Trivselsmålingen skal ledes

I en tid med et stigende antal børn og unge med psykiske lidelser spiller arbejdet med elevernes trivsel en afgørende rolle. I Danmark udføres hvert år en national trivselsmåling, som har til formål at følge og styrke udviklingen af elevernes trivsel i skolen. Trivselsmålingen må dog ses som et læringsværktøj – det er ikke nok blot at stille eleverne nogle spørgsmål. Det er derfor afgørende, at vi faktisk arbejder med trivselsmålingen og de data, der fremkommer, så vi sammen kan lære af og blive klogere på elevernes trivsel. Denne artikel har til formål at give dig som leder viden og ideer til, hvordan arbejdet med trivselsmålingen kan ledes og understøttes.

Trivselsmålingen blev indført som led i Folkeskolereformen i 2014. Den er udformet som en spørgeskemaundersøgelse, der som udgangspunkt udføres i perioden fra 20. januar-20. marts, og der er særligt fokus på fire faktorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. For elever i 0.3. klasse indeholder Trivselsundersøgelsen 20 spørgsmål (16 spørgsmål til de fire forhold og yderligere fire, som går under kategorien ”øvrige” spørgsmål). For elever i 4.-9. klasse er der 40 spørgsmål (29 spørgsmål til de fire forhold og 11 øvrige spørgsmål)

Trivselsmålingen kan dog ikke stå alene og det må ikke være op til den enkelte medarbejder, hvordan der arbejdes med den. Desuden er det vigtigt, at I som skole har et fælles sprog om, hvad, hvorfor og hvordan der skal arbejdes med trivselsmålingen.

Skab et fælles sprog

Trivselsmålingen skal følge og styrke elevernes trivsel. På en skole kan der dog være flere forskellige tilgange og perspektiver på den nationale trivselsmåling. De professionelle må overordnet set have en grundlæggende tro på, at arbejdet med trivselsmålingen faktisk kan være nyttigt, hvis det skal få en reel betydning for udviklingen af elevernes trivsel. Det er dog ikke nødvendigvis alle medarbejdere, der kan se meningen med at lave trivselsmålingen. Nogle kan give udtryk for, at de ikke mener at have brug for en undersøgelse, fordi ”jeg ved jo godt, hvordan eleverne har det”. Eller de kan mene, at ”i min klasse går det rigtig godt, så hvorfor skal jeg lave trivselsmålingen”. Andre sætter spørgsmålstegn ved validiteten, da de ikke mener, at målingen giver et reelt billede af ”virkeligheden” og jo blot er et ”øjebliksbillede”, da nogle elever svarer på spørgsmålene ud fra det frikvarter, der lige har været, eller den forudgående undervisningstime. Det kan derfor være givende at sikre, at der på skolen er et fælles sprog om, hvorfor trivselsmålingen laves, og hvordan den kan tilføre værdi for skolens arbejde med trivsel.

De fire ovennævnte områder i trivselsmålinger er tæt forbundet, og spørgsmålene lægger sig op ad de tre psykologiske behov i Ryan og Decis self-determination theory (SDT), som på dansk kan oversættes til “selvbestemmelsesteorien”. Ryan og Deci er to amerikanske psykologer, som siden 1970’erne, sammen med over 100 andre eksperter, har arbejdet med forskning inden for motivation og trivsel (Deci & Ryan, 2008). De har særligt fokus på, hvilke vilkår mennesket skal bydes, for at det kan bevare motivationen og derved trives og blomstre. De peger på tre psykologiske behov (Heckmann, 2023):

• Autonomi og selvbestemmelse

• Kompetence og mestring

• Tilhørsforhold og samhørighed.

I trivselsmålingen spørges blandt andet ind til, om eleverne oplever medbestemmelse, om undervisningen giver dem lyst til at lære mere, og om de føler, at de hører til på skolen. Det er alle spørgsmål, som har betydning for elevernes motivation og trivsel. På skolen må man drøfte, hvad man lægger i disse spørgsmål, og hvordan man arbejder med det i praksis. I kan fx afholde et møde, hvor der arbejdes med udvalgte spørgsmål, og hvor medarbejderne sammen kan drøfte formålet og diskutere udvalgte spørgsmål.

Alle skal arbejde med trivselsmålingen – sammen!

Når trivselsmålingen er udført, udarbejdes rapporter, hvor man kan se data på både skole- og klasseniveau. Data har dog kun en værdi, hvis de bruges. Det er derfor afgørende, at dataene analyseres, og at de bruges formativt til at udvikle og forbedre praksis. Inden trivselsmålingen udføres, må I som skole derfor afklare, hvordan I i praksis vil arbejde med målingen – både før, under og efter. Det må afklares, hvem der skal gøre hvad og hvornår.

Nogle elever kan i dag opleve et stigende pres. De skal klare sig godt, have gode karakterer, testes og vurderes løbende. Det er derfor også væsentligt, at man som skole drøfter, hvordan man sammen kan sikre, at trivselsmålingen ikke får den modsatrettede effekt, og stresser eleverne yderligere. Derfor må det drøftes, hvordan man sikrer et trygt læringsmiljø, så eleverne tør svare ærligt på spørgsmålene og kan se meningen med undersøgelsen.

Nogle elever kan i dag opleve et stigende pres. De skal klare sig godt, have gode karakterer, testes og vurderes løbende. Det er derfor væsentligt, at man som skole drøfter, hvordan man sammen kan sikre, at trivselsmålingen ikke får den modsatrettede effekt, og stresser eleverne yderligere.

— Lene Heckmann

Efter trivselsmålingen må de fremkomne data analyseres og bruges fremadrettet. Det er ikke blot den enkelte lærers ansvar at følge op på dataene. Det er noget, du som leder må understøtte, og medarbejderne må drøfte det sammen. Teamsamarbejdet i skolen har fået et fornyet fokus med begrebet professionelle læringsfællesskaber (PLF), som har fokus på, at de professionelle systematisk lærer med og af hinanden ud fra en grundlæggende tese om, at ”ingen leder, lærer eller pædagog har al den viden, færdighed, kompetence eller energi, der skal til for at kunne udvikle praksis alene – det kræver samarbejde.” (Heckmann & Nybo, 2018, s. 13). Arbejdet med trivselsmålingen må derfor ikke være noget, der er overladt til den enkelte lærer, men noget, der foregår på hele skolen, og som der samarbejdes om i teamet. Her må fokuseres på: VORES ELEVER, VORES RESULTATER OG VORES ANSVAR.

Man kan fx aftale, at alle teams og alle klasser skal arbejde med trivselsmålingen, uanset hvad dataene viser. Omfang og indhold kan variere efter behov. Der må her både fokuseres på det, der fungerer godt, og det, der kan udvikles på. På denne måde opbygges en kollektiv mestring, som har stor betydning for elevers læring og trivsel. Kollektiv mestring handler om, at de professionelle tror på, at når de løser kerneopgaven sammen, vil det skabe større værdi, end hvis de gjorde det hver for sig (Donohoo, 2021).

Omsæt arbejdet med trivselsmålingen til praksis Det at der laves trivselsmålinger, gør ikke i sig selv, at man som skole øger elevernes trivsel. Der må derfor også arbejdes med trivsel i praksis. Ydermere må I som skole være bevidst om, at når der arbejdes med data, kan én type data sjældent kan stå alene. Nogle gange må dataene fra trivselsmålingen derfor også kombineres med medarbejdernes egne erfaringer, brug af fokusgruppeinterview og involvering af fx både elever og forældre. Her må skabes en refleksion over, hvad man bekræftes i, overraskes over, og hvordan man sammen kan blive klogere. I praksis kan dette gøres på mange måder, og nedenstående er blot ideer til, hvordan der kan arbejdes med trivselsmålingen i praksis.

• Brug elevrådet

Elevrådet taler på elevernes vegne i samarbejde med skolens ledelse, lærere og pædagoger. På den måde varetager elevrådet elevernes interesser. Det kan derfor være en ide at involvere elevrådet i arbejdet med trivselsmålingen, både før og efter den udføres.

