Feedback i pædagoguddannelsen by Dafolo

Bogens første del beskæftiger sig med forskningsmæssige perspektiver på feedback og studerendes motivation i en uddannelseskontekst. Denne del danner en teoretisk ramme for praksiseksemplerne i antologiens anden del. Kapitlerne i andel del viser konkrete tilgange til, hvordan undervisere kan rammesætte feedback i forbindelse med vejledning, undervisning og andre studieaktiviteter. Bogen indeholder bidrag fra undervisere på alle pædagoguddannelser i Danmark, og de giver deres bud på inspirerende feedbackpraksis. Tilrettelæggelsen af feedbackprocesser griber ind i studieaktivitetsmodellens forskellige studie-, lærings- og undervisningsformer, og forfatterne relaterer derfor deres praksiseksempler til modellens kategorier. Antologien består af 11 kapitler, der tilsammen bidrager til et anvendelsesorienteret perspektiv på feedbackprocesser i pædagoguddannelsen.

Ekstern redaktion

Serien DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG bidrager med ny viden og indsigt gennem en række udgivelser, der sætter fokus på aktuelle pædagogiske temaer som kvalitet, didaktik, evidens og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud. Serien er på samme tid forskningsinformeret og professionsrettet, og målgruppen er studerende på pædagogers grund-, efterog videreuddannelser.

FEEDBACK I PÆDAGOGUDDANNELSEN

Feedback i pædagoguddannelsen giver inspiration til underviseres rammesætning af feedbackprocesser, så de udgør det bedst mulige stillads for de studerendes læring.

FEEDBACK I PÆDAGOGUDDANNELSEN

DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG

Kirsten Hyldahl er cand.mag. i læring og forandringsprocesser med speciale i formativ feedback og lektor ved pædagoguddannelsen i UCN.

Varenummer 8107

ISBN 978-87-7234-042-5

Preben Olund Kirkegaard er cand.pæd.pæd., ph.d. og docent i forskningsprogrammet Professionsudvikling og uddannelsesforskning ved UCN.

9 788772

340425

Kirsten Hyldahl & Preben Olund Kirkegaard (red.)

Dafolo

Feedback i pædagoguddannelsen Kirsten Hyldahl og Preben Olund Kirkegaard (red.)

8107 Indmad.indd 1

11.10.2021 16.26

Kirsten Hyldahl og Preben Olund Kirkegaard (red.), Thomas Chaisrihar Bach, Karen Stine Egelund, Siv M. Gamlem, Signe Grøndahl Hansen, Kim Jerg, Mikael Jørgensen, Camilla Finsterbach Kaup, Mathilde Knage, Mary Anne Kristiansen, Kasper Villekjær Lindberg, Mine Rasmussen, Mette Rold, Anette Bøjgaard Schleicher og Kim-Daniel Vattøy Feedback i pædagoguddannelsen 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Torben Næsby og Ida Kornerup Forlagsredaktion: Mette Johnsen Elbeck og Astrid Holtz Yates Kapitel 1 er oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design

N VA

EM ÆRK

E T

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn

Miljømærket tryksag 1234 5678

Svanemærket trykkeri 5041 0826

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Serie: Den professionelle pædagog ISSN 2445-4710 Varenr. 8107 ISBN 9788772340425

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8107 Indmad.indd 2

11.10.2021 16.26

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Peter Møller Pedersen

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirsten Hyldahl og Preben Olund Kirkegaard

Del 1 • Teorien bag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kapitel 1. Feedbackkultur – studerendes motivation for læring i en videregående uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Siv Gamlem og Kim-Daniel Vattøy

Kapitel 2. Hvad er feedback? − Et bud på en definition af et formativt feedbackbegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirsten Hyldahl

Kapitel 3. En formativ uddannelseskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Preben Olund Kirkegaard

Del 2 • Eksempler fra praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kapitel 4. Når feedback går gennem skriftlighed fra underviser til studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mette Rold Kapitel 5. Feedback i praktikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mine Rasmussen Kapitel 6. Eksplorativ feedback gennem computer supported collaborative learning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Camilla Finsterbach Kaup og Mary Anne Kristiansen Kapitel 7. Feedback som understøttelse af den studerendes faglighed . . . . . . . . Anette Bøjgaard Schleicher

65 79

93 115

8107 Indmad.indd 3

11.10.2021 16.26

Kapitel 8. Legende og æstetisk peerfeedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Karen Stine Egelund og Mathilde Knage Kapitel 9. ”Kan du ikke give os feedback i stedet for?” – perspektiver på processuel og respektfuld feedback i praksis . . . . . . . . . . . . . . 143 Thomas Chaisrihar Bach, Kasper Villekjær Lindberg og Kim Jerg Kapitel 10. Skal vi spille? − en legende tilgang til peerfeedback på skriftlige opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Signe Grøndahl Hansen og Mikael Jørgensen Kapitel 11. Peerfeedback på tværs af studiegrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Kirsten Hyldahl Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188

8107 Indmad.indd 4

11.10.2021 16.26

Forord Peter Møller Pedersen Uddannelsesdirektør, UCN Reaktioner fra andre mennesker på det, vi siger og gør, er noget af det allermest fundamentale og livsnødvendige for os alle. Vi spejler os i andre og bruger hele tiden den information, vi får gennem reaktionerne fra vores omverden, til at vurdere os selv og vores handlinger. Det gælder i livet helt generelt, og det gælder særligt, når man som pædagogstuderende er i fuld gang med at tilegne sig de kompetencer og værdier, som professionen rummer. Derfor er det ikke mærkeligt, at der er en enorm efterspørgsel efter feedback. Ikke mindst fra pædagogstuderende. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2016 viste, at næsten halvdelen af de studerende på pædagoguddannelsen oplevede at modtage meget lidt feedback på projekter, opgaver og undervisningsdeltagelse. 6 ud af 10 pædagogstuderende oplevede at få meget lidt feedback på deres studiedeltagelse. Generelt viste undersøgelsen, at hver fjerde af de studerende oplevede, at de kun i mindre grad bliver udfordret til at gøre deres bedste. Denne tendens blev også bekræftet af læringsbarometeret, som er en stor spørgeskemaundersøgelse, der afdækker studerendes oplevelser af læringsmiljøet på de videregående uddannelser. Undersøgelsen blev sidste gang gennemført i 2018. Her fik spørgsmålet ”Mine undervisere er gode til at give brugbar feedback” en score på 3,25 på pædagoguddannelsen på en skala fra 1-5. Det er det spørgsmål i hele undersøgelsen, der fik den laveste score. Men det er kun marginalt under de andre store velfærdsuddannelser. På læreruddannelsen er det tilsvarende tal 3,44, på socialrådgiveruddannelsen er det 3,29, og på sygeplejerskeuddannelsen er det 3,34. Så meget tyder på, at manglende eller mangelfuld feedback er et problem i flere uddannelser, altså også i pædagoguddannelsen. Tallene har udløst hel del debat både blandt de studerende og i offentligheden. Pædagoguddannelsen er i det hele taget blevet en rigtig vigtig del af den politiske debat. Ikke kun på grund af en diskussion om pædagoguddannelsens kvalitet, men også i en erkendelse af, at Danmark har brug for en stærk pædagoguddannelse til at uddanne fremtidens pædagoger, der skal løse mange og stadig mere komplekse pædagogiske opgaver i fremtidens velfærdssamfund.

8107 Indmad.indd 5

11.10.2021 16.26

Det er baggrunden for, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilget midler til en handleplan for en styrket pædagoguddannelse, der blandt meget andet skal give de studerende bedre studiekompetencer. Den tidligere uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har givet pædagoguddannelsen en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der helt eksplicit skal gå til ”mere undervisning, mere feedback og hjælp til studerende, der mangler studiekompetencer”.1 Disse initiativer er i fuld gang med at blive realiseret i pædagoguddannelsen, samtidig med at hele pædagoguddannelsen fra 2014 er i gang med at blive evalueret. Så meget tyder på, at de studerendes ønsker om mere og bedre feedback bliver hørt, og at indsatserne begynder at virke. I 2020 var svaret på spørgsmålet: "Mine undervisere er gode til at give brugbar feedback" steget fra 3,25 til 3,4. Mange studier viser, at feedback er helt fundamentalt for de studerendes læring og udvikling i et studieforløb. Studerende har brug for at forstå, hvad der kræves af dem – og få vurderinger løbende af deres indsats og præstationer. Det er motiverende i det daglige. Man skal have en oplevelse af, at det nytter at studere, og denne oplevelse kommer kun, hvis ens præstationer under studiet bliver set og vurderet løbende. Denne bog kommer ind på mange af de facetter og perspektiver, der er i feedback. Formålet med bogen er at bidrage til at udvikle undervisernes og de studerendes handlekompetencer i relation til god feedback. Bogen viser konkrete tilgange til, hvordan feedback kan rammesættes i forbindelse med vejledning, undervisning og andre studieaktiviteter. Bogen skal give inspiration og give anledning til refleksion og udvikling af kompetencer. Mange har et ansvar for, at den gode og konstruktive feedback lykkes. For det første skal der i uddannelsen være gode rammevilkår for feedback. Der skal være tid og rum til det – der skal være en kultur og en organisation, der understøtter det. Det indebærer en klar forventningsafstemning i forhold til feedback, for behovet kan være næsten uudtømmeligt. Og så skal der være et system, der sørger for, at underviserne har gode kompetencer i at give god feedback. For det andet skal giverne af feedback – uanset om det er undervisere eller andre studerende i peerfeedback – være bevidste og kompetente i kunsten at give god feedback. Det er ikke nogen let sag. Det kræver stort fagligt overskud, overblik over den eller de pågældende studerendes udfordringer og læreprocesser samt et stort repertoire af spørgeteknikker. Feedback handler langt hen ad vejen om at kunne lytte – og at være god til at lytte handler langt hen ad vejen om at kunne stille de gode spørgsmål, der giver anledning til refleksion og omtanke. Det kræver stor interesse og erfaring. Så en bog, der kan føre til handlekompetencer i den retning, er meget velkommen.

1 https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2019/ekstraordinaert-loft-pa-127-5-millioner-til-paedagogstuderende

8107 Indmad.indd 6

11.10.2021 16.26

For det tredje stiller feedback store krav til modtageren af feedback. Det er også en kunst at kunne efterspørge og modtage feedback, for det handler om at kunne formulere det præcise behov. Hvis man kan formulere behovet, kan den, der udøver feedback, langt lettere stille de gode cirkulære spørgsmål, som fremmer refleksionen. Men hvordan skal man kunne formulere sit behov, når man er forvirret og midt i en uoverskuelig læreproces? Det er netop det, der er kunsten. Det kræver stor forberedelse af den studerende forud for enhver feedback. Når feedback virkelig lykkes, føler man sig langt klogere efterfølgende. Feedback er en holdeplads for gode ahaoplevelser, når det lykkes. Feedback er en af de allervigtigste forudsætninger for god uddannelse, det skal være en helt fundamental del af enhver uddannelseskultur. Derfor er denne bog vigtig læsning for alle i og omkring pædagoguddannelsen. God læselyst.

Referencer Danmarks Evalueringsinstitut (2016). Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

8107 Indmad.indd 7

11.10.2021 16.26

8107 Indmad.indd 8

11.10.2021 16.26

Indledning Kirsten Hyldahl og Preben Olund Kirkegaard Feedback og vurdering er centrale kvalitetssikringer af uddannelserne. Underviserne i uddannelserne bruger ofte meget tid på vurdering og feedback til studerende, men underviserne kæmper også med problemstillinger i forhold til virkningen af disse indsatser. Det stærkeste element i uddannelse er den vurdering, som underviserne foretager af deres studerende – uanset om det foregår formativt eller summativt med et tal. Vurdering og feedback dominerer studerendes tænkning på videregående uddannelser og bestemmer, hvad de vil fokusere på i deres studier. Studerende, der kommer ind på videregående uddannelser, kan stå over for ukendte vurderingsprocesser og opgaver. De mangler eller har forskellige forståelser af akademiske standarder og af undervisernes forventninger. Denne bog er et forsøg på at vise eksisterende løsninger eller delvise løsninger på disse problemer. Forskning i vurdering og feedback på videregående uddannelser og praktiske eksempler fra virkeligheden er nyttige strategier og aktiviteter, som har vist sig at være effektive til at skabe mindre pressede og mere konstruktive vurderings- og feedbackmiljøer i dansk pædagoguddannelse. Et centralt begreb i vurdering og feedback er, hvad akademiske eller hårdværksmæssige standarder er eller bliver defineret som ”faste referenceniveauer for opnåelse [af færdigheder eller viden]” (Sadler, 2005, s. 193, vores tilføjelse). Antagelsen er, at når studerende bedre forstår, hvad de skal sigte efter, kan de bedre forstå egen mestring og fremskridt (Sadler, 2010). Ifølge Boud og kollegaer (2018) er det gennem denne proces, at studerendes kapacitet til en personlig og evaluerende dømmekraft udvikles, gennem hvilken studerende bliver bedre i stand til at bedømme kvaliteten af deres eget og andres arbejde. Underviserne på pædagoguddannelsen bruger almindeligvis meget tid på at give feedback til de studerende og at vurdere deres indsats, men der er imidlertid et behov for at se på, hvordan feedback og vurderinger kan designes og rammesættes i uddannelsen, så en større grad af feedback og vurdering er endnu mere pålidelig. Pædagoguddannelsen har en mangfoldig og forskelligartet gruppe af studerende, hvorfor der er et øget behov for en inkluderende feedback og vurdering i uddannelsens studieaktiviteter.2 I dag findes der allerede gode eksempler på en sådan rammesætning af feedback i uddannelsen, som med fordel kan inspirere og bredes ud til endnu flere, der tilrettelægger studieaktiviteter. 2 https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/analyser-og-fakta/fakta-om-paedagoguddannelsen/

8107 Indmad.indd 9

11.10.2021 16.26

Det skyldes, at mange undervisere på pædagoguddannelsen (det gælder også for andre professionsuddannelser) efterspørger netop viden om og inspiration til at rammesætte og designe feedback- og vurderingsprocesser. For ja, feedback er effektivt, men kun hvis det nødvendige stillads for læring er til stede. Derfor giver denne antologi inspiration til, hvordan feedbackprocesser kan rammesættes for at udgøre et sådant stillads. Specielt for denne antologi er, at der anlægges et særligt fokus på, hvordan studerende kan kvalificere deres samarbejde gennem peerfeedbackprocesser. Formålet bliver således at give et indspil til at fremme den professionelle udvikling i uddannelsens underviserteams. Feedback og vurdering er stærke faktorer, der har afgørende indflydelse på de studerendes tænkning og bestemmer, hvad de vil og kan fokusere på i deres studier. Forskning peger på, at studerende på de videregående uddannelser kan og bliver udsat for ukendte vurderingsprocesser, mangelfuld feedback og uklare opgaver (McConlouge, 2020). Selvom denne forskning er lavet internationalt, kunne meget tyde på, at danske studerende også bliver udsat for denne uklarhed. Dertil kommer, at de studerende formentlig har brug for en større forståelse af akademiske og praktiske standarder. Dette kan alene lade sig gøre gennem: 1. 2. 3. 4.

Mere inddragelse af studerende i feedbackprocessen. Udvikling af studerendes kapacitet til at bedømme standarder for eget studiearbejde. Udvikling af studerendes kapacitet til at vurdere sig selv. Opmærksomhed fra både undervisere og studerende på, hvad der er det vigtigste at fokusere på. Det fungerer som et incitament til at studere mere målrettet.

Disse opgaver skal uddannelsen tage på sig. Derfor er det måske ikke overraskende, at de studerende rapporterer om utilfredshed med feedback og vurdering (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016). Antologien giver perspektiver på håndtering af disse problemer. Den er skrevet af praktikere i pædagoguddannelsen til praktikere i uddannelsen. Antologien foreslår mange nyttige strategier og aktiviteter, der har vist sig gode for forfatterne til at skabe og rammesætte mere konstruktive feedbackmiljøer, der gavner både underviserne og de studerende. Akademiske standarder er helt afgørende for vurderings- og feedbackaktiviteterne. Både undervisere og studerende har brug for at udvikle en forståelse for akademiske standarder for de bestemte læringsaktiviteter på moduler, kurser og uddannelsesretninger, som de er involveret i. En fælles forståelse af akademiske krav og standarder er afgørende for at sikre en pålidelig feedback og vurdering af de studerendes læreprocesser og studieprodukter. Pålidelig feedback og vurdering fremmer de studerendes tilfredshed med studiet, støtter deres studieintensitet og giver dem en bedre forståelse af, hvad de skal lære

