Lungenyt 1, 2011 by Lungeforeningen

Den praktiserende læge som nøglespiller i lungesagen nr. 1 februar 2011 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Gør din læge til medspiller Den Varme Stol - ny artikelserie 110 år – Lungesagens historiske vingesus

Lungenyt

Tema:

leder Er rygestop tabu hos den praktiserende læge? I år 2000 røg 33 procent af voksne danskere. I dag er tallet faldet til 24 procent, hvoraf 20 procent ryger hver dag. Det viser en ny undersøgelse som Danmarks Lungeforening, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen står bag. Betyder det, at vi ikke længere behøver bekymre os om rygning? I så fald virker stigningen i antal personer, som dør af KOL, paradoksal. Det er glædeligt at faldet i rygning fortsætter, men der er stadig plads til forbedringer i arbejdet for et samfund med sundere lunger – livet igennem. Rygevaneundersøgelsen viser, at mennesker, der ryger, gerne vil hjælpes til rygestop. Men under 10 % af de adspurgte, som har prøvet at holde op med at ryge, har fået hjælp og støtte fra deres praktiserende læge. Og over

60 % er aldrig blevet spurgt om deres rygevaner hos egen læge. Det ville betyde uendeligt meget for antallet af succesfulde rygestop, hvis den praktiserende læge sikrede en proaktiv dialog med patienten om rygevaner. Vi må hjælpes ad til mere fokus på tidlig opsporing og på forebyggelse af lungesygdomme, og her spiller familielægen en central rolle. Jubilæumsåret i Danmarks Lungeforening følger i hælene på året, hvor overenskomsten for almen praksis blev indgået. Overenskomsten sammen med regionernes og kommunernes forløbsprogrammer kan blive et vigtigt skridt i retning af bedre behandling af de kroniske sygdomme, som hvert år koster samfundet flere mia. kroner. Hvis de praktiserende læger er parate til at tage denne udfordring op.

I Danmarks Lungeforening er vi i fuld gang med at opbygge en stærk platform for at arbejde professionelt med lungesagen. Vi har fortsat meget fokus på KOL, fordi KOL fylder meget i statistikkerne. Men sygdom i lungerne er mangfoldig, og vores overordnede mission er at skabe øget opmærksomhed om lungerne i dagens debat samt flere ressourcer til forebyggelse og behandling af lungesygdomme. Og det handler om alt lige fra det snottede barn i konsultationen, hvor en begyndende astma ikke må overses, til den uopdagede bronchieectasia, Alfa-1 eller den begyndende KOL. Alt dette er vi meget bevidste om, når vi trækker i arbejdstøjet til et spændende år, hvor vi også skal fejre 110 års jubilæum.

Design og produktion: Mediegruppen as (15253) • Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S • Forside: Sara Lindbæk

Danmarks Lungeforening

Lokalforeninger:

Administration

Lokalforeningen for Region Hovedstaden

Lokalforeningen for Vordingborg Kommune

Lokalforeningen for Aalborg

Lokalforeningen for Viborg-Skive

Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Telefon +45 3874 5544. Fax: +45 3874 0313. Giro: 757-2700 info@lunge.dk, www.lunge.dk Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Lismoes Telefon +45 7511 5003 Fax: 7511 7903 kystsanatoriet@mail.tele.dk

Formand: Nina Berrig Syvhøjvænget 133 , 2625 Vallensbæk Telefon: 4364 3760, nina.berrig@regionh.dk Formand: Karin Jensen Konvalvej 11,1.tv. , 9000 Aalborg Telefon: 9818 4822, karin@j-s-r.dk

Lokalforeningen for Guldborgsund Formand: Edvard Traberg Telefon: 3876 0031, info@lunge.dk

Lokalforeningen for Sønderjylland

Formand: Edith B. Pedersen Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa Telefon: 7462 7960, edith@hjertelunge.dk

Lokalforeningen for Trekantsområdet

Rådgivning Ring til Lungelinjen hver mandag kl. 11-12: Sygeplejerske Marie Lavesen, tlf. 3013 7946 kl. 16-17: Socialrådgiver Susanne Kitaj, tlf. 3013 7948 Skriv til Spørg os på info@lunge.dk Spørg KOL-sygeplejerske Marie Lavesen på www.kol.dk

LUNGENYT nr. 1 2011

Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle Telefon: 7582 1266, mmt@noerre.dk

Lokalforeningen for Fyn

Formand: Peter Willemar Kristensen Vangelystvej 9, 5250 Odense SV Telefon: 2347 8255, pwillemar@dsa-net.dk

Lokalforeningen for Århus Formand: Margrethe Bogner Telefon: 3876 0031 info@lunge.dk

Formand: Dorrit Helgesen Hovvejen 19, 4772 Langebæk Telefon: 6171 6046, dorrit@lite.dk

Formand: Anne-Marie Thomsen Telefon: 2855 3749 (bedst efter kl. 17.00)

Lokalforeningen for Vestkysten

Formand: Anne Merete Nilausen Telefon: 2233 3765, am-nilausen@mail.dk

Nordsjællands Vejrstation

Formand: Anette Garsdal Malmmosevej 99, 2830 Virum Telefon: 2063 8649, garsdal@stavganger.dk

Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Merete Mortensen Frydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk Telefon: 4589 4125 efter kl. 16.00 mm@sarkoidosenet.dk www.sarkoidosenet.dk

LTX-VEST

Lungetransplantationskomiteen i Vestdanmark Sygeplejerske Louise Brink Christensen Telefon: 8949 2206, louisebrink@mail.dk

LTX-ØST

Lungetransplantationskomiteen i Østdanmark Formand: Poul Duckert Telefon: 4222 9019, fam.duckert@get2net.dk

10 4

14 12

indhold Gør din læge til medspiller For Annette Stokholm havde hendes læge en afgørende rolle. Læs hvorfor ............................................................................ 4

KOL-behandlingen er kommet langt Ny artikelserie sætter praktiserende læge Lill Moll i den varme stol......................................................................................... 6

Fald i rygning fortsætter Ny undersøgelse giver interessante informationer om danskernes rygevaner........................................................................ 10

Spørg os...........................................................................................................................................................................12 KORT NYT......................................................................................................................................................................... 14 110 år – Lungesagens historiske vingesus Danmarks Lungeforening fylder år – få et dyk ned i historien og et blik på fremtiden ............................................................15

Nyt fra sekretariatet ....................................................................................................................................................16 Nyt fra lokalforeningerne............................................................................................................................................ 18 Nyt fra Alfa-1 ..................................................................................................................................................................21 Nyt fra FSLA ................................................................................................................................................................... 22 LUNGENYT nr. 1 2011

Gør din læge til medspiller

Af Isa Lindbæk Foto Sara Lindbæk

Gør din læge til medspiller Anette Stokholms praktiserende læge har haft en stor, positiv betydning i hendes sygdomsforløb. Som kronisk syg kan man ikke lade sig nøjes med en uengageret læge, men et godt samarbejde kræver, at man selv er åben og involverende, siger hun.

Det var den ene svære infektion i lungerne efter den anden, der førte til, at Anette Stokholm som 28-årig fik diagnosen svær astma. ”Jeg havde aldrig før opfattet mig selv som syg. Godt nok havde jeg altid været meget tynd, men jeg var samtidig fysisk aktiv og havde blandt andet danset jazzballet i 10 år. Nu havde jeg åndedrætsbesvær, sej slim i lungerne, og lungeinfektionerne stod i kø.” Alligevel lykkes det Anette at passe sit arbejde som sygeplejerske. ”Jeg havde fået taget en bronkoskopi, og tilsyneladende var alt normalt bortset fra astmaen, men jeg var stadigvæk konstant syg.” Astmamedicinen, som Anette fik, virkede kun til en vis grad, og for at komme de mange lungeinfektioner i forkøbet, anbefalede en specialist en forebyggende, bredspektret antibiotikabehandling. I samme periode skiftede Anette også arbejde og blev lægemiddelkonsulent. Det betød, at hun herefter benyttede sin egen praktiserende læge i stedet for en læge fra lægehuset, hvor hun havde været ansat.

Han pressede på ”Det er 13 år siden, at jeg fik Henrik som praktiserende læge, og selv om jeg er flyttet fra hans område for længst, kører jeg med glæde tilbage til Vallensbæk. Jeg har nemlig stor tillid til ham, og vi samarbejder godt omkring min sygdom. Det er utroligt vigtigt, når man har en kronisk sygdom og derfor bruger sin læge rigtigt meget.” Anettes sygdomsbillede havde udviklet sig i negativ retning til trods for, at hun fik forebyggende antibiotika ved det mindste tegn på forkølelse. Nattesøvnen var elendig på grund af slimen og den konstante hosten, men hun havde vænnet sig til, at sådan var 4

LUNGENYT nr. 1 2011

hendes liv. Hendes praktiserende læge Henrik, havde en lidt anden holdning. ”Henrik så jo, at jeg kom igen og igen med nye infektioner og var stadig mere syg i længere perioder. Han henviste mig til Roskilde Lungemedicinsk Afdeling. Jeg havde ikke det store overskud mere og havde låst mine tanker fast på astmaen. Han tog initiativet på et tidspunkt, hvor jeg selv var ved at køre træt.”

”Man kan ikke have en uengageret læge eller en dårlig relation, når man har en alvorlig, kronisk sygdom.” Ny diagnose var et chok Den efterfølgende lungeundersøgelse i 2007, som inkluderede en scanning, viste, at Anette ganske rigtigt havde astma men også noget andet, nemlig Bronchieectasia som er en forholdsvis sjælden lungesygdom. ”Jeg var chokeret og vidste ikke, hvad det betød for mit liv. Det kunne kun være mere alvorligt. De slemme lungeinfektioner over de seneste par år havde allerede forårsaget et vægttab på 18 kilo, hvad ville blive det næste?” Anettes praktiserende læge havde også været proaktiv i forhold til hendes arbejdssituation. ”Henrik havde året før direkte sagt, at jeg ikke kunne klare et år til på denne måde. På det tidspunkt arbejdede jeg stadig fuldtid. En lungemediciner rådede mig direkte til en førtidspension, men jeg var ikke helt parat til at slippe mit arbejde. I dag har jeg et flexjob på 11 timer om ugen.

Det var den rigtige beslutning at skære ned, men det er svært, når man har et arbejde, man er glad for.

Et liv uden hoste Den nye diagnose betød en ny behandling for Anette. ”I foråret 2007 fik jeg mulighed for at få antibiotika som tre daglige inhalationer samt en efterfølgende pep-maske, som giver mere plads til luft i lungerne.” Efter to uger var der en mærkbar forbedring hos Anette. ”Jeg kunne trække vejret uden at hoste. Jeg kunne sove uden at hoste. Jeg kunne leve uden at hoste.” I dag har Anette og hendes lunger det stadig godt. I hele sygdomsforløbet har Anette lænet sig meget op af sin praktiserende læge. ”Min egen læge er langt mere tilgængelig end specialisterne på de forskellige afdelinger. Han kender også mig og min sygdom langt bedre. Henrik har været omsorgsfuld og fremadtænkende, og det har været afgørende for, at jeg i dag har opnået en acceptabel situation.”

”Får du en kronisk sygdom, må du se kritisk på forholdet til din praktiserende læge.” Hvis Anettes praktiserende læge ikke havde været så kompetent, er Anette sikker på, at hun havde været nødsaget til at skifte læge. ”Man kan ikke have en uengageret læge eller en dårlig relation, når man har en alvorlig, kronisk sygdom, og derfor må man se kritisk på det forhold, man har til sin

”Min praktiserende læge pressede på og fik mig henvist til endnu en lungeundersøgelse. Den viste, at jeg havde Bronchieectasia, hvilket medførte en langt mere effektiv behandling.” I dag har Anette Stokholm et godt liv uden konstant hoste, fordi hun endelig fik den rette diagnose og behandling.

”Man kan jo ikke forvente, at ens læge er tankelæser eller kan gætte sig til symptomer og sammenhænge.”

praktiserende læge. Det er simpelthen for farligt at lade sig nøjes, fordi det i værste tilfælde kan koste dig livet. Ikke fordi lægen nødvendigvis er fagligt svag, men fordi relationen er svag, og man derfor ikke får alting på bordet i tide. Jeg oplevede, at min læge var opmærksom på mange ting, som jeg selv var for syg til at fokusere på – eksempelvis min psykiske tilstand – og det gjorde mig tryg.”

Lægen er ikke tankelæser Anette fremhæver også hendes læges tålmodighed som vigtig. ”Jeg kontaktede ham mange gange, fordi jeg havde svært ved at forstå min nye diagnose. Mange af mine tårer er grædt i hans venteværelse, men jeg kunne mærke, at han forstod og rummede det menneskelige aspekt også.” Anette understreger, at man som kronisk syg selv har et stort ansvar for at involvere sin praktiserende læge. ”Jeg har holdt min læge informeret og arbejdet aktivt på at gøre ham til en medspiller. Ved at være åben over for ham, er der skabt tillid begge veje. Man kan jo ikke forvente, at ens læge er tankelæser eller kan gætte sig til symptomer og sammenhænge. Et samarbejde går som bekendt begge veje.” ●

Viden om Bronchier ects asierne Sygdommen Bronchieectasia kan være genetisk betinget eller være udløst af svær lungeinfektion tidligt i livet. Sygdommen medfører en udvidelse af bronkierne, hvilket bevirker, at fimrehårene ikke kan feje urenheder væk fra lungerne typisk med talrige infektioner til følge. Sygdommen forværres gradvist men kan holdes nede af forebyggende behandling med inhaleret antibiotika. Anette Stokholm har opbygget et netværk for mennesker med sjældne lungesygdomme. Du kan læse mere på www.lunge.dk under OM OS/LOKALFORENINGER OG NETVÆRK.

LUNGENYT nr. 1 2011

DEN VARME STOL

Af Isa Lindbæk Foto Istock og Sara Lindbæk

Praktiserende læge Lill Moll

KOL-behandlingen er kommet langt I en ny artikelserie sætter en række personligheder inden for forskning, forebyggelse og sundhed sig i Den Varme Stol. Læn dig tilbage i den varme hjørnesofa og få en perspektivering af, hvordan andre arbejder for sundere lunger - livet igennem. Denne gang har vi talt med praktiserende læge og ildsjæl Lill Moll, som bl.a., gennem sit arbejde med udarbejdelsen af Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM) KOL-vejledning for almen praksis og forløbsbeskrivelsen for KOL-behandling i Region Hovedstaden, har været med til at sætte fokus på KOL. Det er ikke i praktiserende læge Lill Molls praksis i Søborg, du skal hoste, hvis du er bange for interesserede spørgsmål, om hvorfor du hoster. Lill Moll smiler selv af det, men som hun fortæller i sin undervisning om KOL for sundhedsfagligt ansatte, bør man altid være opmærksom på vedvarende hoste. -Jeg fortæller ofte historien om en patient, som kom til mig for at blive undersøgt for en øm skulder. Da jeg undersøgte hende, bemærkede jeg en lugt af tobak og en produktiv hoste. Patienten blev behandlet for sin skulderlidelse men også tilbudt en lungefunktionsundersøgelse, der afslørede, at hun havde KOL. Hun kom til KOL-årskontrol, fik undervisning om sygdommen og blev tilbudt støtte til rygestop. Da hun året efter kom til fornyet årskontrol, var det lykkedes hende at stoppe rygningen. Vi var begge glade for det resultat, den tidlige opsporing havde medført. Den oplevelse lærte mig altid at sætte spørgsmål ved hoste hos rygere, eller andre, der i deres historie har en risiko for udvikling af lungesygdom, uanset årsagen til patientens henvendelse.

Vi lavede en aftale Det var nu en helt anden KOL-patient, som for omkring ti år siden vækkede en særlig interesse for KOL hos Lill Moll. - Jeg havde en KOL-patient, som havde så lidt luft og livsglæde tilbage, at hun gav udtryk for, at 6

LUNGENYT nr. 1 2011

hun hellere ville dø. På et kursus havde jeg kort inden hørt, at KOL-rehabilitering kunne hjælpe KOL-patienter til bedre livskvalitet. Jeg lavede en aftale med min patient om, at hvis hun holdt op med at ryge, så ville jeg henvise hende til KOL-rehabilitering. Det viste sig imidlertid, at tilbuddet endnu ikke fandtes i vores område. Med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen kom Gladsaxe Kommune, hvor Lill Moll har haft sin praksis siden 1987, i 2004 i gang med et KOL-rehabiliteringsprojekt med engelsk forbillede. Fra 2006 har KOLrehabilitering været et fast tilbud til KOLpatienter i kommunen. - Min patient kom på rehabiliteringshold og holdt op med at ryge, og således blev aftalen holdt. Sammen med andre dedikerede kolleger arbejder Lill Moll for at udbrede viden om KOL. Hendes navn dukker ofte op, når KOL og almen praksis kommer på tale, og det er derfor, at direktør for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, har haft stor lyst til at høre nogle af Lill Molls synspunkter i forhold til lungesygdomme og almen praksis.

1. Hvilke kerneområder synes du, praktiserende læger skal fokusere på i relation til at få endnu sundere lunger i Danmark? - Almen praksis skal have fokus på de tre store folkesygdomme, som rammer luftvejene nemlig astma, KOL og cancer og på en

eventuel livsstil eller disposition, som kan føre til netop disse sygdomme. Ved at kende vores patienter og have et struktureret journalsystem kan vi gøre en indsats for tidlig opsporing. Ved korrekt diagnosticering og ved regelmæssig opfølgning af patienterne kan vi støtte patienterne i at bremse sygdommens udvikling og bryde den onde cirkel og derved sikre den bedst mulige livskvalitet.

2. Hvilke styrker, ser du, almen praksis har, og hvordan kommer lungepatienter til at mærke den nye overenskomst, som har et endnu større fokus på kroniske lidelser? - Almen praksis har en stor styrke gennem sit kendskab til patienten og ofte til familien og har muligheden for over tid at opbygge en relation, der bygger på empati og tillid. Teamet i praksis kan opdatere viden om patienten og kan med støtte i DSAMs KOL-vejledning, som er en evidensbaseret klinisk vejledning, sikre opfølgning på relevante indsatsområder. De deraf følgende regelmæssige kontroller kan være med til at bedre prognosen og livskvaliteten for KOLpatienterne. Jeg synes, den nye overenskomst forpligter almen praksis mere i forhold til opfølgning af kroniske patientforløb, og at vi går fra at arbejde reaktivt til at arbejde proaktivt. Sagt på en enklere måde kan vi med den nye overenskomst sandsyn- ➜

Lill Moll om kendskabet til KOL gennem årene Fra ukendt lidelse til global epidemi • i 1980erne en ukendt lidelse • i 1990erne en sygdom, der løb løbsk • i 2000 tallet en global epidemi, som på verdensplan er den 4. hyppigste dødsårsag!

LUNGENYT nr. 1 2011

DEN VARME STOL

ligvis gøre en endnu større indsats for at forbedre og redde liv.

database for patientdata fra almen praksis til brug for hele sundhedsvæsenet.

3. Hvor ser du de største udfordringer for almen praksis i relation til KOL, astma og lungecancer?

5. Hvordan kan Danmarks Lungeforening støtte praktiserende lægers arbejde på lungeområdet eller på anden vis styrke indsatsen?

- Det er en tidsmæssig udfordring for almen praksis at sikre og opdatere den faglige viden i det tværfaglige behandlerteam. Almen praksis skal både tage sig af patienter med akutte og kroniske tilstande, og det stiller store krav til en strukturering af arbejdsopgaverne. Endelig er det en udfordring for almen praksis at sikre den gode henvisning, der indebærer en aktuel anamnese, relevante sygdomsrelaterede oplysninger, samt oplysninger om komorbiditet, opdateret medicinstatus, behandlingsmål, sociale oplysninger af relevans etc. Den gode henvisning er de praktiserende lægers måde at sikre, at vores viden om patienten følger patienten og kommer patienten til gode.

4. Fra de praktiserende lægers synspunkt, hvordan fungerer samarbejdet med kommuner og regioner omkring lungepatienter, og hvordan kan samarbejdet forbedres? - Jeg oplever, at viljen til samarbejde er der, men vi har fortsat nogle praktiske problemer. Fra hospitalerne modtager vi udskrivningskort og andre svar elektronisk, men det er ikke altid, at vi modtager oplysninger om ambulante forløb. Mange steder i kommunerne er der fortsat ikke sikret en elektronisk velfungerende IT-kommunikation eksempelvis om afsluttede rehabiliteringsforløb. En oplagt forbedring i samarbejdet ville være intelligente henvisninger, der kan opfange den store baggrundsviden fra almen praksis. Den nye overenskomst med kravet til datafangst vil bl.a. betyde, at strukturerede data kan sendes til en fælles Pjournal, som skal være en fremtidig fælles 8

LUNGENYT nr. 1 2011

- Danmark Lungeforening kan støtte lungeområdet og de praktiserende læger ved at oplyse lungepatienter om behandlingsmuligheder, sociale netværk og rettigheder. Gennem Danmarks Lungeforening kan patienterne få ny viden eksempelvis om den relativt nye skala for åndenød, MRC, hvor niveau tre berettiger til rehabilitering. Jeg synes også, det er relevant, at Danmarks Lungeforening sætter fokus på, at patienterne selv har et medansvar for deres helbred og oplyser medlemmerne om, hvad de selv kan gøre for at få mere livskvalitet og modstandskraft. Patienterne må også selv sikre, at de kommer til regelmæssig kontrol og får den nødvendige undervisning om sygdommen. Almen praksis kan ikke gøre det hele – det er et samarbejde.

6. Hvad ville du gøre, hvis du fik en tryllestav i hånden og havde tre ønsker, du kunne opfylde? Jeg vil ønske, at der kommer gang i implementeringen af de evidensbaserede vejledninger om kroniske sygdomme, og jeg mener faktisk, at der er gode chancer for, at vores nye overenskomst vil støtte disse tiltag med kravet om diagnoseregistrering, datafangst, fælles medicinkort og P-journal. Det ville hjælpe mange KOL-patienter og andre patienter med kroniske sygdomme. Jeg vil også ønske, at der kommer fokus på, at KOL-patienter med svær sygdom i slutfasen kan være mere funktionshæmmede og have dårligere livskvalitet end cancerpatienter. Forløbet kan være langvarigt, og patienterne og deres pårørende har ofte mere behov for støtte og omsorg, end vi måske er opmærksomme på.

Endelig ville jeg ønske, at der ikke i pressen skabtes unødig angst blandt KOLpatienter for, at de ikke får den optimale behandling under indlæggelse. Det er fint, at man fokuserer på åbenhed og patienternes ret til oplysning, men det er at skræmme patienterne at tale om hemmelige koder. I befolkningen bruger vi allerede korte betegnelser. Vi kender 118 og ved, hvad 112 står for. Ingen vil vel kalde det en hemmelig kode at tale om AMA (akut modtageafsnit) eller ITA (Intensiv afsnit), men det letter sekretærernes arbejde. I drøftelserne om retten til oplysning synes jeg ikke, at debatten er fokuseret nok på, at mennesker, der er for syge til at kunne klare en respiratorbehandling med chancen for et værdigt liv bagefter, jo tilbydes NIV-behandling, som er mere skånsom og også meget effektiv. Nu har snakken mest drejet sig om KOL, som jeg har beskæftiget mig meget med i de senere år, men hvis jeg fik endnu et ønske, kunne jeg da også ønske, at vi får mere fokus på børn med astmasymptomer og får sikret dem optimal behandling. Jeg ved godt, at det er svært at diagnosticere et lille barn, men vi må være endnu mere opmærksomme på at spørge ind til risikofaktorer som rygning i hjemmet, disposition og symptomer som vedvarende natlig hoste, hvæsende vejrtrækning, trivsel, humør og nattesøvn.

7. Nu har du jo arbejdet med lungesagen i mange år, hvordan holder du gejsten? Det er fantastisk at arbejde med kronikere og ikke kun dem med lungesygdomme. Jeg får en helt særlig viden om den enkeltes risici og muligheder og via det strukturerede arbejde finder jeg ud af, hvad jeg kan gøre for dem. Sammen med klinikkens to engagerede sygeplejersker oplever jeg, at arbejdet er meningsfyldt. Når jeg eksempelvis

Fakta om Lill Moll • Praktiserende læge i Gladsaxe Kommune siden 1987 • Praksiskonsulent i Gladsaxe Kommune • Praksiskonsulent i Region Hovedstaden • Underviser i KOL på Fælles Skolebænk • B estyrelsesmedlem i Danmarks Lungeforenings lokalforening for Region Hovedstaden

8. Hvor langt er vi kommet i forhold til oplysning, forebyggelse og helbredelse af lungesygdomme i forhold til, da du startede på en skala fra 1 til 10?

Har din læge styr på din åndenød? Har din læge lavet en MRCvurdering af dig? Skalaen vurderer åndenød, og niveau 3 berettiger til rehabilitering. MRC-skala - Medical Research Council dyspnoea score 1) Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse 2) Åndenød ved hastværk og gang op ad bakke 3) Går langsommere end andre i samme alder p.g.a. åndenød, eller må stoppe for at få luft ved almindelig gang i fladt terræn 4) Stopper for at få luft efter ca. 100 m eller nogle få minutter ved gang i fladt terræn 5) Kan ikke forlade huset p.g.a. åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning

noterer de mål, som patienten gerne vil kunne opnå som at danse igen eller gå en tur i skoven igen, så kan jeg se og måle min indsats. Jeg rækker hånden ud, og mine patienter tager den. Jeg vil også gerne fremhæve samarbejdet med mine kollegaer både som praksiskonsulent i kommunen og i regionen og alle de andre steder, jeg har min gang. Deres engagement og vilje til at løfte kvaliteten i almen praksis og i samarbejdet er med til at gøre mit arbejde sjovt.

Vi er kommet lysår. Tilbage i 80erne, vidste vi knap nok, hvad KOL var. Nu kender vi sygdommen og ved, hvad vi skal gøre. Det, som stadig mangler, er, at vi skal have os organiseret bedre. Det kan være svært at klare arbejdet, hvis der ikke er flere hænder om at udføre opgaverne. Det er vigtigt at være et behandlerteam i praksis, men det kræver også plads, og det har vi ikke alle steder i praksis, og det er dyrt at udvide en klinik! Jeg oplever, at de unge læger, som kommer til at tage over efter mig og mine kolleger, er godt rustede. De har en god basisviden om KOL og andre lungesygdomme fra deres uddannelse, og de er interesserede. Jeg er slet ikke bekymret for, hvad der skal ske, når deres tid kommer. På det tidspunkt er vi jo også kommet endnu længere. ●

LUNGENYT nr. 1 2011

Danskernes rygevaner

Danskerne er godt i gang med at afvikle rygning. En tredjedel er nu eks-rygere, og på 10 år er der blevet næsten en halv million færre, der ryger

Udviklingen i rygevaner: 2000: 30 procent daglig-rygere – 3 procent lejlighedsvise rygere – i alt 33 procent 2005: 26 procent daglig-rygere – 2 procent lejlighedsvise rygere – i alt 28 procent 2010: 20 procent daglig-rygere – 4 procent lejlighedsvise rygere – i alt 24 procent

af Charlotte Larsen FOTO Istock og Sara Lindbæk

Fald i rygning fortsætter I løbet af 10 år er der sket en markant reduktion i danskernes rygning. I år 2000 var der 33 procent af de voksne danskere, der røg. I dag er det tal faldet til 24 procent, hvoraf de 20 procent ryger hver dag. Samtidig udgør den andel, der er holdt op med at ryge, nu 33 procent af voksenbefolkningen, hvilket er rekord. Det viser en ny omfattende undersøgelse om rygning, som Danmarks Lungeforening, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse står bag. Væk med berøringsangsten Undersøgelsen viser samtidigt, at 79 procent af eks-rygerne angiveligt ikke har benyttet særlige hjælpemidler som nikotinprodukter eller rygestopkurser, da de kvittede tobakken. Støtten fra ægtefæller, venner og kolleger (15 procent) derimod spiller en vigtig rolle i forbindelse med rygestop. Den praktiserende læge indtager en andenplads, dog er det blot 3 procent, der har angivet, at de har fået hjælp til rygestop af deres læge. Det er også kun hver fjerde af alle dem, der har været hos lægen inden for det seneste år, der af lægen er blevet spurgt til deres rygevaner. - Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste ikke bliver spurgt om rygevaner hos egen læge. Rygestop kan være en svær mundfuld, og derfor kan det være helt afgørende, at man har en åben dialog om det 10

LUNGENYT nr. 1 2011

med sine nærmeste og lægen. Hvad ville det mon betyde for antallet af succesfulde rygestop, hvis lægen sikrede en proaktiv dialog med patienten om rygevaner? Vi har alle en opgave i at være mindre berøringsangste og tale mere åbent om rygning - også med familie, venner og kolleger, mener Danmarks Lungeforenings direktør, Anne Brandt.

