Sportsfiskeren nr 4 2013

Page 58

Havørreder

på rejer En reje fisket under et glideflåd er en effektiv metode, når hav-

ørreden skal overlistes. Tag til havnen eller molen og oplev et sjovt, spændende og hyggeligt fiskeri, hvor alle kan være med. Af Christian Lykke Flinker cf@sportsfiskeren.dk

Vejret er godt, og solens skrappe stråler står direkte ind i mit ansigt. Bilen skær sig gennem det bakkede landskab, og Tues indre GPS har retning mod havnen. Ved ankomsten bliver net og spand smidt ud af bilen, og vi får hurtigt fyldt spanden med rejer. Tue har snydt hjemmefra og er allerede klar til at søsætte sin reje. Jeg er håbløst bagud i kapløbet, som allerede er sat i gang. Mens jeg med fumlende fingre monterer et kuglebly, råber Tue. – Jep, jeg har en. – Haha, første drev, siger Tue smågrinende. – Arhh, er det ikke bare en lille en, svarer jeg med et snert af misundelse i stemmen. Han skal ikke allerede fange en, når jeg ikke engang er klar, tænker jeg inderst inde.

Krogen bliver hurtigt bundet på, nu er jeg endelig klar. Da jeg kommer ned til Tue, har han landet en flot, tromletyk havørred. Og lige så stille kommer mit smil frem. – Kæft den er flot. Nu er det vidst min tur, inden du har tømt havnen, siger jeg med et smil på læben. Ja, fiskeri med levende rejer er effektivt, og på samme tid socialt fiskeri, hvor der er plads til snak og drillerier. Uudnyttet fiskeri

Medefiskeri med rejer klinger i manges øre ikke med havørreder. Det er ikke længe siden, jeg fik øjnene op for, hvor effektivt og sjovt fiskeriet er. Selvfølgelig er det effektivt, har jeg efterfølgende tænkt, det giver næsten sig selv. Alligevel er der ikke ret mange, som gør det. Danmark har over 7000 km kyst, som er plastret til med havne og moler. De kan til tider være rene havørredmagneter. Mængden af småfisk og rejer kan nemlig

være enorm – og det ved havørreden. Men omfanget af fiskeri efter havørreder er meget begrænset, hvilket er en skam. Her kan man nemlig tilbringe mange timer med spændende fiskeri og ofte alene. Foto: Tue Rasmussen

En rigtig rejefisker

Rejer på farten. Vil man være mobil og fiske mange forskellige pladser i havnen, er det en fordel at opbevare rejerne i en mindre bøtte, som er nem at transportere.

58 Sportsfiskeren

Det er ret simpelt at fange rejer. Havnens sider kan holde på rigtig mange rejer, og her er et finmasket net tilstrækkeligt. De små børnenet, med langt skaft, er perfekte til formålet. Derudover er tangen på bolværket eller på stenene også gode steder at lede, når spanden skal fyldes med rejer.

4 // Maj 2013

M


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.