8107 Indmad.indd 10

11.10.2021 16.26

på studiet, samt hvordan de bedre kan håndtere deres egen læring (Sadler, 2010). Sadler (2010) argumenterer for, at hvis de studerende skal komme videre i deres læring, så må de konceptualisere kløften mellem deres nuværende niveau og det niveau, de ønsker at nå. Studerende skal have en forståelse af, hvordan der kan bygges bro over denne kløft ved at studere eksempler på deres kammeraters arbejde og blive guidet til at træffe afgørelser om kvaliteten af disse. På denne måde kan de studerende komme til at forstå, hvad der er god kvalitet i studiearbejdet. Antologiens kapitler peger på et behov for, at feedback- og vurderingsaktiviteter støtter studerende og undervisere med at dele en forståelse af akademiske standarder. Dette kan f.eks. imødekommes i praksis gennem forskellige feedbackformer og selv-, peer- og samarbejdsvurdering. Hertil kommer, at tilrettelæggelsen af feedbackprocesser på forskellig vis griber ind i studieaktivitetsmodellens studie-, lærings- og undervisningsformer. Studieaktiviteterne er fordelt i henhold til deres primære tilhørsforhold inden for modellens fire kategorier. • Deltagelse af undervisere og studerende • Undervisere har hovedansvaret for studieaktiviteterne

• Deltagelse af studerende • Undervisere har hovedansvaret for rammesætning af studieaktiviteterne

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 4

Kategori 3

• Deltagelse af undervisere og studerende • Studerende har hovedansvaret for studieaktiviteterne

• Deltagelse af studerende • Studerende har hovedansvaret for studieaktiviteterne

Figur 1. Studieaktivitetsmodellen.3

3 https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/studieaktivitetsmodel-2/

8107 Indmad.indd 11

11.10.2021 16.26

Kategori 1. Undervisere har hovedansvaret for studieaktivitetens form og indhold. Her deltager både studerende og underviseren i studieaktiviteten. Studerende har medansvar gennem forberedelse og deltagelse. Kategori 2. Undervisere har hovedansvaret for studieaktivitetens form og indhold. I denne kategori deltager kun studerende enten alene eller i grupper. Studerende har medansvar gennem deltagelse. Kategori 3. Studerende har hovedansvaret for studieaktivitetens form og indhold. Undervisere har medansvar for, at rammerne er til stede. Det er kun studerende, som deltager i studieaktiviteten. Kategori 4. Studerende har hovedansvaret for studieaktivitetens form og indhold. Undervisere har medansvar for, at rammerne er til stede. Her deltager både studerende og underviseren. Antologiens forfattere forholder sig i deres kapitler til, hvordan deres praksiseksempler kan give inspiration til at designe feedbackprocesser inden for udvalgte kategorier i studieaktivitetsmodellen.

Læsevejledning Antologien består af to dele. Den første del beskæftiger sig med forskningsmæssige perspektiver på feedback og studerendes motivation i en uddannelseskontekst. Den første del danner således et vidensgrundlag og en teoretisk ramme for at udforske praksiseksemplerne i antologiens anden del. Praksiseksemplerne viser konkrete tilgange til, hvordan undervisere kan rammesætte feedback i forbindelse med vejledning, undervisning og andre studieaktiviteter. Her bidrager udvalgte undervisere fra alle pædagoguddannelser i Danmark med deres bud på ”best feedback-practice”. Bogens anden del har til formål at (ud)fordre læserens refleksion over egen praksis. Dette understøttes ved, at forfatterne har formuleret refleksionsspørgsmål, som læseren (gerne sammen med kollegaer i teamet) kan reflektere over. Antologien har derfor også et refleksions- og notatark efter hvert kapitel, som giver mulighed for at konsolidere de pointer og ideer til udvikling af egen praksis, som kapitlet giver anledning til. Antologien består af 11 kapitler, der tilsammen bidrager til et anvendelsesorienteret perspektiv på feedbackprocesser i pædagoguddannelsen. I det følgende præsenteres et overblik over antologiens kapitler.

8107 Indmad.indd 12

11.10.2021 16.26

Del 1. Teorien bag Kapitel 1 er skrevet af to norske forskere med udgangspunkt i læreruddannelsen i Norge. Siv Gamlem og Kim-Daniel Vattøy undersøger, hvordan feedback kan være fremmende for studerendes motivation, når den medvirker til at aktivere dem i deres læreproces. I kapitel 2 giver Kirsten Hyldahl et bud på en definition af et formativt feedbackbegreb og giver en introduktion til Hattie og Timperleys feedbackmodel, herunder typer og niveauer af feedback. Preben Olund Kirkegaard beskriver i kapitel 3, hvordan feedback og formativ vurdering kan forstås på en ny måde gennem begrebet responsiv feedback. På baggrund heraf kan der udvikles en formativ vurderings- og uddannelseskultur – også med anvendelse af peerfeedback. Del 2. Eksempler fra praksis I kapitel 4 sætter Mette Rold fokus på den skriftlige feedbackproces i spændet mellem uddannelsens kendte mål (forudsigelighed) og transformation (udvikling). Her inddrages SOLO-taksonomien som stilladsering i feedbackprocessen, og et forløb om problembaseret læring bruges som eksempel. Mine Rasmussen undersøger i kapitel 5 feedback i det særlige læringsrum, som praktikken udgør, og hvor både studerende, underviser og praktikvejleder spiller en rolle. I kapitel 6 undersøger Camilla Finsterback Kaup og Mary Anne Kristiansen, hvordan inddragelsen af digitale feedbackprocesser kan understøtte de studerendes læring i spændet mellem undervisning og praksis. Anette Bøjgaard Schleicher sætter i kapitel 7 fokus på feedback og peerfeedback som faglige generatorer og beskriver vigtigheden af rammesætning for at udløse potentialet i feedback i pædagoguddannelsen. I kapitel 8 giver Karen Stine Egelund og Mathilde Knage eksempler på, hvordan en legende og æstetisk tilgang til feedback med produktion af konkrete produkter kan øge de studerendes indlevelse og engagement. Forfatterne trækker blandt andet på didaktiske principper for en legende tilgang til læring, som er udviklet i Playful Learning-projektet. I kapitel 9 formidler Thomas Chaisrihar Bach, Kasper Villekjær Lindberg og Kim Jerg nogle relevante opmærksomhedspunkter i forbindelse med peerfeedback, herunder betydningen af respekt for hinanden og nødvendigheden af stilladsering af feedbackprocessen. Mikael Jørgensen og Signe Grøndahl Hansen viser i kapitel 10, hvordan peerfeedback kan blive legende og inspirerende, når det rammesættes i Tekstfeedbackspillet. Her kommer de studerende gennem de tre feedbackspørgsmål. Her trænes de studerende til at give og modtage peerfeedback i en tydelig, klar og legende rammesætning.

8107 Indmad.indd 13

11.10.2021 16.26

I kapitel 11 af Kirsten Hyldahl illustreres en rammesat peerfeedbackproces i fire trin på studiegruppers læringsopgave. Processen involverer blandt andet det nationale læringsobjekt om feedback, følgebreve, en peerfeedbackmodel, post-its, symboler og artefakter, som er med til at understøtte bevidstheden om principperne for positiv og effektiv feedback.

Referencer Boud, D., Rola, A., Dawson, P., & Tai, J. (2018). Developing Evaluative Judgement in Higher Education: Assessment for Knowing and Producing Quality Work. London: Routledge. Danmarks Evalueringsinstitut (2016). Vurderinger af kvaliteten på den nye pædagoguddannelse. København: Danmarks Evalueringsinstitut. McConlogue, T. (2020). Assessment and feedback in higher education. A guide for teachers. London: UCL Press. Sadler, D. R. (2005). Interpretations of Criteria-Based Assessment and Grading in Higher Education, Assessment & Evaluation in Higher Education 30, no. 2 (2005): 175-179. Sadler, D. R. (2010). Beyond Feedback: Developing Student Capability in Complex Appraisal. Assessment & Evaluation in Higher Education 35, no. 5 (2010), 535-550.

8107 Indmad.indd 14

11.10.2021 16.26

Ekstern redaktion

FEEDBACK I PÆDAGOGUDDANNELSEN

Feedback i pædagoguddannelsen giver inspiration til underviseres rammesætning af feedbackprocesser, så de udgør det bedst mulige stillads for de studerendes læring.

FEEDBACK I PÆDAGOGUDDANNELSEN

DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOG

Kirsten Hyldahl er cand.mag. i læring og forandringsprocesser med speciale i formativ feedback og lektor ved pædagoguddannelsen i UCN.

Varenummer 8107

ISBN 978-87-7234-042-5

Preben Olund Kirkegaard er cand.pæd.pæd., ph.d. og docent i forskningsprogrammet Professionsudvikling og uddannelsesforskning ved UCN.

9 788772

340425

Kirsten Hyldahl & Preben Olund Kirkegaard (red.)

Dafolo