen i team tre og tre.
Pernille Mollerup Blach er matematik og musiklærer og har været med til at igangsætte projektet om supervision, som begyndte i august sidste år. Hun forklarer, at supervisionen blandt andet skal give den enkelte lærer
Emilie Beglaubter, lærer, Allerød Gymnasium
mulighed for at udvikle sin undervisning og skabe et nyt sprog om undervisning. En lærer vælger et fokuspunkt i sin undervisning, og så overværer kollegerne i teamet undervisningen. Senere mødes de tre kolleger. En er superviser, og en anden er mediator for samtalen mellem superviser og læreren, som har undervist.
”Det er en didaktisk og pædagogisk samtale. Man skal ikke give gode råd eller komme med kritik, og man skal ikke komme frem til en konklusion om undervisningen. Der skal være tid og ro til tænke sine tanker igennem, og lærerne vil forhåbentlig blive bedre til at sætte ord på deres undervisningspraksis,” siger Pernille Mollerup Blach om projektet.
Hun mener, at det at mødes og tale om pædagogisk og didaktisk praksis uden at skulle give kritik eller komme med gode råd skaber nogle gode samtaler, som måske også kan smitte af på andre møder på skolen.
”Det er også en ny måde at tænke møde på,” siger Pernille Mollerup Blach.
Pernille Mollerup Blach (tv.), Anders Wind, Rune Elmgren Jakobsen og Emilie Beglaubter mener, at mødekulturen på skolen er blevet bedre.
Johan Rasmussen
”Jeg holder mange møder med min makker, som også underviser i teknikfag. Vi planlægger forløb og projekter sammen. Vi finder ud, hvem der skal holde hvilke oplæg, hvordan vi retter elevernes opgaver og så videre. Jeg er rigtig glad for disse møder, og jeg mener ikke, der går tid fra kerneopgaven, tværtimod mener jeg, at disse møder er en del af kerneopgaven.”
”Hver tredje uge har vi lærermøde om eftermiddagen fra klokken 14.20 til 16. Møderne er godt styret og forberedt af en pædagogisk leder og kan for eksempel handle om skriftlige opgaver, AI, videnskabelige metoder for SOP eller medarbejdertrivsel. For 15 år siden gik jeg tit til møder, hvor jeg følte, at jeg spildte tiden. Men sådan er det ikke længere. Planlægningen af møderne er blevet bedre.”
”Jeg er også med til faggruppemøder, klassemøder, og sidste år deltog jeg i en del møder om NV, da vi skulle udvikle et nyt NVforløb. I år skal vi så bare lave nogle små justeringer af NV i gruppen. Jeg synes generelt, at jeg deltager i meningsfulde møder.”
Domenic Macaulay - Underviser i engelsk, er læsevejleder og mentor for elever med særlige udfordringer - Gentofte Gymnasium
”Jeg synes ikke, vi har ret mange møder, og det er virkelig dejligt. Jeg kender lærere på andre gymnasier, som går til så mange møder. Jeg går dog også til møder, men jeg føler altid, at de er meningsfulde. Jeg sidder ikke og tænker, at vi snakkede om det samme sidste år og ikke har fået gjort noget ved det.”
”Vores rektor har indført en dag cirka hver anden måned, hvor eleverne selv skal arbejde online. Vi har så et fælles møde om formiddagen med fagligt indhold. Næste gang skal vi høre om, hvad skolen og vi som lærere kan gøre for at understøtte elevernes søvnvaner. Efter formiddagen er der så sat tid af til, at lærerne kan holde møder.”
”Jeg er også med til møder i gruppen af mentorer. En fra ledelsen koordinerer og laver dagsorden, og du kan godt springe over, hvis dagsordenen ikke er relevant for dig. Vi holder også møder i klasseteamet. Ofte har vi afklaret mange ting i vores mailkorrespondance, eller når vi taler sammen i hverdagen, og så får vi de sidste ting på plads til mødet.”
”Vi holder et ugentligt afdelingsmøde på 20 minutter i 10frikvarteret. Ledelsen står for mødet og laver en dagsorden. Det kan være om nye projekter, om SOP eller andre relevante ting. For det meste kan vi nå det hele på 20 minutter, men så bruger vi heller ikke tid på hyggesnak. Det er en fordel, at mødet ligger fast i kalenderen på en bestemt ugedag.”
”En gang om måneden bliver der afholdt klasseteammøder, og jeg deltager i to af dem. Der er en klasseteamkoordinator, som på forhånd spørger, om der er bestemte elever, vi skal tale om, eller særlige forløb, der skal vendes. De møder ligger om eftermiddagen og kan derfor godt trække lidt længere ud, men som regel er vi færdige inden for en time.”
”Vi er en lille skole, og vi klarer derfor også meget ved at tage en kort snak, når vi mødes på gangen og på lærerværelset. Jeg synes generelt, at jeg deltager i gode møder, og det er sjældent, at jeg tænker, at jeg kunne have nøjedes med at modtage en mail.”
Tilmeld dig STEM Academy, og bliv klogere på grøn kemi, AI i kemi og luftforurening
Tilmeld dig STEM Academy, og bliv klogere på grøn kemi, AI i kemi og luftforurening
efteruddannelse.ku.dk/stem-academy
efteruddannelse.ku.dk/stem-academy
Sted: Odense, København eller Herning // Opstart: Januar 2025 // Varighed: 4 x
Sted: Odense, København eller Herning // Opstart: Januar 2025 // Varighed: 4 x
Vores Master Modul i Didaktisk Udviklingsledelse er designet specielt til dig, der vil forene praksis, teori og systematisk udviklingsarbejde for at løfte kvaliteten af gymnasiets udviklingsprojekter.
Hvad får du ud af modulet?
Praktisk og Teoretisk Læring: Deltag i engagerende, forskningsbaserede oplæg og diskussioner, der relaterer direkte til dine egne udviklingsprojekter.
Udvikling af Kompetencer: Få værktøjer til at planlægge, gennemføre og evaluere udviklingsforløb.
Dette modul vil inspirere og give dig analytiske redskaber til at fremme skolens fortsatte udvikling. Undervisningen foregår på masterniveau og forestås af forskere og praktikere fra Institut for Medier, Design og Uddannelsesvidenskab på SDU.
Scan og læs mere
Uddrag af de seneste nyheder
hos lærere – “er vi købt eller solgt?”
På den ene side føles det, som om der er lang tid til 2030. Men på den anden side er et nyt, ukendt uddannelseslandskab skræmmende tæt på. Beskrivelsen kommer fra lærerne Nadja Birgitte Kjeldergaard, Jesper Andkjær Larsen og Anders Cordes fra HF og VUC Nordsjælland.
”Det er svært at sige, hvad der bekymrer mig mest. Jeg er naturligvis bekymret på det private plan, fordi udspillet giver en stor usikkerhed, i forhold til hvor jeg arbejder om fem år. Men jeg er sørme også bekymret for de unge på grund af den uddannelsesverden, som regeringen vil skabe,” siger tillidsrepræsentant Anders Cordes.
Regeringens reformudspil lægger som bekendt op til, at hf-uddannelsen skal nedlægges, og at der i stedet skal oprettes en ny såkaldt erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx.
”Det er underligt at tænke på, at hf holder op med at eksistere. Jeg har arbejdet her i 18 år, så det er også mærkeligt, at jeg formentlig ikke skal fortsætte sammen med alle mine gode kolleger, som jeg ellers havde regnet med. På det private plan tænker jeg da også på, om jeg skal disponere anderledes, når nu jeg ikke er helt sikker på, om jeg har et job. Tør jeg købe nyt hus eller tage på en lang rejse?” siger Jesper Andkjær Larsen. 1
“Vi er bekymrede” –tillidsrepræsentanter om regeringens reformplaner
GL’s tillidsrepræsentanter (TR) var samlet til det årlige repræsentantskabsmøde i København. Gymnasieskolen har spurgt nogle af dem om deres holdning til regeringens udspil til en ny gymnasiereform.
“Ser man på udspillet fra et VUCperspektiv, er det meget problematisk.
De har ikke gennemtænkt problematikken med de unge voksne, som skal have gymnasiale enkeltfag, og som vil få alt for langt i skole. Det virker, som om man i første omgang havde glemt den her gruppe af voksne, for gymnasiale enkeltfag kan ikke bare ligge på de skoler, hvor eleven måske allerede er droppet ud fra,” sagde Mads Østergaard Christensen, TR, Skive-Viborg HF & VUC. 1
”Kære Mattias Tesfaye. Hvor er fremmed sprogene i dine planer for fremtidens ungdomsuddannelser?”
Hanne Jakobsen, forperson Kinesisklærerforeningen
Fra artiklen Ministeren svarede på gymnasielærernes kritiske spørgsmål
LÆRERE KRITISERER TESFAYE: Han nedgør vores fag!
”Det føles som et angreb på faget, og mange lærere er både kede af det, frustrerede og vrede.”
Formand for Klassikerforeningen Anders Klarskov Kristensen er klar i mælet. Han og mange andre oldtidskundskabslærere rundtomkring på
landets gymnasier er lige nu oprørte over børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der har lanceret den nye epx-uddannelse som dér, hvor man kan slippe for at få oldtidskundskab.
”Hvorfor forsøger man at sælge en ny uddannelse ved at slå på, hvad den ikke indeholder? Det er dybt besynderligt. Epx bliver sikkert en glimrende uddannelse, men så sælg den dog på, hvad den er, og hvad det konkrete indhold i fagene bliver,” siger Anders Klarskov Kristensen.
Han fortæller, at ministerens formuleringer har affødt mange vrede indlæg blandt oldtidskundskabslærere på de sociale medier.
”Vi undrer os også over, at ministeren hiver vores fag frem som noget, man ’gerne vil væk fra’. Oldtidskundskab er faktisk ret populært, og vi har mange engagerede elever,” siger Anders Klarskov Kristensen. 1
Forskere, debattører, kunstnere og andre giver nye perspektiver på undervisning, uddannelse og samfund.
Stefan Hermann håber, at epx bliver en succes. Men han kan godt komme i tvivl. For det kræver, at den brogede lærergruppe bliver en samlet enhed. Og at man får formuleret en klar almendannelse, siger uddannelseseksperten.
Stefan Hermann har stor respekt for regeringens reformudspil. For det bryder grundlæggende med den måde, uddannelseslandskabet i Danmark har set ud på i utallige år, og det er der brug for.
”Der har været flere tilløb, men i 50 år har ingen politikere turdet eller villet. Derfor synes jeg faktisk, at det, regeringen gør, er modigt,” siger Stefan Hermann, der er direktør for Life Fonden og tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole.
Men der er også en række elementer og huller i udspillet, der bekymrer ham – særligt når det gælder den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, som regeringen lægger op til.
”Der er flere ting, jeg savner svar på, og som bliver helt afgørende for, om uddannelsen bliver en succes eller ej,” siger han.
Med epx ønsker regeringen at skabe en gymnasial uddannelse, der er en blanding af det boglige og det praktiske. Uddannelsen er blevet beskrevet som en gryderet af toårigt hf, 10. klasse, eux og første del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Målet er at få flere til efterfølgende at tage en erhvervs- eller professionsuddannelse.
Alle venter på de politiske forhandlinger, så hvordan fagrække, indhold og niveauer på epx kommer til at se ud, er endnu uklart. I regeringens udspil står blot, at der lægges op til, at dansk, matematik og engelsk på C-niveau bliver obligatorisk for alle epx-elever.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har kaldt epx for en ”erhvervs- og professionsrettet hf” og pointeret, at der i høj grad skal undervises på gymnasiale niveauer.
Men samtidig har han understreget, at der på lærerværelserne både kommer til at være gymnasielærere, lærere, der har undervist i 10. klasse, samt undervisere med erfaring fra erhvervsog professionsuddannelser.
Uhomogen lærergruppe
Stefan Hermann er bekymret for, at man ”vil for meget fagligt og med for mange forskellige typer af både elever og lærere”. Især det brogede lærerværelse, der lægges op til på epx, indeholder udfordringer, mener han.
”Det bliver en ekstremt uhomogen lærergruppe. Det kommer til at kræve en massiv institutions- og professionsopbygning. Det er ikke bare en aftale og lidt lovgivning, og så kører det. Man står med en tidligere pædagog, en tømrer og en gymnasielærer i matematik, og det skal man have en profession ud af. Det kræver, at de får tid til at blive dygtige sammen. De skal lære at kommunikere med hinanden, udvikle didaktik sammen og lave forløb, som rummer både teori og praksisfaglighed. Det er et kæmpe arbejde og kommer til at tage rigtig lang tid. Og det vil også kræve meget af ledelserne.”
” Det er ikke bare en aftale og lidt lovgivning, og så kører det.
Stefan Hermann, direktør, Life Fonden
”Når politikerne har tegnet stregerne til epx, og fag og niveauer er på plads, så er det 100 procent det, der afgør, om uddannelsen bliver en succes: Om man kan få opbygget en profession – og i det ligger også, at der er et formål, en dannelsestanke, som f
OM STEFAN HERMANN
• Administrerende direktør for Life Fonden, der er et initiativ under Novo Nordisk Fonden.
• Tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler.
• Tidligere embedsmand i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
• Har siddet i flere ekspertgrupper om uddannelse.
• Forfatter til flere bøger om uddannelse, pædagogik og almendannelse og er en hyppig debattør i den offentlige debat.
• Medlem af Det Etiske Råd.
lærerne vil gå gennem ild og vand for,” siger Stefan Hermann.
Han er også betænkelig ved, at epx som udgangspunkt kun er toårig, og om man kan gøre den lige så attraktiv som det almene gymnasium.
Regeringens ambition er, at 30 til 40 procent af en ungdomsårgang skal gå på epx.
Landskab med flere toppe
Stefan Hermann har beskæftiget sig indgående med uddannelsessystemet i mange år og er en markant stemme i den uddannelsespolitiske debat. Som direktør for Life Fonden er det i dag hans mission at styrke den naturfaglige og teknologiske interesse og dannelse hos børn og unge.
Hans kalender er tætpakket, så vi møder ham en sen fredag eftermiddag i Den Sorte Diamant i København. Over en kop kaffe og med udsigt til byens lys i novembermørket fælder han sin dom over reformudspillet.
Ligesom mange andre har han iagttaget, at der har været et øget optag på gymnasier og universiteter gennem en årrække. Det nuværende system peger for lidt i retning af erhvervs- og professionsuddannelserne, og derfor er det helt rigtigt, når regeringen vil gøre op med det, mener han.
”Siden 1970’erne er prestigen i det boglige og akademiske blevet fremmet. Det er sket, fordi man ikke
for alvor har gjort noget for at nytænke erhvervsuddannelserne, og da man med globaliseringsaftalen i 00’erne pumpede penge ind i universiteterne og åbnede for optaget, gjorde man ikke noget for at gøre professionsuddannelserne mere attraktive.”
Med reformudspillet lægges der ifølge Stefan Hermann op til et historisk brud, fordi man ellers har reformeret ungdomsuddannelserne ”silovis, med knopskydninger og i vækstperioder med stigende ungdomsårgange”.
”Jeg har enorm stor respekt for, at man nu anlægger en helhedsbetragtning og prøver at ændre et landskab, hvor der er to shining hills – det almene gymnasium og universitetet. Nu skal der være noget andet, der også skinner. Og man gør det ovenikøbet i en tid med udsigt til faldende ungdomsårgange.”
”Jeg er bare bekymret for, om det er tilstrækkeligt, og om epx er tænkt rigtigt igennem.”
Mindre almendannelse?
Stefan Hermann er nervøs for kvaliteten af uddannelsen – især for, om almendannelsen bliver nedtonet til fordel for det praksisnære. De unge skal klædes på til at blive gode samfundsborgere og til hele livet – ikke kun til at blive gode studerende på bestemte uddannelser og velkvalificeret arbejdskraft, understreger han.
I udspillet står der, at epx vil indeholde fag, der har ”fokus på almendannelse og grundlæggende kundskaber”, og at det er vigtigt, at alle elever ”står på et stærkt fundament af almen og demokratisk dannelse”. Men samtidig understreges det, at undervisningen skal have et mere ”anvendelsesorienteret sigte”, og at fagene skal have en ”brugsværdi uden for klasserummet”.
” Almendannelsen på epx skal være sin egen.
Stefan Hermann, direktør, Life Fonden
I de nuværende gymnasiale uddannelser er almendannelse et helt centralt element, og bliver der ikke et kraftigt fokus på almendannelse på epx, er det falsk varebetegnelse at kalde det for en gymnasial uddannelse, siger Stefan Hermann.
”Der skal formuleres et stærkt dannelsesprojekt for epx, som lærerne kan samles om – og det må ikke være en billig kopi af almendannelsen på stx. Mit håb er, at politikerne vil gøre sig stor umage med det. Epx skal ikke bare være et sted, hvor nogen tager en uddannelse, men et sted, der også kan åbne et himmelhvælv af mening.”
”På stx er almendannelsen en fælles ledestjerne. Nu mødes det gymnasiale med den praktiske professionsorientering i epx, og det møde er man nødt til at formulere nogle stærke idealer for. Det er ikke nok, at lærerne er blevet enige om en didaktik, de skal jo også ville noget med de unge.”
Stefan Hermann peger på, at almendannelsen i gymnasiet ikke er en statisk størrelse, og at den har ændret sig mange gange i takt med samfundsudviklingen. Set med hans øjne bør
Der er risiko for, at reformen skaber en øget klassedeling i det danske uddannelsessystem, mener Stefan Hermann.
Stefan Hermann har siddet i flere ekspertgrupper, blandt andet Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse og Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser.
almendannelsen på epx tage udgangspunkt i en bred fagrække ligesom på de øvrige gymnasiale uddannelser. Men hvordan kagen præcis skal skæres, må være politikernes opgave.
”Almendannelsen på epx skal være sin egen, men selvfølgelig skal der være fællesnævnere i forhold til stx og hhx. Alle elever skal for eksempel opdrages til at blive myndige, kritiske samfundsborgere, og alle skal forholde sig til den natur, vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, som Løgstrup sagde.”
Når politikerne skal formulere en almendannelse til epx, anbefaler han, at de samtidig giver almendannelsen på stx og hhx et grundigt eftersyn.
Mere ulighed
På kort sigt er det ikke realistisk, at de unge vil finde epx lige så attraktiv som stx, mener Stefan Hermann.
”Men med et øget karakterkrav til stx skaber man en naturlig volumen. Epx bliver simpelthen det, nogle elever vil få adgang til,” siger han.
For at komme ind på epx skal man ifølge regeringen have et karaktergennemsnit på 02 og dermed have bestået
folkeskolens afgangsprøve. På de øvrige gymnasiale uddannelser, stx og hhx, skal adgangskravet være 6 i både standpunkts og eksamenskarakterer.
Det øgede karakterkrav vil ramme skævt og primært gå ud over drenge, unge med anden etnisk herkomst end dansk, dem, der bor i udkantsområder, og dem, hvis forældre ikke selv har en studentereksamen, viser analyser.
Stefan Hermann er splittet om et øget karakterkrav. Isoleret set ser han intet forkert i, at man tydeligt signalerer til de unge, hvad der kræves fagligt, men udsigten til øget ulighed i fremtiden er han modstander af.
Regeringen siger, at reformen skal skabe mere lighed blandt unge. Men der er risiko for, at resultatet bliver det modsatte, mener han.
”Vi får mere ulighed, hvis ikke der kommer en bred elevpopulation på epx. Stx bliver endnu mere smal socialt set, og samme udvikling vil ske på universitetet. Vi risikerer at ende med en yderligere klassedeling i det danske uddannelsessystem,” siger Stefan Hermann. 1
• Regeringen ønsker at nedlægge de kommunale 10. klasser, hf og eux. Htx skal helt eller delvist integreres i stx. Fremover bliver der tre gymnasiale spor: stx, hhx og epx.
• Epx’en tager som udgangspunkt to år og giver adgang til erhvervsuddannelserne, erhvervsakademiuddannelserne og en række professionsuddannelser.
• Eleverne skal vælge en linje. Ifølge regeringens reformudspil kan det for eksempel være ’Velfærd og sikkerhed’, ’Håndværk og teknik’ eller ’Handel og kontor’. På andet år skal de vælge mellem den erhvervs eller studieforberedende retning.
• Elever på den studieforberedende retning kan vælge at tage en overbygning på et år, der åbner døren til de øvrige professionsuddannelser. Og med en særlig fagpakke, der tager et halvt år yderligere, kan eleverne komme videre til universitetet.
Kilde: Regeringens reformudspil Flere i gymnasiet.
God seksualundervisning styrker unges evne til at træffe valg for sig selv og hinanden, når det gælder køn, krop, seksualitet og sundhed. Det styrker deres evne til at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden. Både online og offline. Og uanset om det er som venner, kærester eller sexpartnere.
Sex & Samfunds undervisningsmaterialer er gratis. Og det er udviklet således, at de kan tilpasses forskellige fag på forskellige ungdomsuddannelser. sexogsamfund.dk/undervisning
Du kan også booke oplæg, kurser og konsulentbistand fra Sex & Samfund.
Se mere på: sexogsamfund.dk/tilbud-undervisning
TEKST Tina Rasmussen FOTO Privat
Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer?
”Det er svært at pege på én ting. Men når eleverne skal lave gruppearbejde, fungerer det rigtig godt, hvis det kun er én elev, der har sin computer med og skriver. Så er der nemlig meget større chance for, at der opstår et reelt gruppearbejde, hvor eleverne taler sammen. Sidder alle med hver deres computer, er der nul samarbejde. Er der fem spørgsmål, og de er fem i gruppen, så tager de bare et spørgsmål hver. Det er ikke altid, jeg beder dem om kun at bruge én computer – men jeg gør det tit. Det er en løsning, jeg er glad for.
Hvad er du god til?
”Jeg er god til at skabe gode relationer til eleverne og til at fornemme, hvordan de har det. Jeg taler med dem om det, der optager dem. De er teenagere, så de elsker at tale om sig selv. I år er jeg klasselærer i en 1.g- og en 3.g-klasse. Vi har både klassens time, trivselsarrangementer og hytteture, så der er gode muligheder for at komme tæt på dem og lære dem godt at kende. Og jeg kan også sagtens finde på at bruge fem minutter i starten af en time på lige
at høre, hvordan de har det. Men det er hårdt at give og give – så jeg har skruet lidt ned for niveauet, i forhold til da jeg var ny lærer, hvor jeg konstant ville være 100 procent engageret og til stede. Jeg skal jo kunne holde til det. Jeg kan jo først gå på pension som 72-årig.
Hvad er din dårligste vane?
”Når der er gruppearbejde i de 3.g-klasser, som jeg har haft siden 1.g, kommer jeg altid til at stå og hyggesnakke med en af grupperne. Fordi vi kender hinanden godt. Men det er en dårlig vane. Så nu går jeg som regel uden for klasselokalet, når de skal arbejde. Så går jeg en lille runde på skolen eller henter en kop kaffe på lærerværelset imens. Når vi når til 3.g, er mine klasser selvkørende, så de behøver mig faktisk slet ikke.
Hvad er dit bedste råd til en ny kollega?
”Slap lidt af! Tro ikke, at du skal opfinde alting selv. Der er sikkert nogle søde kolleger, der gerne vil dele tekster, opgaver og forløb med dig. Fokuser i stedet på at lære at være lærer! Brug dit krudt på at arbejde med relationerne og på at didaktisere modulerne – det, der dur i den ene klasse, dur ikke nødvendigvis i den anden og vice versa.
JUEL SKIBSTED
ALDER 35 år
SKOLE Niels Brock Innovationsgymnasium
FAG Engelsk
Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?
”Jeg sætter utrolig stor pris på mine kolleger. De er guld værd! Der er et godt sammenhold og en positiv stemning på lærerværelset. Og det er altid muligt at få en hyggesnak ved kaffemaskinen. Det giver mig arbejdsglæde at være på en skole, hvor det er sådan. Vi er også rigtig gode til at sparre med hinanden. Både i faggrupperne og generelt. Jeg har lige udviklet et tværfagligt forløb om virksomhedsøkonomi sammen med to kolleger, og i morges hjalp en anden kollega og jeg hinanden. Jeg havde en shortstory, han kunne bruge – og omvendt. Det er helt naturligt, at vi hjælper hinanden. 1
Kom tæt på nogle af de problemstillinger, skolerne arbejder med.
Med regeringens forslag om epx skal hf nedlægges som uddannelse. Det skaber frustrationer og usikkerhed om fremtiden på HF & VUC
Fyn. “Hvor skal vi arbejde, sammen med hvem og til hvilken løn? Og hvem tager hånd om vores elever?” spørger lærerne.
TEKST Dorthe Kirkgaard Nielsen
FOTO Carsten Bundgaard
Regeringens storstilede reformudspil om et nyt landskab for ungdomsuddannelserne og oprettelse af epx har sendt rystelser ind på lærerværelserne hos landets hf-lærere. For selvom ingen kender resultatet af de politiske forhandlinger, og uddannelsen, hvis den vedtages, først kommer i 2030, så er følelsen af usikkerhed blevet en følgesvend. For hvad sker der egentlig med elever, skoler, lærere, fag og den brede dannelse, hvis hf nedlægges som uddannelse, som udspillet lægger op til. På HF & VUC Fyn arbejder 200 hf-lærere – 75 procent af dem på
institutionens matrikel i Odense. Her forsøger lærerne Toke Colding Christiansen, Anette Hedam og Anders Munch at holde hovedet koldt i en tid med udsigt til store forandringer, men den usikre fremtid og frustrationerne nager.
”Det er lidt en rutsjetur. Jeg var utrolig vred i starten, for jeg ser hf som en af de største succeshistorier i det danske uddannelsessystem, og jeg kan ikke forstå, at man i en helt nødvendig opkvalificering af erhvervsuddannelserne skal ødelægge hf,” siger Toke Colding Christiansen. Han underviser i religion og historie, lige nu primært på den toårige
kreative HF Flow, tidligere meget på den toårige stx.
”Jeg kan ikke se mig selv, min faglighed, mine fag i den nye epx, så det første, jeg tænkte, var, at nu har jeg fem år til at finde et andet arbejde,” fortsætter han.
Med det foreløbig oplæg til den nye epx er der ikke lagt op til fag som religion og historie. I udspillet står der, at ”alle elever på epx skal som minimum have obligatorisk dansk, matematik og engelsk på gymnasialt C-niveau”.
”Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ønsker et lavere fagligt niveau og langt mindre almen dannelse, men
umiddelbart ser det ikke ud til, at der bliver plads til mig,” siger Toke Colding Christiansen.
Stor usikkerhed
Anette Hedam har de samme fag, men underviser i skolens autistklasser, inklusionsklassen og på hf-enkeltfag. Derudover er hun arbejdsmiljørepræsentant.
”Jeg kan fuldstændig spejle mig i det, Toke siger. Man smider både badevandet og babyen ud, og man har fuldstændig overset den løfteevne, vi har her på stedet – både fagligt og f
Anders Munch, tillidsrepræsentant på HF & VUC Fyn, håber, at politikerne laver en form for kapacitetsstyring, så det ikke bliver en kampplads, hvor institutioner går på strandhugst efter hinandens elever og medarbejdere.
Anders Munch, tillidsrepræsentant, HF & VUC Fyn
menneskeligt. Samtidig frygter jeg for, om unge kommer til at mangle dannelse og evnen til at forstå samfundet, og jeg er usikker på min egen og mine elevers fremtid,” siger Anette Hedam.
Samtidig står hun med en tristhed over, at hf-lærerne ikke bliver mere set og anerkendt for deres arbejde i det politiske system, når man blot ofrer hf-uddannelsen for at få tilstrækkeligt elevpotentiale til epx.
”Hvorfor skal man absolut lave en helt ny reform, hvorfor kan man ikke justere på det, man har?” undrer hun sig.
Anders Munch underviser i fysik, matematik og astronomi – især på de gymnasiale suppleringskurser, gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere og lidt på den almene toårige hf. Derudover er han tillidsrepræsentant.
”Jeg har nogle fag, som nok skal overleve, men fremtiden er stadig usikker. Selvom regeringen påstår, at epx ikke er en spareøvelse, og ministeren har sagt, at alle har job bagefter, så ved vi det dybest set ikke,” pointerer
Anders Munch og fortsætter:
”I princippet kan vi stå arbejdsløse i 2030, og har vi et job, ved vi ikke
på hvilken institution og med hvilke kolleger, til hvilken løn eller hvilke ansættelsesforhold, og hvad med anciennitet og alt muligt andet?”
Flere kigger efter andet job
De mange ubesvarede spørgsmål skaber frustration, og i hverdagen fylder utrygheden på lærerværelset. Flere kigger efter andet job.
”Vi står alle med en kæmpe frustration, for vi agerer i stor usikkerhed, men vi er også nødt til at parkere bekymringerne lidt, ikke tænke på det hele tiden og have fokus på vores nuværende elever,” mener Toke Colding Christiansen.
”Jeg holder så meget af at undervise på HF & VUC Fyn, jeg holder så meget af stedet og eleverne, så jeg umiddelbart bliver ombord, selvom det er usikkert,” konstaterer Anette Hedam.
Hvor nogle i lærerkollegiet godt kan se sig selv undervise på epx, hvis de får mulighed for det og har fagene til det, har andre lærere svært ved at se sig selv som en del af den nye uddannelse, fordi adgangskravet sættes ned til 02.
”Nogle vil måske kalde det snobberi, andre vil spørge: Har man dyrket sin faglighed fem år på universitetet for at undervise så meget af sin tid på C-niveau?” siger Anders Munch.
Skole i slumretilstand
De frygter for en snarlig fremtid, hvor kollegerne begynder at sive. Måske ikke så meget til andre ungdomsuddannelser, da de også står til store forandringer, så man trods et jobskifte alligevel vil være på usikker grund.
”Der vil være kolleger, der søger helt væk fra vores branche, og så tror jeg, vi vil se en del trække pensionistkortet. Mange vil stoppe tidligere og gå på pension, fordi fremtiden er usikker, og de ikke orker alt det nye,” mener Anders Munch.
Begynder kollegerne at forsvinde, vil det gå ud over både arbejdsmiljø, samarbejde og undervisning.
”Lige nu arbejder vi på en skole med et godt arbejdsmiljø og en høj grad af meningsfuldhed for de ansatte. Jeg kan frygte, at begge dele kommer til at smuldre, hvis folk begynder at
sive væk, og at vi kommer ind i en slumretilstand, fordi udvikling ikke kan betale sig, når vi alligevel skal nedlægges,” siger Anette Hedam.
”Kulturen går i stykker, og vi vil tilbyde gennemsnitlig dårligere undervisning, fordi de erfarne lærere forsvinder. Samtidig vil udviklingen gå i stå. Det overskud, vi lærere har, vil blive brugt på at gøre os spilbare til et nyt job,” supplerer Anders Munch.
Information og efteruddannelse
Usikkerheden er svær at afskaffe, så længe Folketingets politiske partier ikke har landet en aftale, så man hverken kender indhold eller ved, hvilke institutioner der skal udbyde epx.
Skal usikkerheden afhjælpes en anelse, er der brug for en tydelig ledelse og så meget information som overhovedet muligt.
”Det er svært lige nu, for det er svært at dele gætterier, men vi medarbejdere har brug for alle de informationer, vi kan få. Samtidig har vi brug for, at nogen står ved roret og
styrer os igennem. Vi har brug for en ledelse, der viser, at de kæmper for os, vores elever og den specialviden, vi har opbygget,” siger Anette Hedam.
” Umiddelbart ser det ud til, at der ikke bliver plads til mig.
De to kolleger bakker op, og de peger alle tre på efteruddannelse som et vigtigt redskab, så snart det giver mening at sætte i gang, så medarbejderne kan stå med de rette kompetencer til det nye uddannelseslandskab.
Samtidig glæder de sig over, at ledelsen på HF & VUC Fyn har kastet sig ind i kampen og ønsker at blive en af udbyderne af epx – gerne i både Odense, Svendborg og på Ærø.
”Ledelsen er meget optimistisk, og hvis de ikke har kastet håndklædet i
Toke Colding Christiansen, lærer HF & VUC Fyn f
Anders Munch, Anette Hedam og Toke Colding Christiansen er nervøse for både deres egen og elevernes fremtid, når hfuddannelsen står til at blive nedlagt med den nye epx.
Toke Colding Christiansen og Anette Hedam frygter, at kollegerne begynder at sive, og udviklingen går helt i stå. For hvem gider udvikle, hvis uddannelsen og stedet alligevel skal lukke om fem år?
ringen, skal vi medarbejdere heller ikke gøre det, selvom alt er usikkert, indtil institutionslandskabet er lavet,” siger Anders Munch.
Han håber, at politikerne tager ansvar, sætter retning og laver en form for kapacitetsstyring, så det ikke bliver en kampplads, hvor institutioner går på strandhugst efter hinandens elever og medarbejdere.
Alt er i spil
Hos rektor Stig Holmelund Jarbøl skræmmer sporene fra processen omkring oprettelsen af FGU – den forberedende grunduddannelse, hvor HF & VUC Fyn skulle sige farvel til halvdelen af sine AVU-undervisere.
”Både ledelse og medarbejdere har negative erfaringer med store reformer. Den gang skulle vi ovenikøbet kun afgive nogle medarbejdere, her er hele vores organisation i spil. Så det
giver selvfølgelig en usikkerhed i hele organisationen, når vi ikke ved, hvor vi står, og hvad indholdet bliver,” siger Stig Holmelund Jarbøl.
Han er helt på linje med medarbejderne, når det gælder behovet for åbenhed om processen, tydelig kommunikation og efteruddannelse. Og allerede nu kommunikerer ledelsen alt det, de kan, om reformudspillet.
”Det er enormt vigtigt at kommunikere tydeligt, åbent og ærligt i en så svær situation, og så snart vi kender den politiske aftale og indholdet, sætter vi gang i en proces omkring efteruddannelse og kompetenceudvikling,” fortæller Stig Holmelund Jarbøl. 1
HVAD SKAL DER SKE MED HF?
Regeringens reformudspil lægger op til, at hf-uddannelsen skal nedlægges, og at den toårige hf sammen med 10. klasse, eux og erhvervsuddannelsernes grundforløb skal integreres i den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. Hf-enkeltfag nedlægges også, men ifølge udspillet vil der i stedet kunne udbydes gymnasiale enkeltfag.
KVINDERS
ORGASME: HISTORIE A OG BIOLOGI A SRP
SRP OG SOP
EN NATURVIDENSKABELIG VERDEN AF FØDEVARER
SRP
BYPLANLÆGNING MED BÆREDYGTIGE LØSNINGER: DANSK & NATURGEOGRAFI/ MATEMATIK
SRP
SPORTSWASHING: OLDTIDSKUNDSKAB & TYSK
- Københavns Universitets tilbud til lærere og elever i gymnasiet
Undskyld, men jeg synes faktisk, Tesfaye har en pointe …
S. 36
Hvis studieretningsgymnasiet skal bestå efter reformen, må jeg indrømme, at jeg finder, det er en særdeles god ide at få færre til at vælge samfundsfag/engelsk. Der er endda mange af både mine engelskog samfundsfagskolleger, som siger det samme.
Jeg er menig engelsk- og ikke mindst tysklærer, og jeg synes godt, at vi kan nuancere debatten lidt mere. Der er virkelig mange elever, som vælger den omtalte studieretning, og det sker på bekostning af andre vigtige fagkombinationer: Selv store skoler kæmper med at oprette hele klasser med naturvidenskabelige studieretninger, hvilket på sigt kan komme til at give mangel på for eksempel ingeniører; musik lider flere steder noget, der ligner en stille død, hvilket er et kæmpe tab for blandt andet almendannelsen og for kulturen på skolerne, og de sproglige studieretninger er mange steder slet ikke at finde. 1
Afsløring
Kan fremtidens studenter læse og skrive multimedietekster? Gymnasiet skal reformeres, og der er planer om at indføre en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial eksamen, epx. Samtidig står det almene gymnasium, stx, og det tekniske gymnasium, htx, muligvis over for en fusion, som efter sigende skal redde det faldende elevtal på htx.
Fremtiden har brug for ingeniører, læger, dataloger, biokemikere osv. Det er der ingen tvivl om. Men htx er meget mere end det. Htx er også teknisk humaniora, digital literacy, en almendannelse i at læse og skrive grafiske og multimodale tekster til digitale og onlinemedier.
Informatik er et obligatorisk fag på hhx og i pulje med kommunikation og it på htx. I disse fag lærer eleverne at læse og ‘skrive’ multimodale tekster henvendt til brugere og læsere. På samme måde som de lærer at læse og skrive med bogstaver i for eksempel dansk og engelsk. 1
På min arbejdsplads har vi i det indeværende skoleår valgt at oprette en studieretning, vi kalder AI-studieretningen. Studieretningsfagene på linjen er programmering og kommunikation og it, men ideen er, at vi på tværs af fagene i studieretningen vil reflektere over, tematisere, lege med, debattere og forholde os til generativ kunstig intelligens som en ny og allestedsnærværende teknologi.
Dermed er både jeg selv og mine kolleger på studieretningen kastet ud i et eksperiment, hvor vi sammen må forholde os til den nye teknologis eksistens i undervisningsregi i dagligdagen med eleverne, men også på alle vores teammøder, når vi planlægger og koordinerer i fællesskab. Tanken med den nye studieretning er ikke, at eleverne skal prompte løs, hver gang de skal lære noget, eller at AI skal indgå i alle timer. Tværtimod. Tanken er snarere, at generativ kunstig intelligens er noget, vi må og skal forholde os til eksistensen af – hele tiden. Vi skal bruge teknologien, når den giver mening. 1
Den kommende grundbog i dansksystemet Det til dansk indeholder 66 flipped learning-videoer om danskfagets teori, metode og begreber inden for fagets perspektiver: litteratur, sprog og medier.
Videoerne i bogen er formidlet i øjenhøjde med eleverne af de dygtige læremiddelforfattere: Mischa Sloth Carlsen, Søren Vrist Christensen, Claus Petersen, Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann.
Vi har netop udgivet andet kapitel i bogen ”Lyrik”. Eleverne bliver indført i lyrikkens univers og får de helt grundlæggende begreber ind under huden med inspirerende eksempler og øvelser.
Eleverne arbejder med:
- Lyrikken som genre
- Lyrisk sprogbrug
- Stilistiske virkemidler
- Recitation
Få fri adgang til danskmaterialet i 3 måneder og brug det med dine elever
Vores faste anmelderpanel bedømmer fagbøger og undervisningsmaterialer.
vTiltrængt og lettilgængelig nyoversættelse
Fag Oldtidskundskab
Titel Hippolytos
Forfatter Euripides (oversat af Marcel Lysgaard Lech)
Forlag Hans Reitzel
Vurdering j j j j j q
Anmelder Lotte Bækdal Vittrup
Underviser i dansk, oldtidskundskab og latin
i AP på Vestjysk
Gymnasium Tarm
Denne tiltrængte nyoversættelse af Euripides’ tragedie Hippolytos er det nyeste skud på den hastigt voksende stamme, der udgøres af serien Græske klassikere på Hans Reitzels Forlag. Bogen er bygget over en kendt og velfungerende model: Forord, Dramatis personae, Den oversatte tekst, Forklarende noter til teksten, Om teatret, Om Hippolytos, Om tekstgrundlaget, Stykkets struktur,
Register over steder og navne og sidst Bibliografi. Den genkendelige form gør det let for elever at arbejde selvstændigt med værket i forbindelse med SRP.
Uanset om bogen skal bruges til undervisningen eller SRP, kan man med fordel starte med de tre ”Om”afsnit. I Om teatret introduceres de fysiske og praktiske rammer, i Om Hippolytos præsenteres såvel stykket som den mytologi, det bygger på, tillige med stykkets receptions- og oversættelseshistorie. Endelig er Om oversættelsen en enkel og lettilgængelig måde at vise eleverne det arbejde, som oversætteren må lægge i at vurdere og til en vis grad konstruere det tekstgrundlag, som oversættelsen bygger på.
Størst fordel giver oversættelsen i Lechs mundrette og moderne sprog. Teksten er læsevenlig og lettilgængelig for eleverne, fordi det mærkelige eller anderledes, de møder i teksten, er den antikke athenske tankegang og ikke et knudret sprog. I Lechs oversættelse bliver Euripides’ fortolkning af trekantsdramaet mellem faren, Theseus, sønnen, Hippolytos, og stedmoren, Fædra, en på én gang oldgammel og helt moderne fortælling om relationer mellem mennesker, der er for stolte eller stædige til at kunne se ud over egen næsetip og derved styrter sig i ulykke. I arbejdet med teksten og med at forstå trekantsdramaet er de forklarende noter en stor støtte, uanset om man som underviser skal forberede tekstgennemgangen, eller elever skal arbejde selvstændigt med teksten i forbindelse med SRP – her skal man dog som vejleder have øje for at hjælpe eleven med at holde overblikket i forhold til at besvare den stillede opgave. Slutteligt vil det være passende at varedeklarere relationen mellem oversætteren og anmelderen: Lech står på min julekortliste, og jeg er nævnt i oversættelsens forord. 1
vVærdifuld præsentation af nyttige analysemetoder
Fag Design og arkitektur på C- og B-niveau
Titel Formgiv. Giv form – koncept & formsprog i design
Forfattere Linda Nhu Laursen og Thomas Arvid Jaeger
Forlag Aalborg Universitetsforlag
Vurdering j j j j j q
Anmelder Maria Stensgård Poulsen
Underviser i design og arkitektur, dansk og billedkunst på Frederikshavn Gymnasium
Undervisningsbogen er rettet mod en besvarelse af spørgsmålet, hvordan bliver man en dygtig formgiver? Og hvordan tager man formbeslutninger? Og på bogens bagside formidles bogens mål tydeligt: ”At vise vejen frem i den svære disciplin at mestre formens sprog – på et mere oplyst grundlag end intuition og personlig smag”. Med andre ord en undervisningsbog, der er aktuel i enhver formgivningssituation
for gymnasieelever. Den er systematisk opdelt i fem kapitler, som langsomt åbner forløbet i en konstruktiv designproces op. Første kapitel beskriver mødet mellem formteori og designproces som et værdigt alternativ til den mesterlære, der traditionelt har præget faget som en del af en håndværkstradition. Første mål er at afklare, om en designproces er lineær eller iterativ, samt vigtigheden af at have en intention eller en opgave, som designprocessen skal løse.
Næste kapitel beskriver forskellen på enhed og flerhed i en forms komposition, hvor forfatterne velvalgt sammenligner udvikling af et designobjekt med komponisten, som laver et musikalsk værk for enten en eller flere stemmer. Det vil sige, at man beslutter sig enten for at designe et objekt ud fra en ide om enhed eller en forestilling om det opdelte.
De tre følgende kapitler er en systematisk gennemgang af forskellige formkomplekser: geometrisk eller organisk, lige eller kurvet, samt en analysemodel til formens fylde: spinkel eller fyldig. I det afsluttende kapitel behandles formens overgange som samlet eller adskilt.
Samlet set en værdifuld præsentation af nyttige analysemetoder til faget design i gymnasieskolen, især med fokus på afkodning af designklassikere, som bogen formidler i et nyt lys via tegninger af Jedrzej Czapla frem for de oftest sete fotografier. 1
vDen vigtige kolde krig (i Europa)
Fag Historie
Titel På sporet af Den Kolde Krig
Forfatter Mathias Strand
Forlag Praxis
Vurdering j j j j q q
Anmelder Jakob Sørensen
Underviser i historie på Københavns VUC
Som forfatteren så rigtigt skriver i forordet, så er Den Kolde Krig som reference blevet ganske aktuel igen med krigen i Ukraine. Her er virkelig en baggrund, som vores elever skal kende for at kunne forstå og navigere i den nye verdensorden, vi lever i – også efter at Trump er vendt tilbage.
Bogen starter (stort set) ud i 1945 med den umiddelbare baggrund for Den Kolde Krig, men det havde klædt bogen med en længere optakt. Tavlen blev jo ikke vasket ren i 1945, og så kom Den Kolde Krig. Konflikter, stormagtsinteresser, alliancer, ideologier og verdenssyn, som prægede Den Kolde Krig, fandtes i vid udstrækning længe før 1945 og blev så videreført med andre midler og en anden magtfordeling. Men når det er sagt, så får vi en meget kompetent og traditionel gennemgang med de to Tysklande som centralt omdrejningspunkt. Altså en ganske eurocentrisk historieskrivning, ovenikøbet om en global konflikt. Det er ikke så 2024. Det forklares med, at ellers kan man ikke behandle emnet på et rimeligt niveau – og det er bestemt en udfordring i dagligdagen, hvor man
vanskeligt kan forvente sig, at eleverne læser større lektier, uden at man risikerer at ryste dem i deres grundvold. Men kan man skrive om Den Kolde Krig uden at nævne for eksempel Koreakrigen, Vietnamkrigen eller Kina? Bogen har to meget relevante kapitler om nyordningen af Europa og Ukrainekrigen, men derudover virker bogens sidste kapitel om Danmark og Den Kolde Krig som et underligt tilvalg, når man tænker på de mange fravalg. Blandt disse hører også bløde emner som kulturlivet og dets betydning under Den Kolde Krig, herunder ikke mindst sportens rolle, som jo har en oplagt aktualitet med debatten om russiske atleter i OL. Fokus er gennemgående det traditionelle med politik, sikkerhedspolitik og økonomi, mens våbenteknologi og -kapaciteter i den sammenhed fylder mindre. Man savner en mere udfoldet historie, og man savner mere om fortolkninger af konflikten og historieskrivningen. Hvad der til gengæld er helt forbilledligt, er hele det pædagogiske apparat. Der er fokusspørgsmål i begyndelsen af hvert kapitel, der er mange velvalgte kilder i passende omfang (heldigvis ikke skambarberet, som det jo ellers er tidens trend), der er afsnit om eksamensforberedelse, forslag til forløbsplan og QR-koder (der virker!), som sender en videre til quizzer og andet. Det er, som det skal være, med andre ord. Tilbage står en bog, der med sit fokus tiltaler dem, der har et Europa-orienteret forløb i tankerne eller måske en SRP eller SSO på to do-listen, mens andre, der hellere vil brede emnet ud, nok skal kigge efter andre muligheder. 1
vDybdegående formidling af en exceptionel kunstner
Fag Billedkunst på A-, B- og C-niveau
Titel Jeg er en anden. En biografi om J.F. Willumsen
Forfatter Henrik Wivel
Forlag Strandberg Publishing
Vurdering j j j j j j
Anmelder Maria
Stensgård Poulsen
Underviser i design og arkitektur, dansk og
billedkunst på Frederikshavn Gymnasium
Billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958) er tilsyneladende evigt aktuel. Et storslået udstillingsprojekt, hvor Willumsen Museum og Randers Kunstmuseum har vist en dialog mellem samtidskunstneren Martin Bigum, f. 1966, og Willumsens værker, er netop afsluttet. Udstillingen blev den største publikumssucces i Willumsenmuseets historie. I kølvandet herpå er tobindsværket netop udkommet. Her formidler dr.phil. Henrik Wivel, f.1954, som den første et fuldstændigt billede af samspillet mellem Willumsens liv og værk med særlig betoning af billedkunstnerens partneres betydning, der alle selv var billedkunstnere: Juliette
Meyer (1863-1949), Edith Wessel (18751963) og Michelle Bourret (1900-1989).
I prologen beskrives Willumsens særlige karakter, som har dannet udgangspunkt for bogens titel. Via kunstnerens mange selvportrætter i forskellige medier formidler Wivel, hvordan Willumsen ser sig selv i et dualistisk lys. Især i Det store relief, som han arbejdede på i 35 år, og som hænger på Willumsen Museum, ses to selvportrætter. Det vil sige, at personligheden er splittet op i henholdsvis to hoveder/ansigter med hver sin overkrop, som Willumsen benævner ”Refleksion” og ”Instinkt”, hvilket ”bliver udtryk for kunstnerens samlede forståelse af mennesket – og i videre forstand kunstneren som skabende væsen. Menneskets dannelse og selvforståelse skal, som kunstneren afbilder det, ske i en udveksling mellem det reflekterende, indadvendte og tænksomme og det udadvendte, lyse og favnende”.
Videre hvordan Willumsen i sin tid i Paris i slutningen af 1800-tallet var en del af kunstnermiljøet sammen med vennen Sophus Clausen (18651931), hvor de mødte Arthur Rimbauds (1854-1891) åndsbeslægtede og ven Paul Verlaine (1844-1896), som formidler dele af deres brevvekslinger, hvor Rimbaud beskriver, hvad der gør ham til poet i sætningen ”Jeg er en anden”. Jeg’et ser altså sig selv indefra, men også som en anden, der kan anskues udefra. Altså sammenligneligt med Willumsens syn på sig selv.
Wivel beskriver indgående Willumsens tre ægteskaber. Den første kunstner, han ægtede, var billedhugger Juliette Meyer, som kom fra det kulturelle borgerskab i København. Juliette Meyer var i første omgang hans elev. De flyttede umiddelbart efter giftermålet til Paris. Allerede tidligt går Willumsen nye veje ad kunstens stier, og faren og hustruen misbilliger dette, hvilket betyder, at faren stopper med at sende penge til opholdet. De får to drenge sammen. Parret skilles i 1898, da Willumsen i sit arbejde som kunstnerisk leder på Bing & Grøndahl har mødt billedhuggeren Edith Wessel. De gifter sig i 1903 og får to piger sammen og flytter til Paris i 1914, hvor de
lever sammen til 1928. Willumsen har udødeliggjort hustruen i sit nok mest berømte maleri En bjergbestigerske II fra 1912. I 1930 gifter Willumsen sig med den franske danser og billedkunstner Michelle Bourret. Med hende intensiveres maleriet, og i en årrække besøger de hvert år Venedig, og Wivel skriver: ”Det er, som om Willumsen sammen med Michelle Bourret i Venedigs nætter sejler ind i en drøm. Værkerne er nærmest irreale på grænsen til det metafysiske”.
Bind 1 formidler årene 1863-1914 og vejen til at blive en frigjort kunstner, hvor symbolismen og senere ekspressionismen er karakteristisk. Bind 2 begynder i 1914 og slutter ved kunstnerens død i Cannes,1958. Begge bind har et righoldigt billedmateriale, som dokumenterer og ledsager teksten på fornemmeste vis. Bogværket er desuden et dokument over Willumsens store rejseaktivitet og bopæl især i Sydeuropa, hvor Frankrig, Italien og Spanien har fremtrædende roller og mangfoldige inspirationskilder, og hvor den græske billedkunstner El Greco (1541-1614) har en særlig plads. At Willumsen havde et multitalent er uomtvisteligt, desuden viser dennes eftermæle utallige frembringelser, herunder medvirken til etableringen af Den frie udstillingsbygning i København i 1898, som han selv tegnede. Desuden etableringen af Willumsens Museum, som blev åbnet året før hans død i Frederikssund, og som han i øvrigt også selv havde været arkitekt bag.
Bogværket vil kunne yde stor nytte i undervisningen i billedkunst ved sin dybdegående formidling af en exceptionel og særegen kunstner, ligesom det er oplagt i tværfaglig sammenhæng med arkitektur og design, historie, dansk og samfundsfag og ved udarbejdelse af SRP-opgaver. Henrik Wivel har begået et uvurderligt værk. 1
vAlba – det evige Skotland
Fag Engelsk
Titel Worlds of Scotland
Forfattere Anne Mette Finderup og Agnete Fog
Forlag Systime
Vurdering j j j j j q
Anmelder Flemming André Philip Ravn
Underviser i engelsk, fransk og psykologi på Solrød Gymnasium
Herligt. Nu kommer Skotland på skoleskemaet, og det er godt. Denne nye, spændende udgivelse med titlen Worlds of Scotland giver elever og lærere mangefacetterede indgange til emnet.
Lærebogen kombinerer viden om historie, sprog (herunder skotsk gælisk samt ”Scots”), politik og ikke mindst tekst i forskellige genrer, for eksempel af Christopher Wallace og Ian Rankin. Bogen følger en vis kronologi, hvor det nyeste kommer til sidst i bogen. Bogen (som også findes som i-bog) er forfattet på engelsk med en charmerende grad af lokalkolorit i form af autentiske skotsk-engelske ord. Ordforrådet er varieret og lærerigt. De to forfattere (begge magistre) har didaktiseret bogen på fornem vis. Ud over relevante elevopgaver med en forbilledlig spredning i art og længde
(tid) er der velvalgte gloser. Jeg er begejstret for forfatternes glosearbejde. Kun ville jeg nok oversætte neglect til ‘omsorgssvigt’ i en passage om sociale onder – i stedet for ‘forsømmelse’, skønt den ene indgår som en delmængde i den anden.
Jeg ville nok også have skrevet et kapitel med mere udpræget fokus på unge – men fint med fire sider om Trainspotting, som jo er en meget seværdig film for målgruppen. Læreren skal være bevidst om, hvad eleverne skal kunne til mundtlig eksamen i emnet.
Bogen kan danne udgangspunkt for et spændende forløb om Skotland, eventuelt suppleret med film, artikler og individuelt projektarbejde med mundtlig fremlæggelse. Hver elev kunne så eksempelvis vælge mellem emner som Trainspotting, Scotland as an English colony, Edinburgh, The Scottish Parliament eller Scotland and independence – pros and cons.
Worlds of Scotland er fiks og handy. Afsnittene er tilpas, det vil sige ikke for lange og ikke for korte. Der er flotte og relevante farvebilleder. Bogstaverne er små, men ellers er layout og sekvensering adækvat. Bogen formidler et glimrende perspektiv på Skotland på 116 sider. Jeg giver denne lærebog om Alba (skotsk gælisk for Skotland) fem stjerner for fortrinligt materiale til engelsk, både A- og B-niveau. Skotland er et særdeles vigtigt og interessant emne. 1
Vi overlader ordet til mennesker med noget fagligt på hjerte.
TEKST Merete
Riisager
Kronikøren, som er tidligere undervisningsminister, er både bekymret og fortrøstningsfuld i forhold til regeringens epx-udspil. Og så opfordrer hun til respekt for den historie, vi er en del af. Dannelse er i høj grad også at være klar over, hvad vi har fået i arv, og hvorfor det ser ud, som det gør, skriver Merete Riisager i denne kronik, som er blevet til på baggrund af hendes nylige tale til Danske Gymnasiers årsmøde.
OM MERETE RIISAGER
• Merete Riisager er uddannet cand. mag.pæd.
• Oprindeligt medlem af Det Radikale Venstre, men skiftede i 2010 til Liberal Alliance, som hun sad i Folketinget for i flere perioder.
• Hun var desuden undervisningsminister i perioden 2016-2019.
• Senere blev hun formand for Dansk Svømmeunion og skrev en bog om pædagogik.
• Er i dag blandt andet rådgiver for Liberal Alliance.
Gymnasierne spiller jo ganske ofte en rolle i den offentlige debat. Det med god grund. De udgør en meget central del af vores uddannelseslandskab.
Men hvad ER egentlig et gymnasium?
Det spørgsmål er blevet yderst relevant efter den seneste udmelding fra regeringen om en stor og ny reform af ungdomsuddannelserne.
Undervisningsministeren har sagt, at i fremtiden skal ”mange flere unge i gymnasiet”.
På den anden side af det uddannelsesmæssige spektrum – hos De Radikale – det parti, hvor jeg trådte mine politiske barnesko – har man taget nyheden ned på en ikke så positiv måde.
Martin Lidegaard har sagt, at han mener, at det vil være forkert at afskære unge fra at komme i gymnasiet, og at han selv slet ikke ville være blevet toppolitiker, hvis denne nye politiske linje
havde været virkelighed, da han var ung.
Han er altså bange for, at for få elever vil komme i gymnasiet i fremtiden.
Spørgsmålene pibler frem.
Hvordan kan der komme flere i gymnasiet, samtidig med at færre får lov til at komme ind?
Jo, dette sker ved, at man udvider selve gymnasiebegrebet.
Helt konkret er planen at nedlægge en række ungdomsuddannelser, hf, eux og htx plus 10. klasse og måske VUC, og oprette en ny mastodontuddannelse: epx.
Vi ved ikke så meget om den endnu, andet end at det er en form for uddannelsesmæssig enhjørning, der kan det hele. Både samle de skoletrætte op, tilbyde fest, faglighed og praktiske færdigheder og forberede til videregående uddannelser.
Begreberne betyder noget Men lad os dvæle lidt ved begreberne.
Gymnasiet er jo – eller var indtil for kort tid siden – en studieforberedende ungdomsuddannelse.
I gymnasiernes formålsbeskrivelse står der, at:
”Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet med fagene.”
”Studiekompetence” og ”studiemiljø” nævnes også i formålsbeskrivelsen.
Jeg er ikke sikker på, at vi har verdens bedste formålsbeskrivelse til gymnasiet. Flere af begreberne er alvorligt udfordrede, og man kan diskutere, hvad de egentlig laver der. Men helt ringe er den heller ikke, og når jeg nævner den, er det, fordi vi har friske erfaringer med, hvordan det går, hvis man laver en stor reform, der helt ser bort fra formålsbeskrivelsen.
Jeg taler her naturligvis om folkeskolereformen – den vender vi tilbage til.
Som de fleste læsere vil vide, er det almene gymnasium udsprunget af latinskolen – og det er værd at huske sig selv og hinanden på, hvor tingene kommer fra – især hvis man ønsker at ændre dem helt fundamentalt.
Mange af os har en forståelse af, at ovenstående primært beskriver den treårige stx, der oprindeligt havde til formål at give eleverne et fagligt niveau og en almendannelse, der gjorde dem i stand til at tage en uddannelse på universitetet.
” Jeg vælger at sætte min lid til, at det nok skal gå.
Sådan tænker vi – også selvom uddannelser som htx og hhx og senest eux er blevet optaget i det gode selskab.
Latinskolen eksisterede i Danmark og andre europæiske lande fra middelalderen og frem til 1800tallet. Den havde til formål at lære unge mennesker – primært unge mænd fra det bedre borgerskab – latin, kristendom, græsk og retorik og senere også matematik og historie, så
de kunne blive i stand til at læse for eksempel teologi eller administration på universitetet.
Det almene gymnasium er altså på godt og ondt vokset frem af en uddannelsesform, der havde til formål at dykke ned i historien, religionen, sproget og videnskaben for at dyrke bestemte færdigheder til den enkeltes og samfundets bedste. Der var en klar forståelse af, at dannelse er noget, der gives videre gennem generationer til samfundets gavn og opretholdelse.
Husk historien!
Vi springer frem til nutiden, hvor htx og hhx blev flettet sammen med stx i loven for få år siden. Dette var bemærkelsesværdigt, for hhx er jo ikke udsprunget af latinskolen, men af købmandsskolerne, der blev skabt af det danske erhvervsliv – i første omgang af den succesrige erhvervsmand Niels Brock, der efterlod en mindre del af sin arv til netop dette formål. Niels Brock var på sin tid nogenlunde lige så rig som kongen, og han tog altså på sig at efterlade en arv, der kunne sørge for, at det gode købmandskab og de værdier, der knytter sig dertil, blev indlejret i en uddannelse.
Med sammenlægningen af de merkantile uddannelser gennem hhx og det almene gymnasium sker der altså allerede en voldsom kultursammenlægning af noget, der har med kultur, sprog og etik at gøre, med noget, der har et klart fokus på handel, og et dannelsesbegreb, der har fokus på adfærd og integritet.
Derfor kan der også i hastværket ske det, at begreber som ‘innovation’, der har sin klare oprindelse i den merkantile sfære, samt ‘karrierelæring’ og lignende begreber smutter med ind i stx, uden at nogen rigtigt når at reflektere over det og overveje, om det nu også er en god ide.
Læseren kan måske regne ud, at det mener jeg ikke, det er. Tværtimod mener jeg, det er vigtigt at respektere uddannelsernes historie og egenart (på den anden side af den historiske forståelse lurer fordummelsen og antidannelsen).
Men vi har ikke så meget tid, så nu er vi allerede fremme ved nutiden, hvor ministeren netop har fremlagt den
hypotese, at det hele er det samme. Hvis man er et ansvarligt ungt menneske, der ønsker at bruge sin evne til at tænke klart i krisesituationer til at blive en eminent falckredder, så er det nogenlunde det samme som en elev, der er optaget af at fordybe sig i Chopin, og som studerer latin og græsk for at få adgang til at studere tekster, der har bidraget til at forme europæisk selvforståelse.
” Jeg er ikke sikker på, at vi har verdens bedste formålsbeskrivelse til gymnasiet.
Hvis man gerne vil være bygningsmaler, fordi man ønsker et anstændigt arbejde, der kan give brød på bordet og tydelige resultater i verden, er det ikke væsensforskelligt fra et forløb, hvor et andet ungt menneske forbereder sig til et ingeniørstudie, der kan løse nogle af de store udfordringer, vi står over for, med at håndtere nye energiformer.
Og endelig, hvis man vågner om morgenen og drømmer om den optimale tilberedelse af asparges, men man samtidig bare hader at skrive dansk stil, ja, så skal det ikke betragtes som adskilt fra det unge menneske, der ikke kan sætte en pære i, men som til gengæld bruger sin fritid til at afsøge sit eget spirende talent for at sætte ord sammen i en roman.
Sporene skræmmer
Med andre ord: Alting er det samme. Her er jeg bare grundlæggende uenig. Alt er IKKE det samme!
Når vi har uddannelser, så er det af to årsager:
Vi har brug for, at mennesker uddanner sig – for at de kan træde ind i samfundet som både medborgere og som medarbejdere.
Den enkelte har krav på og en berettiget forventning om at kunne tage en uddannelse, der kan give viden og erfaringer fra tidligere generationer, og som vil gøre den enkelte i stand til at ernære sig selv.
Uddannelser tjener altså både den enkelte og samfundet.
Men alting er IKKE det samme!
Jeg tror, det er uhyre vigtigt, at vi bevarer uddannelsernes egenart, kultur og specialisering.
Jeg er ikke modstander af, at man giver unge mennesker, der søger en erhvervsuddannelse, en faglig indflyvning, men dette skal ske på deres egne præmisser og med udgangspunkt i den erhvervsfaglighed, de søger i retning af.
Jeg er selv ud af en familie, hvor flere familiemedlemmer har skabt sig betragtelig succes på baggrund af en erhvervsuddannelse.
Jeg tager kraftigt afstand fra den opfattelse, at gymnasiet er svaret på alle bønner – det er ikke sandt.
Samtidig mener jeg, at man ved at ‘gymnasiegøre’ erhvervsuddannelserne kan risikere at gøre stor skade på dem – og også på de unge mennesker, der søger at dygtiggøre sig der.
Med andre ord: Der er plads til forandringer – men træd varsomt! Og udvis respekt for den historie, vi er en del af. Dannelse er i høj grad også at være klar over, hvad vi har fået i arv, og hvorfor det ser ud, som det gør. Man skal aldrig smide barnet ud med badevandet.
Folkeskolereformen af 2013 var netop det. Et totalopgør med skolen, som den fungerede og så ud. 3.000 mål. Opgør med lærerne som faglige myndighedspersoner. Opløsning af fagene og strukturen i hverdagen. Overdigitalisering af undervisningsmaterialet. Unødigt lange skoledage. Opgør med lektier. En katastrofe, vi stadig lider under. Det var ikke et fremskridt – men et tilbageskridt. De
danske folkeskoler har stadig svært ved at finde sig selv, og omkring 10.000 lærerstillinger er forsvundet. Vold, uro og skolevægring har ikke været værre i den tid, vi har målt på det.
Folkeskolereformen var på mange måder en kulmination på den uhellige alliance mellem midterpartiernes utilitarisme (det, der er nyttigt, er godt) og den yderste venstrefløjs forestillinger om skabelsen af det perfekte menneske gennem central styring. Skolens funktion som samfundsbærende og kulturforvaltende dannelsesinstitution blev skudt i sænk. Folkeskolen har i dag meget svært ved at finde sig selv – og sit formål.
Målet må være at gøre det godt Jeg holdt for nylig et foredrag for lærere og personale på et gymnasium på Sjælland. Lærerne berettede om, at de efter folkeskolereformen modtager elever, der ikke kan planlægge deres skolearbejde, og som ikke kan finde ud af at lave lektier. Ikke alle, men en betragtelig andel. Mange elever har svært ved at koncentrere sig – at læse en hel bog. Der er en mangel på faglig dybde, men også en tendens til faglig selvovervurdering.
Når man modtager lidt over 70 procent af en årgang på de gymnasiale uddannelser, er der udfordringer nok.
Hvis epxreformen skal lykkes, skal svaret på disse udfordringer gerne blive bedre – ikke værre.
Mit perspektiv er, at vi skal give de unge de uddannelser, de har brug for –ikke nødvendigvis dem, de beder om.
For i dannelsesbegrebet ligger der et ansvar hos de ældre generationer, som vi må tage på os. Det er umoderne det der med de ældres ansvar – men jeg vil gerne bede læseren om at hæfte sig ved det.
Vi skal lave uddannelser, der fagligt hænger sammen, som bygger videre på den historie, vi er en del af, og som giver en tilpas stor variation til, at alle kan finde en uddannelse, der passer til netop dem.
Målet er ikke at ensliggøre – men at gøre det godt.
Hvis jeg var Mattias Tesfaye, ville jeg lægge mere ydmygt ud. Med en etårig epx og et solidt adgangskrav til stx. Uden at nedlægge en masse. Frivillighed til stx i forhold til at oprette epx. Prøve tingene af. Evaluere. Debattere. Give det tid.
Det er vigtigt med en solid faglighed. Men det må også godt være sjovt at være ung. Det skal ikke være matematiske knæbøjninger og litterære armstræk det hele. Der skal være plads til fællesskab, traditioner, fis og ballade. Vi skal give de unge lov til at være stolte af at høre til – være en del af helheden – både på den enkelte uddannelse og af de faglige traditioner, de træder ind i.
Jeg er både fortrøstningsfuld og bekymret. Men jeg vælger at sætte min lid til, at det nok skal gå. 1
Tilmeld din klasse nu, og få undervisningsmaterialer, kurser og workshops ganske gratis! Kom med til regionale talefester og den store afsluttende Nordiske Talefest 2025 i Uppsala.
TILMELD JER OG LÆS MERE HER
talefest.nu
Nordisk Talefest er støttet af A.P. Møller Fonden og er et samarbejde mellem Danske Taler og universiteterne i Bergen, Uppsala, Lund, Växjö og København. Målet er at styrke demokratisk selvtillid og mundtlighed blandt skandinaviske unge. Arbejdet med taler styrker både klassekultur, mundtlighed, selvtillid og ikke mindst faglighed. I år skriver de deltagende klasser taler med temaet ’TILLID’. Det er gratis at melde sin klasse til.
Vi står over for en omkalfatrende uddannelsesreform, for alt tyder på, at et bredt flertal i Folketinget støtter regeringens planer om at skabe den nye ungdomsuddannelse epx. De deler visionen om, at flere unge skal have et tilbud, som i studiemiljø og tilgængelighed minder om de eksisterende gymnasieuddannelser – uanset om de unge efterfølgende vælger erhvervsuddannelse, professionsuddannelse eller en akademisk uddannelse. Jeg kan godt se fornuft i analysen om, at unge ikke skal vælge karriere lige efter grundskolen. Men jeg ser samtidig med stor alvor på, hvad reformen og tiden op til betyder for os, der i dag arbejder i de gymnasiale uddannelser.
For mange lærere vil reformen få stor betydning. Og jeg ved, at mange af jer allerede stiller spørgsmålet: Hvad med mig i alt det her? Hvor skal jeg undervise, kan jeg blive ved med at undervise i mine fag, kan jeg blive i mit vante kollegafællesskab? Usikkerheden nager. Og usikkerhed vil desværre være et vilkår for vores sektor de næste mange år.
Alt tyder på, at med oprettelsen af epx nedlægges toårigt hf, som vi kender den i dag. Hf har i mere end 50 år været den uddannelse, som har givet både unge og voksne mulighed for uddannelse, de ellers ikke ville have fået. I, der underviser på hf, har en særlig pædagogisk indsigt og praksis med at undervise de elever, som ofte bringer både livserfaring og udfordringer med sig. Det er en kæmpe gave. Og det bliver en kæmpe opgave at overføre
det pædagogiske miljø, jeres viden og erfaringer til epx.
VUC er et fundament for, at mange har haft mulighed for at opnå et uddannelsesniveau, som de ellers ikke havde troet muligt. Regeringen foreslår, at VUC skal ændre navn og ikke længere udbyde AVU, ordblindeundervisning eller forberedende voksenundervisning. Tilbage bliver kun enkeltfag (der omdøbes til gymnasiale enkeltfag) og muligvis epx. Også det kan blive en voldsom forandring.
Jeg, hovedbestyrelsen, tillidsrepræsentanterne, GL – vi kan ikke fjerne usikkerheden. Men vi arbejder for, at alle gymnasieuddannelser – også epx, hvis eller når den bliver virkelighed – bliver gode arbejdspladser for GL’s medlemmer, og at lærerne bliver tilbudt den nødvendige kompetenceudvikling.
I GL vil vi arbejde for, at erfaringerne fra hf – og eux – bruges, når epx konkret skal formes. De elever, der går på toårigt hf i dag, skal have et lige så stærkt og rummeligt uddannelsestilbud på epx i fremtiden. Med akademiske lærere og en fagrække med almendannelse og et fagligt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse. Og alle dem, der ikke gik den lige vej, de sårbare og dem med behov for en chance mere, skal have gymnasiale enkeltfag tæt på. Men ikke mindst vil vi arbejde for, at der bliver taget hånd om lærerne og om usikkerheden. 1
Gymnasieskolen bringer de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne. Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org
Morten Bayer & Tina Barming
h UNDERVISNING
Generativ AI påvirker virkelig undervisningen og mit arbejde generelt. Mit indtryk er desværre, at vi bredt set har svært ved at håndtere de muligheder og udfordringer, der er forbundet med AI. Har GL en mening om, hvordan vi skal forholde os til det?
sMorten Bayer, konsulent i GL, svarer
Børne- og Undervisningsministeriet har netop udsendt anbefalinger for brug af generativ kunstig intelligens i undervisningen på landets gymnasieuddannelser.
GL har deltaget i arbejdet med at kvalificere dem og har i den forbindelse fået input fra tillidsrepræsentanter fra hele landet i GL's netværksudvalg og inspiration fra samarbejdet mellem de europæiske lærerorganisationer.
Ministeriet anbefaler blandt andet en tydelig rammesætning for brugen af generativ AI på den enkelte skole.
GL bakker op om den anbefaling og mener, at den skal hvile på en målrettet kollektiv efteruddannelsesindsats, der både har fokus på, hvornår det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at bruge AI, og hvornår det ikke er til fordel for elevernes udvikling af viden og færdigheder.
Men vi har generelt brug for solid viden og et klart overblik over
konsekvenserne ved brug af AI-drevne teknologier i undervisningen. Så længe vi ikke har det, bør vi være varsomme – samtidig med at vi selvfølgelig løfter uddannelsernes almendannende og studieforberedende formål og ruster eleverne fornuftigt til deres liv efter gymnasiet. Derfor anbefaler GL, at generativ AI bruges ‘så meget som nødvendigt og så lidt som muligt’ og altid med blik for, at uddannelse i sin kerne er en social proces, hvor de menneskelige relationer mellem lærere, ledere og elever er af afgørende betydning.
Det er også vigtigt for GL at understrege, at den gode håndtering ude på gymnasierne er helt afhængig af, at lærerne inddrages i diskussionerne om den fælles rammesætning, den nødvendige efteruddannelse og de konkrete beslutninger om, hvornår undervisning er med generativ AI, og hvornår den er uden. Derfor opfordrer vi også til, at du læser anbefalingerne og tager del i diskussionerne på skolen.
ARBEJDSTID
Vi er på min skole blevet informeret om, at vi fra 1. januar skal bruge MitID for at logge på Lectio. Må ledelsen godt pålægge os at bruge MitID, og må den kræve, at vi bruger vores private telefoner?
sTina Barming, konsulent i GL, svarer
I kan som medarbejdere ikke pålægges at bruge jeres private MitID i arbejdsmæssige sammenhænge. Skolen er således forpligtet til at anskaffe et medarbejder-ID, hvis I ikke ønsker at bruge jeres private MitID.
Vær opmærksom på, at I godt kan pålægges at bruge eget MitID en gang, når I skal aktivere jeres medarbejderID, fordi I skal legitimere jer.
En arbejdsgiver kan heller ikke pålægge medarbejdere at bruge en privat telefon. Hvis der er kolleger, der ikke ønsker at bruge deres private telefoner, må skolen løse det ved for eksempel at give mulighed for at bruge en telefon på skolen.
Tilmelding www.gl.org/GLE. Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00. Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE.
Hvordan løfter vi alle elever?
3 TID OG STED
Kurset afholdes
den 14. januar 2025 i København V.
7 UDBYDER
GL-E
Hvordan kan undervisning virkelig løfte både stærke og udfordrede elever? På dette kursus deler modtageren af Politikens Undervisningspris, Novo Nordisks Gymnasielærerpris og H.C. Ørsted Medaljen sine erfaringer med, hvordan man kan gøre netop det – i alle fag. Kurset fokuserer på elevernes faglige udfordringer og hjernens funktion. Du lærer nye, effektive måder at træne mundtlighed, skriftlighed og begrebsforståelse på. Der er konkrete redskaber til at visualisere fagbegreber, bruge billeder, tegneserier og øge koncentrationen. Kurset
inkluderer et hæfte med alle redskaberne, så du straks kan anvende dem i din undervisning. Redskaberne kan anvendes i alle fag og kræver kun et minimum af forberedelse.
S. 48
Søvnkursus i biologi
3 TID OG STED
Kurset afholdes
den 21. januar 2025 i Odense C.
7 UDBYDER
GL-E
Formålet med dette kursus er at give biologiundervisere både faglig og praktisk viden, så de kan arbejde effektivt med emnet søvn i undervisningen. Med fokus på den biologiske forståelse af søvn får deltagerne indsigt i, hvad der sker i kroppen, når vi sover, hvorfor vi bliver trætte, og hvordan søvnmangel påvirker vores sundhed. Kurset tilbyder både teoretisk viden og praktiske metoder til at arbejde eksperimentelt med søvn, så undervisningen bliver både relevant og engagerende. Deltagerne får desuden materialer som undervisningsplaner og slides, der nemt kan integreres i egen
undervisning. Kurset giver også inspiration til, hvordan emnet kan inddrages i SRP, apps, der kan benyttes, og undersøgelser, som eleverne kan lave.
Styrk din klasseledelse, og få mere faglig trivsel
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 22. januar 2025 i København K.
7 UDBYDER GL-E
På dette kursus får du konkrete pædagogiske og didaktiske værktøjer, der kan hjælpe dig med at håndtere klasser med dårlig trivsel eller elever, der har det svært. Forskningen peger på flere årsager til dårlig trivsel, som manglende studiekompetencer, koncentration og mundtlig deltagelse. Hvordan kan vi så strukturere samtalen i klassen og støtte elevernes fordybelse? Kurset giver dig metoder fra udviklingspsykologien, der opstiller klare pejlemærker for god undervisning og hjælper dig med at analysere og håndtere undervisningssituationer, selv når de bliver følelsesmæssigt udfordrende. Du lærer at skabe kontakt og styre samtaler på
en måde, der fremmer trivsel og fællesskab. Derudover får du viden om unges trivsel i dag, redskaber til at analysere din klasse og konkrete forslag til bedre klasseledelse og et bedre læringsmiljø.
FLE-kursus 2025
3 TID OG STED
Kurset afholdes
fra den 22. januar til den. 24 januar 2025 på Frederiksborg Gymnasium.
7 UDBYDER
FLE – Foreningen af lærere i erhvervsøkonomi
Hvordan kan du gøre din erhvervsøkonomiundervisning endnu mere inspirerende og praksisnær? Dette kursus giver dig muligheden for at få nye perspektiver og konkrete ideer til at udvikle din undervisning. Gennem spændende virksomhedsbesøg hos nogle af Danmarks mest succesfulde virksomheder, som Matas og den fremadstormende BIBS, får du et unikt indblik i, hvordan innovation, produktudvikling og rebranding skaber værdi på tværs af brancher. Derudover vil du få inspiration til at integrere aktiemarkedet og investeringer i din undervisning, med fokus på praksisnære
materialer og tilrettelæggelsesmetoder. Kurset er samtidig en oplagt mulighed for at sparre og dele erfaringer med andre undervisere, så du kan tage hjem med både ny viden og konkrete ideer til din daglige undervisning. Gennem oplæg, dialog og erfaringsudveksling styrkes din faglige værktøjskasse, og du bliver klædt på til at gøre din undervisning endnu mere relevant og engagerende.
Tegn det selv – og skab bedre og sjovere læring
3 TID OG STED
Kurset afholdes
den 23. januar 2025 i Odense C.
3 UDBYDER GLE
Dette kursus er en praktisk og inspirerende mulighed for at bringe tegning ind i din undervisning. Gennem små oplæg, hands onworkshops og enkle tegneteknikker lærer du, hvordan visuelle elementer kan gøre læring sjovere og mere motiverende. Tegninger skaber struktur og overblik, øger elevernes engagement og giver dig som underviser en anledning til at arbejde analogt i en digital hverdag. Kurset kræver
ingen særlige tegnefærdigheder – det handler ikke om at tegne kunst, men om at bruge enkle teknikker til at understøtte din formidling. Du lærer at lave brugbare tegninger, får adgang til skabeloner og får inspiration til også at lade eleverne tegne. Så læg selvkritikken på hylden, luk computeren, og oplev glæden ved at tegne selv og integrere det i din undervisning!
Holmegaard Værk –industrihistorie og mosetid
3 TID OG STED
Kurset afholdes den 24. januar på Holmegaard Værk.
3 UDBYDER
Billedkunst og designlærerforeningen
Hvordan løfter vi alle elever i naturvidenskab?
3 TID OG STED Kurset afholdes den 29. januar 2025 i Fredericia.
7 UDBYDER
GLE
På dette kursus får du mulighed for at kombinere naturens materialer med kreative visualiseringsopgaver. Den lærerstyrede opgave stiller krav til elevernes forståelse af materialer, samtidig med at den motiverer dem til at udfolde deres kreative evner. Vi tager udgangspunkt i Holmegaard Værk og den omkringliggende Holmegaard Mose, hvor tørvene blev brugt som brændsel i glasproduktionen. Under workshoppen indsamler vi planter fra mosen og bruger dem
til at lave egne gipsrelieffer. Inspirationen kommer fra naturen og den kunstneriske leder på Kählers Værksted, Hansen Reistrup. Workshoppen er designet som et praktisk forløb, der nemt kan anvendes i din egen undervisning.
På dette hands onkursus lærer du enkle, men effektive metoder, der kan styrke elevernes mod, nysgerrighed og faglige niveau. I en travl hverdag er det ikke altid nemt at finde tid til at skabe den fagligt inspirerende undervisning, man ønsker. Dette kursus giver dig konkrete redskaber til nemt at styrke elevernes nysgerrighed og engagement i naturvidenskaben. Kurset giver dig ideer og værktøjer til at skabe lærerige oplevelser, der understøtter elevernes læring og
hjælper dem med at tackle de svære emner. Med små, enkle greb kan du hurtigt skabe positive resultater og åbne for elevernes interesse og engagement. Kurset giver dig også ideer til at nytænke forsøgsvejledning, rapportopbygning og feedback, så du kan løfte kvaliteten af undervisningen og hjælpe dine elever til at mestre udfordringerne i naturvidenskabelige fag.
Har du visioner for gymnasieuddannelserne eller for gymnasielærernes arbejdsvilkår, er det nu, du skal overveje at stille op til GL’s hovedbestyrelse. Der skal vælges hovedbestyrelse til foråret, og der er deadline for opstilling af kandidater mandag den 3. februar 2025 kl. 12:00. Skal I stille op på en liste, der ikke er valgt til hovedbestyrelsen, er deadline for at anmelde lister mandag den 20. januar 2025.
Skal dit navn med på stemmesedlen?
Læs mere på gl.org
Skal turen gå til Berlin, Barcelona eller måske New York?
Find jeres næste studietur og få et gratis tilbud her
Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.
Gratis tilbud efter jeres budget
Personlig rejsekonsulent
Skræddersyede pakkeløsninger
Fagligt indhold på studieturen
Populære studieture
Berlin
3 dage/ 2 nætter
Krakow
5 dage/4 nætter
Paris
6 dage/3 nætter
Athen
5 dage/4 nætter
Få et gratis tilbud: group@benns.dk
Find flere destinationer
Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse - næsten uanset hvor den går hen!
Vi svarer hovedparten af forespørgsler indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!
Vi har en holdning til kvaliteten på vores busser. Vi kører med min. 4-stjernede busser og altid med danske chauffører.
Kontakt os og hør mere om vores busrejser. Ring til os på 70 22 88 70.
Inkl.
Oplev Prag
Oplev Paris
Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad Fra kr. 3.098
Oplev Bruxelles
Ring til os direkte:
”Der har været et godt samarbejde med Euro Tourist, og vi vil helt sikkert gerne rejse med jer igen”
- Tilbagemelding fra en af de skoler, vi har sendt afsted på studietur
Skolerejser & studieture
100% skræddersyet
Personlig betjening
eurotourist.dk • Tlf. 98 12 70 22
Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.
Vil du vide mere?
Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk
Gennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at arrangere studierejser for ungdomsskoler, 10. kl. centre, gymnasier, handelsskoler, efterskoler, folkeskoler, mv.
Kort sagt alle former for ungdomsrejser. Vi er specialister på området og skræddersyr efter jeres ønsker og behov.
Priseksempler på studieture
DUBLIN fra kr. 3.095,-
BRUXELLES fra kr. 1.695,-
BARCELONA fra kr. 2.995,-
KRAKOW fra kr. 2.260,-
ATHEN fra kr. 3.185,-
GDANSK fra kr. 1.960,-
Vi arrangerer studieture overalt i Europa
Den kommende grundbog i dansksystemet Det til dansk indeholder 66 flipped learning-videoer om danskfagets teori, metode og begreber inden for fagets perspektiver: litteratur, sprog og medier.
Videoerne i bogen er formidlet i øjenhøjde med eleverne af de dygtige læremiddelforfattere: Mischa Sloth Carlsen, Søren Vrist Christensen, Claus Petersen, Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann.
Vi har netop udgivet andet kapitel i bogen ”Lyrik”. Eleverne bliver indført i lyrikkens univers og får de helt grundlæggende begreber ind under huden med inspirerende eksempler og øvelser.
Eleverne arbejder med:
- Lyrikken som genre
- Lyrisk sprogbrug
- Stilistiske virkemidler
- Recitation
Få fri adgang til danskmaterialet i 3 måneder og brug det med dine elever.