Voksne starter også med at ryge Undersøgelsen giver også en interessant information om rygestart. En fjerdedel af dem, der ryger, var over 18 år, da de begyndte at ryge regelmæssigt. Hidtil har der været en udbredt opfattelse af, at dét at begynde at ryge var et børne- og ungefænomen. Du kan læse mere om undersøgelsen på www.lunge.dk under RYGNING. ●

Danmarks Lungeforenings direktør, Anne Brandt.

Undersøgelsen: 5016 har medvirket i undersøgelsen, der er repræsentativ på køn, alder, uddannelsesniveau og region i aldersgruppen +15 år. Data er indsamlet via internet i perioden 2. december til 15. december 2010.

Den praktiserende læge har en meget vigtig rolle i at sikre, at endnu flere mennesker lever med sundere lunger – livet igennem. Charlotte Larsen fra Danmarks Lungeforening har sat tre praktiserende læger i stævne for at finde ud af, hvordan de oplever rygevanedialogen med deres patienter.

Anders Munck • Praktiserende læge i Brenderup, Fyn siden 1978 • L eder af Audit Projekt Odense (APO) (www.apo-danmark.dk) ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet i Odense siden 1991. Undersøgelsen viser, at en fjerdedel er blevet spurgt til deres rygevaner af deres læge inden for det seneste år. Hvad tænker du om det? - For det første, er det jo rigtigt positivt, at rygefrekvensen siden 2000 er faldet fra 33 procent til 24 procent. Det fortæller mig, at bl.a. lovgivningen har haft en effekt. At en fjerdedel er blevet spurgt om rygevaner af deres læge lyder fornuftigt, men det er klart, at vi altid kan gøre mere. Oplever du, at det kan være svært at tage dialogen med dine patienter? - Jeg har haft min praksis i 32 år, så jeg kender min patienter rigtigt godt. Det gør også, at jeg i mange tilfælde ved, hvem der ryger, og hvem der ikke ryger. Jeg oplever ikke, at det er specielt svært at tale med mine patienter om rygning, for jeg taler med mine patienter om mange forskellige og personlige ting.

Bo Christensen • Praktiserende læge i Låsby, Jylland siden 1992 • Professor ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for almen Medicin ved Århus Universitet Er det udfordrende at tage hul på rygevanedialogen med dine patienter? Jeg oplever ikke, at der er nogen barrierer, som forhindrer os i at spørge ind til vores patienters rygevaner. I de tilfælde hvor vi har med livstilsrelaterede sygdomme at gøre, så er der mange ting, man skal tage op i den enkelte konsultation. Men det er klart, at man ikke kan ignorere, at rygestop er én af de faktorer, som kan give den største helbredsmæssige gevinst. På et tidspunkt havde vi et tilbud hængende i vores venteværelse om måling af blodtryk, og vi fik en masse henvendelser. Vi gjorde det samme med lungefunktionstest, og der kom ikke en eneste. Det er tankevækkende! Og det fortæller mig, at vi har en opgave i at ”oplære” vores patienter i at holde øje med deres lunger.

Alice Walmar Praktiserende læge i Glumsø, Sjælland siden 2003 En fjerdedel er blevet spurgt af deres læge om rygevaner inden for det seneste år. Er det godt nok? - Jeg håber, vi gør det bedre end undersøgelsen viser. Jeg synes ikke, en fjerdedel er meget. Men det er klart, at det skal være relevant at tage dialogen med patienten. Hvis jeg eksempelvis har en patient med længerevarende hoste eller for højt blodtryk, så er det oplagt at spørge til rygning. Og når jeg tager dialogen med mine patienter, plejer jeg at have en humoristisk tilgang til det, for det handler meget om indgangsvinklen. Men jeg oplever også, at vores patienter gerne VIL spørges ind til. Sætter I det i en form for system? - I vores patienters elektroniske journaler, har vi muligheden for at registrere, om patienten ryger og i hvor stor udstrækning. Det giver os mulighed for at følge vores patienter tæt i deres rygeophørsforløb med støttende og vejledende samtaler.

LUNGENYT nr. 1 2011

brevkassen

Spørg os Er narkose farlig? Min mor skal opereres i underlivet og er meget bange for selve operationen, altså det at blive lagt i narkose, når hun har KOL. Hvordan er det med det? Er det farligt? Vh Datteren Kære Datter Både general anæstesi og et kirurgisk indgreb i maven er en belastning for lungerne. Så hvis man i forvejen har dårlige lunger, kan det post-operative forløb (perioden lige

Skriv til Spørg os Send spørgsmål til socialrådgiver Susanne Kitaj, lungesygeplejerske Marie Lavesen eller speciallæge i lungesygdomme Thomas Ringbæk på info@lunge.dk.

efter operationen) blive præget af lungeinfektion, behov for tilskud af ilt og evt. hjælp til at trække vejret. Lægerne vil inden indgrebet lave en vurdering af lungetilstanden, så de kan forberede sig på eventuelle post-operative problemer. Generelt er risikoen for problemer meget små, hvis lungefunktionen er over 50 % og der ikke er behov for tilskud af ilt forud for operationen. Mvh Thomas

VIDSTE DU, at alle spørgsmål og svar fra brevkassen kan ses på vores hjemmeside lunge.dk under GODE RÅD OG STØTTE / RÅDGIVNING.

Krav på gratis medicin? Min kone har KOL og har hørt, at hvis man har KOL har man krav på gratis medicin? Er det korrekt? Og hvordan er reglerne egentlig? Hilsen Tonny Kære Tonny Medicin er ikke gratis, der vil altid være en egenbetaling, men man kan få tilskud til sin egenbetaling til medicin. Tilskuddets størrelse er afhængigt af den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin i løbet af en periode på ét år. Jo større medicinforbrug, jo større tilskud. Tilskud gives helt uafhængigt af økonomi. Der ydes dog først tilskud, når du har købt tilskudsberettiget medicin for 850 kr. Personer med en kronisk sygdom, der kræver et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget medicin, kan få bevilget et særligt kronikertilskud. Dette gives, hvis personens egenbetaling til medicin efter tilskud årligt udgør 3.490 kr., hvilket forudsætter et medicindkøb på 16.131 kr. årligt. Venlig hilsen Susanne

VIDSTE DU, at Medicinpriser.dk har oplysninger om priser og tilskud på al slags medicin. Siden administreres og opdateres dagligt af Lægemiddelstyrelsen. 12

LUNGENYT nr. 1 2011

Jeg er dybt bekymret for fremtiden! Jeg har KOL med en lungefunktion på 49 % og er holdt op med at ryge. Jeg arbejder fuldtid og spiller golf, hvor jeg selvfølgelig bliver forpustet, hvis der er en stejl bakke eller modvind. Jeg klarer mig godt, men er dybt bekymret for fremtiden. Jeg tror, at jeg først har erkendt, at jeg er kronisk syg for kort tid siden. Jeg har siden da været meget inde på hjemmesiderne om KOL. Når jeg læser, synes jeg der er meget forskellige oplysninger om, hvor hurtigt det går ned af bakke. Hvad skal jeg forvente ud fra min sygehistorie? Hvor hurtigt falder ens lungefunktion fx? Venlig hilsen Kirsten Kære Kirsten Det er en proces at erkende, at man har fået en kronisk sygdom, som man skal leve med resten af livet. Nogle gange er det sikkert lettere end andre. Du spørger, hvad du kan forvente af din sygehistorie. Det kan være meget svært at sige, hvordan KOL udvikler sig hos dig. Der er dog nogle tiltag, du selv kan gøre som kan bidrage til, at man får et bedre liv med sin sygdom. Du har allerede gjort det allervigtigste nemlig at stoppe med at ryge. Rygeophør er helt essentielt, da rygning bidrager til et accelereret fald i lungefunktionen. Dette hurtigere fald er bremset, men det tabte kan ikke genvindes, og lungefunktionen vil fortsætte med at falde svarende til alderen. Faldet i lungefunktionen kan dog kompenseres lidt ved at være i god fysisk form og have en god kondition. Det er derfor essentielt, at du fra nu af får indlagt træning (både kondition og styrketræning) som en fast del af din hverdag. Det er ikke farligt at blive forpustet - du skal helst blive godt forpustet - men det kan selvfølgelig godt føles ubehageligt. Det er rigtigt godt med golf men også noget, der kan få din puls op og styrke

musklerne. Nogle kommuner tilbyder KOL-rehabilitering som er trænings- og undervisningstilbud, hvor man kan lære at træne på den rigtige måde. Det kan være en god idé at overveje senere. Lige nu vil jeg næsten vurdere du er for god, men det kan du altid tale med din læge om. Det er også vigtigt at holde vægten i normalområdet (må godt veje lidt mere end mennesker uden KOL), og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man vaccineres mod influenza. I det omfang du kan undgå infektioner er dette også en god idé. Da gentagne infektioner kan bidrage til fald i lungefunktionen. Sørg for god håndhygiejne både hos dig selv og din familie. Jo mere man ved om sin sygdom, jo bedre kan man ofte leve med den. Det er også vigtigt at gå til kontrol hos din læge ca. en gang om året, så udviklingen af sygdommen kan følges. Venlig hilsen Marie

Forværrer fars samlermani mors helbred? Kære Marie Min mor er netop nu indlagt med KOL og meget svær astma. Hun har været ved at dø 3 gange grundet meget svære anfald, men er nu stabiliseret og kommer snart hjem. Min bekymring er at mine forældres hjem er meget støvet, da min far samler en masse ting, og det er svært at komme til at gøre rent. Jeg mener, at alle støvsamlerne skal ud inden min mor kommer hjem, men min far har meget svært ved at skille sig af med ting. Jeg mener, at min fars samlermani er blevet et psykisk problem, idet han f.eks. vil gemme bøger fra sin studietid, rejsebrochurer fra 90'erne, orkideer, Macdonalds figurer, gamle sommerhusremedier og meget andet. Han er langsomt, men sikkert

ved at fylde huset op værelse for værelse, og jeg ved, at min mor er meget bekymret over støvsamlerne. Her kommer så mit spørgsmål: Overreagerer jeg? Kan min mor leve fint og uden problemer med KOL og astma i et fyldt og støvet hus? Eller skal der gøres noget? Mvh Pernille Kære Pernille Jeg har svært ved at vurdere, hvilken betydning det præcis har for din mor og hendes anfald. Det er uden tvivl ikke hensigtsmæssigt, at de rum din mor opholder sig i, er fyldt helt op, da støv i forhold til KOL kan irritere luftvejene. I forhold til astmaen kan det være endnu mere problematisk, hvis din mor er allergisk over for husstøvmider, hvor støvet sandsynligvis kan være med til at forværre hendes anfald af åndenød. Jeg vil foreslå, at I indgår et kompromis med din far om, at han kan "fylde" nogle værelser op, mens de rum din mor fortrinsvis opholder sig i bliver holdt tilgængelige for rengøring. Det vil sige nips og genstande er i skuffer, skabe eller bag glasdøre, sådan at overfladerne og gulvet bliver rengøringsvenligt. Det er også vigtigt at lufte hyppigt ud - to-tre gange dagligt med gennemtræk fem til ti minutter. Det kan nedsætte luftfugtigheden. Ligeledes er det vigtigt at lufte ud eller bruge ventilation efter bad, madlavning og lign. Dette er nok det bedste svar. Håber det kan løse jeres problemstillinger. Venlig hilsen Marie

LUNGENYT nr. 1 2011

Ny bog om KOL

kort nyt

Snak om KOL

Vidste du, at Danmarks Lungeforening har et chatforum, der hedder www.snakomkol.dk. Her kan du chatte med andre mennesker, der lever med KOL tæt inde på livet, stille spørgsmål til Brevkassen, dele din tanker med andre i samme situation som dig selv og meget mere. Det er nemt at oprette sig som bruger, og du kan deltage hjemme fra din egen stue på det tidspunkt af døgnet, der passer dig. Snak om KOL er et sikkert og brugervenligt netværk. Som bruger er du anonym, og du kan altid få hjælp til at bruge netværket fra andre brugere eller sidens administrator. Gå ind på www.snakomkol.dk – rigtig god fornøjelse.

Der er netop udkommet en ny bog om KOL, der hedder KOL-sygdom, behandling og organisation. Bogen giver en omfattende gennemgang af alle aspekter omkring KOL-patienter, fra tidlig opsporing og diagnose til forebyggelse, behandling og sundhedsvæsenets organisation. Vinklen er tværfaglig, og alle kapitler er skrevet af specialister på deres felt. Bogen er en grundbog og et opslagsværk for den, der vil tilegne sig viden om KOL-patienter eller den, der er specialist på sit felt, men har brug for at opdatere sin viden om selve sygdommen eller om arbejdet med KOL-patienter. Vi bringer en anmeldelse af bogen i en senere udgave af Lungenyt.

Lungerne har smagsløg Amerikanske forskere har fundet frem til, at mennesket har smagsløg i luftvejene. De nyopdagede smagsløg sidder uden på musklerne, og nu skulle man tro, at de virkede som dem på tungen: ved at registrere farlige bitterstoffer i luften, så musklerne, for at beskytte os, trak sig sammen og mindskede vores kontakt med det bitre. Men forskerne har fundet ud af, at det forholder sig præcis modsat. Set i lyset af, at halvdelen af patienter i verden med KOL og astma ikke opnår tilstrækkelig lindring med traditionel behandling, er amerikanernes fund meget interessant. Kilde: Deepak SS Deshpande et al., Nature Medicine Online Publication, oktober 2010.

LUNGENYT nr. 1 2011

Dit Digitale Stopprogram er et gratis rygestop- og nikotinstopprogram på nettet. Du tilmelder dig på hjemmesiden www.ddsp.dk, og til at starte med får du stillet en række spørgsmål om dine rygevaner og din motivation. På baggrund af svarene bliver alt i programmet derefter skræddersyet til dine ønsker og behov. Programmet kan sende øvelser, her-og-nu-hjælp, opmuntrende og støttende sms’er og mails, og man kan se videoer, som følger andre, der har været i samme situation og klaret det. Bloggen bliver flittigt brugt af brugere, som støtter, hjælper og opmuntrer hinanden. Skynd dig ind på www.ddsp.dk. Ddsp.dk er udviklet af Apotekerforeningen, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

Danmark skaber vaccine mod dvaleliggende tuberkulose En tredjedel eller mere af jordens befolkning bærer rundt på tuberkulose, der bare ikke er brudt ud endnu. Forskere på Statens Seruminstitut har foretaget musseforsøg, der står til at kunne redde millioner af mennesker verden over. Forsøgene har resulteret i, at en helt nyudviklet form for vaccine har set dagens lys. En vaccine, der skal hjælpe folk, der bærer rundt på en slags ”dvaleliggende” tuberkulose. Omtrent en tredjedel af verdens befolkning er nemlig smittet med tuberkulose, dog uden at være syge eller smitsomme – endnu. Kilde: Marianne Fejstrup, Berlingske Tidende (24.1.2011), s. 6.

Foto: Vaccine, Istock

Foto: Smagsløg, Istock

Nyhed: Gratis rygestop på nettet

Som en del af forebyggelsesarbejdet blev flere skilte hængt op for at nedsætte smitterisikoen.

Af Charlotte Larsen

Lungesagens historiske vingesus I 2011 fejrer Danmarks Lungeforening sit 110 års jubilæum. Vi dykker ned i historien og ser tilbage på vores mangeårige indsats for lungesagen. Samtidig vil vi også kigge fremad - mod et samfund med sundere lunger - livet igennem. Der var engang... Tilbage i 1901 blev Danmarks Lungeforening stiftet under sit daværende navn ”Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse”. Det var der hårdt brug for, for ved århundredeskiftet var der 6.000 nye tuberkulosetilfælde om året, og en tredjedel af dem med dødeligt udfald. Det var et meget alvorligt samfundsproblem, og den sociale slagside ved sygdommen var ikke til at overse. Det var fortrinsvist de fattige, der blev ramt af sygdommen, fordi levevilkårene var trængte og hygiejnen var dårlig. Danmarks Lungeforening bekæmpede sygdommen på flere forskellige niveauer. Lige fra tidlig opsporing, hvor røntgenbiler kørte landet tyndt for at tage røntgenbilleder af borgerne, til den mere forebyggende

indsats ved hjælp af påbudsskilte med teksten ”Spyt ikke på fortovet”, der havde til formål at mindske smittefaren. Derudover støttede foreningen forskning, ligesom det er tilfældet i dag. Og foreningen administrerede boligforeninger rundt om i landet, så man sikrede gode boligforhold til de sygdomsramte. Derudover ejede og drev man flere kystsanatorier rundt om i landet, som tilbød pleje og behandling. Sanatorierne blev senere solgt fra, da behovet ikke længere var til stede, men Kystsanatoriet ved Hjerting i Sønderjylland forblev som det eneste på foreningens hænder. I dag fungerer sanatoriet som en døgninstitution, hvor børn mellem 3 og 15 år kan nyde et ophold i naturskønne omgivelser.

Selvom vi lever i en anden tid

Kystsanatoriet ved Hjerting blev opført i 1912. Den dag i dag fungerer sanatoriet stadig og tilbyder børn mellem 3-15 år et tiltrængt pusterum fra hverdagen.

I løbet af de 110 år er der sket en gevaldig udvikling både teknologisk og samfundsmæssigt, og det er en meget anderledes tid, vi lever i, end da foreningen oprindeligt blev stiftet i 1901. Men lungesagens berettigelse er stadig i høj grad til stede. Der er ca. 430.000 danskere, der lider af den alvorlige lungesygdom Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), og mere end halvdelen uden at vide de har sygdommen. Derfor er der stadig brug for en stor opmærksomhed blandt politikere og i samfundet generelt for lungesygdomme.

Lungerne får, til trods for at det er et livsvigtigt organ, slet ikke den opmærksomhed i samfundet og i medierne, som de burde. Danmarks Lungeforenings arbejde for lungesagen er derfor fortsat meget vigtigt. Det handler om tidlig opsporing og klare retningslinjer for udredning og behandling af lungesygdomme i såvel almen praksis som hospitalsvæsenet. Det handler om bedre muligheder for rehabilitering af de mennesker, der lever med lungesygdomme tæt inde på livet. Og det handler om mere forskning og forbedrede behandlingsmuligheder. Ligesom i 1901 er viden, opmærksomhed og forståelse vigtige ingredienser, der gør os i stand til at handle. ● Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger – livet igennem.

På initiativ af korpslæge i Søestaten (den danske flåde)

Danmarks Lungeforening deltog i arbejdet med tidlig diagnostik med røntgenbusser, som kørte til skoler og arbejdspladser og foretog undersøgelser på stedet.

Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen stifter i samarbejde med grosserer Emil Vett "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" den 16. januar 1901. I 1998 skiftede foreningen navn til Danmarks Lungeforening. Læs mere på www.lunge.dk om foreningens historie.

LUNGENYT nr. 1 2011

Nyt fra sekretariatet

Foto: Istock

Danmarks Lungeforening i pressen Mellem jul og nytår blev resultaterne fra anden del af rygevaneundersøgelsen offentliggjort. En undersøgelse, som Danmarks Lungeforening, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen står bag. Pressedækningen har været omfattende både i lokale, regionale og landsdækkende medier, hvor bl.a. direktør Anne Brandt udtalte sig til Jyllands-Posten. Danmarks Lungeforening reagerede desuden på TV2-indslaget bragt søndag d. 16. januar omkring ”hemmelige koder” på Herlev Hospital. Foreningen rettede henvendelse til Hospitalsdirektionen på Herlev Hospital, Region Hovedstaden samt sundhedsminister Bertel Haarder for at få en redegørelse. Derudover udtalte formand Johannes Flensted-Jensen sig i BT og efterlyste klar kommunikation mellem læge og patient i forhold til beslutning om genoplivning. Vi har flere spændende presseaktiviteter i støbeskeen, og vi sørger hele tiden for at understøtte og cementere vores nye vision om ”Sundere lunger – livet igennem” ved at målrette og styrke vores kommunikation omkring den vigtige lungesag.

Vil du i pressen? Vi får jævnligt henvendelser fra journalister, som gerne vil interviewe lungepatienter, der har lyst til at fortælle om livet med en lungesygdom. De personlige historier er rigtigt gode til at sætte fokus på lungesagen, fordi de appellerer til både befolkningen, men også til politikere og andre vigtige beslutningstager. Hvis du har lyst til at dele din historie, må du meget gerne sende en mail til enten Charlotte Larsen på cl@lunge.dk eller Birgitte Skøtt Lenstrup på bsl@lunge.dk

Ny PR- og kom- Tillykke til vinderen munikationschef af julekrydsordet D. 7. januar 2011 startede Birgitte Skøtt Lenstrup som PR- og kommunikationchef i Danmarks Lungeforening. Birgitte har siden 2003 arbejdet med PR og kommunikation og har fingeren på pulsen med, hvad der foregår inden for medier på print og online. Birgitte skal bl.a. være med til at positionere Danmarks Lungeforening i den offentlige debat og udvikle strategiske samarbejder, så vi kan forankre visionen om ”Sundere lunger – livet igennem”.

Grete Waagenes fra København blev vinderen af julekrydsordet fra sidste Lungenyt. Stort tillykke til Grete, som modtager en æske med forskellige godter til den søde tand.

Foto: Sara Lindbæk

Nye oplag af populære pjecer KOL-bogen og Kost til lungepatienter er kommet i et nyt oplag, så det er nu igen muligt gratis at få til sendt dem via vores hjemmeside. Alle der har bestilt de to pjecer siden de kom i restordre får tilsendt det bestilte. Du kan bestille pjecerne på vores hjemmeside lunge.dk under GODE RÅD OG STØTTE. 16

LUNGENYT nr. 1 2011

Aktiv i bestyrelsen? Har du lyst til at gøre en aktiv indsats for lungesagen? Der er valg til bestyrelsen i år, og du kan stille op. Kontakt Matilde Rømer på tlf. 3876 0031, hvis du vil høre mere om, hvordan du kommer med, og hvad arbejdet går ud på. Der er deadline for kandidater den 15. april. Datoen for Danmarks Lungeforenings næste årsmøde ligger nu fast den 26. maj 2011. Vi håber, at mange vil komme og være med til at gøre dagen til en succes.

Nyt fra lungepatient.dk

To foreninger - ét mål Danmarks Lungeforening og LungePatient.dk samarbejder strategisk for at styrke fokus på lungesagen. Fordi to foreninger kan udrette mere sammen end hver for sig. Det betyder helt konkret, at alle medlemmer kan deltage i arrangementer, kurser og andre aktiviteter i begge foreninger.

Ferietur Vil du med LungePatient.dk på ferietur i uge 21 fra den 23. maj til den 28. maj 2011? Så er der igen mulighed for at komme på ferietur med LungePatient.dk. Vi vil i år atter benytte ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base for ferien, og vi vil tage på ture ud i landet.

Foreløbigt program: Ankomst: mandag den 23. maj inden frokost. I løbet af ugen vil der være følgende ture:

1. Tur til Tyskland Vi kører fra Glamsbjerg til Schloss Glücksburg i Glücksburg.Glücksborg slot er et af de mest betydningsfulde slotsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget i 1582 – 1587. På slottet kan man se den store samling af nederlandske gobeliner og flamske lædertapeter. Talrige portrætter fra det 16. århundrede frem til i dag, viser den spændende familiehistorie af Oldenborgerne og Glücksborgerne, og samtidig viser den overlapningen mellem den tyske og den danske historie. Efter frokost vil der blive lejlighed til at købe lidt ind i Tyskland, så husk passet. Senere hen på eftermiddagen nyder vi kaffen i grøftekanten på vejen hjem.

2. Tur til Kerteminde og Østfyn Vi kører til Kerteminde og til Ladbyskibets Museum. Her kan man se højen ved Vikingemuseet Ladby. Man kan opleve den unikke vikingeskibsgrav, som man ofte kalder Ladbyskibet. I udstillingsbygningen kan man se det prægtige gods fra skibsgraven, ligesom man også kan se andre af egnens spændende oldtidsfund. I kælderen kan man se rekonstruktionen af det gravlagte vikingeskib. Frokosten spiser vi i Kerteminde. Bagefter vil vi se Fyns Hoved med Hindsholm. Hindsholm er en halvø, der udgør den nordøstligste Fyn. Her kan vi nyde kaffen og den hjemmebagte kage. Til sidst går turen hjemad.

3. Tur til Naturama Svendborg Udstillingen er delt op i 3 niveauer – vand, land og luft. De 3 etager er vidt forskellige, men hænger alligevel sammen. Først ”svømmer” vi rundt mellem hvaler, så klapper vi bjørnen, og til sidst stirrer vi havørnen dybt i øjnene. Udstillingerne sætter fokus på Nordeuropas vilde dyreliv med udgangspunkt i de fugle og pattedyr, der er tilknyttet lavlandet. Efter udstillingen spiser vi frokost og kører derefter hjem til Glamsbjerg.

Afrejse: Lørdag den 28. maj efter frokost. Prisen er inklusiv alle måltider, bus og entrébilletter. Prisen pr. person er 2.995 kr. Der tages forbehold for mindre ændringer i dette oplæg. I næste nummer af BM-Bladet vil vi bringe det endelige program. Du kan få yderligere oplysninger om turen ved at ringe til landsforeningens kontor eller se på hjemmesiden www.LungePatient.dk

Du kan tilmelde dig på www.lungepatient.dk i højre kolonne under BESTIL FERIE. Og du kan læse mere under FERIETUR 2011.

LUNGENYT nr. 1 2011

Nyt fra lokalforeningerne

nordsjællands vejrstation

Kom til KOL-foredrag

Sted: Lindegården, Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby Tid: Torsdag d. 3. marts, kl. 18.30 Kom og hør Torgny Wilck, overlæge fra Lungemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital fortælle om: Region Hovedstadens forløbsprogram, som i øjeblikket sker i flere

Lokalforening for Vestkysten

Merete Nilausen, tlf. 22 33 37 65, amnilausen@mail.dk eller Søs Hussmann, tlf. 27 64 00 15, soeshussmann@gmail.com. Vil du læse mere om Bente Klemmensen, kan du se her: www.klemmensen.dk Venlig hilsen Anne Merete Nilausen, lokalformand

dicinsk Afsnit, Hillerød Hospital og Danmarks Lungeforening. Forårets program: tirsdag den 1. marts, lungebetændelse, hvad er det egentlig? v. klinisk sygeplejespecialist Maria Omel Jellington, Lungemedicinsk Afsnit, Hillerød Hospital. Tirsdag den 5. april, sociallovgivningen v. socialrådgiver Susanne Kitaj. Tirsdag den 3. maj, livet som pårørende til et menneske med KOL v. psykologistuderende Anders Flem-

ming Larsen. Tirsdag den 7. juni, sommerhygge v. sygeplejerske Charlotte og Marie, Lungemedicinsk Afsnit, Hillerød Hospital. Vel mødt. Yderligere information kan fås på telefon 48 29 39 33 eller mail marie@hih.regionh.dk Venlig hilsen Charlotte Elving og Marie Lavesen, rehabiliteringssygeplejersker, Lungemedicinsk Afsnit, Hillerød Hospital

Nyt fra Region Hovedstaden januar 2011

Netværksgruppe Østerbro Sted: Forebyggelsescenter Østerbro, Vordingborggade 22, 3.sal. 2100 Kbh. Ø (indgang 18

Deltagerne vil få et konkret udbytte med hjem i form af vejledning og øvelser. Ved ca. 18.00-tiden serveres en lettere anretning. Entre: 50 kr. som dækker mad og oplægsholder. Husk at komme i løstsiddende tøj. Tilmelding til Lokalforeningen Vestkysten senest d. 25. marts 2011 hos formand Anne

Ny sæson i KOL-caféen

Sted: Mødesalen i Konferencecentret, Indgang 50B, Hillerød Hospital TID: Første tirsdag i hver måned (til og med juni), kl. 15.30-17.00 KOL-caféen er et tilbud til mennesker med KOL og deres pårørende. Vi ønsker med denne café at give mulighed for at udveksle erfaringer om håndtering af sygdom, høre faglige oplæg og danne netværk. KOLcaféen er et samarbejde mellem Lungeme-

Hovedstaden

gen ved stoleøvelserne. Under mødet vil der være et let traktement. Foredraget er for patienter og pårørende, og der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs og efterfølgende. Tilmelding til arrangementet på 2063 8649.

Afspænding, åndedræt og god vejtrækning

STED: Tinghøj Forsamlingshus, Stilbjergvej 57, 6800 Varde TID: Torsdag den 31. marts, kl. 17.00 Afspændingspædagog Bente Klemmensen, Varde, vil via foredrag og aktive øvelser give deltagerne viden om afspænding, åndedrættet og betydningen af god vejrtrækning.

Hovedstaden

kommuner, årsager til KOL, behandling i stabil fase med både nye og ældre præparater samt rehabilitering. Efter foredraget vil formanden fra Nordsjællands Vejrstation Anette Garsdal fortælle om Danmarks Lungeforenings nye træningsfolder til KOL-patienter. Det bliver muligt at deltage i trænin-

LUNGENYT nr. 1 2011

gennem gården og med elevator til 3. sal.) Tid: Sidste tirsdag i måneden mellem kl. 13.00-15.00

Henvend dig til Forebyggelsescentret for at få yderligere oplysninger på tlf. 35 30 30 55.

Nyt fra lokalforeningerne

Hovedstaden

Netværksgruppe Hvidovre

Sted: Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 278 E. 2650 Tid: Kl. 11.00-13.00 Næste møde bliver onsdag den 23. februar 2011. kl. 11.00-13.00 med temaet ”Angst og præstation, når man er KOL-patient”. Møderne afholdes mellem kl. 11.00-13.00 og tilmelding nødvendig. Kontakt Sundhedscentret på tlf. nr. 36 39 37 37.

Fyn

Træning og behandling i hjemmet

Sted: Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup, Store Auditorium, TID: Mandag den 18. april 2011, kl. 16.00-18.00 Program:Velkomst og nyt fra Danmarks Lungeforening, v. lokalformand Nina Berrig, hjemmetræningens muligheder, v. forsknings-og udviklingsterapeut Hans Jørgen Bendixen, hjemme-NIV, v. dr.med. Jon Torgny Wilcke, nyt om medicin, v. ledende overlæge dr.med. Philip Tønnesen, spørgsmål og debat. Alle interesserede er meget velkomne – fri adgang. Venlig hilsen Nina Berrig Lokalformand for Region Hovedstaden, Nina.berrig@regionh.dk

Kom og hør om en vellykket transplantation

Sted: OUH, Kløvervænget 6, indgang 93, lokale 1-2. TID: Onsdag den 27. april 2011, kl. 16.00 – 18.00 Lars Troelsen har gennemgået en lungetransplantation og er kommet godt ud på den anden side. Kom og hør Lars fortælle

Århus

Hovedstaden

om sin rejse fra meget syg til frisk og flyvende. Lars har valgt at bruge nogle af sine generhvervede kræfter som medlem af lokalbestyrelsen, så vi byder samtidig Lars velkommen i lokalforeningens bestyrelse. Venlig hilsen Peter W. Kristensen, Lokalformand

Inhalationsmedicin – tager du det korrekt?

Sted: Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, 8000 Århus C TID: Torsdag den 28. april 2011, kl. 19.00 – 21.00 Kom og mød Elisabeth Bendstrup, overlæge, ph.d., Lungemedicinsk Afdeling, som bl.a. tager sig af lungefibrose- og transplantationspatienter på Århus Universitetshospital. Elisabeth vil fortælle os om inhalationsmedicin og give en demonstration i, hvordan man tager den korrekt. Herudover kan du møde Danmarks Lungeforenings formand, Johannes Flensted-Jensen, som kommer og fortæller om foreningens nye strategi og alle de mange

nye skridt, som Danmarks Lungeforening tager i disse dage. Vil du være med på rejsen og se lungesagen i et bredere perspektiv, så mød op til en hyggelig aften med lokalforeningen. Samtidig holder vi generalforsamling, hvor jeg som lokalformand vil give en lille fortælling om det lokale arbejde og aktiviteter fra det forgangne år. Der er begrænset antal pladser - så tilmelding er nødvendig på mail til: margrethe@bogner.dk Venlig hilsen Margrethe Bogner Lokalformand

LTX – Danmark

Kom til forårsmøde

Sted: Valby Et netværk af: Tid: Onsdag den 27. april, kl. 12.00 Lungetransplanterede Ventelistepatienterholder forårsmøde. Emnet er LTX-ØST Pårørende endnu ikke fastlagt, men du kan holde dig opdateret og læse mere på www.ltx.dk En netværksgruppe under Danmarks Lungeforening

Sønderjylland

Café Solskin

Sted: Sundhedscentret, Grundtvigs Allé 150, 6400 Sønderborg (Indgang fra skolegården) Café Solskin byder på en masse nye arrangementer i 2011. Den 24. februar fortæller idrætskonsulent Janne Bonde om vigtigheden af motion i forbindelse med sygdom. Den 10. marts fortæller sygeplejerske Marie Jacobsen om, hvordan Mindfullness bruges i hverdagen og under sygdom. D. 24. marts fortæller psykolog Randi Frøsig Gamm om ”Livstruende sygdom – hvordan reagerer patient og pårørende på det?”. Se resten af programmet på www.lunge.dk under LOKALFORENINGER OG NETVÆRK/ Sønderjylland. LUNGENYT nr. 1 2011

Nyt fra lokalforeningerne

Sønderjylland

Livet som iltbruger

Mandag den 29.11.10 var en dag med snevejr og kulde. Men på trods af det, var der et fremmøde på 30 til medlemsmødet om Livet som iltbruger. Første oplægsholder var overlæge Michael Hansen fra Sønderborg Sygehus, der gav et oplæg om indikationerne for iltbehandling, virkning og bivirkninger af behandlingen. Der blev også informeret om vigtigheden af brugen af ilt ved bilkørsel. Specielle problemstillinger vedrørende flyrejser blev også omtalt. Det var et spørgsmål, som optog mange, kunne man høre ud fra de mange spørgsmål, der kom om dette emne.

LUNGENYT nr. 1 2011

Anden foredragsholder var direktør Jes Munch fra iltleverandør Vital Air, vedrørende demonstration og brug af de forskellige udstyr. Der var en meget fin og informativ gennemgang af de forskellige udstyr, hvor der også blev talt om fordele og ulemper ved de forskellige udstyr. Informationen skal være med til, at brugerne kan forstå, hvorfor der er forskel på, hvilket udstyr der kan bruges. Tredje foredragsholder var iltsygeplejerske May-Britt Farag, der fortalte om, hvad patienterne siger / oplever ved, at de er blevet iltbrugere. Der blev talt om, hvad det er,

at brugerne kan benytte iltsygeplejerskerne til, der blev fortalt om, hvad det er, der bliver informeret / undervist om. Mange lungepatienter lider af åndenød, og der er rigtig mange, der tror, at deres åndenød vil forsvinde, hvis de får iltbehandling, men det er ikke tilfældet, for man kan ikke fjerne åndenøden ved iltbehandling. Under hele mødet kom der spørgsmål til foredragsholderne. Med venlig hilsen Anne Marie Thisgaard, sygeplejerske Lokalforeningen Sønderjylland

Nyt fra alfa-1 danmark

Kontaktpersoner for Alfa-1 Danmark

Lyst til bestyrelsesarbejde i Alfa-1 DK?

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at Alfa-1 Danmark har en række kontaktpersoner rundt om i landet – og de vil gerne bruges! Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål og søger råd, eller hvis du har brug for at tale med nogen, der forstår dig.

Region Hovedstaden:

Kunne du som Alfa-1 patient eller pårørende tænke dig at gå ind i bestyrelsesarbejdet i Alfa-1 Danmark? Så er her en opfordring til at stille op til valg på næste generalforsamling torsdag den 26. maj 2011! To medlemmer af bestyrelsen har måttet trække sig på grund af sygdom i denne valgperiode, så der er brug for nye, friske kræfter! Kom og vær med til at forme foreningens fremtid. Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere hos formand Dorte Djurhuus på tlf. 40 44 81 31 Venlig hilsen Alfa-1 Danmarks bestyrelse

Åse Seidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 17 15 27 Susanne Lundberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 66 80 26

Region Sjælland: Ole Wayland Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 78 95 26

Region Syddanmark: Jørgen Bjørnstad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 95 00 97

Region Midtjylland: Afventer ny kontaktperson

Forældre til børn under 14 år: Region Hovedstaden: Anne Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 75 07 08

Region Syddanmark: Pia Kristoffersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 16 88 44

Stemningsbilleder fra Legoland Da der i et tidligere Lungenyt blev bragt en beretning om det succesfulde Alfa-1 Legoland-arrangement, var der desværre ikke plads til billederne. Nu er pladsen der – så her er nogle skønne billeder fra et par dejlige sensommerdage i 2010.

LUNGENYT nr. 1 2011

Nyt fra FSLA

FSLA

Kom til landskursus

Sted: Torvehallerne i Vejle Tid: Torsdag den 24. marts – lørdag den 26. marts Vi har som vanligt sammensat et program med emner indenfor forskellige aspekter af det lungemedicinske allergologiske speciale. Som ”hot topic” har vi valgt at sætte fokus på begrebet social ulighed, da det har stor betydning for udvikling og prognose for mennesker i risiko for eller som lever med en eller flere kroniske sygdomme, - eksempelvis KOL. Det er vores håb, at rigtigt mange gamle og nye medlemmer på trods af travlhed og presset økonomi vil have lyst til og få mulig-

hed for at deltage i Landskurset i Vejle, - meget gerne også med et kort indlæg under ”Landet Rundt” og/eller en poster om et spændende projekt. Bestyrelsen vil gerne minde om, at alle medlemmer af FSLA har mulighed for at indstille en sygeplejerske, som har ydet en særlig, banebrydende indsats indenfor det lungemedicinske eller allergologiske speciale, til FSLA’s hæderspris. Se nærmere information om formål, kriterier og deadline på FSLA´s Hjemmeside. Der skal være valg til bestyrelsen i FSLA i forbindelse med generalforsamlingen, som finder sted den 25. marts 2011 i forbindelse

med landskurset. Tove Duus og Anne Dichmann Sorknæs forlader bestyrelsen. Hvis man ønsker at stille op til bestyrelsen, så er det er vigtigt, at der 6 uger før afholdelse af generalforsamling indsendes en skriftlig opstilling med 2 stillere. Opstillingen skal sendes til FSLA´s formand Birthe Hellquist Dahl. Programmet ses nedenunder og yderligere oplysninger om tilmelding findes på hjemmesiden, www.dsr.dk under menupunktet Faglige Selskaber.

FSLA

Torsdag den 24. marts 2011 11.00 - 11.45

Ankomst og registrering

11.45 - 13.15

Frokost og udstilling

13.15 - 13.30

Velkomst ved formand FSLA Birthe Hellquist Dahl

13.30 - 15.00

Personorienteret professionalitet Afventer foredragsholder

15.00 - 15.45

Kaffe og udstilling

15.45 - 17.15

Parallelsession I

Parallelsession II

15.45 - 16.30

Lokal-steroiders effekt på korttidsvæksten ved læge, ph.d Josefine Gradmann

Hvilke faktorer i patient-sygeplejerskesamspillet har betydning for at KOL-patienter med akut excerbation kan udholde non invasiv ventilationsbehandling ved sygeplejerske, cand. pæd. pæd, ph.d- studerende Dorthe Sørensen

16.30 - 17.15

Bodyboxundersøgelse hos småbørn ved læge og ph.d Porntiva Poorisrisak

Forebyggende antibiotisk behandling til patienter med KOLved overlæge, ph.d Lone Hagens Mygind

18.00 - 20.00

Middag

20.00 - 22.00

Posterpræsentation og landet rundt. Kaffe

LUNGENYT nr. 1 2011

Fredag den 25. marts 2011 09.00 - 09.45

”Løbershock” ved læge, ph.d, MSc Esben Eller

09.4 5- 10-15

Nye behandlingsprincipper til patienter med astma og allergi Ved professor Ronald Dahl

10.15 - 11.00

Kaffe og udstilling

11.00 - 12.30

Parallelsession I

11.00 - 11.45

Transition – mere end bare en over- Pulmonal hypertension ved overlæge gang ved projektansat sygeplejerske Elisabeth Bendstrup Pernille Hertz

11.45 - 12.30

Allergen-specifik immunterapi ved overlæge Hans Jørgen Malling

12.30 - 14.00

Frokost og udstilling

14.00 - 16.00

Udvikling og udfordringer for netværk i Fagligt selskab af Lunge- og Allergisygeplejersker ved partner i Connector Astrid Perregård

16.00 - 16.45

Kaffe og udstilling

16.45 - 18.15

Generalforsamling Generalforsamlingen indledes med et oplæg om lungesagen ved dirketør i Danmarks Lungeforening Anne Brandt

19.00

Velkomstdrink med efterfølgende middag

Parallelsession II

Palliation og pleje til patienter med lungesygdom i terminalstadiet ved hospicesygeplejerske Lillian Simmelsgaard

Lørdag den 26. marts 2011 9.00 - 9.15

Oplæg ved hædersprismodtager

9.15 - 10.00

Duft og kemikalie overfølsomhed ved sygeplejerske, forskningsleder og ph.d Signe Skovbjerg

10.00 - 10.45

Alfa 1 antitrypsinmangel ved overlæge, dr. med. Niels Seersholm

10.45 - 11.00

Kaffe

11.00 - 11.45

Er der social ulighed i Danmark? Afventer foredragsholder

11.45 - 12.30

Og hvis der er, hvordan ser uligheden så ud og hvad betyder det for patienter med lungesygdomme? Afventer foredragsholder

12.15 - 12.30

Afslutning og sandwich

Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Danmarks Lungeforenings bestyrelse pr. 1.5. 2010 Udpeget af Danske Regioner: Fhv. næstformand i Regionsrådet Johannes Flensted-Jensen (formand for bestyrelsen) Regionsrådsmedlem Ole Søbæk Regionsrådsmedlem Maja Højgaard Nielsen Udpeget af KL (Kommunernes Landsforening): Kommunalbestyrelsesmedlem Herdis Hanghøi kommunalbestyrelsesmedlem Rikke Macholm Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab: Overlæge dr.med. Niels Seersholm (lægelig viceformand) Overlæge Ejvind Frausing Hansen Overlæge, ph.d. Ingrid Titlestad Overlæge, dr.med. Ole Hilberg

bliv medlem

Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker: Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer: Nina Berrig (viceformand) Ole Wayland Hansen Mette Thyssen Direktør: Anne Brandt Forskningsudvalget: Overlæge, dr.med. Niels Seersholm (formand) Overlæge Ejvind Frausing Hansen Overlæge, ph.d. Ingrid Titlestad Overlæge, dr.med. Ole Hilberg Almenmediciner Torben Sørensen

Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger - livet igennem. Vær med til at støtte lungesagen aktivt og gør en forskel. Bliv medlem eller giv et bidrag. Gå ind på www.lunge.dk eller ring på 3874 5544.

Danmarks Lungeforening er sekretariat for: Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) Formand: Adm. overlæge, dr. med. Ronald Dahl www.lungemedicin.dk Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA) Formand: Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl www.dsr.dk -> klik på "Faglige Selskaber" i øverste menulinje. Alfa-1 Danmark Formand: Dorte Djurhuus www.alfa-1.dk - Tlf. 4044 8131

Lungenyt nummer 1 - 2011 Oplag: 12.500 Ansv. redaktør: Anne Brandt Redaktion: Charlotte Larsen og Isa Lindbæk Idéer og forslag til næste Lungenyt sendes til info@lunge.dk. Deadline for indlæg til næste Lungenyt er den 7. marts 2011.

LUNGENYT nr. 1 2011

magasinpost-MMP

STØT LUNGESAGEN Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger – livet igennem. Vær med til at støtte lungesagen aktivt. Bliv medlem af Danmarks Lungeforening eller giv et bidrag.

send ind nu og bliv medlem. Portoen er betalt:



Medlemsskab 150 medlem kr. pr. år af Danmarks Jeg vil gerne være Lungeforening for 150 kr. pr. kalenderår. Familiemedlemskab 200 kr. pr. år  Jeg vil gerne have et familiemedlemskab til mig og min Jeg støtter sagen familiegerne for 200 kr. pr.med: kalenderår. Jeg 500 kr. donere 250 kr. 100 kr. 50 kr.  vil gerne et fast beløb til Danmarks (skriv beløb Lungeforening Andet: __________ pr. måned eller pr. år): _______ kr. pr måned, eller _______ kr. pr. år Navn: _______________________________________ Adresse: _____________________________________

K: 5000 S: 100

Postnummer / By: ______________________________ Tlf.: ________________________________________ Evt. email: ___________________________________

Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø

Meld dig in via blanketten nedenfor, på www.lunge.dk under BLIV MEDLEM – STØT OS eller ring på tlf. 3874 5544.

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

Danmarks Lungeforening + + + 11761 + + + 0893 Sjælland USF B

Al henvendelse til: Danmarks Lungeforening, <Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø, Tel. +45 3874 5544, Fax +45 3874 0313, info@lunge.dk, www.lunge.dk

Du kan gøre en forskel