![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/81b22b40ce78200ca2064b57c34fbc54.jpg?width=720&quality=85%2C50)
6 minute read
Artikel F iskeplejen 2012
Gydegrus. Flere gydebanker og bedre passageforhold vil give flere fisk i fremtiden. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund arbejdet hårdt for at få afsat flere penge til vandløbsrestaurering.
Fiskeplejen øger fokus på de vilde fisk
Fremtidens fiskepleje har fået tilført ekstra 10 millioner kroner, som de næste to år skal bruges på vandløbsrestaurering i de danske vandløb – til gavn for alle.
Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
Den nye handlingsplan for Fiskepleje har allerede givet anledning til debat i lystfiskerkredse. Årsagen er, at prisen på Fisketegnet stiger. Fisketegnet og Fritidsfiskertegnet bidrager samlet set med en merindtægt på cirka 10 mio. kr, som skal bruges til at restaurere vandløb. Det beløb summeres op med midler fra Miljøministeriet og EU, således at der i alt kommer 66 mio. kr i spil de næste to år – det vil sige i alt 132 mio. kr. De mange penge skal bruges til at forbedre vandløbene – for eksempel til udlægning af gydegrus og skjulesten og til at skabe passage ved opstemninger. De senere år har EU’s Fiskerifond årligt bidraget med cirka 10 mio. kr til vandløbene, så de 66 mio. kr er en reel opprioritering, der kan mærkes.
Kvantespring muligt En del af debatten blandt lystfiskere har gået på, at en stor del af både de statslige og EU-midlerne under alle omstændigheder skulle være investeret i vandløbene som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet. Her er det vigtigt at huske, at fiskebestanden først bliver et kvalitetsparameter fra 2016. De næste tre-fire år skal kommunerne derfor primært fokusere på, at rentvands-insekterne går frem, og det giver som udgangspunkt ikke flere fisk. Med de 132 mio. kr, som skal mål
En investering i bed re vandløb kommer derfor også kystfiskerne og ” småbådsfiskerne over alt i Danmark til gode
rettes mod fiskene de kommende år, er der derimod en reel mulighed for at foretage et kvantespring.
Gavner alle Et kritikpunkt har også været, at vandløbsrestaurering kun vil gavne fiskeriet i de jyske vandløb. Spændende resultater fra en sydsjællandsk å viser, at smoltpotentialet er kæmpestort her, og der er al mulig grund til at antage, at det også gælder en lang række andre af Sjællands åer og bække. De trænger bare til en kærlig hånd og målrettet fokus fra kommunerne. Her kan kombinationen af de 132 mio. kr, de lokale sportsfiskerforeninger og Havørred Sjælland være med til at gøre en kæmpe forskel, så der for alvor kommer gang i projekterne overalt på Sjælland. I mange af de bedste fynske vandløb er der store problemer med smoltnedvandringen forbi opstemningerne, så her vil den nu tilgængelige finansiering af de rigtige løsninger helt sikkert også kunne løfte fiskeriet i vandløbene og langs kysterne.
Saltvandsfiskeriet forbedres Desuden viser en netop offentliggjort undersøgelse fra DTU Aqua i Charlottenlund, at 85 % af de havørreder, som fanges af danske lystfiskere, kroges i saltvand. Et andet interessant resultat er, at op mod 40 % af de danske havørreder fanges øst for Storebælt, hvor de naturlige gydemuligheder
Vandløbsrestaurering
Basisdrift og rådgivning
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/a3639facd8d5082d400e93580bb5d2fa.jpg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/200929090814-43919dd4d8e49978dad2b54f7aa30707/v1/647d669baccb6f57cdc90ddf0aff2927.jpg?width=720&quality=85%2C50)
Sådan fordeles pengene
2012
2011
Projekter i saltvand Bestandsophjælpning, ål og helt + Bestandsophjælpning, ål og helt + marine arter
Projekter i ferskvand
Bestandsophjælpning i ferskvand
0 2 4 6 8 10 12 14 mio. kr
mange steder ikke er specielt gode – bortset fra Bornholm. En investering i bedre vandløb, som giver større, vilde bestande, kommer derfor også kystfiskerne og småbådsfiskerne over alt i Danmark til gode.
Uændret aktivitetsniveau Når der ses bort fra de 10 mio. kr, som skal bruges på vandløbsrestaurering, er der ikke de store forandringer i det kommende års aktiviteter. På opfordring fra Danmarks Sportsfiskerforbund blev der i 2010 afholdt en temadag, der skulle give input til, hvilken retning Fiskeplejen skulle gå i perioden 2011-2013. På baggrund af oplæggene blev der vedtaget en treårig handlingsplan, som stadig er grundlaget. Men hvis ikke prisen på Fisketegnet var blevet hævet, ville det have været nødvendigt at skære i blandt andet fiskeudsætningerne og rådgivningen. Stigningen i prisen sikrer, at det samme høje aktivitetsniveau på alle områder kan fastholdes.
Udsætningerne stadig vigtige Udsætninger er stadig en stor post på budgettet og vil også være det mange år fremover. Der er i 2012 afsat 9,15 mio. kr til udsætninger af laksefisk, hvoraf ørredudsætningerne koster 6,4 mio. kr. Den største udgift på ørrederne er de cirka 1,4 mio. smolt, som koster 4,9 mio. kr. De bestandsophjælpende udsætninger, som foregår med henholdsvis tre uger gamle ørreder, ½-års og 1-års fisk, koster 1,4 mio. kr. Behovet for udsætningerne fastlægges ved bestandsanalyser i de forskellige vandløb, så beløbet afhænger af fisketætheden på de undersøgte strækninger. Udsætningen af laks i Gudenåen og de vestjyske vandløb koster 2,62 mio. kr – og det må siges at være billigt set i lyset af, hvad fiskeriet bidrager med økonomisk i lokalområderne.
Foreningsrelevante projekter I handlingsplanen findes et par elementer, der har stor betydning for foreningernes daglige fiskepleje-arbejde. Det første er „grus-puljen“, som foreninger kan søge til fuld finansiering af stenmaterialer og delvis dækning af maskintimer. Den er i løbet af de seneste tre år på Danmarks Sportsfiskerforbunds anbefaling blevet fordoblet, så der nu er ½ mio. kr at gøre godt med. Forudsætningen for gode projekter og god fiskepleje er viden, og der vil derfor også i 2012 være gratis kurser i både vandløbsrestaurering og elfiskeri.
Relevant forskning Den forskning, der udføres i regi af Fiskeplejen, er de senere år blevet meget målrettet mod at skabe større fiskebestande og bedre fiskeri. Der er i 2012 gang i 18 forskellige projekter til en samlet værdi af 10 mio. kr. Som noget nyt – og på Danmarks Sportsfiskerforbunds foranledning – er der flere projekter, som fokuserer på fiskeriet og fiskebestandene i søerne. Hvor tidligere sø-projekter har kigget på rent biologiske emner, er der nu et forskningsprojekt, som opsamler viden fra en lang række andre projekter med henblik på at optimere fiskeriet med stang og snøre i søerne. Sportsfiskerforeninger over hele landet får muligheden for at deltage aktivt i dette projekt, som skal munde ud i en internetbaseret håndbog, der kan komme alle søfiskere til gavn. Der forskes også i fisk som brakvandsaborre og -gedde med henblik på at fremme de sårbare bestande i Sydøstdanmark. De fleste projekter er dog rettet mod laks og ørred. De senere års meget målrettede forskning, har givet et bedre grundlag for rådgivningen, og der er mange eksempler på, at viden, som er opnået via fisketegnsprojekter, har fået store, positive konsekvenser for bestandene og forvaltningen af dem.
Støt fiskeplejen Til sidst en opfordring til at indløse sit fisketegn. Undersøgelsen fra DTU viste desværre, at op mod 21 % af de udøvende lystfiskere er ude med snøren i naturlige fiskevande uden at have betalt for det. Hvis alle udøvende sportsfiskere betalte det obligatoriske fisketegn, ville det betyde en ekstra indtægt på cirka 8 mio. kr. For de penge kunne man for eksempel få 40.000 m 3 gydegrus, hvilket teoretisk set kunne dække en strækning på 13,2 km. n
Øst for Storebælt. Arbejdet med de vilde havørredstammer i de danske vandløb kommer også kyst- og småbådsfiskere øst for Storebælt til gode. Her fanges op mod 40 % af alle danske havørreder, viser ny undersøgelse.