1 minute read
Spinnefiskeri – vel nok den mest alsidige og udbredte metode
Spinnefiskeri
– vel nok den mest alsidige og udbredte metode
Spinnefiskeri er måske den mest alsidige og udbredte fiskemetode overhovedet. Den kræver lidt mere af både dig og dit grej end medefiskeri med polestang. Derfor er du nødt til at anskaffe dig en rigtig spinnestang og et spinnehjul. Du må også bruge lidt tid på at øve dig i at bruge grejet til at kaste de flotte kunstagn med.
Metoden har fået navn efter, at linen og dermed agnen hele tiden spinnes ind. Det vil sige, at du efter, at agnen er kastet ud, straks trækker den ind igen. Agnen, der oftest er kunstig, har ingen smag eller duft, der kan tiltrække og lokke fiskene som ved medefiskeri. Derfor tilføres agnen i stedet bevægelse og liv ved at spinne den ind på forskellige måder. På den måde lokkes fiskene til at tro, at det er et levende bytte, som de kan æde.