TRYGHED er nøglen til et godt liv med KOL

I Region Sjælland skal tæt kontakt og virtuelle møder med sygeplejersker være med til at sikre, at patienter med KOL kan føle sig trygge. Målet er, at regionens godt 30.000 KOL-patienter undgår unødvendige akutte indlæggelser.

”MinSP-app er fantastisk, jeg bruger den hver dag. Jeg kan lide, at jeg kan se, hvad de skriver om mig. Det hjælper mig med ikke at være alt for bekymret. Har altid fået svar på mine spørgsmål. Fantastisk tilbud, som jeg anbefaler til alt og alle.”

Sådan lyder det fra en af Region Sjællands 30.000 KOL-patienter i en tilfredshedsundersøgelse fra april 2023. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire adspurgte brugere af regionens PreCareKOL-tilbud i høj eller meget høj grad er blevet mere trygge ved deres sygdom. I alt 97 procent er tilfredse med deres brug af tilbuddet.

St Tte I D Gndrift

I Region Sjælland skal en tæt kontakt og virtuelle møder med sygeplejersker være med til at sikre, at patienter med KOL kan føle sig trygge. Projektet bliver lige nu – med støtte fra Lungeforeningen – kortlagt af forsker, der blandt andet undersøger, om tilbuddet giver færre akutindlæggelser.

I den anden ende af landet er der etableret et udekørende lungeteam, der døgnet rundt understøtter svært syge borgere med KOL. Et koncept, der er lige til at kopiere, mener en af de sygeplejersker, der har været med fra starten.

I praksis kan alle KOL-patienter blive en del af PreCareKOL i eHospitalet. Dem, der ønsker at deltage, bruger appen "MinSP" på deres smarttelefon eller sundhedsplatformen via computer. Efter aftale indrapporterer patienterne seks faste oplysninger. I den anden ende står en gruppe sygeplejersker klar til at analysere tal og fakta. Efter behov kan de tage kontakt til patienten for at vende dagens målinger, tilbyde en virtuel konsultation, eller sørge for, at patienten tilses af en læge.

– Som en fast rutine sender patienten sine tal på iltmætning, puls og temperatur samt information, om der er mere åndenød, opspyt eller hoste end vanligt. For mange bliver det et dagligt gøremål på linje med morgengymnastikken. Det giver dem en tryghed at vide, at der i den anden ende er en sygeplejerske, der holder øje med, om noget er skævt. Hvis der er behov for at vende en bekymring, kan patienten ringe til sygeplejersken og få en konsultation – ligesom sygeplejersken kan tage kontakt, hvis der for eksempel er sket en udvikling over tid, som der bør følges op på, fortæller Mai-Britt HägiPedersen, der er projektleder i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland og forsker på Professionshøjskolen Absalon, hvor hun for øjeblikket indsamler og analyserer data fra projektet for at undersøge, om det har den ønskede effekt.

Sygdommen træder i baggrunden

Først og fremmest handler det om at skabe mere tryghed for patienter med KOL.

Tilbuddet skal meget gerne give mulighed for, at sygdommen træder i baggrunden, sådan at der bliver mulighed for at leve et så normalt liv som muligt i hjemmet. For patienten giver det naturligt nok størst værdi, hvis man kan leve sit liv, som man plejer, og tage til sit barnebarns fødselsdag i stedet for at blive hjemme, fordi man er bekymret for, om det nu kan lade sig gøre, uden at man får åndenød og dermed angst.

OM MAI-BRITT HÄGI-PEDERSEN

• Uddannet sygeplejerske i 2004.

• Ph.d. om emnet telemedicin i forbindelse med patienters mulighed for at blive i eget hjem.

• Ansat i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, hvor hun arbejder med digitale løsninger og telemedicin.

• Forsker desuden på Professionshøjskolen Absalon.

– Tilbuddet skal meget gerne give mulighed for, at sygdommen træder i baggrunden, sådan at der bliver mulighed for at leve et så normalt liv som muligt i hjemmet. For patienten giver det naturligt nok størst værdi, hvis man kan leve det liv, man plejer, og tage til sit barnebarns fødselsdag i stedet for at blive hjemme, fordi man er bekymret for, om det nu kan lade sig gøre, uden at man får åndenød og dermed angst, siger Mai-Britt Hägi-Pedersen.

Ideen til projektet er opstået på baggrund af et projekt i Odsherred, hvor en massiv, forebyggende indsats overfor KOL-patienter havde en positiv effekt med blandt andet færre indlæggelser på akutafdelinger.

