1 minute read
Baggrund for bogen
For det fjerde er det tid til at opdatere det dialogiske undervisningsbegreb, så de nyeste strømninger inden for feltet kommer med. De sidste årtiers uddannelsesforskning har i stigende grad fokuseret på dialogens betydning for elevernes skolegang. En omfattende samling af denne forskning udkom i 2020 i The Routledge International Handbook of Research on Dialogic Education (Mercer, Wegerif, & Major, 2020). Og selvom forskning tidligere har peget på vigtigheden af kvalitet i dialogen i skolen, markerer denne udgivelse dialogisk undervisning som et selvstændigt forskningsfelt. Denne bog vil i tråd hermed behandle dialogisk undervisning som sit eget felt og ikke blot som et kendetegn ved god undervisning.
Opsummerende er antagelsen bag denne bog, at der i den danske skole ligger et stort potentiale i at udvikle dialogisk undervisning. Potentialet er tosidet. På den ene side vil dialogisk undervisning i den udstrækning, den bliver beskrevet i denne bog, være en nydannelse i de danske skoler, både grundskoler og ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På den anden side kan dialogisk undervisning genoplive en tradition for folkeoplysning, som aktuelt synes at have trange kår. Laursen peger på, at der derfor i de nordiske lande måske ligger både særlige muligheder og forpligtelser for at udvikle dialogisk undervisning (Laursen, 2020b, 2020a). Han vover ligefrem den spådom, at den næste didaktiske revolution bliver dialogisk.
En stor del af forarbejdet til denne bog er foretaget i forbindelse med forsknings- og udviklingsarbejde i forskningsmiljøet ”Uddannelsesmobilitet og læringsfællesskaber” samt på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon. Dette arbejde har omhandlet forskellige perspektiver på dialogisk undervisning og demokratiske fællesskaber (Jensen & Hansen, 2018, 2020; Nielsen et al., 2019; Rasmussen, Hansen, Christoffersen, & Jensen, 2019). Endvidere har jeg i sommeren 2020 sammen med Ove Christensen kortlagt tilgange til at forstå og praktisere dialogisk undervisning i et vidensnotat om dialogisk undervisning på baggrund af et narrativt review af litteratur om emnet (Neergaard & Christensen, 2020). Samarbejdet og dialogerne med mine kollegaer og de studerende har derfor bidraget både direkte og indirekte til tilblivelsen af denne bog.
Derudover har jeg haft lejlighed til at diskutere emnet i det internationale forskningsmiljø. I særdeleshed har norske kollegaer fra forskergruppen Læringsprocesser og vurderingshandlinger ved Høgskulan i Volda bidraget med værdifulde kommentarer til dele af bogen. Denne gruppe har publiceret forskning, der knytter dialogisk pædagogik sammen med en aktuel opmærksomhed på