Opredning af brudesengen

I mange vandløb er ørrederne ved at være klar til gydningen, men nogle steder er gydeforholdene ikke gode nok. Læs med her, og find ud af, hvordan du kan sikre næste generation af ørreder med en beskeden indsats.

To mand. En med en kultivator, som løsner gruset, og en der går efter og løfter gruset over sandet med en skærve-greb. Man starter opstrøms og arbejder sig nedstrøms, derved undgår man, at sand lægger sig på det løsnede grus igen.

I de fleste danske vandløb er der problemer med, at sand fra dræn, marker, veje og bebyggelser indlejrer sig i gydegruset. Rigtig mange steder er gydegruset helt „kittet“ sammen, og ørrederne har ingen mulighed har for at benytte gruset.

Adgangen til gydebankerne skal selvfølgelig være til stede, så i de mindre, lavvandede bække er det også hensigtsmæssigt at gå vandløbet igennem for forhindringer. Nogle steder har „byens drenge“ lavet opstemninger og små vandfald, som kan være svære for ørrederne at komme forbi. Andre steder er det grene og træstumper, der er en forhindring.

En anden ting er også, at det er de mindste bække, der producerer mest yngel per meter, så det kan i høj grad betale sig at komme

Sandkasse. Hvis der er for meget sand i gruset, er det ikke velegnet til gydning og skal derfor renses op.

langt op i de små bække, hvor blot 10-15 cm vand over gruset er nok til gydning.

Sådan tjekker du bækken Er man i tvivl om, hvorvidt gydegruset er så løst, at ørrederne kan benytte det, er det en let sag at tjekke. Hvis man kan løsne gruset ved at sparke i det med sine støvler, så kan ørrederne også gyde problemfrit.

Men sandindholdet i gydegruset kan være så stort, at der er behov for hjælp. Hvis der er mere end 10 % sand i gydebanken, vil sandet kunne lukke for vandgennemstrømningen i gydegruset, og derved bliver æggene kvalt, ligesom fiskelarverne vil have meget svært ved at svømme op gennem gydegruset i foråret, når blommesækken er brugt. Hvis der er tydelige sandaflejringer i gydegruset, kan det derfor være en god idé at give fiskene en hjælpende hånd.

Hvis vandløbet generelt er præget af stor sandvandring, er der stor risiko for, at gydebanken sander til i løbet af vinteren. Det er derfor vigtigt at gøre kommunen opmærksom på sandproblemet, så det kan blive løst.

Ganske let Det er få redskaber, der skal til for at løsne gydegruset og rense det op for sand.

En tregrenet kultivator i kraftig kvalitet, til at løsne gruset med, samt en skærve-greb til at løfte gruset op over sandet.

Fremgangsmåden er således, at man starter opstrøms på gydebanken og arbejder sig nedstrøms med kultivatoren, som river gruset op, hvorefter man tager skærve-greben og løfter gruset op over sandet. Igen arbejder man sig nedstrøms, så man ikke får sand i det rensede grus.

Der behøves ikke mere end nogle få hundrede meter velfungerende gydebanker, for at der kan være yngel nok til et helt vandløb

Find gydebankerne Det er langt fra muligt at rense op i et helt vandløb, så det er vigtigt, at man finder de rigtige steder at rense op. For det første skal man kigge efter, hvor der er grus. Herefter skal man finde det stykke af grusbanken, som strømmæssigt er egnet til gydning.

Er man vant til at kigge efter gydebanker, ved man ret præcist, hvor på strækningerne gydningen plejer at foregå. Erfaringerne »

Skovrejsning. I vandløb, der løber gennem skov, er der fare for, at nedstyrtede grene og væltede træer kan spærre for fri passage. Sker det, skal det naturligvis fjernes.

viser, at det oftest er indløbet eller nakken af stryget, som ørrederne foretrækker at gyde på. Altså præcis der, hvor det rolige vand bliver hurtigt.

I praksis behøves der ikke mere end nogle få hundrede meter velfungerende gydebanker for, at der kan være yngel nok til et helt vandløb. Derfor er det vigtigt, at man gør meget ud af at få de gode gydebanker til at være helt perfekte. For at udnytte vandløbets potentiale bedst muligt, er det vig Spuler man for kraftigt, er der beplantningen tigt, at gydebankerne er jævnt fordelt over hele vandløbet og helt op i de øverste dele af småbækkene. Spulepumpe – en ny metode I visse vandløb er problemet med sandvandringen massiv og har stået på i så mange år, at gydebankerne ikke kan løsnes med håndkraft. Sandet har lavet gydebankerne om til det, der mest af alt minder om cementeret grus.

Hertil kan man benytte en „spulepumpe“ som i fagsprog hedder en centrifugalpumpe. Pumpen kan lejes hos diverse maskinudlejnings firmaer for cirka 400- 500,- i døgnet. En rigtig god en af slagsen er en Honda WB20XT, som kan spule 600 l i minuttet.

Den lejes med en cirka 3 m lang indløbsslange og en udløbsslange på 6 m. Pumpen vejer 21 kg og kan let transporteres, hvis man er to mand. Er der tale om et større vandløb, kan pumpen placeres i en lille pram.

Man skal dog være varsom med pumpen. Den er meget benyttet til at „spule“ pæle ned i lystbådehavne og har derfor en enorm spulekraft. Spuler man for kraftigt, er der risiko for, at man påvirker smådyrsfaunaen og beplantningen, så start ud med en lille spulekraft og forsøg jer frem. Fremgangsmåden er det samme som med kultivatoren. Man arbejder sig nedstrøms og løsner gruset forsigtigt, hvorefter man løfter gruset over sandet med skærvegreben.

Det rigtige tidspunkt Der kan være flere uger mellem den første gydning til den sidste gydning i samme vandløb, men som hovedregel begynder de første gydninger først i november.

risiko for at påvirke smådyrsfaunaen og

Der er dog stor variation i gydetidspunk-

Godt grus. Den rigtige størrelse på gydegruset er vigtig. Er der for mange store sten, er gydebanken ikke velegnet.

Hårdt arbejde. Det kan være hårdt at restaurere gydebanker, men er man et par stykker, går det hurtigt med at skabe fri passage.

Pumper. Med en spule-pumpe kan man hurtigt og effektivt løsne bunden de steder, hvor den er blevet for hård til gydning.

tet mellem landsdelene og sågar i de enkelte vandløb i det samme område. Regnmængden har stor indflydelse på, hvornår de første ørreder går på leg. Men en god regel er, at man senest skal rense gydebankerne fra sidst i oktober og et par uger frem.

En sådan klargøring er et udmærket afslutningsarrangement for foreningen, hvor man bevæbnet med redskaber giver ørrederne lidt igen efter en god fiskesæson. Inddel de tilmeldte medlemmer på hver deres strækning eller vandløb. Arranger en vandpleje-weekend, som bruges på at gå bækkene igennem og afslut med gule ærter. Det er hyggeligt og giver ikke mindst mange flere ørreder.

Mellem jul og nytår skal man ud til vandløbne og se, hvor mange fisk der har gydt. Det er en stor oplevelse at kunne tælle den ene gydebanke efter den anden –og måske får man også set ørreder på leg.

Antallet af gydebanker, som naturligvis noteres ned, er en god indikation af, hvordan åen har det. Er der mange gydebanker vil der også komme mange fisk re

tur. Det giver god mening. n

Livsglæde. Det er en livsbekræftende fornemmelse, der snurrer i kroppen, når man lige har sikret de kommende generationer af ørreder. Det bærer lønnen i sig selv.