8 minute read
Kæmpestore kystagn
Mange havørredfiskere har et indgroet forhold til deres kystagn. De må ikke være for store, for så kan man ikke fiske dem på kysten, og havørreden foretrækker desuden også mindre agn. Måske er det på tide, at kystfiskere lærer noget af den agnrevolution, der er sket inden for geddefiskeri?
Stor, større, mega meget større. Det er nok mere en overvindelse for lystfiskeren at benytte rigtig store agn på kysten, end det er for havørreden at indhalere den. Spørgsmålet er; vil du fiske med en agn på 25 cm, som vejer over 40 g på kysten?
For mange år siden, da jeg startede mit geddefiskeri, var en 26 g hi-lo wobler på 12 cm i rød/hvid geddeagnen over dem alle. Hvis man havde et sådant bæst i æsken, var der ingen grænse for, hvor store gedder man kunne fange. Det blev til hundredvis af gedder op til fem kilo i ungdomsårene. De store gedder var et særsyn, og jeg vil oprigtigt talt kalde dem yderst sparsomme.
Meget er sket siden da på agnfronten til geddefiskeren, og i dag er grejerne af en helt anden kaliber. Woblere og softbait på 12 cm er ikke længere at betragte som store agn. Snakker vi store agn til gedder, skal vi helt op på 35-45 cm. Med de agn er gennemsnittet på gedderne også blevet betydeligt større. Antallet af fisk er blevet lidt lavere, men ikke voldsomt idet selv de mindre fisk kaster sig grådigt over de store godbidder. Der var reelt tale om en revolution på den måde, man tænkte geddeagn.
Supersæson Jeg har altid haft en stor kærlighed til kystens havørreder. Jeg fisker både spin og flue og har med succes forsøgt mig ud i store agn.
Jeg var udelukkende kystfluefisker indtil for fem år siden og eksperimenterede meget med store kystfluer. Jeg droppede fluer mindre end str. 2 en hel sæson og fiskede med kæmperejer og tobisfluer op til 13 cm.
Min fangststatistik talte sit tydelige sprog. Fisk under 35 cm blev der færre af, men havørrederne over 2 kg blev betydelig flere. Det år havde jeg et gennemsnit på 2,3 kg fordelt over 23 fisk på 14 ture. Største ørred var en efterårsfisk på 3,8 kg. Ikke ringe, hvis jeg skal sige det selv.
Store spinnefisk Nu har jeg så for alvor slået mig på spinnefiskeriet, og også her har jeg fået øjnene op for agn i større størrelser, men her synes jeg, det er noget sværere at skulle gå op i agnstørrelse.
Det svære valg. I de fleste tilfælde får den store agn et par kast for så at blive skiftet ud med den mindre og lette agn.
Sidste sommer fiskede jeg på den sjællandske sydkyst med min ven Tobias. Han fangede en nat en flot og fed sommerørred på 5,2 kg. I maven lå to ålekvabber på 25 cm med diameter som en 20 kr. Det satte for alvor tankerne i gang om størrelsen på kystagn – indtil da var min største kystwobler godt 18 cm og ikke meget tykkere end en 50 øre. Fisken huggede på et langsomt fisket, meget stort og bredt gennemløbsblink – som med sin profil set nedefra og vrikkende gang godt kunne ligne en ålekvabbe både i silhuet og bevægelse.
Selvsamme aften fangede jeg en ørred på 2,3 kg, som havde fem tobiser i maven. Fiskene blev fanget med ti minutters mellemrum på samme plads. Den fisk huggede på en slank tobislignende kystwobler – fisket hurtigt under overfladen. Havørrederne havde altså hugget på noget, der matchede det, de havde i maven.
En synlig barriere Som et forsøg er jeg nu gået betydeligt op i agnstørrelse for at se, om succesen med større fluer også kan overføres til spinnefiskeriet. »
1 Hvad har den spist? Et kig ind i mavesækken afslører to letopløste ålekvabber på 25 cm. Og da det er helt almindeligt, at havørrederne tager så stort et bytte, kan det undre, at man sjældent fisker med så store kystagn. Uanset om havørreden er på jagt efter store eller små byttedyr, så er det altid en god ide at tjekke maveindholdet, da det giver en rigtig god indikation på, hvilken agn man skal vælge.
2 Stor eller lille? Den lille kystwobler har vist sit værd et utal af gange, og i visse dele af landet er den store tobisimitation også et velkendt våben til kystens kæmpeørreder. Men så stopper festen også, når man ser på grejbutikkernes udvalg. Tobisen er ganske enkelt den største fisk, som blink, fluer og woblere til kysten imitere – til trods for at både sild, ålekvabber og hornfiskeyngel ofte står på storørredens menukort.
3 Volumen. Skal fisken kunne se agnen både nedefra og fra siderne, er det kystwoblere, du skal fiske med. Fisken ser som hovedregel agnen nedefra, og derfor er det særdeles vigtigt, at agnen ikke kun er lang men også bred. Kommer man ret meget over fingertykkelse, så kommer tvivlen dog ofte tilbage i kystfiskeren – og som regel kommer agnen tilbage i kassen.