Inden trivselsmålingen kan man sammen med elevrådet drøfte formålet og sikre, at de kan se meningen med trivselsmålingen. Elevrådet kan brainstorme på ideer til, hvorledes man kan involvere eleverne, og i rådet sammen sikre, at deres stemme høres – ikke bare i trivselsmålingen, men også generelt set. Det er her godt at drøfte, at hvis elever skal svare ærligt, må de kunne forstå spørgsmålene i målingen og føle sig trygge ved at svare på dem.

Arbejdet med trivselsmålingen må derfor ikke være noget, der er overladt til den enkelte lærer, men noget, der foregår på hele skolen, og som der samarbejdes om i teamet.

— Lene Heckmann

Efter trivselsmålingen kan man gennemgå de fremkomne data med elevrådet og sammen se efter mønstre og sammenhænge. Her må både ses på, hvad der fungerer godt, og hvad der kan udvikles på. Elevrådet kan fx finde frem til nogle trivselstiltag, som de vil stå for. Det kan være de vil lave en "Store legedag" for alle på skolen, lave en kampagne for at forbedre toiletforholdene, udarbejde et trivselskatalog, lave plakater med ideer til brain-breaks m.m. Det kan gribes an på mange måder – det, der er afgørende, er, at elevrådet får en aktiv rolle i arbejdet med trivsel.

• To stjerner og et ønske

Dette er et enkelt evalueringsværktøj, som kan bruges på mange måder. Værktøjet har et positivt fokus, idet man visuelt gør brug af to stjerner – det, der fungerer godt – og en sky – det, man ønsker at blive bedre til.

I forhold til trivselsmålingen kan værktøjet bruges på både skole- og klasseniveau. Du kan som leder sørge for, at I, når I har kigget skolerapporten igennem, finder to ting, som skolen gør særlig godt og en ting, der skal arbejdes med. Dette kan efterfølgende bruges til at finde frem til en pædagogisk og didaktisk indsats for det kommende næste skoleår. Du kan som leder også bede alle teams om at kigge klasserapporterne igennem på klasseniveau. Det kan fx være, at man i en klasse kan se, at eleverne generelt er glade for at gå i skole og glade for pauserne, men at eleverne ikke umiddelbart oplever medbestemmelse i forhold til, hvad der skal arbejdes med i klassen. Klasseteamet kan fx derfor beslutte, at det vil arbejde med at øge elevernes oplevelse af selvbestemmelse og autonomi i den kommende periode.

To stjerne og et ønske kan også bruges med eleverne, hvor de – evt. i grupper eller enkeltvis – peger på to ting, de synes fungerer godt, og en ting, de ville ønske var bedre.

• Prøvehandlinger

Med prøvehandlinger fokuseres der på, at de professionelle indgår i et professionelt læringsfællesskab, hvor de systematisk lærer med og af hinanden. Her rammesættes og faciliteres fx teamets arbejde med udvalgte prøvehandlinger. Ud fra data fra trivselsmålingen udvælges et specifikt genstandsfelt, og der laves små cykliske øvebaner, hvor der arbejdes i faser inspireret af aktionslæring ved at planlægge, udføre, observere og reflektere. Her kan vælges et fælles genstandsfelt for hele skolen, eller hvert team kan vælge et.

Det kan være, at I som skole kan se, at I med fordel ville kunne udvikle praksis inden for ”faglig trivsel”, fx med fokus på arbejdet med at fremme et dynamisk tankesæt. Alle udvælger i planlægningsfasen, hvad de specifikt vil have fokus på, og derefter udføres de konkrete handlinger på skole-, team- og klasseniveau. For at observere, hvad der sker i praksis, skal medarbejderne indtage en refleksiv distance til egen praksis ved at iagttage, hvad de selv gør. Til dette kan fx anvendes kollegial observation eller videoobservation. Her er formålet dels, at den enkelte medarbejder trænes i at forske i egen praksis ved at kunne skabe en refleksiv distance og så fordomsfrit som muligt forholde sig til egne handlinger og valg både før, under og efter undervisningen, dels at medarbejderne kan lære med og af hinanden i en opfølgende refleksionsfase.

• Cafémøde

Her afholdes et cafémøde, som fx alle involverede på skolen inviteres til – eller det kan være udvalgte repræsentanter for ledere, medarbejdere, forældre og elever. Der etableres et cafémiljø, hvor deltagerne sidder sammen ved gruppeborde, og der må laves en tydelig rammesætning for mødet. Deltagerne inviteres til på lige fod at indgå i drøftelser koblet til arbejdet med trivsel. Det kan i praksis gøres på mange måder. Deltagerne kan i blandede grupper drøfte, hvad der er god trivsel. Der kan også diskuteres og reflekteres over trivselsmålingens fire fokusområder. Der kan drøftes trivsel generelt set, eller der kan tages direkte udgangspunkt i dataene fra trivselsmålingen, hvor grupperne drøfter mønstre og sammenhænge og fx idegenererer på tiltag. Der kan laves runder a 20-30 minutter, hvorefter grupperne blandes på ny, så der kan opstå mange drøftelser i forskellige grupper.

Det afgørende er at høre mange perspektiver og på den måde sende et signal om, at alle involverede må stå sammen om at sikre den gode trivsel. Afslutningsvis kan der laves plakater med ideer, et brev som sendes ud til alle, en lille video m.m. Elevrådet kan være også med til at afholde mødet, så de får en aktiv rolle i trivselsarbejdet.

• Følg op, følg op, følg op!

Ledelsen må sikre, at der følges op på arbejdet med trivselsmålingen, og at der i dette arbejde opbygges en høj grad af psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed blomstrer i miljø, hvor der er ambitiøse mål, og hvor det vægtes højt, at man skal samarbejde om at nå disse mål (Edmondson, 2020). Det drejer sig om at oparbejde en kultur, hvor man trygt kan sige sin mening uden at blive ydmyget eller opleve negative konsekvenser. At man tør fejle og åbent sige til, når man rammer metodeloftet. At man tør fortælle om sin tvivl, sine usikkerhed og stille spørgsmål. At man tør drøfte professionel uenighed og komme med nye ideer.

Som leder må du løbende indgå i dialoger med teamet om udvikling af elevernes trivsel. Du må facilitere og stilladsere, at der skabes refleksion over praksis, og at teamene prioriterer dette arbejde. Hvis ikke der er en fast ramme, kan der let ske det, at hverdagens driftsopgaver kommer til at dominere. Rammesæt derfor tiden, så der dels er kalendersat mødetid til arbejdet med elevernes trivsel, dels tid til at være fleksibel. Brug fx også skolens ressourcepersoner som et led i at distribuere din ledelse. På denne måde kan du som leder yde faglig ledelse tæt

Som leder må du løbende indgå i dialoger med teamet om udvikling af elevernes trivsel. Du må facilitere og stilladsere, at der skabes refleksion over praksis, og at teamene prioriterer dette arbejde. Hvis ikke der er en fast ramme, kan der let ske det, at hverdagens driftsopgaver kommer til at dominere.

— Lene Heckmann

Litteratur

Deci, E. L. & Ryan, R. M. (2008). Facilitating optimal motivation and psychological well-being across life domains. Canadian Psychology, 49(1), 14-23.

Donohoo, J. (2021). Kollektiv mestring: Sådan påvirker lærernes overbevisninger elevernes læring. Forlaget Klim.

Edmondson, A. C. (2020). Den frygtløse organisation: Skab psykologisk tryghed på arbejdspladsen og styrk læring, innovation og vækst. Djøf Forlag.

Heckmann, L. (2023). Den gode motivation. Dafolo.

Heckmann, L., & Nybo, T. (2018). Det gode PLF. Dafolo.

Find yderligere inspiration til arbejdet med trivselsmålingen her: https://www.youtube.com/@leneheckmann

Anne Amalie Elgaard Thorup klinisk professor, Københavns Universitet