Jernbane Tidende 03-2024

JERNBANE TIDENDE

Undersøgelse Nærved-påkørsler på Letbanen Side 3-11

Undersøgelse: Nærvedpåkørsler på letbanen

Kommentarer fra kollegaerne

Kommentar fra Keolis

Godstogpremiere

Tanker fra Stationsbetjenten

Jernbanemesterskaber i Gokart

Faldulykker

DJ Ferie

Nyt fra juristen

Arbejdsskadebarometer

Jubilæer

Pensionistsektionen

HUSK

At give Forbundet besked, hvis du flytter, skifter telefonnummer eller mail eller går på pension

Jernbane Tidende

126. årgang

Udgives af Dansk Jernbaneforbund

Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen

E-mail: dj@djf.dk

Redaktion og ekspedition: Simon Bauer

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

Design: Jarl Axel Studio

Tryk: Stibo

ISSN 0902-9710 (Papir)

ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.

Næste deadline 12. august 2024

Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16

2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 00

E-mail: dj@djf.dk

Hjemmeside: www.djf.dk

Forbundsformand

Preben S. Pedersen

Forbundsnæstformand

Ebbe L.L. Drögemüller

Forbundshovedkasserer:

Kirsten Andersen

Faglige sekretærer:

Carsten M. Olesen

Frank Johansson

Thomas Bryan-Lund

S. 23 S. 12-15

Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen

Socialrådgiver: Lone Kaczmarek

Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15

DJ Ferie

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tlf.: 36 13 25 10

Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12

Forside: Jarl Axel Studio

LEDER

Arbejdsmiljø

Nærved-påkørsler på

letbanen

Omkring 40% af de arbejdsulykker, der blev anmeldt på jernbaneområdet i 2023, var psykiske arbejdsulykker. I denne kategori finder vi bl.a. kollegaer, der bliver ramt af PTSD efter påkørsler og nærved-påkørsler. Derfor er påkørsler og nærved-påkørsler et afgørende område at fokusere på, hvis vi vil forbedre arbejdsmiljøet på banen. Og selvom vi nok aldrig kommer helt i mål, skal vi hele tiden arbejde på at forbedre os.

Dansk Jernbaneforbund har igennem mange år haft fokus på påkørsler og nærved-påkørsler på skinnerne. Et vigtigt redskab i denne kamp er Trafikstyrelsens årlige sikkerhedsrapport, der opgør antallet af hændelser. Desværre er der et ”hul” i rapporten. Trafikstyrelsen opgør ikke antallet af nærved-hændelser på letbanen – sådan er lovgivningen. Det hul vil Dansk Jernbaneforbund gerne forsøge at stoppe.

Det er baggrunden for, at Dansk Jernbaneforbund netop har gennemført vores egen undersøgelse af nærved-påkørsler på Letbanen. Resultaterne kan du læse på de kommende sider. Tallene taler desværre deres eget tydelige sprog. Der er mange nærved-påkørsler på letbanen og de påvirker vores kollegaer negativt.

Derfor er jeg også glad for at Keolis med direktør Thomas Brændstrup i spidsen, så entydigt anerkender både problemerne og deres ansvar som arbejdsgivere for at få problemerne løst (Du kan læse Keolis’ kommenterer på side 10-11). Det er desværre utopi, at problemerne kan blive løst en gang for alle. Det vil være en proces, hvor man løbende får forbedret området og angrebet problemerne, der hvor de stikker deres hoved frem.

Det afgørende er samarbejde. At vi lytter til hinanden og hjælpes ad med at finde de gode løsninger. Derfor vil jeg også gerne gentage Thomas Brændstrups opfordring til at indmelde episoderne. Thomas har helt ret, når han understreger, at letbaneførerne er Letbanens øjne ude på skinnerne.

Det afgørende er at skabe en sikkerhedskultur, hvor problemerne opfattes som et fælles ansvar, og hvor alle anerkender vigtigheden af at sætte ind. Det skal være nemt at indberette hændelserne, og det skal gives et anerkendende skulderklap, når man gør det. Og der skal følges op, så alle kan se nytten af indberetningerne.

Der er en lang liste over sikkerhedsinitiativer, der allerede er taget fra Kelolis’ side + en liste over kommende tiltag. Hatten af for det. Lad os sammen udbygge listen med flere gode initiativer, der kan dæmme op for udfordringerne.

Det er første gang Dansk Jernbaneforbund har undersøgt antallet af nærved-påkørsler på letbanen, men det er ikke den sidste. Undersøgelsen understreger, at der er tale om et væsentligt problem, som vi skal have fokus på – også i de kommende år. Det fokus vil jeg gerne love, at Dansk Jernbaneforbund nok skal sikre i fremtiden.

UNDERSØGELSE

Nærved-påkørsler ved letbanen

Dansk Jernbaneforbund har i maj 2024 gennemført en undersøgelse blandt kollegaerne ved letbanen i Odense og

Aarhus. Har kan du læse undersøgelsens resultater.

Har du inden for de seneste 3 måneder oplevet én eller flere nærved-påkørsler i forbindelse med fremførsel af letbanetog?

OBS: Ved nærved-påkørsler menes en situation, hvor du reelt har været i tvivl om, hvorvidt situationen kunne udløse en ulykke?

Hvor mange nærved-påkørsler har du oplevet indenfor de seneste 3 måneder? (Angiv blot så præcist, som du nu husker)

OBS: Ved nærved-påkørsler menes en situation, hvor du reelt kom i tvivl om, hvorvidt situationen ville udløse en ulykke?

Hvilke trafikanter har du oplevet involveret i nærved-påkørsel indenfor de seneste 3 måneder?

(Gerne flere svar)

Fodgænger: 88%

Cyklist: 71%

Bilist: 82%

Løbehjuls-bruger: 24%

Rulleskøjte- / skateboard-bruger: 2%

Andet: 8%

Husker ikke: 69%

Mandag: 22%

Tirsdag: 18%

Onsdag: 22%

Torsdag: 22%

Fredag: 25%

Lørdag: 29%

Søndag: 18%

Husker du hvilke(n) dag(e), du har oplevet nærved-påkørsel indenfor de seneste 3 måneder?

(Gerne flere svar)

UNDERSØGELSE

Husker du hvilke(t) tidspunkt(er), du har oplevet nærved-påkørsel indenfor de seneste 3 måneder? (Gerne flere svar)

04.30-6.29: 6%

06.30-8.59: 31%

9.00-11.59: 33%

12.00-14.59: 39%

15.00-17.59: 53%

18.00-21.59: 37%

22.00-02.00: 18%

Husker ikke: 18%

Ja – jeg har indberettet alle nærved-påkørsler: 35%

Ja – jeg har indberettet nogle af nærvedpåkørslerne, men ikke alle: 47%

Nej – Jeg har ikke indberettet nærved-påkørsler: 16%

Hvorfor har du ikke indberettet (alle) nærved-påkørsler, du har oplevet

(Gerne flere svar)

Har du indberettet én eller flere nærved-påkørsler indenfor de seneste 3 måneder?

Jeg tror ikke, at det gør nogen forskel: 48%

Det er ikke velset at indberette nærved-påkørsler: 6%

Det er for besværligt / tager for lang tid: 23%

Jeg har blot glemt det: 23%

Ja, jeg er blevet mindre glad for mit arbejde på grund af nærvedpåkørsel: 4%

Ja, jeg bryder mig ikke om at køre forbi, hvor det skete: 2%

Ja, jeg har grublet over hændelserne: 33%

Ja, jeg bliver stadig vred, når jeg tænker på det: 27%

Ja, jeg har haft mareridt omkring hændelserne: 4%

Ja, jeg har haft flash-backs (En følelse af at genopleve en traumatisk begivenhed): 8%

Ja, jeg har været sygemeldt efter hændelserne: 8%

Ja, jeg har overvejet at finde andet arbejde: 12%

Nej: 35%

Har nærved-påkørslerne påvirket dig negativt? (Gerne flere svar)

Hvad tror du, at man kan gøre for at nedbringe antallet af nærved-påkørsler (Gerne flere svar)

Kampagner rettet mod personer der færdes omkring letbanen: 66%

Mere omtale af problemerne i de lokale medier: 48%

Fysiske forbedringer på strækningerne: 61%

Fysiske forbedringer på letbanetogene: 5%

Større indsats / fokus på problemet fra politiet: 57%

Jeg tror ikke, at man kan gøre noget: 7%

UNDERSØGELSE

HVAD HAR KOLLEGAERNE SKREVET I UNDERSØGELSEN?

Her følger et uddrag af kollegaernes kommentarer i undersøgelsen om nærved-påkørsler ved letbanen.

Hvorfor indberetter du ikke alle nærved-hændelser:

”Fordi det er dagligdag, så indberetter de værste”

”Det virker ofte som at det ikke bliver taget seriøst fra hverken ledelsen, Aarhus Letbane eller kommunen.”

”Jeg har indberettet dem, hvor jeg har farebremset.”

”Jo flere man indberetter jo større er sandsynligheden for at man bliver indkaldt til samtale om opmærksomhed...”

”Jeg betragter det efterhånden som en del af jobbet og indberetter kun hvis det har været virkelig tæt på, eller hvis jeg mener at min indberetning kan belyse nogle særlige forhold på et bestemt sted. Hvis jeg indberetter medfører det ofte en opfølgende samtale med sikkerhedsvagten, som jeg ærligt talt som regel gerne vil være fri for.”

”Det bliver alligevel ikke taget seriøst.”

”Dem jeg ikke får indberettet med det samme, har jeg planer om at gøre ved endestationen, men får det ikke altid gjort selvom jeg burde gøre det. Jeg vil gerne blive bedre til at melde ind.”

Hvordan

påvirker nærvedpåkørslerne dig?

”Irritation over folk er så tankeløse i trafikken. Men ellers ikke påvirket af det.”

”En følelse af ligegyldighed, da trafikanterne er ligeglade”

”Er blevet vred lige når det sker, har været nød til få en kollega til at køre en omgang”

”Bliver ofte vred, da folk er nogle tåber, idet det vil gå mest ud over dem selv. Og ved ring på klokken eller tyfonen ser folk på en, som om man var en idiot.”

”Øget bekymring og opmærksomhed”

Hvad tror du man kan gøre for at nedbringe antallet af nærved-påkørsler?

”At sikkerhed og arbejdsmiljø kommer før design. At Letbaneselskaberne tør at italesætte problemerne”

”Desværre tror jeg ikke, at politiet vil håndhæve lovgivningen. F.eks. ulovlig uvendinger. De laver dem selv. Ofte endda.”

”Få letbanen til at holde på sine stop i en ordentlig afstand fra fodgængerovergange, så den ene letbane ikke spærrer udsynet for det andet, som kommer susende. Tænker på stop ved Vandtårnet i Aarhus”

”Oplysning om hvordan en fører oplever personer, der løber eller køre på cykle over foran toget for rødt, da det er en bevist handling. Når bilister køre frem for rødt, er fordi de ikke ser på, hvad lyskrydset viser.”

”Lade dem vænne sig til os”

”Jeg oplever at det generelt er unge mennesker, der ikke tænker sig om. Og unge mennesker der skal spille "seje" og lige hoppe ned på sporet eller lade som om de gør. For at gøre noget ved det her, er vi nødt til at rette kampagner mod dem - ikke pege fingre og skælde ud - men måske tage ud i ungdomsklubber med et par letbaneførere der kunne fortælle om vores hverdag og hvad det gør ved os, når vi er ved at køre dem ned.”

”Bruge videomateriale fra togene i kampagner eller i medierne”

Har du andre kommentarer til undersøgelsen?

"Ofte virker det ikke som noget der bliver taget alt for seriøst, næsten som om det bare er en del af arbejdet og at der ikke kan gøre noget ved det.

”Det virker ikke som om sporløbere bliver taget seriøst af nogle OCC medarbejdere, og at min indmelding ikke bliver taget videre i systemet "

”Som fører der arbejder på ydertidspunkterne (aften), og dermed kører meget i mørke, vil jeg gøre opmærksom på vores kamp for at finde en løsning på vores problemer med meget slemme belægninger på frontruderne. Dette gør det meget udfordrende at køre i regnvejr, da vi ofte blændes af vores egne signaler og andet lys.”

”Jeg synes, Keolis tager det alvorligt, men det bliver for bøvlet at indrapportere hver eneste tosse, som render rundt på sporene.”

"Selv om problemerne er kendt for ledelserne ved både Keolis og Odense Letbane, så opleves der noget nær modvilje til at få løst problemstillingerne.”

”Førerne melder ind med konkrete steder på strækningen, hvor der dagligt opleves meget farlige situationer, men man vil fra letbanens og kommunens side intet gøre. Der skal så lidt til for at hjælpe både borgerne og os førere, men alene tanken om at det kan "forstyrre" helheden i det påtænkte design gør, at vi bare må lære at leve med hjertet oppe i halsen og koldsved i håndfladerne. Derfor er mange kolleger helt holdt op med at melde ind, for det er totalt spild af tid.”

”Vi havde engang (kortvarigt) politiet til at holde skærpet opsyn enkelte steder, hvilket hjalp os rigtigt meget. Men det har de jo heller ikke tid til at fortsætte med.”

”Skiltning, opmærkning og afskærmning, eventuelt fulgt op af kampagner, ville gøre vores hverdag så meget bedre. Vi bliver tyndslidte af at køre, for vi venter bare på at ramme den næste person. Og i modsætning til vores kolleger ved togene, der helt sikkert også bliver hårdt ramt, så står vi altid tilbage på skadesstedet og skal håndtere det hele.”

”Jeg tror det bliver meget svært at undgå nærved-hændelser i Odense, når banen er så bynær. Jeg synes, vi har mange fodgængere og cyklister som går og cykler efter deres egne regler og vi har rigtig mange unge mennesker som er ligeglade med om de løber ud foran os. Det er træls.”

"Mange af nærved-hændelserne opstår, fordi fodgængere og cyklister kommer til at stå for tæt på sporet ved lyskryds, hvis fodgænger står på kantsten er de ca. 35 cm fra køretøjet når vi kører forbi dem med omkring 30 km/t. Dette er et forhold som er rejst overfor flere sikkerhedschefer i Keolis, men uden resultat.”

"Håber at der bliver mere fokus på denne problemstilling.”

”Det er vist ikke nemt at ændre på andre menneskers adfærd. Folk er ligeglade. Går, løber, cykler, kører ud foran togene, går, løber, cykler gennem sikrede overkørsler, krydser sporene, hvor det passer dem, også selvom der fx kommer et tog med 100 km/t. En del passagerer løber over for rødt og ud foran togene ved stoppestederne på Randersvej (særligt sydgående), fordi de vil med. De har kun øje for at nå toget og opdager først sent, at de skal krydse sporet foran toget for at nå stoppestedet. Politiet kunne passende begynde at udskrive bøder til folk, der løber over for rødt, og til alle dem, der cykler i fodgængerfeltet under Dokk1. (…)

Fra firmaets side er der et meget ensidigt fokus på forbikørsler og farebrems ved letbanesignaler, men hvis nu man gjorde noget ved signalerne, så man kunne køre forbi uden at skulle opleve, at de pludselig skifter, ville man også kunne undgå eller i hvert fald minimere antallet af situationer med forbikørsler og farebrems.

Man skal være robust og måske endda en anelse hård i filten for at køre letbane, og ellers skal man med tiden nok ende med at blive hård med alt det, man oplever, når man sidder inde bag ruden. Der tages i vagtplanlægningen ikke hensyn til, at bykørslen er meget intensiv og kræver stor opmærksomhed (…)”

UNDERSØGELSE

Keolis' svar til undersøgelsen af nærved hændelser

Keolis Letbaner A/S (herefter Keolis) har modtaget undersøgelsen af nærved hændelser, som Dansk Jernbaneforbund (herefter DJF) har gennemført blandt letbaneførerne i Aarhus og Odense. Keolis takker DJF for at dele undersøgelsen med os, og vi anerkender, at der er et problem med nærved hændelser, som påvirker letbaneførernes arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi tager problemet meget alvorligt, og vi har løbende iværksat en række initiativer og forbedringer for at reducere antallet af nærved hændelser og forbedre letbaneførernes trivsel.

Direktør fra Keolis - Thomas Brændstrup udtaler på baggrund af undersøgelsen:

”Jeg vil godt takke forbundet for at dele undersøgelsens resultater med os. Keolis anerkender, at nærved hændelser påvirker letbaneførernes arbejdsmiljø og sikkerhed, og det er forhold, vi tager meget alvorligt.”

”Det bekymrer os, når ni ud af ti af de letbaneførere, der har deltaget i undersøgelsen, rapporterer, at de har oplevet en eller flere hændelser inden for tre måneder. Vi er helt enig med forbundet i, at der fortsat er behov for at have fokus på sagen.”

”Vi har løbende iværksat initiativer, der skal reducere antallet af nærved hændelser, og jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtige de enkelte letbaneførernes indrapporteringer er i den sammenhæng. De er vores øjne og ører ude på banen, og deres tilbagemeldinger er helt afgørende for arbejdet med at skabe sikkerhed om banen.”

Konkrete initiativer fra Keolis

Keolis har taget en række konkrete initiativer for at komme problemet med nærved hændelser til livs. Disse initiativer omfatter:

• Trafiksikkerhedsmøder med Aarhus og Odense kommuner, Politi, Beredskab, samt Aarhus og Odense Letbaner. Møderne med disse aktører har som hovedformål at forbedre trafiksikkerheden og

”Vi er kede af at høre, at nogle letbaneførere oplever, at Keolis ikke tager problemet alvorligt. Det er ikke tilfældet. Vi lytter til letbaneførernes feedback og forslag, og vi inddrager dem i udviklingen og implementeringen af vores initiativer, ligesom vi løbende informerer letbaneførerne om vores tiltag og resultater på vores SU møder, dialogmøder og via vores intranet.”

”Det er ikke altid at konkrete forbedringer udføres så hurtigt, som vi og letbaneførerne kunne ønske, men set over tid er der både i Aarhus og Odense gennemført en lang række sikkerhedsmæssige forbedringer. Jeg mener faktisk, at både kommunerne, politiet og hhv. Aarhus og Odense Letbaner tager problemerne seriøst og arbejder på løsninger.”

”Vores oplevelse er, at hændelserne primært skyldes, at andre trafikanter ikke overholder færdselsregler eller ikke er opmærksomme på letbanen. Det har ofte negative konsekvenser for letbaneførerne psykiske arbejdsmiljø med frustration, vrede eller bekymring til følge.”

skabe større respekt for letbanen i bybilledet.

• Fokus på nærved-hændelser i sikkerhedsledelsessystemet, idet nedbringelse af hændelserne indgår som et konkret sikkerhedsmål.

• Uddannelse og vejledning af letbaneførerne i defensiv kørestil.

• Gennemførelse af kampagner sammen med Aarhus Letbane og Odense Letbane for at øge bevidstheden og opmærksomheden om letbanen blandt borgere, skolere, erhvervsliv og medier.

• Inddrage medarbejderne i arbejdet med at forbedre sikkerheden, herunder at udarbejde konkrete tiltag.

Det er altafgørende, at letbaneførerne fortsat melder nærved-hændelser ind, da det er disse indmeldinger og registreringer som Keolis bruger som løftestang overfor letbaneselskaberne, kommunerne og politiet, når der argumenteres for ændringer og forbedringer på infrastrukturen og i trafikken.

Der er en lang række eksempler på at disse indmeldinger har medført konkrete sikkerhedsmæssige forbedringer, fx:

• Omlægning af cykelsti ved Syddansk Universitet (Odense) for at forbedre oversigtsforholdene for cyklister, og derved minimerer antallet at nærved-hændelser.

• Ændring af forhold ved krydset Hjortholmsvej (Aarhus) ved at tydeliggøre letbanens tracé med orange farve, beskæring af hæk for at forbedre letbaneførerernes udsyn, samt nedsættelse af strækningshastigheden.

• Nyt design af området Mindet (Aarhus) for at reducere konflikter mellem fodgængere, cyklister og letbanekøretøjer.

• Opløsning af Shared Space/fodgængerområde ved havnefronten for at forbedre letbanens adgang (Aarhus). Dette vil gøre det tydeligere for alle trafikanter, hvor letbanesporerne er, og hvordan man krydser dem sikkert.

• Hegn ved havnefronten for at adskille busstoppested fra spor (Aarhus). Dette vil forhindre fodgængere i at gå direkte ud på sporene fra busstoppestedet uden at se sig om.

• Forbedrede vejsignaler i forsøg på at undgå, at venstresvingende biler fejlagtigt kører over for rødt (Aarhus & Odense). Dette vil hjælpe bilister med at se, hvornår de skal stoppe eller vige for letbanekøretøjerne og undgå kollisioner.

• Hegn ved cykelsti for at forhindre cykler i at komme ind på letbane tracéet (Odense). Dette vil beskytte cyklister mod at krydse sporene ved et uheld og blive ramt af letbanen.

Desuden kan nævnes et studenterprojekt med analyse af kryds (vejdesign og menneskelig faktor). Dette vil give indsigt i, hvordan man kan forbedre sikkerheden og effektiviteten af de kryds, hvor letbanen kører.

Og endelig kampagner, f.eks. sikkerhedskampagner for nye universitetsstuderende ved hver semesterstart. Dette vil øge bevidstheden og uddanne offentligheden om, hvordan man interagerer med letbanesystemet på en sikker og ansvarlig måde.

Ved jævne mellemrum inviteres medierne til orientering om letbanen for at skabe opmærksomhed om problemstillingerne omkring letbanerne (se f.eks. TV2 Fyn den 15/3 19:30)

Andet på vej

Keolis er ikke færdig med at arbejde på at løse problemet med nærved-hændelser. Vi har flere tiltag på vej, som vi forventer at implementere i løbet af det næste år. Disse tiltag omfatter:

• Fortsætte arbejdet med samarbejdspartnerne på Trafiksikkerhedsmøderne

• Øget dialog med letbaneselskaberne om flere kampagner

• Efteruddannelse i defensiv kørestil og god sikkerhedskultur, herunder vigtigheden af indrapportering.

Komme videre og sikre et bedre arbejdsmiljø

Keolis har et klart mål om at skabe et sikkert, sundt og tilfredsstillende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere, herunder letbaneførerne. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for at levere en god service til vores kunder og samarbejdspartnere. Vi mener også, at et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar, som kræver engagement, dialog og samarbejde fra alle parter. Derfor vil vi gerne opfordre DJF og letbaneførerne til at fortsætte med at være aktive og konstruktive partnere i vores fælles bestræbelser på at komme problemet med nærved hændelser til

livs og sikre et bedre arbejdsmiljø for letbaneførerne. Det allervigtigste i den sammenhæng er at blive ved med at indrapportere alle nærved hændelser. Kun på den måde får vi overblikket over problemet og giver os det datagrundlag, der er nødvendigt for at kunne sætte ind de rigtige steder.

GENERELLE KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSENS RESULTATER

Undersøgelsen har nogle begrænsninger, som bør tages i betragtning, når man fortolker resultaterne.

• Den er baseret på letbaneførernes selvrapportering, og der kan være forskelle i, hvordan de definerer og registrerer nærved hændelser.

• Den ikke repræsentativ for alle letbaneførere, da det langt fra er alle letbaneførere, der har deltaget i undersøgelsen.

• Den er ikke sammenlignelig med andre undersøgelser af nærved hændelser i andre letbanesystemer, da der ikke findes en fælles definition eller metode for at måle nærved hændelser.

Disse tre forhold gør, at man bør være varsom med at drage generelle konklusioner om omfanget og årsagerne til nærved-hændelserne.

Direktør fra KeolisThomas Brændstrup

Der har været snakket om det længe. I mere end 10 år faktisk. Men nu skulle der ske noget: Fra årsskiftet vil kombiterminalen i Hirtshals Havn faktisk begynde at tjene det formål, den oprindeligt er bygget til; nemlig at forbinde havnens gods med jernbanen. Hvis alt går vel…

Af Simon Bauer

Den 2. maj 2024 inviterede Nordjyske Jernbaner, Hirtshals Havn, DB-Cargo Scandinavia, Grøn Jyllandskorridor, Kristiansand Havn samt CargoNet, til ”godstogspremiere” på godsterminalen i Hirtshals Havn. Fra årsskiftet er det planen, at der fast vil rulle godstog igennem den såkaldte ”Jyllandskorridor”, der forbinder Hirtshals med kombiterminalen i Taulov. Derfra er der forbindelse til omkring 200 terminaler rundt i hele Europa.

Godstogspremieren har været længe undervejs. Kombiterminalen i Hirtshals har nemlig allerede mere end 10 års historie med sig. Den er finansieret som en del af Finansloven for 2014. Med terminalen skulle en del af det gods, der hver dag passerer igennem havnen, sættes på skinner. Sådan gik det dog langt fra. Siden kombiterminalen - til en pris på godt 35 millioner kroner i 2014 - blev indviet i 2015, har den primært tjent som trailerparkering. Enkelte godstog har benyttet terminalen i perioder, men i de seneste år har trafikken ligget helt stille.

Terminalen har reelt været afskåret fra jernbanenettet siden 2018. Siden 2018 har togdrift nemlig krævet diesellokomotiver udrustet til ERTMS signalerne, og det materiel kan ikke opdrives.

Før 2018 var problemet blandt andet, at godsselskaberne ikke kunne få den ønskede kapacitet på den enkeltsporede jernbane i Nordjylland. Et nyt krydsningsspor afhjalp denne problematik, men længerevarende sporspærringer lå herefter i vejen for en permanent godsproduktion. Og siden 2018 har der altså været udfordringerne med at skaffe dieselmateriel til ERTMS-strækningen.

Mange har skubbet på

Tilbage i 2021 arrangerede Dansk Jernbaneforbund et ”godstopmøde” med regionale repræsentanter og politikere i Hirtshals Havn. Det var med til at sætte gang i den proces, der foreløbig kulminerede med godstogspremieren den 2. maj i år. Kronen på værket vil naturligvis være en fast godsproduktion fra årsskiftet. DB Cargo håber på 3-5 ugentlige godstog. Men potentialet er meget større, så der krydses fingre for, at det kun er første skridt. Ting tager bare tid – ikke mindst på jernbanen i Kongeriget Danmark.

GODSTOGSPREMIERE

Pia gør det hele muligt

Der står en stærk kvinde bag ved alt. Det gælder også for de planlagte godstog i Jyllandskorridoren.

Det er nemlig Nordjyske Jernbaners Z70 rangerlokomotiv ”Pia”, der løser problemerne med at kører på ERTMS signalerne i Nordjylland. Der findes ikke diesellokomotiver, der er udstyret til ERTMS som godsselskaberne kan få adgang til. Og planer om at elektrificere strækningerne er lagt i skuffen. Så de mange ellokomotiver, der kan køre på ERTMS, kan heller ikke bruges i Nordjylland foreløbig.

En pulje der aldrig blev brugt

Det var baggrunden for, at transportpolitikerne på Christiansborg fandt en pose penge til en pulje, som skulle bruges til ombordudrustning af flere af de eksisterende diesellokomotiver. Men pengene er aldrig blevet brugt. Dels oplevede godsoperatørerne at puljen var umulig at komme i betragtning til. Og oveni mangler det mandskab, der faktisk kan installere, og ikke mindst godkende, udstyret.

Derfor opstod ideen om at koble rangerlokomotiver på godstogene og bruge deres ERTMS-udstyr. Lokalbanerne i

Danmark råder over flere rangerlokomotiver, der netop kører på diesel, og som er udrustet til ERTMS. Men ej heller denne løsning var lige til. Rent bureaukratisk var det nemlig ikke muligt for de private godsselskaber at leje rangerlokomotiver fra de offentligt ejede lokalbaner. Det stred mod alskens regler (!)

Den bureaukratiske forhindring er nu endelig ryddet af vejen efter mange måneders papirarbejde. Og derfor samarbejder NJs lille Pia med det store MZ-lokomotiv, der trækker toget. Pias eneste – men helt essentielle opgave – er at kommunikere med de moderne ERTMS signaler.

Velunderrettede kilder fortæller i øvrigt, at rangerlokomotivet Pia er opkaldt efter NJs nuværende uundværlige kontorassistent, der til dagligt får hele organisationen til at hænge sammen. Nu sikrer hun også gods på skinner fra Hirthals Havn. Hurra for Pia!

Ebbe Drögemüller: Vi skal huske at smile!

Dansk Jernbaneforbunds næstformand hilser nyhederne om godstog i Jyllandskorridoren særdeles velkommen.

- Der er jo ingen tvivl om, at hvis vi vil den grønne omstilling, så skal vi satse på toget. Du finder ikke én politiker, der vil sige noget andet. Men når de mange flotte intentioner møder virkeligheden, så bliver det ofte sværere, end man umiddelbart skulle tro. Derfor er det også så godt, at der sker noget nu.

- Dansk Jernbaneforbund har i årevis skubbet på for at fremme gods på skinner. Netop Hirtshals Havn har været i vores søgelys i de seneste år. Vi har arrangeret møder og løbet politikerne på dørene. Derfor skal vi også glæde os, når det nu endelig ser ud til at lykkes. Vi skal huske at smile og

glæde os over, når noget faktisk går den rigtige vej.

- I det store billede er vi selvfølgelig slet ikke i mål. Men hvert eneste godstog kan faktisk fjerne mere end 50 lastbiler fra vejene. Det er alt andet lige også noget. Og så har succeser heldigvis en tendens til at sprede sig. Når dette projekt snart bliver til virkelighed, så er der forhåbentligt andre aktører, der får øjnene op for togets muligheder. Det har vi brug for. Ikke kun af hensyn til kollegaernes fremtidige arbejdspladser, men mindst lige så meget af hensyn til klimaet, miljøet og trængslen, slutter forbundsnæstformand Ebbe Drögemüller.

særheder

Meningen i det

Tanker fra stationsbetjenten

Det daglige arbejde er fyldt med rutiner. De øger risikoen for kedsomhed, hvis du ikke krydrer dem med egen perfektion eller små særheder.

Af Thomas La Cour, Stationsbetjent

Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer

Måske er det klimaforandringerne. Måske er det krisestemningen. Måske er det bare min alder. Tankerne om meningen med livet er blevet noget mere påtrængende på det seneste.

Jeg er 51 år, snart 52. Jeg er der i livet, hvor jeg kunne tage kørekort til motorcykel eller spare sammen til en roadster. Den slags er der dog hverken mod eller penge til.

Mine børn er ikke børn mere. 18, 16 og 13. Hver anden uge er de hos mig. Nogle år endnu.

Der går hamsterhjul i den. Op 4:45. På havelågen senest 5:24. Det tager ti-tolv minutter til stationen i Horsens. Jeg sætter mig altid i den bagerste vogn, for så er jeg tættest på trappen, når toget rammer Vejle.

Jeg møder de samme i forhallen, hilser på personalet i Lagkagehuset, når jeg går igennem butikken til mine gemakker. Hvis det så slemt ud på perron eller i tunnel, stormer jeg ud med affaldsvognen – ellers fylder jeg min gulvvaskemaskine og kører den ud i forhallen. Fjerner affald, vasker gulv, bænke og karme. Det gælder om at fange bænkene, når de er tomme. På en god dag kan jeg komme til ved samfulde syv uden at være nogen til last.

Efter en god times tid kan jeg gå i gang med toiletterne. Når klokken er mellem otte og halv ni, finder jeg et par rundstykker og en kop kaffe i Lagkagehuset. Tid til morgenmad og pause.

Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.

Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB

Så går jeg på perronerne, yder handicapassistance og ordner tunnelen. Derefter er der fri leg med glasvask i venterummene og tilsyn med den øvrige station.

Meget kører på rutinen, og meget skifter lidt fra dag til dag. Det minder lidt om at yde førstehjælp, når jeg ankommer til stationen klokken 6. Alt det, der springer i øjnene eller

næseborene skal ordnes først. Jeg må stoppe ulykken, hvis ulykken kan defineres som det svineri, kunderne ikke bør se.

Rutine har en negativ klang, og begrebet rummer risiko for mentalt dødvande. Men rutiner er også tryghed og genkendelighed. Jeg lever mine rutiner, og jeg bidrager til pendlernes rutiner, når jeg vasker trapperne til cykelparkeringen omtrent samme tid hver eneste morgen.

Mit arbejde minder en del om Sisyfos-myten. Jeg skal skubbe den samme sten op ad det samme bjerg hver eneste dag. Det kan virke meningsløst, når jeg tre kvarter efter gulvvask ser den første nikotinpose smidt nonchalant på klinkerne. Som en hunds pisklat i nyfalden sne.

Jeg bander indvendigt. Båtnakker! Mest af vane.

Egentlig betyder det ikke så meget. Jeg er god til mit arbejde, og min holdleder har lært mig at vaske de glasventerum, så de ligner en million. Når jeg er færdig med toiletterne, folder jeg toiletrullen til den første kunde. Så vedkommende kan se, at jeg gerne vil gøre det godt. Sætte et lille aftryk.

Det er der bestemt også en mening med.

Jernbanemesterskab i gokart 2024

Finaleløb hos

Motorsport Center Fyn

Så har du igen muligheden for at give dine jernbanekollegaer baghjul. Årets andet og sidste løb, køres hos Motorsport Center Fyn, som ligger mellem Odense og Langeskov. Banen er udendørs, 750 meter lang, 8-12 meter bred og topfarten er ca. 75 km/t.

Årets første løb blev kørt hos Racehall Aarhus, med 32 deltagere som kom fra nær og fjern; Struer, Esbjerg, Fredericia, Tinglev, Odense, Nyborg, København, Helsingør, osv., osv. Vi er meget taknemmelige for opbakningen, og håber på jeres deltagelse igen til september. Ligeledes håber vi på at vi med lokationen på Fyn, kan tiltrække endnu flere deltagere øst for Storebælt .

Som udgangspunkt står man selv for at danne et hold. Skriv meget gerne navnet på din(e) medkører(e) når du betaler. Har man ingen makkere på hånden, kan I søge efter dem i vores Facebook-gruppe; ”Jernbanemesterskabet i gokart”. -Vi anbefaler dog medlemskab af Facebook-gruppen uanset, da vi i

denne kan holde jer opdaterede med diverse praktiske info, mm.

Har man ikke en makker ved tilmelding, må I meget gerne skrive i tekstfeltet at I søger makker, og om I ønsker at indgå i et 2-mands og/eller 3-mands-team:

• Ønsker man at indgå i et 2-mandsteam, skriv da ”Søger 1 makker” og overfør 780kr.

• Ønsker man at indgå i et 3-mandsteam, skriv da ”Søger 2 makkere” og overfør 530kr.

• Er man åben for både 2- og 3-mands-team, skriv da ”Søger 1 eller 2 makkere”, og overfør 780kr

Ender man i et 3-mands-team, vil differencen på de 250kr. blive refunderet efter løbet. Har man i dagene op til løbet stadig ikke fundet makker(e), bliver de sidste hold dannet via lodtrækning.

Holddannelse på denne måde, vil blive slået op i Facebook-gruppen. Egen hjelm/hjelmhue og køredragt må gerne benyttes.

Jernbanemesterskab 2024

Dato: Onsdag d. 25. september 2024, mødetid kl. 15.00.

Adresse: Motorsport Center Fyn, Kærbygårdevej 25, 5220 Odense SØ.

Løbsformat: Mini-Le Mans med 15 minutters kvalifikation, og 105 minutters løb med 4 tvungne pitstop pr. hold.

Antal hold: Minimum 8 hold, max. 20 hold, med 2-3 kørere pr. hold. Hvert hold styrer selv kørersammensætningen.

Pris pr. person: 530kr. ved 3 kørere og 780kr. ved 2 kørere. Prisen er inkl. lån af hjelm, hjelmhue og køredragt.

Tilmelding: Man er tilmeldt, når man har overført beløbet til vores MobilePay-box: 3793WK (Bindende tilmelding).

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 10. september, kl. 21.00. Er vi min. 8 hold denne dag, holdes tilmeldingen åben herefter.

Hvem kan deltage?: Medlemmer af Dansk Jernbaneforbund.

Tilskud: DSB og GoCollective giver ikke tilskud til dette løb. Men hør evt. om din lokale LPO/ TPO gør, eller om din arbejdsgiver gør, såfremt du arbejder hos øvrige operatører. Er vi mod forventning ikke nok deltagere ved tilmeldingsfristen, vil indbetalte beløb naturligvis blive refunderet.

Pointsystem: Der gives igen point til den samlede mesterskabsstilling efter følgende skala: 25-21-18-16-14-12-108-7-6-5-4-3-2-1. Derudover gives der, i både kvalifikation og løb, 3 point til hurtigste omgangstid, 2 point til næsthurtigste, og 1 point til tredjehurtigste. Pointene uddeles til alle kørerne på hvert hold, uanset hvem af kørerne som satte tiden.

Kontaktpersoner

Mads Nielsen tlf. 6010 0806

Casper Andersen tlf. 2468 0762

Bo Kaas Willestofte tlf. 2468 6912

OBS: Dansk Jernbaneforbund er ikke arrangør, og alle spørgsmål skal derfor rettes til kontaktpersonerne.

Er du opmærksom på Faldulykker

Af Simon Bauer

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø (BFA) afholdte i foråret den årlige ”Jernbanekonference”. Her satte et oplæg fra Arbejdstilsynet blandt andet fokus på et måske lidt overset arbejdsmiljøproblem ved jernbanen: Faldulykker.

I2023 registrerede arbejdstilsynet 525 arbejdsulykker på jernbaneområdet. Af dem var 130 faldulykker. Faldulykkerne udgør altså næsten 25% af alle registrerede arbejdsulykker ved jernbanen. Ulykkerne fordeler sig således:

Arbejdsulykker

Heraf fald

Passagertransport Godstransport 'Anlæg af jernbaner

Gode råd mod fald

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA) har tidligere udgivet publikationen ”Arbejdsmiljø i toget”, der blandt andet indeholder gode råd til at forebygge fald i toget. Du kan finde link til hele publikationen på vores hjemmeside: www.djf.dk/arbejdsmiljoe i boksen ”Arbejdsmiljømaterialer”.

Har kan du blandt andet læse nogle gode råd til, hvordan du bedst kan holde balancen, når du er i toget:

• Når toget starter eller stopper, balancerer du bedst, hvis du placerer dig med den ene fod foran den anden – også kaldet skridtstående – og med ansigtet (eller ryggen) mod kørselsretningen. En anden mulighed er at stå i bredstående stilling med siden til kørselsretningen.

• Når toget slår et slag, balancerer du godt, hvis du placerer dig i bredstående stilling med ansigtet (eller ryggen) i kørselsretningen eller i skridtstående stilling med siden til kørselsretningen.

• Gå generelt bredsporet - altså med mere afstand mellem fødderne end du normalt har - og med let fjedrende knæ. Pas på ikke at spænde unødigt i benene og at ”låse” knæene.

• Støt dig til eller hold fast i inventar, vægge eller gelændre, når du bevæger dig igennem toget.

• Brug altid gelænderet, når du går på trapper - så falder du ikke - og når armene hjælper til, bliver det lettere for benene at gå på trapper.

• Se ud og hold dig orienteret om, hvor toget befinder sig, så du er forberedt på sporskifte, opbremsninger, start af toget eller andre forhold, der kan påvirke togets bevægelser. Det giver det bedste muskelarbejde.

• Vær generelt opmærksom når du går og bevæg dig i et roligt tempo. Glem det ikke, når du har travlt.

• Sid ned, når du har mulighed for det. Kroppen kan godt lide variation, så skift mellem at stå, gå og sidde, også selvom det er kortvarigt.

Lyninterview med forbundskasserer

Kirsten Andersen

- 130 faldulykker er mange – og i virkeligheden er det nok også alt for mange. Det er et område, som vi skal have analyseret, så vi kan blive klogere. Vi har simpelthen brug for mere viden, hvis vi skal kunne sige noget rigtigt fornuftigt om, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge faldulykkerne, siger Forbundskasserer Kirsten Andersen.

Forbundskassereren peger på flere områder, hvor der er brug for en bedre belysning af området: - Vi ved ikke, hvor mange ulykker der sker i togene, i forbindelse med ind- og udstigning og hvor mange der sker på perron f.eks. Er der særlig mange ulykker om vinteren, hvor det kan være glat? Og hvor alvorlige er de 130 ulykker, som vi havde i 2023. Det er den type spørgsmål, som vi skal stille, så vi kan blive klogere.

Hvad sker der så nu?

- Sagen vil blive taget op af HAMU (Hovedbestyrelsens ArbejdsMiljjøUdvalg red.), som dels vil arbejde videre med at skaffe mere viden på området, og som derefter vil kigge på mulige forebyggende foranstaltninger. Vi må kunne gøre det her bedre, slutter forbundskasserer Kirsten Andersen.

SPOR-RESPEKT PODCAST OM NÆRVED-PÅKØRSLER

BFA Transport (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø) har underoverskriften ”Spor Respekt” udgivet 6 nye podcasts om påkørsler og nærved-påkørsler. De 6 podcasts er en del af et forskningsprojekt, der skal undersøge lydhistoriers potentiale i arbejdsmiljøarbejdet. Du kan finde alle 6 podcast på www.bautransport.dk

På www.bautransport.dk kan du under siden ”Spor Respekt” du finde en række lydhistorier/podcasts, der omhandler nærved-ulykker. Målgruppen er personer, som arbejder i og ved spor. Der er 6 episoder

1. Indledende eposide om emnet

2. Påkørsler

3. Kollegapåkørsel og andenhånds-ulykker

4. Nærved-ulykker

5. Pårørende

6. Kolleganetværk, defusing og debriefing www.bautransport.dk

DJ Ferie har stadig enkelte ledige boliger

Sommerferien nærmer sig med syvmileskridt. Som du nok ved, så ejer du 24 ferieboliger i Danmark og Europa, hvis du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har en forsikring hos TJM Forsikring, Boligerne kan benyttes billigt, da du alene skal betale selve udgiften for boligen.

Langt de fleste af DJ Feries boliger er på nuværende tidspunkt reserveret i sommermånederne. De fleste er fordelt ved lodtrækning tilbage i februar, men der er stadig enkelte gode tilbud på hylderne. Her får du en oversigt over ledige boliger, da Jernbane Tidende blev sendt i trykken. Hvis du er hurtig, kan én af dem måske blive rammen om din sommerferie.

Måske er der noget, der frister og passer ind i dine ferieplaner? Du kan som altid reservere boligen på https://dj-ferie. bookhus.dk/ Du ønskes under alle omstændigheder en rigtig god sommer.

Uge 25

Du kan benytte ferieboligerne i Prag, Hafjell og Malaga

Uge 26

Du kan benytte ferieboligerne i Nice, Prag, London, Hafjell og Gran Canaria

Uge 27

Du kan benytte ferieboligerne i Hafjell og Higuron

Uge 28

Du kan benytte ferieboligen i London

Uge 30

Du kan benytte ferieboligen på Gran Canaria

Få rabat på sommeroplevelserne med PlusKort

PlusKlodser.

Styr mod LEGOLAND, og tag på en magisk og mavekildrende rejse rundt blandt mere end 80 millioner LEGO klodser!

20 %

PlusFeriebolig.

Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.

6-10 %

PlusHave.

Sommer i Tivoli er en eventyrlig tid i den gamle Have i hjertet af København. I Tivoli er du garanteret timevis af hygge.

Særpris

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

BORTVISNING AF MEDLEM:

Et medlem med 21 års anciennitet blev bortvist fra sin ansættelse som lokomotivfører i september 2023. Det er Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at sagen er behæftet med flere processuelle forvaltningsretlige fejl, blandt andet har arbejdsgiver helt tilsidesat sin forpligtelse til at oplyse sagen tilstrækkeligt og gå i dialog med medlemmet. En bortvisning er den mest indgribende og alvorlige reaktion vi som medarbejdere kan modtage, og i denne sag mener vi ikke, at der er tilstrækkelig proportionalitet mellem forløb og reaktion. Forbundet har derfor valgt at videreføre sagen i det fagretlige system, og den 10. oktober 2024 skal sagen behandles af en opmand i en Faglig Voldgift for Arbejdsretten. Det ser vi naturligvis meget frem til, og det forberedende arbejde går nu i gang. Vi vil selvfølgelig orientere igen, når der er nyt. .

