11 minute read

Artikel M ed protesen i vandet

Med protesen i vandskorpen

Jan Sørensen, 47, kørte i ungdomsårene galt på en tunet knallert. Nu tuner han fiskehjul og fanger masser af havørreder – på sin helt egen måde og med sine egne, specialfremstillede agn.

Langkaster. På grund af sit handicap er Jan tvunget til at gribe fiskeriet an på en utraditionel måde. Det til trods, kaster Jan længere end de fleste og fanger rigtig mange fisk.

Foto og tekst: Søren Skarby

På afstand ligner skikkelsen på stranden syd for Bøjden en langrendsløber uden ski. I højre hånd sidder en solid stålstav, under venstre arm er en fiskestang klemt fast. Manden bevæger sig over de store rullesten i en gangart, hvor venstre ben bliver svunget ud til siden. At kalde det et ben er nok en overdrivelse, inden i de tykke waders sidder der en protese fra lige over knæet og ned. Da Jan Sørensen var 16 år, kørte han på en af den slags knallerter, som landbetjenten gerne ville have fingre i.

Det fik en meget brat ende, da Jan og knallert ramte en bil frontalt. Efter tre måneder på hospitalet og lige så lang tids genoptræning kunne han gøre det nedslående resultat op. Ud over det amputerede ben var hans venstre arm lam. Ikke specielt gode odds for en ung mand. Hvad gør man så? For det med at sidde og trille tommelfingre har aldrig rigtig ligget til Jan.

Længdekast Efter at have vadet et stykke ud i det to grader varme vand slipper Jan stokken. Derefter udfører han en rotation af overkroppen, der må stå beskrevet på side et i lærebog for hammerkastere. Kystwobleren flyver ikke bare langt, den flyver rigtig, rigtig langt. Teknikken er så veludviklet, at Jan altid vinder kastekonkurrencerne for enhåndskast i Faaborg Sportsfiskerklub.

Han havde fisket hele sin barndom og startede selvfølgelig med at bade orm. En havørred på 2,5 kg taget fra broklappen i Bøjden Havn gav ham for alvor blod på tanden, men så tog knallerter og hormoner over. Efter ulykken ville han gerne i gang igen, det var bare lige hvordan. Han startede med en billig glasrørsstang for ikke at bruge for mange penge, hvis det nu ikke kunne lade sig gøre. – Den var så tung, at min arm var fuldstændig smadret efter et par timer. Jeg gik ind til den lokale sportsfiskerbutik og jamrede løs, fortæller Jan.

Indehaveren mente, at det nok kunne løses, og sammen fik de efterhånden tilpasset grej, der kompenserede for Jans handicap. Samtidig gik han i gang med at indøve en kasteteknik, der har så stor kraft, at Jan har brækket fem stænger. Noget producenten aldrig har oplevet før. – Med en lile smule medvind runder jeg 100 m, siger han.

Han smiler under kasketten.

Tunede multihjul De lange kast er resultatet af en speciel teknik og ikke mindst et tunet multihjul. – Jeg prøvede først med de moderne meget teknisk veludviklede multiruller, men det ville ikke rigtig lykkes, siger Jan.

Det var først, da han fik fat i et gammelt Ambassadeur 5000, at der kom længde på kastene. Jan køber „tuningsset“ i Canada i form af kuglelejer, der bliver monteret, hvor der kun sidder aksler i hjulet. Både linefører og evighedsskruen kommer til at rulle lettere. De mindste klodser til centrifugalbremsen halverer Jan, inden de bliver monteret – man har vel en følsom tommelfinger. Tilsammen giver det i følge Jan 20 % længere kast. Kastet minder mest af alt om fluefiskerens dobbelttræk: Wobleren hænger i en halv meter line uden for topøjet, og stangen føres med stor kraft baglæns. Når stangen er helt spændt i „bagkastet“, letter Jan på tommelfingeren og slipper noget ekstra line ud, inden han låser spolen igen. Rykket får nær

Jan er den sikreste kilde til, om der er liv i vandet. Han er Faaborg Sportsfiskerklubs meldeog vejrcentral

mest stangen til at krølle sammen, inden han banker den frem. – Det er ikke noget, man sådan lige gør. Det har kostet mig utallige overløb, og jeg skal træne teknikken op igen hvert forår, fortæller Jan.

Ikke alene er han en af de få tilbageværende multihjulsfiskere på kysten, han er også en af de meget få, der fisker med det om natten. – Jeg har fisket så meget, at jeg har en ret god fornemmelse for, hvornår wobleren lander, og hjulet skal bremses.

Den eneste ulempe ved de gamle multihjul er, at der er lige lovlig meget plads øverst i spolegavlen. Jan er nødt til at bruge 0.36 mm. for, at linen ikke skal kile sig fast. »

Agnsnedker. Gennem årene har Jan udviklet et utal af kystwoblere med særlige egenskaber, der er tilpasset hans behov. Flere af modellerne er kommet i produktion – for eksempel kystwobleren Lawson Bullit.

Stangbrækker. Fem stænger har gennem tiden måtte lade livet på grund af Jans ekstremt kraftfulde kast. Kastet er teknisk svært at udføre, og derfor må Jan hvert forår træne det op.

Følsom fisker. Jan har en god fornemmelse for, hvornår agnen lander – så god, at han også fisker med multihjul om natten.

Slagsmål i strandkanten Til at begynde med var Jans venstre arm bundet stramt vinkelret op i en slynge. Fiskestangens håndtag kunne klemmes fast under armen, når wobleren skulle spinnes ind. – Jeg har faktisk aldrig kunnet få en forklaring, men nerverne i noget af min biceps er vågnet så meget op, at jeg selv kan gøre det, jeg brugte slyngen til. Måske er det fiskeriet, der har trænet den?

Hvis teorien holder, har træningen været intensiv. Jans sæson starter, når isen forsvinder efter nytår, og slutter først, når der igen kommer is. Han ikke alene fisker meget, han fanger også rigtig mange fisk. Det bedste år fangede han 76 havørreder over

Med en lille smule medvind runder jeg 100 m

målet. Dem han ikke sætter ud igen bliver som regel foræret væk. Det er kun de rigtigt store, der har Jans kulinariske interesse, dem får han koldrøget. Når Jan snakker om store fisk, handler det om dem over 4 kg. Hans mobiltelefon er fyldt med billeder af, hvad der nærmest må betegnes som pattegrise med skæl. – Jeg har ikke helt tal på det, men jeg tror nok, jeg gennem tiden har taget omkring 30 af de store. Den største var på 6,6 kg. Jeg sloges med den lige her ud for, beretter Jan.

At det er rene slagsmål, når Jan har en stor havørred på, er der ingen tvivl om. Med kun en arm er han nødt til at bruge hele kroppen til fighten. Et fangstnet kræver en ekstra hånd, så i stedet kaner han dem i land. – Jeg har mistet nogle stykker på at skulle vandre 100 m baglæns ind til land, men der ikke andet at gøre.

Jan giver modhug ved at dreje kroppen. Der ligger en god portion kraft bag. – For nogle år siden mærkede jeg et af de der hug, som nærmest suger stangen ud af hånden på en. Jeg troede jeg havde mistet den, men der fulgte noget hvidt med ind på krogen. Det var kæbebenet. Den må godt nok have været stor, fortæller Jan

Tæt på at drukne Jan kaster igen og begynder at spinne ind, men bliver afbrudt af sin mobiltelefons ringen. Han trykker på sit headset. – Nej, der sker ikke noget her. Du skal nok ind i fjorden i stedet.

Telefonen ringer ret ofte, fordi Jan er den sikreste kilde til, om der er liv i vandet. Han er Faaborg Sportsfiskerklubs meldecentral og vejrstation. – Når vi holder konkurrence i påsken, har jeg to telefoner med. Den her og så en som kun kone og børn kender nummeret til. Ellers har de svært ved at få kontakt med mig. »

Hjuldoktor. For at opnå lange kast, tuner Jan selv sine multihjul. Han køber blandt andet lejer og andre reservedel hjem fra Canada, som han selv tilpasser, inden de monteres.

Den sociale del af lystfiskeriet betyder tydeligt meget for Jan, og en enkelt gang har det reddet ham fra at drukne. – Vi gik og fiskede på en muslingebanke ved Avernakø. Jeg trådte ned i et hul med det raske ben og kunne ikke komme op. Den eneste måde jeg kunne holde hovedet oven vande på var ved, at støde stangen mod bunden. Der lå jeg så, til min makker fik mig op at stå. Det var godt nok koldt, fortæller han.

Store kystwoblere Har man kun en fungerende hånd, må munden tages til hjælp. Jan binder en ny wobler på linen. – Det er selvfølgelig en af mine egne. Jeg har udviklet lige omkring 140 modeller gemmen årene, siger Jan.

Nogle af dem er blevet købt af en grejproducent. Står du en dag og binder en Lawson Bullit på linen, er det sjovt at vide, at den oprindelig er „født“ i en støbeform hjemme hos Jan. En del af hans kystwoblere er meget lange, slanke, vejer helt op til 35 g og er uden den helt store bevægelse i vandet. – Prøv at se på en tobis, vælter den sig rundt i vandet? Nej vel, den svømmer som en pil. Fordelen ved de lange, slanke woblere er, at de kan spinnes endda meget langsomt ind til ære for de træge ørreder i det kolde forårsvand, forklarer Jan.

Jan støber woblerne i polyester med indlagt træ. På den måde får han den smule opdrift, der sammen med Ambassadeurhjulets lave udveksling gør den langsomme indspinning mulig. Det er nemlig de store tobisgnaskere, Jan går efter. Derfor slæber han protesen over rullestenene ude på den åbne kyst. Det kan godt være, der er flere fisk inde i fjordene, men det er her, de store er. – Hvis jeg har haft for mange nulture, smutter jeg ind i en af fjordene for at få genoprettet selvtilliden, inden jeg forsøger mig med de store igen.

I løbet af sæsonen skifter woblerne i enden af Jans line størrelse og farve. I starten er de store og lidt diskrete i farverne. Efterhånden som det bliver efterår, bliver de mindre og til sidst helt ambulancefarvede.

Enhånds fluestang Om sommeren støber Jan sine woblere og fisker med flue. Ikke med bombarda, men med en rigtig fluestang. Hans teknik må

Hvis jeg har haft for mange nulture, smutter jeg ind i fjordene for at få genoprettet selvtilliden, inden jeg forsøger mig med de store igen

kaldes enhånds i ordets egentlige forstand. Hans opfindergen fik noget af en udfordring, da han skulle lære det. – Det er ret svært, at tage linen ind med kun en hånd. Den smuttede hele tiden for mig. Løsningen blev at montere et ekstra øje oven på stangen mellem håndtaget og det nederste øje. Det ekstra øje har en lille åbning, som linen lægges ned i efter kastet. I strømvand sætter jan et stykke ventilgummi ind i øjet. Det giver så meget modstand, at strømmen ikke trækker linen ud igen. Go-Fishing i Odense har hjulpet Jan med nogle af løsningerne og også med en linekurv. Man kan ikke lukke det normale bælte på ryggen med kun en hånd. Problemet blev i stedet klaret med en meget stram elastik og en karabinhage. Alle de små hjælpemidler og fif, der har gjort Jans liv som lystfisker nemmere, vil han meget gerne give videre til andre handicappede. Hans nyeste fiskekammerat er en mand, der er blevet halvsidelammet af en blodprop i hjernen. – Før blodproppen fiskede han rigtig meget, og han er heldigvis blevet gående igen. Nu skal vi ud og se, om ikke der en stor havørred, der vil smække madkassen sammen om en af de store kystwoblere, slutter Jan. n

R e s t s a l g R e s t s a l g

Kompletwaderssæt Bestående afT-Zone T-200 4,5mm neoprenwaders og KineticWaterspeed vadejakke. Jakken eråndbar, vind- og vandtæt. Vejl: 1998,- De fårhele sættetfor: 899,-

Kinetic Godspeed waders Topmodel fra Kinetic. Kraftig “ægte” neopren. Bløde naturgummistøvle med filtsål. Knæforstærkningerog frontlomme. Inkl. kraftigtluksus vadebælte. Vejl: 2098,- Nu: 1199,-

Husk Vi senderpostordre fra dag til dag. Online betaling eller besøg vores butik

magasinpost Smp ID 42174

Stortudvalg! Waders på denne side udgørkun en lille del afvort store waders udvalg. Vi førerogså de fleste modellerfra Simms, Aquazog Scierra. Så kig ind ellerbesøg vores hjemmeside

w w

w . J o F . d k

Dam åndbartwaderssæt Bestående afDam Hydroforce åndbar waders og Dam Hydroforce støvle. God kvalitetmed integreretvadebælte, 2 vandtætte frontlommerog forstærkninger på knæ og bag. Letvægtsstøvle med patenteretprofilsål. Vejl: 2499,- Nu: 999,-

Dam Hydroforce Neoprenwaders m. filtsåler, knæforstærkninger og frontlomme. Tapede samlinger. Vejl: 1399,- Nu: 699,-

Dam Steelpower Neoprenwaders i god kvalitetog etflotdesign. Specielle svejsede samlingerforekstra styrke. Vejl: 2199,- Nu: 999,-

Danmarks Sportsfiskerforbund Al henvendelse: Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten abonnement@sportsfiskeren.dk · tlf. 76 22 70 70

This article is from: