6 minute read
Vandplanerne… Artikel
Stopklods. Ved Kongeåen ligger Jedsted Mølle som en massiv stopklods kun 6 km fra Vadehavet. Her stopper møllen for opgangen af snæbel og andre vandrefisk på deres vej til flere hundrede kilometer af fine gydeområde. Esbjerg Kommune har intet gjort – udover at forlænge den midlertidige vandindvindingstilladelse til 2014.
Vandplanerne – så er vi i gang
De danske vandplaner er nu vedtaget med to års forsinkelse. Danmarks Sportsfiskerforbund glæder sig over, at der omsider sker noget.
Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
Endelig kom de. Vandplanerne. Sjældent har danske sportsfiskere og miljøfolk ventet så længe og med så stor spænding på en miljøpolitisk udmelding, som det har været tilfældet med Vandplanerne, der blev offentliggjort den 22. december 2011.
Vandrammedirektivet, basis for flere fisk Fisk er afhængig af et godt vandmiljø. Store og stærke bestande kræver rent vand, rigeligt med føde, skjul og gydemuligheder – faktorer der kendetegner et godt vandmiljø.
Et vigtigt EU-direktiv, Vandrammedirektivet, blev vedtaget tilbage i 2000. Det skal sikre, at medlemsstaternes vandmiljø opnår en såkaldt „god tilstand“ inden udgangen af 2015. Bag Vandrammedirektivet ligger den logiske tanke om, at alt vand hænger sammen. Vandmiljøet skal derfor forvaltes med en sammenhængende indsats – det er her, vandplanerne kommer ind i billedet.
Arbejdet med at sikre EU-borgerne gode vandløb, søer, kystvande og rent grundvand startede ved vedtagelsen i 2000.
Medlemslandene har siden været forpligtet til at forbedre vandforekomsterne, hvor det er nødvendigt. Miljømæssige hensyn skal vægtes højere end hensynet til vandføringsevnen, hvorfor mange mener, at det er nødvendigt at revidere vandløbsloven, der netop sidestiller afvanding og miljø.
Vandplanerne er to år forsinket Vandrammedirektivet blev en del af dansk lovgivning, da det blev implementeret med vedtagelse af Miljømålsloven i 2003. I Miljømålsloven er det beskrevet, hvordan staten skal udarbejde vandplaner, og at „god tilstand“ for vandområderne, både gælder en god økologisk og en god vandkemisk tilstand. Der er desuden opstillet tidsfrister, undtagelsesbestemmelser og meget mere.
Den 22. december 2011 offentliggjorde miljøminister Ida Auken så de 23 vandplaner – ét for hver af Danmarks vandløbsoplande. Planerne afvikles i 6-årige planperioder og tre indsatsperioder 2009-2015, 2015- 2021 og 2021-2027.
Sportsfiskere skal arbejde lokalt Vandplanerne afløste ved vedtagelsen Amternes regionplaner. Der er tale om en væsentlig forbedring, da der nu er bindende tidsfrister for målopfyldelse.
Efter vedtagelse og offentliggørelse af statens planer skal Danmarks 98 kommuner udarbejde detaljerede handleplaner. De kommunale myndigheder skal i detaljer redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret i kommunen. Dette skal ske på land og i de tilstødende kystvande.
Kommunerne arbejder lige nu på at afgøre, i hvilken rækkefølge og hvordan målene i vandplanerne sikres i deres kommune.
I vandløb skal spærringer fjernes. I forbindelse med vandløbsrestaurering skal det besluttes, hvor sten og gydegrus skal tilføres. Det skal præciseres, hvor og hvordan
en skånsom vedligeholdelse skal foretages. Alle tiltag for at opnå en god økologisk tilstand, der gavner fiskebestandene. Til trods for at fisk ikke er med som miljømål i første planperiode. – Lokale sportsfiskere kan hjælpe med at stille deres store lokalkendskab til rådighed for kommunens sagsbehandlere. Medlemmer af Grønne Råd og andre med interesse for et bedre vandmiljø skal sikre sig indflydelse. De kommunale handleplaner skal behandles politisk i april og sendes i offentlig høring senest den 22. juni 2012. Derfor er det vigtigt, at interesserede er hurtige – for lige nu har kommunernes sagsbehandlere og planlæggere travlt med at udarbejde og færdiggøre handleplanerne, siger Lars Brinch Thygesen, der er miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Utilfreds miljøminister – Der har været skrevet meget om arbejdsprocessen med planerne, og det er uforståeligt, hvordan de kunne blive to år forsinket. Der er skabt tvivl og protesteret. Hvis planerne skulle forbedres, ville det betyde yderligere forsinkelse og en endnu større risiko for en EU-dom, siger Lars Brinch Thygesen.
Miljøminister Ida Auken traf en beslutning og stod fast, da hun valgte at godkende og sende de amputerede planer til EU. Ministeren kalder vandplanerne for et „morads af ubeslutsomhed,“ men vælger at gennemføre nu, da justeringer kan foretages efterfølgende.
Danmarks Sportsfiskerforbund har i en skrivelse fra Ida Auken fået forklaret, at Regeringen vil fremlægge en køreplan for fuld implementering af EU’s Vandrammedirektiv på et senere tidspunkt. – Det ser vi naturligvis frem til, og vi vil holde et vågent øje med, at det sker, siger Lars Brinch Thygesen.
Tidshorisonten er inden starten på næste planperiode i 2015.
Glad men kritisk Men hvad er status egentlig nu? Skal man være vred over forsinkelser og forringelser, eller skal man glæde sig over, at der endelig sker noget i sagen? – Lad os være kritiske og trække i arbejdstøjet og være glade over, at Danmark nu endelig er i gang. Vi skal hjælpe, hvor vi kan, da vi alle har et fælles ansvar for at forbedre vandmiljøet. Foreningernes lokalkendskab en unikt. Vi har bevist, at praktisk arbejdskraft i forbindelse med restaureringsprojekter beherskes til fuldkommenhed. Lad os gå foran og sikre, at vi får de hårdt tiltrængte forbedringer af vort vandmiljø gennemført, siger Lars Brinch Thygesen.
Myndighederne udviser rettidig omhu, når klimatilpasninger arbejdes ind i løsningerne på de kommunale handleplaner. Det er nu et af hovedelementerne i Vandplanerne. – Vi skal arbejde for at sikre ådalenes oprindelige natur og hydrologi, og vi skal arbejde for at reetableret de naturlige forsinkelser af vandets vej fra kilde til hav. Sker dette er vi for alvor på rette vej, siger Lars Brinch Thygesen.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil skrive til EU-Kommisionen og gøre opmærksom på, at forbundet ikke mener, at de danske vandplaner opfylder kravene i EUs Vandrammedirektiv. Forbundet vil desuden
meddele Kommissionen, at de finder planerne uambitiøse, og at de er uforstående over, at fisk ikke er med i første planperiode. Ligesom Danmark har forsømt at foretage de nødvendige undersøgelser af de danske fiskebestande. – Vi håber og tror, at regeringen står fast og foretager en total implementering i næste planperiode. Men indtil det sker, skal vi arbejde med planerne og sikre de bedst mulige forhold i det danske vandmiljø, siger Lars Brinch Thygesen.
Danmark er i gang – på vej mod et bedre vandmiljø med flere fisk. n
De vigtigste virkemidler
• Krav om yderligere efterafgrøder for at reducere udledningen af kvælstof • Anlægge randzoner og vådområder ved indløb til søerne for at reducere fosfor • Randzoner langs vandløb og søer reducerer også kvælstof • Ændre vedligeholdelse eller restaurere vandløb for at forbedre plante- og dyreliv • Kloakere eller forbedre rensning af spildevand og dermed reducere udledning af organisk stof i spildevandet, der er årsag til iltsvind i vandløb • Teknisk ændring af normfastsættelsessystemet (neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsarealer) • Ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder • Forbud mod pløjning affodergræsmarker i fastlagte perioder • Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker
Bliv klogere på vandplanerne
På www.sportsfiskeren.dk/vandnatur kan du se, hvordan vand- og handleplaner skal forbedre forholdene ved dit fiskevand. Som en del af vandplanerne foreligger en række kort, hvor det er muligt at få et overblik på vandplan 2010 –2015: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv2011
Planernes opbygning
Hver af de 23 planer består af en plan- og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer. Redegørelsesdelen indeholder en beskrivelse af vandområderne, en afgrænsning samt beskrivelse af påvirkninger og deres aktuelle tilstand. Der er foretaget en vurdering af behov for indsats, for at miljømålene kan opfyldes. På baggrund af et virkemiddelkatalog er et indsatsprogram blevet sammensat. Indsatsen er opdelt i basisforanstaltninger og supplerende foranstaltninger. På Naturstyrelsens hjemmeside kan alle planerne læses: www.nst.dk
Hovedelementerne i vandplanerne
• Forbedre kvaliteten i op til 5300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold. • Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med cirka 9000 ton frem mod 2015. Derudover vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af yderligere 10.000 ton, når Naturog Landbrugskommissionen har afsluttet sit arbejde. • Ved at reducere udledningen af fosfor med op til 190 ton får flere danske søer bedre vandkvalitet. • Tilstanden i vandløb og søer skal forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. • En indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb. • Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne.
