Forord. Tænk, hvis skolebestyrelsen ikke fandtes

Af Cecilie Harrits

For snart 10 år siden kom jeg lidt snublende ind i skolebestyrelsen på min datters skole. Som ny forælder troppede jeg pligtskyldigt op til valgmøde i den tro, at skolens aula ville være fuld af forældre. Jeg tænkte, at vi måtte være mange, der var nysgerrige efter at høre, hvad den der bestyrelse egentlig gik og lavede, og som gerne ville være med til at vælge de bedste bestyrelseskandidater til posten for de kommende fire år.

Men jeg tog grueligt fejl, og inden jeg så mig om, var jeg valgt til bestyrelsen sammen med de fire andre forældre, der dukkede op. Det har jeg aldrig fortrudt.

I år har jeg netop indledt en ny valgperiode på en ny skole, fordi skolebestyrelsesarbejdet fortsat giver mening, og fordi forældres engagement i deres børns skoleliv er så værdifuldt for den lokale folkeskole, vi skal skabe sammen.

Det er helt særligt for Danmark, at vi har skolebestyrelser, hvor der ikke kan træffes beslutninger, hvis ikke forældrene er i overtal, og hvor formandsposten er betroet til en forælder. Det er en tradition, vi kan være stolte af, men også en tradition, der stiller krav til såvel skolen som bestyrelsens medlemmer. Vi skal forvalte det ansvar, vi er blevet givet, klogt og i et tillidsbaseret samarbejde, hvor forældre og elever, som civilsamfundets repræsentanter sammen med skolens professionelle – og inden

9

for de politisk fastlagte rammer – tør sætte retning og lave principper for, hvordan lige netop vores børns skole skal være.

En stærk tradition for samarbejde og forældreinvolvering betyder dog ikke, at det gode skolebestyrelsesarbejde kommer af sig selv. Tværtimod. Det tager lang tid helt at forstå opgaven. Hvordan udnytter vi hinandens ressourcer og forskellige mandater? Hvordan kan vores fælles indsatser gøre skolen bedre og gavne fællesskaberne og vores børns hverdag? Efter næsten 10 år i en skolebestyrelse og med erfaring fra såvel landsforeningen Skole og Forældre og lokalafdelingen i Aarhus har jeg stadig meget at lære. Og her er Skolebestyrelser der gør en forskel lige det, jeg har brug for – og ville have haft brug for, da jeg var ny i rollen som skolebestyrelsesmedlem.

Bogen kommer med helt konkrete forslag til, hvordan en skolebestyrelse f.eks. kan arbejde med årshjul og årsplaner og i det hele taget organisere arbejdet, så det skaber fremdrift og får betydning i skolens hverdag. Samtidig tager den livtag med nogle af de store spørgsmål om, hvad en skolebestyrelse gør godt for, og hvorfor det egentlig er så vigtigt at samarbejde med forældrene. Det er en livgivende og meningsskabende flyvetur op i helikopteren, der giver ilt såvel som inspiration til arbejdet. Ikke mindre imponerende er det, at vi som læsere hele tiden lander på jorden igen, når vi f.eks. gennem en række indsigtsfulde og brugbare refleksionsspørgsmål får forslag til, hvordan skolebestyrelsen som et strategisk ledelsesrum kan gøre sig relevant og skabe værdi for skolen og for børnene.

For nylig opholdt jeg mig i England, hvor min familie og jeg boede tæt på den lokale skole. Hver morgen så vi de yngste børn blive afleveret uden for jernlågen, og hver eftermiddag var det smalle fortov fyldt af forældre, der stod på række og ventede på, at deres børn igen blev lukket ud gennem porten. Udefra set var det naturligvis skønt at få lov til at se de glade gensyn, men det satte også tanker i gang om den helt særlige danske tradition, vi har for, at forældre har adgang til og er en del af skolen. Med de fordele – og måske også ulemper – det indebærer.

10 Skolebestyrelser der gør en forskel

Forældre er naturligt nok de primære og gennemgående omsorgspersoner i børnenes liv. Det er en fordel, at vi kan skabe sammenhæng og være bindeled mellem de forskellige arenaer i børnenes liv: skole, hjem og fritid. Desuden kan vores viden om vores børn – og om dynamikkerne i børnefællesskaberne – være med til at kvalificere det pædagogiske arbejde. Derfor er det så vigtigt, at forældre inviteres ind i skolens fællesskaber. Omvendt er der en risiko for, at ureflekteret forældreinddragelse f.eks. kan forstærke social ulighed mellem børnene. Derfor er det helt afgørende, at skolerne på den ene side er bevidste om, hvad forældre ikke skal have ansvar for, og på den anden side gør sig umage for, at forældre kan bidrage værdifuldt på mange måder.

I Kirsten Birk Lassens bog fylder samarbejdet mellem skole og hjem og forældrenes betydning for skolen naturligvis meget. Og med god grund. Det er en vigtig opgave for en skolebestyrelse at være med til at rammesætte samarbejdet, så det tager højde for forældres forskelligheder og samtidig anerkender, at alle forældre ikke bare er en ressource for deres eget barn, men for fællesskabet.

Det er fællesskaberne, der er grundstenen i vores folkeskole, og i bogen bliver det tydeligt, hvordan vi gennem skolebestyrelsesarbejdet kan inddrage forældre, medarbejdere og ikke mindst eleverne i at tydeliggøre og styrke skolens værdier, så de kan mærkes i alle dele af skolen.

Skolebestyrelser der gør en forskel giver os en større forståelse af den dynamik og de dilemmaer, der er i krydsfeltet mellem det frivillige bestyrelsesarbejde og skolen som en topprofessionel organisation i et politisk landskab. Det er et spændingsfelt mellem energi og engagement over for professionel viden og politiske rammer, som både elever, forældre, medarbejdere og ledelse må lære at navigere i. Derfor er bogen ikke bare relevant for forældre i skolebestyrelser, men også for ledere og medarbejdere. Bogen indeholder vigtige kapitler om samarbejdet mellem skoleleder og bestyrelse, om inddragelse af elevrådet og ikke mindst det store – og nogle gange ressourcekrævende – arbejde med at lave gode principper, der er så tilpas præcise, at de skaber retning og giver mening i hverdagen uden at blive en spændetrøje for den pædagogiske indsats. Og så er der

Forord. Tænk, hvis skolebestyrelsen ikke fandtes 11

konkrete forslag til skabeloner for dags- og forretningsorden, der er lige til at plukke og anvende i sin egen bestyrelse. Med bogen under armen er jeg klar til endnu en valgperiode som en del af en ny bestyrelse, hvor vi sammen kan være med til at gøre en forskel for vores lokale folkeskole. Og hvem ved, hvis vi gør os relevante nok, kan vi måske håbe på at fylde aulaen, når der er valg igen om fire år.

Cecilie Harrits er formand for lokalafdelingen af Skole og Forældre i Aarhus og tidligere næstformand i landsforeningen Skole og Forældre. Derudover er hun næstformand i bestyrelsen på Katrinebjergskolen og tidligere formand for skolebestyrelsen på Samsøgades Skole, begge i Aarhus.

12 Skolebestyrelser der gør en forskel