1 minute read
Forskellige typer fiskevand
Inden du tager på fisketur, kan det være rart at vide lidt om de forskellige typer af fiskevand. Især viden om, hvor fiskene kan findes, er nyttig. Så kan du nemlig målrette dit fiskeri omkring de steder, der med størst sandsynlighed rummer fisk.
Fiskene vil gerne opholde sig, hvor de har lettest ved at få dækket deres behov. Det kan de ofte bedst, hvor naturen byder på lidt blandede forhold. Her er der nemlig mange muligheder for at få dækket de forskellige behov, som f.eks. at søge skjul eller finde føde. Det er tit områder, hvor fiskevandet ligner et kludetæppe. Her brydes områder med åbent vand og ren bund af vandplanter, tang, sten, grene, trærødder og meget andet.