Gymnasieskolen #1 2019

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Januar 2019

&

O V E R B L I K _

No_1

T E M A _

SÅRBARHED

Stress, forventningspres og ensomhed. Flere unge er sårbare.

Eksperter giver uddannelsessystemet en del af skylden. s_10 Ubalance. Finansministeriet

Relation. Et trygt lærings-

Involvering. Mange flere

regner ikke med gevinster ved

miljø er matematiklære-

skal tage del i at forbedre

investering i uddannelse. s_06

rens topprioritet. s_26

arbejdslivet. s_36

e

Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur.

Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Marie Rohleder, mar@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Layout: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: My Buemann | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.625 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 15. februar 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 Leder s_06 Bag om s_08 Kort om uddannelsespolitik s_10 Tema s_22 Kort om undervisning s_24 Perspektiv s_26 Mig & mit fag s_30 Kort om løn og ansættelse

s_32 Hverdag s_36 Udsyn s_40 Jeg anbefaler s_42 Kronik s_46 GL’s sider s_52 Anmeldelser s_58 Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

e

·

2 0 1 8

T E M A _

Sårbarhed

Perfekt findes ikke Hellere anerkendt end kendt.

s_04

Denne udgave af Gymnasieskolen handler i høj grad om elevers sårbarhed og trivsel. Det er et vigtigt emne, som skolerne ifølge eksperter bærer et vist ansvar for, og som mange lærere og ledere da også bekymrer sig om.

Men det er vigtigt at huske, at en af forudsætningerne for at skabe den gode trivsel er uddannelsens rammer – herunder også lærernes arbejdsmiljø. Det er i den forbindelse glædeligt, at flere aktører (ikke mindst i skæret af den kommende valgkamp) den seneste tid i højere grad er kommet på banen for at få standset nedskæringerne på uddannelsesområdet. Som flere rektorer og ledere har gjort opmærksom på, er smertegrænsen passeret, og kvaliteten sat på spil.

Når det så er sagt, er der naturligvis en række faktorer udefra, der også spiller ind på trivslen på skolerne. For eksempel det pres, som sociale medier og en medieskabt virkelighed lægger på de unge. Her kan de altid finde forkerte rollemodeller og dermed måske få en uhensigtsmæssig opfattelse af, hvad meningen med tilværelsen er.

Det findes der jo ikke et entydigt svar på. Men skolen skal være med til at klæde eleverne på til blandt andet at håndtere det medie- og selvpålagte forventningspres. • Morten Jest, chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

”

Faglig og social trivsel hænger meget tæt sammen i gymnasiet.

God trivsel er en forudsætning for god læring. For man kan ikke lære optimalt, hvis man kæmper med stress, forventningspres og ensomhed. Desværre peger undersøgelser og de eksperter, som Gymnasieskolen har talt med, på, at flere danske unge er sårbare. Konsekvensen er, at de unge får sværere ved at gennemføre gymnasiet og i værste fald må droppe ud.

Mathilde van der Meer går i 2.g og kæmper med stress og tårnhøje forventninger til sig selv, og hun er ikke den eneste. Især de unge kvinder er hårdt ramt. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser, at 40 procent af kvinder mellem 16-24 år har et højt stressniveau.

Eksperter peger på, at uddannelsessystemet bærer en del af skylden.

I dette tema zoomer Gymnasieskolen ind på de sårbare unge, og hvad skolerne gør for at sikre god elevtrivsel.

På Viborg Handelsgymnasium har de for eksempel en ‘bedstefar’ og en trivselskonsulent, som studievejlederne henviser til, hvis en elev har brug for støtte. Og i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremhæves frivillige aktiviteter, formativ feedback og lærerstyrede grupper som gode værktøjer til at styrke elevtrivslen i gymnasiet.

“Faglig og social trivsel hænger meget tæt sammen i gymnasiet. Men vigtigst af alt så er elevtrivsel en helskoleindsats,” siger Kristine Hecksher, som er chefkonsulent hos EVA.

ER DU PLUSLÆRER? SOM PLUSLÆRER FÅR DU ADGANG TIL EN VERDEN AF VIDEN, INSPIRATION OG KONKRETE UNDERVISNINGSFORLØB - HELT ENKELT, PRAKTISK OG MEGET FRISTENDE

Som PLUSLÆRER får du: 4

Adgang til alle fagrelevante udgivelser med ét klik

4

Nyhedsbreve om dine fag direkte i mailboksen

4

Prisbelønnede og indbydende undervisningsmaterialer

4

Undervisningsforløb, PowerPoints, vejledninger, tips og tricks og meget mere

4

Nye bøger til halv pris

4

Fri søgning i hele Systimes iBibliotek®

1

Gå på systime.dk og find Opret MinKonto

2

Udfyld dine data - husk brugertype Lærer/underviser.

Tryk Opret konto

3

Vælg herefter dine fag under Mine faginteresser.

Tryk Gem

Har du spørgsmål, kan du gå på systime.dk under Pluslærer – dine fordele som underviser.

Finder du ikke svar her, kan du altid ringe til os på 70 12 11 00

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

BAGOM

Det vrimler med statistikker og undersøgelser om gymnasiesektoren. Her går vi bag om tallene eller konklusionerne.

Tekst_ Johan Ra smu s s en

e

Finansministeriet: Skattelettelse bedre investering end uddannelse s_06

Finansministeriets regnemetoder måler ikke på effekter af nedskæringer eller øgede investeringer i uddannelse, men derimod på skattelettelser. Overvismanden efterlyser en bedre balance.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

N

år mennesker får en uddannelse, er det en god forretning for både dem selv og for samfundet. Den enkelte vil med en uddannelse tjene flere penge, betale mere i skat og vil med større sandsynlighed undgå ledighed.

Den sammenhæng har Finansministeriet og økonomer vist i flere beregninger og analyser.

Men betyder det så ikke, at hvis vi skærer ned på uddannelse, så er det en dårlig investering for samfundet?

Det korte svar er nej, hvis man spørger i Finansministeriet. Eller sagt på en anden måde: Med de regnemetoder, som Finansministeriet bruger, så har det ingen effekt at bruge færre eller flere penge på uddannelse.

Finansministeriet regner i­kke med såkaldte dynamiske effekter af at bruge penge på offentlig velfærd som børnehaver, sygehuse eller gymnasier. Det er på papiret kun en ­udgift.

Overvismand og formand for De Økonomiske Råd Michael Svarer mener, det ville give et mere balanceret billede, hvis Finansministeriets regnemetoder også inkluderede effekter af at skrue op for investeringerne eller at skære ned for forbruget i det offentlige.

“Der er teoretisk og empirisk belæg for at forvente, at det har en effekt, når man bruger flere eller færre penge på et velfærdsområde, for eksempel uddannelse. Det vil derfor give et bedre grundlag at træffe politiske beslutninger på, hvis man finder metoder til at beregne effekterne af udgifter i det offentlige,” siger Michael Svarer.

Skæve beregninger Mens investeringer i uddannelse eller ældrepleje alene regnes som en udgift, regner Finansministeriet derimod med dynamiske effekter af skattelettelser.

Det betyder, at hvis politikerne foreslår at give en topskattelettelse for en milliard kroner, så kan en del af udgiften finansieres ved, at nogle af pengene kommer tilbage igen. Fi­ nansministeriet regner nemlig med, at danskerne arbejder mere ved en skattelettelse og dermed betaler fle­ re penge tilbage i skat.

Men ifølge Michael Svarer kan det give et skævt billede af økonomien kun at regne med effekter af skat og ikke af udgifter til velfærd.

“Når man ser på effekterne af skat, så bør man selvfølgelig også tilstræbe at regne på effekterne af de offentlige udgifter,” siger Michael Svarer.

Meget svært at se effekt I en redegørelse fra Finansministeri­ et fra 2018 om dynamiske effekter af offentligt forbrug skriver ministeriet, at der er en række udfordringer ved at regne med dynamiske effekter ved at investere i offentlig velfærd. Ministe­ riet mener groft sagt, at det kan væ­ re meget vanskeligt at forudsige, hvad effekterne er af at bruge penge i det of­ fentlige, og i forhold til uddannelse er det en meget langsigtet investering.

Michael Svarer mener dog, at det bør kunne lade sig gøre at forske i og indsamle tilstrækkelig med empiri til at kunne lave regneprincipper for, hvad det betyder at bruge flere eller færre kroner på daginstitutioner, sko­ ler og ældrepleje.

“Det er komplekse beregninger, og det vil også altid være forbundet med usikkerhed, hvad offentlige investe­ ringer vil have af effekt for de offent­ lige finanser,” siger han.

Han peger på, at der også er stor usikkerhed ved, hvor mange penge som kommer retur i statskassen, hvis et politisk flertal vælger at give en skattelettelse.

Stor usikkerhed ved skat I den seneste redegørelse om dansk økonomi fra De Økonomiske Råd fra efteråret 2018 peger vismændene netop på denne store usikkerhed. Iføl­ ge nye analyser foretaget af De Øko­ nomiske Råd vil der være en usikker­ hed på mellem minus 31 procent og plus 87 procent, i forhold til hvor me­ get borgerne vil returnere i statskas­ sen ved en topskattelettelse.

En topskattelettelse kan altså teo­ retisk set betyde, at danskerne vælger at arbejde mindre og dermed skaber et endnu større hul i statens penge­ kasse, eller omvendt skruer voldsomt op for arbejdet og betaler næsten hele skattelettelsen tilbage.

“Der er en betydelig usikkerhed forbundet med effekterne af ændrin­ ger i skat, og det skal man huske,” si­ ger Michael Svarer.

Chefanalytiker i Arbejderbevæ­ gelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pi­ hl påpeger også, at der er en ubalance mellem at regne med dynamiske ef­ fekter af skat, men ikke af udgifter til for eksempel uddannelse.

“Danmark er et af de mest velstå­ ende lande i verden blandt andet på grund af uddannelse, og derfor bør vi også have metoder til at kunne bereg­ ne, hvad de voldsomme nedskæringer på uddannelse betyder for vores øko­ nomi på lang sigt,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kri­ stian Jensen (V). Finansministeriet henviser til finansordfører for Ven­ stre Jacob Jensen. Han er dog ikke vendt tilbage på Gymnasieskolens henvendelser. •

F A K T A​

En analyse fra Finansministeriet fra 2016 viser, at et stigende uddannelsesni­ veau vil løfte den danske velstand med syv procent af bruttonationalproduktet frem mod 2050.

Finansministeriets regnemodeller viser dog ikke, hvad det betyder at investere eller skære i uddannelse.

s_07

O R D B O G

Dynamiske effekter betegner de adfærdsændringer hos borgerne, som et økonomisk indgreb – for eksempel en skattelettelse – betyder.

Læs artiklen på gymnasieskolen.dk: Politikere: Nu skal Finansminis­t e­ riets skæve regnestykke om uddan­ nelse rettes op G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

KORT

OM

Politikere: Uacceptabel forskelsbehandling af gymnasielærere

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Regeringens ungeudspil: Nyt taxametersystem og flere fusioner

s_08

Kritik af Merete Riisagers nye råd om faglighed Et nyt råd skal rådgive undervisningsminister Merete Riisager (LA) om faglighed i gymnasiet. Medlemmerne af rådet er personligt udpeget af undervisningsministeren.

Kritikere peger dog på, at der er ­fare for, at et råd, hvor medlemmerne er personligt udpeget af undervisningsministeren, i højere grad vil bekræfte ministeren i hendes eget syn på faglighed frem for at få et bredere syn på faglighed i gymnasiet.

“Jeg kan godt være bekymret for, at det bliver en snæver opfattelse af faglighed, som kommer frem i rådet.

Når ministeren egenhændigt peger medlemmerne ud, så er det ikke lærersynspunkter i bred forstand, hun får, men nogle bestemte læreres synspunkter,” sagde GL’s daværende formand, Annette Nordstrøm Hansen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

Taxametersystemet for ungdomsuddannelserne er for svært at gennemskue. Det mener regeringen.

Derfor lægger regeringspartierne op til et grundigt eftersyn af taxametersystemet. Eftersynet er en del af regeringens ungeudspil.

“Gennem årene er der opbygget et taxametersystem, der i dag er uigennemskueligt og består af et hav af forskellige taksttyper, takstgrupper, tillægstakster og særlige tilskud. Det kan være svært at gennemskue – ikke bare for uddannelsesstederne, men også for staten og lovgiverne. Alene derfor er der brug for at give systemet et eftersyn, så vi kan få gjort det enklere og mere overskueligt. Samtidig er balancen tippet til den forkerte side, så der er for stort fokus på aktivitet og for lidt på kvalitet,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Udspillet skal nu forhandles med Folketingets øvrige partier, men der er endnu ikke lagt møder i kalenderen, oplyser Finansministeriet.

Det er både uforståeligt og forkert, at lærere på erhvervsskoler og -gymnasier og private gymnasier ikke har den samme udstrakte ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har.

Det mener f lere politikere på ­Christians­borg, som vil have lavet loven om, så ansatte på alle typer skoler og undervisningsinstitutioner ligestilles i forhold til ytringsfrihed.

“Det giver ingen mening. Det skal fikses. Erhvervsskoler er jo offentlige institutioner,” siger Marie Krarup, som er gymnasieordfører for Dansk Folkeparti.

Nu skal det så måles, om fagligheden er uændret, men det er lige præcis at måle det, der er åbenlyst, og det er derfor, at konklusionen på rapporten er givet på ­forhånd.

Linda Lillelund Rom Lektor ZBC – Zealand Business College I debatindlægget Fagligheden i gymnasiet er en forgyldt sølvmønt, og nu skal den vejes

Sund hele livet

, 5 79

M

Køb en attraktiv sundhedsordning til medlemspris

lemspris d e

For alle medlemmer – uanset alder

Vil du vide mere – ring 39 15 32 61 mppension.dk

t

årlig

s_10

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

S Å R B A R H E D

S

SÅ R BA R H ED

TE MA

Å R B A R H E D

s_11

e

Tekst_ Marie Rohleder

Illustration_ My Bu emann

Flere unge er sårbare. Stress, ensomhed og forventningspres spreder sig som ringe i vandet. Flere eksperter sætter uddannelsessystemet på anklagebænken. De mener, at der er for meget fokus på performance frem for læring. Ude på skolerne arbejder de med at sikre god trivsel gennem trygge fællesskaber og samtaleforløb med den enkelte elev.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

En ungdom under pres Flere danske unge er sårbare. De er ramt af stress, ensomhed og mistrivsel. Uddannelsessystemet bærer en del af skylden, mener flere eksperter.

Tekst_ Marie Rohleder

Illustration_ My Bu emann

men samtidig skal vi passe på ikke at sygeliggøre en generation. For størstedelen af de unge har det godt, selvom et mindretal får det værre, mener eksperter.

Et psykologisk wakeupcall s_12

E

n ødelæggende følelse af ikke at være god nok. Tårnhøje forventninger til sine egne præstationer og et ønske om at ville have det hele med. Og helst på én gang.

Sårbarhed er et bredt begreb, som kan komme til udtryk, hvis en person bliver udsat for et pres, han/ hun ikke kan rumme, som for eksempel ensomhed, lavt selvværd og stress. Mellem belastning og mistrivsel svømmer sårbarheden rundt. Med sine lange fangarme har den trukket flere og flere gymnasieelever ind i sit klistrede net, viser flere undersøgelser. Det samme siger en række forskere, som Gymnasieskolen har talt med.

“Mange undersøgelser viser, at flere unge er sårbare, og der er tilsvarende mange bud på hvorfor. Det er en hyperkompleks udfordring, og vi mangler stadig forskning på området.

For hvis ansvar er det, og hvorfor bliver flere unge sårbare?” spørger professor Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Uddannelsessystemet og karakterræset bærer en del af skylden,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

Pres, perfektion, performance og præstation. De fire p’er breder sig som ringe i vandet, og det skaber flere sårbare unge, mener professor i socialpsykologi og børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen.

Unge er sårbare, fordi de bliver udsat for et konstant pres i forhold til at skulle præstere på alle parametre.

De lever i et individualiseret opbrudssamfund præget af overgange, valg og et ungdomsliv, som foregår digitalt, mener Per Schultz Jørgensen.

“Sårbarhed er et psykologisk wakeupcall. Flere unge lever med et ydre kontrolsystem og et indre kaos. De forsøger at opretholde en facade bygget op omkring at klare sig godt, men indeni oplever mange et tomrum. For hvem er jeg, hvis jeg ikke er min præstation?” siger Per Schultz Jørgensen.

Noemi Katznelson nikker genkendende til præstationskulturen. I en præstationskultur handler det for eleverne om at performe. Eleverne lægger forskellige strategier i undervisningen for at få gode karakterer.

Hun har også forsket i perfektionskultur. Den kan ramme os alle, når konsensus er, at vi skal være de bedste og samtidig skille os ud fra mæng-

den. Er man tilfreds med karakteren 4, så skal man i det mindste forklare hvorfor. For her er det kun 12-tallet, der gælder. Den gennemsnitlige præstation forsvinder fra radaren. Og det er jo alt andet lige der, de fleste af os skal befinde os, forklarer Noemi Katznelson.

“Vi ser en sårbarhed hos unge i krydsfeltet mellem en øget præstationskultur og perfektionskultur,” siger Noemi Katznelson.

Hun mener, at vi skal tage udviklingen alvorligt, men vi skal samtidig passe på ikke at blive grebet af kollektiv panik. Nutidens unge har masser af gode fællesskaber, og de er mere sociale end tidligere generationer, slår hun fast.

“Vi skal passe på, at vi ikke sygeliggør en hel generation. Det er uhyre vigtigt at få skabt en balance mellem at tage sårbarheden alvorligt, men ikke tro, at alle unge bliver stresset, hvis vi stiller krav til dem,” siger Noemi Katznelson.

12 i trivsel Hvordan har du det?

Det danske uddannelsessystem er blevet en Spørge Jørgen, mener ­Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed ved Aarhus Universitet.

”

Flere unge lever med et ydre kontrolsystem og et indre kaos.

Per Schultz Jørgensen Professor i socialpsykologi

Han kategoriserer unge, der mis­ trives, i to grupper. Den ­første gruppe er socialt belastede unge, mens den anden gruppe er velfungerende unge fra den øvre middelklasse. For 15 år siden var det typisk unge fra den første gruppe, som blev sårbare. I dag er det unge fra alle samfundslag.

Mistrivslen hos flere unge bunder først og fremmest i, at de har svært ved at leve op til et ideal om altid at være på toppen. Og det ideal bliver

T E M A _

hugget ud i granit, når samfundet – ud over konstant at måle de unges præstationer med nationale test og karakterer – også holder øje med, om de får 12 i trivsel, mener Carsten Obel.

“Hvis vi taler længe nok om det, så tror jeg, at alle kan finde ud af, at de har det skidt. Kriser er en del af livet. Hvis man forsøger at leve op til et idealbillede uden at anerkende, at livet nogle gange er svært, så bliver det rigtig hårdt,” siger Carsten Obel.

Her har forældrene også betydning, mener han. Forældrene er barnets primære rollemodel, og det forpligter.

“Nogle forældre har i deres stræben efter det ideelle liv haft meget travlt og samtidig været for fraværende tidsmæssigt til at opdage, at deres børn ikke kunne følge med. De har måske heller ikke været så gode til at turde vise deres svagheder og demonstrere, hvordan de skal håndteres. De unge har mere end nogensinde brug for gode rollemodeller,” siger Carsten Obel.

På den anden side står forsker og postdoc ved Aalborg Universitet Iben Nørup. Hun køber ikke præmissen om, at flere unge har det dårligt, fordi vi har et øget fokus på det.

Men hun vil gerne være med til at sætte test og uddannelsesreformer på anklagebænken. I flæng nævner hun bevisbyrden, som strækker sig fra folkeskolen til de videregående uddannelser: nationale test, ­PISA-test, uddannels e sparathe dsvurde­r ing, skærpede karakterkrav og fremdriftsreformen.

“Performancepresset er institutionaliseret igennem hele vores uddannelsessystem i dag, og det ved de unge godt. Hvis vi kigger på uddannelsessystemet fra 2004 og frem, så har vi fået en tiltagende grad af test.

Sundhedsprofilundersøgelsen viser, at det er de unge, som er blevet vejet og målt igennem hele deres barndom, som har det mentalt allerværst,” siger Iben Nørup og fastslår: “Hvis vi vil problemet til livs, så skal vi kigge på strukturen i uddannelsessystemet og ændre fokus fra performance til læring.” •

U N D E R S Ø G E L S E R

V I S E R

Børn og unge i Danmark, VIVE, 2018 __

Undersøgelsen viser, at der henover en årrække har været en stigning i børn og unges psykiske trivselsproblemer.

Der er flere piger end drenge, som føler sig ensomme og tidspressede, og som rapporterer om, at de har haft en psykisk lidelse og modtaget psykologhjælp.

D e n Nat i o n a l e Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen, 2017 __

S Å R B A R H E D

B ø r n o g u nge s m e nt a l e helbred, Vidensråd for forebyggelse, 2014 __

Forekomsten af stress hos unge kvinder i alderen 16-24 år blev fordoblet fra 1987 til 2005 og steg yderligere fra 2010 til 2013.

D et e r v igtigt at væ r e e n suc c e s … , C e nt e r fo r Ungdomsstudier, 2017 __

6 procent af gymnasieeleverne føler sig ofte ensomme.

24 procent af kvinder og 13 procent af mænd i alderen 16-24 år har et mentalt dårligt helbred.

s_13

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

Fællesskab og støtte er vigtigt for sårbare elever Gode relationer til lærerne, flere fællesskaber og tryghed i klasserummet giver bedre trivsel.

E

Tekst_ Marie Rohleder

s_14

Illustration_ My Bu emann

e

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

leverne må ikke blive syge af at lære. Det skal Louise Meldgaard Bruun, der er studievejleder og psykolog på Aarhus Statsgymnasium, sikre. Hun er den ekstra hånd, der griber og hjælper, hvis tankemylderet tager over, og overskuddet siver bort.

“Eleverne kommer oftest til mig, hvis de oplever at være stressede.

Jeg undersøger elevens studiehverdag. Hvad tager energi, hvordan får de energi, og hvordan kan vi få det regnskab til at være i balance,” siger Louise Meldgaard Bruun.

Eleverne har typisk tre-fem samtaler hos Louise Meldgaard Bruun, hvor de i fællesskab eksempelvis udarbejder et ugeskema med, hvilke opgaver der skal prioriteres højt, og hvilke der kan vente. Her har hun et tæt samarbejde med lærerne.

res symptomer er tiltaget,” siger Gunnþórunn Arnarsdóttir.

Hun hjælper mange elever med at få overblik over hverdagen og ikke mindst at acceptere de svære følelser, som udfordringerne giver.

Det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på og har tid til at opbygge relationer. Langt de fleste lærere kender deres elever og ved, hvor skoen trykker, mener Gunnþórunn Arnarsdóttir.

“Men lærerne hverken kan eller skal være psykologer i undervisningen. Samarbejdet mellem lærer, studievejleder og psykolog giver de bedste forudsætninger for at tilbyde elever den støtte, der skal til for at komme igennem en svær periode og dermed kunne gennemføre deres uddannelse,” siger Gunnþórunn Arnarsdóttir.

Psykologhjælp og relationsarbejde

Elevtrivsel er en helskoleindsats

Der er flere pressede elever på gymnasierne. Det mener ledende psykolog Gunnþórunn Arnarsdóttir fra Hold Fast, som er et uddannelsespsykologisk rådgivningscenter. Centret samarbejder med størstedelen af ungdomsuddannelserne i Randers.

“Vi ser typisk elever med symptomer på angst, depression, stress og søvnproblemer. Vi ser flere elever, der kæmper med at fungere på uddannelserne, og sværhedsgraden af de-

Fællesskaber, tryghed og støtte er de tre nøgleord i en ny undersøgelse af elevtrivslen i gymnasiet, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) netop har offentliggjort.

Studievejledere, elevcoaches og lærere spiller en afgørende rolle, når det kommer til trivsel. Undersøgelsen viser, at flere skoler blandt andet arbejder med makkerskabsordninger, klasselærere, mentorforløb og Mary Fondens projekt Netwerk.

T E M A _

S Å R B A R H E D

Undersøgelsen fokuserer også på undervisning og arbejdsformer. Et trygt klasserum med plads til at svare forkert, og hvor alle elever oplever at bidrage med noget, er en forudsætning for god elevtrivsel. Formativ feedback og lærere, som laver grupper til gruppearbejde, er også gode værktøjer.

s_15

”

Lærerne hverken kan eller skal være psykologer.

Gunnþórunn Arnarsdóttir Ledende psykolog Hold Fast

Eleverne skal opleve, at der er et fællesskab til alle, fortæller chefkonsulent Kristine Hecksher fra EVA. Derfor er frivillige aktiviteter efter skoletid også vigtige, for på volleyballholdet kan der også dannes værdifulde fællesskaber.

“Faglig og social trivsel hænger meget tæt sammen i gymnasiet.

Men vigtigst af alt så er elevtrivsel en helskoleindsats. Ledelsen skal gå forrest, og der skal være et beredskab, som støtter op om lærernes arbejde med at sikre et trygt klasserum og den gode lærer-elev-relation, som er så vigtig for trivslen,” siger Kristine Hecksher. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_16

Signe Laj Olsen var ensom i gymnasiet.

Hun turde ikke vise sin sårbarhed overfor omverdenen, og det var først efter gymnasiet, at hun blev en del af et fællesskab.

e Tekst_ Marie Rohleder

Foto_ Camilla St ephan

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

T E M A _

S Å R B A R H E D

“Jeg følte mig mest ensom, når jeg var sammen med andre” Signe Laj Olsen havde ingen venner i gymnasiet. Hun var ensom og turde ikke vise sin sårbarhed.

Hun fandt fællesskabet på en højskole, og i dag har hun det bedre.

N

år klokken ringede ud til frikvarter, rejste Signe Laj Olsen sig, svang tasken over skulderen og gik ud af klasselokalet. Hun gik altid sin sædvanlige rute rundt på skolens gange. Altid i et hurtigt tempo, så det så ud, som om hun havde travlt. Når ruten var gået, satte hun sig over i det fjerneste hjørne af kantinen, indtil frikvarteret var ovre.

Helt alene.

“Jeg følte mig mest ensom, når jeg var sammen med andre. For der var ingen, som lagde mærke til mig eller talte til mig,” siger Signe Laj Olsen, der blev student fra Næstved Gymnasium i 2015.

Der gik ofte en hel skoledag, hvor hun ikke sagde et eneste ord. Hverken til lærerne eller de andre elever. Hun var fagligt dygtig, og den eneste form for kontakt med klassekammeraterne bestod i, at hun skulle hjælpe dem med lektierne.

Så sig selv som svag Det allerværste ved skoledagen var gruppearbejde. Specielt når klassen selv skulle vælge grupper.

“Gruppearbejdet var som en stoleleg, hvor jeg altid tabte,” siger Signe Laj Olsen.

Hun var flov over at være ensom.

Hverdagen handlede om at opretholde en beskyttende facade over for omverdenen, for hun måtte ikke vise sin sårbarhed.

“Jeg så mig selv som svag, fordi jeg ikke var en del af noget fællesskab i gymnasiet. Det startede i midten af 1.g, hvor mine klassekammerater havde dannet deres faste grupper, mens jeg stod alene på sidelinjen.”

”

Gruppearbejdet var som en stoleleg, hvor jeg altid tabte.

noget. Jeg havde givet op på det sociale,” siger Signe Laj Olsen.

Venner for livet Skolepsykologen anbefalede hende at starte i Ventilen, som er et mødested for ensomme unge. Det kom til at betyde meget for Signe Laj Olsen, som så frem til mandag eftermiddag, hvor hun tilbragte et par timer med madlavning, brætspil og socialt samvær i Ventilen.

Studentertiden var ingen fest, og Signe Laj Olsen skyndte sig på højskole efter gymnasiet. Her blomstrede hun for alvor op og fik venner for livet.

“Det var helt vildt rart endelig at være en del af et fællesskab og blive accepteret som den, jeg er,” siger Signe Laj Olsen, som i dag er i gang med at uddanne sig til kok. •

“Jeg havde givet op” Indtil slutningen af 2.g forsøgte hun også at skjule sin sårbarhed over for forældrene ved at spille mere glad, end hun egentlig var. Men til sidst fattede de mistanke og brød tabuet.

Hun begyndte derefter på et samtaleforløb hos skolepsykologen. Her fik hun små opgaver, som eksempelvis at række hånden op én gang i løbet af dagen eller at smalltalke med en klassekammerat.

“Det var rart at komme hos skolepsykologen, men det ændrede ikke G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_17

T E M A _

S Å R B A R H E D

Mathilde van der Meer har en lydfil med meditationsmusik, som hun afspiller et par gange om dagen. Det hjælper hende til at slappe af og være til stede i nuet.

s_18

”

Studievejlederen holder mig i hånden, så jeg ikke drukner i mine egne forventninger.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

“Jeg skal præstere det bedste hele tiden” Mathilde van der Meer går i 2.g og har høje forventninger til sig selv.

Kun det perfekte er godt nok.

Tekst_ Marie Rohleder

Foto_ Camilla St ephan

e

H

ver 14. dag tegner Mathilde van der Meer og en studievejleder et skema over de næste par ugers lektier. For hver dag står der, hvilke lektier der skal laves, og hvor lang tid hun må bruge på dem.

Uden skemaet kan hun ikke styre det og læser ofte hele kapitlet i dansk, selvom Lectio kun skriver fem sider.

“Jeg har meget høje forventninger til mig selv. I 1.g var jeg kun noget værd i kraft af mine præstationer. Hvis jeg ikke fik 10 eller 12, så var jeg ikke god nok,” siger Mathilde van der Meer, som er 18 år og går i 2.g på Høng Gymnasium og HF.

Det handler om ikke at skuffe Mathilde van der Meer er ivrig efter at få anerkendelse i skolen og hjælpe andre. Hun er storesøster med stort S, og så arbejder hun også frivilligt med asylbørn i Slagelse.

Hun er bange for at skuffe lærerne, hvis hun ikke får topkarakterer, for hun vil ikke fremstå svag. Hun vil heller ikke skuffe studievejlederen, hvis hun ikke følger det tilrettelagte skema med lektielæsningen. Det er et dagligt dilemma. Presset er højt, og problemet er, at hun glemmer at hjælpe sig selv i forsøget på at hjælpe andre.

“I slutningen af 1.g gik det galt. Jeg kunne ikke mere, og midt i en ­time

begyndte jeg at græde, ryste og få hjertebanken. Jeg kunne slet ikke forklare, hvorfor jeg var ked af det,” fortæller Mathilde van der Meer.

Hun kalder det selv en nedsmeltning. I 8. klasse blev hun diagnosticeret med angst. En sygdom, som har indhentet hende i gymnasiet og er med til at give perioder med stress og overbelastning.

Tankemylder og forventninger Til gymnasiefesterne tager hun ofte lidt tidligere hjem, fordi hovedet hurtigt bliver fyldt med indtryk. Mathilde van der Meer kæmper med at være til stede i nuet. For ofte starter tankemylderet en hel lavine af forventninger og opgaver, som hun “burde” løse med det samme.

Efter episoden i klassen greb skolen ind, og Mathilde van der Meer har været igennem et samtaleforløb med en skolepsykolog, og nu mødes hun fast med sin studievejleder.

“Studievejlederen holder mig i hånden, så jeg ikke drukner i mine egne forventninger. Jeg kommer nok aldrig til at lægge forventningerne helt fra mig, men jeg er blevet bedre til at justere mængden og håndtere presset,” siger Mathilde van der ­Meer. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_19

T E M A _

S Å R B A R H E D

Når skoleåret starter, går Tage Winther, der er skolens bedstefar, rundt i de nye klasser og præsenterer sig for eleverne.

Nogle bliver senere henvist til ham,

s_20

Trivsel kræver ærlighed Eleverne på Viborg Handelsgymnasium har gode muligheder for at snakke om deres sårbarhed. Skolen har ansat en trivselskonsulent og en bedstefar til at støtte eleverne og sikre trivsel.

e Tekst_ Marie Rohleder

F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

andre tager selv kontakt.

“V

i ses senere, Tage!”

En høj 2.g’er, når lige at hilse på Tage Winther, inden han drejer væk fra den lange murstensgang på Viborg Handelsgymnasium. Efter 41 år som folkeskolelærer arbejder Tage Winther nu som bedstefar på gymnasiet en gang om ugen.

På Viborg Handelsgymnasium arbejder man med at sikre god elevtrivsel. En god start, ekstra samtaleforløb og opmærksomhed på den enkelte elev er vigtige elementer, hvis man vil hjælpe særligt de sårbare elever, mener skolen.

Hvis en elev har brug for særlig støtte og opfølgende samtaler, kan studievejlederne henvise til en bedsteforælder. Så træder Tage Winther til med en trøstende skulder, et skud motivation og en kærlig hånd til at strukturere hverdagen og planlægge lektielæsningen.

“Eleverne kan altid ringe til mig.

Vi snakker om alt fra social angst til mobilregler. Jeg har også kontakt

Lena Smed arbejder også med trivsel ude i klasserne. Lærerne kan kontakte hende, hvis de oplever, at der er problemer med eksempelvis kliker og bagtaleri.

med lærerne, hvor vi sammen forsø­ ger at sikre god trivsel for den enkelte elev,” siger Tage Winther, der i øjeblik­ ket har cirka 40 elever til ugentlige samtaler.

Fast makker giver tryghed Der er fast bordplan på den første sko­ ledag på Viborg Handelsgymnasium.

Skolen har i flere år brugt Mary Fon­ dens projekt Netwerk, som er et triv­ selsprogram til at bekæmpe ensom­ hed hos unge. Programmet indeholder blandt andet en makkerskabsordning og faste pladser i introforløbet.

“Det handler om at få klassens fæl­ lesskab op at køre. Mange elever fra­ tager sig selv muligheden for at få nye venner og faglige samarbejdspartne­ re, hvis de altid selv vælger grupper,” siger Erna Timmer, som er studie­ vejleder og underviser i afsætnings­ økonomi og erhvervscase.

Det vigtigste for Erna Timmer er opmærksomhed på den enkelte. Men det kan være svært at nå i en travl hverdag som underviser. Derfor er det også en god hjælp med Netwerk, for­ di projektet fra start sætter trivsel på skemaet. Eleverne lærer at tage hånd om hinanden, og hvis ens makker ik­ ke er mødt i skole, så spørger man selvfølgelig, hvad der er galt.

“Gymnasietiden handler om at få den flotte studenterhue, men også om

at komme hel ud som menneske på den anden side,” siger Erna Timmer.

Sårbarhed er et tabu Inde bag en af de massive mursten­ svægge på gymnasiet gemmer der sig et lille kontor, som trivselskon­ sulent Lena Smed smilende kalder sit ungdomsværelse. Med hvide pelse­ de tæpper på stolene, grønne planter i vindueskarmen og kleenex på bor­ det forsøger hun at skabe et trygt rum for de unge.

”

Mange af de unge, jeg taler med, har aldrig før åbnet op og fortalt om deres sårbarhed.

Lena Smed Trivselskonsulent Mercantec

Handelsgymnasiet er en del af ud­ dannelsesinstitutionen Mercantec, som også tæller et teknisk gymna­ sium og en lang række erhvervsud­ dannelser. Lena Smed hjælper elever fra hele Mercantec. Hvert år har hun op imod 300 samtaleforløb med un­ ge mennesker, der oplever udfordrin­ ger. Det kan eksempelvis være stress,

angst, ensomhed, psykiske diagnoser, misbrug og problemer i hjemmet.

“Det er et tabu for mange unge at tale om deres sårbarhed. Jeg oplever, at der er kommet flere sårbare elever og flere, der gemmer problemerne bag en facade, lige så snart de træder ind på skolen,” siger Lena Smed, som har ar­ bejdet på skolen i otte år.

Enten bliver eleverne henvist af studievejlederen og kontaktlæreren el­ ler opsøger selv Lena Smed. Herefter starter et samtaleforløb, som typisk varer i lige så lang tid, som eleven øn­ sker. Lena Smed tager sig god tid, for det er simpelthen en nødvendighed.

“Mange af de unge, jeg taler med, har aldrig før åbnet op og fortalt om deres sårbarhed. De fleste af dem har tårnhøje forventninger til sig selv bå­ de i forhold til deres uddannelse, deres udseende og det sociale. I samtalerne forsøger jeg først og fremmest at fin­ de årsagerne til elevens udfordringer.

For det, som vi ikke ved, kan vi ikke tage nær så godt hensyn til,” siger Le­ na Smed.

Tage Winther og Lena Smed har et tæt samarbejde. Hver sommer plan­ lægger de blandt andet en camp for ensomme unge. Den består af en uges hyttetur, finansieret af skolen, for ele­ ver, der døjer med ensomhed og soci­ al angst. Hvis den gruppe elever kan få bare én god relation på skolen, så kan det sikre deres gennemførelse, for­ tæller Tage Winther.

“De unge bliver tit misforstået af klassekammeraterne, hvis de ikke tør stå frem og erkende, hvem de er, og hvilke udfordringer de døjer med.

Derfor er det så vigtigt, at vi kan være ærlige over for hinanden,” siger ­Tage Winther. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_21

KORT

OM

Hf-lærere: Projektforløb er en udfordring

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Talentchef: Mange koordinatorer mangler viden

s_22

Eleverne har fået nok: Stiller borgerforslag om stop for besparelser Grænsen er nået! De får ikke den uddannelse, de ellers kunne have fået. Det er den følelse, en gruppe elever fra HF & VUC Campus Vejle står med, og derfor har de stillet et borgerforslag om at stoppe besparelser på uddannelse.

“Vi bebrejder ikke lærerne eller ledelsen - det er regeringens skyld,” siger Ditte Harloff Lauritsen, som er hf-elev.

Det lille lærerværelse med 21 lærere har været hårdt ramt af sygemeldinger med stress, og fra skolens side er der ikke blevet lagt skjul på, at det desværre skyldes et stigende arbejdspres på grund af besparelserne.

“Jeg er normalt ikke politisk engageret, men jeg siger min mening, når noget er galt. Og det er det nu,” siger Desiree Plettner, som sammen med to andre elever er medstiller af borgerforslaget.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

En strategi for talentarbejdet er første nødvendige skridt, hvis gymnasiernes arbejde med at give ekstra udfordringer til de dygtigste elever for alvor skal batte.

Den klare melding kommer fra Nynne Afzelius.

Hun er chef for Science Talenter, der holder til på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter ved Sorø Akademi. Her kan talentfulde elever komme på korte studieophold og blive udfordret på en anden måde end i dagligdagen.

“De fleste steder er talentarbejdet startet af ildsjæle. Nu er der brug for, at skolerne tager næste skridt og forholder sig strategisk til opgaven,” siger Nynne Afzelius og uddyber: “Uden en strategi og en ledelsesmæssig forankring bliver indsatsen alt for tilfældig. Ildsjæle kan starte noget op, men man kan ikke basere en langsigtet talentindsats på ildsjæle.”

Man skal tænke ud af boksen, når man som lærer skal plan­lægge projektforløb på hf. Det mener lærerne Marlene Hansen og Morten Kristian Pedersen, der i november tog hul på deres første projektdage på Aarhus HF og VUC. “Vi er jo lærere - ikke karrierevejledere - så det er superudfordrende at skulle skabe noget, som er relevant for hver enkelt kursist,” siger M ­ orten Kristian Pedersen, der underviser i erhvervsøkonomi, engelsk og innovation.

I slutningen af november tog lærerne sammen med 2.hf-eleverne til projektdag på professionshøjskolen VIA University College Aarhus. Her fulgte eleverne hver en case som lærer, pædagog, softwareingeniør eller markedsføringsøkonom.

Jeg har selv haft lærere, som straffede nysgerrige ­elever, der stillede spørgs­ mål, ved at give dem ­lavere ­karakterer.

René Vester Kjær Lektor Handelsgymnasiet Aars Fra blogindlægget Jeg fik besøg af min chef, og hun fik mig til at tænke

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

SKAL DINE ELEVER HAVE EN FREMTIDSSIKRET UDDANNELSE? På bacheloruddannelsen i Softwareudvikling lærer man at designe og programmere software til fremtidens teknologiske løsninger. Man kommer til at arbejde med kommunikation, formidling og forretning. Tilsammen giver det forudsætninger for at udvikle og designe itløsninger og samtidig rådgive virksomheder eller organisationer om, hvordan de kan tage en løsning i brug.

Det er kreativt at skabe softwareløsninger. Er man samtidig dygtig til matematik, kan man

også blive en dygtig softwareudvikler. Det kræver ikke nogen erfaring med programmering at studere Softwareudvikling. Man lærer det på studiet. Det eneste, det kræver, er lyst til at lære et nyt sprog – for at lære at programmere er lidt ligesom at lære et nyt sprog.

IT-Universitetet har et aktivt og levende studiemiljø, hvor de studerende har rig mulighed for at engagere sig i tværfaglige og sociale aktiviteter.

De har også gode muligheder for at læse i udlandet, hvis de ønsker en international profil.

Læs mere på ITU.DK

PERSPEKTIV I Prag frygter man uge 7.

Her plejer tusindvis af danske gymnasieelever at indtage byen og feste igennem.

Det har tidligere resulteret i druk, vold og hærværk.

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Illustration_ Helle Scheffmann

s_24

e

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

s_25

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

MIG

En nær relation til eleverne er afgørende for at få skabt et godt læringsmiljø, mener matematiklærer Dennis Pipenbring.

& MIT

FAG “Mine elever skal kunne Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug?

I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion.

s_26

spørge om alt” e

Dennis Pipenbring_ Underviser i matematik og kemi på Gefion Gymnasium.

Matematiklærer Dennis Pipenbring har kun taget to skridt ind i klasselokalet, før det første spørgsmål fra eleverne rammer ham.

“Hey Dennis, hvad hedder det der område i Odsherred, hvor de laver gode gulerødder?”

Spørgelysten fortsætter, da Dennis Pipenbring får sat eleverne i 1.c i gang med dagens opgaver. Emnet er variabler for lineære og eksponentielle funktioner.

Lokalets høje vinduer giver frit kig til en klar blå januarhimmel, men elevernes øjne er rettet mod deres bærbare computer. Efter få minutter er den første finger i vejret.

“Dennis, hvad skal jeg gøre her?”

Dennis Pipenbring går rundt i klassen og hjælper dem, der har brug for det. At få skabt et trygt læringsmiljø i klassen er hans topprioritet som lærer.

Tekst_ Tina Ra smu s s en Foto_ Jac ob Niels en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

Det skal være tydeligt for eleverne, hvad de kan bruge matematik til, og de skal synes, at det er rart at være i klassen. Det går Dennis Pipenbring efter, når han underviser.

·

2 01 9

“Det vigtigste for mig er, at eleverne synes, det er rart at være i klassen og have undervisning. De skal turde spørge om alt,” siger Dennis Pipenbring, da timen er slut.

Han oplever, at et godt læringsmiljø i høj grad bygger på en nær relation til eleverne.

“Jeg interesserer mig for, hvad der foregår i elevernes liv, og snakker med dem om andet end det rent faglige. Hvad er der sket i frikvarteret?

Hvad snakker de med hinanden om?

Hvad går de op i? Det er også en del af lærerrollen.”

Hvis eleverne spørger ham, deler han også ud af oplevelser fra sit eget liv.

“En god relation skaber motivation hos eleverne. Selv de kedelige opgaver gider de godt lave, fordi det er mig, der beder dem om det,” siger Dennis Pipenbring.

Peger fremad Han vil have, at matematiktimerne skal give hans elever en viden, de kan bruge i andre fag, i deres hverdag og som samfundsborgere. I de områder af faget, der særligt kan det, ligger hans passion.

Og allerhelst skal eleverne selvfølgelig blive interesseret i matematik.

Undervejs i timerne stopper han op og peger fremad, så eleverne kan se meningen med de forskellige ting. At de for eksempel får brug for differentialregning, hvis de vil læse økonomi eller fysik, og at det er godt at vide noget om statistik og sandsynlighed, hvis de vil være psykolog, læge eller revisor.

“Meget i matematik er kun skridt på vejen. Det er en af grundene til, at det kan være svært for mange elever,” siger Dennis Pipenbring.

Han kan godt lide at undervise på både A-, B- og C-niveau, fordi de faglige udfordringer er vidt forskellige.

“Det spændende på C-niveauet er helt klart det didaktiske. Hvordan får jeg eleverne til at forstå de grundlæggende ting? Mit største problem er jo, at jeg ikke forstår, hvorfor de ikke forstår det,” siger han med et grin.

På C-niveauet prøver han at få eleverne til at se, hvor de kan bruge matematik i deres hverdag. Her er lån og gambling oplagte emner. På A- og B-niveau kobler han matematikken til større samfundsmæssige ting som skat og BNP.

På alle tre niveauer bruger han tid på at sikre en vis basisviden.

“Forstår du ikke brøkregning, kan du heller ikke lave procenter. Kan du ikke regne med procenter, kan du heller ikke lave rentesregning. Selvom eleverne har haft tingene i grundskolen, kan man ikke forvente, at alting er præsent for dem.”

Pointsystem motiverer På A-niveau er det især arbejdet med at fastholde de dygtige elevers interesse, der tænder ham.

“De skal hele tiden udfordres for ikke at gå i stå,” siger Dennis Pipenbring.

Når matematik A spiller sammen med samfundsfag i en studieretning, er udbud og efterspørgsel “det fedeste at undervise i”, og når der skal samarbejdes med fysik, er hans favoritemne mekanik.

For cirka 10 år siden lavede han websitet matx.dk. Her ligger massevis af opgaver, han selv har lavet, inden for alle de områder, matematikfaget i gymnasiet rummer. På små YouTube-videoer forklarer han, hvordan man griber de forskellige typer opgaver an.

For et år siden gik han skridtet videre. Opgaverne på matx.dk var lavet på papir og beregnet til at blive printet ud. Nu har han gjort alle opgaverne elektroniske og lagt dem på yourskills.dk. Det er de opgaver, eleverne i hans timer nu arbejder med.

“Jeg sørger hele tiden for, at der er nok opgaver, så eleverne altid har noget at arbejde videre med,” siger han.

”

En god relation skaber motivation hos eleverne.

Dennis Pipenbring har koblet et pointsystem til opgaverne. Et rigtigt svar udløser pluspoint, et forkert svar giver minuspoint. Alle elever skal igennem de samme emner. Inden for hvert emne skal de score et vist antal point. Guleroden for de dygtige elever er, at de med rigtige svar kan nøjes med færre opgaver og dermed kommer hurtigere igennem og i gang med et nyt emne, forklarer han. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_27

Dennis Pipenbring brænder især for at give sine elever en matematisk viden, de kan bruge i andre fag, i hverdagen og i samfundet generelt.

s_28

“Jeg sikrer mig selvfølgelig, at de ikke kommer for langt foran. Af og til laver jeg nogle moduler, som de dygtigste elever ikke behøver at komme til.”

Systemet gør det hele tiden klart for eleverne, hvilken karakter de ligger til at få.

“Eleverne er glade for det. Det motiverer dem til at lave noget. De tør spørge om alt, og vi får nogle gode snakke. Det bliver meget tydeligt, hvordan de kan forbedre sig,” siger Dennis Pipenbring.

Flere af hans kolleger på Gefion Gymnasium bruger yourskills.dk. Det gør andre matematiklærere rundtomkring i landet også.

“Det er fedt at have lavet noget, andre har lyst til at bruge,” siger han.

Faglig medspiller Selv blev Dennis Pipenbring fanget af matematikken allerede i folkeskolen, og da interessen voksede i gymnasiG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

et, var han ikke i tvivl om, at det var det, han ville læse på universitetet.

“I folkeskolen havde jeg opfattelsen af, at emnerne var meget adskilt.

I gymnasiet kom der en større sammenhæng. Pludselig kunne jeg se, hvordan mange af de samme principper var grundlaget for det hele. Det var spændende. Der var noget at gå på opdagelse i.”

”

Hvis jeg er meget træt efter en arbejdsdag, er det, fordi jeg har lavet for meget, og eleverne har lavet for lidt.

Fra matematiktimerne i gymnasiet husker han også sin lærers evne til at inddrage eleverne i undervisningen.

“Vi skulle ikke bare til tavlen og lave nogle beviser. Han inddrog virkelig de ting, vi sagde, og gjorde os til faglige medspillere. Det kunne jeg godt lide. Man følte, at det, man kom med, var relevant og værdifuldt.”

Det tænker han over og efterligner, når han selv underviser.

Med til en god matematiktime hører også, at eleverne får regnet en masse opgaver.

“Det er det, de lærer noget af. Hvis jeg er meget træt efter en arbejdsdag, er det, fordi jeg har lavet for meget, og eleverne har lavet for lidt,” siger han og griner. •

Still fra Gertrud / Instruktør: Carl Th. Dreyer

”Dreyers blik er inderligt, søgende og menneskeligt, og det gør hans værk evigt relevant og stort.”

Instruktør Pernille Fischer Christensen

Se otte af Carl Th. Dreyers største film på Filmcentralen/Undervisning.

Nyt, stort undervisningsmateriale med elevopgaver og interviews fører Dreyers film op til nutiden.

KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

s_30

GL's nye formand: Her er mine tre vigtigste opgaver Gymnasieskolen.dk har taget en snak med Tomas Kepler om hans vigtigste opgaver som ny formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

“Intet er vigtigere end at få bremset nedskæringerne. Det gør rigtigt ondt ude på skolerne, og med de fortsatte nedskæringer i den seneste finanslov kommer det til at gøre endnu mere ondt,” siger Tomas Kepler.

Han er bekymret over nedskæringernes konsekvenser. Over hele landet er gymnasielærere blevet afskediget.

Det rammer både den pågældende lærer og kollegerne hårdt. De lærere, der er tilbage, har fået mere undervisning og flere opgaver, og det betyder mindre tid til den enkelte elev.

“Lærerne presses mere og mere, og det gør kvaliteten af uddannelserne dermed også. Det rammer alle elever, men særligt dem, som har brug for en ekstra hjælpende hånd,” siger Tomas Kepler.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

Rektor og TR: Godt arbejdsmiljø kan vi kun skabe sammen

​​Arbejdsmarkeds­ forsker: “Lærere uden spisepause har allerede betalt for den” De har en rigtig god sag, de cirka 1.150 undervisere, der ikke har fået betalt spisepause, på trods af at det blev indskrevet i den nye overenskomst.

Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker og dr.scient.adm. Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC).

Der er flere gode grunde til, Bent Greve mener, at de offentligt ansatte står til at få ret ved den faglige voldgift.

“Overenskomsten ligger på et højere niveau end lokale aftaler. Det betyder, at når nu der er indgået en overenskomstaftale, hvor der står, at man har ekspliciteret frokostpausen, så kan man gå ud fra, at det gælder alle statsansatte,” siger Bent Greve.

