5 minute read

Mød din læge i ørerne

TEKST PAULINE BÜLOW, KONGSTED+GRØNNE FOTO SHUTTERSTOCK

PODCAST

Advertisement

Mød din læge i ørerne

Lungepatienter på Vejle Sygehus kan nu møde lægen i ørerne, før de møder lægen til konsultation. Der er nemlig lavet podcasts til patienter – og deres pårørende – som skal udredes for KOL, lungekræft eller søvnapnø. Projektleder Jannie Frølund fortæller her, hvorfor sygehuset har valgt podcastformatet.

Måske har du prøvet at få tilsendt papirer fra sygehuset, som er fyldt med informationer. Og beskeder i din e-Boks med mange formelle gloser. Men du bliver ikke klogere på, hvem du møder, eller hvordan du bedst kan forberede dig og dine pårørende inden din konsultation. Det forsøger en ny podcast fra Vejle Sygehus nu at råde bod på. – Via andre medier kan vi se, at det er populært med video. Men fordelen ved en podcast er, at den kan høres alle mulige steder. Vi vil derfor undersøge, hvad det medie kan. At man bare lytter, og ikke skal se noget, giver ekstra frihed. Vi ved ikke, om det er de vises sten, vi har fundet, men lad os nu se, fortæller Jannie Frølund.

Hun arbejder med, hvordan hospitalet kan gøre oplevelsen bedre for patienterne. Derfor undersøger hun nu sammen med en forskergruppe, om man via podcastmediet kan formidle de mange informationer fra hospitalet på en anden måde, og måske nå ud til flere patienter.

Vi må godt nævne det svære Det var vigtigt, at podcasten skulle imødekomme patienternes reelle behov. Og derfor var det vigtigt først at finde ud af, hvad patienterne har brug for. – Indenfor lungeområdet kunne vi se, at der var grupper af patienter, som havde svært ved at overskue mængden af information. Det er derfor, at vi har valgt at prioritere dem først, siger Jannie Frølund.

Da projektet startede, troede holdet bag, at de vidste, hvilke behov patienterne havde. Men det skulle vise sig igennem undersøgelsen, at det var helt andre ting, patienterne havde brug for.

Jeg er meget optaget af de muligheder, som nye medier giver, og jeg håber, at mange flere vil give sig i kast med at teste podcastmediet. Initiativet på Vejle Sygehus er et lokalt initiativ, men jeg håber, at det kan bredes ud til hospitaler i hele landet.

– En læge sagde, at vi i hvert fald ikke skulle nævne ordet kræft i podcasten. Fordi det ville male fanden på væggen, og gøre patienterne bange. Men i interviewet med patienterne var det første, de sagde: ”skal jeg dø af det her?” og ”er det kræft?”. Så det var vigtigt for dem at få det svære italesat, fremhæver Jannie Frølund.

Tryghed og ro Jannie Frølund fortæller, at projektet indtil videre har fået positive tilkendegivelser fra patienterne. Blandt andet at podcasten gav tryghed og ro inden konsultationen, fordi de på forhånd havde hørt, hvad der ville ske. – Vi har lagt vægt på, at det er den læge, patienterne kan møde til konsultation, de også møder i podcasten. Så det ikke bare er en stemme, men et rigtigt menneske, de får i ørerne, siger Jannie Frølund.

Podcastmediet giver desuden lægerne mulighed for at sige andre ting end det, der står i de skrevne foldere. Og kommunikationsformen er god til at formidle nuancer og følelser. Det er vigtigt for patienter, der skal til konsultation og udredes for en mulig lungekræft, hvor man hurtigt kan tro det værste. En podcast kan være med til at tage toppen af nervøsiteten.

Et udsnit fra podcasten lyder for eksempel: – Det er vigtigt at understrege, at bare fordi du har fået en henvisning til lungepakken, så betyder det ikke nødvendigvis, at du har kræft. Du har fået en henvisning til det, jeg kalder super-detektiverne. Det vil sige, at der er et eller andet, vi skal have fundet ud af, hvad er, og så er vi eksperter i at få lavet de undersøgelser, der skal til, og få sendt dig i den rigtige retning, uanset hvad det drejer sig om. Faktisk så er det sådan, at over halvdelen af dem, vi ser her i lungepakken, - de har ikke kræft.

Forhindrer podcasts at man bliver væk? I et kræftpakkeforløb ser hospitalet ikke mange udeblivelser, hvor folk bliver væk fra konsultationen uden at melde afbud. Det ser man til gengæld i søvnapnø-ambulatoriet. For at imødegå det, bruger man her podcasten til at italesætte søvnapnø på en anden måde. Her fortæller man, at søvnapnø ikke kun handler om snorken, men er en tilstand, der kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og at det derfor er vigtigt, at folk får det undersøgt. – Det kan godt være, at det tager tid og penge at optage de her podcasts. Men hvis det i sidste ende gør, at patienterne ikke udebliver, og at vi ikke har tomme konsultationsrum, som det forekommer i dag, så er det godt givet ud, fortæller Jannie Frølund.

Hvis det viser sig, at podcasten i sidste ende gør processen mere effektiv, fordi udeblivelse undgås, og patienterne er bedre forberedt, så kunne man forestille sig, at podcastmediet kan overføres til andre hospitaler.

– Mange patienter når ikke at tænke over, hvad de kan spørge om til konsultationen. Når de hører podcasten, får de mulighed for at reflektere over spørgsmål, inden de kommer på sygehuset. Det kan måske også medføre, at patienterne bedre kan være med til at tage stilling til udredning og behandling, mener Jannie Frølund og fortsætter: – På den måde kan vi menneskeliggøre en proces, og give et godt supplement til den skriftlige information, samtidig med at vi når flere forskellige mennesker. Helt enkelt ved at tage flere forskellige medier i brug.

Jannie Frølund fortæller, at alle involverede generelt er positive, og synes, at det er spændende og sjovt at lave podcasts. Så nu vil flere afsnit på sygehuset også lave podcasts, og håbet er, at lægen i ørerne er kommet for at blive.

Vi har lagt vægt på, at det er den læge, patienterne kan møde til konsultation, de også møder i podcasten. Så det ikke bare er en stemme, men et rigtigt menneske, de får i ørerne

VIL DU HØRE DE TRE PODCASTS?

→Scan QR-koden med din mobil – eller find dem her www.bit.ly/3eKYKkB

For dig der skal udredes i Lungepakken

For dig der skal udredes for søvnapnø

For dig der skal udredes for KOL

This article is from: