7 minute read

Under overfladen Noter

Nemos venner er ved at forsvinde

Disneys tegnefilm om Nemo gjorde den lille, stribede klovnefisk kendt og elsket i børneværelser over hele kloden. Men hverken Nemo eller dens venner på koralrevet har det så godt, som man kunne håbe. En frisk undersøgelse, der netop er offentliggjort i Conservation L etters, viser, at hver sjette af de arter, der optræder i tegnefilmen, er truet af udryddelse. I undersøgelsen har man set på 1568 arter, der enten direkte er med i filmen eller er fra samme familie som Nemos venner. Værst ser det ud for havskildpadderne, hvor alle arter er truede, men også ni procent af fiskene risikerer at uddø. Det ser ud til, at Nemos far havde ret, da han advarede sin søn om, at havet ikke er et sikkert sted for fisk.

Sverige vil stoppe laksebåde

De svenske myndigheder vil stoppe det kommercielle laksefiskeri på åbent hav i Østersøen. I stedet skal fiskeriet lægges om, så det foregår med fælder nær elvene, så det bliver lettere at kontrollere fangsterne. Allerede i år skal 60 procent af kvoten fanges i fælder. Fra 2013 skal alle fisk fanges i fælder. Antallet af elve med en vild bestand af laks i Sverige er ikke meget over 20, og håbet er, at fælderne, som er en traditionel fangstmetode ved mange af de svenske østersøelve, kan betyde et mere selektivt fiskeri, hvor vildlaksen bedre kan skånes. Det svenske sportsfiskerforbund støtter omlægningen, og generalsekretær Stefan Nyström mener, at det kan blive afgørende for at redde vildlaksen: –Forslaget er en milepæl, som markerer begyndelsen på en ny tid, hvor hensynet til naturen sættes over marginale erhvervsinteresser, siger han. Tun på lang svømmetur Siden 1974 har lystfiskere fra den amerikanske delstat South Carolina mærket og genudsat langt over 100.000 fisk for at hjælpe forskerne med at få et indblik i fiskenes liv. Det har givet biologerne uvurderlig viden om fiskenes vandringer og vækst, når de – efter måske lang tid – er blevet fanget igen og mærket indleveret til myndighederne. Blandt de mærkede arter er et mylder af hajer, over 1500 marlin –og så lige 151 gulfinnede tun, som blev genudsat for aldrig at vise sig igen. Lige indtil sidste år, da det første mærke fra en gulfinnet tun dukkede op igen – sendt fra Japan. Oprindeligt var fisken fanget og genudsat i Bahamas i 2001. Da vejede den knap syv kilo. Da den blev fanget ti år senere, var den vokset til 85 kilo og havde bevæget sig til kysten ud for det vestafrikanske land Mauritanien –6500 kilometer fra det første fangststed!

Canadisk rigmand køber Loop

De seneste år har været hårde for svenske Loop, som både har mistet en stor del af sin omsætning og har været tæt på at lukke. Men nu håber firmaet at have sikret sin fremtid, efter at den canadiske rigmand Chris Verbiski har købt 75 procent af selskabet. Chris Verbiski –„Årets Minemand“ 1995 i avisen Northern Miner –har skabt sig en formue, efter at han sammen med en kammerat fandt en enorm forekomst af nikkel i det østlige Canada i 1993. I dag investerer han gennem firmaet Coordinates Capital Corporation (CCC), som via et datterselskab har skudt pengene i L oop. CCC ejer blandt meget andet også Atlantic Rivers O utfitting Company, der udbyder jagt og fiskeri i Canada. Vores beslutning om at investere i Loop var baseret på Loops evne til selv under ugunstige vilkår at være markedsledende, for eksempel ved innovation og udvikling af nye produkter, siger Chris Verbiski i en pressemeddelelse, hvor han også lægger op til, at målet nu er, at L oop skal til at vokse. Loops direktør, Christer Sjöberg, som var med til at grundlægge firmaet i 1979, fortsæt

ter som direktør.

Fiskemetode er en del af verdens kulturarv

Et traditionelt fiskeri hos en indianerstamme i Brasiliens regnskov får nu uvurderlig moralsk støtte fra FN-organisationen UNESCO. Hvert år praktiserer enawene nawe-stammen ritualet yãkwa, som er en rituel udveksling af mad mellem mennesker og ånder. Stammens mænd og drenge bygger dæmninger over floden for at fange fisk, som bliver røget og sendt tilbage til landsbyen. Når indianerne kommer tilbage fra fiskeriet, bliver maden rituelt udvekslet med åndeverdenen. Ritualet er netop blevet optaget på FN-organisationens liste over verdens kulturarv, som har alvorligt brug for at blive bevaret. Men fiskeriet er truet af skovhugst og byggeriet af dæmninger ved Juruena-floden, hvor stammen holder til. Det har reduceret bestanden af fisk dramatisk, og de senere år har der været for få fisk til at gennemføre ritualet. –Hvis fiskene bliver syge og dør, dør enawene nawe med dem, siger en af stammens mænd til gruppen Survival, der kæmper for indfødte gruppers rettigheder.

Lakseopdrætternes penge lugter ikke

Skotlands svar på Danmarks Sportsfiskerforbund –SANA (Scottish Anglers National Association) – er kommet i strid modvind i den britiske fiskepresse på grund af et sponsorat. SANA har valgt at lade dele af sit ungdomsarbejde finansiere af firmaet Scottish Salmon Company, som betaler for et ungdomsholds deltagelse i fisketurneringer. Firmaet har 35 havbrug på Hebriderne og den skotske vestkyst og står for 20 procent af det skotske lakseopdræt. Den kombination er blevet udlagt som om, at sportsfiskerne blåstempler de lakseopdræt, som også i Skotland er en voldsom belastning af de naturlige bestande af laks og havørred. SANA’s formand, David O gg, erkender på organisationens hjemmeside, at sponsoratet ikke ville være det foretrukne i en ideel verden, men afviser også, at det påvirker SANA’s politik over for firmaet. – Det er utænkeligt, at Scottish Salmon køber indflydelse med dette, skriver han og understreger, at der historisk ikke har været forsøg på at få indflydelse fra nogen sponsorer. David Ogg vil nu tage sponsoratet op med medlemmerne, og på hjemmesiden lufter han også et ønske om, at alternative sponsorer gerne må henvende sig... Genmodificeret foder til norske laks Sur regn var et miljøproblem, som stjal mange overskrifter for år tilbage. I dag hører man sjældent om det –men i de hårdt plagede områder i det sydlige Norge, kender man alt til forsuringen, for regnen ødelagde skove og lakseelve, så nålene faldt af træerne, og laksen uddøde i nogle elve. I dag er industriens udslip reduceret, og efter mange års kalkning er PHniveauet i vandløbene blevet bedre, samtidig med at koncentrationen af giftig aluminium er faldet. Det konstaterer Direktoratet for Naturforvaltning i en svært optimistisk pressemeddelelse. der om rekorder, både i fangst og opgang. Bestandene af laks er øget

546 arter af fisk i Europas søer og floder

Ørred, stalling, gedde, sandart... Fortsæt selv listen over ferskvandsfisk. Men hvor langt kan du komme? Næppe i mål –for alene i Europa findes der 546 arter af ferskvandsfisk. 80 procent af arterne er endemiske - det vil sige, at de kun findes i Europa. Det fremgår af den rødliste, EU-kommissionen for nylig har fremlagt. Tidligere har man anslået antallet af fiskearter i Europa til et langt lavere niveau, men der kommer løbende nye arter til, og – som kommissionen skriver – så begrænses det primært af, hvor mange penge der er til de forskere, som skal bestemme arterne. Ifølge dokumentet er der faktisk 18 nye arter i Europa, som endnu ikke er beskrevet videnskabeligt. Når det sker, stiger antallet af europæiske fiskearter til 564. EU-kommissionen venter, at antallet af europæiske fiskearter vil stabilisere sig omkring 700-800 arter. Fisken på billedet er i øvrigt en perleskalle, der kun er beskrevet med sikkerhed fra fem sub-alpine søer. Den er forsvundet fra to af dem, fordi den ikke kan komme op til gydeområderne i tilløbene. Den østrigske sportsfiskerekord for

– L aksen strømmer op i flere kalkede vandsystemer. I flere elve meldes arten er 3,94 kilo.

kraftigt i disse vandsystemer i de år, hvor der er blevet kalket. Det står i kontrast til resten af den atlantiske laks' udbredelsesområde, skriver direktoratet. Blandt de elve, hvis opgang får direktoratet til at glædes, er Audna, L ygna og Tovdalselva i Agder og Bjerkreim i Rogaland. Nidelva er en af de elve, hvor forsuring tog livet af laksen. Her var opgangen medio september næsten dobbelt så stor som i 2010. Direktoratet oplyser, at det planlægger at øge kalkningen i Bjerkreim –hvor mange danskere har fået sig en laks eller to – og konstaterer, at det sandsynligvis vil øge produktionen af laks yderligere.

This article is from: