2 minute read

Grej til spinnefiskeri

Next Article
Fluefiskeri (s

Fluefiskeri (s

Stænger til spinnefiskeri findes i et væld af udgaver. De inddeles efter kastevægt, aktion, længde, hjulholder og andre ting. Det kan måske lyde lidt forvirrende, men gør det lidt lettere at finde en stang, der passer til en bestemt type spinnefiskeri.

Som begynder har du brug for en ”almindelig” spinnestang til fastspolehjul. Den skal være robust, let og ikke for lang. En stang i kulfiber på 7-9 fod (1 fod svarer til 30 cm) med en opgivet kastevægt på omkring 7-30 gram vil være et godt valg. Den er let at håndtere og vil især kaste godt med kunstagn på omkring 15-20 gram.

Nederst på stangen sidder et håndgreb. Det er ofte delt i en kort del, som sidder øverst og en længere del, som er placeret nederst. Mellem grebene sidder en hjulholder. Her spændes hjulets T-formede fod fast.

Der findes to typer hjul som bruges til spinnefiskeri. Fastspolehjul og multiplikatorhjul, også kaldet multihjul.

På multihjulet sidder linen på en roterende spole. Når håndtaget drejes roterer spolen den ene vej og spinner langsomt linen ind. Under kast roterer spolen meget hurtigt den anden vej. Nogle gange desværre med så høj fart, at linen ikke kan nå at forlade spolen. Det kaldes overløb og ender ofte med, at linen kludres sammen på hjulet i en stor ”fuglerede”. Multihjulet kan med andre ord være svært at styre, især for begyndere. Til gengæld er det meget robust og stærkt. Derfor bruges det også ofte til de tungere former for spinnefiskeri.

Som begynder er et fastspolehjul klart at foretrække. Det er enkelt og let at bruge, og risikoen for ”fuglereder” er meget mindre end ved multihjulet.

Spolen med linen sidder nemlig fast. Når hjulets håndtag drejes, føres linen i stedet omkring spolen af en bøjle, der roterer omkring den. Før et kast vippes linen op på det yderste led af pegefingeren på den hånd, der holder omkring hjulfoden. Så vippes bøjlen væk fra spolen med den anden hånd. Under kastet vil linen løbe frit fra spolen, i det øjeblik du slipper den med fingeren.

I et godt kast vil linen suse gennem den række af små ringe, der sidder fordelt op langs hele stangen. De kaldes stangøjer. Under kastet sørger de for, at linen glider ubesværet langs med stangen og ud gennem det øverste øje, topøjet.

En af de helt klare fordele ved spinnegrejet er, at du kan kaste langt med det. Med lidt tid og tålmodighed får du hurtigt føling med, hvornår linen skal slippes i kastet. Herefter går der ikke lang tid, før du kan kaste både langt og præcist. Nu kan du effektivt afsøge vandet for fisk.

Du behøver nemlig ikke, som medefiskeren, at vente på at fiskene finder din agn. Tværtimod kan du bevæge dig rundt og aktivt opsøge fiskene der, hvor de er. Tilhørende aktiviteter, tips og tricks

• Lav blink, pirke og flad- fiske-skeer af brugte skeer, gafler og knive (s. 81) • Kasteøvelser med spinnestang og fastspolehjul – ”tør-træning” (s. 82) • Tips og tricks til spinnefiskeri med fastspolehjul (s. 84)

This article is from: