Discount med holdning er overskriften på vores arbejde med samfundsansvar, som er gennemgribende i hele REMA 1000. Grundlæggende betyder Discount med holdning, at vores varer sælges til lav pris, men med klare holdninger og krav til varernes kvalitet og indvirkninger på dyr, mennesker og miljø.
De 1200 økologiske køer på Gram Slot spiser ikke længere soja som en del af deres foder. Den tropiske plante er skiftet ud med bl.a. kløvergræs, som kan gro lokalt.
Vi vil fremme folkesundheden via produkter og sundhedspartnerskaber. Vi har en bred vifte af partnerskaber hvor sundhed, sport og fællesskab er i centrum.
Vi vil gerne inspirere vores kunder til at have flere kødfrie dage. Derfor udvider vi løbende vores sortiment inden for vegetariske og veganske alternativer.
I REMA 1000 prioriterer vi danske varer og dyrevelfærd højt. Vi har flere end 100 produkter i fast sortiment med det statslige dyrevelfærdsmærke.
I REMA 1000 har vi kæmpet mod madspild i 15 år. Vi udvikler løsninger, der skal mindske spildet hos vores kunder, og vi arbejder målrettet på at reducere madspild i vores leverandørkæder og butikker.
Velsmagende planteproteiner s.28
Nyt fælles udspil: Det skal være let at stoppe med at ryge
s.30
36 Astma og de kvindelige hormoner
38 Lungelægens bord: Lysten driver motionen
40 Lokale lunger: Aktivitetskalender
42 Lokalafdelinger og netværk
↓
Jeg vil arbejde for at få det positive fokus, og bygge videre på de gode tanker, der allerede er i foreningen.
s.08
16 Tema: Tryghed er nøglen til et godt liv med KOL
20 Tema: KOL-patienter får hjælp døgnet rundt
24 Krop, træning & psyke: Bliv ven med proteinerne
28 Opskrifter: Velsmagende planteproteiner
30 Nyt fælles udspil: Det skal være let at stoppe med
Bliv ven med proteinerne s.24
Man fyldes af glæde og optimisme, når man er blandt børn. Det oplevede vi i sommer hvor Lakserytteren, som er populær på sociale medier og bestyrelsesmedlem i Børnelungefonden, holdt tegneworkshop på Nysted Skole. Det var Agnete fra 4.B, som havde vundet workshoppen i forbindelse med forårets Team Rynkeby Skoleløb, og undervejs i workshoppen blev der både tegnet og pustet griselunger op for børnene, som selv havde samlet imponerende 82.479,50 kr. ind ved skoleløbet.
Som ny direktør i Lungeforeningen er jeg dybt imponeret over det helt uvurderlige arbejde, som Team Rynkebys entusiastiske ryttere gør for lungesagen. Team Rynkeby Skoleløbet og den 1.200 km lange tur til Paris, som hver sommer spreder gult tryllestøv overalt, er en enorm indsats, som jeg er meget taknemmelig for. Via samarbejdet kan vi både støtte livsvigtig forskning i børnelunger og andre aktiviteter, som hjælper børn med lungesygdomme og deres familier. Her i magasinet kan du læse om et af forskningsprojekterne, hvor forskere undersøger, om ultralyd kan være vejen til bedre behandling af lungesygdomme hos nyfødte.
Som ny direktør i Lungeforeningen er jeg dybt imponeret over det helt uvurderlige arbejde, som Team Rynkebys entusiastiske ryttere gør for lungesagen.
Jeg glæder mig også over, at vi her i efteråret – med midler fra Team Rynkeby – har mulighed for at intensivere indsatsen for børn og unge med lungesygdomme, for eksempel ved at planlægger familiecamps og ved at gøre det muligt for børnene og de unge at få et legat til en elcykel eller undervisning på blæseinstrumenter.
I Lungeforeningen kæmper vi også for at højne behandlingsindsatsen og livskvaliteten for borgere med KOL. I dette
Børnelungefonden støtter udgivelsen af Lungenyt.
Ansvarshavende redaktør: Ann Leistiko
Lungeforeningen
Børnelungefonden
Danmarks Lungeforenings Fond
Strandboulevarden 49, 8.1, 2100 København Ø
Lungeforeningens sekretariat
Telefontid alle hverdage kl. 10-14 på tlf. 60 37 73 13
Mail: info@lunge.dk
Spørgsmål vedr. medlemskab: medlem@lunge.dk
Faglig rådgivning:
Du kan ringe til Lungeforeningens rådgivning på tlf. 52 14 41 86 tirsdag, onsdag og fredag fra 10:00-11:00 eller kontakte vores frivillige rådgivere direkte (s. 5) www.lunge.dk/www.børnelungefonden.dk
Redaktør: Lotte Bentzen
Korrektur: Helle Rieck
Ideer og forslag til redaktionen kan sendes til info@lunge.dk.
Design og produktion: Mediegruppen as, www.mediegruppen.net
Tryk: Aller Tryk
Annoncering: Media-Partners, Hanne Kjærgaard, hanne@media-partners.dk, tlf. 29 67 14 36
Forsidefoto: Morten Holtum
Direktør Ann Leistiko Lungeforeningen
nummer peger vi på to initiativer, som man kunne ønske sig udrullet i hele landet. Et udekørende lungeteam i Aarhus støtter døgnet rundt svært syge KOL-patienter, mens sygeplejersker i Region Sjælland har tæt, virtuel kontakt med KOL-syge. Begge projekter giver stor tryghed, og Lungeforeningen støtter forskning, der forhåbentlig viser, at det resulterer i færre indlæggelser.
Henover sommeren har jeg kunnet følge, hvordan kurven over medlemmer i Lungeforeningen stiger. I disse tider er det ikke nemt for en forening som vores at få flere medlemmer. Men vi bliver faktisk flere, hvilket skyldes indsatser på flere fronter. Herfra skal der ikke mindst lyde en varm tak til de mange frivillige, som har fået stablet nye lungenetværk og lungekor på benene, og på den måde både støtter lungesyge lokalt og skaffer nye medlemmer.
Henover efteråret glæder jeg mig til at møde alle jer, der arbejder for lungesagen. I kan til gengæld allerede nu møde mig på side 8 her i Lungenyt. Rigtig god fornøjelse med magasinet, og husk, at kommentarer og ideer altid er velkomne i magasinets mailboks på info@lunge.dk
Oplag: 22.500 eksemplarer
Næste Lungenyt udkommer i november 2023
Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise materiale, der strider imod magasinets linje.
I Lungeforeningen arbejder alle medarbejdere for den brede lungesag, der omfatter indsatser for Lungeforeningen, Danmarks Lungeforenings Fond og Børnelungefonden.
Lungeforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold, og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Lungenyt udtrykker ikke Lungeforeningens holdning eller anbefalinger. Med forbehold for fejl og ændringer.
Tryksag 5041-0806
Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.
Læge og ph.d.-studerende Rikke Mulvad
Mange spørgsmål melder sig, når små børn bliver diagnosticeret med en lungesygdom, blandt andet fordi helt små børn endnu ikke har et sprog.
Læge og ph.d.-studerende ved Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet Rikke Mulvad står til rådighed for en snak om diagnose, behandling og den vigtige samtale om livet med et lungesygt barn. Hun ved af erfaring, at der ikke altid er tid til en samtale på landets hospitaler, men som rådgiver i Lungeforeningen har hun tid og mulighed for at lytte og hjælpe.
Rikke har igennem flere år arbejdet som børnelæge. Børns umiddelbarhed og glæde er en vigtig motivation og inspiration i hendes hverdag. Som klinisk forskningsassistent og ph.d.-studerende ved Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet forsker hun i lungefunktionsmåling hos småbørn med cystisk fibrose.
I 2022 modtog Rikke midler fra Børnelungefonden til sin vigtige forskning i skånsom scanning af småbørn.
KONTAKT
Du kan ringe til Rikke Mulvad
hver tirsdag
kl. 20.30-22.00
ALBERTE LUND
LÆGE
Tlf. 28 99 01 21 Mandag Kl. 15.00-16.00
PIA
KJERRUMGAARD
SYGEPLEJERSKE
Tlf. 30 13 09 44
Onsdag
Kl. 18.30-20.30
LAURA GYLLING SKOV
PSYKOLOG
Tlf. 30 13 72 07
Du modtager en sms, hvor I aftaler samtaletidspunkt.
DORTE CHABERT PATIENTRÅDGIVER
Tlf. 53 19 08 05
Tirsdag Kl. 11:00-12:00
SUSANNE KITAJ SOCIALRÅDGIVER OG FAMILIETERAPEUT
Tlf. 52 14 41 86
Onsdag Kl. 13.00-14.00
AGNETE HAARDER FYSIOTERAPEUT RYGESTOPRÅDGIVER (VOKSNE)
Tlf. 30 13 59 68
Tirsdag
Kl. 14.00-15.00
LUE DRASBÆK PHILLIPSEN FYSIOTERAPEUT (BØRN OG UNGE)
Tlf. 30 13 62 07
Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.
CHARLOTTE ELVING
SYGEPLEJERSKE
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
TORBEN
SIGSGAARD
PROFESSOR, MILJØ
OG INDEKLIMA
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
RIKKE
MULVAD SANDVIK
LÆGE
Tlf. 30 13 07 38
Tirsdag Kl. 20.30-22.00
VIVI
SCHLÜNSSEN
PROFESSOR, PH.D.
ARBEJDSMILJØ
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
PÅRØRENDELINJE
TLF: 53 19 08 84
TIRSDAGE KL. 16-18
FREDAGE KL. 11-13
Spørgsmålene i BREVKASSEN kommer både fra lungepatienter, pårørende og dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.
Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.
Jeg har hørt om lungeurt på et Facebook-forum for lungesygdomme, men jeg er usikker på, om det virkelig virker. Kan lungeurt hjælpe med at forbedre min lungesygdom, eller er det bare en gimmick?
Svar fra Mads Skøtt, reservelæge i lungemedicin: Der er meget begrænset viden omkring virkningen af lungeurt, og der forekommer ingen videnskabelig dokumentation for, at der skulle være en effekt.
Hvis du har prøvet lungeurt og haft en god effekt, så er det fint. Jeg vil dog anbefale, du søger egen læge og får en snak om din behandling.
Jeg har fast hjemmeilt, og jeg oplever tørre og irriterede slimhinder med tilhørende næseblod. Jeg har hørt om en mulig behandling, der hedder High Flow. Jeg ved ikke meget om det, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der kan få det, og hvordan det fungerer? Hvor skal jeg henvende mig for at få det?
Svar fra Line Hust Storgaard, projektsygeplejerske og MSc i Klinisk Videnskab og Teknologi:
Tørre og irriterede slimhinder er en meget kendt bivirkning ved hjemmeilt, da det ilt, der leveres, er meget tørt. High Flow er et apparat, som kan give dig et højt flow af luft (10-60 L/min), samtidig med, at det opvarmer og fugter luften til 34 eller 37 grader. Det unikke ved apparatet er, at det kan blande ilt fra dit iltapparat med almindelig atmosfærisk luft. Derved kan der gives et højere flow uden fare for, at du ophober mere affaldsstof i blodet (kuldioxid). Behandlingen gives på et specielt næsekateter, og kan også anvendes uden tilkobling af hjemmeilt.
Det høje flow kan medvirke til at forbedre iltningen af dit blod, forebygge ophobning af kuldioxid samt lette dit vejrtrækningsarbejde, så du har mere overskud til andre opgaver i hverdagen.
Den fugtige luft kan mindske forekomsten af sejt slim i luftvejene, og gøre det lettere at hoste op. Desuden kan den medvirke til at mindske antallet af forværringer af din lungesygdom.
Behandlingen gives til lungepatienter, som har svært ved at opretholde en acceptabel iltmætning (saturation), patienter, som døjer med tørhed og sejt sekret i luftvejene, og patienter, som har flere forværringer af deres lungesygdom årligt. Så ud fra din beskrivelse kunne du med stor sandsynlighed være kandidat til at afprøve behandlingen. Behandlingen skal ordineres af en læge på den lungemedicinske afdeling, hvor du er tilknyttet og går til kontrol. Du kan eventuelt kontakte dem for at høre om muligheden for at afprøve det ved din næste ambulante kontrol.
Held og lykke med det, og jeg håber du kommer af med dine luftvejsgener.
Jeg er bekymret for mit barns stigende brug af nikotinprodukter, men jeg er også bekymret for, at det kan føre til tobaksforbrug og potentielle sundhedsrisici senere i livet. Er det sandt, at brugen af nikotinprodukter typisk fører til tobaksforbrug, og hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at undgå dette?
Svar fra Mads Lind, seniorkonsulent i Hjerteforeningen:
Der er desværre et stigende brug af nye nikotinprodukter som nikotinposer og engangs e-cigaretter blandt børn og unge. Hvis der er tale om et dagligt forbrug, er der med stor sandsynlighed tale om en fysisk afhængighed, som gør det svært at stoppe. Dels på grundt af fysisk og mentalt ubehag, når nikotinniveauet i blodet falder. Dels fordi det kan være udfordrende ikke at tage nikotin, hvis de venner, man har, bruger nikotin, og man derfor føler sig udenfor fællesskabet, hvis man stopper med brug af produkterne.
Da det er nikotin, man bliver afhængig af, vil der selvfølgelig være en risiko for, at dit barn kan skifte mellem produkter. Der er ikke endnu nogen viden om, hvor mange unge, der skifter fra nikotinprodukter til cigaretter i Danmark, men det behøver ikke
være en konsekvens. Dette vil formentligt være helt afhængigt af de sociale miljøer, som dit barn er en del af.
Alt andet lige er cigaretter jo det mest usunde produkt. Din barns alder fremgår ikke af spørgsmålet, men det vigtigste, du kan gøre, er på én gang at være tydelig med din bekymring overfor dit barn, men samtidigt også nysgerrig på, hvorfor dit barn bruger nikotin, og forstående overfor udfordringen med afhængighed og den klemme, man evt. kan være i i forhold til vennerne. Hvis der er tale om afhængighed og dit barn ønsker at komme ud af denne, så kan I ringe til Stoplinien og få tips til, hvordan man stopper. Hvis dit barn har et stort nikotinforbrug hver dag, så kan nikotinsubstitutionsprodukter, som fx plaster, være en hjælp. Der er mindre risiko ved disse medicinsk godkendte produkter og meget lavere nikotinkoncentratikoner, end ved nikotinposer og e-cigaretter. Så selv om de ikke er godkendte til brug blandt børn og unge, så er de at foretrække frem for et fortsat forbrug. Nogle kommuner har tilbud til børn og unge, så I kan også undersøge, om der er hjælp at hente i jeres kommune.
→ Stoplinjen har tlf. 80 31 31 31.
Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 52 14 41 86. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning
Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 5 og på lunge.dk/rådgivning
Vi skal gøre det legitimt at være åben om lungesygdom
Lungesygdom er en samfundssag, som fortjener meget mere opmærksomhed. Det mener Lungeforeningens direktør, Ann Leistiko, som startede i jobbet 1. juni. Hun vil blandt andet arbejde for flere medlemmer, bedre livskvalitet for både patienter og pårørende til lungesyge, og så vil hun gøre foreningen endnu mere synlig for politikerne på Christiansborg.
Hvis Ann Leistiko med et enkelt ord skal karakterisere sig selv, kræver det ikke meget overvejelse. ”Ordentlighed,” kommer det promte fra Lungeforeningens nye administrerende direktør.
Jeg er vokset op med, at du skal opføre dig ordentligt. Det gælder i alle livets forhold. Skal jeg nævne en enkelt rollemodel, så vil det være den tidligere amerikanske udenrigsminister og FN-ambassadør, Madelaine Albright, som var både ordentlig og meget sig selv. Hun var ikke bange for at sige, hvad der var behov for. Og så gjorde hun virkelig en forskel, siger Ann Leistiko.
Hun tror, at ønsket om at gøre en forskel for dem, der ikke selv kan, hænger sammen med hendes retfærdighedssans:
– Alle mennesker har noget at byde på, men nogle gange skal der lidt hjælp til.
Hos SOS Børnebyerne har jeg for eksempel oplevet, hvordan mikrolån til kvinder i tredje verdens lande betyder, at de kan starte deres egen virksomhed, hvor de tjener penge og dermed får mulighed for at sende børnene i skole – og de børn får overskud til at hjælpe andre. Denne her lille forskel, som starter et sted og breder sig som ringe i vandet, vil jeg gerne bidrage til at sætte i gang i lungesagen, alene af den grund, at det giver mig en personlig tilfredsstillelse. Hvis jeg kan være med til at få det til at ske, føler jeg, at mit arbejde virkelig giver mening, siger Ann Leistiko.
Vi skal skabe bedre livskvalitet for medlemmerne
At arbejdet skal give mening er også drivkraften bag arbejdet med at løfte lungesagen til et nyt niveau. Og ambitionerne er store.
– Vi har en vigtig sag, som handler om at skabe bedre livskvalitet for borgere med lungesygdomme. Vi har at gøre med en folkesygdom, som er enormt livsbegrænsende, og som mange lever med. Se dig omkring i familien, blandt kolleger og i omgangskredsen. Jeg har selv oplevet flere, som fik kroniske lungesygdomme, og har set, hvad manglende behandling og fejldiagnostisering har haft af betydning for at leve et godt liv. Måske tør du ikke fortælle om din lidelse af frygt for, at folk fordømmer dig eller tror, den smitter. Det kan også være, at du ikke kan gå en tur til havet og op over klitten, fordi du simpelthen ikke har kræfterne, eller måske blot gå ned ad trappen og over til købmanden for at handle. Jeg tror, at de fleste kender nogen, der har en lungesygdom, og også ved, hvor store begrænsninger, den sætter. Det vil jeg gerne være med til at ændre på, siger hun, og understreger, at vi især skal den ’pegen fingre ad’ - eller stigmatisering - til livs, som nogle lungepatienter kan opleve:
– Vi skal gøre det legitimt at være åben om lungesygdom, fortælle om symptomerne, og turde opsøge lægen for at tage en åben snak. Ved at italesætte noget, som alle kender til, så skaber vi transparens, åbenhed og viden om, at alle er i risiko for at få lungesygdomme, men at en tidlig indsats betyder, at man formentlig vil kunne få en bedre livskvalitet og flere gode leveår.
Af samme grund ligger det Ann Leistiko meget på sinde, at et medlemskab i foreningen fremadrettet bliver ensbetydende med øget livskvalitet, mere viden, og et givende fællesskab.
– Vi skal fortælle historien om, hvordan det kan lade sig gøre at leve med lungesygdomme samtidig med, at man har en høj livskvalitet. Jeg vil arbejde for at få det positive fokus, og bygge videre på de gode tanker, der allerede er i foreningen. Her tænker jeg blandt andet på vores digitale forum med oplæg om for eksempel træning, hvor der bliver skabt virtuel kontakt
OM ANNTiltrådte 1. juni 2023 stillingen som direktør i Lungeforeningen.
Karrieren tog afsæt i en helt anden branche, nemlig i den finansielle sektor. Her var hun blandt andet afdelingsdirektør i Nykredit igennem fem år.
Da hun rundede 40 år, besluttede hun sig for at bruge sine erfaringer fra finansverdenen i en branche, hvor hun kunne gøre en forskel for de mennesker, der ikke kan gøre det selv. Det første job i en NGO var stillingen som marketingchef i Scleroseforeningen.
Senere fik hun ansvaret for fundraising i SOS Børnebyerne, og i dag er hun foruden jobbet som administrerende direktør i Lungeforeningen også formand for indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO.
Privat bor Ann Leistiko i Holte med sin mand og to børn, der går i gymnasiet. Hun dyrker sin interesse for kunst på museerne i området, vinterbader, og rejser gerne med familien til Grækenland og Italien, når ferien skal holdes i udlandet.
Jeg vil arbejde for at få det positive fokus, og bygge videre på de gode tanker, der allerede er i foreningen.
mellem medlemmer i hele landet. Så sidder du i Aalborg og har et begrænset socialt netværk, måske fordi du ikke er så mobil, kan du udvide det ved at få en ven på Fyn eller Bornholm, som du kan dele dine tanker og dit liv med, siger Ann Leistiko, der også gerne ser gruppen af lungesagens frivillige vokse.
– Den gruppe er jo en livsnerve for os, og er helt afgørende for, at lungesagen lever i alle dele af landet. Lige nu har vi 300 ildsjæle fordelt på godt 100 lokale afdelinger, men jeg tænker, at der er store muligheder for at den gruppe kan vokse. Der er nemlig så mange fine initiativer og en stolthed lokalt, som mange flere bør få glæde af, og som viser, hvor vital en forening, vi har, siger Ann Leistiko, der selv er selv vokset op med, at frivilligt arbejde bare er noget, man deltager i, og som ved, hvor stor en glæde det er at gå ind i det sammen med andre.
Indflydelse på Christiansborg
Når der er flere engagerede i Lungesagen vil medlemsskaren også vokse, og på den måde vil foreningen få den større stemme, der skal til, for at kunne favne bredere – herunder give flere midler til forskning, der kan være med til at forbedre vilkårene for lungepatienter, fastslår Ann Leistiko. Fremadrettet vil flere engagerede også betyde, at der vil åbnes mulighed for et tættere samarbejde med politikerne på Christiansborg.
– Den politiske bevågenhed er endnu en grund til, at det er en vigtig opgave at få foreningen til at vokse. Og der er et kæmpe potentiale, fordi foreningen ikke kun skal være for lungesyge. Pårørende skal også kunne se en værdi i at være en del af noget større, der giver bedre mulighed for at få et godt liv med sygdommen inde på livet. Jo flere vi er, des større vægt får vi i samfundet generelt og på Christiansborg. Lungeforeningen er i dialog med politikere og afholdt tidligere på året en konference om KOL-planen Vi kan hvis vi vil – 16 brikker til en national KOL-plan. Jeg vil gerne fortsætte i det spor og prioritere
Den politiske bevågenhed er endnu en grund til, at det er en vigtig opgave at få foreningen til at vokse.
det i højere grad, fordi dialogen med politikerne på sundhedsområdet er så vigtigt for både at holde dem fast på deres intentioner, og for at klæde dem på til at træffe de rigtige beslutninger, siger hun.
Hvor Lungeforeningen er om ti år, giver Ann Leistiko gerne et bud på. Højt på ønskelisten er, at medlemmerne får masser
af inspiration til det gode liv på trods af en kronisk sygdom, mulighed for at få den nyeste viden om sygdommen, et udvidet socialt netværk, og stoltheden over at være med til at drive forskning i lungesygdomme i Danmark.
– Det er det, som jeg vil gøre mig umage for, kommer til at ske. Det er et stort ansvar at arbejde for indsamlede midler. Når mennesker giver penge til lungesagen, på trods af at mange ikke har de store beløb til at få hverdagen til at fungere, skal pengene forvaltes meget omhyggeligt, og på en måde, så at de giver positiv og ægte værdi for flest mulige.
Apotekets BREATHOX® saltinhalator indeholder mikroskopiske saltpartikler, der let suges ned i både øvre og nedre luftveje.
Inhalation af saltpartikler fremmer rensningen af luftvejene og afhjælper irritation og ophobning af slim.
VEJL. PRIS
Kan anvendes sammen med lægeordineret medicin. Hør nærmere på apoteket.
Lakserytteren kiggede først på sommeren forbi Nysted Skole på Lolland. Agnete fra 4.B havde nemlig vundet en tegnekonkurrence med Lakserytteren, da skolen deltog i Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb tilbage i marts, hvor skolen samlede penge ind til lungesyge børn. Præmien var en tegneworkshop for Agnete og ca. 100 andre børn med Lakserytteren, der har tusindvis af følgere på sociale medier, og som desuden er bestyrelsesmedlem i Børnelungefonden. Udover tegning blev der på dagen også kigget nærmere på griselunger og talt om, hvor vigtigt det er, at man passer på sine lunger. Nysted Skole er den skole, som havde samlet flest penge ind regionen.
Skolen havde løbet hele
82.479,50 kr. ind. Pengene går bl.a. til forskning og arrangementer for børn med lungesygdom.
Lakserytteren – alias Rasmus Kolbe – satte gang i de unge med papir og tuscher, da han holdt workshop på Nysted Skole. Lakserytteren er ekstrem populær og måtte give autografer, da han besøgte Nysted Skole. På det sociale medie TikTok er han en af de få danskere, der har rundet en million følgere.
Agnete fra 4. B vandt Lakserytterens tegnekonkurrence i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb. Her er hun flankeret af Team Rynkeby-ryttere fra Storstrøm, der sammen med resten af Team Rynkebys ryttere cykler for børn med kritisk sygdom. De midler, der indsamles til Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb gør det muligt for Børnelungefonden at støtte ambitiøse forskningsprojekter, som kan bidrage til ny viden, bedre behandling, og gøre livet lettere for børn og unge med lungesygdomme.
Jonathan Emil Andreasen, projektleder i Lungeforeningen, havde taget griselunger med til Nysted Skole. Med dem kunne han vise, hvordan lungerne fungerer, og snakke med eleverne om fx astma og nedsat lungefunktion. Det overordnede budskab var selvfølgelig, at vi alle skal passe godt på vores lunger.
Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb 2024 foregår 3. maj 2024.
Læs om løbet og send din tilmelding på team-rynkeby.dk/skoleloebet
TEMA: MERE TRYGHED TIL PATIENTER MED KOL
Folk ved ikke hvad de går glip af, hvis de ikke tager imod tilbuddet. Det giver en sikkerhed uden lige.
REGION SJÆLLANDS TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF TILBUDDET OM
PRECAREKOL I APRIL 2023
I Region Sjælland skal tæt kontakt og virtuelle møder med sygeplejersker være med til at sikre, at patienter med KOL kan føle sig trygge. Målet er, at regionens godt 30.000 KOL-patienter undgår unødvendige akutte indlæggelser.
”MinSP-app er fantastisk, jeg bruger den hver dag. Jeg kan lide, at jeg kan se, hvad de skriver om mig. Det hjælper mig med ikke at være alt for bekymret. Har altid fået svar på mine spørgsmål. Fantastisk tilbud, som jeg anbefaler til alt og alle.”
Sådan lyder det fra en af Region Sjællands 30.000 KOL-patienter i en tilfredshedsundersøgelse fra april 2023. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire adspurgte brugere af regionens PreCareKOL-tilbud i høj eller meget høj grad er blevet mere trygge ved deres sygdom. I alt 97 procent er tilfredse med deres brug af tilbuddet.
I Region Sjælland skal en tæt kontakt og virtuelle møder med sygeplejersker være med til at sikre, at patienter med KOL kan føle sig trygge. Projektet bliver lige nu – med støtte fra Lungeforeningen – kortlagt af forsker, der blandt andet undersøger, om tilbuddet giver færre akutindlæggelser.
I den anden ende af landet er der etableret et udekørende lungeteam, der døgnet rundt understøtter svært syge borgere med KOL. Et koncept, der er lige til at kopiere, mener en af de sygeplejersker, der har været med fra starten.
I praksis kan alle KOL-patienter blive en del af PreCareKOL i eHospitalet. Dem, der ønsker at deltage, bruger appen "MinSP" på deres smarttelefon eller sundhedsplatformen via computer. Efter aftale indrapporterer patienterne seks faste oplysninger. I den anden ende står en gruppe sygeplejersker klar til at analysere tal og fakta. Efter behov kan de tage kontakt til patienten for at vende dagens målinger, tilbyde en virtuel konsultation, eller sørge for, at patienten tilses af en læge.
– Som en fast rutine sender patienten sine tal på iltmætning, puls og temperatur samt information, om der er mere åndenød, opspyt eller hoste end vanligt. For mange bliver det et dagligt gøremål på linje med morgengymnastikken. Det giver dem en tryghed at vide, at der i den anden ende er en sygeplejerske, der holder øje med, om noget er skævt. Hvis der er behov for at vende en bekymring, kan patienten ringe til sygeplejersken og få en konsultation – ligesom sygeplejersken kan tage kontakt, hvis der for eksempel er sket en udvikling over tid, som der bør følges op på, fortæller Mai-Britt HägiPedersen, der er projektleder i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og forsker på Professionshøjskolen Absalon, hvor hun for øjeblikket indsamler og analyserer data fra projektet for at undersøge, om det har den ønskede effekt.
Sygdommen træder i baggrunden
Først og fremmest handler det om at skabe mere tryghed for patienter med KOL.
Tilbuddet skal meget gerne give mulighed for, at sygdommen træder i baggrunden, sådan at der bliver mulighed for at leve et så normalt liv som muligt i hjemmet. For patienten giver det naturligt nok størst værdi, hvis man kan leve sit liv, som man plejer, og tage til sit barnebarns fødselsdag i stedet for at blive hjemme, fordi man er bekymret for, om det nu kan lade sig gøre, uden at man får åndenød og dermed angst.
• Uddannet sygeplejerske i 2004.
• Ph.d. om emnet telemedicin i forbindelse med patienters mulighed for at blive i eget hjem.
• Ansat i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, hvor hun arbejder med digitale løsninger og telemedicin.
• Forsker desuden på Professionshøjskolen Absalon.
– Tilbuddet skal meget gerne give mulighed for, at sygdommen træder i baggrunden, sådan at der bliver mulighed for at leve et så normalt liv som muligt i hjemmet. For patienten giver det naturligt nok størst værdi, hvis man kan leve det liv, man plejer, og tage til sit barnebarns fødselsdag i stedet for at blive hjemme, fordi man er bekymret for, om det nu kan lade sig gøre, uden at man får åndenød og dermed angst, siger Mai-Britt Hägi-Pedersen.
Ideen til projektet er opstået på baggrund af et projekt i Odsherred, hvor en massiv, forebyggende indsats overfor KOL-patienter havde en positiv effekt med blandt andet færre indlæggelser på akutafdelinger.
– I sidste ende handler det om at forebygge KOL-patienters unødvendige indlæggelser på hospitalernes akutafdelinger. I Region Sjælland udgør KOL 9-10 procent af indlæggelserne. At begrænse indlæggelserne er først og fremmest for patienternes egen skyld, for mange er skrøbelige, og udsættes for smitte med andre sygdomme ved indlæggelse, så de risikerer simpelthen at blive dårligere af at være indlagt. Samtidig ved vi, at mange bliver indlagt, fordi angst og åndenød naturligt nok fylder. Hvis vi så at sige kan holde patienten i hånden derhjemme og skabe den tryghed, der skal til, for at vi undgår indlæggelser, vil det også skabe plads og ressourcer til behandling af de patienter, som virkelig har et akut behandlingsbehov. Det kan naturligvis både være KOL-patienter og andre, understreger Mai-Britt Hägi-Pedersen.
Dialog har stor betydning
I Regionens tilfredshedsundersøgelse fremhæver en patient, at trygheden blandt andet handler om opfølgning. Patienten udtaler bl.a.:
”Jeg er meget tryg, fordi jeg ved, at I vender tilbage med det samme, hvis der er noget, der ser forkert ud. Det er også dejligt, at I er rigtig gode til at følge op bare for at høre, hvordan jeg så har det i dag.”
Jeg har svært ved at vide, hvornår jeg skal ringe til lægen, og I er gode til at hjælpe med det.
REGION SJÆLLANDS
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF TILBUDDET OM PRECAREKOL I APRIL 2023
– Dialogen har stor betydning for patienternes tryghed. Mange giver udtryk for, at det er nemt at tale med sygeplejerskerne, fordi både de, og patienten selv, har de seneste tal. På den måde skal patienterne ikke starte helt forfra med at forklare situationen. De føler sig forstået med det samme, og det gør samtalen nem. Dialogen betyder også, at der er læring i situationen for patienten. Man lærer kroppens signaler at kende, og hvor man måske tidligere ville blive bange, fordi man havde en dag med mere åndenød, ved man nu, at det måske kan handle om det fugtige vejr, og at man skal se tiden an til i morgen.
Mai-Britt Hägi-Pedersen følger patienter, der har været en del af tilbuddet fra marts 2022, og hun slutter sin kortlægning ved udgangen af 2023 med en forskningsartikel, der blandt andet vil beskrive, hvor mange af regionens KOL-patienter, der gør brug af tilbuddet om PreCare KOL, hvor meget de bruger det, og om det reelt forebygger indlæggelser.
– Den ene del af mine undersøgelser vil vise, om den forebyggende indsats overfor KOL-patienterne i virkeligheden betyder, at der bliver færre indlæggelser. Med andre ord, om vi i virkeligheden i højere grad bør sætte tidligere ind, fordi den konstante kontakt med patienterne har en positiv effekt, siger hun.
– Undersøgelsens anden del vil vise, hvad patienterne rent faktisk taler med sygeplejerskerne om. Jeg kortlægger, hvad der sker i konsultationerne, og på den måde får jeg afdækket, hvad det vil sige at udføre virtuel sygepleje. Altså, hvad det er for nogle råd, sygeplejerskerne giver patienterne, hvad de taler med patienterne om, og hvilke handlemuligheder de har. Al den information skal indsamles for at kunne udvikle tilbuddet fremover – både for KOL-patienter og måske for andre grupper af patienter. Derfor vil mine undersøgelser også afdække, hvilke patienter, der er for dårlige til at kunne bruge det virtuelle tilbud, og som derfor måske skal have et andet tilbud, siger hun.
På nationalt plan
På sigt håber Mai-Britt Hägi-Pedersen, at hendes undersøgelser kan være med til at skabe mulighed for at understøtte både KOL-patienter og andre patientgrupper på nationalt plan.
– I sidste ende handler det om, at sundhedsvæsenet skaber de rigtige tilbud til den enkelte patient. En målrettet indsats giver patienterne mere værdi, og betyder, at vi ikke bruger kapacitet på at overbehandle nogen, som i virkeligheden kan selv – bare med lidt støtte, siger MaiBritt Hägi-Pedersen, der tror på, at vi om ti år har en række forskellige online-tilbud til patienter med særlige behov. Teknologien ligger der allerede, understreger hun, og der er flere teknologier på vej.
– Sensor-teknologien tror jeg, vinder stærkt frem. Det vil betyde, at visse patientgrupper langt hen ad vejen kan klare sig med plastre, ure eller andet, der måler blodtryk, ilt, temperatur og andre informationer, som det giver mening at sende videre til hospitalerne, hvor fagpersoner kan understøtte patienterne på distancen. Det er ikke noget, der sker fra dag til dag – men det vil ske over tid. Lige nu er vi en fase, hvor vi undersøger, hvordan det på sigt bør folde sig ud.
Siden 2015 har svært syge borgere med KOL i Aarhus kunnet få hjælp døgnet rundt og alle årets dage af et udgående Lungeteam. Teamet blev tidligere i år hædret ved at få tildelt prisen Den Gyldne Tråd på Kommunernes Landsforenings sundhedskonference. Prisen gives for det bedste nye initiativ i det nære sundhedsvæsen.
Det er særdeles velfortjent. Det mener de KOL-ramte borgere. Og sundhedspersonalet selv er også begejstrede for at kunne støtte svært syge borgere med KOL i deres eget hjem både dag og nat.
Også Lungeforeningen sætter pris på projektet, som har givet inspiration til et af de forslag, som foreningen præsenterede tidligere på året i deres KOLplan.
– Vi ønsker, at flere kommuner, og gerne alle, lader sig inspirere af de gode resultater, som projektet fra Aarhus har vist, og i langt højere grad inddrager de kommunale sygeplejersker – særligt i akutfunktionerne – proaktivt i behandlingen og plejen af KOL-
patienter, siger Jeppe Krag, chefanalytiker i Lungeforeningen.
En af de patienter, som er henvist til Lungeteamet, er 55-årige Daniel Drews. Han har svær KOL, lungefibrose samt en Aspergillus svamp i højre lunge. Han har en samlet lungefunktion på 20 procent, og blev henvist til Lungeteamet efter en indlæggelse i 2019.
– Det er jo fuldstændig vanvittigt, at Lungeteamet findes. Det er vildt dejligt. Tænk, at et fagligt dygtigt sundhedspersonale står til min rådighed døgnet rundt og på alle årets dage. Jeg kan simpelthen ikke udtrykke nok, hvor taknemmelige jeg er. At jeg kan få hjælp, når jeg har brug for det, betyder, at jeg føler mig enormt tryg.
Jeg kan simpelthen ikke udtrykke nok, hvor taknemmelige jeg er. At jeg kan få hjælp, når jeg har brug for det, betyder, at jeg føler mig enormt tryg.
DANIEL DREWS
"Vi kan hvis vi vil – 16 brikker til en national KOL-plan".
→ lunge.dk/kol-plan
Daniel er født med astmatiske bronkier, så han har haft svage lunger fra fødslen, og blev diagnosticeret med KOL tilbage i 2012. Med smil i stemmen og en god portion selvironi siger han:
– Og så valgte jeg, som den kloge Daniel, at ryge i 30 år. Det skulle jeg så nok ikke have gjort.
Klarer sig selv
Til trods for, at Daniel har så store problemer med at trække vejret, lever han et forholdsvis normalt liv. Han klarer stort set hverdagen selv.
Oprindelig er han uddannet receptionist, og var i mange år receptionschef på et hotel. De seneste tre år har han arbejdet i et flexjob. Først i juli 2022 gik han på førtidspension.
– Jeg plejer at beskrive min situation til venner og bekendte som, at de skal forestille sig, at de tager fire af de små sugerør i munden og forsøger at trække vejret gennem dem – og så skal de lige tage to af dem fra og prøve igen. Det er cirka sådan, jeg har det, fortæller han.
Der er gode og dårlige dage for Daniel. I hjemmet har han forskellige behandlinger til rådighed som en del af det at være hen-
vist til Lungeteamet. Eksempelvis en maskine, som blandt andet giver ham medicin. Han kender til flere måder, han kan hjælpe sig selv på, men hvis han ikke føler, at det virker, ringer han til teamet.
På de dårlige dage kommer Daniels problemer oftest først om aftenen.
Undersøgelser viser, at patienter, der er tilknyttet lungeteamet, har knap 70 færre indlæggelser end tilsvarende patienter andre steder i landet.
– Jeg føler det som om, at jeg har en stor elastik, der spænder til hen over brystkassen. Jeg får svært ved at trække vejret. Det kan være klokken tre om natten, jeg sidder og hiver efter vejret på kanten af min seng. Så kommer panikken snigende, og angsten begynder at brede sig. Hvornår holder det op? Hvor længe bliver lungerne ved med at trække vejret? Hvornår stopper det her?
Daniel fremhæver, at det, at han kan få hjælpen i sit eget hjem, og at hans medi-
cin hele tiden er optimeret, betyder rigtig meget for ham.
– Lungeteamet har mulighed for at involvere en lungelæge hele døgnet, hvis der er behov for det. Det er da Guds gave til folket, at den sygeplejerske, jeg får fat i, kan ringe direkte til vagthavende læge på lungemedicinsk afdeling og få råd og vejledning til at behandle mig, fortæller han glad.
Specialiseret hjælp giver resultater
En af dem, som Daniel kan ringe til, er Lene Brock Jakobsen, som er specialeansvarlig sygeplejerske for Lungeteamet, og som også var med til at udvikle ideen tilbage i 2015.
– Før vi havde Lungeteamet, så vi typisk borgerne i ambulatoriet, eller mødte dem i Akutmodtagelsen. De ringede for det meste 112, hvis de fik eksacerbationer – altså forværringer - fordi deres erfaring var, at det var på hospitalet, at patienterne kunne få en ordentlig behandling af KOL-specialister. De blev derfor indlagt igen og igen, og det pressede sygehuset på sengekapaciteten, siger Lene Brock Jakobsen.
Det har Lungeteamet vendt. Undersøgelser viser, at patienter, der er tilknyttet lungeteamet, har knap 70 færre indlæggelser end tilsvarende patienter andre steder i lan-
det. Det er en kæmpe lettelse for både borgerne og sundhedspersonalet.
– KOL-patienter kan være svære at hjælpe, fordi de er så plagede, og den åndenød, de lider under, gør mange angste. At man så faktisk kan hjælpe dem ved blot at kunne nås døgnet rundt, er dejligt, siger Lene Brock Jakobsen.
Telefonisk hjælp til selvhjælp
Mange kontakter til Lungeteamet er i dagtimerne, og en del henvendelser klares over telefonen. Borgerne henvender sig ofte, fordi de er angste og går lidt i panik over ikke at kunne trække vejret ordentligt. Det kan også være, at de har en forværring, der kræver behandling med antibiotika og binyrebarkhormon. Lene Brock Jakobsen understreger, at der er mulighed for, at teamet rykker ud i hjemmet, hvis det er nødvendigt.
– Hvis jeg så ikke bliver bekymret over det, jeg ser i hjemmet, siger jeg det til borgeren – og så falder der ofte ro på, siger hun og tilføjer, at de, der har brug for flere besøg, også kan få det, hvilket ofte er tilfældet i starten, når de er blevet henvist til teamet.
Når borgerne ringer, spørger Lene ofte borgeren, hvad han eller hun mener, der skal gøres:
– Mange gange kender borgeren selv en god løsning, så jeg spørger ofte, hvad borgeren selv tænker er den bedste hjælp lige nu. Og så sker der for det meste det, at de selv finder en løsning. Så siger vi farvel og tak for en fin samtale.
Lungeteamet fungerer i et tæt samarbejde mellem sundhedspersonale fra kommune og region. Teamet sidder sammen i dagtimerne i kommunen. Det er en stor fordel, at de specialiserede sygeplejersker fra regionens hospital sidder sammen med sygeplejerskerne i kommunens Akutteam.
– At vi sidder sammen fysisk betyder, at vi hele tiden lærer af hinanden. Sygeplejerskerne i Akutteamet lærer om mulighederne for at behandle KOL, og vi lærer meget af at komme ud i hjemmet hos borgerne. Vi kommer til at kende patienternes livssituation bedre, og ved også mere om, hvilke muligheder kommunen
De her patienter får virkelig en bedre behandling i dag. De kan få lov at blive i eget hjem, og de får kvalificeret hjælp. Det er ikke en gruppe mennesker, der normalt råber højt, og de får ofte ikke den bedste behandling, også selv om man ved, at de er svært syge.
har for at hjælpe og støtte borgerne, end da vi kun mødte patienterne på sygehuset, fortæller Lene Brock Jakobsen.
Idéudvikling på tværs af fag og sektor Det var tilbage i 2015, at en gruppe sygeplejersker og læger på Århus Hospital begyndte at tale om, hvad der skulle til for, at man kunne forbedre KOL-patienternes behandling og forebygge de mange genindlæggelser. De besluttede hurtigt, at det var vigtigt også at få den kommunale hjemmepleje og de alment praktiserende læger med i dialogen.
Chefsygeplejerske Lene Thougaard, var med fra starten.
– De her patienter får virkelig en bedre behandling i dag. De kan få lov at blive i eget hjem, og de får en kvalificeret hjælp. Det er ikke en gruppe mennesker, der normalt råber højt, og de får ofte ikke den bedste behandling, også selv om man ved, at de er svært syge. Det er de mest syge KOL-patienter, der henvises til Lungeteamet, og de føler sig i langt højere grad respekteret, fortæller hun.
Der blev gjort et grundigt forarbejde, før man etablerede Lungeteamet.
– Vi havde nogle udviklingssygeplejersker, som dykkede ned i den viden, som findes på området. De kendte til litteratur og undersøgelser, der dokumenterede, at KOL-patienter oplevede, at de fik mangelfuld hjælp, og at de derfor ringede til 112. Samtidig vidste man også, at praktiserende læger har et varierende antal af KOL-patienter, og det kan betyde, at de ikke har specialiseret viden om at behandle sygdommen. På den baggrund gav det god
mening at forsøge at skabe noget værdifuldt for netop denne gruppe af sårbare patienter. Og man var ikke i tvivl om, at et værdifuldt tilbud ville være, at kvalificerede behandlere kom til de KOL-ramte borgere i deres eget hjem, understreger hun.
Direkte kontakt til en specialiseret lungelæge
– Undervejs viste det sig, at det ville være optimalt at vi kunne kontakte en KOL-læge, hvis der var noget, vi havde brug for hjælp til. Det resulterede i, at vores læger foreslog, at vi skulle have behandlingsansvar. Det betyder, at en sygeplejerske fra teamet skulle have mulighed for at kontakte en speciallæge i lungemedicin, hvis sygeplejersken mente, at der var behov for det, forklarer Lene Thougaard og tilføjer:
– Nu har vi altid mulighed for at kontakte en overlæge, der har beredskabsvagt. Lægen skal stå til rådighed for læger, men nu står lægen også til rådighed for sygeplejerskerne i teamet. Sygeplejerskerne skulle lige lære hvilke oplysninger, der skulle være klar, når man ringede, og hvad man kunne ringe og tale med lægen om.
Lungeteamets arbejde giver rigtig god mening, fortæller Lene Thougaard. Men teamet kan ikke få flere patienter henvist på grund af manglende ressourcer til en ekstra sygeplejerske i teamet.
Men måske kan andre lungepatienter i landet på sigt få et tilsvarende tilbud. Både Lene Brock Jakobsen og Lene Thougaard håber nemlig, at andre vil kopiere ideen til Lungeteamet, sådan at flere borgere med KOL kan få kvalificeret hjælp i eget hjem og undgå at blive indlagt.
Uanset om du skal tabe dig eller tage på, er proteiner kroppens livsvigtige byggesten. En ny folder fra Lungeforeningen, som udkommer sidst på året, skal inspirere til en kost i balance.
For lidt. For mange kulhydrater. For få. Og hvad med proteiner? Mange lungepatienter har svært ved at gennemskue strømmen af kostråd, uanset om de skal tage på, holde vægten, eller slippe af med nogle kilo.
Diætist Mika Cecilie Severinsen møder lungepatienter hver dag i sit arbejde på Nykøbing Falster Sygehus. Her har hun gennem tre år hjulpet lungepatienter til en hverdag, hvor mad ikke blot er ernæring, men virkelig gode måltider, der bringer både glæde og sund-
– Jeg ser på kosten fra den lungesyges perspektiv. Uanset om det gælder KOL, astma eller andre lungesygdomme. Der skal være et samspil mellem behandling og livskvalitet for den enkelte. Det er ikke bare en snak om ernæring. Min fornemste opgave er at hjælpe patienterne med at få noget godt på
tallerkenen, som er til at overskue, og som samtidig tilgodeser deres behov. Også selvom de er syge, og ikke har en masse energi til at spi se og lave mad, siger Mika Cecilie Severinsen.
Samme udgangspunkt tager Lungeforeningens folder, som er på vej, og som er skrevet af Mika Ceci lie Severinsen i samarbejde med kollegaen, klinisk diætist Ida Kirsti ne Jensen fra Bispebjerg Hospital. Her er der konkrete og håndter bare råd til, hvordan man kan sam mensætte overskuelige og gode måltider, der styrker kroppen, uan set hvilken lungesygdom, man li der af. Og uanset om man er overunder- eller normalvægtig. Og her er der særligt fokus på proteiner. Kroppens byggesten, som pro teiner ofte kaldes, er livsvigtige for vedligeholdelsen og opbygningen af muskler og væv. Og det gælder i helt særlig grad for patienter med
KOL eller lungekræft, fordi de bruger ekstra energi på at trække vejret, samtidig med, at deres krop arbejder på højtryk for at bekæmpe den betændelsestilstand, som sygdommen har ført med sig.
– Protein i kosten er uendelig vigtigt for
• er med til at opbygge og vedligeholde muskelmasse
• er vigtigt for immunforsvaret, da det støtter produktionen af antistoffer, som hjælper med at bekæmpe infektioner og sygdomme
• kan ikke oplagres i kroppen, og kan ikke tilføres som en vitaminpille, hvilket er grunden til, at det er livsvigtigt at få protein gennem kosten
• findes i masser af fødevarer, særligt kød, fisk, æg, bælgfrugter og mejeriprodukter
– På grund af sygdommen bruger mange lungepatienter deres muskulatur så meget, at muskelfibre bliver ødelagt, for eksempel ved at hoste. Nogle har meget sekret. Det koster alt sammen energi, som så må komme fra et andet sted i kroppen. Derfor er det så vigtigt med protein, så kroppen får hjælp til at vedligeholde og genopbygge muskler og væv, siger Mika Cecilie Severinsen og tilføjer, at det derfor også er vigtigt, at maden ikke er et uoverstigeligt projekt, men bliver baseret på lyst og individuelle ønsker.
Undervægt eller overvægt Selvom protein i maden er livsvigtigt, uanset om man er under- normal- eller overvægtig, er der forskel på, hvordan man bedst får dækket sit behov.
For den overvægtige patient, som ønsker at tabe sig, gælder det om at få proteiner fra måltider uden for mange kulhydrater og fedt. For der skal muskulatur til at klare hverdagen - også selv om man er tung og måske ikke bevæger sig så meget.
Særligt KOL- og astmapatienter, der kæmper med overvægt, kan opleve vejrtrækningsproblemer, fordi overvægten presser på lungerne, og så er lysten til at dyrke motion ofte begrænset. Det forstærker i sig selv behovet for protein til at vedligeholde musklerne. Men ikke behovet for kulhydrat og fedt. Så her gælder det om at finde frem til mad med få kalorier og mange proteiner, som mætter meget.
GODE RÅD TIL
DIG, DER SKAL
TABE NOGLE
KILO
• Spis mad med mange proteiner – det mætter mere
• Vælg magert kød og magre mejeriprodukter
• Brug linser og bønner som tilbehør og i dine sammenkogte retter. De er fulde af protein
• Spis mindre portioner
GODE RÅD TIL
DIG, DER SKAL
TAGE PÅ
• Det gælder om at “få mest muligt protein for appetitten”
• Drik dig gerne til protein. Det mætter ikke så meget, og er let at indtage
• Vælg den mad, du godt kan lide, og spis gerne 6-8 gange fordelt over dagen
• Spis kød og mælkeprodukter med høj fedtprocent.
Hos den undervægtige patient kan fokus på at spise og tage på i vægt i sig selv blive en belastning. Og midt i trætheden, hosten og problemerne med at trække vejret ryger appetitten og energien til at lave mad. Så gælder det om at kende de lette løsninger.
– Groft sagt så skal den undervægtige patient vende kostpyramiden på hovedet, og tage alle de genveje, der findes. For eksempel ved at drikke sig til proteiner i sødmælksyoghurt, kakaomælk eller hjemmelavet koldskål med æg og fløde. Det vigtigste er, at patienten får så meget som muligt af det, hun eller han har lyst til, siger Mika Cecilie Severinsen.
Protein i kosten er uendelig vigtigt for lungepatienter, fordi det ikke kan lagre sig i kroppen, og fordi man ikke bare kan tage en vitaminpille med protein.
Normalvægtige lungepatienter kan i det store og hele blot sørge for at følge sundhedsstyrelsens almindelige kostanbefalinger. Men det er alligevel godt at have fokus på protein - især hvis man har KOL.
Og heldigvis kan en proteinrig kost sagtens være en nydelse, understreger diætisten, der nævner højtbelagt dansk smørrebrød som et eksempel på mad, der rummer masser af muligheder for at få fat i de gode proteiner – uden at det koster en masse tid i køkkenet. Hendes egen favorit er leverpostejmaden, som til den undervægtige kan se sådan ud: Groft rugbrød med smør. En tyk skive leverpostej. Sky. Og når det skal være rigtig godt, saltkød på toppen, sammen med lidt grønt. Her er der masser af protein og velsmag.
Velbekomme!
Bælgfrugter mætter virkelig godt, har et højt indhold af protein og masser af gode næringsstoffer.
De fleste bønner og kikærter indeholder lektiner, som kan give alvorlige maveproblemer, hvis bønnerne spises rå. Derfor skal de altid skylles godt, iblødsættes i mindst 10 timer, og koges i rent vand i ca. 30 minutter.
Tørrede linser derimod indeholder kun ganske små mængder lektiner, og behøver derfor ikke i blødsættes. De skal blot skylles, og kogetiden er ofte noget kortere; mellem 15-20 minutter.
Kogte bælgfrugter optager hurtigt smag. De kan for eksempel koges i en bouillon, og har godt af selskab fra olivenolie, eddike, krydderier og krydderurter.
Bruger du receptpligtig medicin?
Så download vores app ’apoteket’
Vælg dit foretrukne apotek
Få fuldmagt til din pårørendes medicin
Se dit apoteks åbningstider
Forny recepter hos din læge
Se lagerstatus på din medicin
Planlæg og husk din medicin
Bestil medicin hjem til dig eller dit apotek
Se dine vaccinationer
Læs mere på apoteket.dk/medicin/app
Godt vi har apoteket
Vi du spise sundere og lidt mere klimavenligt? Så kig med, når vi dropper kødet for til gengæld at forkæle ganen med lækre grøntsager, næringsrige bælgfrugter og mættende proteiner
Iblødsæt og kog gerne flere kikærter end du skal bruge, og frys dem ned til en anden dag. Derved sparer du både tid og energi.
En hjemmelavet hummus af udblødte, kogte kikærter er velsmagende, mættende og genial som en sund snack serveret med masser af grønt og evt. lidt ristet rugbrød. Bruger du tørrede kikærter, så husk, at de skal i blødsættes dagen før.
2 personer
DU SKAL BRUGE:
Hummus
• 100 g tørrede kikærter (alternativt 1 dåse kogte kikærter)
• 1 fed hvidløg
• 2 tsk. stødt spidskommen
• 1 spsk. tahin (sesampasta)
• 1 lille bundt koriander
– gem lidt til pynt
• Revet skal og saft af 1 ubehandlet citron
• 1 dl kogevand
FREMGANGSMÅDE:
Hummus
Skal det være endnu nemmere, så brug kogte kikærter fra dåse i stedet.
• 1 dl olivenolie
• ½ tsk. flagesalt
• Peber
Snackgrønt
• 4 skole agurker
• 1 bundt grønne asparges (kan erstattes af for eksempel peberfrugt og bladselleri)
• 1 bundt radiser med top
Dag 1: Kom kikærterne i en skål med koldt vand, og lad dem stå tildækket til næste dag.
Dag 2: Skyl kikærterne godt, og kom dem i en gryde med friskt vand. Kog i ca. 45 min.
Afdryp kikærterne og gem 1 dl af kogevandet. Kom kikærter, presset hvidløg, spidskommen, tahin, koriander (gem lidt til pynt), revet skal og saft af citron i en blender. Spæd til med kogevandet og dernæst olivenolie. Blend indtil hummussen har en blød, lind konsistens. Smag til med flagesalt og peber.
Snackgrønt
Skær agurkerne igennem i lange strimler. Knæk den nederste træede ende af aspargesene og damp i 2 min. Afdryp. Skur radiserne, og bevar toppen på.
Servering
Anret hummussen på en lille tallerken, og dryp lidt olivenolie over. Server med snackgrønt.
Den blide, cremede blomkålssuppe er vidunderligt mættende, og er skøn aftensmad. Venter du gæster, så kan suppen serveres som forret – og rækker til 4 personer. Suppen kræver lidt planlægning, da bønnerne skal iblødsættes og koges inden du går i gang med selv suppen. Er tiden knap, kan du snyde lidt og bruge bønner fra dåse i stedet.
2 personer
DU SKAL BRUGE:
Blomkålssuppe
• 50 g hvide, tørrede bønner
• 1 løg
• 1 fed hvidløg
• 1 lille blomkål, (ca. 300 g renset vægt)
• 1 spsk. olivenolie
• 6 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
• 3 kviste timian
• 1 dl sødmælk eller piskefløde
FREMGANGSMÅDE:
Blomkålssuppe
Lav eventuelt dobbelt portion af suppen og frys resten. Så har du nem og sund aftensmad en anden dag
• flagesalt og peber
Ristede kikærter
• 1 dåse kogte kikærter, ca. 200 g
• 1 spsk. olivenolie
• Flagesalt
Tilbehør
• 1 bundt bredbladet persille
• Brød
• Lidt olivenolie
Dag 1: Kom bønnerne i en skål, og hæld koldt vand over. Lad dem stå i ca. 10 timer.
Dag 2: Kasser vandet, og kog bønnerne i frisk vand i ca. 30 min. Afdryp bønnerne. Pil og hak løget. Del blomkålen i buketter. Varm olien i en gryde, og svits løg sammen med presset hvidløg. Tilsæt blomkål og kogte hvide bønner og vend rundt. Tilsæt timian og hæld bouillon i gryden. Kog i ca. 10 minutter til blomkålen er godt mør. Tag timiankvistene op. Blend suppen, og spæd til med mælk eller fløde indtil suppen har en uimodståelig, cremet konsistens. Smag til med flagesalt og peber.
Ristede kikærter
Skyl og afdryp kikærterne. Varm olien på en pande og rist kikærterne, til de er gyldne. Krydr med flagesalt, og tag kikærterne af panden.
Servering
Anret suppen i skåle, og top med ristede kikærter, et lille dryp olivenolie og bredbladet persille. Server med brød.
Afkøl en smule, inden de brækkes fra hinanden.
• Spis mindre kød, og vælg det lyse kød fremfor det mørke
• Spis mere fisk. Fisk på frost tæller også. Det samme gør fisk på dåse.
• Spis bønner, kikærter og linser. Både tørrede bælgfrugter, men også de kogte fra dåse eller karton
• Spis flere grøntsager, og helst i sæson. Grøntsager på frost tæller også
• Undgå madspild, og lav for eksempel mad til flere dage
Rygning er årsag til 16.000 ekstra dødsfald om året i Danmark, og næsten hver femte dansker ryger dagligt eller lejlighedsvist. Men mange rygere vil gerne stoppe. Tre ud af fire daglige rygere ønsker at lægge cigaretterne på hylden, og de skal hjælpes langt bedre, end det sker i dag. Det er budskabet i et fællesudspil fra Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.
Den seneste undersøgelse af danskernes rygevaner er fra 2022. Den viser, at der ikke er sket nogen ændring i andelen, der ryger, og bruger nikotinprodukter siden 2020. Men flere oplever at være nikotinafhængige, og flere har et dobbeltforbrug af nikotinprodukter og cigaretter.
– Det er en meget bekymrende udvikling, fordi vi ved, at nikotin er skadeligt og afhængighedsskabende. Rygning koster mange menneskeliv hvert år, og øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder særligt KOL, hjertekarsygdomme og kræftsygdomme. Derfor er det vigtigt at have fokus på at forebygge rygestart og få flere i rygestop, sagde Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen, da undersøgelsen blev offentliggjort.
Kontakt Stoplinjen på tlf. 80313131
Kontakt din kommune om rygestoptilbud eller din læge om henvisning til et tilbud
Læs Sundhedsstyrelsens guide til rygestop.
→ Du finder den på www.sst.dk
Mange vil stoppe, men mangler tilbud om hjælp
Tre ud af fire, der ryger cigaretter dagligt, vil gerne stoppe med at ryge, og næsten otte ud af ti af dem har også forsøgt at stoppe – de fleste endda flere gange. Alligevel er der færre, der bliver opfordret til at holde op med at ryge, og det er et problem, særligt i lyset af, at vi i Danmark har rigtig gode rygestoptilbud.
Hvis man ser på de kommunale rygestopkurser, så var mere end to ud af tre af de deltagere, der gennemførte kurserne fra 2017-2021, røgfrie ved kursets slutning. Lidt under halvdelen var det stadig efter et halvt år. Kombineres den professionelle rådgivning med brug af godkendt rygestopmedicin, øges chancerne for at lykkes med et rygestop. Derfor er det vigtigt, at alle kan få den hjælp, de har brug for, og det kæmper Lungeforeningen for.
Alt for mange rygere og sundhedsfaglige ved ikke, hvilke tilbud, der eksisterer, og hvor god effekt de egentlig har. Det betyder, at alt for få danskere benytter de gode tilbud, vi har for rygestop i Danmark.
ANN LEISTIKO, DIREKTØR I LUNGEFORENINGEN
– Vi skal hjælpe de rygere, der gerne vil stoppe. Det gør vi bedst med information til både rygerne og de sundhedsfaglige, der skal hjælpe til rygestop. De skal vide, at der findes gode rygestopkurser i kommunerne, app-løsninger, såsom E-kvit, og telefonisk hjælp via Stoplinien, som kan bane vejen til et varigt rygestop. På den måde kan vi igen få kurven over danskere, der ryger, til at falde, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.
Udspil sammen med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen
Efter flere år med en udvikling, hvor andelen af rygere var faldende, er udviklingen nu stagneret. Derfor har Lungeforeningen, sammen med Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, dannet fælles front med en række anbefalinger til, hvordan rygestopindsatsen i Danmark fremadrettet kan og bør styrkes.
– De landsdækkende digitale rygestoptilbud og telefonrådgivning styres i dag af forskellige myndigheder og organisationer, og har ingen fast og tilstrækkelig national finansiering. Det har forhindret en optimal udvikling og forbedring af tilbuddene, og det er meget ærgerligt. Tilbuddene bør være nationale, og finansieret af staten, så vi får en landsdækkende rygestopindsats af høj kvalitet. De nationale tilbud og de kommunale rygestoptilbud skal understøttes af nationale kampagner, som motiverer til rygestop, og som oplyser borgerne om mulighederne for hjælp. På linje med kampagner som ”Uge Sex” kunne man oplagt have en kampagne i uge 1, hvor mange rygere faktisk laver nytårsforsæt om at kvitte
3
ANBEFALINGER fra Lungeforeningens fælles udspil med Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse 1
tobakken, siger Ann Leistiko, der også mener, at rygestop for mange patienter er på linje med konventionel behandling, og at det bør være et fælles ansvar for både sundhedspersonale i almen praksis og på hospitalerne at henvise til.
– Alt for mange rygere og sundhedsfaglige ved ikke, hvilke tilbud, der eksisterer, og hvor god effekt de egentlig har, og det betyder, at alt for få danskere benytter de gode tilbud, vi har for rygestop i Danmark, understreger hun.
Vi skal hjælpe, når prisen skal op Politisk har man i de senere år forsøgt sig med afgiftsstigninger, neutrale pakker og afskærmning af tobaksvarerne. Tiltag, som Lungeforeningen har bakket op om ud fra det synspunkt, at det er vigtigt, at der gøres alt, hvad der er muligt, for at sikre, at børn og unge ikke tænder den første cigaret.
– Men det, der kunne batte mest på den korte bane, har vi været knapt så optaget af, og det skal der ændres på. Effekten af afgiftsstigninger og afskærmning af cigaretter hos detailhandlerne ser vi først om mange år. Med en effektiv rygestopindsats vil vi meget hurtigere kunne se en sundhedsmæssig effekt. Den vil indtræffe ganske kort tid efter, at den sidste cigaret er røget. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med andre organisationer står klar til at hjælpe mange flere danskere til rygestop i fremtiden, siger Ann Leistiko.
FLERE BORGERE SKAL FORSØGE AT STOPPE MED AT RYGE, OG FLERE SKAL MODTAGE HJÆLP TIL DET Hvis flere borgere benytter sig af de eksisterende rygestoptilbud, vil flere lykkes med deres rygestop. Der bør derfor indføres årlige, nationale kampagner, og etableres et styrket samarbejde mellem kommuner, regioner og sundhedsklynger, der sikrer en systematisk henvisning af alle patienter, der ryger, til et relevant rygestoptilbud.
2ALLE BORGERE SKAL TILBYDES RÅDGIVNING I DERES RYGESTOP AF ENSARTET, HØJ KVALITET, OG RÅDGIVNINGEN SKAL FINANSIERES
NATIONALT
Der er ulighed i de tilbud, som borgerne i Danmark modtager, når de skal stoppe med at ryge. De bedste rygestoptilbud bør derfor gøres landsdækkende og finansieres nationalt, samtidig med, at de bør evalueres regelmæssigt og ensartet. Derudover bør der sikres vederlagsfri rygestopmedicin til særlige grupper, med henblik på at mindske ulighed i rygning.
3RYGESTOP SKAL VÆRE EN CENTRAL DEL AF BEHANDLINGEN FOR PATIENTER
For patienter, der er ramt af rygerelaterede sygdomme, er effekten af et rygestop i mange tilfælde på niveau med konventionelle behandlinger såsom kirurgi, stråling, kemoterapi eller hjerte- og lungemedicin. Rygestop skal derfor være en central del af behandlingen, og der bør indføres et minimumstilbud for alle de patienter, hvor rygestop er af afgørende betydning for behandling, overlevelse eller rehabilitering. Der bør ydermere undersøges nye metoder til at tilbyde rygestop for patienter i et presset sundhedsvæsen.
En lille dreng på 2800 gram blev midt i maj i år den første deltager i et nyt dansk forskningsprojekt, der potentielt kan komme til at gøre en stor forskel for nyfødte børn med lungeproblemer.
Uden selv at have den mindste anelse om perspektivet, var drengen centrum for den allerførste undersøgelse af, om lungeultralyd kan være med til at forbedre behandlingen af lungesygdomme hos nyfødte med behov for hjælp til at trække vejret med såkaldt CPAP- eller NIV-støtte.
Håbet er, at ultralyd kan hjælpe med at finde frem til den optimale respirationsstøtte – det helt rette tryk – fra de maskiner, der støtter barnets vejrtrækning.
For hjælpen til vejrtrækning er absolut ikke uden risiko. For højt tryk fra maskinerne kan medføre en række bivirkninger. Overudspilede lunger, luft i tarmene og skade på lungevævet er nogle af dem. Omvendt kan for lavt tryk betyde længere behandlingstid, fordi lungernes små sække ikke foldes ud. Også det kan skade lungerne. Så der er al mulig grund til at sikre sig det rette tryk (også kaldet PEEP).
Lægernes skøn
I dag beror bestemmelsen af det rette tryk på lægernes kliniske vurdering af børnene, og praksis er forskellig fra afdeling til
afdeling og fra land til land. Det indebærer, at det valgte tryk - og dermed behandlingen – ikke er fuldstændig ensartet og præcist.
– Det betyder ikke, at lægerne ikke er dygtige. De foretager en vurdering af det nødvendige tryk ud fra parametre og deres faglighed. Men de har ingen konkret målemetode, og det vil altid indebære en risiko, og være mindre præcist. Jeg håber, at det her projekt vil vise, om lungeultralyd kan være den konkrete målemetode, fortæller medicinstuderende Anna Holst Møller, som står i spidsen for forskningsprojektet, og derfor også var hende, der talte med den lille drengs mor på Nyfødt Intensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Forskning på Aarhus Universitetshospital skal vise, om ultralyd er vejen til bedre behandling af lungesygdom hos nyfødte. Projektet er støttet af Børnelungefonden. Håbet er, at ultralyd kan hjælpe med at finde frem til den optimale respirationsstøtte – det helt rette tryk – fra de maskiner, der støtter barnets vejrtrækning.
Forældrenes tryghed
“Patient nummer 1” kom til verden i februar - tolv uger før termin og med en fødselsvægt på 684 gram.
Siden har hans forældre stort set boet på hans hospitalsstue, og de har for længst lært at læse de bippende apparater med kurver og tal.
– Jeg er jo taknemmelig for, at drengens forældre ville lade os undersøge ham. Men min samtale med moderen
viste også, at den her form for undersøgelse kan give forældrene noget konkret at holde sig til, i en ellers omtumlet tid, fortæller Anna Holst.
Drengens mor fortalte eksempelvis Anna Holst, at hun sagtens kunne se perspektivet i en undersøgelsesmetode, som var håndgribelig og til at forholde sig til. Fordi det ikke altid er let at tage ind når lægerne forsikrer, at det går fremad, hvis apparaterne ikke viser den samme fremgang.
Bag de tre forkortelser gemmer sig forskellige former for vejrtrækningsstøtte - med CPAP som den mest anvendte. CPAP gives via næsen og kan beskrives som en blid strøm af luft under konstant tryk.
