1 minute read

Kan en flue være andet end en flue?

Next Article
Fluefiskeri (s

Fluefiskeri (s

Fluer er en fantastisk kunstagn. Oprindeligt blev de skabt til fluefiskeri i engelske vandløb. Her skulle de efterligne de vandløbs-insekter, som ørrederne åd.

I dag fluefiskes der over hele verden og i alle typer af fiskevand. Fluerne efterligner derfor ikke længere kun vandløbsinsekter, men også andre typer af byttedyr som småfisk, krebsdyr, blæksprutter og padder. Nogle fluer forsøger faktisk ikke engang at efterligne byttedyr længere, men er rene fantasidyr, og de fanger såmænd også fisk.

Fluer kan fås i mange afskygninger og mønstre. De bindes sammen af naturlige såvel som kunstige materialer. Fjer, pels, garn og forskellige typer tråd er blot nogle af de materialer, der bruges. De kan sagtens købes færdige, men det er langt sjovere at binde sine egne fluer.

For mange fluefiskere bliver flue- binding en nødvendig, men også hyggelig del af forberedelserne til den næste fisketur. Som begynder kan du sagtens starte med at binde fluer ud af fri fantasi. Vil du binde lidt mere vellignende efterligninger, må du lære lidt om de enkelte byttedyr. Hvordan ser de ud? Hvordan færdes og bevæger de sig i vandet? Din viden om byttedyrene vil ikke alene gøre dig til en bedre flue- binder, men også give dig en fordel i dit fiskeri.

This article is from: