9 minute read

FAST M ånedens fisk

Torsken

Fiskeriet efter kysttorsk er spændende, udfordrende og ligetil. Fiskeriet er inde i en positiv udvikling, og der er gode chancer for at fange en torsk i store dele af landet.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Tidligere var torsken den mest almindelige fisk langs de danske kyster, men efter en årrække med overfiskeri og et hårdt belastet vandmiljø faldt bestandene drastisk, og de kystnære torsk var i flere år en sjældenhed. Heldigvis har tingene ændret sig, så der i dag atter kan fanges torsk direkte fra kysten. Om end fiskeriet endnu ikke er på højde med tidligere tider, så er det inde i en positiv udvikling.

Altædende og kræsen Torsken er en rovfisk, men i bund og grund er torsken nærmest altædende. Den foretrækker dog at spise småfisk, snegle, søstjerner, krabber og andre krebsdyr. Men torsken er bestemt ikke en kostforagter og fanges jævnligt på mærkværdige agn. Det til trods kan torsken fra tid til anden være en rigtig kræsenpind, der ikke hopper på hvad som helst. Eksempelvis kan en bestemt farve kunstagn være alle andre farver overlegne, hvis torsken er i drillehumør. Derfor kan det være en god ide at prøve flere forskellige typer og farver agn, hvis ikke man har held til at overliste den skæggede saltvandsfisk.

Her finder du torsken Bor du tæt ved kysten, har du gode muligheder for at tage på torskefiskeri. I de fleste havne og på moler og høfder med dybt vand er chancen for at fange torsk nemlig til stede. Herudover finder man også torsken på kystpladser, hvor der enten er dybt vand eller stærk strøm tæt under land.

Torsken kan findes på vanddybder fra 0-600 m, men den holder oftest til tæt ved bunden, hvor den skjuler sig mellem sten og tang. Her opholder den sig, mens det er lyst. Når mørket falder på, kommer torsken ud fra sit skjul i jagten på mad. Når torsken jager, foregår det primært tæt ved bunden, men den svømmer gerne op i vandsøjlen for at fange fisk. Særligt i sommerhalvåret kan man sågar opleve torsk, der livligt svømmer rundt lige under vandoverfladen i jagten på føde.

Sådan fanger du en torsk Man behøver ikke have nogen særlig erfaring for at tage på torskefiskeri. Fiskeriet er ligetil, hvis man starter ud med at fiske med naturlig agn. Et såkaldt bundforfang – et færdiglavet forfang med to kroge og et lod – agnet med orm eller anden naturlig agn skal bare kastes ud, hvorefter det passer sig selv. Selv om et bundforfang fisker fint, når det ligger stille på bunden, så kan man øge fangstchancerne væsentligt ved at trække forfanget et par meter henover bunden med jævne mellemrum. Farvestrålende eller flydende lokkeperler kan desuden være med til at gøre forfanget endnu mere velfangende.

Har man ikke tålmodighed til at vente, på at fisken finder frem til agnen, så kan man fiske mere opsøgende. Kastefiskeri med kunstagn er nemlig en anden effektiv metode til at overliste torskene. Blink, kystwoblere, jigs eller pirke fiskes alle aktivt. Ligegyldigt hvilken agn man foretrækker, så er det en god ide at fiske varieret og gerne dybt. Når agnen lander på vandoverfladen, skal den have tid til at synke ned gennem vandsøjlen og gerne helt til bunden. Herefter starter man indspinningen, som gerne må krydres med nogle temposkift og afbrydes af nogle korte pauser, hvor agnen kan synke ned mod bunden igen. Desuden er det en god ide, at man affisker så meget vand som muligt, ved at kaste nye steder hen hver gang.

Eftertragtet bytte Torsken har historisk set altid været eftertragtet på grund af den gode spiseværdi og den lette tilgang. Derfor har torsken også stået højt på erhvervsfiskernes ønskeliste, hvilket har medført et massivt fiskeri. I løbet af 1980érne tog fiskeriet

overhånd, og torskebestandene blev fisket kraftigt ned. Reguleringer i fiskeriet og mindre kvoter har været medvirkende til, at torsken har det bedre i dag. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at man skal forbyde alt trawlfiskeri i de indre danske farvande for at sikre bestandene.

Elsket sportsfisk Sportsfiskere har ligeledes en lang historie udi i torskefiskeriet. Særligt fiskeriet fra båd i Øresund har i mange år været en sand folkefest i årets kolde måneder. Men kystfiskeriet har bestemt også haft sin plads i hjertet hos mange sportsfiskere, da fangstmulighederne i mange år var særdeles gode.

Selv om torsken kan veje over 40 kg, så er langt de fleste torsk, man fanger fra kysten, under 3 kg, og en fisk over 5 kg er en rigtig drømmefangst. Danmarksrekorden for torsk er på hele 31 kg og blev fanget i august 1997 på Det Gule Rev.

Skægfisk. Torsken findes over hele Danmark og kendes let på sin skægtråd og den klare, hvide stribe langs siden.

Grej til torskefiskeri fra kysten

Stang: 8-11 fods spinnestang med kastevægt op til 50 g Hjul: Solidt fastspolehjul med en linekapacitet på min. 130 m 0,30 line Line: Flettet line fra 0.12 –0.20 eller nylonline fra 0.28 – 0.40 Kunstagn: Blink, kystwoblere, jigs og pirke fra 15-50 g Naturlige agn: Sandorm, regnorm, børsteorm, rejer eller fiskestykker monteret på et bundforfang med lodder fra 20-50 g Fakta om torsken

Latinsk navn: Gadus morhua Størrelse: O p til 1,5 m og 40 kg, normal størrelse 2-6 kg Udbredelse: Over hele Danmark – primært i saltvand men til tider også i brakvand Kendetegn: Torsken har overbid og kendes let på sin skægtråd, der er placeret yderst på underkæben. Herudover har torsken en aflang krop med to gatfinner og tre rygfinner. Farven varierer i forhold til torskens levested, men er oftest i gule, grønne eller brune nuancer med en hvid stribe og mørke pletter langs siden.

Regler og mindstemål

Fredningstid: Ingen Mindstemål: 38 cm –dog kun 35 cm i Nordsøen og 30 cm i Skagerrak/Kattegat

Skindstegt torsk med bygotto og vintergrønt

Månedens ret i februar byder på en lækker torskeanretning med rosenkål og en cremet bygotto – nem, enkel og velsmagende.

Af Maj Nørbæk Jensen mnj@sportsfiskeren.dk

Torsken er traditionelt set en anerkendt spisefisk, som kan anvendes på et hav af måder. Månedens opskrift er en moderne præsentation af den gamle klassiker – stegt torsk. Retten serveres med et tilbehør, der opfylder kravene til en sund, nærende og bæredygtig ret fokuserende på brugen af lokale råvarer.

Perlebyg og rosenkål er begge gamle nordiske råvarer, der er let tilgængelige i de kolde måneder. Bygotto er en fordansket fuldkornsudgave af risotto, og den er rig på sunde kostfibre.

Retten er nem at lave, og selv om man ikke er nogen erfaren kok, kan retten tilberedes på cirka 40 minutter. Det er en god ide at have fiskebouillonen og de øvrige ingredienser klar, når man starter på at lave bygottoen.

Ikke uden r Et gammelt mundheld siger, at man ikke skal spise torsk i de måneder, hvori der ikke indgår et r i navnet – maj, juni, juli og august. Årsagen er, at torskens kød er løst og knap så lækkert i disse måneder. Resten af året er kødet derimod fast og saftigt. Skaf den rigtige fisk

Når man køber torsk, skal man sikre sig, at torsken er fanget i Barentshavet eller i den østlige del af Østersøen. Alle andre torskebestande er nemlig pressede på grund af overfiskeri.

Hovedret til 4 personer

Det skal du bruge til bygottoen 6-8 rosenkål 2 grofthakkede løg 25 g smør 200 g perlebyg (ca. 2 ½ dl) 1 dl hvidvin 1 l fiskebouillon Salt 2 spsk cremefraiche, 18 % 50 g revet ost, f.eks. Vesterhavsost Friskkværnet peber 1 spsk æblecidereddike 1-2 Ingrid Marie æbler i tynde både Sådan laver du bygottoen Rengør og fjern de yderste blade på rosenkålene. Skær herefter stokken af og bræk rosenkålene i blade. Sauter løgene i lidt af smørret, til de er møre og glasklare uden at have taget farve. Tilsæt perlebyggen, og sauter igen et par minutter. Skru ned på lavt blus, tilsæt herefter hvidvin og lad retten koge ind ca. 2 min. Under omrøring tilsættes den kogende fiskebouillon lidt ad gangen, så kornene er dækket hele tiden. Fortsæt med at røre, og tilsæt bouillon i ca. 25 minutter – til perlebyggen er al dente. Smag til med salt undervejs. (Alt imens steges torskefileterne.) Tag herefter bygottoen af varmen, og tilsæt creme fraiche, smør og ost, så bygottoen får en cremet og flydende konsistens. Smag til med salt, peber og cidereddike, og pynt med rosenkålblade og æble.

Serveres med torskefilet på toppen.

Det skal du bruge til torsken 500-600 g torskefilet med skind Smør Citronskal, fintrevet Salt og friskkværnet peber Sådan laver du torsken Lad smørret blive varmt på en pande. Drys imens torskefileterne med citronskal, salt og peber. Steg fileterne ca. 3 min. på skindsiden, vend fisken og steg den ca. 2 min. på kødsiden.

www.elida.fishing.dk Dagture på Øresund – hele året Rundt! Afgang fra Helsingør og Rungsted – hver dag!

‰ ‰ ‰ T

I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! ure på det Gule Rev! Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur! Pladsbestilling og information: Elida.Fishing.dk M obil 2032 0724 B ølshavnvej 5 T elef. 4557 0724 3740 Svanneke F ax 4576 9995 elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

Skal din rubrikannoce stå her?

Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag

Telefon: 40 38 94 69 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

M/S Øby & M/S Skipper

Afga ng fra Laut rupskaj i Kal kbrænderihavnen 2100 Kø benhavn Ø Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl. 07.00-12.30 og 12.45-18.00 www.sparshi pping.dk tlf . 40 30 75 44

- direkte ned til Karup Å

HHH Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk

Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads. Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer. Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.

Se også www.hessellund-camping.dk

Lystfiskerferie Midtjylland Jeres helt egen fiskesø og tilhørende sommerhus i stort privat naturområde Leje pr. uge 3-4.000 kr. eller weekend 2-3.000 kr. 97164626 • www.fjelster.dk

SKJERN Å

1 KM PRIVAT FISKEVAND VED SDR. FELDING. HELT NYT SOMMERHUS 50 MTR FRA ÅEN. (4-5 PERS.) LEJES UD PÅ UGE/ ½ UGE BASIS. KONTAKT 21242464

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. Telefon 4828 8515. Hytteudlej ning (Der må også fiskes fra flydering!) www.solbjerggaard.dk

sportsfiskercaps

Kasketterne fra Danmarks Sportsfiskerforbund er alle fremstillede i slidstærke materialer, så de både kan holde til efterårets lunefulde vejr og flere sæsoners aktiv brug.

Kasketterne kan bestilles via Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat. Prisen er 99,- inklusiv forsendelse for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund og 199,- for ikke medlemmer.

Vigtigt: Beløbet bedes indbetalt via PC Bank 7700-0001079078 Når indbetalingen er registreret, sender vi din cap.

Jeg ønsker Cap 1 Cap 2 Cap 3

Medlemsnr.

Navn

Adresse

Postnr/by

Sådan gør du Vælg din cap. Kryds af og udfyld kuponen og send den til: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten

Cap 1

Cap 2

Cap 3

This article is from: