Vandløb

from Lystfiskeri – meget mere end at fange fisk!

Fluefiskeri (s

Et vandløb snor og slynger sig mange kilometer gennem landskabet. På sin lange vej mod havet ændrer det udseende og karakter. Det er det strømmende vand, der kendetegner og former det naturlige vandløb.

Ved sit udspring er det ofte en lille lavvandet og klukkende bæk. Den falder stejlt gennem landskabet, så strømmen er stærk. Det hurtigt strømmende vand skyller nogle steder mudder og sand væk og det efterlader kun sten og grus på bunden. På den måde dannes de strækninger af vandløbet, der kaldes for stryg.

På strygenes sten og grus vokser en lang række bitte små og forunderlige skabninger. De kaldes alle sammen for mikroorganismer. Når det kolde klare vand risler hen over et stryg, iltes vandet, samtidig med at mikroorganismerne renser det. Sten og grus byder også på masser af skjulesteder for insekter, krebsdyr og småfisk.

Som bækken snor sig nedad gennem landskabet, vil den løbe sammen med andre bække. Efterhånden som flere bække mødes, vil der til sidst dannes en å. Åen vil vokse sig større og dybere på sin vej ud mod havet. Den fører derfor mere og mere vand med sig. Til gengæld vil strømhastigheden blive mindre, fordi landskabet omkring åen bliver mere fladt.

Modsat vandhullerne findes der i vandløbene mange standpladser. De er ofte et resultat af vandløbets naturlige måde at slynge sig gennem landskabet på.

De fleste standpladserne er ikke svære at finde. Som fiskevand er vandløbet derfor lettere at gennemskue og ”læse” end vandhullet eller kysten.

Når vandløbet snor sig, vil strømmen på ydersiden af et sving være kraftig. Her graver vandet både ind i bredden og ned i bunden. Bredden vil derfor blive til en stejl og måske let udhulet brink, mens der i bunden vil dannes et stort hul. Hullet kaldes af lystfiskere for et høl. Især store fisk ynder at stå i den hvirvel, der slår tilbage fra brinken og ind i høllet. Her dannes nemlig et dybt og strømstille bagvand, hvor fisken kan hvile sig uden at blive forstyrret.

Mellem to sving kan der opstå et lavvandet stryg. Strømmen henover det er kraftig. Af og til mister insekter og krebsdyr grebet på de glatte sten eller en lille fisk rives med af strømmen. Nedenfor stryget står der derfor ofte en sulten fisk klar.

Strømmen i vandløbet er ikke kun en udfordring for smådyrene. Også fiskene må kæmpe med den evige strøm af vand. Derfor er alle steder, der byder på læ for strømmen ofte standpladser. Bag store sten, bropiller, klynger af vandplanter, trærødder og andre forhindringer står der ofte fisk i læ af strømmen.

Et naturligt vandløb vil altid bugte sig gennem landskabet. De mange sving, stryg, sten, planter og andre forhindringer holder vandet tilbage. Strømmen af

vand løber altså ikke lige stærkt alle steder. Derfor tager det lang tid for vandet at tilbagelægge de mange kilometer fra udspringet til udløbet. Når det regner meget i efteråret, kan vandet derfor nå at hobe sig op i åen, inden det når ud i havet. Så opstår der naturlige oversvømmelser af de områder omkring vand- løbet, som kaldes enge.

Engene byder på en smuk og rig natur med helt særlige planter og dyr, netop fordi de bliver oversvømmet jævnligt. Desværre er det ikke altid, at vi mennesker bryder os lige meget om oversvømmelser. Især ikke hvis engen er blevet omdannet til en mark med afgrøder. Så gælder det tværtimod om at undgå, at marken bliver oversvømmet. Derfor er mange vandløb gennem historien blevet rettet ud til lange, lige kanaler, der hurtigst muligt kan lede vandet væk og ud mod havet.

Ved udretning og kanalisering fjernes det naturlige vildnis af sving, stryg, sten, planter og andre forhindringer. Naturens ”rod” og ”uorden” må vige for menneskets trang til orden og systemer. Der bliver derfor plads til langt mindre liv i vandløbet, og den naturlige balance og selvrensende effekt ødelægges også. Det kan især ses på sammensætningen af smådyr i vandløbet, men også på fiskene. Mange af fiskene er nemlig afhængige af lavvandede stryg med grus og sten, hvor de voksne fisk kan gyde, og naturlige bredder med lavt vand og beskyttende vegetation, hvor yngel og småfisk kan skjule sig. Du vil derfor finde langt færre fisk i en dyb udgravet og ensartet kanal end i et naturligt slynget og varieret vandløb.

Vårflue nymfe

I Døgnflue nymfe Ferskvandstangloppe

II Vandbænkebider

Tilhørende aktiviteter

• Undersøg strømmen i et vandløb (s. 102) • Undersøg vandløbet for smådyr og planter (s. 103)

Smådyrene i vandløbet er næsten et helt kapitel for sig. De er i sig selv spændende, hver og en, men som helhed er de om muligt endnu mere interessante. Mængden og sammensætningen af smådyr kan nemlig fortælle os meget om vandløbets tilstand. Er det rent og i naturlig balance, eller er det måske påvirket af forurening eller indgreb, der skaber ubalance? Det kan smådyrene fortælle dig. At undersøge smådyrene er en spændende, sjov og lærerig måde at blive klogere på, hvordan vandløbet har det.

Her ses de karakteristiske vandløbsinsekter for de fire forureningsgrader. Vandløbsinsekterne kaldes indikatorarter, fordi de kan give et billede af vandløbets tilstand.

Rent vands indikatorer fx: Vårflue nymfe Døgnflue nymfe Ferskvandstangloppe