Det skal være let at stoppe med at ryge

Rygning er årsag til 16.000 ekstra dødsfald om året i Danmark, og næsten hver femte dansker ryger dagligt eller lejlighedsvist. Men mange rygere vil gerne stoppe. Tre ud af fire daglige rygere ønsker at lægge cigaretterne på hylden, og de skal hjælpes langt bedre, end det sker i dag. Det er budskabet i et fællesudspil fra Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Den seneste undersøgelse af danskernes rygevaner er fra 2022. Den viser, at der ikke er sket nogen ændring i andelen, der ryger, og bruger nikotinprodukter siden 2020. Men flere oplever at være nikotinafhængige, og flere har et dobbeltforbrug af nikotinprodukter og cigaretter.

– Det er en meget bekymrende udvikling, fordi vi ved, at nikotin er skadeligt og afhængighedsskabende. Rygning koster mange menneskeliv hvert år, og øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder særligt KOL, hjertekarsygdomme og kræftsygdomme. Derfor er det vigtigt at have fokus på at forebygge rygestart og få flere i rygestop, sagde Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen, da undersøgelsen blev offentliggjort.

F Hj Lp Til Rygestop

Kontakt Stoplinjen på tlf. 80313131

Kontakt din kommune om rygestoptilbud eller din læge om henvisning til et tilbud

Læs Sundhedsstyrelsens guide til rygestop.

→ Du finder den på www.sst.dk

Mange vil stoppe, men mangler tilbud om hjælp

Tre ud af fire, der ryger cigaretter dagligt, vil gerne stoppe med at ryge, og næsten otte ud af ti af dem har også forsøgt at stoppe – de fleste endda flere gange. Alligevel er der færre, der bliver opfordret til at holde op med at ryge, og det er et problem, særligt i lyset af, at vi i Danmark har rigtig gode rygestoptilbud.

Hvis man ser på de kommunale rygestopkurser, så var mere end to ud af tre af de deltagere, der gennemførte kurserne fra 2017-2021, røgfrie ved kursets slutning. Lidt under halvdelen var det stadig efter et halvt år. Kombineres den professionelle rådgivning med brug af godkendt rygestopmedicin, øges chancerne for at lykkes med et rygestop. Derfor er det vigtigt, at alle kan få den hjælp, de har brug for, og det kæmper Lungeforeningen for.

Alt for mange rygere og sundhedsfaglige ved ikke, hvilke tilbud, der eksisterer, og hvor god effekt de egentlig har. Det betyder, at alt for få danskere benytter de gode tilbud, vi har for rygestop i Danmark.

ANN LEISTIKO, DIREKTØR I LUNGEFORENINGEN

– Vi skal hjælpe de rygere, der gerne vil stoppe. Det gør vi bedst med information til både rygerne og de sundhedsfaglige, der skal hjælpe til rygestop. De skal vide, at der findes gode rygestopkurser i kommunerne, app-løsninger, såsom E-kvit, og telefonisk hjælp via Stoplinien, som kan bane vejen til et varigt rygestop. På den måde kan vi igen få kurven over danskere, der ryger, til at falde, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.

Udspil sammen med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen

Efter flere år med en udvikling, hvor andelen af rygere var faldende, er udviklingen nu stagneret. Derfor har Lungeforeningen, sammen med Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, dannet fælles front med en række anbefalinger til, hvordan rygestopindsatsen i Danmark fremadrettet kan og bør styrkes.

– De landsdækkende digitale rygestoptilbud og telefonrådgivning styres i dag af forskellige myndigheder og organisationer, og har ingen fast og tilstrækkelig national finansiering. Det har forhindret en optimal udvikling og forbedring af tilbuddene, og det er meget ærgerligt. Tilbuddene bør være nationale, og finansieret af staten, så vi får en landsdækkende rygestopindsats af høj kvalitet. De nationale tilbud og de kommunale rygestoptilbud skal understøttes af nationale kampagner, som motiverer til rygestop, og som oplyser borgerne om mulighederne for hjælp. På linje med kampagner som ”Uge Sex” kunne man oplagt have en kampagne i uge 1, hvor mange rygere faktisk laver nytårsforsæt om at kvitte

3

ANBEFALINGER fra Lungeforeningens fælles udspil med Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse 1 tobakken, siger Ann Leistiko, der også mener, at rygestop for mange patienter er på linje med konventionel behandling, og at det bør være et fælles ansvar for både sundhedspersonale i almen praksis og på hospitalerne at henvise til.

– Alt for mange rygere og sundhedsfaglige ved ikke, hvilke tilbud, der eksisterer, og hvor god effekt de egentlig har, og det betyder, at alt for få danskere benytter de gode tilbud, vi har for rygestop i Danmark, understreger hun.

Vi skal hjælpe, når prisen skal op Politisk har man i de senere år forsøgt sig med afgiftsstigninger, neutrale pakker og afskærmning af tobaksvarerne. Tiltag, som Lungeforeningen har bakket op om ud fra det synspunkt, at det er vigtigt, at der gøres alt, hvad der er muligt, for at sikre, at børn og unge ikke tænder den første cigaret.

– Men det, der kunne batte mest på den korte bane, har vi været knapt så optaget af, og det skal der ændres på. Effekten af afgiftsstigninger og afskærmning af cigaretter hos detailhandlerne ser vi først om mange år. Med en effektiv rygestopindsats vil vi meget hurtigere kunne se en sundhedsmæssig effekt. Den vil indtræffe ganske kort tid efter, at den sidste cigaret er røget. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med andre organisationer står klar til at hjælpe mange flere danskere til rygestop i fremtiden, siger Ann Leistiko.

FLERE BORGERE SKAL FORSØGE AT STOPPE MED AT RYGE, OG FLERE SKAL MODTAGE HJÆLP TIL DET Hvis flere borgere benytter sig af de eksisterende rygestoptilbud, vil flere lykkes med deres rygestop. Der bør derfor indføres årlige, nationale kampagner, og etableres et styrket samarbejde mellem kommuner, regioner og sundhedsklynger, der sikrer en systematisk henvisning af alle patienter, der ryger, til et relevant rygestoptilbud.

2ALLE BORGERE SKAL TILBYDES RÅDGIVNING I DERES RYGESTOP AF ENSARTET, HØJ KVALITET, OG RÅDGIVNINGEN SKAL FINANSIERES

NATIONALT

Der er ulighed i de tilbud, som borgerne i Danmark modtager, når de skal stoppe med at ryge. De bedste rygestoptilbud bør derfor gøres landsdækkende og finansieres nationalt, samtidig med, at de bør evalueres regelmæssigt og ensartet. Derudover bør der sikres vederlagsfri rygestopmedicin til særlige grupper, med henblik på at mindske ulighed i rygning.

3RYGESTOP SKAL VÆRE EN CENTRAL DEL AF BEHANDLINGEN FOR PATIENTER

For patienter, der er ramt af rygerelaterede sygdomme, er effekten af et rygestop i mange tilfælde på niveau med konventionelle behandlinger såsom kirurgi, stråling, kemoterapi eller hjerte- og lungemedicin. Rygestop skal derfor være en central del af behandlingen, og der bør indføres et minimumstilbud for alle de patienter, hvor rygestop er af afgørende betydning for behandling, overlevelse eller rehabilitering. Der bør ydermere undersøges nye metoder til at tilbyde rygestop for patienter i et presset sundhedsvæsen.

TEKST ANNE MEINICHE FOTO PRIVAT, SHUTTERSTOCK