1 minute read

Tegneworkshop med Lakserytteren

Lakserytteren kiggede først på sommeren forbi Nysted Skole på Lolland. Agnete fra 4.B havde nemlig vundet en tegnekonkurrence med Lakserytteren, da skolen deltog i Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb tilbage i marts, hvor skolen samlede penge ind til lungesyge børn. Præmien var en tegneworkshop for Agnete og ca. 100 andre børn med Lakserytteren, der har tusindvis af følgere på sociale medier, og som desuden er bestyrelsesmedlem i Børnelungefonden. Udover tegning blev der på dagen også kigget nærmere på griselunger og talt om, hvor vigtigt det er, at man passer på sine lunger. Nysted Skole er den skole, som havde samlet flest penge ind regionen.

Advertisement

Skolen havde løbet hele

82.479,50 kr. ind. Pengene går bl.a. til forskning og arrangementer for børn med lungesygdom.

Lakserytteren – alias Rasmus Kolbe – satte gang i de unge med papir og tuscher, da han holdt workshop på Nysted Skole. Lakserytteren er ekstrem populær og måtte give autografer, da han besøgte Nysted Skole. På det sociale medie TikTok er han en af de få danskere, der har rundet en million følgere.

Agnete fra 4. B vandt Lakserytterens tegnekonkurrence i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb. Her er hun flankeret af Team Rynkeby-ryttere fra Storstrøm, der sammen med resten af Team Rynkebys ryttere cykler for børn med kritisk sygdom. De midler, der indsamles til Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb gør det muligt for Børnelungefonden at støtte ambitiøse forskningsprojekter, som kan bidrage til ny viden, bedre behandling, og gøre livet lettere for børn og unge med lungesygdomme.

Jonathan Emil Andreasen, projektleder i Lungeforeningen, havde taget griselunger med til Nysted Skole. Med dem kunne han vise, hvordan lungerne fungerer, og snakke med eleverne om fx astma og nedsat lungefunktion. Det overordnede budskab var selvfølgelig, at vi alle skal passe godt på vores lunger.

L B Med N Ste R

Team Rynkeby Skoleløb og Børneløb 2024 foregår 3. maj 2024.

Læs om løbet og send din tilmelding på team-rynkeby.dk/skoleloebet

TEMA: MERE TRYGHED TIL PATIENTER MED KOL

Folk ved ikke hvad de går glip af, hvis de ikke tager imod tilbuddet. Det giver en sikkerhed uden lige.

REGION SJÆLLANDS TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF TILBUDDET OM

PRECAREKOL I APRIL 2023

TEKST HANNE HAUERSLEV FOTO CLAUS BECH, SHUTTERSTOCK

This article is from: