Fiskens ydre

Gællelåg Sidelinjen

Brystfinne

Fisk er ofte aflange og strømlinede. Hovedet glider jævnt over i kroppen. Kun gællelågenes åbning afslører, hvor hovedet ender og kroppen begynder.

Kroppen er hos de fleste fisk dækket af både skæl og et tyndt lag slim. Begge dele virker som en slags beskyttende rustning og er med til at ”stive” fisken af, så den kan svømme hurtigt. Enkelte fisk som for eksempel ålen har dog ingen skæl og er derfor en ussel svømmer, men god til at sno sig. På kroppen sidder også en række finner. Dem bruger fisken, når den svømmer. De har navn efter, hvor på kroppen de sidder. Ryg-, bryst-, bug-, gat- og halefinne.

Foran gatfinnen sidder gattet. Her kommer både afføring, urin og kønsceller ud.

På hovedet træder de store øjne ofte tydeligt frem. Inde i hvert øje sidder en næsten kuglerund linse. Den er med til at give fisken et meget stort synsfelt.

Rygfinne

Fedtfinne Halefinne

Bugfinne Gatfinne

Længere fremme sidder to par næsebor. Et par på hver side af hovedet. Fisken får hele tiden vand ind i ad de forreste næsebor og ud af de bagerste. På den måde strømmer der hele tiden vand hen over de lugteorganer, der ligger i bunden mellem de to åbninger.

Forrest sidder fiskens mund, som også kaldes kæften. Hos rovfisk er mund og tunge ofte dækket med små eller store tænder, mens de hos fredfisk ofte er helt glatte og uden tænder. Hos de fleste fisk sidder smagsløgene forskellige steder i munden, men hos enkelte fisk sidder de også uden for munden. Det gælder for eksempel hos torsk og karper, der også kan smage med deres skægtråde.

Sidelinjen ses ofte som en streg, der strækker sig fra haleroden og helt op på hovedet. Det er et af fiskens vigtigste organer. Den består af nogle bittesmå huller. Hullerne er indgange til et system af kanaler, som findes inde i fisken. Gennem hullerne kan fisken mærke bevægelser og trykbølger i vandet omkring sig.