Forskellige typer fiskevand (s

Forskellige typer fiskevand

Vandhuller

Forsøg med springlag – varmt og koldt vand Før du går i gang, kan du læse om dannelsen af springlag i afsnittet ”Vandhuller”.(s. 38)

Materialer Rød og blå frugtfarve, iskoldt vand og varmt vand, kraftigt papir/karton.

Udstyr To cylinderglas/to store sylteglas med kraftige kanter.

Sådan udføres forsøget 1. Kom iskoldt vand i det ene glas.

Varmt vand i det andet glas. 2. Farv det iskolde vand blåt og det varme vand rødt med nogle dråber frugtfarve. Rør rundt i glassene for at blande farven godt og fyld så begge glas helt til randen. 3. Læg et stykke kraftigt papir over glasset med varmt vand.

Papiret skal slutte helt tæt omkring kanten på glasset. 4. Hold en hånd over papiret, mens du vender glasset med varmt vand om. 5. Skub forsigtigt åbningen af glasset med varmt vand, ind over åbningen på glasset med iskoldt vand.

Kanterne skal være præcist oven på hinanden. 6. Træk papiret ud i en hurtigt, men kontrolleret bevægelse, så de to glas står ovenpå hinanden. Hvad sker der med de to vandmasser? Prøv nu forsigtig at vende de to glas om, mens de stadig holdes mod hinanden.

Hvad sker der med de to vandmasser nu?

Forsøg med alger og næringsstoffer

Inden du går i gang med forsøget, kan du læse om planteplankton, næringsstoffer og algeopblomstring i afsnittet om ”Vandhuller” (s.38).

Materialer Vand, blomster- eller plænegødning, vand fra et vandhul eller -løb.

Udstyr Fem cylinderglas eller sylteglas med låg i samme størrelse, sprittusch.

Sådan udføres forsøget 1. Fyld bunden af hvert glas med en smule søvand – en deciliter er meget passende. Sørg for at der hældes omtrent lige meget søvand i hvert af glassene. 2. Fyld nu alle glassene op med rent postevand, så overfladen står et par centimeter fra kanten. 3. Et af glassene skal nu bruges som kontrol.

Skriv ”kontrol” eller ”0” på glasset med en sprittusch.

De resterende glas tilsættes forskellige mængder næringsstof i form af ren flydende blomstergødning eller plænegødning opløst i lidt vand.

Start med nogle få dråber gødning i det første glas.

Øg derefter gradvist mængden i de næste glas og slut af med en god teskefuld i det sidste glas.

Brug sprittusch til at markere glassene fra 1 til 4 (1 = mindst næringsstof og 4 = mest næringsstof). 4. Placer glassene i en solbeskinnet vindueskarm og kig til dem hver dag. Læg mærke til hvordan planteplankton vokser og trives i de forskellige glas.

Er der forskel i mængden af planteplankton?

Hvorfor?

Undersøg vandhullet for smådyr og planter

Tag en tur til et vandhul og undersøg hvilke planter og smådyr, der lever side om side med fiskene her. Udover fisk gemmer vandhuller ofte på en masse spændende dyr og planter. Så prøv at udforske livet i vandhullet nærmere og bliv lidt klogere på fiskenes verden.

Udstyr Net til at fange smådyr med, små bakker, baljer eller akvarier til at putte dyrene i, forstørrelsesglas, lup og kuvette, håndbøger og opslagsværker til bestemmelse af smådyr og planter ved vandhullet.

Sådan undersøges vandhullet for smådyr og planter 1. Når du kommer ned til vandhullet, fylder du allerførst bakker, baljer og akvarier, som du har med, med rent vand fra vandhullet. Prøv at se godt efter i vandet – har du fanget nogle bittesmå dyr allerede nu? Sørg hele tiden for, at vandet i beholderne er rent og klart. Hvis du kommer skidt og mudder ned i beholderne, kan du jo ikke længere se alle de spændende dyr, du fanger! Du må dog gerne lægge lidt vandplanter ned i vandet, som dyrene kan skjule sig i, men læg endelig ikke for meget i, for så får du igen svært ved at finde dyrene. 2. Nu er du klar til at finde planter og fange smådyr. Mange af dyrene er virkelig ret små, sarte og skrøbelige. De tager nemt skade, når de håndteres. Derfor er det bedst at bruge fangst-redskaber med bløde, men kraftige netposer, fremfor hårde ketchere eller sigter. De bløde net gør det lettere at håndtere og flytte de enkelte smådyr nænsomt over i beholderne, uden at de tager skade. Det er næsten umuligt ikke at klemme eller knuse smådyrene, hvis de skal tages op af en hård ketcher eller sigte. Når du skal fange smådyr, skal du tænke på, at de lever forskellige steder i vandhullet. Prøv derfor at føre nettet gennem vandplanter, langs bredden, hen over bunden, i overfladen og andre steder, så du får undersøgt hele vandhullet. Hvor mon du fanger flest smådyr?

