Astma og de kvindelige hormoner

Ny forskning viser, at kvinder i overgangsalderen, der får hormoner, har en større tendens til at udvikle astma end de kvinder, som ikke får hormoner. Forskningen har givet anledning til, at et stort nyt studie er sat i gang, hvor hensigten er at undersøge, hvilken indflydelse på udviklingen af astma det har, at danske kvinder tager p-piller og andre former for hormonel prævention fra de er ganske unge.

Uanset om det kvindelige kønshormon har effekt på astma eller ej, så kan et nyt forskningsprojekt lede frem til viden, der ultimativt kan betyde, at man kan udvikle nye, revolutionerende behandlinger og ændre holdningen til brugen af hormoner.

For er det ikke tilfældet, at indtagelsen af hormoner har nogen effekt på udviklingen af astma, så kan vi være helt sikre på, at unge kvinder, med og uden astma, trygt kan benytte sig af hormonel svangerskabsforebyggende behandling.

Astma er ikke kun en luftvejssygdom. Det er en livslang sygdom, som har store konsekvenser både for det menneske, som får astma, og for samfundet. Mange, der har astma, har nemlig også hjerte-kar-sygdomme og diabetes, og astmapatienter dør tidligere end andre raske danskere. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan man kan forebygge, at vi får astma.

COVID-19 spændte ben

Det er læge, ph.d. og forsker Erik Halvard Hansen, der står bag de interessante studier. Tilbage i 2019 stod han og skulle i gang med sit ph.d.-studie, hvor han ville undersøge, hvilken effekt træning havde på astmaen hos kvinder, som har udviklet astma sent i livet, og som nu var i overgangsalderen. Men så kom COVID-19 og ændrede alt, og forskeren måtte sadle om.

– Vi kunne jo ikke træne med patienterne, så vi skulle finde ud af, hvad vi så skulle undersøge og hvordan. Vi fandt frem til, at vi kunne undersøge, hvordan det gik kvinder, der havde udviklet astma sent, hvis de fik hormonterapi, og hvis de ikke fik. Det kunne vi gøre i et såkaldt registerstudie, hvor man bruger og analyserer allerede indsamlede sundhedsdata. Danmark er et af de lande i verden, som har de bedste sundhedsdata, fortæller han.

Hormoner ser ud til at påvirke astma Forskerne regnede med, at deres studie ville vise, at de kvinder, som fik hormoner i forbindelse med deres overgangsalder, havde en mere velbehandlet astma og dermed færre symptomer. Dette regnede man med, fordi man generelt anser hormoner som en positiv hjælp til kvinder i overgangsalderen. Men til forskerens store overraskelse var det modsatte tilfældet. De kvinder, som fik hor- monterapi, havde det ikke bedre med deres astma – tværtimod dårligere.

– Man kan ikke sige med sikkerhed, at det er fordi kvinderne får hormoner, at deres astmasymptomer er værre. Men man kan med sikkerhed sige, at de kvinder, der har behov for at få hormonterapi, også har højere risiko for at komme i behandling for astma, fortæller Erik Halvard Hansen.

Studiets overraskende resultat betød, at Erik Halvard Hansen tog initiativ til at undersøge nærmere, hvilken effekt det har for udviklingen af astma, at danske kvinder fra en helt ung alder bruger p-piller og anden form for prævention, hvor der indgår hormoner.

Derfor har han lavet yderligere to registerstudier. Det seneste blev offentliggjort i maj 2023, og trak flere overskrifter i medierne. Studiet viste nemlig, at unge danske kvinder, som tager p-piller, har næsten dobbelt så høj risiko for at få diag- nosticeret astma, i forhold til unge kvinder, som ikke tager p-piller.

Min tese er, at østrogener og progesteroner, som er de hormoner, der findes i p-piller og i øvrigt også i andre hormonbehandlinger, påvirker luftvejene på en eller anden måde. Om det er meget eller lidt, det ved jeg ikke.

– Det er vigtigt, at vi får undersøgt det her i dybden, så vi ved mere om sammenhængen mellem hormoner og udvikling af astma. Det kan man gøre ved at undersøge kvinders luftvejsrespons før og efter de begynder at tage p-piller, siger Erik Halvard Hansen, som derfor har taget initiativ til at lave et stort nyt studie, der skal undersøge dette.

300 unge kvinder skal deltage i nyt studie

Studiet skal udføres i et nystartet samarbejde mellem hospitalssektoren og primærsektoren. Man vil annoncere efter unge kvinder, som skal til at begynde på p-piller, hos praktiserende læger. 300 danske kvinder skal deltage, og de vil få undersøgt deres lunger før og efter brug af p-piller.

Kvinderne vil blive undersøgt én gang før de begynder på p-piller, og to gange efter, at de er begyndt. De vil få udført en grundig undersøgelse af deres lunger - en lungefunktionsundersøgelse - så man kan holde øje med, om de udvikler symptomer på astma, eller om en eksisterende astma forværres. Endvidere får kvinderne taget blodprøver og målt fedtprocent for at undersøge, om der sker andre forandringer i kroppen.

– Min tese er, at østrogener og progesteroner, som er de hormoner, der findes i p-piller og i øvrigt også i andre hormonbehandlinger, påvirker luftvejene på en eller anden måde. Om det er meget eller lidt, det ved jeg ikke. Vi har udført tre registerstudier, der alle peger i samme retning, så jeg synes, der begynder at være nok evidens til, at det i hvert fald skal undersøges i dybden.

Engelsk studie viser ikke sammenhæng

I Storbritannien har man udført et lignende registerstudie, som viser det modsatte: At der ikke er en sammenhæng mellem at tage p-piller, og om man udvikler eller forværrer sin astma. Men Erik Halvard Hansen mener, at studierne er svære at sammenligne, da data er forskellige, og at det betyder, at sammenhængen bør undersøges til bunds.

Fakta

Danmarks sundhedsdata omfatter oplysninger om danskernes sundhedstilstand, sygdomsforekomst, behandlinger og brug af sundhedstjenester. Data indsamles fra flere forskellige kilder, herunder praktiserende læger, speciallæger, hospitaler og apoteker.

Sundhedsdata indsamles og behandles med respekt for borgeres privatliv og lovgivning, da dette er afgørende for at sikre, at indsamlingen er sikker og pålidelig.

– Vi er så heldige i Danmark, at vi har data på alle, der indløser en recept, og i det hele taget registreres i forhold til en behandling, hvilket muligvis kan forklare forskellene. Sådan er det ikke i Storbritannien, fortæller han.

Det store nye studie forventes at starte i foråret 2024 og udgår fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital.

DE FEM FORSKERE, DER ER TILKNYTTET STUDIET

Læge og ph.d. Erik Sören Halvard Hansen, læge og ph.d. Howraman Meteran, professor Frans Boch Waldorff, professor og speciallæge Vibeke Backer og professor, overlæge, dr.med. Charlotte Suppli Ulrik.