UENIGHED OM OVERENSKOMSTENS

ARBEJDSTIDSREGLER:

Det sker jævnligt, at de planlagte vagter forsinkes, og der derfor er arbejdstidsregler, der ikke overholdes. Eksempelvis hvis en vagt forsinkes ind i det fridøgn, som medlemmer er berettigede til qua overenskomsten. Dansk Jernbaneforbund er uenig med en arbejdsgiver om, hvorvidt en forsinkelse sætter overenskomstens beskyttelse og ret til eksempelvis et fridøgn ud af kraft. Det har ikke været muligt at opnå enighed ved lokale forhandlinger eller ved organisationsmøde, og arbejdsgiver har afvist alle vores forsøg på at indgå en lokalaftale. Forbundet har derfor valgt at videreføre sagen, og juristen er derfor nu, i samarbejde med den lokale tillidsrepræsentant og

Fagbevægelsens Hovedorganisation, ved at udarbejde et klageskrift til en Faglig Voldgiftssag. Vi vil selvfølgelig orientere igen, når der er nyt.

UENIGHED OM FORTOLKNINGEN AF EN TRYGHEDSAFTALES

OPSIGELSESBESTEMMELSER:

Heller ikke i en sag omkring en rækkevidde af en tryghedsaftale, har det været muligt at opnå lokal enighed. Aftalen indeholder en juridisk uklar formulering, som har betydning for længden af den periode, de medlemmer, der desværre er blevet opsagte, er berettigede til løn. Heldigvis har flere af de berørte medlemmer fået nye jobs, men respekten for indgåede aftaler ligger forbundet meget på side. I samarbejde med en ekstern advokat er det derfor besluttet, at videreføre sagen i det fagretlige system, og i skriven stund venter vi på en dato for den Faglige Voldgift.

UDBETALING AF UDETILLÆG

EFTER INDUSTRIENS

OVERENSKOMST VED

MANGLENDE ADGANG TIL

VELFÆRDSFORANSTALTNINGER:

Når stationspersonalets fast planlagte ture rundt til mindre stationer ikke giver adgang til toilet, spisefacilitet mv. er medlemmerne efter Industriens Overenskomst § 19, stk. 2 nr. 2 berettiget til at få udbetalt udetillæg, hvis ikke bilen er indrettet med hensigtsmæssig spiseplads og der på ruten er anvist toiletfaciliteter med en kontrolleret hygiejnestandard.

Arbejdsgiver havde dog i en længere periode ikke udbetalt udetillægget, til trods for at områdegruppeformanden flere gange havde gjort opmærksom herpå. Efter at have afholdt to

mæglingsmøder med Dansk Industri anerkendte arbejdsgiveren forbundets forståelse af § 19, stk. 2 nr. 2, og ledelsen og områdegruppeformanden er derfor nu ved at fastlægge omfanget af efterbetalingen med den tilbagevirkende kraft for flere år.

Dansk Jernbaneforbund er naturligvis meget tilfreds med sagens udfald. I samarbejde med TR og den lokale arbejdsmiljørepræsentant skal der nu kigges på, hvordan bilerne som anvendes til turene kan indrettes med en hensigtsmæssig spiseplads, og der på ruterne kan anvises toiletter, så vores kolleger fremadrettet har adgang til de velfærdsforanstaltninger, som overenskomsten tilsiger.

Bl.a. derfor er tilfredsheden hos

TJM Forsikrings

kunder tårnhøj.

Scan QR-koden, eller læs mere på tjm-forsikring.dk/djf

Faktisk bliver vi i gennemsnit 33 år i TJM Forsikring –for sammenhold betaler sig!

Folkepensions alder

Samlede erstatninger pr. 7. juni 2024

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Hurtig kontakt gør hele forskellen

Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.

Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.

Der er altid hjælp at hente hos vores arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

på 3613 2514

Får du kun halvdelen af kagen serveret?

Er du medlem af DJF, uden at være kunde i Lån & Spar?

Det svarer til at betale for en hel kage – men kun få halvdelen serveret. Du går nemlig glip af en række fordele, du som medlem har adgang til.

Som MedlemsKunde i Lån & Spar får du 5% i rente på din lønkonto*, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af DJF. Hvorfor får du disse fordele? Fordi DJF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DJF – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/djf eller ring 3378 1960

år

1

*Du skal være medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse og have samlet hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1,5%. Derefter er renten 2,5%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 27. november 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

Nr.

tredje

i træk

JUBILÆER

Juli

25 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Bo Lindhardtsen

GoCollective, Struer

August

25 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Kurt Winther, DSB

Helsingør

Lokomotivfører, Sune Jensen, DSB

København

Lokomotivinstruktør, Bjarne Jacob sen, Lokaltog A/S, Nakskov

Lokomotivfører, Tommy Østergaard

Møller, DSB Aarhus

Lokomotivfører, Morten Dybdal Niel

sen, Lokaltog A/S Nærum

Lokomotivfører, Morten Wittus, DSB S-tog

40 ÅRS JUBILÆUM

Lokomotivfører, Finn Jespersen DSB S-tog

Togbetjent, Bjarne Sandø Jensen

Stationsbetjent, Brian Ib Saustrup, DSB Værksted Aarhus

Lokomotivfører, Steffen Bo Nielsen, Lokaltog A/S Holbæk

Indfri jeres DRØMME

FORBRUGSLÅN

– lav rente og nul gebyrer

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion.

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk

Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:

Ingelise Klavsen

Nørrebrogade 109, 4.3 7000 Fredericia

Telefon 28 78 35 19 tgf.ik@djtr.dk

Kasserer: Lena Ulriksen

Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens

Tlf: 2266 90 50

Mail: lenalu53@djtr.dk

Journalist:

Gunnar Lomborg

Stengårdsalle 12, 3480 Nødebo Tlf. 20 12 66 17 gun@aegir.dk

Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund

Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.

Deadline for næste nummer: 12. august 2024 (Omdeles i uge 36)

Vigtige møder:

Lukket møde Helsingør: 26. september

Pensionistkursus: 4-6. november

Stormøde i Korsør: 12. november

Lukket møde Aalborg 21.januar 2025

Sektionsmøde 14. maj 2025 i Odense

Mindeord og politik

Det årlige Sektionsmøde i Pensionistsektionen blev et af de kortere i sektionens historie. Da ingen fra forbundsledelsen havde mulighed for at komme, var der ingen gæstetaler, og der var ikke indkommet nogen forslag.

Det forhindrede dog ikke de omkring 100 deltagere i at få en hyggelig dag, som startede med en god frokost med lækkert smørrebrød og drikkelse til i Mødecenter Odense.

Inden mødet startede, sang forsamlingen ”Minder fra en svunden tid ved jernbanen”. Herefter kunne sektionsformand Ingelise Klavsen byde velkommen.

Hun startede dog med som traditionen byder at opfordre til et minuts stilhed for de kollegaer, som var gået bort i det seneste år.

- Normalt nævner vi ikke navne på medlemmer der er gået bort i årets løb. Jeg vil gøre en undtagelse og nævne at bestyrelsesmedlem Peter Jessen er gået bort d. 8.maj, Vi takker ham for det arbejde han har udført i bestyrelsen, og jeg vil foreslå, at vi alle rejser os op og holder 1 minuts stilhed for Peter og de andre kammerater, vi har mistet i årets løb.

Vi har lært at ”preppe”

Hun nævnte i sin velkomst den dramatiske udvikling, vi har været vidner til i de sidste år. Ruslands krig mod Ukraine, krigen i Mellemøsten og udsigten til at Trump genvinder præsidentposten i USA.

Sektionsmødet i Odense startede som sædvanligt med en god frokost, så deltagerne var i god form til mødet.

- Denne utryghed har bevirket at vi har lært et nyt ord ”prepping”, det betyder at vi alle skal have et lager af vand, mad og batterier så vi også kan få strøm. Her må jeg indrømme at jeg er stået af. Det må være politikernes opgave at skabe tryghed i befolkningen, ikke at piske en stemning op, som der forhåbentlig ikke bliver grund til.

Regeringen overrasker ikke

Ingelise Klavsen kom naturligvis også ind på den hjemlige politiske situation:

- Så har regeringen overlevet den første fødselsdag. Jeg må desværre sige at de ikke har overrasket mig. De smider reformforslag på bordet uden at have sikret sig, at de kan gennemføres, og så har de fremlagt forslag til ældrelov uden at tage kommunerne i ed. Det hjælper jo ikke noget at staten propper ældremidler ud i kommunerne, når de ikke er øremærket. Det har jo vist sig at midlerne bliver brugt til alt andet end de ældre, sagde formanden, inden hun sluttede sine velkomstord af med et svirp til Transportministeren:

- Sidste år nævnte jeg at vi havde fået en trafikminister der var totalt anonym. Det har vi stadig, ingen ved hvad han står for, sagde hun.

Beretning med mange emner

Med faglig sekretær Carsten M. Olesen som myndig dirigent, kunne sektionsmødet gå over til den egentlige dagsorden.

Formand for Pensionistsektionen, Ingelise Klavsen, kom i sin beretning ind på mange emner, som både i det forløbne år og fremover rører sig i pensionistsektionen. Hun gav en oversigt over de arrangementer, som sektionen har afholdt, blandt andet to velbesøgte lukkede møder i hhv. København og Århus. Næste møder holdes i Helsingør og Aalborg. Der sendes mange breve ud inden møderne, og Ingelise Klavsen opfordrede til at man meddeler sin email-adresse, da det er for dyrt at sende tusindvis af breve a. kr. 25 ud hvert år.

Stor deltagelse i arrangementer

Stormødet i Korsør, med Johnny Hansen fra Kandis som underholder, blev en stor succes med 350 deltagere, og fremover vil stormødet også blive afholdt samme sted, da logistikken fungerer her. Til november bliver det dansktop-bandet Kim & Hallo, der spiller op til dans.

- Der har også denne gang været afholdt to pensionistkurser på Hotel Svendborg, hvor der har været mange ansøgere, og vi har desværre måtte afvise mange. Det er DJ der afholder kurserne, og det vil vi gerne sige tak for. Vi kan se på evalueringerne at alle er meget tilfredse med både stedet og indholdet, selv om det kan være svært at leve op til forventningerne med al den positive omtale kurset får ude blandt medlemmerne, sagde Ingelise Klavsen.

Hun nævnte også seminaret i januar for medlemmer af lokalbestyrelser, sektionsbestyrelser og andre interesserede. Et tilsvarende vil blive afholdt til januar næste år.

Har mødt næsten 1000 medlemmer Første maj i Odense sammen med LPO

Der bliver lyttet intenst til formandens beretning.

var også en anledning til at hilse på medlemmerne, og det gode vejr trak ekstra mange til:

- Vi siger tak til Peter Kanstrup fra Områdegruppe LPO for det store arbejde han gør for at festligholde dagen. Dette var hvad jeg har at sige om de faste arrangementer. Kun vil jeg lige nævne, at vi har mødt næsten 1000 af vores medlemmer, hvilket vi sætter meget pris på. Ud af 3300 medlemmer må det siges at være pænt.

Helsingør lokalgruppe nedlagt

Lokalgruppen i Helsingør har nedlagt sig selv, og det var formanden selvsagt ked af. Der var ikke nok medlemmer, der ønskede at gå ind i bestyrelsen, men Sektionen støtter op, hvis man igen vil forsøge at starte en gruppe op. Og alle lokalgrupper kan få støtte:

- Vi vedtog for et par år siden, at der kunne gives tilskud til lokale arrangementer, hvis visse betingelser var opfyldt. Man må sige at det har været en succes. Syv lokalgrupper har søgt, og alle har fået hvad de søgte, undtagen en gruppe, hvor betingelserne ikke var opfyldt. De fik kun en del af det ansøgte.

Ingelise Klavsen kom også ind på overenskomsterne, som jo gav en

Carsten M. Olesen fra forbundet styrede forsamlingen med erfaren hånd.

lønstigning på ca. 8 %, men det vides ikke endnu, hvor meget der falder af til pensionisterne. Hun takkede også for samarbejdet med Forbundet, men ærgrede sig lidt over, at aftalen om at DJ skal indkalde formand og næstformand for Sektionen to gang om året til møde, ikke bliver overholdt.

God støtte fra Faglige Seniorer

Også medlemskabet af Faglige Seniorer blev berørt. Her har mange lokalgrupper haft glæde af støtte fra organisationen, og hun roste faglige Seniorer for deres arbejde med emner, der vedrører ældre – som f.eks. ældreloven.

Til sidst i sin beretning fortalte hun lidt om arbejdsfordelingen i bestyrelsen, og nævnte også Pensionistsektionens sider i jernbane Tidende.

- Vi har seks sider i Jernbane Tidende, og hvis I har noget i gerne vil have bragt er i meget velkommen til at sende det til mig, jeg vil så levere det videre til vores journalist, Gunnar Lomborg, som så vil sørge for at redigere det til bladet. Vi vil også opfordre jer til at følge med på vores hjemmeside, da vi meget hurtigere kan få nyhederne på der, de fleste gange fra dag til dag, sluttede Ingelise Klavsen sin beretning.

Det sker

Fredericia

Torsdag den 5. september kl. 8.30: Udflugt til Søby Brunkulsmuseum, Den Genfundne Bro og Vrads Station. Der er afgang fra Fredericia Banegård kl. 8.30. Så kører vi til Søby og får en guidet rundvisning til fods og i bus, gangbesværede ingen hindring. Derefter kører vi en lille tur og får vores middagsmad med et glas vin, øl eller vand.

Efter spisning kører vi hen og ser den genfundne bro over Gudenåen, fin sti og wc.

Derfra går turen til Vrads Station hvor vi får vores eftermiddagskaffe med stationslagkage. Så går turen hjemover forventet hjemkomst ca. 17.00

Egenbetaling kr. 350,- indbetales senest mandag 26/8 på Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759

Torsdag den 19. september kl. 13.30: 3F, Venusvej 32. Foredrag om de danske krigssejlere v. Morten Bach eller kaffehygge.

Torsdag den 3. oktober kl. 13.30: 3F, Venusvej 32. Syng med: musik med Robin Sommerfeld.

Torsdag den 31. oktober kl. 13.30: 3F, Venusvej 32. Foredrag om de danske krigssejlere v. Morten Bach eller kaffehygge.

Horsens.

Onsdag den 26. juni: Campus og fællesspisning i klubhuset. Kl. 16 mødes vi ved Campus Horsens (ved Banegården) her får vi den bedst tænkelige udsigt over Horsens fra 67 meters højde. Der er elevator. Derefter mødes vi i klubhuset til en 3-retters menu fra Sejet kro. Medbring selv drikkevarer. Spisning kl. 18. Pris ca. 200 kr. Ledsagere velkomne. 5-9 august: Ferietur til Lüneburger Heide. Se særskilt program. Gæster fra andre klubber er velkomne.

Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com

Ole Lund. Kongensgade 8, 8700 Horsens. Tlf. 61848460. Mail: olelund@ stofanet.dk

Korsør

Bestyrelsen ønsker hermed alle medlemmer en rigtig god sommer og på gensyn den 12. september kl. 14.00 i Caféen, Kulturhuset.

København

Mandag den 10. juni: Frokost på Bakken. Mødes på Klampenborg Station kl. 11:00. Vi spadserer til Bakken, hvor vi spiser frokost på Bondestuen. Med 1 genstand, kaffe og kage. Sidste frist for tilmelding den 27. maj. Pris 225,- kr.

Mandag den 9. september kl. 11:00: Foredrag om ”Arbejderbørn i 19301940’ erne”. Ellebjerg Station, Blushøjvej 1, Valby. Efterfølgende frokost med 2 genstande, kaffe og kage. Sidste tilmelding mandag den 2. september pris 175,- kr.

Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 000010291, eller kontant på dagen.

Mandag den 30. september kl. 14:00: Jubilæumskaffe og lagkage i anledning af Lokalforeningens stiftelse. Ellebjerg Station, Lokalforeningen er vært ved dette arrangement. Sidste tilmelding 2. september.

Mandag den 21. oktober kl. 11:00: Biocafe på Ellebjerg Station, Blushøjvej 1, Valby. Vi ser en god dansk film, og spiser en frokostbuffet med 2 genstande, kaffe og kage.

Sidste tilmelding 14. oktober. Pris 150,kr. Beløbet bedes indbetalt på bank-

konto: 5379 000010291, eller kontant på dagen.

Tilmelding til malling@djtr.dk eller telefon 61606122, eller Birgit Aanæs: jernbanepensionisterne@gmail.com telefon 27342328.

Nordvestsjælland

Vi er sluttet med maner i Dj Pensionister Nordvestsjælland med en tur til Birkegårdens Haver d. 28.5. Det blev besluttet på vores generalforsamling, at vi fremadrettet kører foreningen fra september til og med maj.

Så vi vil ønske alle en rigtig god sommer og håber at se nogle flere i september hvor vi igen starter op med mange spændende events.

På glædeligt gensyn

Nyborg

Tirsdag den 11. juni kl. 14.00: Sæsonafslutning. Banko. Klubben er vært ved en kop kaffe og et stykke kage. NB: Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

Næstved

Sommerferie i juni, juli og august 2024

Fredag den 27. september kl. 13: Foredrag med Helge Adam Møller Forud for disse møder vil der blive sendt information ud til hvert enkelt medlem.

Odense

Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Ringsted

Vi holder sommerferie juni og juli måned.

Onsdag den 28. august: Sommerudflugt med bus. Vi kører til landbomuseet på Birkendegaard 8 km øst for Kalundborg. Derefter spiser vi middag på Reersø Kro. Husk tilmelding senest 12 august til Tove Pedersen tlf. 60130649, mail: tip@postkasse.com, Jan Clausen tlf. 26742508 Mail: jan-clausen@live.dk Husk at reservere datoen.

Mandag den 9. september kl. 14: Peer Faurskov vil fortælle om en rejse til Anatolien (Tyrkiet).

Mandag den 14. oktober kl. 14:Foredrag om Himmelekspressen i København ved Bjørn Olund Christensen.

Møderne holdes på Danhostel kl. 14. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@ postkasse.com

Struer

Mandag den 19. august kl. 14.00 – 17.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 2. september kl. 14.00 –17.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 16. september kl. 14.00 –17.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 30. september kl. 13.00 – 17.00: Høstfest. Tilmelding på den fremlagte liste.

Mandag den 14. oktober kl. 14.00 – 17.00: Pladespil og amerikansk lotteri.

Kaffe og socialt samvær.

Mandag den 28. oktober kl. 14.00 – 17.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.

Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Aalborg

Alle arr. I Vesterkærets Kirkecenter.

Tirsdag den 20. august: Sommertur til Nols Sø ved Saltum og Skulpturparken i Hune. Start fra Aalborg kl. 09.30 formiddag. Kaffe ved Nols Sø og frokost i Hune og før hjemkørsel kaffe og kage. Hjemkørsel Aalborg kl. ca. 16.00 eller senere, det er op til aftale i hver bil! Tilmelding til Jonna på 26 23 58 28 senest mandag 06. august og betaling via mobil-pay til samme nummer. Prisen er fastsat til 300 kr. pr. deltager alt incl. Tirsdag den 17. september i Trekanten lokale 3 kl. 13.30: Faglige Seniorers formand, Mette Kindberg, fortæller om fremtidsfuldmagter, og lignende punkter vi bør gøre nu. Vi har kaffe og kage klar!

Vi ønsker alle en god sommer!

Første maj under en skyfri himmel

Traditionen tro afholdt LPO Odense og Dansk Jernbane Forbunds Pensionist Sektion 1. maj i Kongens Have i Odense.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var mødt rigtig mange op - både aktive og pensionister fra hele landet. Det blev også bemærket fra andre faggrupper, at vores telt var godt besøgt.

Der blev uddelt mange pølse- og øl billetter i løbet af dagen, så alle fik lidt til ganen.

Det var en meget hyggelig dag, hvor man fik en god snak med gamle kollegaer, som man ikke ser hver dag.

Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi håber på lige så godt vejr, og mange deltagere.

Der var masser af lejlighed til at få hilst på gamle kollegaer til 1. maj i Odense og der var rigtig fin stemning i LPO’s telt på pladsen i Kongens Have. (Fotos: Hans Schøn Merstrand, Det Blå Blad)

Spændende kursusdage i Svendborg

DJ afholdt pensionistkursus d. 8-10 april på Hotel Svendborg.

Mandag kom to kvindelige medarbejdere fra Svendborg kommune og fortalte om muligheder og tilbud fra kommunen om hjælp til ældre. De er begyndt at arbejde i små teams, som gør at der kommer færre forskellige hjælpere i folks hjem. De ældre får hjælp til selvhjælp, dvs. hjælpemidler som letter arbejdet, så den ældre bedre kan klare daglige gøremål.

De prøver at se muligheder for den ældre frem for begrænsninger. Desværre er det jo ikke sådan, der arbejdes i alle kommuner.

5-6 procent til pensionisterne

Preben Pedersen, formand for Dansk Jernbaneforbund, kom og fortalte om overenskomstforhandlinger og den foreløbige afstemnings procent. Han håber at pensionisternes får 5-6% forhøjelse af pensionen.

Da han er faldet for aldersgrænsen, og stopper som formand, er det sidste gang han kommer og taler til os på et pensionistkursus. Næste gang vil han sidde i salen som deltager.

Karsten Hansen sang for kursisterne

Vi havde også besøg af tidligere minister Karsten Hansen, som fortalte om sit liv før, imens og efter folketinget, og det var ikke kedeligt. Han sluttede af med at synge ”Bjørnen vågner” for os.

Det var næsten tørvejr, da kaffen blev serveret på havnen i Fåborg.

Ingelise Klavsen gav en orientering om pensionistsektionens arbejde, og glæden ved det, når der er så stor opbakning til både lukkede møder og stormøder.

Desværre er portoen nu steget til 25 kr., så vi opfordrer alle til at opdatere jeres mailadresser, da vi fortrinsvis vil bruge den mulighed, når vi skal invitere personligt.

Udflugten i år gik til Svanninge bakker, og vi drak medbragt kaffe på havnen i Fåborg – næsten i tørvejr. Kurset sluttede med fællessang: ”Skuld gammelt venskab” stående i samlet flok.

Tak for et dejligt kursus.

Endnu et hold af glade kursister fik en oplevelse på Pensionistkursus i Svendborg.

Sektionsmøde

Kampvalg om suppleantposten

Da Peter Jessen afgik ved døden kort inden Sektionsmødet, trådte Erik Christensen ind som medlem af bestyrelsen. Bjarne Lassen blev genvalgt som suppleant og der skulle derfor vælge en ny bestyrelsessuppleant.

Her blev der kampvalg, idet Ole Bjerg fra København stillede op imod Søren Eggers fra Århus. De præsenterede sig begge kort, hvorefter der var afstemning. Da stemmesedlerne var indsamlet og talt op, viste det sig at Ole havde fået 65 stemmer, mens Søren fik 20. Dermed er Ole Bjerg valgt som ny bestyrelsessuppleant.

På de øvrige bestyrelsesposter var der genvalg til alle.

Den nye bestyrelse i Pensionistsektionen:

Fra venstre: Kasserer Lena Ulriksen, suppleant Bjarne Lassen, formand Ingelise Klavsen, bestyrelsesmedlem Poul-Christian SvollerPetersen, suppleant Ole Bjerg, bestyrelsesmedlem Flemming Jaller, næstformand Niels Sørensen, bestyrelsesmedlem Johnny Petersen, bestyrelsesmedlem Erik Christensen.

Dejlig udflugt til Skælskør

Onsdag den 15. maj 2024 havde vi vores årlige skovtur, som denne gang gik til Danmarks Busmuseum i Skælskør.

Vi blev hentet i veteranbus i Næstved og kørt til Skælskør, hvor vi startede med en rundvisning af museets leder, Ole Vang, der havde en historie at fortælle om mangt og meget. De har 97 busser, hvoraf de 72 kan køre.

Det er frivilligt arbejde, der driver det hele - både med at restaurere busserne og lave tilbud på arrangementer for interesserede. Vi fik bl.a. set Simon Spies’ bus og der var ingen tvivl om, hvor Formanden sad - sædet var en stor sofaflyder - med bar og toilet/bad bagved. Også de gamle SAS-busser var repræsenteret, samt gamle busser fra Paris, London og gamle ruter rundt om i Danmark.

Efter at have spist, blev vi kørt i dobbeltdækkerbus med åbent tag til Skælskør bådfarten, hvor vi sejlede i 1½ time til Kobæk strand og retur. Herefter blev vi hentet igen af dobbeltdækkerbussen og kørt rundt på sightseeing i Skælskør, hvor Ole Vang kunne fortælle om alt vedrørende gamle dage og ting af nyere dato.

Næstved Lokalgruppe

Tilbage på museet sluttede vi af med kaffe og kage, og blev kørt tilbage til Næstved i Veteranbussen.

Vi var 32 deltagere og havde en dejlig dag.

Næstved Lokalgruppe

Skiltning før og nu

Information til de rejsende har ændret karakter mange gange i jernbanens lange historie. Det har altid været vigtigt at have øjne og ører åbne. I dag er fingrene også vigtige ...

Af Jan Forslund

Der råbes og ønskes ”god rejse" på Aalborg Station. Og passagereren i toget til Aarhus Havnestation er sikkert godt klar over, at toget kører til færgen i Aarhus med kurs mod Kalundborg og København. Hvis ikke kan et kig på den store skiltestander på perronen fortælle det, og ledsaget af flere højttalerudkald inden afgang. Mange tog- og lokomotivførere kan sikkert huske de store skiltestandere, som engang var det mest synlige tegn på togets videre færd gennem landet. Det krævede stationspersonale, som ved hver togafgang skulle ud og skifte skilte. Og bemanding koster penge. De sidste af den type skiltestandere forsvandt fra stationerne omkring 1990.

Ører, øjne og fingre

Højttalere bruges stadig, såvel inde i toget som på perronen. Udkald på perronen bruges især, når toggangen er uregelmæssig, for så kan skiltning ikke altid følge med, selv om den i dagens digitaliserede form er hurtig. Trafikselskaberne og togoperatørerne har også lært sig selv og kunderne, at de digitale skilte og infostandere med store displays skal være tydelige og lette at forstå. Og så er der næsten ingen grænser for god information til de rejsende, som kan få viden om afgangsog ankomsttid, forsinkelse, toglængde, vognnumre, togskifte, forbindelser til andre tog m.m. Også displays inde i toget er nyttig information, men kan ikke erstatte en informativ togfører.

Mange rejsende forbereder sig grundigt hjemmefra ved at bruge trafik- og togselskabernes hjemmesider. Billetten kan bestilles og udskrives med lidt fingerfærdighed med computer, mobil og en printer. Og så kan man i ro og mag få nyttig og selvvalgt viden om en given rejse: - hvor skal jeg skifte tog? - er der toilet på stationen? - er der sporarbejde? -

kan cyklen tages med? - er elevatoren ude af drift? - hvad koster billetten? m.m.

Man kan ikke længere købe en landsdækkende trykt køreplan. Trafik- og togselskaberne udgiver dog stadig trykte køreplaner over specifikke og lokale strækninger, og har også for øje, at togrejsende uden nødvendige digitale værktøjer – undersøgelser viser at det er ca 20% af borgerne - har mulighed for at kunne købe billet og få information om at rejse med tog. Ellers mistes passagerer.