– I sidste ende handler det om at forebygge KOL-patienters unødvendige indlæggelser på hospitalernes akutafdelinger. I Region Sjælland udgør KOL 9-10 procent af indlæggelserne. At begrænse indlæggelserne er først og fremmest for patienternes egen skyld, for mange er skrøbelige, og udsættes for smitte med andre sygdomme ved indlæggelse, så de risikerer simpelthen at blive dårligere af at være indlagt. Samtidig ved vi, at mange bliver indlagt, fordi angst og åndenød naturligt nok fylder. Hvis vi så at sige kan holde patienten i hånden derhjemme og skabe den tryghed, der skal til, for at vi undgår indlæggelser, vil det også skabe plads og ressourcer til behandling af de patienter, som virkelig har et akut behandlingsbehov. Det kan naturligvis både være KOL-patienter og andre, understreger Mai-Britt Hägi-Pedersen.

Dialog har stor betydning

I Regionens tilfredshedsundersøgelse fremhæver en patient, at trygheden blandt andet handler om opfølgning. Patienten udtaler bl.a.:

”Jeg er meget tryg, fordi jeg ved, at I vender tilbage med det samme, hvis der er noget, der ser forkert ud. Det er også dejligt, at I er rigtig gode til at følge op bare for at høre, hvordan jeg så har det i dag.”

Jeg har svært ved at vide, hvornår jeg skal ringe til lægen, og I er gode til at hjælpe med det.

REGION SJÆLLANDS

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF TILBUDDET OM PRECAREKOL I APRIL 2023

– Dialogen har stor betydning for patienternes tryghed. Mange giver udtryk for, at det er nemt at tale med sygeplejerskerne, fordi både de, og patienten selv, har de seneste tal. På den måde skal patienterne ikke starte helt forfra med at forklare situationen. De føler sig forstået med det samme, og det gør samtalen nem. Dialogen betyder også, at der er læring i situationen for patienten. Man lærer kroppens signaler at kende, og hvor man måske tidligere ville blive bange, fordi man havde en dag med mere åndenød, ved man nu, at det måske kan handle om det fugtige vejr, og at man skal se tiden an til i morgen.

Mai-Britt Hägi-Pedersen følger patienter, der har været en del af tilbuddet fra marts 2022, og hun slutter sin kortlægning ved udgangen af 2023 med en forskningsartikel, der blandt andet vil beskrive, hvor mange af regionens KOL-patienter, der gør brug af tilbuddet om PreCare KOL, hvor meget de bruger det, og om det reelt forebygger indlæggelser.

– Den ene del af mine undersøgelser vil vise, om den forebyggende indsats overfor KOL-patienterne i virkeligheden betyder, at der bliver færre indlæggelser. Med andre ord, om vi i virkeligheden i højere grad bør sætte tidligere ind, fordi den konstante kontakt med patienterne har en positiv effekt, siger hun.

– Undersøgelsens anden del vil vise, hvad patienterne rent faktisk taler med sygeplejerskerne om. Jeg kortlægger, hvad der sker i konsultationerne, og på den måde får jeg afdækket, hvad det vil sige at udføre virtuel sygepleje. Altså, hvad det er for nogle råd, sygeplejerskerne giver patienterne, hvad de taler med patienterne om, og hvilke handlemuligheder de har. Al den information skal indsamles for at kunne udvikle tilbuddet fremover – både for KOL-patienter og måske for andre grupper af patienter. Derfor vil mine undersøgelser også afdække, hvilke patienter, der er for dårlige til at kunne bruge det virtuelle tilbud, og som derfor måske skal have et andet tilbud, siger hun.

På nationalt plan

På sigt håber Mai-Britt Hägi-Pedersen, at hendes undersøgelser kan være med til at skabe mulighed for at understøtte både KOL-patienter og andre patientgrupper på nationalt plan.

– I sidste ende handler det om, at sundhedsvæsenet skaber de rigtige tilbud til den enkelte patient. En målrettet indsats giver patienterne mere værdi, og betyder, at vi ikke bruger kapacitet på at overbehandle nogen, som i virkeligheden kan selv – bare med lidt støtte, siger MaiBritt Hägi-Pedersen, der tror på, at vi om ti år har en række forskellige online-tilbud til patienter med særlige behov. Teknologien ligger der allerede, understreger hun, og der er flere teknologier på vej.

– Sensor-teknologien tror jeg, vinder stærkt frem. Det vil betyde, at visse patientgrupper langt hen ad vejen kan klare sig med plastre, ure eller andet, der måler blodtryk, ilt, temperatur og andre informationer, som det giver mening at sende videre til hospitalerne, hvor fagpersoner kan understøtte patienterne på distancen. Det er ikke noget, der sker fra dag til dag – men det vil ske over tid. Lige nu er vi en fase, hvor vi undersøger, hvordan det på sigt bør folde sig ud.