1 minute read

Del 1. Skolebestyrelsens opgave og ansvar

Next Article
Tak

Tak

For at skabe værdi må skolebestyrelsen kende sit formål, forstå sin opgave og, for ikke at blive en øde ø i skolens organisation, formå at skabe accept omkring sit arbejde og gøre sig relevant i den organisation, man er en del af.

Skolebestyrelsens opgave er ifølge folkeskoleloven i hovedtræk at formulere principper og føre tilsyn. Dette gennemgås grundigt i denne bog – både hvad der skal formuleres principper for, hvordan man kan gøre det, samt hvordan man fører et kritisk og konstruktivt tilsyn. Men hvad der er lige så vigtigt, er den særlige forskel, skolebestyrelsen kan gøre. Bogen sætter derfor fokus på, hvorfor en skolebestyrelse er en uundværlig og til tider overset kvalitet i skolens organisering, hvordan skolebestyrelsen formår at indgå som en del af skolens strategiske ledelse, hvordan skolelederen bedst understøtter skolebestyrelsens arbejde, og hvordan skolebestyrelsen særligt kan forstå og sætte retning for forældresamarbejdet.

Bogen henvender sig til forældre- og medarbejderrepræsentanter – nye såvel som gamle. Med sin forpligtende tilgang til at forstå og bringe skolebestyrelsens arbejde endnu stærkere i spil er det også en bog, som skolelederen med fordel kan læse. Derudover er bogen relevant for embedsfolk i skoleforvaltningen, der arbejder med skoleledelse og med at understøtte skolebestyrelsesarbejdet.

Kirsten Birk Lassen har holdt mere end 250 foredrag og seminarer for skolebestyrelser, forældrebestyrelser, personalegrupper og forældregrupper med fokus på bestyrelsesarbejde, forældresamarbejde samt ledelse og facilitering af dette arbejde. Hun er uddannet cand.scient.pol. og er i dag konsulent i Følgeskabet, der har fokus på forældresamarbejde i dagtilbud og skoler. Kirsten har mange års erfaring med ledelse i offentlige institutioner og med bestyrelsesarbejde – både i dagtilbud og på skoler.

Varenummer 8150 ISBN 978-87-7234-174-3

9 788772 341743

This article is from: