Artikel D et sidste stik

Makrelguf. Makreller er kendt for at bide bagerst i fluerne, og det er derfor oplagt at gemme en skarp overraskelse i fluens vinge.

Det sidste stik

Stingerkrog, trailerkrog eller tandemkrog – kært barn har mange navne. Det er dog langt fra alle fluefiskere, der har fået øjnene op for systemets anvendelses- og krogningsmuligheder. Følg med her og se, om ikke du skal binde et par af dine yndlingsfluer med en ekstra krog.

Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk

Aaaarh! Krogen fik ikke fat. Jeg kaster igen i håbet om, at gedden endnu en gang vil tage fluen. Jeg øger hastigheden og satser på, at gedden sætter et seriøst angreb ind. Jeg kan se trykbølgen bag fluen, da vanddybden mindskes. Jeg kan se konturen af den store fisk, der kommer ud fra blæretangen og svømmer over sandbunden. I hvert indtag strammer fingrene lidt ekstra om linen i håbet om, at fluen bliver taget i en kraftig vending. Så kommer hugget. Jeg hæver stangen og mærker modstand. Gennem polaroidbrillerne kan jeg se, at gedden har fat i den yderste ende af fluen. Det forløsende, tunge sug i stangen udebliver, og gedden vender og svømmer stille væk. Stangen hænger slapt i min hånd, og forfanget er langt inde i øjerne. Jeg jamrer over mit tabte bytte – det var en trofæfisk. Havde jeg dog bare udstyret fluen med en stingerkrog, havde den store gedde sandsynligvis været min.

Gammel løsning til nutidens problemer Man kunne foranlediges til at tro, at den ekstra krog i enden af fluen er en opfindelse af nyere dato. Det er dog langt fra tilfældet. Allerede i 1940 solgte Hugh Falkus sine Sunk Lure fluer, der havde en ekstra krog i enden af den lange vinge. Det var dog ikke helt det stingerkrogs-koncept, som man kender det i dag, idet den bagerste krog var forsynet med sølvtinsel og dermed var en funktionel og bevist synlig del af fluen. Det var først i 1962 – efter en frustrerende nat for den gode Hugh Falkus – med 16 kontakter og kun tre havørred på land – at han udtænkte fluen Secret Weapon. En

klassisk vådflue med en lille trekrog i enden. At stillingen den efterfølgende nat blev 11 kontakter og ni landede fisk taler sit tydelige sprog om den lille krogs betydning, når fiskene er i det lunefulde hjørne. I 1970erne har der på den anden side af Atlanterhavet været en anden udvikling men med samme formål. Specielt fluer til sailfish i varme vande har i en årrække været monteret med stingerkrog eller -kroge. Netop for at kroge havets hurtigløbere bedst muligt i deres benhårde mund eller næb. Samlingen mellem de to kroge bestod i starten af grov, spunden stålwire, men er senere udskiftet med nylon i 1,5-2,0 mm.

De rette materialer Når man skal vælge materiale til at holde den bagerste krog i sit stingerkrogs-system, er der et par vigtige krav, materialet skal opfylde. Vigtigst er det, at materialet er slidstærkt, specielt hvis der er tale om fisk med skarpe tænder. Materialet skal være så tilpas stift, at stingerkrogen ikke hægter sig op under kastet, samtidig med at det skal være så let, at fluen ikke bliver tung i gumpen og går dårligt i vandet. Jeg laver altid systemet som en løkke, så

jeg kan tage stingerkrogen af såfremt den skulle blive ødelagt, hvilket betyder, at materialet skal være ekstra let og fleksibelt. Jeg er selv blevet meget glad for titanium wire. Det opfylder de ovenstående krav og kan fås i forskellige tykkelser, der passer til alt fra storgeddefluer til mindre kystfluer. Man skal dog være varsom med ikke at „knække“ wiren, når man laver sin løkke til krogen. Det kan nemlig over tid medføre, at wiren bliver metaltræt og knækker. Alternativt kan man bruge en stiv nylonline (0.30-0.80 mm) eller en flettet dragonline (20-50 lbs). Tykkelsen skal i alle tilfælde tilpasses afstanden mellem de to kroge samt størrelsen på den stingerkrog, der skal anvendes. Eksempelvis er det en fordel at bruge et forholdsvis tykt eller stift forfangsmateriale i tilfælde, hvor der er langt mellem krogene. Ellers vil den efterhængte krog fange linen under kast.

Et afbalanceret krogvalg For at fluen ikke „vælter“ i vandet på grund af den øgede bagvægt fra stingerkrogssystemet, er det vigtigt, at krogens størrelse er afbalanceret i forhold til selve flu- »

Gammelt men godt. Hugh Falkus er –med sine Sunk Lure og Secret Weapon fluer – ifølge artiklens forfatter den første, der anvendte stinger-princippet i vid udstrækning.

Fangstforøgelser. På dage med klart vand og forsigtige brakvandsgedder er stingerkrogen et „must have“, hvis man vil have fisk i hånden. Vi har øget vores fangster med 50 % på de dage, hvor fiskene kun vil lege lidt med.

mindre og lettere krog. Man kan selvfølgelig kompensere med belastning forrest på fluen, men det er jo ikke altid en mulighed. Enkeltkroge bør være med vinklet øje, for at krogen peger rigtigt. Om den skal pege op eller ned i forhold til fluekrogen er en smagssag.

Er man til trekroge har Owner lavet en række meget små og lette trekroge fra str. 16. De er fantastiske til kystfluer og har trods deres meget lille kroggab og wiretykkelse en utrolig krogningsegenskab og styrke. Det kan være svært at få trekrogen til at sidde lige i stingerløkken, men det kan afhjælpes ved at fæstne løkken bag to af de tre kroge. Krogen har dog brug for en sikring eller et styr for ikke at falde af. Det gøres lettest ved at sætte et lille stykke tyndt rørfluerør på wiren, inden krogen sættes på. Ved at skyde det op omkring krogskaftet fungerer det som låsemekanisme. Alternativt kan man bruge krympeplast og direkte fiksere plasten over wire og krogskaft.

Monter en ekstra krog ved vandet Man kan jo komme i en situation, hvor man bliver ved med at miste fisk, og derfor ville ønske, at man havde en model af sin flue med stingerkrog. Fortvivl ikke, for der er en alternativ løsning.

Mustad laver en krog (3103DT) som karakteriseres med et stort, fladt øje med stor diameter og langt krogskaft. Ved at trække et stykke silikoneslange eller krympeplast over øjet, kan man montere krogen på den eksisterende flue. Silikoneslangen om øjet forhindrer krogen i at glide rundt i kroggabet og skaber en god, stabil styring af den ekstra krog.

Succes med mange fiskearter Jeg har med succes indarbejdet stingerkrogene i mit fluearsenal til mange forskellige typer af fisk. Der, hvor jeg har haft absolut størst succes, er til geddefiskeriet, hvor dage med tabte fisk, der kun puffer til fluen eller kun napper i fluens bagerste del, er vendt til fast fisk og perfekte krogninger.

Efterårets havørreder har også været mere medgørlige, efter de langvingede rejefluer a la pattegrisen fik en stinger monteret. De tidligere puf er nu faste fisk, og det har været interessant at opleve, hvor mange flere fisk der nu kommer til netkanten – specielt på de svære dage. Hornfisk og makrel har også altid kunne drille, men det er sjældent dem, der griner nu.

Afslutningsvis har jeg fået positive tilbagemeldinger fra et par sandartfluefiskere. Deres fangster er steget markant, og op mod 75 % af deres fisk kroges på stin

« en. Krogvalget bør derfor altid være en

gerkrogen. n

Vildsvin. Pattegrisfluen har med sine lange, bløde hacklefibre en dragende effekt men også til tider et krogningsproblem, når fisken er i sit lunefulde humør. Derfor er en model med stingerkrog god at have i æsken på de svære dage.

Fri fra kroppen. Hårde eller meget fyldige fluer, som Cigaren eller som på billedet en Creaser flue, kan med deres store krop til tider give en del fejlhug. Ved at tilføje en ekstra krog fikseret med silikoneslange, sider der nu en krog, som er uafhængig af kroppen, hvilket øger antallet af krogningerne markant.

Sikring af wire. Når titaniumwiren sikres på den forreste krog, skal wiren bøjes forsigtigt tilbage, så man undgår deciderede knæk. Når man er igang, kan man med fordel „serieproducere“ en håndfuld krogsystemer, som limes og lægges til side til et senere tidspunkt.

Styr din krog. Det er vigtigt, at man styrer den efterhængte trekrog, så den ikke fanger fluelinen i kastet. Dette kan for eksempel gøres med enten krympeplast eller slange fra rørfluerør.