Lysten skal drive motionen

Vi ved det alle. Træning er sundt for det meste. Men hvordan påvirker det særligt lungepatienter? Det er ét af Mads Rømer Skøtts specialer. Han er lungelæge og fortaler for, at det er lysten, der skal drive motionen. Selv små reguleringer af aktivitetsniveauet har en effekt, forsikrer han.

Du underviser patienter i motionens gavnlige virkning på lungesygdomme. Hvorfor er motion særlig vigtig for lungepatienter?

Noget af det, som har gjort stort indtryk på mig, når jeg møder patienter i ambulatoriet, er, at visse KOL-patienter med dårlig lungefunktion klarer sygdommen virkelig godt. De cykler på arbejde, og har generelt et overraskende aktivt liv. Jeg oplever samtidig, at der kan komme en jævnaldrende patient ind, som har den samme lungefunktion, men som har et aktivitetsniveau i den helt anden ende af skalaen. Det burde jo ikke være tilfældet, at der kan være så stor forskel. Men det er der. Og en af de ting, jeg kan se, betyder noget, er den fysiske aktivitet.

Hvad sker der i kroppen, når lungepatienter dyrker motion?

Motion betyder, at man bliver bedre til at udnytte den ilt, man får. Det gælder for alle, og betyder, at musklerne kan arbejde med mindre ilt. Det er altså ikke bare lungerne, der trænes, men resten af kroppens evne til at udnytte ilten bedre. Ganske enkelt, så bliver musklernes behov for ilt mindre, fordi kar og muskler udnytter ilten bedre. Kort sagt, så betyder det i praksis, at man får mere energi, og oplever, at man pludselig måske kan gå op til anden sal – i modsætning til tidligere, hvor man kun kunne gå til første.

En anden gevinst er, at man begynder at føle sig mere rask. Helt uafhængigt af, hvad lægen kan måle og veje, så mærker man, at man har det bedre. Talrige studier viser, at der findes denne psykiske side af at dyrke motion, og det gælder for alle mennesker.

Hvorfor holder nogle lungepatienter sig tilbage fra at dyrke motion?

Hvis man har en kronisk lungelidelse, følger der også angst med. Det er videnska- beligt bevist. Måske er man bange for at få åndenød, eller blive svimmel og falde. Der kan være mange barrierer for at komme i gang med at træne, men uanset hvad det handler om, er det vigtigt at slå fast, at med helt ekstremt få undtagelser er det forsvarligt for alle at dyrke motion. så er turen ned til Købmanden også fysisk aktivitet.

Nogle studier viser, at motion sammen med andre kan være en hjælp til at komme i gang. Videotræning kan også virke motiverende. Men handler det om, at angsten skal forsvinde, hjælper det måske blot om at have et sæt kyndige øjne på dig, mens du er aktiv.

Hvad er dine gode råd til at fastholde en god motionsvane?

Jeg vil sige – udholdenhedstræning er videnskabeligt dokumenteret som værende god motion, og er derfor altid en god idé, at gå i gang med. Men for at bevare lysten til motion på sigt, skal det være sjovt, og passe til dig.

Det vigtigste er, at det skal være det muliges kunst for den enkelte. Det er vanskeligt at rådgive generelt, så mærk efter hvad der passer dig.

Hvor meget skal der til, før motionen har effekt?

Det er igen meget forskelligt fra person til person. Mit bedste råd er: Spørg dig selv, hvad dit mål er. Og hold dig så i ganghele tiden.

Det vigtigste er, at det skal være det muliges kunst for den enkelte. Det er vanskeligt at rådgive generelt, så mærk efter hvad der passer dig.

Henover et år får vi alle virusinfektioner. Men lungepatienter har en større tilbøjelighed til at blive ramt. Det må dog helst ikke gå ud over den fysiske aktivitet. Det er lidt af en skrøne, at man ikke bør dyrke motion, når man er syg. Alle studier viser, at det handler om at komme op af sengen, selvom du føler dig sløj. Om ikke andet, så sæt dig i en stol og vip med fødderne.

VIL DU HØRE MERE?

Måske foretrækker du at starte dagen med balancetræning, meditation og yoga hjemme på stuegulvet. Eller måske er styrketræning sammen med andre i fitnesscentret det rigtige for dig, fordi det gør dig tryg, og dermed får dig i gang.

Mange studier har undersøgt, hvordan intense motionsprogrammer har stor effekt. Men ser vi et par år frem i tiden, er der altid et stort frafald. Derfor er den vigtigste drivkraft, at man skal gøre det for sin egen skyld. Så stil dig selv spørgsmålene: Hvorfor vil jeg gerne træne? Og hvordan? For en ting er, hvad jeg anbefaler. Noget helt andet er, hvad du har det godt med.

Hvor meget motion skal man dyrke?

Tidligere var mantraet, at alle skulle være fysisk aktive 30 til 60 minutter om dagen. Det ser man lidt bort fra i dag, og når det gælder den ældre del af befolkningen vil intensiv træning i kort tid et par gange om ugen være rigtig fint. Men når det er sagt,

Hvilken betydning har kosten for motionen?

Hvis du skruer op for motionen, skal du også skrue op for kosten, hvis du hører til gruppen af undervægtige. Ellers kan den øgede motion i værste fald blive farlig for dig. For eksempel er svimmelhed og lavt blodsukker en dårlig kombination, fordi det indebærer en risiko for, at du bliver fysisk utilpas og måske kan falde.

Hvis du bliver utilpas får du måske den opfattelse, at du ikke kan tåle motionen – at det er farligt for dig at være fysisk aktiv. Det ville være ærgerligt. Derfor er det vigtigt, at du spiser og drikker mere – også noget, der indeholder flere kalorier. Det er godt for din krop. Og er du i tvivl, fordi du for eksempel har forhøjet kolesterol eller diabetes, kan du kontakte en diætist via din egen læge og få lagt en god plan for, hvordan motion og kost for dig kan komme til at gå op i en højere enhed.