3. Efterhånden som du fanger smådyr og finder planter, kan du undersøge dem nærmere. Brug gerne lupglas eller kuvette til dyrene. Så er det langt lettere at se alle deres kendetegn. Brug så de medbragte håndbøger og opslagsværker til at finde ud af, hvad det er for smådyr og planter, du har fanget og fundet. 4. Inden du forlader vandhullet igen, skal du huske at rydde godt op efter dig og sætte alle dyr og planter tilbage i vandhullet, hvor de kom fra.

Der har de det nemlig bedst!

Vandløb

Undersøg strømmen i et vandløb Tag en tur ud til et vandløb og undersøg strømmen med sødmælk. Det er sjovest og mest spændende at undersøge et naturligt slynget vandløb, hvor vandet ikke er mere end knædybt.

Materialer Sødmælk, store plasticsprøjter.

Sådan undersøges strømmen i vandløbet 1. Fyld nogle sprøjter med sødmælk. 2. Bevæg jer forsigtigt ud i vandløbet. 3. Hold sprøjterne nede i vandet med spidsen nedstrøms, altså i strømretningen. Tøm sprøjterne, så mælken laver et langt hvidt spor. Sporet afslører, hvordan strømmen i vandløbet opfører sig. Prøv at sprøjte mælk ud forskellige steder, for eksempel i overfladen, ved bunden eller midt i

strømmen, foran en stor sten eller en grødebanke, i ydersiden eller indersiden af et sving, opstrøms for et stryg med videre. Hvor løber strømmen hurtigt eller langsomt og hvorfor? Hvor opstår der turbulens eller bagvand og hvorfor? Hvor tror du, fiskene helst vil opholde og gemme sig og hvorfor?

Undersøg vandløbet for smådyr og planter Tag en tur til et vandløb og undersøg hvilke planter og smådyr, der lever side om side med fiskene her. Udover fisk gemmer vandløb ofte på en masse spændende dyr og planter. Så prøv at udforske livet i vandløbet nærmere og bliv lidt klogere på fiskenes verden.

Udstyr Net til at fange smådyr med, små bakker, baljer eller akvarier til at putte dyrene i, forstørrelsesglas, lup og kuvette, håndbøger og opslagsværker til bestemmelse af smådyr og planter ved vandløbet.

Sådan undersøges vandløbet for smådyr og planter 1. Når du kommer ned til vandløbet ,fylder du allerførst bakker, baljer og akvarier, som du har med, med rent vand fra vandløbet.

Prøv at se godt efter i vandet – har du fanget nogle bittesmå dyr allerede nu?

Sørg hele tiden for at vandet i beholderne er rent og klart. Hvis du kommer skidt og mudder ned i beholderne, kan du jo ikke længere se alle de spændende dyr, du fanger! Du må dog gerne lægge lidt vandplanter ned i vandet, som dyrene kan skjule sig i, men læg endelig ikke for meget i, for så får du igen svært ved at finde dyrene. 2. Nu er du klar til at finde planter og fange smådyr. Mange af dyrene er virkelig ret små, sarte og skrøbelige. De tager nemt skade, når de håndteres.

Bruger du en hård sigte til at fange dyrene med, er det bedst at skylle sand, mudder og urenheder væk, ved forsigtigt at føre sigten frem og tilbage i vandoverfladen nogle gange, men pas på at du ikke også skyller dyrene med ud. Når sigten er ”ren”, kan du vende den om og banke dyrene ned i en bakke med vand, helt uden at have rørt dem.

Bruger du bløde net, kan du i stedet vende vrangen på netposen ud. Så kan du med en finger forsigtigt ”vippe” de enkelte smådyr ned i bakken med vand, uden at få for meget ”snask” med. Uanset hvilke fangstredskaber du bruger, er det vigtigt at få smådyrene ned i bakken uden at få for meget ”snask” med, for så får du svært ved at se dyrene for bare skidt. Når du skal fange smådyr, skal du tænke på at de lever forskellige steder i vandløbet. Prøv derfor at føre nettet gennem vandplanter, langs bredden, hen over bunden, i overfladen og andre steder, så du får undersøgt hele vandløbet. Hvor mon du fanger flest smådyr? 3. Efterhånden som du fanger smådyr og finder planter, kan du under- søge dem nærmere. Brug gerne lupglas eller kuvette til dyrene. Så er det langt lettere at se alle deres kendetegn. Brug så de medbragte håndbøger og opslagsværker til at finde ud af hvad det er for smådyr og planter, du har fanget og fundet. 4. Inden du forlader vandløbet igen, skal du huske at rydde godt op efter dig og sætte alle dyr og planter tilbage i vandløbet, hvor de kom fra. Der har de det nemlig bedst!

Tip: Dyrene i vandløbet er nogle ”sladrehanke”, de fortæller nemlig noget om, hvor sundt og rent vandløbet er. Finder du mange slørvinge-nymfer, døgnflue-nymfer, vårflue-larver og ferskvandstanglopper er vandet meget rent. Finder du mange røde dansemygge-larver, vandbænkebidere, røde børsteorme eller endnu værre rottehaler er vandet stærkt forurenet. At bruge dyrene i vandløbet til at afsløre vandløbets miljøtilstand kaldes fauna-indeksering.

Kyster og havne

Gå på ”nettet” og find de gode fiskepladser på kysten Havet er stort og de danske kyster strækker sig langt, så der er mange steder fiskene kan ”gemme” sig. Derfor er det vigtigt, at du som kystfisker kan finde de bedste fiskepladser – dem der holder fisk, i stedet for at spilde din tid på pladser, der er tomme for fisk. For at øge dine chancer for at fange fisk, kan du øve dig i at finde gode fiskepladser på korttjenester på internettet. Inden du går i gang med at kigge på kort og luftfotos, kan det være en god ide at læse afsnittet om ”Kyster og havne” igen.

Sådan bruger du nettet til at finde gode fiskepladser 1. Gå på nettet og find en korttjeneste, f.eks.

Google Maps, Krak eller lignende. 2. Skift fra Kort-visning til visning af luftfoto, satellit eller hybrid. Når du skifter, ser du ikke længere et kedeligt tegnet kort, men kysten som den virkelig er.

Du kan se badekar, tangbælter, rev med mere, altså alle de ting, der er interessante for dig som kystfisker. 3. Afsøg kortet for spændende kyststræk ved at scrolle rundt på kortet og zoome ind og ud.

Prøv at finde nogle af de forskellige kysttyper, du har læst om i afsnittet om ”Kyster og havne”. 4. Når du mener, du har fundet nogle spændende fiskepladser, kan du prøve at overveje under hvilke forhold og betingelser de vil fiske bedst. Hvad betyder års- tiden, tidevandet, vind-, vejr- og strømforhold?

Tip: Prøv også at besøge hjemmesiden www.fcoo.dk. Her kan du finde sejladsudsigten. Med den kan du lave korte prognoser, altså forudsigelser, om vind, strøm og andre forhold på din fiskeplads. Er det nu, du skal ud at fiske eller er det bedre at vente til en anden gang?

Undersøg kysten for smådyr, planter og tang Tag en tur til kysten og undersøg den for planter, tang og smådyr. Udover fisk gemmer kysten ofte på en masse spændende dyr, tang og planter. Så prøv at udforske livet på kysten nærmere og bliv lidt klogere på fiskenes verden.

Udstyr Net og rejehove til at fange smådyr med, små bakker, baljer eller akvarier til at putte dyrene i, forstørrelsesglas, lup og kuvette, håndbøger og opslagsværker til bestemmelse af smådyr, tang og planter ved kysten.

Sådan undersøges kysten for smådyr, tang og planter 1. Når du kommer ned til kysten fylder du allerførst bakker, baljer og akvarier, som du har med, med rent vand fra havet. Prøv at se godt efter i vandet – har du fanget nogle bittesmå dyr allerede nu? Sørg hele tiden for at vandet i beholderne er rent og klart. Hvis du kommer skidt og mudder ned i beholderne, kan du jo ikke længere se alle de spændende dyr, du fanger! Du må dog gerne lægge lidt tang og vandplanter ned i vandet, som dyrene kan skjule sig i, men læg endelig ikke for meget i, for så får du igen svært ved at finde dyrene.

2. Nu er du klar til at finde tang, planter og fange smådyr. Mange af dyrene er virkelig ret små, sarte og skrøbelige. De tager nemt skade, når de håndteres. Bruger du en hård sigte til at fange dyrene med, er det bedst at skylle sand, mudder og urenheder væk, ved forsigtigt at føre sigten frem og tilbage i vandoverfladen nogle gange, men pas på at du ikke også skyller dyrene med ud. Når sigten er ”ren”, kan du vende den om og banke dyrene ned i en bakke med vand, helt uden at have rørt dem. Bruger du bløde net, kan du i stedet vende vrangen på netposen ud. Så kan du med en finger forsigtigt vippe de enkelte smådyr ned i bakken med vand, uden at få for meget ”snask” med.

Uanset hvilke fangstredskaber du bruger, er det vigtigt at få smådyrene ned i bakken uden at få for meget ”snask” med, for så får du svært ved at se dyrene for bare skidt. Når du skal fange smådyr, skal du tænke på at de lever forskellige steder på kysten. Prøv derfor at føre nettet gennem tang og vandplanter, langs bredden, hen over bunden, i overfladen og andre steder, så du får undersøgt hele kysten. Hvor mon du fanger flest smådyr? 3. Efterhånden som du fanger smådyr og finder tang og planter, kan du undersøge dem nærmere. Brug gerne lupglas eller kuvette til dyrene. Så er det langt lettere at se alle deres kendetegn. Brug så de medbragte håndbøger og opslagsværker til at finde ud af hvad det er for smådyr, tang og planter, du har fanget og fundet. 4. Inden du forlader kysten igen, skal du huske at rydde godt op efter dig og sætte alle dyr, tang og planter tilbage i havet, hvor de kom fra.

Der har de det nemlig bedst!