De g(l)emte
strækninger Succes med opgangsørrederne kræver ikke nødvendigvis det smarteste grej, eller de mest elegante fisketeknikker. der er et tip, der virker langt bedre, og som tilmed er lige til at gå til. Af Kasper Rasmussen kr@sportsfiskeren.dk
De hvide midterstriber på den øde, jyske landevej stryger taktfast forbi. På engene hænger dugperlerne fortsat tungt i vegetationen, og reflekterer morgensolens første stråler.
Trætheden er så småt ved at slippe sit tag i mig, godt hjulpet på vej af termokrusets faldende kaffestand. Det er midt i juli, det har regnet en del i ugens løb, det er højsæson for havørred – og jeg har hele dagen til min rådighed. Det bliver med andre ord ikke bedre!
Jeg er på vej mod et for mig forholdsvis ukendt vandløb. Jeg har derfor rådført mig hos en af åens flittige brugere og fået anbefalet en god strækning – faktisk en af åens allerbedste. Han kunne berette om fine fangster de seneste uger – ja, han kunne sågar navnene på flere af standpladserne. Allerede her burde mine alarmklokker nok have ringet. Et slag i ansigtet
Bilen svinger væk fra landevejen og ind ad en lille grusvej. Forventningen bobler i kroppen. Det er altid intenst, lige inden man kaster blikket ud over fiskevandet. Er vandstanden god, er vandet klart – spørgsmålene svirrer herligt i bilens kabine. Spørgsmålene bliver ikke færre, når der er tale om nyt vand, tværtimod. Jeg runder det sidste sving inden P-pladsen, og så rammes jeg af en mavepumper, der får de før omtalte bobler til at forsvinde som dug for solen. Helt herude midt i ingenting og for enden af en flere hundrede meter lang bumlevej, holder tre biler. Tre biler en tidlig lørdag morgen midt i sommerferien. Det kræver ikke noget „stort kørekort“ at regne ud, hvad det betyder: Minimum tre lidelsesfælder er allerede i gang med at fiske den åstrækning, jeg havde drømt om i dagevis. Jeg spejder udover ådalen og kan ane en enkelt skikkelse nogle hundrede meter opstrøms. Ellers er der øde. Det er med andre ord umuligt at vide, hvor der er blevet fisket og af hvor mange fiskere. Jeg sætter mig tungt tilbage i bilsædet – nu er gode råd dyre. Det eneste jeg med sikkerhed ved er, at jeg ganske enkelt ikke orker at fiske en „gennemtykket“ åstrækning. En ny strategi
Luksusproblem. Denne fisk huggede langt ude i engene og gav lange arme på tilbagevejen til bilen.
22
Sportsfi skeren
Dagkortet omfatter en hel del fiskevand, og jeg sætter mig til at granske det medfølgende oversigtskort. Der er en del strækninger, hvor åen snor sig lokkende, og hvor der helt sikkert er fyldt med oplagte standpladser –
6 // JuliAugust 2012