Som havørredfisker har jeg som mange andre en uoverskridelig barriere i forhold til agnstørrelse. Bliver blinket eller wobleren meget større end 15 cm, så forbliver det ofte i kassen. Men hvorfor? Vi søger vel alle at fange den store kystørred på 5-7-9 kg? Og fisk i den kaliber tager altså gerne store agn. Reelt set er en agn på 20 cm overhovedet ikke en stor agn for en havørred over 3 kg – for slet ikke at tale om de endnu større fisk!
Men lader vi de store agn blive i kassen, fordi vi gerne vil fange de små fisk? Eller er det fordi, de grejer, vi går med, slet ikke er gearet til agn op mod 40 g?
Kunne vi kystfiskere ikke med stor succes kopiere geddefiskernes skifte til store agn og fange større kystørreder?
Udvalget af byttedyr på kysten Når kystsæsonen starter i januar, er der ikke mange smådyr, og man ser sjældent småfisk i større mængder. Alligevel fanger vi fisk på de sædvanlige blink. Havørreden tilpasser sig situationen og vil i den periode tage alt den føde, der byder sig – men senere på sæsonen kan det være meget anderledes. Hen mod sommeren kommer der mere liv i vandet, og det kulminerer fra slutningen af maj, hvor der er „frit valg på alle hylder“. Først når vandet bliver koldt i det sene efterår, begynder det igen at blive sparsomt med føden.
Der vil selvfølgelig være store havørreder, der tager små byttedyr og kun fokuserer på det, men rent fysiologisk vil det være meget mere økonomisk for havørreden at jage et stort bytte, under den forudsætning at den energi, den skal bruge på at fange byttet, ikke er for stor.
At matche fødevalget Det er ikke et ukendt fænomen, at ørreder kan være selektive. Vi kender det specielt fra åens bækørreder, som kan være tunet ind på et bestemt insekt og selektivt pille dem fra åens overflade. Har man ikke en flue i æsken, der ligner i både farve, størrelse og form, får man ingen hug.
Så melder spørgsmålet sig! Er grunden til, at de store havørreder ikke hugger vores agn, at de tager noget, der er større end det, vi fisker med, og måske med et andet bevægelsesmønster?
Forskning har vist, at ørreden kan tillære sig at håndtere specifikke byttedyr. De tillærer sig altså at jage et specielt fødeemne og kan være fokuseret på det i længere perioder. Det tyder de ovenstående beskrivelser vel egentlig også på, idet
de fisk, vi fangede, kun havde én type af bytte i maven.
Prøv selv at tænke tilbage på dine fangster fra sommeren. Hvor mange af de havørreder, du har kigget på maveindholdet i, har indeholdt mere end én eller måske to typer af byttedyr?
Et nyt agnvalg Udvalg af havørredagn over 15 cm er sparsomt, og over 20 cm er det nærmest lig nul. Jeg måtte da også lave en selvkombineret agn for at kunne matche de ålekvabber, Tobias’ havørred havde i maven både i længde og volumen. En spro-kystwobler på 35 g, monteret med en jighale til havfiskeri som en softtailagn, kunne med nød og næppe snige sig op på 25 cm og massive 42 g. Måske skal vi tænke anderledes i grejforretningen og kigge mere på store agn som lakseblink eller geddesoftbait? Mange af disse agn kan stadig fiskes højt i vandet og kan derfor sagtens bruges på kysten.
Første gang jeg stod på Stevns og kastede min kæmpeagn ud i bølgerne over det dybe, mørke vand, var det nærmest grænseoverskridende. Agnen var simpelthen så voldsom, at jeg næsten opgav, inden jeg var kommet i gang, men woble
rens bevægelser og halens inciterende krøllen fik mig til at fiske videre. Flere ture gik uden hug, og det blev svært at holde troen i live, indtil en fisk ganske kortvarigt tog fat i agnen og ruskede hårdt. At der gik et par ture uden kontakt er vel heller ikke så mærkeligt, når man tænker på, at agnen måske kun er interessant for fisk, der har slået sig på netop ålekvabbekost – og så i den størrelse. Set i retrospekt er et par nulture vel heller ikke unormalt? At der var tale om en meget stor fisk, kan jeg ikke garantere, men noget der tager en kystwobler på 25 cm, vil jeg til hver en tid være lykkelig over at lande.
For fremtiden fisker jeg helt sikkert med kæmpeagn til kystørreder. Spørgsmålet til dig er så, om du også tør vove pelsen, slippe for de små undermålere og lægge massivt til dit kystgennemsnit, når endelig en fisk tager din store kystagn? n
Fluevalg. De fleste kystfluefiskere kommer sjældent over 10 cm, når fluerne vælges. Og uanset hvor store tobisimitationer man har, så er der stadig lang vej til en ålkvabbe på 25 cm.
