De bittesmå patienter

En lille dreng på 2800 gram blev midt i maj i år den første deltager i et nyt dansk forskningsprojekt, der potentielt kan komme til at gøre en stor forskel for nyfødte børn med lungeproblemer.

Uden selv at have den mindste anelse om perspektivet, var drengen centrum for den allerførste undersøgelse af, om lungeultralyd kan være med til at forbedre behandlingen af lungesygdomme hos nyfødte med behov for hjælp til at trække vejret med såkaldt CPAP- eller NIV-støtte.

Håbet er, at ultralyd kan hjælpe med at finde frem til den optimale respirationsstøtte – det helt rette tryk – fra de maskiner, der støtter barnets vejrtrækning.

For hjælpen til vejrtrækning er absolut ikke uden risiko. For højt tryk fra maskinerne kan medføre en række bivirkninger. Overudspilede lunger, luft i tarmene og skade på lungevævet er nogle af dem. Omvendt kan for lavt tryk betyde længere behandlingstid, fordi lungernes små sække ikke foldes ud. Også det kan skade lungerne. Så der er al mulig grund til at sikre sig det rette tryk (også kaldet PEEP).

Lægernes skøn

I dag beror bestemmelsen af det rette tryk på lægernes kliniske vurdering af børnene, og praksis er forskellig fra afdeling til afdeling og fra land til land. Det indebærer, at det valgte tryk - og dermed behandlingen – ikke er fuldstændig ensartet og præcist.

– Det betyder ikke, at lægerne ikke er dygtige. De foretager en vurdering af det nødvendige tryk ud fra parametre og deres faglighed. Men de har ingen konkret målemetode, og det vil altid indebære en risiko, og være mindre præcist. Jeg håber, at det her projekt vil vise, om lungeultralyd kan være den konkrete målemetode, fortæller medicinstuderende Anna Holst Møller, som står i spidsen for forskningsprojektet, og derfor også var hende, der talte med den lille drengs mor på Nyfødt Intensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Forskning på Aarhus Universitetshospital skal vise, om ultralyd er vejen til bedre behandling af lungesygdom hos nyfødte. Projektet er støttet af Børnelungefonden. Håbet er, at ultralyd kan hjælpe med at finde frem til den optimale respirationsstøtte – det helt rette tryk – fra de maskiner, der støtter barnets vejrtrækning.

Forældrenes tryghed

“Patient nummer 1” kom til verden i februar - tolv uger før termin og med en fødselsvægt på 684 gram.

Siden har hans forældre stort set boet på hans hospitalsstue, og de har for længst lært at læse de bippende apparater med kurver og tal.

– Jeg er jo taknemmelig for, at drengens forældre ville lade os undersøge ham. Men min samtale med moderen viste også, at den her form for undersøgelse kan give forældrene noget konkret at holde sig til, i en ellers omtumlet tid, fortæller Anna Holst.

Drengens mor fortalte eksempelvis Anna Holst, at hun sagtens kunne se perspektivet i en undersøgelsesmetode, som var håndgribelig og til at forholde sig til. Fordi det ikke altid er let at tage ind når lægerne forsikrer, at det går fremad, hvis apparaterne ikke viser den samme fremgang.

HVAD ER CPAP, NIV OG PEEP?

Bag de tre forkortelser gemmer sig forskellige former for vejrtrækningsstøtte - med CPAP som den mest anvendte. CPAP gives via næsen og kan beskrives som en blid strøm af luft under konstant tryk.

Mere syge børn får lidt mere støtte med NIV-behandling. Her får den lille patient samtidig et ekstra tryk ved indånding.

PEEP er betegnelsen for det tryk, man behandler med, og det er ekstremt vigtigt, at det hverken er for højt eller for lavt, da begge dele potentielt kan skade patienten. For højt tryk kan blandt andet medføre overudspilede lunger og skade på lungevævet. For lavt tryk kan derimod betyde, at de små lungesække ikke udvides tilstrækkeligt, og det kan forlænge behandlingen med risiko for andre komplikationer.

Forskningsprojektet skal klarlægge, om det er muligt – ved hjælp af undersøgelse med ultralyd - at finde et præcist PEEP-niveau. I dag er det op til lægerne at skønne niveauet.

Ti procent af alle nyfødte børn har brug for hjælp til at trække vejret efter fødslen. Særligt det stigende antal for tidligt fødte børn med umodne lunger har brug for behandling med CPAP eller NIV.

St Ttet Af B Rnelungefonden

Forskningsprojekt

HAR FLERE PERSPEKTIVER

“Originalt, klinisk relevant, og hurtigt at omsætte til ny behandling”.

Sådan beskriver formanden for Børnelungeforeningens forskningsudvalg, overlæge og ph.d. Josefine Gradman, forskningsprojektet med lungeultralyd til behandling hos lungesyge nyfødte.

- Det rammer lige ned i et af de områder, som vi må indrømme, at vi ved meget lidt om. Såfremt resultaterne af studiet er positive, vil den nye viden hurtigt kunne komme børnene til gode. Lungevævet er særlig sårbart hos nyfødte, hvor lungerne skal omstille sig til livet uden for livmoderen, og tilpasse sig stigende iltbehov efterhånden som barnet vokser. Vi mangler metoder til at vurdere, hvordan man bedst understøtter det nyfødte barns vejrtrækning, siger Josefine Gradman.

Et positivt udfald af forskningsprojektet vil - efter Josefine Gradmans vurdering - hurtigt kunne omsættes til bedre behandling i den kliniske hverdag på landets børneafdelinger. Og dertil vil metoden kunne danne basis for yderligere forskning i vejrtrækningsstøtte til nyfødte.

Børnelungefonden har bevilget 275.000 kroner til projektet.

– I dette tilfælde havde drengen ligget med samme ret høje PEEP i en uge. Det var ikke let at se på for forældrene. For de ved jo godt, at trykket helst skal nedad. Så de havde svært at tro lægernes ord om, at det går godt, når tallet nu ikke fulgte med. For de kan jo ikke se det på lungerne,” fortæller Anna Holst.

Samtidig var drengens mor meget optaget af, at en præcis måling med ultralyd måske kan betyde kortere indlæggelse.

– Hvis man ikke er helt sikker, så kommer barnet jo ikke hjem. Men hvis man kan måle, at barnet er OK, før man er i stand til at skønne det klinisk, vil meget være vundet. For så behøver lægerne ikke at beholde barnet til observation “for at være på den sikre side”. Og den tid er meget værdifuld for de her forældre. For dem betyder det alverden at kunne komme hjem nogle uger tidligere, siger Anna Holst.

Børnenes tarv

Målet med projektet er at finde ud af, om ultralyd er den præcise og skånsomme målemetode, som alle bag forskningsprojektet håber. I givet fald vil metoden forholdsvist let kunne udbredes på tværs af afdelinger i Danmark og over hele verden. For teknologien er absolut til at overskue. Målet og ønsket er, at lægerne i fremtiden kan have en ultralydsscanner koblet til en mobiltelefon i lommen, og at barnet kan undersøges, imens det ligger i forældrenes arme.