Mere syge børn får lidt mere støtte med NIV-behandling. Her får den lille patient samtidig et ekstra tryk ved indånding.
PEEP er betegnelsen for det tryk, man behandler med, og det er ekstremt vigtigt, at det hverken er for højt eller for lavt, da begge dele potentielt kan skade patienten. For højt tryk kan blandt andet medføre overudspilede lunger og skade på lungevævet. For lavt tryk kan derimod betyde, at de små lungesække ikke udvides tilstrækkeligt, og det kan forlænge behandlingen med risiko for andre komplikationer.
Forskningsprojektet skal klarlægge, om det er muligt – ved hjælp af undersøgelse med ultralyd - at finde et præcist PEEP-niveau. I dag er det op til lægerne at skønne niveauet.
Ti procent af alle nyfødte børn har brug for hjælp til at trække vejret efter fødslen. Særligt det stigende antal for tidligt fødte børn med umodne lunger har brug for behandling med CPAP eller NIV.
HAR FLERE PERSPEKTIVER
“Originalt, klinisk relevant, og hurtigt at omsætte til ny behandling”.
Sådan beskriver formanden for Børnelungeforeningens forskningsudvalg, overlæge og ph.d. Josefine Gradman, forskningsprojektet med lungeultralyd til behandling hos lungesyge nyfødte.
- Det rammer lige ned i et af de områder, som vi må indrømme, at vi ved meget lidt om. Såfremt resultaterne af studiet er positive, vil den nye viden hurtigt kunne komme børnene til gode. Lungevævet er særlig sårbart hos nyfødte, hvor lungerne skal omstille sig til livet uden for livmoderen, og tilpasse sig stigende iltbehov efterhånden som barnet vokser. Vi mangler metoder til at vurdere, hvordan man bedst understøtter det nyfødte barns vejrtrækning, siger Josefine Gradman.
Et positivt udfald af forskningsprojektet vil - efter Josefine Gradmans vurdering - hurtigt kunne omsættes til bedre behandling i den kliniske hverdag på landets børneafdelinger. Og dertil vil metoden kunne danne basis for yderligere forskning i vejrtrækningsstøtte til nyfødte.
Børnelungefonden har bevilget 275.000 kroner til projektet.
– I dette tilfælde havde drengen ligget med samme ret høje PEEP i en uge. Det var ikke let at se på for forældrene. For de ved jo godt, at trykket helst skal nedad. Så de havde svært at tro lægernes ord om, at det går godt, når tallet nu ikke fulgte med. For de kan jo ikke se det på lungerne,” fortæller Anna Holst.
Samtidig var drengens mor meget optaget af, at en præcis måling med ultralyd måske kan betyde kortere indlæggelse.
– Hvis man ikke er helt sikker, så kommer barnet jo ikke hjem. Men hvis man kan måle, at barnet er OK, før man er i stand til at skønne det klinisk, vil meget være vundet. For så behøver lægerne ikke at beholde barnet til observation “for at være på den sikre side”. Og den tid er meget værdifuld for de her forældre. For dem betyder det alverden at kunne komme hjem nogle uger tidligere, siger Anna Holst.
Børnenes tarv
Målet med projektet er at finde ud af, om ultralyd er den præcise og skånsomme
målemetode, som alle bag forskningsprojektet håber. I givet fald vil metoden forholdsvist let kunne udbredes på tværs af afdelinger i Danmark og over hele verden. For teknologien er absolut til at overskue. Målet og ønsket er, at lægerne i fremtiden kan have en ultralydsscanner koblet til en mobiltelefon i lommen, og at barnet kan undersøges, imens det ligger i forældrenes arme.
Hvis man ikke er helt sikker, så kommer barnet jo ikke hjem. Men hvis man kan måle, at barnet er ok, før man er i stand til at skønne det klinisk, vil meget være vundet.
– Men vi er kun lige begyndt. Hvis projektet falder ud som vi håber, kan det danne grundlag for nødvendige større studier, hvor vi sammenligner målinger af PEEP fra ultralyd med den nuværende kliniske vurdering, forklarer Anna Holst.
Foreløbig er Patient 1 igennem undersøgelsen. Han var træt efter behandlingen. Men han klarede både sænkning af PEEP og lægernes undersøgelser fint, og har i den grad fortjent det fine diplom som “videnskabsbaby i forskningsprojekt OPEN Lung”, som hans mor har modtaget på hans vegne.
Anna Holst håber, at det lykkes at finde endnu omkring 40 deltagere inden årsskiftet, hvor projektet skal evalueres. Foreløbig holder forskerne sig til de nyfødte fra Nyfødt Intensiv Afdeling i Aarhus. Men perspektivet er, at alle nyfødte med lungesygdomme kan få gavn af lungeultralyd.
24-årige Anna Holst Møller har drømt om at blive læge siden hun var i praktik på børneafdelingen på Kolding Sygehus i 8. klasse. Med egne ord har hun “gået efter at få en masse erfaring, som man ikke kan få i bøgerne”, og hun har derfor siden også været på frivilligt klinikophold på Kolding Sygehus´ akutafdeling, på udveksling i Australien, og frivillig som forsker for en anden medicinstuderende.
Efter fem år på medicinstudiet på Aarhus Universitet er hun nu primus motor i et forskningsprojekt, som forhåbentlig kan blive til en ny undersøgelsesform med ultralyd til syge, nyfødte børn. Målet er at forkorte indlæggelsestiden og mindske risikoen for varige lungeskader hos børne -
ne ved at optimere støtten til vejrtrækning. Børnelungefonden har bevilget 275.000 kroner til projektet. Forud for Team Rynkeby Skoleløb i marts 2023 var Anna Holst Møller på besøg på tre folkeskoler i Aarhus for at fortælle børn mellem 0. og 5. klasse om lungesygdomme, sundhed og motion. Dels fordi hun brænder for at udbrede viden om, hvordan man skal passe på sine lunger, og dels for at give noget tilbage til Børnelungefonden, som gjorde projektet med lungeultralyd muligt.
Anna forventer, at hendes forskningsprojekt kan afsluttes primo 2024. Herefter går hendes rejse ud i verden igen, denne gang til Filippinerne, hvor hun skal forske i kvindesygdomme og fødsler.
Ny forskning viser, at kvinder i overgangsalderen, der får hormoner, har en større tendens til at udvikle astma end de kvinder, som ikke får hormoner. Forskningen har givet anledning til, at et stort nyt studie er sat i gang, hvor hensigten er at undersøge, hvilken indflydelse på udviklingen af astma det har, at danske kvinder tager p-piller og andre former for hormonel prævention fra de er ganske unge.
Uanset om det kvindelige kønshormon har effekt på astma eller ej, så kan et nyt forskningsprojekt lede frem til viden, der ultimativt kan betyde, at man kan udvikle nye, revolutionerende behandlinger og ændre holdningen til brugen af hormoner.
For er det ikke tilfældet, at indtagelsen af hormoner har nogen effekt på udviklingen af astma, så kan vi være helt sikre på, at unge kvinder, med og uden astma, trygt kan benytte sig af hormonel svangerskabsforebyggende behandling.
Astma er ikke kun en luftvejssygdom. Det er en livslang sygdom, som har store konsekvenser både for det menneske, som får astma, og for samfundet. Mange, der har astma, har nemlig også hjerte-kar-sygdomme og diabetes, og astmapatienter dør tidligere end andre raske danskere. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan man kan forebygge, at vi får astma.
Det er læge, ph.d. og forsker Erik Halvard Hansen, der står bag de interessante studier. Tilbage i 2019 stod han og skulle i gang med sit ph.d.-studie, hvor han ville undersøge, hvilken effekt træning havde på astmaen hos kvinder, som har udviklet astma sent i livet, og som nu var i overgangsalderen. Men så kom COVID-19 og ændrede alt, og forskeren måtte sadle om.
– Vi kunne jo ikke træne med patienterne, så vi skulle finde ud af, hvad vi så skulle undersøge og hvordan. Vi fandt frem til, at vi kunne undersøge, hvordan det gik kvinder, der havde udviklet astma sent, hvis de fik hormonterapi, og hvis de ikke fik. Det kunne vi gøre i et såkaldt registerstudie, hvor man bruger og analyserer allerede indsamlede sundhedsdata. Danmark er et af de lande i verden, som har de bedste sundhedsdata, fortæller han.
Hormoner ser ud til at påvirke astma Forskerne regnede med, at deres studie ville vise, at de kvinder, som fik hormoner i forbindelse med deres overgangsalder, havde en mere velbehandlet astma og dermed færre symptomer. Dette regnede man med, fordi man generelt anser hormoner som en positiv hjælp til kvinder i overgangsalderen. Men til forskerens store overraskelse var det modsatte tilfældet. De kvinder, som fik hor-
monterapi, havde det ikke bedre med deres astma – tværtimod dårligere.
– Man kan ikke sige med sikkerhed, at det er fordi kvinderne får hormoner, at deres astmasymptomer er værre. Men man kan med sikkerhed sige, at de kvinder, der har behov for at få hormonterapi, også har højere risiko for at komme i behandling for astma, fortæller Erik Halvard Hansen.
Studiets overraskende resultat betød, at Erik Halvard Hansen tog initiativ til at undersøge nærmere, hvilken effekt det har for udviklingen af astma, at danske kvinder fra en helt ung alder bruger p-piller og anden form for prævention, hvor der indgår hormoner.
Derfor har han lavet yderligere to registerstudier. Det seneste blev offentliggjort i maj 2023, og trak flere overskrifter i medierne. Studiet viste nemlig, at unge danske kvinder, som tager p-piller, har næsten dobbelt så høj risiko for at få diag-
Min tese er, at østrogener og progesteroner, som er de hormoner, der findes i p-piller og i øvrigt også i andre hormonbehandlinger, påvirker luftvejene på en eller anden måde. Om det er meget eller lidt, det ved jeg ikke.
nosticeret astma, i forhold til unge kvinder, som ikke tager p-piller.
– Det er vigtigt, at vi får undersøgt det her i dybden, så vi ved mere om sammenhængen mellem hormoner og udvikling af astma. Det kan man gøre ved at undersøge kvinders luftvejsrespons før og efter de begynder at tage p-piller, siger Erik Halvard Hansen, som derfor har taget initiativ til at lave et stort nyt studie, der skal undersøge dette.
300 unge kvinder skal deltage i nyt studie
Studiet skal udføres i et nystartet samarbejde mellem hospitalssektoren og primærsektoren. Man vil annoncere efter unge kvinder, som skal til at begynde på p-piller, hos praktiserende læger. 300 danske kvinder skal deltage, og de vil få undersøgt deres lunger før og efter brug af p-piller.
Kvinderne vil blive undersøgt én gang før de begynder på p-piller, og to gange efter, at de er begyndt. De vil få udført en grundig undersøgelse af deres lunger - en lungefunktionsundersøgelse - så man kan holde øje med, om de udvikler symptomer
på astma, eller om en eksisterende astma forværres. Endvidere får kvinderne taget blodprøver og målt fedtprocent for at undersøge, om der sker andre forandringer i kroppen.
– Min tese er, at østrogener og progesteroner, som er de hormoner, der findes i p-piller og i øvrigt også i andre hormonbehandlinger, påvirker luftvejene på en eller anden måde. Om det er meget eller lidt, det ved jeg ikke. Vi har udført tre registerstudier, der alle peger i samme retning, så jeg synes, der begynder at være nok evidens til, at det i hvert fald skal undersøges i dybden.
Engelsk studie viser ikke sammenhæng
I Storbritannien har man udført et lignende registerstudie, som viser det modsatte: At der ikke er en sammenhæng mellem at tage p-piller, og om man udvikler eller forværrer sin astma. Men Erik Halvard Hansen mener, at studierne er svære at sammenligne, da data er forskellige, og at det betyder, at sammenhængen bør undersøges til bunds.
Danmarks sundhedsdata omfatter oplysninger om danskernes sundhedstilstand, sygdomsforekomst, behandlinger og brug af sundhedstjenester. Data indsamles fra flere forskellige kilder, herunder praktiserende læger, speciallæger, hospitaler og apoteker.
Sundhedsdata indsamles og behandles med respekt for borgeres privatliv og lovgivning, da dette er afgørende for at sikre, at indsamlingen er sikker og pålidelig.
– Vi er så heldige i Danmark, at vi har data på alle, der indløser en recept, og i det hele taget registreres i forhold til en behandling, hvilket muligvis kan forklare forskellene. Sådan er det ikke i Storbritannien, fortæller han.
Det store nye studie forventes at starte i foråret 2024 og udgår fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital.
Læge og ph.d. Erik Sören Halvard Hansen, læge og ph.d. Howraman Meteran, professor Frans Boch Waldorff, professor og speciallæge Vibeke Backer og professor, overlæge, dr.med. Charlotte Suppli Ulrik.
Vi ved det alle. Træning er sundt for det meste. Men hvordan påvirker det særligt lungepatienter? Det er ét af Mads Rømer Skøtts specialer. Han er lungelæge og fortaler for, at det er lysten, der skal drive motionen. Selv små reguleringer af aktivitetsniveauet har en effekt, forsikrer han.
Du underviser patienter i motionens gavnlige virkning på lungesygdomme. Hvorfor er motion særlig vigtig for lungepatienter?
Noget af det, som har gjort stort indtryk på mig, når jeg møder patienter i ambulatoriet, er, at visse KOL-patienter med dårlig lungefunktion klarer sygdommen virkelig godt. De cykler på arbejde, og har generelt et overraskende aktivt liv. Jeg oplever samtidig, at der kan komme en jævnaldrende patient ind, som har den samme lungefunktion, men som har et aktivitetsniveau i den helt anden ende af skalaen. Det burde jo ikke være tilfældet,
at der kan være så stor forskel. Men det er der. Og en af de ting, jeg kan se, betyder noget, er den fysiske aktivitet.
Hvad sker der i kroppen, når lungepatienter dyrker motion?
Motion betyder, at man bliver bedre til at udnytte den ilt, man får. Det gælder for alle, og betyder, at musklerne kan arbejde med mindre ilt. Det er altså ikke bare lungerne, der trænes, men resten af kroppens evne til at udnytte ilten bedre. Ganske enkelt, så bliver musklernes behov for ilt mindre, fordi kar og muskler udnytter ilten bedre. Kort sagt, så betyder det i
praksis, at man får mere energi, og oplever, at man pludselig måske kan gå op til anden sal – i modsætning til tidligere, hvor man kun kunne gå til første.
En anden gevinst er, at man begynder at føle sig mere rask. Helt uafhængigt af, hvad lægen kan måle og veje, så mærker man, at man har det bedre. Talrige studier viser, at der findes denne psykiske side af at dyrke motion, og det gælder for alle mennesker.
Hvorfor holder nogle lungepatienter sig tilbage fra at dyrke motion?
Hvis man har en kronisk lungelidelse, følger der også angst med. Det er videnska-
beligt bevist. Måske er man bange for at få åndenød, eller blive svimmel og falde. Der kan være mange barrierer for at komme i gang med at træne, men uanset hvad det handler om, er det vigtigt at slå fast, at med helt ekstremt få undtagelser er det forsvarligt for alle at dyrke motion.
Nogle studier viser, at motion sammen med andre kan være en hjælp til at komme i gang. Videotræning kan også virke motiverende. Men handler det om, at angsten skal forsvinde, hjælper det måske blot om at have et sæt kyndige øjne på dig, mens du er aktiv.
Hvad er dine gode råd til at fastholde en god motionsvane?
Jeg vil sige – udholdenhedstræning er videnskabeligt dokumenteret som værende god motion, og er derfor altid en god idé, at gå i gang med. Men for at bevare lysten til motion på sigt, skal det være sjovt, og passe til dig.
så er turen ned til Købmanden også fysisk aktivitet.
Det vigtigste er, at det skal være det muliges kunst for den enkelte. Det er vanskeligt at rådgive generelt, så mærk efter hvad der passer dig.
Hvor meget skal der til, før motionen har effekt?
Det er igen meget forskelligt fra person til person. Mit bedste råd er: Spørg dig selv, hvad dit mål er. Og hold dig så i ganghele tiden.
Det vigtigste er, at det skal være det muliges kunst for den enkelte. Det er vanskeligt at rådgive generelt, så mærk efter hvad der passer dig.
Henover et år får vi alle virusinfektioner. Men lungepatienter har en større tilbøjelighed til at blive ramt. Det må dog helst ikke gå ud over den fysiske aktivitet. Det er lidt af en skrøne, at man ikke bør dyrke motion, når man er syg. Alle studier viser, at det handler om at komme op af sengen, selvom du føler dig sløj. Om ikke andet, så sæt dig i en stol og vip med fødderne.
Måske foretrækker du at starte dagen med balancetræning, meditation og yoga hjemme på stuegulvet. Eller måske er styrketræning sammen med andre i fitnesscentret det rigtige for dig, fordi det gør dig tryg, og dermed får dig i gang.
Mange studier har undersøgt, hvordan intense motionsprogrammer har stor effekt. Men ser vi et par år frem i tiden, er der altid et stort frafald. Derfor er den vigtigste drivkraft, at man skal gøre det for sin egen skyld. Så stil dig selv spørgsmålene: Hvorfor vil jeg gerne træne? Og hvordan? For en ting er, hvad jeg anbefaler. Noget helt andet er, hvad du har det godt med.
Hvor meget motion skal man dyrke?
Tidligere var mantraet, at alle skulle være fysisk aktive 30 til 60 minutter om dagen. Det ser man lidt bort fra i dag, og når det gælder den ældre del af befolkningen vil intensiv træning i kort tid et par gange om ugen være rigtig fint. Men når det er sagt,
Hvilken betydning har kosten for motionen?
Hvis du skruer op for motionen, skal du også skrue op for kosten, hvis du hører til gruppen af undervægtige. Ellers kan den øgede motion i værste fald blive farlig for dig. For eksempel er svimmelhed og lavt blodsukker en dårlig kombination, fordi det indebærer en risiko for, at du bliver fysisk utilpas og måske kan falde.
Hvis du bliver utilpas får du måske den opfattelse, at du ikke kan tåle motionen – at det er farligt for dig at være fysisk aktiv. Det ville være ærgerligt. Derfor er det vigtigt, at du spiser og drikker mere – også noget, der indeholder flere kalorier. Det er godt for din krop. Og er du i tvivl, fordi du for eksempel har forhøjet kolesterol eller diabetes, kan du kontakte en diætist via din egen læge og få lagt en god plan for, hvordan motion og kost for dig kan komme til at gå op i en højere enhed.
Lungeforeningen har over 140 netværk og flere lokalafdelinger rundt om i landet, som drives af flere end 300 fantastiske frivillige. Du kan altid holde dig opdateret om arrangementer ved at kontakte frivillige i dit lokalområde eller holde øje på lunge.dk
HALSNÆS LUNGECAFÉ
Lungefysioterapi
Her kommer fysioterapeut Anne Berit Karlsen fra Hillerød Hospital.
Hun vil holde oplæg om fysisk aktivitet for lungepatienter. Vi skal lære lette øvelser som styrker lungerne, og bedrer vores vejrtrækning. Ligeledes skal vi lære en god hosteteknik.
Alle er meget velkomne, og det er gratis at deltage. 26. september kl. 15.00-17.00
Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk
Tilmelding er ønskelig på tlf. 40 99 36 50
HALSNÆS LUNGECAFÉ
10 års fødselsdagsfest og åbent hus i Lungecafeen Kom og mød overlæge Thomas Ringbæk fra Allergi & Lungeklinikken, Helsingør. Han sidder klar til at besvare alle de spørgsmål om KOL og astma, du må have. Mød også rehabiliteringskoordinator Karna Vinther fra Halsnæs kommune. Hun vil fortælle om de forskellige tilbud kommunen har til sine borgere. Mød også Den Kolde Forening.
Desuden kan man få målt sin lungefunktion og få tjekket sin inhalationsteknik. Der vil være kaffe/te og kager.
Alle er meget velkomne
24. oktober kl. 15.00-17.00
Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk
For mere information kontakt: Ingelise Biering
Tlf. 21 68 07 41 eller 2biering@mail.dk
HELSINGØR LOKALAFDELING
Cafémøde
Mødeemne er ikke fastlagt p.t.
30. august 2023 kl. 16.00 - 17.30
Kontakt: Tove Tafdrup, lungef.lokalafd@gmail.com
HELSINGØR LOKALAFDELING
Generalforsamling
06. september 2023 kl. 16.00-17.30
Minicentret Fiolgade 17D, 3000 Helsingør
Kontakt: Tove Tafdrup, lungef.lokalafd@gmail.com
HELSINGØR LOKALAFDELING
Cafémøde
Mødeemne er ikke fastlagt p.t.
27. september 2023 kl.16.00 - 17.30
Minicentret Fiolgade 17D, 3000 Helsingør
Kontakt: Tove Tafdrup, lungef.lokalafd@gmail.com
HELSINGØR LOKALAFDELING
Cafémøde
Mødeemne er ikke fastlagt p.t.
Minicentret Fiolgade 17D, 3000 Helsingør
25. oktober 2023 kl.16.00 - 17.30
Kontakt: Tove Tafdrup, lungef.lokalafd@gmail.com
NETVÆRKET NYE LUNGER
Netværket Nye Lunger afholder møde i Lungeforeningens lokaler.
Mødet er for medlemmer af netværket. Sygeplejerske Jytte Graarup fra Rigshospitalet vil deltage. Jytte vil bl.a. fortælle nyt fra Lungetransplantationsafsnittet.
Der vil blive serveret frokost og kaffe, og der vil være god tid til at tale om livet som lungetransplanterede.
25. oktober 2023 kl. 12.00-16.00
Lungeforeningen, Strandboulevarden 49, 2100 København
Kontakt: Dorte Chabert, dorte.chabert@lunge.dk, tlf. 26 24 26 86.
GULDBORGSUND LOKALAFDELING
Oplæg med Sognepræsten fra Væggerløse Anders Lauritsen.
Anders fortæller om oversvømmelsen på Falster i 1872. Foredraget vil også blive vist i Frirummet.
27. september 2023 kl. 15.30-17.00
Frivilligcentret, Banegårdspladsen 1A, 4800 Nyk. Falster
Kontakt: Lise Landgren, tlf. 40 74 86 91, liselandgren@mail.dk
HOLBÆK LOKALAFDELING
Lungekorsstævne
Kom og hør nogle af Lungeforeningens lungekor give koncert både sammen og individuelt
16. september 2023 13.30-16.00
Musikhuset Elværket, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk
Kontakt: Helle Nerup på mail helne@holb.dk
HOLBÆK LOKALAFDELING
Generalforsamling
Dagsorden ifølge vedtægterne, mere information via mail.
18. september 2023 kl. 16.00-18.00
Aktiv Center, Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1. 4300 Holbæk
Kontakt: Birthe Pughol, birps@holb.dk, tlf. 72 36 42 32
HOLBÆK LOKALAFDELING
Telemedicin til borgere med KOL
Marianne Neerup, leder at Kompetencecenter for lungesygdomme og projektleder for implementering af TeleKOL. Marianne vil præsentere et oplæg om Telemedicin. Hvad er Telemedicin? Hvem kan anvende Telemedicin? Hvad er formålet med Telemedicin?
23. oktober 2023 kl. 16.00-18.00
Aktiv Center, Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1. sal 4300 Holbæk
Kontaktperson: Sundhedskoordinator
Birthe Pugholm, birps@holb.dk, tlf: 72 36 42 32.
Det er vigtigt at være i kontakt med andre mennesker, så sørg for at tale med andre så ofte som muligt. Det er også vigtigt at røre sig, og holde krop og muskler i gang
HOLBÆK LOKALAFDELING
Mød din patientforening
Er du borger, patient eller pårørende og nysgerrig på, hvad der foregår i din patientforening eller hvad patientparaplyen er, så kom til ÅBENT HUS. Lungeforeningens lokalafdeling er til stede, og der er mulighed for en uforpligtigende snak med foreningerne. 15. november 2023 kl. 14.00–17.00
Holbæk Sundhedscenter, Sportsbyen, Sports Allé 1, 4300 Holbæk.
Kontaktperson: Sundhedskoordinator
Birthe Pugholm, birps@holb.dk, Tlf. 72 36 42 32
KALUNDBORG LOKALAFDELING
Musikalske foredrag v/Lasse Skovgaard
Vi synger på livet løs -på tværs af køn, alder og overbevisninger.
Vi synger først og fremmes, fordi vi har lyst. Og fordi vi ikke kan lade være. Men hvad siger videnskaben om det at synge?? Er det godt for os? Kan man sige, at det ligefrem er sundt at synge?
Ja det er faktisk videnskabsligt bevist! Foredraget præsenterer på en underholdende måde forskning om sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter. Undervejr synge vi i fællensskab en række eksemplarer. Og går hjem sundere, end da vi kom :-) 08. november 2023 kl. 13.00-15.00
Aktivitetscentret Munkesøen, Esbern Snaresvej 55, 4400 Kalundborg
Kontakt: Grethe Husted, Husted@ka-net.dk, tlf. 21 28 99 52.
Der er begrænset pladsen, så først til mølle princippet. Sidste tilmeldingsfrist 18. oktober 2023.
ROSKILDE LOKALAFDELING
Oplæg med Dorte Chabert, der er lungetransplanteret
Dorte fik nye lunger og snød døden Dorte Chabert har den arvelige lungesygdom, alfa-1-antitrypsin-mangel. I juni 2021 fik hun transplanteret nye lunger, efter at have været på venteliste i 7 år.
27 september. 2023 Kl. 14.00-16.00
Himmelev Sognegård, Fynsvej 69, 4000 Roskilde. Kontakt: Birgit Schelde på birgit@schelde-holde.dk
ROSKILDE LOKALAFDELING
Lungeforeningens bestyrelsesformand, Torben Mogensen kommer og fortæller om KOL-planen
Den 1. marts præsenterede Lungeforeningen deres bud på en national KOL-plan i en fyldt Fællessal på Christiansborg. Under overskriften: ”Vi kan, hvis vi vil” blev udspillet præsenteret for centrale aktører, fagfolk og politikere, der modtog den med masser af rosende ord.
25. oktober 2023 kl. 14.00-16.00
Himmelev Sognegård, Fynsvej 69, 4000 Roskilde. Kontakt: Birgit Schelde på birgit@schelde-holde.dk
SLAGELSE LOKALAFDELING
Besøg på Egeskov Slot med adgang til slottet Opsamling Slagelse og Korsør
Max 3o deltagere egenbetaling 205,- forplejning for egen regning.
Bindende tilmelding ved indbetaling til mobil pay 805190
22. august 2023 kl. 09.00-16.00
Egeskov Slot
Kontakt: Kirsten Christensen kchkch@live.dk
Region Syd
FAABORG-MIDTFYN LUNGECAFÉ
Nye lunger bragte Carsten Simonsen tilbage til livet.
Carsten fortæller om at leve med en arvelig sygdom og om de faser livet kom til at byde ham, da han i en alder af 38 år fik diagnosen Alfa1 antitrypsinmangel. I dag en han en aktiv medspiller i eget liv på alle planer efter en dobbelt lungetransplantation.
25. september 2023 kl. 14.30-16.30
Tømmergården 6, 5600 Faaborg
Lone P. Jeppesen, tlf. 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com
FAABORG-MIDTFYN LUNGECAFÉ
Et indblik i det lokalpolitiske i Faaborg-Midtfyn
Kommune
Tanja Kromann Clausen, formand for Socialudvalget og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, vil fortælle om lokalpolitik og livet som kommunalpolitiker
30. oktober 2023 kl. 14.30-16.30
Tømmergården 6, 5600 Faaborg
Lone P. Jeppesen, tlf. 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com
KERTEMINDE LUNGECAFÉ
– KOL OG LUNGEPATIENTER ØSTFYN
Cafémøde
Mødeemne er ikke fastlagt p.t.
13. september 2023 kl. 15.00-18.00
11. oktober 2023 kl. 15.00-18.00
08. november 2023 kl. 15.00-18.00
Frivilligcenter Kerteminde Kommune, Regner Langesvej 1, 5300 Kerteminde
Lotte Bøgelund tlf. 50 68 32 65, lotteviberg@gmail.com
ODENSE LUNGECAFÉ
Når to bliver til en - minderne lever!
Foredrag om emnet “Når to bliver til en” med advokat Henriette Houmann-Hammer og bedemand Bo Nørgaard Pedersen – Minderne lever. Livet har en udløbsdato... desværre!
For at lette overgangen fra 2 til 1 er det en god ide, at have de vanskelige samtaler i god tid, og dermed forberede overgangen, og gøre det lettere for den eller de efterladte. 29.august 2023 kl. 15.00-17.00
Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, Indgang L, 5200 Odense V Lisbet Thomsen, sille249@gmail.com
ODENSE LUNGECAFÉ
Foredrag om ilt i hverdagen
Foredrag med deltagelse af Medical Danmark som står for levering af ilt i Region Syddanmark samt snak med andre ilt-brugere og mulighed for at dele erfaringer og gode tips.
19. sepetmber 2023 15.00-17.00
Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, Indgang L, 5200 Odense V Lisbet Thomsen. sille249@gmail.com
Region Midtjylland
AARHUS LOKALAFDELING
Generalforsamling og medlemsmøde Program og dagsorden bliver udsendt, når vi nærmer os mødedato
27. september. kl.17.30
Hasle Lokalcenter Rymarken 118, 8210 Århus V Tilmelding til l Esther på estherirene.k@gmail.com eller mobil 29 26 52 06 helst kl.18-20 tirsdag-fredag. Senest onsdag d.20. september
NETVÆRKET NYE LUNGER
Netværket Nye Lunger afholder netværksmøde Overlæge Janne Møller fra Århus universitetshospital kommer med et oplæg om fysiske bivirkninger efter en lungetransplantation. Der vil være mulighed for at drøfte hvordan vi i dette netværk kan bruge Lungeforeningen.
Vi vil også drøfte emner til kommende møder. Vi skal hygge os med frokost og kaffe og masser af hyggelig snak.
26. august 2023 kl. 11.30-16.00
Folkehuset Skejby, Skelagervej 33, 8200. Århus N. Hanne Jensen, hlj1957@hotmail.dk eller Carsten Scott Simonsen, e2017mil@gmail.com
SKANDERBORG LOKALAFDELING
Generalforsamling og herefter vil formanden fra Lungeforeningen Torben Mogensen bl.a. tale om den nye KOL-plan.
06. september 2023 15.00 - 18.00
Kirkecentret, Kirkebakken 4, Skanderborg Erling Sørensen, tlf. 29 87 53 40, erlingsorensen44@gmail.com
SKANDERBORG LOKALAFDELING
Temamøde
Tema-møde hvor vi glæder os til KOL-teamets indlæg vedr. bl.a. kost, motion og medicinindtagelse.
01. november 2023 15.00 - 18.00
Kirkecentret, Kirkebakken 4, Skanderborg Erling Sørensen, tlf. 29 87 53 40, erlingsorensen44@gmail.com
VIBORG-SKIVE LOKALAFDELING
Generalforsamling
Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at stille spørgsmål til Lisbeth Hougaard og derefter bankospil.
04. september 2023 kl. 19.00 Stoholm fritids- og kulturcenter
Tilmelding senest den 25/8 til Mona på 61 35 10 06, eller mona_vistisen@msn.com
Region Nord
AALBORG LUNGECAFÉ
Ny lungeforskning
30. august kl. 17.30-20.00.
De Frivilliges Hus! Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Evi Søndergaard, evimaya@youmail.dk, tlf. 51 89 10 08
AALBORG LUNGECAFÉ
Fællesspisning og socialt hygge
27. september kl. 17.30-20.00.
De Frivilliges Hus! Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Evi Søndergaard, evimaya@youmail.dk, tlf. 51 89 10 08
AALBORG LUNGECAFÉ
Cafémøde
Mødeemne er ikke fastlagt p.t.
25. oktoberkl. 17.30-20.00.
De Frivilliges Hus! Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Evi Søndergaard, evimaya@youmail.dk, tlf. 51 89 10 08
Lungeforeningen tilbyder også onlinearrangementer i Lungeforeningens digitale mødested ’Frirummet’. Se den fulde liste over arrangementer og tilmeld dig på: www.lunge.dk/frirummet
Hop i noget behageligt tøj, find vanddunken frem og kom med og træn hjemme med Nanna Vive. Der er opvarmning, og de forskellige motionsøvelser bliver tilpasset dit niveau. Træningen har et legende element, og er en blanding af styrke- og konditionstræning.
Kom og syng dig glad med dine yndlingssange sammen med korleder Margrethe Debel.
SE MERE OM
AKTIVITETER PÅ
LUNGE.DK
Fredericia Træningsnetværk
– torsdagshold – De Morgenfriske
Frank Østergaard Tlf. 21 27 75 32
Fredericia Træningsnetværk
– torsdagshold – eftermiddagshold
Ina Rimmer Tlf. 50 90 01 70
Frederikssund Træningsnetværk – tirsdagshold
Svend E, Flugt Tlf. 21 74 78 22
Guldborgsund Træningsnetværk
– Idestrup
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Guldborgsund Træningsnetværk
– Nykøbing F. mandagshold
Lone Juul Jensen Tlf. 50 80 45 46
Guldborgsund Træningsnetværk
– Nykøbing F. torsdagshold
Lone Juul Jensen Tlf. 50 80 45 46
Guldborgsund Træningsnetværk
– Sakskøbing
Sussi Kyhlwein Tlf. 30 82 21 07
Guldborgsund Træningsnetværk
– Stubbekøbing tirsdagshold
Allan Christensen
Guldborgsund Træningsnetværk
– Stubbekøbing torsdagshold Allan Christensen
Guldborgsund Træningsnetværk
– Væggerløse tirsdagshold Lise Landgren
Guldborgsund Træningsnetværk
– Væggerløse fredagshold
Haderslev Træningsnetværk
– mandagshold
Frede Christensen
Helsingør Træningsnetværk
– Gå–Gruppe
22 56 61 81
Kom og træn med andre, få en snak over en kop kaffe, syng i kor og få viden om din sygdom. Ring til din lokale kontaktperson og hør mere om aktiviteterne i dit lokalområde.
Hanne Hansen Tlf. 61 72 33 16
Brønderslev træningsnetværk: Ove Rønnov Tlf. 24 85 18 06
Dianalund Træningsnetværk
Thorvald Thorvaldsen Tlf. 29 25 66 35
Esbjerg Træningsnetværk
– fredagshold
Mette Rasmussen Tlf. 20 28 55 29
Esbjerg Træningsnetværk
– tirsdagshold
Mette Rasmussen Tlf. 20 28 55 29
Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk
– Faaborg mandagshold
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk
– Faaborg onsdagshold
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk
– Ringe mandagshold
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk
– Ringe torsdagshold
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Faxe Træningsnetværk
– tirsdagshold
Ivan Larsen Tlf. 21 62 70 35
Fredericia Træningsnetværk
– mandagshold – De Morgenfriske
Frank Østergaard Tlf. 21 27 75 32
Fredericia Træningsnetværk
– mandagshold – eftermiddagshold
Ina Rimmer Tlf. 50 90 01 70
Hillerød Træningsnetværk
– tirsdagshold formiddag Zanne Willemoes
Hillerød Træningsnetværk
Kalundborg Træningsnetværk – fredagshold
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kalundborg Træningsnetværk – mandagshold
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kalundborg Træningsnetværk – onsdagshold
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kerteminde Træningsnetværk
Jette Østergaard Tlf. 51 33 75 12
Kolding Træningsnetværk – tirsdagshold
Lisa Henriksen Tlf. 27 41 02 93
Kolding Træningsnetværk – torsdagshold
Lis Kofoed Tlf. 61 30 55 88
Korsør Træningsnetværk
Anja Keinicke Tlf. 40 17 57 15
Køge Træningsnetværk
Inga Tinning Tlf. 25 65 60 88
Mariagerfjord Træningsnetværk
Henrik Palmhøj Tlf. 40 26 07 52
Nordborg Træningsnetværk
Marie Meyer Tlf. 24 22 08 82
Odder Træningsnetværk NY
Inga L. Andreasen Tlf. 27 12 99 06.
Odsherred Træningsnetværk
– Fårevejle
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Odsherred Træningsnetværk
– fredagshold
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Odsherred Træningsnetværk
– mandagshold
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Padborg Træningsnetværk
Ina Juhl Tlf. 30 91 41 83
Randers Træningsnetværk
– fredagshold
Kirsten Inger Stougaard Tlf. 22 34 01 39
Rødekro Træningsnetværk
– onsdagshold Lungelogen
Hans Lützen Tlf. 20 40 08 05
Rødekro Træningsnetværk
– tirsdagshold
Pia Rasmussen Tlf. 26 37 10 82
Rødovre Træningsnetværk
Hanne Dalsgaard Tlf. 23 28 57 85
Skanderborg Træningsnetværk 1 – udendørstræning
Erling Sørensen Tlf. 29 87 53 40
Skanderborg Træningsnetværk 2 – indendørstræning
Erling Sørensen Tlf. 29 87 53 40
Skive Træningsnetværk
Holbæk Træningsnetværk – Discgolf NY Birthe Pugholm Tlf. 72 36 42 32
Holstebro Træningsnetværk
– mandagshold
Jette Ottow Tlf. 22 32 09 55
Hvidovre Træningsnetværk
– fredagshold
Kurt Larsen boysen49@gmail.com
Hvidovre Træningsnetværk
– mandagshold
Ole Wolrath wolrath53@gmail.dk
Ikast–Brande Træningsnetværk
– mandagshold
Margit Frank Tlf. 25 47 15 33
– mandagshold
Peter Mønning Tlf. 26 11 80 09
Skive Træningsnetværk
– onsdagshold
Gitte Ørskov Tlf. 50 57 03 75
Skærbæk Træningsnetværk
Heidi B. Ortega Tlf. 74 75 10 35
Slagelse Træningsnetværk
Rikke Kabbel Tlf. 21 19 08 25
Solrød Træningsnetværk Preben Jensen Tlf. 26 47 96 00 Stevns
Ballerup Lungekor
Marianne Drejer Tlf. 21 47 84 12
Brøndby Lungekor – ’KOLibrierne’
Tlf. 53 19 08 12
Skælskør lungecafé Cecilie Madsen Tlf. 58 19 46 86
Slagelse lungecafé – 'Café Åndenød'
Pernille Gøttske Tlf. 24 84 29 93
Sønderborg lungecafé
Bo Boisen Pedersen Tlf. 21 43 73 07
Tønder lungecafé
Svend Lorenzen Tlf. 21 62 12 24
Viborg lungecafé – spille/strikke-café
Mona Vistisen Tlf. 61 35 10 06
Vojens lungecafé – netværksgruppe
Knud B.Nielsen Tlf. 28 26 27 73
Østerbro lungecafé
Winnie Bethnas Tlf. 26 14 43 17
Østfyn Lungecafé – Kerteminde-Nyborg NY Lotte
Odder Lungekor
Marianne Eriksen Tlf. 20 21 70 84
Odsherred Lungekor
Finn Wulff Tlf. 23 35 55 34
Randers Lungekor
DOF Randers Tlf. 70 22 21 09
Ringe (Faaborg-Midtfyn) Lungekor
Lone Poulsen Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Ringkøbing Lungekor Musikskolen Ringkøbing-Skjern Tlf. 99 74 13 89
Ringsted Lungekor
Mona Merete Jørgensen Tlf. 26 22 36 47
Roskilde Lungekor
Birgit Schelde Holde Tlf. 23 86 38 05
Rødovre Lungekor Hanne Dalsgaard Tlf. 23 28 57 85
Lungekor FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88 Silkeborg Lungekor Kaspar Ginnerup Knudsen Tlf. 20 28 10 99
Skanderborg Lungekor Ulla Nymann Jørgensen Tlf. 24 59 75 89
Skive Lungekor
Peter Mønning Tlf. 26 11 80 09
Slagelse Lungekor
Kurt A. Nissen Tlf. 23 74 48 21
Solrød Lungekor ’Det friske pust’
Forebyggelse og Sundhedsfremme Tlf. 56 18 24 00
Struer Lungekor Lizzi Andersen Tlf. 41 44 01 47
Sønderborg Lungekor
Marianne Müller Nielsen Tlf. 26 85 51 83
Thy-Mors Lungekor
Inger Dengsø Tlf. 97 99 12 21
Tønder
Når du støtter Børnelungefonden med minimum 200 kroner om året, hjælper du os med at forblive godkendt hos SKAT som almennyttig fond.
Det giver os mulighed for at støtte børn og unge med lungesygdom og deres familier gennem forskning, aktiviteter og oplysning.
Støt med 200 kr.
Mobilepay
17030
