Indledning

Den ene dag er du forælder til et barn på skolen, den næste dag er du også en del af skolens strategiske ledelse. Det var måske bare en enkelt håndsoprækning til et skolebestyrelsesvalg, der gjorde forskellen, men set i forhold til det ansvar, man i en skolebestyrelse bliver betroet, er det en ret stor handling. Det kan også være, at du er skoleleder og tager imod nye forældre, hvis engagement du skal være med til at gribe og få en god skole ud af. Måske er du den skoleleder, som allerede har flere skolebestyrelser på dit CV – eller du er mere grøn, hvad den del af lederhvervet angår. Det kan også være, at du er medarbejdernes repræsentant i skolebestyrelsen og har brug for at vide mere om, hvad opgaven går ud på, og hvordan du kan hjælpe til at bringe medarbejdernes synspunkter på banen. Uanset hvilken kasket du har på, er det vigtigt at vide, hvad opgaven i en skolebestyrelse består i. Der er mange aktører i og omkring skolen – både lokalpolitikere, forvaltning, skoleledelse, skolelærere og skolepædagoger, som sammen med skolebestyrelsen har en rolle at udfylde. Skolebestyrelsen er således en del af en større organisme, og jo bedre skolebestyrelsen udfylder sin rolle, jo stærkere er den organisme.

En god ide er derfor at investere lidt tid i at sætte sig ind i, hvad ansvaret indebærer, hvilke beføjelser man har/ikke har, og hvad det er for en rolle, man som skolebestyrelse må løfte. Jo bedre man forstår den opgave, man skal være med til at løfte, jo større forskel kan man gøre for børn og unge

13

på skolen. Dette gælder skolebestyrelsesmedlemmet, men det gælder også skolelederen.

I bogen Professionelt bestyrelsesarbejde (Brandi et al., 2013) fastslås det, at hvis en bestyrelse skal fungere og skabe værdi, må dens formål og virke være klart defineret og accepteret af de relevante parter. Dette gælder også for en skolebestyrelse, særligt fordi der lovgivningsmæssigt er en række krav til, hvad en skolebestyrelse skal udrette, og fordi en sådan bestyrelse arbejder ind i en kompleks, specialiseret og tungt reguleret velfærdsorganisation. Det kræver en vis grad af indsigt og forståelse. Man kan dog ikke tage for givet, at forældre, blot fordi de interesserer sig for folkeskolen og har lyst til at gøre børnenes hverdag og skoleliv bedre, også har en tilstrækkelig indsigt i skolens organisering og skolebestyrelsens rolle. Det er en viden, man sammen skaber og løbende tilegner sig i bestyrelsen.

Hvis bestyrelsen skal fungere og skabe værdi, så må dens formål og virke være klart defineret og accepteret af de relevante parter.

I denne bog er der hjælp at finde. Vi kommer omkring den ramme, som skolebestyrelsen arbejder indenfor, og som består af flere lag. Det gælder:

> at forstå den opgave, man som skolebestyrelse er blevet givet, og det ansvar, som heraf følger > at forstå skolebestyrelsens formål og virke > at få indsigt i, hvorledes skolebestyrelsen vinder accept og gør sig relevant i forhold til skolens øvrige aktører.

Selve gennemgangen af opgaver og ansvar er også at finde i mange håndbøger og guides. Den gennemgang, du vil møde i denne bog, er lidt anderledes – dels fordi den giver en kort intro til de lovpligtige emner, man som skolebestyrelse skal forholde sig til, dels fordi den lægger op til drøftelser og refleksioner, som er relevante at tage op i en skolebestyrelse. Der er i bogen ikke konkrete forslag til de principper, skolebestyrelsen

14 Skolebestyrelser der gør en forskel

skal formulere – af to grunde: For det første, fordi det er drøftelsen og de fælles refleksioner, der skaber det bedste afsæt for, at man som ledelse, lærer, pædagog, elev og forælder forstår, hvad skolebestyrelsen vil. For det andet, fordi man ved en simpel Google-søgning kan finde masser af konkrete og typisk gode forslag til formulering af principper.

Man kan i skolebestyrelsen formulere nok så gode og velreflekterede principper, men hvis de for skolen rammer dårligt eller favner organisationen skævt, er det op ad bakke. Bogen tager derfor også fat på de styringsmæssige og funktionsmæssige rammer, som skolebestyrelsen arbejder indenfor, og som ofte er fraværende i den eksisterende litteratur rettet mod ledelse, skolebestyrelse eller frivillige. Disse styrings- og funktionsmæssige perspektiver handler om, hvorledes man som skolebestyrelse og som forældrerepræsentanter vinder accept og gør sig relevant. Bogen giver derudover hjælp til at forstå skolebestyrelsens formål og virke, så man som bestyrelse kan løfte de opgaver, man har fået ansvaret for, og formå at skabe værdi for skolens børn og unge.

Bogen er opdelt i tre dele. Del 1 gennemgår opgaven og ansvaret, del 2 giver viden om det felt, skolebestyrelsen opererer i, og som man særligt som forældre må gøre sig bekendt med, og del 3 gennemgår og kommer med forslag til, hvordan opgaven, ansvaret og det, der er skolebestyrelsens specifikke funktion, kan omsættes i praksis.

Alle tre dele er relevante for, at man som skolebestyrelse lykkes. Men hvordan man gør brug af bogen, kan være forskelligt. Nogle har brug for at blive introduceret til opgaven, før de bagvedliggende rammer og logikker giver mening at fordybe sig i. Andre har allerede erfaring med opgaverne og ønsker mere viden om de bagvedliggende mekanismer.

Bogen henvender sig således både til de helt nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer, de garvede af slagsen, medarbejderrepræsentanterne, den nye skoleleder, der endnu ikke har gjort sig så mange erfaringer i samarbejdet med skolebestyrelsen, og den garvede skoleleder, som ønsker at bringe samarbejdet til et nyt niveau med flere muligheder og større fælles ledelseskraft. Sekundært kan medarbejdere i skoleforvaltningen, som

Indledning 15

arbejder med ledelse, understøttelse af skolebestyrelsesarbejdet og emner, der relaterer sig til skolebestyrelsens beføjelser, med fordel også læse med. De kan med bogen og de forskellige opgaver, der stilles til skolernes udvikling, få viden om og blive inspireret til at bringe skolebestyrelsernes ansvarsområder endnu mere i spil. Selvom der også sidder elever i skolebestyrelsen, og deres rolle også er fremhævet i bogen, er de ikke tænkt som en del af bogens læserskare. Udvalgte afsnit eller udpluk af bogen vil dog sagtens kunne bruges af eleverne.

Nedenstående læseguide kan hjælpe de forskellige læsere med at finde de mest relevante kapitler først. Disse kapitler er markeret herunder.

Nyvalgt skolebestyrelsesmedlem Erfarent skolebestyrelsesmedlem Medarbejderrepræsentant Skolebestyrelsesformand/næstformand Ny skoleleder Erfaren skoleleder Medarbejder i skoleforvaltningen

Del 1

Kapitel 1-7 Kapitel 8 Kapitel 9

Del 2

Kapitel 10 Kapitel 11

Del 3

Kapitel 12 Kapitel 13

Bogen favner en bred målgruppe, hvilket er et godt billede af den diversitet, som typisk er at finde i en skolebestyrelse. Folk, som er helt grønne, og andre, der er mere erfarne. Folk, som har kendt skoleverdenen igennem mange år, og andre, som lige er trådt ind i den. Folk, som tidligere har lavet frivilligt arbejde, og andre, som for første gang tager den repræsentative rolle på sig. Uanset baggrund er man i skolebestyrelsen samlet for at løse en fælles opgave, og jo bedre man sammen forstår opgaven, jo stærkere organisme og jo bedre skole har man mulighed for at skabe for børnene.

16 Skolebestyrelser der gør en forskel