Bogens opbygning

Bogens første del har fokus på de opgaver, en skolebestyrelse jf. folkeskoleloven skal formulere principper for. For hvert emne er der en kort introduktion til, hvad det omhandler, og hvad der eventuelt lovgivningsmæssigt er besluttet herfor. Når du har været alle emnerne igennem, vil du have en større forståelse for, hvor skarp og tydelig en retning en skolebestyrelse kan sætte for skolen. Men det kræver fordybelse og fælles drøftelser, hvorfor der i kapitel 1-7 også er foreslået en række refleksioner og spørgsmål, som kan hjælpe skolebestyrelsen på vej. De syv kapitler har det til fælles, at de alle gennemgår og bearbejder indholdet af et konkret lovfæstet emne, som skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 44, skal tage stilling til. Hvis overgangene fra et kapitel til et andet nogle steder virker lidt bratte, skyldes det således, at kapitlerne har dette fælles sigte, og at en gentagen introduktion heraf i hvert kapitel bliver overflødig. De syv kapitler varierer i omfang. Det gør de, fordi de emner, som berøres i folkeskolelovens § 44, er meget forskellige i omfang og kompleksitet, samtidig med at hvert tema berettiger et selvstændigt kapitel. Samlet set viser kapitel 1-7, at skolebestyrelsens opgaver er mange. For bedst muligt at kunne arbejde med de forskellige emner sætter kapitel 8 fokus på, hvad man skal være opmærksom på og have i tankerne, når man udformer principper og fører tilsyn.

For at opgaven som beskrevet i del 1 lykkes, skal skolebestyrelsens viden og dynamik adresseres rigtigt. Det gennemgår bogens del 2. Det enkelte skolebestyrelsesmedlem skal gøre sin viden og indsigt tilgængelig og ikke mindst kunne oversætte sin viden til den sammenhæng, den skal bruges i. Kapitel 9 beskriver skolebestyrelsens ramme, de frivilliges rolle og forældrenes repræsentation. Kapitlet ser på, hvad der i en given problemstilling er relevant for en skolebestyrelse at fokusere på, og hvordan skolebestyrelsens opgave skal forstås i relation til de mange andre aktører på skoleområdet. Jo bedre man forstår de tandhjul, man som skolebestyrelse selv kan dreje på, og hvorledes de går i hak med folkeskolemaskinens øvrige tandhjul, jo større værdi kan man skabe. Kapitlet ser også på den dynamik og de paradokser, der ligger i at invitere frivillige forældre med ind i skolens strategiske ledelsesrum, og hvad man skal være opmærksom på

Indledning 17

for at imødekomme forskellige forventninger og krav til arbejdet. Afslutningsvis ser kapitlet på, hvordan man som skolebestyrelsesmedlem kan være repræsentant for mange andre forældre eller medarbejdere, og hvordan man i skolebestyrelsen klæder sig selv og hinanden på til den opgave.

Forældresamarbejdet er et centralt fokus i skolebestyrelsesarbejdet – dels fordi det ofte er et tilbagevendende emne, dels fordi skolebestyrelsen har en særlig ekspertise i og erfaring med forældresamarbejde, som er oplagt at få sat i spil. Kapitel 10 ser på forældrenes rolle i skolens hverdag og sætter fokus på, hvorfor forældresamarbejdet og forældrenes deltagelse er vigtig for elevernes skoleliv – både i det brede forældresamarbejde i hverdagen, som kontaktforælder for klassen og det mere formaliserede samarbejde i skolebestyrelsen. Med en dybere indsigt i den særlige rolle, forældrene har i at understøtte deres børns trivsel og læring, børnenes interne relationer og klassefællesskaber, genereres et godt afsæt for, at man i skolebestyrelsen kan sætte retning for, hvad man som skole vil med forældrene, hvordan man vil gøre forældrenes deltagelse relevant, og hvordan dette understøttes af skolen.

Det kan ikke forventes, at forældrene, medarbejderne og eleverne kender skolebestyrelsens arbejde og intuitivt forstår at gribe det ansvar og de muligheder, de her er blevet givet. Her er skolelederen, som skolebestyrelsens nærmeste samarbejdspartner, en central figur. Jo bedre et blik, skolelederen har for, hvorledes skolebestyrelsen kan løfte sit ansvar og gøre skolen til et bedre sted, jo bedre afsæt har skolebestyrelsen for at lykkes og være en nyttig sparrings- og samarbejdspartner for skolelederen. Kapitel 11 kigger derfor på, hvordan skolelederen virker som sekretær for bestyrelsen og kan fremme skolebestyrelsens potentiale, afhjælpe frivillighedens paradokser og gøre udfordringer overkommelige. Vi ser på skolebestyrelsens og skolelederens gensidige dynamik og gennemgår otte centrale ledelseskompetencer, man som „sekretær“ kan være opmærksom på og gøre brug af.

Del 3 er den handlingsorienterede del af bogen, hvor vi ser på, hvordan skolebestyrelsens arbejde går fra at være refleksioner og møder til at blive til virkelighed og reelle forandringer på skolen. Kapitel 12 ser på,

18 Skolebestyrelser der gør en forskel

hvordan skolebestyrelsen tager fat på de emner, der fylder mest og vejer tungest, hvordan det interne arbejde i skolebestyrelsen tilrettelægges, hvordan møderne afvikles, og hvordan man som skolebestyrelse holder øje med, om man skaber resultater og gør en forskel for skolen. En forskel, hvor skolebestyrelsens drøftelser ikke kun opleves som relevante i skolebestyrelsen, men som meningsfulde og brugbare for hele organisationen. I kapitel 13 er fokus på skolebestyrelsens konkrete arbejde. Et godt skolebestyrelsesarbejde falder tilbage på de personer, der udgør bestyrelsen. Jo stærkere samarbejde, gensidig anerkendelse og fælles hjælpsomhed, jo bedre mulighed for at løfte opgaven.

Skolen er en organisme – et levende system med en naturlig og indre sammenhæng. Skolebestyrelsen er en del af denne organisme, og jo bedre skolebestyrelsen udfylder sin rolle, og ledelse, medarbejdere, elever og forældre forstår skolebestyrelsens opgave og gør skolebestyrelsen til en del af skolens helhed, jo stærkere, stabil og mere levende en skole.

Denne bog giver dig mulighed for at gøre jeres skolebestyrelse til en del af skolens organisme og helhed. Rigtig god læse- og arbejdslyst!

Indledning 19