6 minute read
Lappeløsninger ARTIKE L
Med ganske få midler og enkle metoder er det muligt at reparere utætte waders eller give nyt liv til den slidte fiskejakke. Sportsfiskeren giver dig her en række brugbare råd, så du kan forlænge levetiden på din fiskebeklædning.
Af Rasmus Bohnensach rb@sportsfiskeren.dk
Alle typer waders og fiskejakker kræver en form for vedligeholdelse, for at levetiden bliver så lang som mulig. Nogle produkter kræver mere vedligeholdelse end andre. Og jo oftere produktet bruges, jo oftere er der behov for at behandle med imprægnering eller anden vedligeholdelse. Neoprenwaders kan med fordel skylles efter brug i saltvand. En slidt lynlås i fiskejakken, kan måske klare en sæson eller to mere, hvis den får en smule smørelse, og waders og jakker med membraner, holder markant bedre og længere, hvis de vaskes og genimprægneres en gang imellem.
På mange produkter er der udførlige vaskeanvisninger, og nogle produkter kommer også med tip og råd omkring vedligeholdelse. Er man i tvivl, er det en god ide at søge råd hos forhandleren. De ved typisk, hvad der fungerer bedst.
Imprægnering – sådan gør du Al membran-beklædning har godt af at blive imprægneret i ny og næ. Den bedste metode er at vaske imprægneringen ind i tøjet ved brug af vaskemaskine. Hertil findes gode produkter, hvor beklædningen både bliver vasket og imprægneret samtidig. Metoden tager en smule længere tid, er som regel en smule dyrere, men holder til gengæld længere og gør levetiden på tøjet så lang som mulig. Man kan dog også bruge en sprayflasken – det er nemt og fungere fint, men slides hurtigere af tøjet igen.
Find hullet i dine waders Det er ikke altid lige let at lokaliserer, hvor et hul er opstået. Glem alt om at fylde dine waders med vand for at se, hvor vandet siver ud. Det kræver store mængder af vand, og vægten gør det umuligt både at bære og hænge dine waders op.
Tag i stedet en smule flydende sæbe, og smør et tyndt lag på dine waders i området omkring hullet. Tag så en støvsuger med pustefunktion og stik ned i wadersene, mens der holdes stramt omkring waders og støvsugerhoved. Tænd så støvsugeren, og nu skulle den flydende sæbe gerne boble forsigtigt, der hvor hullet er. Marker hullet med en tusch, så du kan finde det igen, når dine waders er tørre og klar til at lappe.
Sådan lapper du dine waders Der findes ingen facitliste på, hvordan man lapper sine waders. Der findes dog en løsning, der som regel er alt andet overlegent. Kært barn har mange navne, og Aquaseal, Liqiusole eller Extream Repair er alle specielle typer af lim, der har den fælles egenskab, at de forbliver elastiske, når de er hærdet. De bider på alle tænkelige tekstiler, er nemme at arbejde med og holder tilmed fortrinligt – selv ved hårdt brug. Disse typer af lim fungerer til alt fra reparation af limninger og sømme, til mindre revner og huller. Den eneste overmand er store revner og huller, hvor eneste udvej er en regulær lap til at dække hullet. Men her virker limen perfekt til at sætte lappen urokkeligt fast med.
Åndbare-membraner Der findes et utal af åndbare-membraner på markedet i dag. Mange gode, mange dårlige og mange midt imellem. For mange står GORE-TEX dog som den bedste. Selv om det er højt vandsøljetryk og god åndbarhed, der er GORE-TEX-membranens store force, har den endnu en fordel. Hvis en jakke eller et par waders med GORE-TEX bliver utætte, er det muligt at lokaliserer hullet ved at påføre alkohol på indersiden af membranen. Det gøres ved at puste alkoholen på med en forstøver eller at duppe det på med klud. Eventuelle huller viser sig herefter som små, mørke pletter eller plamager. Bagefter er det bare at markere hullerne med en spritpen, rense stoffet og lappe hullerne. Enkelt og ligetil.
Op og ned Selv de bedste lynlåse bliver med tiden slidt, og det kan godt betale sig at give dem en kærlig hånd. Sand og saltvand sætter sine spor, ligesom nogle lynlåse ruster eller irer. Der findes smøremidler specialudviklet til lynlåse, der både giver fornyet energi til lynlåsen og får den til at glide lettere. Waders med kraftig, vandtæt, frontmonte
Uvejr. Når regnen står ned i stride stråler, og vinden banker ind fra siden, så bliver en god jakke og et par tætte waders hurtigt ens bedste ven. Og for at opretholde venskabet, skal tøjet behandles ordentligt.
Opbevaring af beklædning En overflødig overskrift vil nogle sikkert mene. Alligevel kommer her et par velmente råd omkring opbevaring af waders og fiskejakker. Produkter med membraner har brug for at blive tørret grundigt mellem turene.
Lader man et par våde waders eller en gennemblødt jakke ligge krøllet sammen i længere tid, vil tapninger og limninger langsomt begynde at løsne sig. Det betyder ikke noget de første gange, men med tiden bliver det værre og værre – resultatet er ødelagt beklædning. Opbevar beklædningen tørt og lunt mellem fisketurene, og hæng gerne jakker og waders op på bøjler.
Lappegrej på fisketuren Er man på fisketur flere dage af gangen, eller drager man på fiskerejse, kan det være guld værd at have et lille lappekit liggende i fisketasken. Der findes bare ikke noget værre end utætte waders. Heldigvis findes der masser af „lappeløsninger“, som kan fikse et hul på et splitsekund. UV-lim, som også bruges til fluebinding, tørre lynhurtigt og er en holdbar løsning resten af fisketuren. Brug en lille UV-lampe eller solens stråler. Der findes flere typer tape, der kan påføres direkte på wadersenes yderside, og som snildt kan holde vandet ude, indtil man kommer hjem og kan lave en mere solid og længerevarende løsning. Nogle metoder kræver tørre waders, andre kan påføres selv om wadersene er våde. Sørg altid for at læse på pakningen, så man er sikker på at lappeløsningen holder fisketuren ud. n
Nyt liv til din vandtætte taske
Mange lystfiskere bruger i dag vandtætte tasker eller poser til opbevaring af skrøbeligt udstyr som mobiltelefon, kamera og lignende - eller til at holde madpakke og ekstra tøj tørt. Med tiden vil slitage eller fugt kunne give mindre huller. Med en lille tube gummilim er det enkelt og nemt at give nyt liv til den vandtætte opbevaring.
Imprægneringen – hvad funktion har den
Når man imprægnerer sine waders eller sin fiskejakke laver man i praksis en hinde på overfladematerialet. Denne hinde fungerer som et vandafvisende lag, og gør ydermaterialet mere vandtæt. Den vandafvisende overflade gør også, at vandet ikke trænger ned i tøjets overflade, og derved bliver jakken langt mere åndbar.
Hjælpemidler. En fleksibel lim a la Liquisole og et godt imprægneringsmiddel bør findes i værktøjskassen hos enhver sportsfisker.
Udvid dine fiskeoplevelser med VEDSO FISH tech!
www.vedso.com
Intropris Kr. 2.495
VEDSO VISUALIZER – TRÅDLØST MINI CAM OG MONITOR
VEDSO VISUALIZER er et helt nyt high-tech værktøj til at: • • • •
finde ud af hvor fiskene er – under vandet spare penge på mistet grej pga. trærødder, sten, grøde under vandet opleve den fantastiske verden, der gemmer sig under vandoverfladen optage, redigere og dele videoer med fiskekammerater, venner…
ANDRE VEDSO HIGH TECH LØSNINGER – OPLEV OGSÅ:
VEDSO Trolling til at opleve undervandsverdenen ned til 25 m dybde vores polariserede solbriller med indbygget videokamera (HD kvalitet) VEDSO NIGHT VISION, når det gælder natfiskeri efter havørred vores computerstyrede fiskehjul fra verdensberømte Mia Epoch vores 9” fluestang baseret på nano-opbyggede kulfibermaterialer mm.