Desuden har alle statsansatte – også de 1.150 ansatte uden betalt spise­pause – allerede betalt for, at spisepausen blev skrevet ind i den nyeste overenskomst.

“Der er jo afsat en lille del til at finansiere spisepausen. Det er ikke nemt at se hvor meget, fordi beregningerne er pakket sammen i overenskomsten. Men alle statsansatte har jo fået lidt færre penge i puljerne end de ansatte i regionerne og kommunerne, fordi pengene blev brugt som betaling for, at spisepausen blev skrevet ind i overenskomsten,” siger Bent Greve.

Et tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og ledelse. En uformel tone. Og viljen til at finde fælles løsninger.

Det er en stor del af forklaringen på, at Middelfart Gymnasium og HF har en høj professionel kapital og dermed et godt arbejdsmiljø. Det er skolens rektor og tillidsrepræsentant enige om.

“En god samtalekultur har altid været vigtig for mig. Løsninger, der skaber et godt arbejdsmiljø, kan vi kun finde sammen,” siger rektor Christian Alnor.

Tillidsrepræsentant Mads Bovbjerg Mariegaard bakker op: “Det betyder rigtig meget, at jeg og resten af lærerkollegiet generelt har et godt forhold til Christian og den øvrige ledelse. Vi kan være uenige og diskutere, men jeg tror, de fleste har opfattelsen af, at der bliver lyttet, og at ting kan blive ændret.”

Vi skal kunne stå sammen om nogle princi­ pielle krav. Det er modsvaret til den tætte ­koordinering, som arbejds­ giverne har.

Flemming Vinther CFU-formand Fra artiklen De vil også stå skulder ved skulder fremover

Klimaforandringerne vil Ìndre vilkürene for fødevareproduktionen i fremtiden. Kan bioteknologi vÌre et redskab til at sikre fødevareproduktionen? Vil det vÌre etisk problematisk at sige nej til klimavenlige GMO’er?

Undervisningsmaterialet henvender sig til fagene Biologi/Biotek, Samfundsfag, GeograďŹ , Religion og FilosoďŹ , og der vil vĂŚre forslag til undervisningsforløb for hvert af fagene.

Â

Kan GMO vÌre med til at gøre landbruget mere klimavenligt?

s_31

MĂ˜D OS PĂ…

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

Pü gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlÌg om den nye gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

¡

N O _ 0 1

¡

2 0 1 8

Orienteringsaften på Sydkysten Gymnasium er en vigtig begivenhed. Helene Rosenquist og Julie Jensen er elever på eux merkantil og prøver at fange opmærksomheden hos de besøgende. Mange forældre og unge ved stadig ikke, hvad eux er, fortæller eleverne.

S Y D K Y S T E N

G Y M N A S I U M _

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_33

e

Tekst_ Johan Ra smu s s en Foto_ Ja sp er Carlb erg Sted_ Sydkysten Gymna sium i Ishøj Dato_ 9. j anu ar

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

Forældre og elever har sat sig til rette for at høre om de mange uddannelser på Sydkysten Gymnasium – stx, hhx, htx og eux.

En elev fortæller, at hun har planlagt at besøge syv ungdomsuddannelser, inden hun beslutter sig. Lærerne fortæller, at de er bevidste om, at de er i konkurrence om de unge ansøgere, og orienteringsaftenen er derfor altid spændende.

Værkstederne på htx er åbne, og elever og lærere fortæller om en uddannelse, hvor der ikke er langt fra teori til praksis. Robotter, selvbyggede maskiner, biler og elektronik bliver vist frem, og lærerne roser elevernes kreative opgaver.

s_34

Veninderne Sidra Latif, Ayesha Khalid og Maryam Khan er sikre på, at de vil søge ind på Sydkysten Gymnasium, men de vil gerne høre mere om skolen og studieretningerne. Gymnasiet åbner mange døre til fremtiden, mener pigerne.

To af dem er sikre på, at de vil vælge stx, mens Maryam Khan også overvejer hhx.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

H V E R D A G _

Tobias Cadin (tv.) er uddannet pædagog og er ansat som social- og trivselsmedarbejder på Sydkysten Gymnasium.

Jeg snakker med eleverne om mange ting og hjælper dem, som har det svært, fortæller han. Ihsan Farah (th.) er elevrådsformand og fortæller, at “alle snakker med alle” på skolen, og at det er et rart sted at være.

Lucas Lorentzen går i 3.g, og han rapper to ­numre for de nye elever, som er på rundvisning på skolen. Han og nogle andre elever på g ­ ymnasiet mødes jævnligt og spiller musik sammen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_35

s_36

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

U D S Y N _

Mange flere skal involveres i at skabe et bedre arbejdsliv Fagforeningerne skal i højere grad se medlemmerne som res­ sourcer og ikke bare som nogle, der betaler kontingent. Det me­ ner Bjørn Hansen, som er direk­ tør i Deltagerdanmark. For nuti­ dens udfordringer i arbejdslivet kan ikke løses af tillidsrepræ­ sentanterne alene.

e

Tekst_ Malene Romme-Mølby

Foto_ Ulrik Jantzen

M

ange fagforeninger har glemt den vigtigste ressource. Det mener Bjørn Hansen, der er en af forfatterne til bogen Deltagereffekten, der udkom i efteråret.

“På den ene side er det jo en positiv udvikling, at fagforeningerne er blevet professionaliseret. Men undervejs i udviklingen har mange fagforeninger glemt deres vigtigste ressource - medlemmerne,” siger Bjørn Hansen, der er direktør i Deltagerdanmark, som arbejder med at organisere og videreudvikle fællesskaber i arbejdslivet.

”

Den topstyring, som der er på mange offentlige arbejdspladser, skaber en fremmed­ gørelse hos de fagprofessionelle.

Organisationer bør i højere grad se medlemmerne som andet end kontingentindbetalere. De har brug for medlemmernes handlekraft og styrke, siger Bjørn Hansen.

“Fagforeninger har naturligvis stadig brug for de dygtige forhandlere og pressefolk, som de allerede har, men den rene repræsentative model er ikke tilstrækkelig i forhold til de udfordringer, som medarbejder-

ne møder i arbejdslivet,” siger han og ­uddyber: “Mange ansatte i den offentlige sektor oplever et kolossalt pres fra New public management og konstante nedskæringer, der gør, at det nuværende setup ikke er tilstrækkeligt. Grundlæggende er der brug for en langt større styrke.”

Bjørn Hansen mener, at de offentlige arbejdsgivere er mere hardcore end tidligere.

“Tidligere bestod arbejdsgiverne af en gammel garde, som satte pris på partssamarbejdet med arbejdstagerne. Meget tyder på, at det er ved at forandre sig. For eksempel ved lærernes overenskomstforhandlinger og i forhold til kutymefridagene så vi en anden stil fra arbejdsgiverne,” siger han og tilføjer: “Den topstyring, som der er på mange offentlige arbejdspladser, skaber en fremmedgørelse hos de fagprofessionelle. De oplever, at deres arbejdsplads bliver koblet til en styring, der er langt fra fagligheden.”

Der er behov for en kulturændring, fordi mange af udfordringerne på arbejdspladserne ikke kan løses ved at slå op i en overenskomstaftale, påpeger Bjørn Hansen og nævner det psykiske arbejdsmiljø som et af de steder, hvor der skal løftes i flok på arbejdspladsen.

“Tillidsrepræsentanten kan ikke selv skabe et godt arbejdsmiljø, men hvis man styrker de faglige fælf G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_37

U D S Y N _

lesskaber, kan det styrke arbejdsmiljøet,” siger Bjørn Hansen.

Fagforeninger kigger opad

s_38

I bogen kredser Bjørn Hansen og de øvrige forfattere meget om deltagereffekten - det vil sige, at når arbejdstagere selv deltager og er med til at skabe faglige fællesskaber og en god arbejdsplads, så øges tilfredsheden med arbejdslivet. Og når medarbejderne er med til at finde løsninger og oplever, at de kan påvirke beslutninger omkring arbejdet, så skaber det større loyalitet, forklarer Bjørn Hansen.

Derfor er fagforeningerne også nødt til at se på, hvilke handlemuligheder de tilbyder medlemmerne i forhold til deres arbejdsliv. Mange fagforeninger har en struktur med generalforsamlinger og tillidshverv, som ikke levner meget plads til nye indspark.

Der er udviklet en kultur, hvor det er de formelle poster som tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelse, der er i fokus, og det betyder, at der er en vedtægtsdomineret dagsorden.

“Mange fagforeninger kigger opad eller mod Vesterbrogade i gymnasielærernes tilfælde i stedet for at kigge ud på arbejdspladserne og se, hvilke ressourcer medlemmerne har,” siger Bjørn Hansen.

Samtidig er det ret kendetegnende for meget af den nuværende involvering i arbejdslivet, at den er præget af en lang forpligtelse, påpeger Bjørn Hansen.

“Man kan like fagforeningernes Facebookside, hvilket ikke rigtig flytter noget, eller man kan blive tillidsrepræsentant eller blive valgt til hovedbestyrelsen, hvilket er nogle ret krævende og tunge forpligtelser,” siger Bjørn Hansen og tilføjer: “Der mangler nogle ad hoc-aktiviteter mellem Facebooksiden og tillidsrepræsentanten. Mange kan have en interesse i en konkret aktuel dagsorden, som de gerne vil involveres i kortvarigt som ved overenskomstforhandlinger eller implementeringen af en reform,” siger Bjørn Hansen.

Han understreger dog, at det ikke er alle medlemmer, der vil deltage i sådanne aktiviteter.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

“Men lige nu er der et stort uudnyttet potentiale i medlemsskaren,” siger han.

Bjørn Hansen mener, at det samme gør sig gældende blandt gymnasielærerne.

Han fremhæver GL’s medlemsundersøgelse, der viste, at over 20 procent af de 30-39-årige ville være interesserede i at deltage i ad hoc-grupper om faglige problemstillinger, hvis GL arrangerede det.

“Det er ret vilde tal for en målgruppe, der er svær at engagere,” vurderer Bjørn Hansen.

OK 18 blev et vendepunkt Har fagforeningerne sovet i timen?

“Det er der nok nogle fagforeninger, der selv vil sige. Men der er omvendt også en kulturændring på vej flere steder.”

En del fagforeninger er allerede kommet til den erkendelse, at de har brug for at involvere medlemmerne mere, hvis det skal lykkes at skabe bedre arbejdspladser, fortæller Bjørn Hansen, der har en fortid som uddannelseschef i tænketanken Cevea, hvor de første skridt til at arbejde med medlemsinvolvering og -engagement blev taget.

For eksempel har Danmarks Lærerforening i de seneste år trænet medlemmer til at blive meningsdannere. Det så man blandt andet ved OK 18.

“OK 18 blev på mange måder et vendepunkt og en kulmination, fordi rigtig mange almindelige arbejdstagere blev meningsdannere, der fortalte deres egne historier på sociale medier. Derved påvirkede og inspirerede menige medlemmer, og de var med til at flytte dagsordenen,” siger han.

En moderne fagforening har brug for at gå på to ben, og det lykkedes ved OK 18, mener Bjørn Hansen.

Det ene ben består af den klassiske, repræsentative fagforening.

“Det er sindssyg vigtigt, og det så man ved OK 18 med meget dygtige forhandlere, der indgik nogle stærke alliancer og gode aftaler,” siger Bjørn Hansen og tilføjer: “Men det andet ben er også meget vigtigt. Ved OK 18 blev det rigtigt foldet ud med en ret stor mobilisering

Fakta B J Ø R N

H A N S E N

__

Uddannet cand.scient.soc. i sociologi fra Københavns Universitet.

__

Direktør i Deltagerdanmark

__

Medforfatter til bogen Deltagereffekten

__

Tidligere uddannelseschef i tænketanken Cevea, kampagnemedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke og højskolelærer på Krogerup Højskole.

D E L T A G E R E F F E K T E N – Skab ha nd lekra f tige fælle s skaber gen nem involver ing og orga n iser ing i a rbejdslivet Bogen er skrevet af Rune Baastrup og Bjørn Hansen samt Marie Bennike, Ruth Gøjsen, Esben Hjort, Rasmus Nielsen, Ane Stær Nissen og Mia Jo Otkjær.

Bogen belyser ved hjælp af medlemscases fra forskellige fagforeninger, hvordan man kan skabe forandringer på arbejdspladserne og i fagbevægelsen.

”

Mange fagforeningers store fortællinger om de røde faner er ret afpersonaliserede.

blandt medlemmerne for eksempel ved Forligsinstitutionen og kampagner som Fem minutter i 12.”

Hvis man gik op i overenskomstforhandlingerne, var der stor mulighed for at deltage og præge det, der skete.

“Det var helt klart en af styrkerne ved OK 18, at der var involvering og mobilisering af medlemmerne,” pointerer Bjørn Hansen.

Røde faner engagerer ikke Mobiliseringen kan blandt andet ske ved at skabe en fælles fortælling, som kan blive et kraftfuldt samlingspunkt.

“Der vil altid være fortællinger om arbejdslivet, men i en tid med stort arbejdspres og voldsomme nedskæringer kan fortællingerne ofte blive resignerende og fortælle om nederlag, og hvor hårdt det er,” siger Bjørn Hansen og uddyber: “Jeg siger ikke, at det ikke er hårdt, men der findes også håbefulde fortællinger fra arbejdspladserne om, hvordan vi kan ændre tingene, når vi står sammen og giver bud på andre løsninger. Sådanne fortællinger kan mobilisere flere til at handle end de negative fortællinger.”

For det er relationerne og de personlige fortællinger, der kan skabe fundamentet for at handle, påpeger Bjørn Hansen.

“Mange fagforeningers store fortællinger om de røde faner er ret afpersonaliserede, og de kan ikke engagere medlemmerne på samme måde som nye fælles fortællinger.”

Derfor skal fagforeningerne gå fra at have en markedsorienteret kultur til en relationskultur. Sådan en kultur skabes ikke ved at sende den faste velkomstpakke med pjecer og information til nye medlemmer.

“I stedet for pjecen, der fortæller om alt det, du får for dit medlemskontingent, skal man hellere komme i dialog med de nye medlemmer og sige: Velkommen til, hvorfor er du blevet gymnasielærer, og hvorfor har du valgt at arbejde på det gymnasium?

Hvad er vigtigt for dig?” siger Bjørn Hansen og uddyber: “Hvis tillidsrepræsentanter begynder at tage sådanne samtaler og identificere værdier og ressourcer hos den enkelte gymnasielærer, så får lærerne i højere grad lyst til at være en del af fællesskabet.”

Desuden får fagforeningen en værdifuld indsigt i medlemmernes ressourcer.

“Og den viden kan omsættes til en kæmpe styrke, fordi man lige pludselig har adgang til mange flere hænder, hjerner og kompetencer,” siger Bjørn Hansen.

Tillidsrepræsentanten vil heller ikke opleve at stå så alene med udfordringerne ude på arbejdspladsen som nu, fastslår han.•

M E T T E

F R E D E R I K S E N

– f ra lærer til men ings da n ner Lærer Mette Frederiksen er en af casene, som beskrives i Deltagereffekten. Hun deltog i en meningsdanneruddannelse sammen med andre lærere. Sidenhen begyndte hun at skrive debatindlæg, hvor hun argumenterede for at gå fra målstyret til formålsstyret undervisning. Det resulterede i, at blandt andre undervisningsminister Merete Riisager fik øje på den fagligt stolte folkeskolelærer. I 2017 besluttede et flertal af Folketingets partier, at de over 3.000 videns- og færdighedsmål i folkeskolen ikke længere skulle være bindende.

F E M

M I N U T T E R

I

1 2

En af aktionerne ved OK 18, der havde en massiv rækkevidde. Man opfordrede medarbejdere til at tage et fælles billede kl. 11.55 og dele det på sociale medier for at vise opbakning til forhandlerne.

Aktionen afstedkom titusindvis af dialoger på arbejdspladserne landet over og skabte direkte pres på arbejdsgiverne, skriver Bjørn Hansen med flere i bogen Deltagereffekten.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_39

JEG ANBEFALER e Ma nisha D e Montgomer y Nørgå rd Fag_ Mat ematik o g religion

Arbejdssted_ Frederiksberg HF-kursus For ta lt til_ Tina Ra smu s s en

o s_40

o

Fysiske genstande

“Jeg inddrager ofte fysiske genstande i min undervisning. I matematik på C-niveau på hf er mange elever nervøse for faget. Der kan brugen af konkrete genstande være med til at lirke faget lidt op, og så kan teorien kobles på bagefter.

Jeg bruger for eksempel Legoklodser i forskellige farver, når vi har om kombinatorik. Eleverne kan konkret tælle sig frem til, hvor mange tårne de kan bygge med to farver, når de har klodser med fire forskellige farver at vælge mellem.

Når vi arbejder med trekantsberegning, konkretiserer jeg den klassiske “bestem højden af flagstangen”-opgave ved at medbringe et lille fødselsdagsflag og en Playmobilmand. Andre gange får jeg eleverne til at klippe trekanter ud, som de fysisk placerer i enhedscirklen. På den måde bliver det mere konkret for dem at arbejde med sinus og cosinus, og de får flere sanser i spil. Det understøtter både forståelsen og hukommelsen.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

Quizprogrammer

“For at aktivere eleverne ­bruger jeg små quiz­programmer som ­Kahoot og Quizlet. Jeg bruger quiz­pro­grammerne til at træne begreber i løbet af et forløb eller som opsamling, når et forløb er slut. Det giver mig samtidig et overblik over, hvilke ting eleverne har svært ved.

Jeg bruger mest programmerne i matematik. Vi træner for eksempel begreber knyttet til trekanter eller forskellige funktionstyper. Eleverne producerer også selv spørgsmål til en fælles quiz. Det engagerer dem, samtidig med at deres evne til at formulere sig præcist udfordres.

I Kahoot konkurrerer alle mod alle, hvorimod de i Quizlet træner mere individuelt. De skal for eksempel kombinere en masse begreber og forklaringer. Når de har trænet individuelt, så konkurrerer de på tid – og om at slå min tid. Det, synes de, er enormt sjovt.”

Hvilke medier og bøger er svære at undvære? Hvilke ­undervisningsmetoder fungerer godt? En gymnasielærer kommer her med tre faglige anbefalinger.

o

Farver

“For at hjælpe eleverne i deres begrebsforståelse bruger jeg tit farver i undervisningen. Jeg er for eksempel meget glad for at bruge farvekridt. Det er helt lavpraktisk, men det virker.

Jeg bruger det oftest på C-niveau, hvor den pædagogiske udfordring er størst. Farverne giver mulighed for visuelt at kunne understrege nogle sammenhænge. Hvis eleverne for eksempel arbejder med forskellige repræsentationer af funktioner, kan en farve, der går igen, understøtte koblingen mellem ligningen, grafen og den sproglige tekst.

Jeg bruger også farvet papir, når vi arbejder med vigtige oversigter eller sammenfatninger af et forløb. En oversigt, der står på et rødt eller gult papir, tydeliggør overfor eleverne, at det er et essentielt papir, og det bliver samtidig let at finde i bunken af papirer i tasken.”

ENGELSK

Stifinderen som videoanimation

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgået i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition.

Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo.

Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser.

Klasselicens: 595 kr. for et skoleår, 395 kr for ½ skoleår.

Kampagne: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger gratis skolelicens af videoerne resten af skoleåret. (priser ekskl. moms)

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk s_41

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 8

KRONIK

e

Tekst_ Hanne Heimbürg er, Anne B oie Johanne s s on og Lars Due Arnov

Hov, glemte vi ikke lige… s_42

Det aktuelle fokus på it’s bi­ virkninger gør mere skade end gavn, mener kronikørerne. K ­ ritik er fint, men decideret negativ diskurs om it risikerer at legiti­ mere ukonstruktiv anvendelse, lyder deres advarsel.

Lars Due Arnov Cand. mag. i historie, samfundsfag og mediefag Lektor og it-koordinator på Gribskov Gymnasium Master i IKT og læring Anne Boie Johannesson Cand. scient. i kemi og dansk Lektor og it-vejleder på Køge ­Gymnasium Master i IKT og læring Hanne Heimbürger Cand. mag. i tysk og dansk Lektor og kursusleder på H. C. ­Ø rstedgymnasiet/TEC Webredaktør på emu.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

I

mange år var der ingen grænser for begejstringen over it’s lyksaligheder og muligheder. It var fremtiden, og it tilbød tilsyneladende en lang række redskaber, der kunne forbedre undervisningen og gøre den mere motiverende og forståelig.

Samtidig gav virtuel- og fjernundervisning løfter om solide og “velgørende” besparelser i skolernes budgetter.

Sådan er det som bekendt ikke gået.

Tværtimod har det været langt sværere at udnytte it’s potentialer, og it har vist sig at have en række uhensigtsmæssige sideeffekter, som er vanskelige at håndtere. Det har givet anledning til megen - delvist berettiget - kritik af it, men som vi ser det, har situationen imidlertid udviklet sig til en dystopi, hvor der fokuseres alt for meget på it’s skadelige indvirkning på klasserumskultur, indlæring og identitetsdannelse [1] uden skelen til it’s muligheder. Ord som digital distraktion, mobilafhængighed og destruktiv digitalisering er i udpræget grad blevet dominerende begreber i diskursen om it og læring.

Der er intet i vejen med et kritisk blik på teknologi og it, hvilket den megen fokus på digital dannelse også afspejler, men vi mener, at det er uheldigt,

at debatten er blevet så sort-hvid, at mange (lykkeligt?) har glemt, hvad det er, it kan.

Derfor vil vi i denne kronik udfolde en “it-huskeliste” for at vise, at it (stadig) er et fantastisk redskab i mange undervisnings- og læringssituationer. Dernæst vil vi diskutere vores syn på it i forhold til dominerende it-kritiske positioner. Det er vores håb, at vi kan nuancere debatten om it og give et bedre udgangspunkt for samarbejde om it mellem lærere i gymnasieskolen.

“Få styr på dit shit” I sommers føg et oversigtsark over “generelle gymnasieskills” rundt på de sociale medier. Det er vist oprindelig udviklet af et par lærere på Tårnby Gymnasium, og det giver en række rigtig gode råd til, hvad man som elev skal lære i gymnasiet. En af kategorierne var “Få styr på dit shit”. Uden sammenligning i øvrigt så dækker betegnelsen meget godt nogle af it’s største aktiver. It har gjort det nemmere for mange elever at organisere deres viden og hverdag. Rigtig mange elever gemmer og organiserer deres noter og lærernes pointer på platforme som for eksempel Office 365 og

G-Suite. Og undskyldninger som “jeg har glemt min bog eller noter” er en saga blot.

Elever med betydelige læsevanskeligheder nyder desuden godt af de mange it-programmer, der kan læse teksterne højt for dem. Det var utænkeligt for bare 10 år siden.

Den fælles kuglepen På nogle skoler arbejder elever sammen i grupper om skriftlige opgaver, hvor de løbende og i realtid organiserer, drøfter og evaluerer hinandens indhold, sætninger og tekstafsnit.

Denne samskrivning er ikke bare effektiv i forhold til lærerens tidsforbrug. Den fungerer også som elevdrevet formativ evaluering, der styrker såvel indlæring som samarbejdskompetencer. Faktisk bliver elever, der arbejder med samskrivning på en kvalificeret måde, dygtigere individuelle skrivere, end de elever, der arbejder alene. De får et bedre kendskab til de genrer, som vi forventer at de skriver i, når de både diskuterer deres egen opgave i gruppen, og når de giver de andre grupper konstruktiv kritik på deres opgaver. Og her er it netop centralt. Google Docs og lignende programmer har mange fordele i forbindelse med samskrivning, fordi der kan være flere skrivere i samme dokument samtidig, fordi det er synligt, hvem der er til stede i dokumentet, og fordi læreren let kan følge med i, hvad der foregår.

Remediering og it-lir It beskyldes tit for ikke at bidrage med noget i forhold til selve indlæringen. Det er i vores optik kun delvist rigtigt. Vi mener, at it især i forhold til remediering og vidensdistribuering har reel positiv betydning for læring. It-baseret remediering går ud på, at indhold og viden fra et medie, for eksempel en tekst, remedieres over i et andet medie som for eksempel en animation. Remedieringen tvinger eleverne til at forholde sig ikke bare til indholdet, men også til, hvordan pointerne skal præsenteres i en anden form samt hvad der skal med og ikke skal med i det remedie-

rede produkt. Remedieringen gør altså noget i sig selv ved viden og indlæringsproces. Læreren kan yderligere kvalificere læringen ved at fremhæve, at det remedierede produkt skal befinde sig på et taksonomisk højere niveau end det oprindelige forlæg.

”

Ord som digital distraktion, mobilafhængighed og destruktiv digitalisering er i udpræget grad blevet dominerende begreber i diskursen om it og læring.

Remediering er dog ikke noget nyt begreb eller didaktisk værktøj. Det har i årtier været en yndet praksis blandt lærere - for eksempel når historielæreren har ladet elever opføre “årsagerne til den franske revolution” som skuespil. Det nye er, at moderne it-programmer gør det uhyre nemt at arbejde med remediering, og at de remedierede produkter kan gemmes og ikke mindst distribueres let og for det meste gratis. Produkterne kan internt distribueres til drøftelser eleverne imellem, undervejs eller efter processen (peer feedback), eller til personer og institutioner uden for klasselokalet via internettet. Læringsaktiviteter med it-vidensdistribution er ikke bare simpel it-lir, men derimod et fokus på, at viden i særlig grad har en værdi, når den bliver sat i spil overfor og målrettet andre mennesker. Det er altså kerneelementer i socialkonstruktivistiske læringsteorier, som berøres her.

Den udadvendte kuglepen De seneste års udvikling har desuden gjort det særdeles nemt for eleverne at arbejde med multimodale produkter, hvor skrift, lyd, billeder, animation med videre kombineres til samlede udtryk. På den måde kan der arbejdes virkelighedsnært med udtryksformer, der kendes fra tv, video

og moderne kommunikation på nettet. En del forskning peger på, at undervisning og læring med blandt andet lyd, billeder og storytelling får læringsindtryk til at fæstne sig bedre i langtidshukommelsen. Samtidig giver it og internettet også mulighed for at invitere verden indenfor i klasselokalet og eleverne ud i verden. Det er det, som de to it-didaktiske forskere Michael Paulsen og Jesper Tække har kaldt den tredje bølge inden for it, hvor lærerne med elever bruger internettet til at skabe interaktion med eksterne personer (for eksempel forfattere, mennesker i andre lande, politikere og så videre), hvilket ifølge Paulsen og Tække ser ud til at styrke undervisningen, gøre den mere tidssvarende samt udvide elevernes læringsnetværk og udvikle dannelse.

Skub til elefanten - it som nudging Fra tid til anden hører vi om it, at it - som kridttavlen - er ubrugeligt i sig selv. Det er delvist korrekt, men it kan i større grad spille en positiv rolle i forhold til strukturer i og omkring undervisning. Når it fungerer godt, kan it i vores optik stille nogle skabeloner til rådighed, som skubber til eleverne, så deres læring bliver dybere og bedre. Det kan vi kalde “it som nudging”. Eksempler på dette kan være digitale tidslinjer og animationsprogrammer. Digitale tidslinjer har indbygget et horisontalt overblik med relevante datoer og mulighed for zoom ned i bestemte tidsperioder. Eleverne får gennem arbejdet med digitale tidslinjer erfaret gode måder at arbejde, strukturere og formidle på, når det handler om overblik, kontinuitet og brud. På samme måde har simple animationsprogrammer typisk en indbygget logik, hvor programmerne lægger op til, at eleverne lader figurerne indtage og stå for to modsatrettede positioner.

Sådan medvirker it-programmet til, at eleverne mere smidigt kan komme til at bevæge sig på et diskuterende taksonomisk niveau. Learning Management Systems som G-Suite og Microsoft Onenote Classroom in- f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_43

s_44

Man kan ikke være reflekterende, aktiv og vel­fungerende samfunds­borger i dag uden at skulle forholde sig til den digitale del af verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

deholder også en del positiv nudging.

Ud over at de som tidligere nævnt kan skabe orden i sagerne for eleverne, gør systemerne det også nemt for elever og lærere at arbejde med processkrivning. I Onenote har elev og lærer et fælles virtuelt rum, hvor opgaver og kommentarer kan samles på en overskuelig og fortløbende kronologisk måde.

Det er løgn - næsten!

På trods af, at kun få forskere betvivler ovenstående kvaliteter, så er der alligevel en del markante kritikere af it. Mest markant i gymnasiesammenhæng er Dorte Ågård, der flere gange har understreget problemer med it. Som vi læser Ågård, mener hun, at it’s bivirkninger samlet set er større end it’s didaktiske kvaliteter. Ågårds løsning er blandt andet, at der skal sættes skolepolitiske rammer for brugen af computere, og at computerne skal lukkes ned efter lærerens anvisninger. Jamen, er det så ikke bare løsningen, fristes man til at spørge! Det mener vi ikke, for det kan være svært at udnytte it’s kvaliteter, hvis computeren mestendels skal være lukket ned. Samskrivning, multimodale produkter og videnskabelse i samspil med omverdenen har trange kår under en klasserumslogik, hvor klasserummet og læreren er det tydelige centrum for læringsaktiviteterne, og hvor it-brugen skal begrænses.

I et klasserum kan og skal læreren i begyndelsen styre elevernes brug af it, men i løbet af gymnasietiden skal eleverne altså lære at styre brugen selv. Eleverne skal gå fra at være ydrestyrede til at være indrestyrede, hvad angår it. På den måde åbnes der netop kvalitativt op for it’s ovennævnte fortrin i forhold til videndeling, samskrivning, distribution af it-produkter, innovation med videre.

Men det er klart, at det er langt lettere bare at lukke ned. Så slipper vi for udfordringerne, for det er ikke nogen nem opgave at udvikle og gennemføre meningsfulde forpligtende og engagerende digitale aktiviteter. Det

kræver ofte nytænkning, tid og måske endda efteruddannelse.

Demaskering Går vi et spadestik dybere, så handler de forskellige syn på it ikke bare om teknologi, distraktion og åbne eller lukkede computere. Det handler om dannelse og menneskesyn.

Vi mener, at kritisk og produktiv omgang med it og internettet er helt nødvendigt for, at eleverne bliver alment dannede. Man kan godt tale om digital dannelse som noget, der er løsrevet fra almendannelse, men i virkeligheden er den digitale dannelse en integreret del af almendannelsen.

Man kan ikke være reflekterende, aktiv og velfungerende samfundsborger i dag uden at skulle forholde sig til den digitale del af verden.

Så for os handler digital dannelse om meget mere end kontrol over sig selv og egen læreproces. Ågård plæderer i et debatindlæg i Weekendavisen (“Destruktiv digitalisering”, 10/8-18) for, at lærerens autoritet i klasserummet skal genvindes fra de digitale medier, og at der skal sættes grænser for mediebrugen, fordi det i “the big picture” bliver for meget. Og hun påstår, at eleverne desuden ikke bliver dygtigere af at bruge computeren og nettet. Det kræver derimod “gammeldags kompetencer som fordybelse, analyse og overblik”. Vi er enige i den sidste del om, at kompetencerne fordybelse, analyse og overblik er nødvendige, men at de primært udvikles analogt, er vi uenige i.

I vores optik ser Ågård elever som svage individer, der har brug for beskyttelse og rammer. Den digitale jungle er farlig og fristende, og derfor skal eleverne fortrinsvis på analog vis koncentrere sig om det faglige indhold. De skal afskærmes og først lære at kontrollere sig selv og begå sig, inden de for alvor kan slippes løs.

Og det vil de jo blive på et eller andet tidspunkt - enten på en videregående uddannelse eller i et senere arbejdsliv.

Vi mener, at gymnasieskolerne via fokus på digital dannelse kan gøre begge dele. I sin essens handler di-

gital dannelse om myndiggørelse af eleverne, herunder blandt andet at gøre dem refleksive i forhold til eget mediebrug. Men det handler også om, at it og internettet er en verden, som eleverne under behørig lærerstilladsering aktivt går ind i og påvirker. It og internettet er ikke bare redskaber, som anvendes i undervisningen for at opfylde læreplanens it-faglige mål. It og internettet rummer også strukturer og verdensopfattelser, som eleverne aldrig får styr på, hvis de - med professor Ole Sejr Iversens ord - ikke lærer at demaskere digitale fænomener.

Stairway to heaven - road to hell?

Der har helt sikkert været et behov for at stramme op over for brugen af bærbare computere og digital distraktion i gymnasieskolen. Det er imidlertid vores opfattelse og erfaring, at vi er ved at være nået dertil. Rigtig mange institutioner har nu klare regler for brug af digitale medier og omfattende planer for digital dannelse.

Vores bekymring er imidlertid, at den megen aktuelle fokus på it’s bivirkninger gør mere skade end gavn.

Kritik er fint, men decideret negativ diskurs om it risikerer at legitimere adfærd, hvor it slet ikke bruges, eller hvor der sker meget lidt konstruktiv anvendelse af it. Og så bliver det i det lange løb svært at finde en god balance mellem brug og misbrug af it. •

[1] Jvf. f.eks. Dorte Ågård: “Destruktiv digitalisering”, Weekendavisen 10/8 2018 og Peter Holdt Christensen: “Undervisning i et blåt skær er spild af ressourcer”, JP 17/9 2018.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_45

GL

Når valget kommer

MENER

Når disse linjer læses, kan det kommende folketingsvalg allerede være udskrevet. Mange har gjort sig kloge på, hvornår valget kommer, men mere interessant er det, hvad valget skal handle om. Jeg ærgrer mig over, at den restriktive udlændingedebat med stor sikkerhed igen kommer til at fylde, om end sundhed nu også ser ud til at komme på dagsordenen.

Hvis jeg skulle sætte en dagsorden for det kommende valg, skulle den handle om, hvilket samfund vi vil have – hvordan vi skal tage vare på velfærdssamfundet og de unges uddannelse, og hvilken offentlig sektor borgerne gerne vil have.

Ved OK 18 stod alle 840.000 offentligt ansatte sammen, og vi fik stor opbakning fra de privatansatte.

Grænsen var for mange nået, og ‘nok er nok’ blev indfaldsvinklen til at få tydeliggjort, at man vil have et velfærdssamfund, som med høj kvalitet kan behandle de syge, støtte de svage og uddanne de unge.

Jeg har netop været til møde sammen med formændene for alle de organisationer, som repræsenterer de offentligt ansatte. Her var der enighed om, at det fortsat er helt nødvendigt at stå sammen. Vi vil gerne sætte en dagsorden om, hvilken offentlig sektor man vil have. Det skal vi gøre nu og frem til OK 21.

Dermed bliver der også brug for, at alle offentligt ansatte er med til at sætte dagsordenen ved det kom-

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 8

mende folketingsvalg. Ved OK 18 stod GL’s medlemmer skulder ved skulder med sygeplejersker, pædagoger, bioanalytikere, betjente og mange andre offentligt ansatte rundtom i landet. Mit ønske er, at alle vil medvirke til at erobre dagsordenen – ikke om tre måneder, men nu - og stille folketingskandidaterne til ansvar for, hvilket velfærdssamfund de vil arbejde for. Konfrontér lokale folketingspolitikere, og brug de sociale medier. Stil spørgsmål, og kræv svar til legitime problemstillinger.

I GL har vi besluttet – i samarbejde med skoler i det nordjyske – at invitere til topmøde i Aalborg om ungdomsuddannelser. Mette Frederiksen og Morten Østergaard har takket ja til at møde elever, lærere, ledere, borgmestre med flere onsdag den 27. februar, og vi håber, at flere kommer til. Det overordnede tema vil være værdien af ungdomsuddannelser og især af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil blandt andet være en del af debatten at drøfte uddannelse i udkantsområder, sårbare unge og uddannelse som vej til integration. Jeg håber på en god debat både på ungdomsuddannelsestopmødet og i valgkampen – en debat, der kan sætte en ny kurs for velfærdssamfundet.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

r

LØN

Udbetaling af skriftlig censur På min arbejdsplads udbetales al skriftlig censur to gange om året: Midt i september og midt i april. Er det helt efter bogen, at arbejdsgiveren kun udbetaler skriftlig censur to gange om året? Der er mange, der ville ønske, at udbetalingen faldt umiddelbart efter den skriftlige censur er blevet indberettet.

h

UNDERVISNING

Samlæsning af matematikhold Min skole overvejer at samlæse undervisningen i matematik for forskellige hold og niveauer. Det har jeg aldrig hørt om før. Kan det overhovedet lade sig gøre inden for reglerne?

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Mikkel Kruse & Morten Bayer

Mikkel Kruse, konsulent i GL, svarer

Det er ikke meningen, at skolen skylder penge til en lærer for et udført arbejde. Derfor er udgangspunktet også, at honoraret for skriftlig censur skal udbetales hurtigst muligt efter, at den skriftlige censur er blevet indberettet. I praksis vil det sige med den første lønkørsel, der ligger umiddelbart efter indberetningen.

I dag sker en del af indberetningen elektronisk direkte til Undervisningsministeriet. Det betyder, at udbetalingen på nogle skoler allerede kommer med juli måneds løn.

Der er dog forskellige metoder til indberetning, og jeg vil derfor op-

t

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Den nye gymnasiereform indebærer blandt andet nye regler for samlæsning af klasser og hold - både internt i gymnasieuddannelserne og mellem forskellige gymnasieuddannelser.

De nye regler udvider rammerne for samlæsning markant.

Skolerne kan for eksempel nu på tværs af klasser og hold i samme gymnasiale uddannelse samlæse undervisningen i alle fag, der indgår i studieretningsforløbet som obligatorisk fag, studieretningsfag eller valgfag.

Der er dog særligt begrænsende regler for undervisningen i netop matematik, idet den ikke kan samlæses på tværs af niveauer.

I øvrigt gælder det også som en gene-

fordre dig til at kontakte din tillidsrepræsentant, som kan undersøge, hvorfor der går så lang tid, inden din skole udbetaler pengene. Hvis der ikke indberettes i tide, inden skolerne holder ferielukket, kan det administrative arbejde først blive lavet i august.

s_47

rel regel, at undervisning på A-niveau og C-niveau ikke kan samlæses, samt at undervisning i fag på forskellige niveauer ikke kan samlæses med henblik på at afslutte undervisningen på de forskellige niveauer i samme eksamenstermin.

Det er også en forudsætning for samlæsning, at den er fagligt og pædagogisk begrundet, og at den sker for at tilgodese elevernes individuelle ønsker om bestemte studieretninger og valgfag.

Skolen skal endelig være opmærksom på, at samlæst undervisning skal tilrettelægges differentieret, så den lever op til kravene til de forskellige studieretningers faglige profiler.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 8

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Nyheder

Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig:

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

b

Tværfagligt kursus i screen-dance

Danselærerforeningen for Undervisere i Dans i Gymnasiet og på HF byder alle interesserede gymnasielærere op til dans. Det gør vi med et af de nye eksplosivt udviklende områder inden for dansefeltet: screen-dance.

Screen-dance lægger sig i krydsfeltet mellem dans, bevægelse, filmmediet, musik og visuelle kunstarter, og jo flere fag der vil være repræsenteret på kurset, jo mere kreativitet og jo flere uforudsete vinkler vil der opstå.

Kurset af holdes den 2. april i ­København.

s_48

b

Aktuelle kurser

Fokus på kommunikativ interkulturel kompetence i fransk-, spansk- og italienskundervisningen Kursets formål er at give de romanske sproglærere indsigt i og værktøjer til at arbejde med interkulturel kompetence i sprogundervisningens kernediscipliner. Vi vil i de tre sprogfag vise forskellige sproglige dramaøvelser, argumentationsøvelser, kommunikationsspil og kommunikationsøvelser, som styrker elevernes aktive sprog, deres viden om interkulturelle aspekter og dermed i sidste ende deres personlige optræden i interkulturelle sammenhænge.

Kurset afholdes den 4. februar i Aarhus og den 6. februar i K ­ øbenhavn.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 8

b

Støt unge med angst

Angsten har mange forskellige ansigter; lige fra panikangst til præstationsangst. Og angsten kan være svær at få øje på, da den unge ofte prøver at skjule den ved at undgå at konfrontere angsten.

Fælles for alle former for angst er, at angstfyldte situationer ikke skal undgås. De skal undersøges og udfordres. Undgåelsesadfærd fastholder troen på, at det er farligt for eksempel at holde et oplæg for klassen.

Ud over undgåelsesadfærd udvikler de fleste med angst en sikkerhedsadfærd, som er noget, man gør i de frygtede situationer for at imødegå angsten eller forhindre, at det frygtede sker. Også dette er paradoksalt nok med til at vedligeholde angsten. Vejledere, undervisere med flere skal ikke behandle de angstramte unge, men afhjælpe hverdagsangst, og det lærer du på kurset.

Kurset afholdes den 25.-26. feb­ ruar i Middelfart.

b

Stresshåndtering og personlig planlægning i arbejdslivet Formålet med kurset er at forebygge stress ved at opnå overblik og styring over egne arbejdsopgaver. Oplever du ofte utilfredshed med, hvad du når af opgaver på en arbejdsdag? Føler du dig ofte presset, stresset og tynget af for mange opgaver? Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at planlægge og udnytte egne ressourcer mere målrettet. Underviseren er cand.psych.aut. Søren Braskov, specialist og supervisor i psykoterapi og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Kurset afholdes den 27. februar i Aarhus.

b

Arbejdsformer og analyseredskaber til historieundervisningen Kursets formål er at give inspiration til en historieundervisning med variation og udfordringer til eleverne.

Derudover understøtter kurset den faglige og didaktiske vidensdeling.

Kurset indeholder en kombination af analyseredskaber og en række forskellige arbejdsformer, som kan være med til at fremme elevernes motivation og indblik i historiefagets mange muligheder. Underviseren på kurset er lektor Rudi Lauridsen ved Sct. Knuds Gymnasium i Odense, som er vinder af Politikens Undervisningspris 2013 og en erfaren underviser.

Kurset afholdes den 28. februar i Odense.

b

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Hvis du er ny arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder, skal du gennemføre den obligatoriske basisarbejdsmiljøuddannelse af en varighed på tre dage. Indholdet i GL’s arbejdsmiljøuddannelse er målrettet arbejdsmiljøarbejdet på gymnasieskoler.

Kurset afholdes den 5.-7. marts i Middelfart.

b

Stille elever – klar til forandring?

Stille elever forstyrrer ikke, og de arbejder pligtopfyldende. Men de siger bare aldrig noget. For dem kan det være angstprovokerende at markere i timerne, og derfor skal de være 120 procent sikre, inden de åbner munden.

De får ofte at vide, at de ‘bare’ skal mere på banen, men de formår sjældent på egen hånd at foretage disse ændringer. Kurset kvalificerer dig til at hjælpe de stille elever til at handle på deres frygt for ‘at være på’ i klasserummet.

Kurset afholdes den 6. marts i Odense.

b

b

Fra karakterkonflikter til karaktersamtaler

Kurset giver dig redskaber til at håndtere og forebygge konflikter med elever, for eksempel ved karaktersamtaler med utilfredse elever. Som gymnasielærer træder man nu og da uundgåeligt ind i spændingsfelter med elever, for eksempel når en elev er utilfreds med en karakter, eller når man skal overbringe en advarsel på grund af for højt fravær. Kurset giver dig praksisnær viden om, hvordan konflikter udvikler sig, redskaber til at nedtrappe spændingsfeltet og forebygge og håndtere konflikter med elever samt mulighed for at se på din egen rolle i konfliktfyldte situationer.

Underviseren er Malene Klindt Bohni, cand.psych., privatpraktiserende psykolog.

Kurset afholdes den 25. marts hos GL i København.

s_49

Kollegial supervision

Kurset giver inspiration og redskaber til skolens, teamets eller gruppens forberedelse af og arbejde med kollegial supervision. Efter kurset vil der ligge selvstændige opgaver med at organisere og rammesætte kollegial supervision på skolen.

Kurset afholdes den 19. marts i Aarhus.

Kender du GL-E's nyhedsbrev?

Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 8

Konference Professionel kapital i praksis Har I afdækket skolens professionelle kapital via GL’s koncept, eller overvejer I at gøre det?

Få forskningsbaseret viden og del i erfaringerne fra skoler, der arbejder med professionel kapital, kvalitet og godt arbejdsmiljø.

10.00 Velkommen v. Tomas Kepler, formand i GL 10.05 Hvad sker der, når skoler arbejder med professionel kapital? Indsigter fra skolebesøg og data fra 200 afdækninger v. Tage Søndergård Kristensen, professor emeritus og arbejdsmiljøkonsulent 10.50 Arbejdsfællesskaber v. Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet. Det er en del af tankegangen i professionel kapital, at skolen er et arbejdsfællesskab. Hvad skal der til for at skabe gode arbejds- og praksisfællesskaber?

11.30 Arbejdsfællesskaber i gymnasiet v. Nørresundby Gymnasium og HF 12.00 Teori og praksis i dialog: Virker arbejdsfællesskaber? v. Lene Tanggaard og Nørresundby Gymnasium og HF 12.15 Frokost 13.00 Veje til godt arbejdsmiljø. Erfaringer fra projektet Professionel kapital i praksis v. Hanne Moltke, proceskonsulent og partner i New Stories 13.30 Medarbejderprofiler og professionel kapital v. VUC og HF Nordjylland 14.00 Stress og professionel kapital v. Lemvig Gymnasium 14.30 Kaffe 15.00 Grænser for og i arbejdet v. Malene Friis Andersen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og forfatter til bl.a. ”Stop Stress – håndbog for ledere”.

15.45 Teori og praksis i dialog: det daglige arbejde for godt arbejdsmiljø v. Malene Friis Andersen og Lemvig Gymnasium Konferencen afslutter projektet ’Professionel kapital i praksis’ gennemført i samarbejde mellem Gymnasieskolernes Lærerforening, VUC Nordjylland, Lemvig Gymnasium og Nørresundby Gymnasium og HF og er støttet af Kompetencefonden.

Konferencen afholdes på VUC og HF Nordjylland i multisalen På Sporet 8, 9000 Aalborg Pris kr. 450 Deltagelse er gratis for projektdeltagere fra de tre projektskoler Dog faktureres deltagerbetaling ved udeblivelse uden afbud Tilmeld dig på gl.org/praksis senest torsdag den 21. februar

Torsdag 21. marts kl. 10-16

ER DET NU, I SKAL SKIFTE SPOR? ER DET NU, I SKAL HAVE NYT FOKUS? ER DET NU, I SKAL HAVE UDVIDET JERES NETVÆRK? SÅ ER VORES KONFERENCE DET RIGTIGE TILBUD.

KONFERENCE HVORDAN PÅVIRKER UNGES ADFÆRD OG SAMSPIL LÆRING I UNGDOMSUDDANNELSERNE? 8. april 2019

KONFERENCENS FORMÅL At formidle viden om evolutions- og socialpsykologiske grundelementer i forhold til vores adfærd.

At sætte disse i perspektiv til den virkelighed vi møder i vores hverdag som undervisere og ledere i ungdomsuddannelserne.

At give mulighed for at etablere netværk, der kan støtte arbejdet med adfærd, samspil og læring på ungdomsuddannelserne.

KONFERENCENS INDHOLD Der vil være kerneoplæg af Cand.Psych.aut. og Ph.d Jill Byrnit og professor emeritus cand.psych. Per Schultz Jørgensen, der vil koble deres forskning til deres oplæg om adfærd, samspil og læring.

Der vil være workshops fra skoler, der har ”hands on” i forhold til arbejdet med adfærd og skolekultur, klasserummet, sociale medier, fællesområderne og fester og foreninger på skolen.

Og så vil der blive plads til at netværke mod egne fremtidige projekter.

Mandag den 8. april 2019, kl. 10.00 – 16.00 Sinatur Østersøvej 121, 5800 Nyborg PRIS

2.100,00 kr. pr. plads Tilmelding senest fredag den 22. februar 2019.

Kontakt konsulent cand.mag. rektor emeritus Arvid Bech.

Arvid@forebygkonflikt.dk

CENTER FOR KONFLIKTFOREBYGGELSE RYESGADE 29 5TH, 8000 AARHUS C TLF: 7023 1921 KONTAKT@FOREBYGKONFLIKT.DK

WWW.FOREBYGKONFLIKT.DK

ANMELDELSER

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

k k

Alle konflikters moder

Fag_ Historie Titel_ Israel – en stat i Mellemøsten

Fest, farver og fritid

Fag_ Bilogi Titel_ Biologibogen C Forfattere_ Katrine Hulgard,

s_52

e

Caroline-Marie Vandt Madsen, Jesper Houman Kattai Forlag_ Systime Pris_ 250 kr., 258 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j j

Sådan forsøger forfatterne at fange de unge, når de skal klare kravene i biologi C. Her er alt, hvad der hører til en god fest: alkohol, rusmidler, anabolske steroider, kønssygdomme, nikotin, fedme og prævention.

Selvfølgelig alt rammet ind af biologiens sædvanlige emner: celle, DNA, menneskets fysiologi og alt det samme, som har været beskrevet utallige gange. I den gamle Biologibogen var der underligt nok ikke noget aktionspotentiale med. Det er heldigvis med nu. De bedste illustrationer er helt naturligt genbrugt.

Der er “øst op med den store ske”, som det hedder på disse kanter, hvis man har fået en stor opgave. Elever og lærere får travlt, hvis de på de få timer på C-niveau skal nå både det traditionelle foruden osmose, exocytose, virus, gramfarvning af bakteG Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

rievægge for slet ikke at snakke om regulering af vandbalance i et udmærket afsnit om nyrer. Det sidste er lidt teksttungt, så her må læreren på banen.

CRISP, PCR, genetiske fingeraftryk og epigenetik er der også blevet plads til. Kort, men godt, det er med.

Emnerne om økosystemer er gjort spiselige med en case med en lystfisker, der bruger sin fritid på at nyde naturen. Ud over de fundamentale emner i økologien er der blevet plads til omtale af nutidige problemstillinger, for eksempel invasion af mårhund, indvandring af ulv, udplantning af ålegræs og problemer med al det plast, der ender i naturen. Jeg håber, det afsnit kan inspirere de unge læsere til at putte skrald hen, hvor skrald hører til.

Arbejdsspørgsmål forekommer mig meget traditionelle, men jeg synes, seks stjerner er berettiget blandt andet på grund af de ekstremt gode illustrationer, hvoraf mange er helt nytegnede. Dejligt at se gode grafiske oversigter over diabetessygdomme, rusmidlernes påvirkning af synapser i nervesystemet og teorien om endosymbiotisk hypotese.

Formatet er taskevenligt, og helt nutidigt er der øvelsesvejledninger på forlagets hjemmeside, ligesom bogen kan fås som iBog med video og andet ‘læringsguf’.

Forfatter_ Henrik Wiwe Mortensen Forlag_ Systime Pris_ 275 kr., 193 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j q q q

Hvorfor ikke bare klappe i hænderne over en velskrevet, grundig og gedigen grundbog om alle konflikters moder: Israel-Palæstina-konflikten?

Godt nok har fokus i Mellemøsten flyttet sig en del siden 9/11, men i den reviderede og ajourførte andenudgave er der også taget højde for det, og der er behørige udflugter til Bush-doktrinen, det arabiske forår og Obamas atomaftale med Iran.

Ingen tvivl om, at bogen er et værdigt alternativ til Johan Benders Palæstina-problemet, som vi ikke kommer uden om er temmelig farvet og holdningspræget, men det kan man faktisk også hævde om nærværende udgivelse. Nu bare til anden side. Alene titlen røber jo en vis stillingtagen til statens berettigelse, og billedmaterialet har overvejende fokus på israelske politikere. Det palæstinensiske folk er både i billedmaterialet og i kildematerialet (næsten) totalt fraværende. Det kan være en tilfældighed, for selve grundbogsteksten er sober nok, og nyere forskning om den israelske lobbys påvirkning af den amerikanske udenrigspolitik bringes

også til torvs. Kilde-materialet minder desværre uhyre meget om Benders: Lange proklamationer, taler og resolutioner afløser hinanden, nogle gange på engelsk, nogle gange i kancellisprog, men altid uden ord- eller begrebsafklaringer.

Israel er et af de lande i verden, hvor undervisningsbøger lever det korteste liv, inden de udskiftes, men det mærker man intet til i denne autoritative fortælling, som aldrig reflekterer over historieskrivningens såkaldte symbolske vold. Og så er vi fremme ved en principiel anke ved grundbøger af denne type, hvor forfatteren udlægger historiens gang ganske uden henvisninger eller alternative fortællinger. Den slags udgivelser lægger langt mere op til elevernes reproduktion af grundbogens ‘sandheder’ end til udviklingen af en kritisk historiebevidsthed. Og derfor – på trods af forfatterens imponerende overblik og gode pen – bliver applausen også noget på det jævne.

k

Behageligt nyt begyndersystem

Fag_ Fransk Titel_ Bonjour Lyon Forfatter_ Maria Hassing Forlag_ Systime Pris_ 287,50 kr., 250 sider Vurdering og anmeldelse_ Flemming Ravn Vurdering_ j j j j q q

Forfriskende med Lyon som omdrejningspunkt. Layoutet er pænt, og bogen har et væld af gode øvelser. Forfatteren har selv taget billederne. De giver bogen et pift og kan bruges til disciplinen billedbeskrivelse.

Den pædagogiske opbygning og idérigdom er bogens force. Forfatteren er god til at forklare franskkulturelle såvel som fransksproglige forhold for eleven. Således tager Bonjour Lyon eleven godt ved hånden hele vejen igennem.

De franske tekster er glosserede, hvilket er godt, men gloserne måtte godt have været sat i større font.

Skønt de sproglige forklaringer i sagens natur i begyndelsen er elementære, udvikler de sig gradvis til at blive mere sofistikerede, eksempelvis med en tekstboks om paratak-

se og hypotakse samt tavler med nyttige adverbier, slægtsbetegnelser, tal, fritidsinteresser og så videre.

Der er 20 kapitler (med lydside via nettet). Hvert kapitel er bygget op omkring en fransksproget tekst.

Tekstudvalget er sympatisk med for målgruppen vedkommende emner, men de franske tekster måtte i første halvdel af bogen godt have været længere for at styrke læsning og oplæsning.

Der er enkelte hår i suppen i form af nogen inkonsistens i ortografien.

For eksempel staves “La Fête des Lumières” på tre forskellige måder (side 102-5). Ligeledes staves “Léa” og “élision” både med og uden accent. På side 56 bør “elles” referere til “amies” (ej “amis”), og på side 13 bør Danois skrives med stort. En uheldig fejl i forståelsen af stemt og ustemt omkring udtalen af “g” opstår på side 30 og 168. Disse ting burde have været opsnappet i korrekturen af forlagets konsulent.

Når det er sagt, formidler Bonjour Lyon et spændende og fint anvendeligt begyndersystem på baggrund af god research. Lærebogen vidner om stor kærlighed til faget såvel som faglig og didaktisk indsigt. Alt i alt fire stjerner ud af seks.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_53

k

Faktisk fakta

Fag_ Naturvidenskabeligt grundforløb Titel_ Faktisk Forfatter_ Jørgen Bennedsen Beck

s_54

Forlag_ Nucleus Pris_ 96 kr., 96 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j q q

Bogen henvender sig både til elever i NV og til elever senere hen, når talen falder på naturvidenskabelig metode og praksis.

Bogens kapitler er designet til lektioner a 45 minutter, og der er bokse med træning og emner til eftertanke, som egner sig til klassediskussioner.

Videnskabsteorien er helt på plads. Så vidt jeg kan se. De forskellige metoder (for eksempel hypotetisk induktiv) kaldes metodestier. Et godt ord for, hvordan man går frem i den naturvidenskabelige tænknings jungle. Afsnittet om metodestier egner sig ikke til selvstudium. Det er svært stof i et naturvidenskabeligt hoved. Observation, induktion, deduktion er forklaret, men jeg tænker på, om det er strengt nødvendigt for vordende studenter at kunne håndtere begrebet abduktion. Det samme med begrebet kohærens, som jeg tror G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

vil volde besvær for pubertetsplagede hjerner i 1.g. Hvis bogen indkøbes, bør der være eksemplarer også til ældre klasser.

For der er meget stof, som vil gøre nytte i relation til SRP. Det drejer sig om emner som: pilotundersøgelse, fagligt sprog og publicering, og omtalen af videnskabelig redelighed vil kunne danne udgangspunkt for en samtale med eleverne om plagiat.

Sproget i bogen er ligetil og forståeligt, og det slås fast, at det naturvidenskabelige sprog kan opfattes som et fremmedsprog, hvor ordene skal læres. Databehandling kaldes oversættelse, det slås fast, at diskussion ikke er et skænderi, konklusion er et resultat, og at man under fejlkilder ikke skal skrive, at ens gruppekammerater har klokket i at udføre et forsøg.

Jeg blev begejstret over at se, at forfatteren har ofret lidt plads til det geniale SI-system, som jeg med begrænset succes har forsøgt at kode ind i mine elever.

For den begrænsede tid, der er til rådighed til NV, synes jeg, bogen er omfattende, men den vil helt sikkert være værdifuld for elever, der bevæger sig ind i naturvidenskaben i deres SRP. Det vil kræve lidt af læreren at overbevise elever om, at naturvidenskab faktisk er sjov fakta.

k

“Plastik baaj”

Fag_ Naturvidenskabeligt grundforløb Titel_ Bio-emballage – kemi-biologi Forfattere_ Peter Reinholt Nielsen, Karen Ronge Baktoft Forlag_ Nucleus Pris_ 48 kr., 48 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j j

Sådan stod der på de stofbæreposer, jeg for mere end 20 år siden købte under et ophold i Grønland. Man var allerede dengang fuldt bevidst om, at forbrug af plastik giver miljøproblemer. Senest er der kommet nyheder om plastikøer i oceanerne og dyr, der omkommer på grund af løssluppen plastik. Blandt andet derfor er det befriende, at forlaget med sin udgivelse til NV har valgt at fokusere på pro-

duktion af emballage uden så mange skadevirkninger. Hæftet inspirerer til tæt samarbejde imellem de to fag og vil også kunne finde anvendelse i undervisning i bioteknologi eller naturvidenskabelig faggruppe. Det har samme opbygning som forlagets hæfte om lys (biologi-fysik) med oplæg til progression og aktiviteter.

Fundamentale emner fra folkeskoleundervisningen er taget op, for eksempel kemiske formler, strukturformel, kuglemodel, tilstandssymbol og forbrændingsreaktion, ligesom sakkarid, enzym, karbonkredsløb, fødekæde og økosystem er omhyggeligt beskrevet. Eksperimentet med fotosyntese er lidt mere avanceret end det traditionelle med BTB og danskvand, og det er dejligt, at eleverne her kan få en forklaring på, præcis hvorfor jod farver stivelse violet.

Der er lagt op til brug af modeller, for eksempel brug af Legoklodser til illustrering af de forskellige typer af polysakkarider.

Emnet er plastik, og der er brugt handelsnavne og kemiske formler for forskellige typer af plastik. Godt at vide, næste gang jeg skal sortere plastik i forskellige afsnit på genbrugsstationen!

Hæftet har relation til matematik, hvor kartofler er modelorganisme, og emnet lægger op til samarbejde med samfundsfag og naturgeografi, da plastik normalt laves af råstoffet olie.

Titlen er bioemballage, og det er glædeligt, at det behandles med innovativ tankegang og en undersøgelsesbaseret didaktik.

Plastik baaj – en opfordring til at sige farvel til plastik. Måtte hæftet blive et skridt i den retning. Plastik er en god tjener for mennesket, men en streng herre for andre organismer.

k

Konkurrencestaten – sådan skal den forstås!

Fag_ Samfundsfag Titel_ Reaktionens tid konkurrencestaten mellem reform og reaktion Forfatter_ Ove K. Pedersen Forlag_ Information, Pris_ 299,96 kr., 290 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j j j

I 2011 udkom en bog med titlen Konkurrencestaten. Den var skrevet af professor Ove K. Pedersen og vakte berettiget opmærksomhed. Han analyserede heri, hvordan den traditionelle velfærdsstat siden 1990’erne langsomt på grund af den øgede globale økonomiske konkurrence havde ændret sig til en konkurrencestat.

Begrebet vandt hurtigt indpas i mange lærebøger, men i den offentlige debat blev velfærdsstat og konkurrencestat hinandens modsætninger.

Den traditionelle velfærdsstat er blevet indbegrebet af det gode samfund, og konkurrencestaten et skældsord, hvor eliten har taget magten fra befolkningen og brugt den til at ødelægge, hvad der ellers var verdens

bedste velfærdsstat. Det er netop disse påstande, Ove K. Pedersen vil gøre op med i Reaktionens tid. Hans pointe er: ”Hvad der ikke lykkedes i andre lande, lykkedes i Danmark: at forandre velfærdsstaten for at bevare den.

Af samme grund har Danmark ved sammenligning stadig en stor velfærdsstat, der stadig har en stor fordelingseffekt...” (s. 11).

Hvor bogen Konkurrencestaten havde svært tilgængelige afsnit, er Reaktionens tid let at læse. Der lægges primært vægt på tanker og ideer frem for systemtekniske ændringer.

Bogen består af 16 essays, som kan læses hver for sig, men alligevel udgør en samlet tematik. Ove K. Pedersen har inddelt sine essays i fire dele, idet han arbejder ud fra bogens undertitel ”... – konkurrencestaten mellem reformisme og reaktion. I første del beskrives reformismens historie, hvor reformismens sejrstogt blev indvarslet med dannelsen af den modernes velfærdsstat. I anden del analyseres sammenstødet mellem reaktionen, da den danske velfærdsstat tilpasses den globale konkurrence. I tredje del påpeges, hvordan konkurrencestaten har ført til en øget statsliggørelse og kontrol. Endelig vurderes, om reformeringen af velfærdsstaten kan ­holde.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 9

s_55

k

Hold bare ferie

Fag_ Naturvidenskabeligt grundforløb Titel_ Vækstlys – fysik-biologi Forfattere_ Thomas Brun Kristensen, Kresten Cæsar Torp Forlag_ Nucleus Pris_ 48 kr., 44 sider Vurdering og anmeldelse_

s_56

Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j j

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

En lille bog er grydeklar til fortravlede undervisere på stx og htx. B ­ ogen er et mix af naturvidenskabelige fakta og pædagogisk aktivitet. Det er opdelt sådan cirka halvt af hvert. På bogens hjemmeside er der yderligere materiale. Blandt andet et forslag til en lektionsplan, så ingen grund til stress og jag før skolestart. Det hele er klappet og klart. Hold bare ferie!

Husk bare at købe karsefrø.

Det er tværfagligt materiale, så fysikkens love, konstanter og teknikker er nævnt, ligesom biologiens grundlæggende fotosyntese og respiration er behandlet. Fint, men jeg har dog et lille spørgsmål. Er det bevidst, at lys og ATP er udeladt i figuren, der viser de to processer? Jeg vil tro, det kan give anledning til upræcis opfattelse hos de unge. Biologi synes jeg er let, men det fysiske stof forekommer måske lidt svært. Jeg vil tro, at der skal en sprudlende underviser til at fastholde elevernes engagement for at tilegne sig Bohrs atommodel, hvis timerne ligger lige før puttefesten!

Matematik er inddraget, så eleverne kan træne deres viden om proportionalitet, regression og reciprok værdi.

Aktivitetsboksene indeholder opgaver, feltundersøgelse, brainstorm, forsøg og desuden resultater af eksperimenter, som eleverne kan vurdere og analysere. Det hele afsluttes at omtale af og opgave om bære­dygtighed.

Sproget er enkelt og ligetil. Forfatterne taler om ‘fotosyntesens maskineri’, men det undrer mig, at fagordene flere steder har fået både anførselstegn OG kursivering. Det er en meget stærk markering, men forfatterne må have en grund.

Illustrationer har sædvanlig høj standard, hvor jeg kun kunne finde en enkelt fejl i en figurtekst. Overalt er der meget omhyggelige henvisninger til figurer, så de små nye gymnasieelever ikke bliver forvirrede oven i alt det andet, de skal forholde sig til.

Hold bare ferie.

VIL DU GERNE I KONTAKT MED DIN KOMMENDE NYE MEDARBEJDER? Kombinér din jobannonce i magasinet Gymnasieskolen med en online jobannonce på Gymnasieskolejob.dk, et joblink på Gymnasieskolen.dk og et joblink i Gymnasieskolens nyhedsbrev som udsendes ugentligt.

s_57

På den måde får du en endnu mere effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende.

DT OG

RINGHOF

UDDANN ELSE

e

LINDHAR

Vil du vide mere – så kontakt

Kernestof

gi

Opslag

ene indeho

Indhol lder en

Hvert kapitel Der er

opgave

r bagers

QR-kod

introca

indeho

t i hvert

er linker

til små

Facitlis

www.lr

Rosendahls Mediaservice Sofia Malta Velling tlf.: 76 10 11 55 eller e-mail: smv@rosendahls.dk

Af Niel s Høg 280 side slund og Signe Høgslun e-bog 65r / 320 kr. d Udkomm kr. / gratis web er sept site ember 2018

Mat 1

d i opslag

se, matem

lder mellem

kapitel

atikteo

te bag

u.dk/ke

ri, eksemp

tre og seks

, og formels

film med

G Y M N A S I E S K O L E N _

NYHED til biolo

uddybn

amling

inger og

ler og øvelser .

opslag

.

på covere eksemp

i bogen.

ts flapper .

ler.

rnestof

Kerne Mat 1 ssttxof

Med lem Gym nassbla d for Lær erfo iesk oler nes reni ng

ISBN

Sept emb

I N D B L I K

er 2018

No. 6

&

O V E R B L I K _

e

978-87-706 6-835-4

9 788770

668354

Per Gregers

Ny grun

dbog ti

Lindha rdt og Ringho f Lindha rdt og Ringho f en & Majken

Sabina Skov

l biolo

• Evo lution som rød trå kernesto d genne ffet m • I øje nhøjde med ele • Sprog verne et er let og klart • Enkel t og ove rskueligt • Find lay out ekstra lru.dk/liv materiale på :

gi

T E M A _

FUSION

Tvangsæg teskab unge sætt eller lykk

No. 6 2018

Lindhard Uddann t og Ringhof else Vognma gergade 1148 Køb 11 www.lru. enhavn dk

eligt forh er gang i planer old? Neds om flere kæringer Formande fusioner. og færr s_10 n stop e per. Til januar siger Digital Nordstrøm Annette oprustnin Hansen Professo g. formands farvel r vil send til posten Passione på digit i GL. s_06 e lære rne al efter ret lære uddannel r. Om dagens s_36 molekyle se. , hytteost islandsk arvemas og se. s_24

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 8

MINDEORD Torben Pallesen Jensen

d 1949 2018

s_58

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 9

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

Med Torben Pallesen Jensens død er et på alle måder utrætteligt og usædvanlig engageret menneske gået bort, og vi har mistet en nær ven og fantastisk kollega. Torben startede på Langkaer Gymnasium i 1981 fra en stilling på Viborg Amtsgymnasium, og han fortsatte med at inspirere og berige elever og kolleger frem til sin pensionering i sommeren 2018.

Torben var historiker og geograf og en meget dygtig, vellidt og nærværende lærer, som elever og kolleger satte meget stor pris på. Han stillede tydelige krav til sig selv og sine omgivelser og var uhyre arbejdsom og vedholdende – blandt kolleger var han kendt som manden, der aldrig sov.

Torben har haft stor betydning for gymnasiefaget (natur-)geografi. Han havde en helt særlig evne til at skabe netværk, igangsætte projekter og holde fast. I en årrække var han formand for Geografilærerforeningen og blev i den forbindelse valgt til præsident for de europæiske geografilæreres organisation. I forbindelse med politiske reformer har geografifaget ad flere omgange været truet på sin eksistens i gymnasiets fagrække, og Torben viste her en fantastisk ­evne til at finde alliancepartnere, også blandt politikere, og var på den måde

e

stærkt medvirkende til, at faget fortsat eksisterer.

Torbens engagement i faget er også tydeligt i de mange lærebøger, han har bidraget til – som forfatter og ­redaktør.

En god geograf bør kende verden.

Det gjorde Torben. Han var lidt af en globetrotter, og der er ikke mange afkroge af verden, Torben ikke har besøgt på studietur, faggrupperejse eller rejse med familien.

Som historiker brugte Torben også sine rejser og sit rige liv til at håndgribeliggøre og levendegøre historien, blandt andet som underviser i historieformidling på Institut for Historie på AU. Torben var endvidere kendt som en utrættelig dokumentarist, hvilket hans omfangsrige hjemmesider vidner om. Disse holdt han til det allersidste opdateret til hjælp og glæde for elever, kolleger, familie og venner.

Vi vil savne et meget usædvanligt menneske i ordets allerbedste betydning. Vi vil savne vores skønne, kærlige og engagerede kollega og ven. Æret være Torbens minde.

Sidsel Bjørg Jensen og Jens Nyborg Mogensen, Langkaer Gymnasium (nu Aarhus Gymnasium Tilst)

Forstander Vejen Business College Da skolens forstander gennem 28 år er gået på pension, søger skolen en ny forstander pr. 1. april 2019 eller efter aftale.

Stillingen: Forstanderen refererer til skolens bestyrelse og har det overordnede strategiske, pædagogiske, administrative og økonomiske ansvar.

Forstanderen skal i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere sikre en forsat positiv udvikling af skolen og dens uddannelsestilbud og/samt fastholde og udvikle VBC som en attraktiv arbejdsplads baseret på værdier som tillid, nærvær og samarbejde.

Kvalifikationer: Vi forestiller os, at du har en relevant ledelseserfaring, interesse for og indsigt i uddannelsesmæssige forhold, såvel ud fra en driftsmæssig som udviklingsmæssig vinkel. En relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med en pædagogisk uddannelse og en lederuddannelse.

s_59

Vi forventer en åben og kommunikerende ledelsesstil, samt at du er troværdig, tillidsskabende og evner at samarbejde. Det er ligeledes vigtigt, at du kan motivere og udvikle medarbejderne samt medvirke til at bevare et godt arbejdsmiljø.

Bestyrelsen lægger endvidere stor vægt på følgende egenskaber: Positivt menneskesyn, uddelegerende, visionær, resultatskabende, social, integritet og en uformel omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst for ledere inden for erhvervsskoleområdet.

Ansøgning: Alle ansøgninger behandles fortroligt. Alle interesserede uanset personlig baggrund kan søge stillingen, og ansøgningen skal sendes til Vejen Business College, Jyllandsgade 11, 6600 Vejen att. Bestyrelsesformand Ole Stubbe eller på mail av@vejenbc.dk, mærk ansøgningen med ”forstander.”

Ansøgningsfrist: Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag den 22. februar kl 12.00. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos bestyrelsesformand Ole Stubbe på telefon 40184001.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 0 1 8

Bæredygtig mode

Gentrificering

Genanvendelsesprocesser

Lokal produktion

BÆREDYGTIGHED I BERLIN Har I også bæredygtighed på skoleskemaet?

Lad dine elever opleve i praksis, hvordan man arbejder mod et mere bæredygtigt samfund - vi tilbyder fx unikke muligheder for dette i Berlin.

Guidede ture om bæredygtighed Lær fx om “gentrificering” (byfornyelse) og konsekvenserne heraf. Lær om bæredygtig mode, nye genanvendelsesprocesser og bæredygtigt forbrug generelt.

Studierejser med afsæt i jeres faglige mål

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Berlin.......... fra 1195 London........ fra 1395 SPECIALIST I STUDIEREJSER Edinburgh.... fra 1695 Barcelona.... fra 1695 Amsterdam.. fra 1895 Krakow........ fra 1950 Dublin......... fra 2095 Athen.......... fra 2450 Rom............ fra 2595 Bruxelles..... fra 2595 Reykjavik..... fra 3450 New York..... fra 4995

r enze O p l ev F i i I t a l i e n cens vugg e

FIRENZE

Kulturelle fr a

kr. 1595

Kunstnernes

fr a

PARIS

kr. 1695

Industriens vugge

fr a

MANCHESTER

TLF. 7020 9160 |

kr. 1695

Historiske

MILANO

san – Renæs g da Vinci o – Galileo søg studiebe ård, e d n e d Spæn zierne, en ving Besøg Uffi iske anlæg, etr de geom tik museum og a et matem og Siena isa byerne P ilano kl. fly M tter Pris er in nze t/r og 4 næ e ir F s /bu rgenmad med mo

fra

fr a

kr. 2495

kr. 1795

Charmerende

INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DK

GENEVE

Studierejser med indhold - en del af undervisningen

Hamburg Berlin Barcelona Dublin London Edinburgh Lissabon

fra kr. 980,fra kr. 1.110,fra kr. 1.595,fra kr. 1.715,fra kr. 1.905,fra kr. 2.015,fra kr. 2.155,-

Kontakt os og få et tilbud!

Vesterbro 89, 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 70 22 info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

s_62

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 1

·

2 01 8

Skræddersyede, billige studieture i 2019 Når du køber studieturen hos BENNS, får du: • 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin | Egen bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Dublin | Fly | 5 dage/4 nætter Reykjavik | Fly | 5 dage/4 nætter* Edinburgh | Fly | 5 dage/4 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter

665 1.695 1.598 1.698 2.495 1.748 1.498

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Fly | 5 dage/4 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

4.645 1.915 5.435 2.154 2.545 1.695 5.478

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. * New York, Boston og Reykjavik er eksklusive morgenmad.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

197 mm

rygbredde 16mm

100 mm

197 mm

LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE S. BECERRA BASCUÑÁN, S. ØSTERGAARD & J. HØJGAARD

e Viva la vida er et nyt begyndersystem med hurtig progression. Kompetenceområderne kommunikation, kultur og samfund tilgodeses.

Viva la vida består af denne bog, et lille grammatikhæfte og et website (lru.dk/vivalavida). Her findes øvelser til print, et emneorganiseret ordforråd samt lydoptagelser som gør det muligt at arbejde med intonation, rytme, tryk og udtale.

Der er tre hovedkapitler: España, Hispanos en Estados Unidos og México. Teksterne består af uddrag af artikler, litterære tekster, sange, breve, interviews og blogs. Herigennem får eleverne indblik i kulturelle, politiske, historiske og aktuelle forhold. Der lægges op til beskrivelse, beretning, referat og dialog.

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

STÆRKE TITLER

til det nye år

Viva la Vida

Ordforrådsindlæring står centralt i bogen. Eleverne møder jævnligt de samme ord og vendinger. Det øger deres mulighed for at tilegne sig et ordforråd inden for det nære og genkendelige. Desuden trænes specifikt og alment ordforråd i alle kapitlerne ved opsamlingsøvelser.

Alle tekster er rigt gloseret og er af overskuelig længde.

I alle kapitler findes samtale- og grammatikøvelser der anvender varierede læringsstrategier.

De første tekster er korte hverdagsdialoger og præsentationstekster, der giver eleverne en følelse af at de hurtigt kan sige noget på spansk.

Flere titler:

GRUNDBOG

Målgruppen er 1. og 2.g

RELIGIONER LEVER

RELIGIONER LEVER

D.)

illing af verdens centrale globale

religionsfagets teori og metode og

amsreligioner (jødedom, ner fra det indiske kontinent mt to kapitler om de kinesiske og dste kapitel handler om fantasyge briller.

ISBN 9788770666909

Jesper Bek

Omslagsbillede: TAL R “Lords of Kolbojnik”, 2002 mixed media on canvas 244 x 244 cm

Stregkode + ISBN

Begyndersystem med hurtig progression

Lindhardt og Ringhof

Fotograf: Jochen Littkemann Copyright: Paradis/Tal R - Copenhagen

LINDHARDT OG RINGHOF

oldt sammen på slægten og på den

ÆLGER EMNE var så stolte af. ind i kejsertiden

PÅ SPORET AF

HISTORIE – metode – teori – filosofi indeholder en bred og samlet introduktion til historiefagets metodiske kernebegreber. Historie rummer meget mere end kildekritik, troværdighed og tendens.

PÅ SPORET AF

ÆLGER HISTORISKE TEORIER

Bogen er rigt illustreret og løbende suppleret med mange elevøvelser – ligesom den nye gymnasiereforms krav og formuleringer om fx øget fokus på skriftlighed er tænkt ind i bogen.

problemstillinger ønsker jeg at diskutere? et kort og let tilgængeligt under­

et. De didaktiske principper gør, at

NALYSERER KILDEMATERIALET

e til at gå til: Hvert kapitel indeholder

kal jeg lede efter kilderne, og hvilke kilder kan bedst belyse smodul med tekst og kilder. I starten gte problemstilling? Hvad handler kilden om, og hvad kan jeg gaftil,den? hvordan Hvorden harindividuelle afsenderen sin viden fra og er den pålidelig? versigt relevante i analysemodellen på side angivesover også et fokus,spørgsmål der er knyttet

rie. Bogen præsenterer til slut opgaver

n arbejde med alle kapitlerne.

NVENDER KILDERNE TIL AT DISKUTERE OG BESVARE PROBLEMSTILLING

omerriget

n inddrager vi konkret kilderne i vores historiske fremstilling, ørst har fundet ud af, hvilke kilder vi kan anvende, og hvad vi vende dem til?

KRISTIAN JEPSEN STEG

ORMULERER HISTORISKE PROBLEMSTILLINGER

ROMERRIGET

historiske teorier kan jeg lade mig inspirere af? Teorierne kan os med at formulere interessante problemstillinger, da de s en ide om, hvilke kilder vi skal lede efter, og hvilke spørgsmål stille til dem. Teorierne er omtalt i afsnittet om historieteori.

HISTORIE – metode – teori – filosofi er målrettet historiefagets grundlæggende spørgsmål: Hvordan bliver vi klogere på fortid og nutid? Hvordan arbejder vi med fortiden? Og hvad kan vi bruge historie til som elev, studerende og borger i et demokrati?

MIKKEL THRANE LASSEN underviser i historie og religion på Gefion Gymnasium.

Medforfatter til Italiens historie, Lindhardt og Ringhof Uddannelse (2016).

NIELS EJGIL TREBBIEN DYBBRO underviser i historie og samfundsfag på Gefion Gymnasium.

HUSKELISTE TIL KILDEKRITIK PÅ NETTET

Mikkel Thrane Lassen Niels Ejgil Trebbien Dybbro

HVOR ER DET GODT AT STARTE?

HISTORIE

www.danmarkshistorien.dk www.denstoredanske.dk www.faktalink.dk www.videnskab.dk www.britannica.com www.wikipedia.org www.infomedia.dk (adgang via SkoDa)

Kristian Jepsen Steg

•

underviser i historie og tysk på Midtfyns Gymnasium

METODE • TEORI • FILOSOFI

ROMER RIGET

r spændende og interessant at undersøge? Og hvad er muligt ersøge inden for den tidsramme, der er til rådighed?

HISTORIE

EJDSPROCES I EN STØRRE æbte derefter sin tvillingebror. Sådan IFTLIG OPGAVE

KRISTIAN JEPSEN STEG

S ammet af en ulvinde. Som voksen

METODE • TEORI • FILOSOFI “ Så blev han dræbt med 23 stød;

• Spændende tekster af overoverskuelig længde

HVOR SKAL DU VÆRE VARSOM? www.wikispaces.com www.sparknotes.com

kun ved det første stød udstødte han en stønnen, uden ord; dog beretter

HVILKE SPØRGSMÅL BØR DU HAVE I BAGHOVEDET, NÅR DU FÆRDES PÅ NETTET?

nogle, at han sagde til M. Brutus,

• • • • • •

da denne styrtede ind på ham: “Også du, min søn”.

Historieskriveren Sveton om mordet på Cæsar den 15. marts 44 f.v.t.

Hvem er afsender?

Hvem har lavet hjemmesiden?

Er hjemmesiden aktuel/opdateret?

Hvad er formålet med hjemmesiden?

Hvad er hjemmesidens synsvinkel eller tendens?

Hvordan kan hjemmesiden bruges til at belyse din problemstilling?

• Fokus på ordforrådstilegnelse

Lindhardt og Ringhof

• Rigt glosseret

LINDHARDT OG RINGHOF

01/06/15 11.52

13 mm

mm x 250 mm

føring til engelskfaget i gymnasieskolen. de emner kommer bogen omkring fagets

tte kapitel introduceres eleverne til de de skal arbejde med i deres gymnasietid. fokus på elevernes mundtlige sprogn rutine og en selvfølgelighed.

en texts: Her arbejder eleverne målrettet alyse, hvilket sker gennem behandlingen e dunkle sider af det menneskelige sind.

merican hip hop: I det sidste kapitel arat til at analysere lyrik på utraditionel op, hvis udvikling også sættes i historisk

dannelser (STX, HHX, HTX og HF), nerne og teksterne appellerer til mange

teksterne kendetegnet ved stor variation ende bogen i undervisningen.

e i selve Open Wide, er der også tilknyttet videoklip samt printklare arbejdsark.

• Gratis online opgaver og projekter

flap 100 mm

Jakob Bækgaard Kristine Lund Andersen Stinna Straagaard Pedersen Eva Pors

DORTE GRANILD & METTE WOLFHAGEN

Andre udgivelser fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse WEST INDIES Af: Jakob Bækgaard

VAMPYR UNGDOM KRIG DOX ser ‘virkeligheden på film’ med nye øjne.

Den tilbyder et grundigt indblik i dokumentargenren og mulighed for at opbygge og tone forløb i dokumentarfilm og tv-dokumentarer på forskellig vis.

THE BEAT GENERATION Af: Matias Andre Fredriksen & Peter Brian Hogg

F

• Læs mere på lru.dk

DOX

ANDRE BØGER I SERIEN:

O

R

L

Ø

B

I

M

E

D

I

E

R

CASE REOPENED Af: Tine Rønlev Eriksen

DOX går i dybden med nye dokumentarer, nye tendenser og hybridformer. Såvel danske som internationale.

Den foreslår to tematiske vinkler – MIKROUNIVERSER og DEN VIDE VERDEN – spændende fra det intime og selviscenesættende til global aktivisme.

DOX giver indsigt i produktionsforhold og inddrager dokumentaristers og forskeres perspektiver på genren.

DOX er skrevet i elevernes øjenhøjde med mediefaglige 2. udg. begreber og metoder i fokus. Den henvender sig til EN GRUNDBOG elever på alle gymnasiale uddannelser.

FORLØB I MEDIER

OPEN WIDE EN GRUNDBOG 2. UDG.

ld Wide Web: Kapitlet fokuserer på at eaner af informationer. Kapitlet lægger op mationssøgning og kildekritik, men eleverne genrer inden for litteraturen, der netop

bogblok 195 mm x 250 mm

DOX

J. Bækgaard, K. Lund Andersen, S. Straagaard Pedersen & E. Pors

✪

CROSS COUNTRY CANADA Af: Mette Brynaa Hansen & Anne Louise Haugaard Christensen

(MERE END) 111 VARIATIONER TIL UNDERVISNINGEN Af: Eva Pors

ISBN 9788770668316

www.lru.dk

Silvia Becerra Bascuñán, cand. phi i spansk, ph.d. i spansk lingvistik.

Ansat på Christianshavns Gymnasi siden 2002.

WWW.LRU.DK

03/07/2017 13.04

myterne var vigtige for de romerske

Julie Højgaard, cand. mag. i spansk og idræt. Pædagogisk leder. Ansat p Christianshavns Gymnasium siden

Lindhardt og Ringhof

Grundbog til c-niveau

GRUNDBOG TIL RELIGION

r på Frederiksborg Gymnasium og HF, ne historie, billedkunst og design. rne Magtens Billeder (Gyldendal 2000), nmarkshistorie (Gyldendal 2012). or Øjeblikket 1 (L&R 2009) og L&R 2013)—begge om samtidskunst.

Design og arkitektur

Grundbog til c-niveau

apitel læsespørgsmål og forslag til perspektiv, samt forslag til videre

GRUNDBOG TIL RELIGION

Design og arkitektur

Design og arkitektur er, som undertitlen siger, en grundbog til de gymnasiale uddannelsers undervisning i faget design og arkitektur på c-niveau. Den er skrevet med tanke på at muliggøre en undervisning, der opfylder alle læreplanernes krav til analyse og praksis, procesbeherskelse og historieforståelse.

Viva la Vida

Sigrid Østergaard, cand. mag. i spa og engelsk. Ansat på Christianshav Gymnasium siden 2004.

Lindhardt og Ringhof

www.lru.dk

LINDHARDT OG RINGHOF 30/06/17 12.25

09/11/2016 09.06

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk