Hvorfor en bog om dialogisk undervisning? Dialogisk undervisning har været et kendt ideal i både dansk og international pædagogik i årtier, og den danske uddannelseskultur er allerede dialogisk i sin selvforståelse (Laursen, 2017). Men det er af flere grunde både relevant og aktuelt at genfremsætte begrebet og genoptage udviklingen af dialogiske undervisningspraksisser. For det første trænger dialogbegrebet i undervisningssammenhæng til en præcisering. Hvis hverdagsforståelser af dialogbegrebet er udgangspunktet, vil undervisning, så længe der er en eller anden form for interaktion og ordveksling mellem lærere og elever, principielt kunne godtages som dialogisk. Men dialogbegrebet kan og bør i undervisningssammenhæng forstås som langt mere end dette. Bogens første ærinde er at udvide dialogbegrebet og derigennem nuancere hidtidige forestillinger om, hvad dialogisk undervisning er. For det andet er der noget, der tyder på, at dialog ikke er særligt fremtrædende i skolen. Aktuelle undersøgelser beretter om, hvordan skoledagene især i udskolingen er præget af monologisk og lærerdomineret undervisning, og at denne medfører, hvad eleverne selv oplever som ”tunge” og ”lange” skoledage, hvor de enten sidder meget ned og løser skriftlige opgaver, eller hvor de lytter til, hvad de omtaler som ”lærersnak” (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020). Traditionel monologisk og lærerdomineret undervisning kritiseres for at begrænse børn og unges muligheder for at deltage i klasserummets fællesskab. Kritikken går blandt andet på, at interaktionens monologiske struktur skaber forskelssættende praksisser, hvor kun nogle elever får særligt privilegeret adgang til deltagelse (Murning, 2013), hvor eleverne er passive, keder sig og oplever tab af mening (Christoffersen, 2014), og hvor de tyer til strategiske og præstationsorienterede tilgange til undervisningen (Katznelson & Louw, 2018). For det tredje er der behov for en aktualisering, der medtænker de nye vilkår, som dialogen i både skole og samfund har fået at leve under. Fra det 20. til det 21. århundrede har vores kommunikationsformer ændret sig radikalt, og en stadig større del af interaktioner med vores medmennesker foregår ansigtsløst og digitalt gennem sociale medier. Og selvom disse interaktioner på mange måder binder os sammen, splitter de os også. På de sociale medier leder misforståelser, fejlfortolkninger, fornærmelser og fake news til konflikter, der afspejles i samfundsmæssige ”dem og os”-polariseringer og hadefulde handlinger: Dialogen forstummer. Det er en del af skolens demokratiske dannelsesopgave at skabe en pluralistisk og demokratisk skolekultur, der modvirker sådanne tendenser. En flerstemmig og dialogisk undervisning kan fungere som model for, hvordan mennesker kommunikerer og interagerer i et demokratisk samfund med de konflikter, forskelligheder og interessemodsætninger, det indebærer.
15