Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.
Næste deadline 11. november 2024
Østbanen ruller igen fuldt ud
Det har taget 15 måneder at få lagt de 50 kilometer nye skinner, der forbinder henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads med Køge via Hårlev. Men nu er renoveringen gennemført, og man kan igen bevæge sig ud på Stevns med Lokaltog.
Hvis man skruer tiden tre år tilbage, vidste ingen om Østbanen overhovedet ville overleve. Den store renovering har kostet omkring 800 millioner kroner, og det så længe ud til, at de penge ikke kunne findes. Fornuften sejrede heldigvis til sidst og nu har Østbanen køreklar skinner til de næste mange årtier. Der venter oveni også nye batteritog inden 2030. Så de mørke skyer er helt væk over Østbanen og erstattet af udvikling og fremskridt. Tillykke til kollegaerne og passagerne på Østbanen.
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
E-mail: dj@djf.dk
Hjemmeside: www.djf.dk
Forbundsformand
Preben S. Pedersen
Forbundsnæstformand
Ebbe L.L. Drögemüller
Forbundshovedkasserer:
Kirsten Andersen
Faglige sekretærer:
Carsten M. Olesen
Frank Johansson
Thomas Bryan-Lund
Faglig konsulent: Claus Møller Frederiksen
Socialrådgiver: Lone Kaczmarek
Arbejdsskader: Mikael Kristensen Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15
DJ Ferie
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 10
Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forside:
Tillykke Danmark
Mere Letbane til Aarhus
og Odense
Årets kommunale budgetforhandlinger har været en sand fest for alle os, hvis hjerter banker for jernbanen. Dansk Jernbaneforbund har igennem flere år presset på for mere letbane til Danmarks største byer. Nu er det lykkedes i både Aarhus og Odense. Det er godt for de to byer – og dermed godt for Danmark.
Politikere får tit skudt i skoene, at du kun tænker frem til næste valg. At de mangler visioner og ikke tør træffe de svære beslutninger, der kan få Danmark fremad. Den kritik bør øjeblikkeligt forstumme i både Odense og Aarhus. I begge byer har brede flertal besluttet at satse på mere letbane - du kan læse om de konkrete planer i denne udgave af Jernbane Tidende. Det har ikke være nemme beslutninger, som man har truffet i Aarhus og Odense. Letbaner er ikke billige, og kritikerne fra bil- og BRT-lobbyen står straks klar i kulissen til at håne
politikerne for at spendere for mange skattekroner på et for dårligt produkt.
Det er heldigvis politikerne i Odense og Aarhus, der har fat i den lange ende. Når først letbanen er bygget og systemet er kommet sig over de uundgåelige børnesygdomme, der følger med i de første år, så står Odense og Aarhus tilbage med det kvalitets transportsystem, der kan løfte og udvikle byerne.
Da den københavnske Metro åbnede i 2002, blev den mødt af kritik fra alle sider. Siden har piben heldigvis fået en helt anden lyd. Da de første svære år var overstået, tog københavnerne Metroen til sig. I dag elsker alle Metroen, og kan slet ikke få nok.
Den samme udvikling ser vi i Aarhus. Letbanen fik ikke en nem start, men nu slår væksten i passagertallene alle forventninger, og stoltheden over byens letbane vokser sig større dag for dag. Jeg er overbevist om, at vi vil se samme udvikling i Odense. Og dermed vil de modige politikere, der i år har truffet den svære beslutning om mere letbane, stå tilbage som visionære og fremadsynede, når historiebøgerne skal skrives.
Man kan kun drømme om, at de lokale politikere i hovedstadsområdet havde samme mod og udsyn. Hovedstadens første etape af Letbanen er ikke langt
fra åbning, men her er der ikke udsigt til flere letbaneskinner. Hovedstadens passagerer nøjes med langt mindre komfortable BRT løsninger. Det er en skam, og det er et spild af muligheder.
Man kan kun håbe på, at Aarhus og Odense kan vise vejen for hovedstaden. Letbanen er i vækst overalt i verden og Norden, men det er som om, at Danmark stadig halter lidt efter.
Derfor er det så gode nyheder, at Odense og Aarhus tør satse på de rigtige investeringer i fremtiden. Det er godt for odenseanerne og aarhusianerne – men det er også godt for resten af Danmark. Odense og Aarhus er regionale vækstcentre. Går det godt i Odense, så går det godt på hele Fyn. Hvis Aarhus er i vækst, så får hele Midtjylland glæde af det.
Så lad os krydse fingre for at de kloge beslutninger fra Odense og Aarhus spreder sig som ringe i vandet i resten af landet. Det vil være det bedste for hele Danmark.
Preben S. Pedersen Forbundsformand
TILLYKKE DANMARK
Mere Letbane i Aarhus
Aarhus har efter års politiske tovtrækkerier endelig indgået en bred aftale om byens fremtidige kollektive transport. Og aftalen er gode nyheder for alle, der holder af Letbanen. Med aftalen udbygges den nuværende Letbane betragteligt og Letbanen får en ny linje fra Centrum til Brabrand/Gjellerupparken.
Af Simon Bauer
Der var gode nyheder til Aarhusianerne, da det endelig lykkedes lokalpolitikerne i Aarhus at blive enige om en ny plan for den fremtidige trafikudvikling i byen. Diskussionerne har stået på i årevis, og en beslutning har været udskudt gang på gang. Men nu er man i mål.
Det betyder at blandt andet flere letbaneafgange både i myldretiden, i aftentimerne og i weekenderne på den nuværende Letbane. Og opgraderingerne begynder allerede fra næste år. Der skal investeres i flere og længere letbanetog + bedre forhold omkring udvalgte stationer.
Når opgraderingerne er fuldt udrullet forventer Aarhus
Letbane at betjene 8-10 millioner passagerer om året på den nuværende strækning – mod de små 6 millioner passagerer, der nød godt af letbanen i 2023.
Opgraderingen betyder også flere kollegaer på Letbanen i Aarhus, så der bliver nok at se til på kontoret og på skinnerne i Aarhus. Planerne om flere og længere tog er faktisk ikke af ny dato, men har været på tegnebrættet allerede fra da den nuværende letbane blev projekteret. Nu bliver der indkøbt af otte nye letbanetog. De nye tog bliver 50 meter lange, og det er 11 meter længere end de nuværende og har dermed kapacitet til markant flere rejsende. De nye tog er på vej i udbud, i 2025 skal der indgås kontrakt og fra medio 2029, skal de nye tog køre på strækningen.
Banen skal gøres klar
Inden 2029 skal den eksisterende bane have en overhaling, der skal gøre den klar til at tage imod de nye tog. Perronerne på den indre strækning i Aarhus skal forlænges, så der er plads til de længere letbanetog. Skilte og signaler skal ryk-
kes rundt og krydsningsstation ”Rude Havvej” ved Odder skal igennem en større ombygning. Det projekt skal efter planen allerede starte i 2025.
De nye tog kræver også andre depotfaciliteter: Vedligeholdelsessporet skal være 50 meter langt, og der skal være plads til, at flere letbanetog kan holde på sporet om natten. Derfor skal de eksisterende faciliteter i Banegraven udbygges. Der skal også bygges et nyt depot ved Rude Havvej i Odder.
Endelig øges budgettet til vedligehold med 20 millioner kroner fra 2026. Det er nødvendigt for at opdatere sporskifter, overkørsler, sikringsanlæg, it-systemer med videre, så de er i den rette stand til en stabil drift.
Etape 2 på vej
Løftet af letbanen stopper heldigvis ikke med opgraderingen af den nuværende bane. Etape 2 mod Brabrand er nu også vedtaget.
Letbanens 2. etape skal køre som en forgrening fra den nuværende letbane ved Spanien via Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Viborgvej, Hasle Torv og Gellerup Parken til Brabrand. Her forventer man også at genåbne Brabrand Station på banen mod Aalborg - og hvor også tog mod Silkeborg-Herning i fremtiden forventes at køre.
Linjen vil forbinde flere tætte boligområder med arbejdspladser, centrum og to jernbanestationer, samt videreforbindelse til Skejby Sygehus. Etape 2 har således potentiale til at blive en stærkt benyttet forbindelse.
Tillykke til Aarhus!
TILLYKKE DANMARK
Mere Letbane til Odense
Det er ikke kun den Aarhusianske letbane, der vokser. Også i Odense har et bredt politisk flertal besluttet, at byen skal have mere letbane. Bystyret i Odense har nemlig vendt tommelfingeren op for letbanens såkaldte 2. etape.
Af Simon Bauer
Politikerne i Odense Kommune er enige om, at Odenses letbane skal udbygges. Da budgettet for 2025 blev vedtaget i september, fulgte der også både vilje og penge til mere letbane i Odense med. Det blev således besluttet, at etape 2, der løber fra Seden i Nord til Sukkerkogeriet i Odense centrum, nu skal realiseres. Etape 2 bliver 9,2 kilometer lang, men der er ”kun” tale om 4,9 kilometer nye skinner, da næsten halvdelen af etape 2 skal dele sporerne med den nuværende etape 1. Den samlede pris på etape 2 lander på 1,77 mia. kr.
De små 5 kilometer nye skinner, giver plads til 10 nye stationer. Det betyder også, at Letbanen skal have mere materiel. Med i aftalen følger otte nye letbanetog. Med aftalen kan vi alle se frem til mange flere kollegaer ved Odense letbane, og det er jo kun glædeligt. Efter planerne skal hele herligheden være i drift i om 12 år – altså i 2036.
Det blev den lille løsning - i første omgang
Den nye forgrening på Odense Letbane bliver ikke helt så lang, som de mest optimistiske letbanetilhængere havde håbet på. I oplægget til etape 2 var også en alternativ linjeføring, der mod syd fortsætter helt til Odense Zoo. Den sidste del af den sydlige etape bliver dog foreløbigt på tegnebrættet.
Omvendt er det jo ingen nyhed, at det kræver tålmodighed at se jernbaner vokse frem – ikke mindst i Danmark. Nu ved vi, at vi skal på den anden side af 2036, før man eventuelt kan tage letbanen til Odenses hyggelige zoo.
Letbanen vil dog stadig binde Odense godt og grundigt sammen. Når etape 2 står færdig, vil Odense Letbane kunne betjene 53.000 beboere, 36.000 arbejdspladser og 30.000 uddannelsespladser, som alle vil befinde sig i en radius på max 500 m fra en letbanestation.
Derfor er der god grund til at lette på kasketten og ønske hinanden tillykke med beslutningen om endnu mere letbane i Odense.
Letbanen skal løfte udsatte boligområder
Letbanen er en sand schweizerkniv, der kan utrolig meget. Letbanen øger mobiliteten markant, bekæmper effektivt byens trængsel, sikrer bedre luftkvalitet og mindre CO2 aftryk, og skaber erhvervs- og byudvikling. Letbaner er dyrere end f.eks. BRT-busser, men kan også utroligt meget mere. Og det handler ikke alene om komfort. Og det er blandt andet derfor, at både Aarhus og Odense satser benhårdt på letbanen.
Af Simon Bauer
I2018 besluttede den daværende borgerlige regering planen "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". ”Ghettoplanen”, som den kaldes i daglig tale, fik bred opbakningen i Folketinget. Særligt kontroversielt var planens krav om, at der højest må bo 30% med ikke-vestlig baggrund i danske boligområder.
Kravet om max 30 % beboere med ikke-vestlig baggrund har sat gang i store udviklingsprojekter i mange udsatte boligområder. I både Aarhus og Odense er letbanen alpha-omega for succes.
Letbanen skal løfte Vollsmose og Gjellerup Parken Vi har alle hørt om Vollsmose og Gjelleruparken – og det har sjældent været gode historier, vi har hørt. De to boligområder er da også begge på listen over såkaldte parallel-samfund, som ”ghettoplanen” sætter ind imod. I begge byområder rives boliger ned for at åbne bydele op og give plads til udvikling. Men planerne for områder stopper ikke med nedrivning. Begge byer har ambitioner om, at der skal vokse nyt frem.
Både i Aarhus og i Odense har man dermed åbent erkendt, at det ikke er nok at rive ned. Der skal også bygges op. Og her spiller Letbanen en nøglerolle i begge byer. Den hurtige og komfortable letbaneforbindelse til byernes centrummer skal tiltrække ressourcestærke beboere og erhvervsvirksomheder.
Den nye bygade i Vollsmose
Sådan skal fremtiden se ud i Gjellerupparken
Med letbanens etape 2 vil Vollsmose blive langt bedre integreret i Odense. Der skabes en ny bygade, rundt om letbanetracéet, der skal åbne Vollsmose op både fysisk og mentalt.
Også Letbanen etape 2 i Aarhus mod Brabrand skal løfte Gjellerupparken. Letbanen vil skabe forbindelse til Aarhus centrum, byens uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser osv. Dermed er letbanen også dynamoen i det kvarterløft, som man ønsker i Gjellerupparken. Også her skal letbanen tiltrække ressourcestærke beboere og erhvervsvirksomheder. Letbanen skal simpelthen bryde områdernes negative spiral og i stedet være katalysator for en positiv udvikling.
Kan Letbanen betale sig?
Hvis man spørger Transportministeriet trafikmodel ”Teresa” er den faktisk ikke i tvivl: Letbaner slet ikke kan betale sig. Det er alt for dyr en løsning, der giver for lidt mobilitet for investeringen. Men som Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juhl, har påpeget, så indregner modellen ikke værdien af
den byudvikling, som Letbanen vil skabe i f.eks. Vollsmose og Gjellerupparkan. Faktisk er de klassiske trafikmodeller mest begejstret for flere veje.
- Hvis man udelukkende kigger på verden igennem Teresa-modellen, så bliver det meget svært at udvikle en by. I så fald ville man udelukkende kunne udvide vejene med flere spor og dermed gå i en helt anden retning, end det vi gerne vil. Det er en ren skrivebordsmodel, som slet ikke tager højde for byudvikling, har Odenses borgmester udtalt til Fyens Stiftstidende.
Og spørgsmålet er om det i virkeligheden er mere asfalt, som vi har brug for? Om mere asfalt faktisk vil skabe bedre byer og udvikling. Det er i hvert fald et faktum, 251 byer på verdensplan har bestilt i alt 5.941 nye letbanevogne. Alene i i Norden har fem byer bestilt i alt 216 vogntog. Så Letbanen er nok ikke helt så dum, som Transportministeriet regner sig frem til.
Den nye bygade i Vollsmose
KONGRES 2024
Dansk Jernbaneforbund holder den 22.23. oktober sin 56. kongres. På dagsordenen er mangt og meget – herunder Dansk Jernbaneforbunds transportpolitiske oplæg til den kommende kongresperiode. Oplægget indeholder mange forslag til forbedringer af fremtidens kollektive transport. Herunder et forslag om at oprette en togfond 3.0 inden 2030. Det forslag kan du læse mere om her.
IDanmark investerer vi i jernbanen – ingen tvivl om det. Nyt signalsystem, elektrificering, Femern forbindelsen og nyt materiel. Det anerkender Dansk Jernbaneforbund 100%. Virkeligheden er blot, at de danske investeringer ikke er voldsomt imponerende i en international sammenhæng. Både vores svenske og tyske naboer investerer f.eks. markant mere – også målt pr. indbygger. Og i begge lande oplever man også, at toget vinder frem. Det er ikke situationen i Danmark, men det kunne det være, hvis vi var parate til for alvor at satse på toget. Og det er grundlæggende det, som vi lægger op til i det Transportpoliske oplæg, siger Forbundsnæstformand Ebbe L.L. Drögemüller - Med forslaget om en togfond 3.0 anviser vi også finansiering. Det er altid nemmere at bruge penge, end det er at finde dem. Med vores forslag om en togfond 3.0 peger vi på en finansiering - nemlig roadpricing. Det vil samtidig begrænse trængsel og rykke folk fra bilen over i den kollektive transport. Det er faktisk rent win-win, siger Ebbe L.L. Drögemüller
Det foreslår Dansk Jernbaneforbund
Togfond 1 og 2 var modige politiske projekter, der har gjort meget godt for Danmark. Tiden er kommet til en togfond 3. Hvor de første to togfonde var finansieret af skat på Nordsøolien, bør finansieringen til Togfond 3 komme fra vejtransporten.
Teknologien til roadpricing er ved at være på plads, og der gennemføres allerede stor-skalaforsøg i Danmark og udlandet. Med roadpricing har vi et stærkt værktøj til både at bekæmpe trængsel, skabe en mere retfærdig beskatning af privatbilismen og finansiere de gode alternativer til bilen. Det skal blive relativt dyrere at køre i de store byer i myldretiden og relativt billigere at køre søndagstur på den rolige landevej. På den måde betaler de bilister, der skaber mest samfundsskadelig trængsel de højeste afgifter. Modsat i dag hvor registrerings- og brændstofafgifter rammer alle lige hårdt.
Indtægterne fra roadpricing skal i høj grad tilbageføres til bilisterne. Men Dansk Jernbaneforbund sætter spørgsmålstegn ved, om de skal tilbageføres 1:1. Særligt set i lyset af, at det er blevet markant billigere at have bil i de seneste år.
HVAD ER ROADPRICING?
Teknologien
Siden november 2023 har 2.200 bilister medvirket i et stort dansk forsøg med roadpricing. Forsøget foregår i Danmarks to største byer, København og Aarhus og deres omegnskommuner + forstæderne til Odense. Deltagerne tester to slags afgifter: En på kørte kilometerbaseret og en baseret på kørte minutter og Aalborg.
Forsøget afsluttes i 2025.
Bilparken vokser og vokser. Det gode spørgsmål er, om vi skal bremse lidt op i den vækst og i stedet bruge lidt flere ressourcer på vores jernbaner.
Ønskelisten til en togfond 3.0 er længere end morgenkøen på Helsingørmotorvejen:
• Flere lokalbaner står overfor skinnerenoveringer, samtidig med at de bør elektrificeres.
• Letbanerne i de store byer kan med stor fordel udbygges
• København skriger på mere Metro.
• Hovedbanen er i dag en prop i hele regional- og landsdel¬strafikken, som bør finde en løsning.
Og vi kunne blive ved. I stedet vil vi lade opfordringen gå videre herfra. Lad os få en grundlæggende diskussion om de mulighed¬er roadpricing åbner for at udvikle mobiliteten i Danmark. Måske kan et flertal i Folketinget finde modet til både at tage fat om bilismens trængsels- og klimaproblemer, samtidig med at man finder midler til at investere i højkvalitetsalternativer.
Bolden er givet op. Lad os få en Togfond 3.0 senest i 2030.
KONGRES 2024
Arbejdsmiljøstrategi: Kunstig intelligens
I dagene 22.-23. oktober afholder Dansk Jernbaneforbund sin 56. kongres. De delegerede skal blandt behandle en arbejdsmiljøstrategi for den kommende kongresperiode. Som noget nyt indeholder strategien et afsnit om Kunstig Intelligens (AI).
Vi kan ikke komme udenom at snakke kunstig intelligens/AI, hvis vi skal kigge ind i de næste 4 års arbejdsmiljø-diskussioner. Vi er nødt til at spørge os selv - hvad vil ramme os, og her er kunstig intelligens helt oppe øverst på dagsorden, fastslår Forbundshovedkasserer Kirsten Andersen, der er formand for Hovedbestyrelsens arbejdsmiljøudvalg – HAMU.
- Så selvom vi ikke kan forudse fremtiden 100%, så er vi nødt til at forholde os til, hvad der venter. Vi har valget mellem at deltage eller blot se passivt til – for selve udviklingen kan vi ikke stoppe. Vi må endelig ikke melder os ud af de her diskussioner – vi skal melde os ind, siger Kirsten Andersen.
Dansk Jernbaneforbund opfordrer grundlæggende til dialog med virksomhederne om udviklingen. - Vores tillidsvalgte skal være med i maskinrummet, når virksomhederne starter AI-projekter op. Vi har set grelle eksempler på såkaldt algoritme-ledelse, hvor en algoritme overtager ledelsesmæssige beslutninger. Den slags skal vi undgå gerne på vores arbejdsmarked, siger Kirsten Andersen.
I Dansk Jernbaneforbund er man også selv begyndt at flirte med kunstig intelligens, og DJ medvirker i øjeblikket i udviklingen af en chatbot ”AMR-Hjælper”, der er baseret på Chat GPT, og som kan understøtte arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde.
– Understøtte vores arbejdsmiljørepræsentanter, men ikke erstatte dem, understreger Kirsten Andersen, og fortæller at de foreløbige test og demonstrationer af AMR-Hjælper værktøjet har været meget positive.
Den samlede arbejdsmiljøstrategi er formuleret af Hovedbestyrelelsens arbejdsmiljøudvalg (HAMU) og siden behandlet af selve Hovedbestyrelsen. Den endelige strategi vil blive tilgængelig på vores hjemmeside www.djf.dk under arbejdsmiljø-sektionen efter kongressen.
AI systemer findes allerede i jernbanevirksomheder - f.eks:
• Banedanmark bruger machine learning til at forudsige kommende års udvikling af trafikafviklingen. Arbejdet med Machine Learning har givet Banedanmark større indsigt i, hvad der påvirker togtrafikken. Der er i alt 49 forskellige forhold, der har indflydelse på, om et tog kommer rettidigt.
• Siemens Mobility har udviklet et overvågningskamera ‘iCCTV’, der ved hjælp af kunstig intelligens angiveligt er i stand til at analysere passagerers opførsel og adfærdsmønstre og derefter afgøre, om de udgør en trussel mod andre.
• Israel Railways anvender nye sensorsystemer fra virksomheden Rail Vision placeret på sine tog. De kan automatisk registrere forhindringer som mennesker, dyr, køretøjer og vegetation på eller nær banelegemet med en rækkevidde på op til to kilometers afstand. Systemet kaldes Main Line System og kombinerer følsomme billedsensorer med AI og deep learning-teknologier.
• Ifølge et tysk jernbaneselskab kan digitale billeder i systemet simulere jernbanetrafik cirka 100 gange i realtid og gennemgå forskellige varianter af trafiksituationen. Dispatcherne får herefter forslag til en optimeret forretningsproces og kan gribe ind, inden der opstår en flaskehals. Som et resultat sikrer AI mere punktlighed og skaber også mere kapacitet af den eksisterende infrastruktur.
• DSB anvender data (AI) til togdøre. Ved at installere sensorer på togdørene kan der indsamles data om, hvor hurtigt dørene åbner og lukker. Det gør DSB i stand til at erkende, at en dør er på vej til at fejle.
• DSB anvender dataovervågning af togenes klimaanlæg. Hvis der f.eks. er stor forskel på temperaturen i forskellige passagerafdelinger i samme tog, kan det være tegn på, at et klimaanlæg ikke fungerer 100 %. DSB kan servicere det pågældende anlæg, inden det har konsekvenser for kunderne. Ved at erstatte menneskelig kontrol med sensor-overvågning, kan DSB potentielt skære ned på de årlige manuelle eftersyn og fange potentielle fejl, før de påvirker togdriften.
• DSB ønsker at indhente data om antallet af passagerer i togene og fordelingen af dem. Ved at placere en sensor under sædet, kan man centralt og i realtid se, om sædet er optaget og evt. gøre den viden tilgængelig for passagerne. Det kan sikre optimal brug af siddepladserne og dermed en bedre kundeoplevelse.
Det mener Dansk Jernbaneforbund – uddrag fra arbejdsmiljøstrategien 2024-28
Danmark og Europa brug for at følge med USA og Kina, når det gælder kunstig intelligens (AI) og AI er en del af løsningen, hvis Europa skal holde arbejdspladser på europæiske og danske hænder i fremtiden.
AI vinder frem på arbejdspladserne, men arbejde med AI skal ske med fagligheden og ansvarligheden som rettesnor. Hvis teknologien skal blive en succes, skal medlemmerne ind i ”maskinrummet” og være med i udviklings- og implementeringsfasen.
Inddragelsen bør ikke begrænses til udvikling og implementering. I de tilfælde der er tale om AI, der er selvlærende/ autonom, er det mindst lige så nødvendigt med inddragelse i den løbende prøvningsprocedure og risikovurdering.
Tillidsvalgte, arbejdsmiljø - som tillidsrepræsentanter, skal tidligt ind i processen sammen med ledelsen. Involvering kan således reducere bekymringen for at miste jobbet som følge af implementeringen af AI på arbejdspladserne.
Hvad er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens (AI) er systemer baseret på algoritmer, der ved at analysere og finde mønstre i data kan identificere løsninger eller generere svar på forespørgsler. De fleste AI-systemer håndterer specifikke opgaver inden for afgrænsede områder, som f.eks. et system der anbefaler film. Nogle systemer (ofte kaldet generativ AI) kan generere svar på forespørgsler uafhængigt af hvilket område, der er tale om. Teknologien kan tilpasse sin adfærd ved at observere, hvordan omgivelserne påvirkes af de løsninger og svar, den tidligere har produceret.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen
Tanker fra stationsbetjenten
Gå ud og vær glad
Selvom der kan være ting i hverdagen, som nager eller stresser, kan selvvalgt positivitet ændre meget.
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent
Foto: Thomas La Cour og Simon Bauer
Jeg ved ikke, om det er en særlig mandeting, men brok er altid en nem måde at starte en samtale. Særligt, når du arbejder i en stor virksomhed med langt fra top til bund. Jeg husker det fra min tid i det daværende PostDanmark, og jeg genkender det i min hverdag i DSB.
Der er ikke så mange, der starter en samtale i frokoststuen med et “det er dæleme nogle flotte julegaver, vi kan vælge mellem i år” eller “vores nye grundfortælling er godt tænkt”.
Det er noget nemmere at fortælle en hverdagsanekdote med rod i idioti eller bureaukrati. Som en flok gamle mænd på bænken ved den lille landsbykøbmand nyder vi at bekræfte hinanden i, at det bestemt er for galt, og at alt ville være bedre, hvis nogen da blot gad lytte til os.
Jeg er skam ikke bedre selv. Jeg har fået en praktikant i 12 ugers arbejdsprøvning. Han er den lidt tavse type, og jeg tog mig selv i at fortælle nogle af skrækhistorierne. Fordi de jo skaber en naturlig reaktion hos enhver, der hører dem.
Men jeg kan også mærke, at jeg selv bliver endnu mere indædt og arbejdstræt, når jeg genbesøger de hændelser. Så en mandag – af alle dage – bestemte jeg mig for, at det skulle være slut. I hvert fald for en stund.
Jeg ville lave en glad “story” på Facebook om en dag som stationsbetjent. Til de knap så Facebook-kyndige: En “story” er muligheden for at dele videoer og billeder dagen igennem af små som store hændelser. Det er ikke vanlige Facebookopslag; det er fortløbende glimt fra virkeligheden.
Jeg var stærkt inspireret af min gode kollega Nick Barnes fra S-tog. Han har en Instagramkonto, han kalder Heavye-
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB
agle. Her deler han jævnligt små, glade og ofte humoristiske videoer fra hverdagen som lokomotivfører.
Det var en god øvelse. Jeg blev mindet om, hvad jeg udmærket ved: Arbejdsglæde er noget, jeg i høj grad selv styrer. Jeg kan beslutte mig for at være glad. Jeg kan også beslutte mig for at være sur, men den modsatte mulighed er absolut at foretrække, når det gælder min sundhed og livskvalitet. Naturligvis kan mit humør påvirkes af ydre omstændigheder dagen igennem. Men hvis jeg har bestemt mig for at være positiv, vil omstændighederne blive malet i de lyse farver. Det fik jeg bekræftet den mandag morgen.
En irriterende gut drønede igennem min forhal hver eneste morgen klokken 6:31. En morgen lagde jeg en hånd på hans skulder for at få ham til at stoppe. Han drønede videre og hvæsede “du skal ikke røre mig”. Jeg ringede til politiet og fik en aftale i stand om en kontrol på stationen i nogenlunde det tidsrum. Jeg turde ikke konfrontere ham én gang til, fordi jeg frygtede, at det ville ende i vold mod mig. Men jeg havde også svært ved at acceptere, hvis han skulle fortsætte sådan hver eneste morgen.
Den glade mandag morgen gik jeg ud og konfronterede ham. Adrenalinen kogte i mig, for jeg frygtede det værste.
“Godmorgen. Er du sød at lade være med at køre gennem forhallen på den der?”
Han kiggede let måbende på mig.
“Ja, det skal jeg nok.”
Positivitet kan nu noget.
MANGLENDE TOGPERSONALET KAN KOSTE DYRT
OB-bøller smadrede tog efter sejr
Fredag den 27. september spillede OB udekamp mod Kolding IF i fodboldens 1. division. OB vandt kampen. Desværre er det ikke resultatet, der huskes fra den kamp. Det der fyldte i aviserne i dagene efter var, at sejren blev ”fejret” af en gruppe OB-tilhængere på togturen hjem i en sand voldsrus, der kostede DSB en totalt raseret togvogn.
Af Simon Bauer
Foto: René Filbert
Fynsk fodbolds stolthed – OB – spiller i denne sæson i 1. division. Og de fynske fodbolddrenge gør det overordneligt godt på banen: OB har lagt sig suverænt i spidsen i 1. division, og har fejret stort set alle andre hold af banen.
Men udenfor banen har de fynske fodboldhelte desværre gjort sig bemærket for alt andet en smukt spil og gode takter – eller rettere sagt; deres fans i fangrupperingen ”Province Boys” har. Efter en udebanekamp mod Kolding IF som OB vandt med 2-1 gik det helt galt. En gruppe fans gik amok i et tog, på vejen hjem til Odense. I hvad der ligner en sand voldsrus, har de såkaldte ”Province Boys” smadret togvognen - sæderne var revet i stykker, bordene knækket og graffiti efterladt i rigt mål. En trist episode for både dansk fodbold og selvfølgelig for DSB, der har måtte lægge materiel til.
Episoden er et ærgerligt eksempel på, hvad man kan risikere, når der ikke er personale ombord på togene. Som forbundshovedkasserer Kirsten Andersen siger det:
- Hvis man savner beviser for, hvad det er vores dygtige togpersonale, tilfører af værdi, så skal man blot kigge på de triste billeder, som René Filbert har taget efter de her fodbold-bøllerne har raseret en togvogn. Vi snakker om hærværk for mange tusinde kroner, og omkostningerne stopper ikke der. Toget skal tages ud af drift, mens det repareres, og mig bekendt har DSB ikke ligefrem materiel i overskud, siger Kirsten Andersen, der ud over at være forbundshovedkasserer også selv er tidligere togfører.
- Og så tør jeg slet ikke tænke på hvilken oplevelse de andre passager, der har været med toget, har fået. Vi ved, at tryghed er en afgørende faktor, hvis vi skal have folk til at bruge toget mere. Tryghedsskabende er det her jo ikke ligefrem, siger Kirsten Andersen.
slet ikke
hvilken oplevelse
Kirsten Andersen peger på, at DSB netop har specialuddannet personale, der kan håndtere en situation som denne: - Et par af vores dygtige fodboldguider ombord på det tog havde gjort hele forskellen. Vi ved fra DSB, at fodboldguiderne løser opgaven mere end tilfredsstillende, og at deres arbejde stort set stopper al hærværk. Samtidig giver de alle en god oplevelse. Så her bør man nok være meget forsigtig med sparekniven, slår Kirsten Andersen fast.
[Kirsten Andersen – Jeg tør
tænke på
de andre passager, der har været med toget, har fået.
Besparelser på togpersonalet være meget dyre
på kan dyre
Har du styr på jernbanesikkerhed?
Og vil du dele ud af din viden og være med til at sikre, at reglerne for jernbanesikkerhed bliver overholdt på vores anlægsprojekter?
I Banedanmark søger vi en SR-arbejdsleder til et nyt team med fokus på jernbanesikkerhed. Her vil du indgå i sektionen Sikkerhedsledelse, som understøtter sikkerhedsarbejdet under udførsel af projekter i landets største bygherreorganisation.
Du bliver tilknyttet en eller flere projektteams, der arbejder med spor, sikring, broer, anlæg og kørestrøm på såvel store som små anlægs- og fornyelsesprojekter.
Kom på banen!
Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.
Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi dygtige kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.
Vil du være med?
Så find hele jobopslaget her:
PARIS
Du ved det måske ikke – men hvis du er medlem af Dansk Jernbaneforbund og har en forsikring hos TJM Forsikring, så ejer du nu 24 ferieboliger i Danmark og Europa. Boligerne kan benyttes billigt, da du alene skal betale selve udgiften for boligen.
Medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, som også har en forsikring i TJM forsikring, ejer en lækker lejlighed midt i hjertet af Paris - tæt ved Place de la Rèpublique.
Paris frister året rundt med en rig blanding af historie, kultur og sport. Fra ikoniske monumenter til verdenskendte fodboldklubber. Oveni kommer alle de skønne caféer og restauranter. Endelig kommer forår til Paris en måned eller to før herhjemme.
En ferie i Paris om vinteren er stærk undervurderet. Nok er her køligt, men næppe koldt. Og de fleste attraktioner og museer holder åbent. Juleshopping i Paris er i sig selv en oplevelse – og samtidig kan du finde anderledes og lidt mere eksotiske julegaver i Paris’ stormagasiner eller mange specialbutikker.
Oplev julepynten i Paris, især i Opéra-kvarteret og på Champs-Elysées. Sommerkollektionerne vises frem til masser af modeshows i januar. Og i februar kan man blandt andet nyde karneval i Quartier de St-Fargeau.
Vores lejlighed koster 5.500 kr. / ugen at benytte inklusiv rengøring. Der er to gode soveværelser og plads til 4 personer.
Du kan se flere billeder på https://dj-ferie.bookhus.dk/
Da Jernbane Tidende gik i trykken, var vores lejlighed i Paris ledig i:
2024: Uge 44, 46, 47, 48, 49. 50 og 51
2025: Uge 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11, 12 og 13.
Det koster 5.500 kr. / ugen at benytte lejligheden inklusiv rengøring. Lejligheden har plads til 4 personer i 2 soveværelser.
Du kan se flere billeder på https://dj-ferie.bookhus.dk/
Få rabatten her og nu med dit PlusKort
PlusFeriebolig.
Lej alt fra villaer med egen pool i sydens sol til skønne danske sommerhuse med havudsigt hos NOVASOL.
6-10 %
PlusFitness.
PUREGYM er Danmarks største Fitnessfællesskab med mere end 160 centre i hele landet. Træn med Unlimited eller PlusMedlemskab.
15 %
PlusDyr.
Køb billetter og årskort til Zoologisk Have København med PlusKort rabat, og oplev mere end 4.000 fantastiske dyr.
13 %
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
OPREJSNING TIL OPSAGT TILLIDSREPRÆSENTANT
En tillidsrepræsentant i et mindre firma blev opsagt grundet et længere sygefravær. Opsigelsen blev modtaget, da det endnu ikke var afklaret, om sygefraværet skyldtes en arbejdsskade. Oveni glemte virksomheden at tildele tillidsrepræsentanten det forlængede opsigelsesvarsel, som han var berettiget til grundet vores overenskomst. Forbundet gik ind i sagen og fik ved en forhandling tillagt både det opsigelsesvarsel som følger af overenskomsten og en ekstra måneds fuld løn. Endvidere fik forbundet forhandlet sig frem til, at medlemmet i opsigelsesperioden blev fritstillet og ikke skulle afholde optjent ferie og afspadsering, som i stedet blev udbetalt. Det ligger forbundet meget på sinde at støtte og bistå alle medlemmer, og i særdeleshed at værne om de rettigheder der følger med hvervet som tillidsrepræsentant. Som forening er vi helt afhængige af alle de dygtige medlemmer der påtager sig tillidshverv og hver dag ude på arbejdspladserne arbejder for at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for alle medlemmerne. Sammen skaber vi de bedst mulige arbejdspladser. .
BORTVISNING AF MEDLEM
Sagen vedrørende det medlem der efter 21 års ansættelse blev bortvist fra sin ansættelse som lokomotivfører i september 2023 skulle have været behandlet ved en faglig voldgift i arbejdsretten i oktober måned. Den er desværre blevet udsat, og vi afventer nu en ny dato. Det er Dansk Jernbaneforbunds opfattelse, at sagen er behæftet med flere processuelle forvaltningsretlige fejl, blandt andet
har arbejdsgiver helt tilsidesat sin forpligtelse til at oplyse sagen tilstrækkeligt og gå i dialog med medlemmet. En bortvisning er den mest indgribende og alvorlige reaktion vi som medarbejdere kan modtage, og i denne sag mener vi ikke, at der er tilstrækkelig proportionalitet mellem forløb og reaktion. Vi vil selvfølgelig orientere igen, når der er nyt.
UENIGHED OM OVERENSKOMSTENS ARBEJDSTIDSREGLER
Det sker jævnligt, at de planlagte vagter forsinkes, og der derfor er arbejdstidsregler, der ikke overholdes. For eksempel hvis en vagt forsinkes ind i det fridøgn, som medlemmer er berettigede til i følge overenskomsten. Dansk Jernbaneforbund er uenig med en arbejdsgiver om, hvorvidt en forsinkelse sætter overenskomstens beskyttelse og ret til f.eks. et nyt fridøgn ud af kraft. Det har ikke været muligt at opnå enighed ved lokale forhandlinger eller ved organisationsmøde, og arbejdsgiver har afvist alle vores forsøg på at indgå en lokalaftale. Forbundet har derfor valgt at videreføre sagen i det fagretlige system. Juristen har i samarbejde med den lokale tillidsrepræsentant og Fagbevægelsens Hovedorganisation udarbejdet klageskriftet, som er sendt til Dansk Industri. Dato for sagen er endnu ikke fastlagt, men vi forventer, at det bliver i forsommeren 2025. Vi vil selvfølgelig orientere igen, når der er nyt.
UENIGHED OM FORTOLKNINGEN AF EN TRYGHEDSAFTALES OPSIGELSESBESTEMMELSER
Heller ikke i en sag omkring en rækkevidde af en tryghedsaftale, har det været muligt at opnå lokal enighed. Aftalen indeholder en juridisk uklar formulering, som har betydning for længden af den periode, de medlemmer, der desværre er blevet opsagte, er berettigede til løn. Heldigvis har flere af de berørte medlemmer fået nye jobs, men respekten for indgåede aftaler ligger forbundet meget på side. Derfor er det besluttet, at føre sagen videre til en Faglig Voldgift, som er berammet til den 23. januar 2025. Juristen er i skrivende stund ved at forberede sagen sammen med en dygtig ekstern advokat. Vi ser frem til at få opmandens vurdering af sagen, og vil selvfølgelig orientere nærmere, så snart der er nyt.
OK2025
Forberedelserne til forårets overenskomstforhandlinger er godt i gang. Den første overenskomst der skal forhandles, er Industriens Overenskomst, som en del af forbundets medlemmer er omfattede af. Det er CO-Industri, der på vegne af deres medlemsorganisationer, varetager overenskomstforhandlingerne. Der er derfor afholdt en række møder, hvor forbundet har bidraget med input til, hvilke prioriteringer forhandlerne bør gøre sig. I denne sammenhæng er Dansk Jernbaneforbund en lille brik, men vi sætter stor pris på både at blive inddraget og hørt. Forhandlingerne forventes at foregå i slutningen af januar/starten af februar 2025.
Af Bente Møllmann Beck
Samlede erstatninger pr. 31. juli 2024
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Hurtig kontakt gør hele forskellen
Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.
Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.
Der er altid hjælp at hente hos vores arbejdsskadesagsbehandler
Mikael Kristensen
på 3613 2514
Danmarks mest loyale bankkunder – for 3. år i træk. Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023
Får du kun halvdelen
af kagen serveret?
Er du medlem af DJF, uden at være kunde i Lån & Spar? Det svarer til at betale for en hel kage – men kun få halvdelen serveret. Du går nemlig glip af en række fordele, du som medlem har adgang til.
Som MedlemsKunde i Lån & Spar får du 5% i rente på din lønkonto*, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af DJF. Hvorfor får du disse fordele? Fordi DJF er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.
*Du skal være medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse og have samlet hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%. Derefter er renten 2%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 25. oktober 2024.
Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af DJF – bliv MedlemsKunde i dag. Gå ind på lsb.dk/djf eller ring 3378 1960.
Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til: Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00
Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.
Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.
Deadline for næste nummer: 11. november 2024 (Omdeles i uge 49)
Vigtige møder:
Pensionistkursus: 4-6. november
Stormøde i Korsør: 12. november
Lukket møde Aalborg 21. januar 2025
Seminar for lokalgrupper 27-28. januar 2025 i Fredericia
Sektionsmøde 14. maj 2025 i Odense
Få styr på
penge og regnskab, inden det er for sent
Da kasserer i Odense Lokalgruppe, Peter Jessen, afgik ved døden i maj 2024, opstod der et stort problem.
Tekst Gunnar Lomborg
Kassereren var nemlig den eneste, der havde tegningsret til kontoen, hvor lokalgruppens penge stod, og reglen er, at banken og skifteretten spærrer alle konti, når en person dør. Og det kan tage måneder, før der lukkes op igen.
Hvis det er personlige konti, kan f.eks. en ægtefælle ofte få en ordning med banken om et midlertidig lån eller lignende, indtil der bliver lukket op for dødsboet, men det gælder ikke for en forening. Derfor vil formanden for Odense Lokalgruppe gerne advare andre lokalgrupper om problemet.
Pengene var låst fast
- Der kunne ikke udleveres noget før skifteretten havde talt, og vi havde ikke nøjagtigt kendskab til regnskabet og eventuel kontantbeholdning, som Peter havde stået for, selv om revisorerne selvfølgelig havde set regnskabet ved en årlige revision, og Peter havde løst sin revisorgerning til punkt og prikke. Det var et problem, da vi jo skulle bruge penge til at afholde vores arrangementer og betale lokalgruppens regninger, siger Torben Konradsen.
Han kontaktede Peter Jessens hustru efter bisættelsen, men hun kunne bekræfte, at intet kunne udleveres, før der kom klarmelding fra Skifteretten. Han kontaktede også skifteretten, som oplyste, at når boet var frigivet, kunne foreningen kontakte advokaten, der stod for boet.
Svært at lave nyt regnskab - Det gjorde vi så, og fik at vide, at der lå flere poser med kontanter uden navn på, som kunne tilhøre os eller en anden forening, som Peter også var involveret i. Advokaten kunne ikke komme ind i Peters PC, men vi sendte det seneste regnskab, som advokaten så kunne lave et overslag ud fra, men vi har stadig ikke fået adgang til hans regnskabsmapper for 2024 frem til hans død, så vores nye kasserer kunne fortsætte med det, siger Torben Konradsen.
Han havde selv lidt ”byttepenge” liggende fra diverse arrangementer, hvor der ligger regnskab, og sammen med de eksisterende papirer vil den nye kasserer nu forsøge at udarbejde et midlertidigt regnskab, indtil boet bliver frigivet.
Torben Konradsenformand for Odense Lokalgruppe ny kassere
Foreningens konto i Arbejdernes Landsbank blev spærret, da Peter Jessen var den eneste tegningsberettigede. De krævede at der blev holdt en ekstraordinær generalforsamling med valg af ny kasserer, og dette skulle indberettes til banken. Alt skulle i øvrigt foregå online, da banken ikke ville acceptere et fysisk møde.
Hav to tegningsberettigede
Her ligger sagen nu, indtil boet bliver frigivet. Det har været en lang og besværlig proces, og Torben Konradsen frygter, at andre lokalgrupper kan stå i samme problem en dag.
Derfor har han et par gode råd.:
• Tal om regnskabet på bestyrelsesmøderne, så alle ved hvad der står i banken og hvilken kontantbeholdning kassereren har derhjemme.
• Hav to tegningsberettigede til kontoen, og gerne to kort. Det kan f.eks. være formanden og kassereren.
• Tag en snak med banken om, hvordan I kan sikre jer mod problemer, hvis kassereren ikke er disponibel.
LIDT LETTERE BANK FOR FORENINGER
Faglige Seniorer – som Pensionistsektionen er medlem af – har forhandlet en særlig ordning med Arbejdernes Landsbank, der skulle gøre det lidt lettere for foreninger og klubber:
Foreningers basispris:
• Oprettelse af en ny konto i banken koster 2.000 kr. Det er en engangsudgift for foreningen.
• Ændring af tegningsberettigede 1000 kr.
• Månedligt gebyr: 25 kr. for klubber og foreninger under Faglige Seniorer. Normalprisen er 100 kr.
• Det månedlige gebyr giver adgang til følgende:
• Netbank med op til 2 brugeradgange.
• Mobilbank med op til 2 brugere.
• 1 ekstra brugeradgang til netbank koster 8,50 kr. pr. måned.
• 10 gebyrfrie indenlandske betalinger i danske kroner pr. måned i net-/mobilbank.
• Indenlandske betalinger udover de månedlige 10 stk. koster 2 kr. pr. transaktion.
• MasterCard debit Business uden forsikring koster 250,00 kr. årligt.
Derudover kan der være yderligere omkostninger til revisorforespørgsler, straks-overførsler til konti i andre pengeinstitutter m.m.
Det er nu muligt selv at uploade dokumenter fra bankens hjemmeside
Den nye aftale gør det også lidt lettere af være forening og håndtere de mange krav der stilles af banken. Det er nu muligt selv at uploade dokumenter til banken. Det gøres på følgende link: https://www.al-bank.dk/foreninger/bliv-kunde.
Her findes alle de dokumenter og blanketter, som skal udfyldes og sendes til banken, sammen med kopier af vedtægter, generalforsamlingsreferater, bestyrelsesreferater samt kopi af pas og sygesikringskort for de tegningsberettigede, som almindeligvis er formanden og kassereren.
I Faglige Seniorer hjælper vi gerne med at forstå elementerne i den nye aftale med Arbejdernes Landsbank. Har du spørgsmål angående en konto i banken, kan de rettes til Allan Holm Pedersen i Faglige Seniorers sekretariat ahp@fagligsenior.dk eller på telefon 30581736.
Bestyrelsen i Pensionistsektionen gør opmærksom på, at Lån & Spar Bank erhverv er gratis at benytte for Lokalgrupperne, da Dansk Jernbaneforbund er medejer af banken.
INDBYDELSE TIL SEMINAR
DJ Pensionistsektionen indbyder til 12/12 seminar
For lokalgrupper under DJ Pensionistsektion
Mandag-Tirsdag
den 27-28. januar 2025
Hotel Fuglsangcentret
Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia
TEMA:
TEMA:
• Mødeledelse og generalforsamling
Der kan tilmeldes to personer fra hver lokalgruppe.
• Hvad hjælper det med gode ideer hvis de ikke bliver fremlagt rigtigt
19.00 -??: Middag, derefter kammeratligt samvær.
• Mødeledelse og generalforsamling
• Hvordan leder jeg et møde, og får alle relevante spørgsmål behandlet.
• Hvordan tilrettelægger vi en generalforsamling.
• Hvad hjælper det med gode ideer hvis de ikke bliver fremlagt rigtigt?
• Regler for generalforsamlingen.
• Hvordan leder jeg et møde, og får alle relevante spørgsmål behandlet?
• Hvordan tilrettelægger vi en generalforsamling?
Undervisere:
• Regler for generalforsamlingen.
UNDERVISERE:
Enten nuværende eller evt. kommende bestyrelsesmedlemmer.
Tilmelding skal ske til: Kasserer Lena Ulriksen på E-mail lenalu53@djtr.dk eller telefon 22 66 90 50
Sidste tilmelding 20. dec. 2024
PROGRAM
28. januar
07.30 - 09.00: Morgenmad
09.00 - 12.00: Generalforsamling
Passende pauser
12.00 - 12.30: Frokost
12.45: Afrejse og tak for denne gang, god rejse hjem
Jesper Troels Jensen Rådgivende retoriker, kommentator og forfatter – en utrolig underholdende og inspirerende foredragsholder.
Jesper Troels Jensen
Rådgivende retoriker, kommentator og forfatter – en utrolig underholdende og inspirerende foredragsholder. 30 års erfaring med at træne fagforeningsfolk i at brænde igennem.
27 januar
30 års erfaring med at træne fagforeningsfolk i at brænde igennem
11.45 - 12.00: Ankomst
12.00 - 13.00: Frokost
Mette Kindberg, Faglige Seniorer
13.00 - 13.15: Velkomst og orientering v/ formand Ingelise Klavsen
13.15 - 17.00: Mødeledelse.
TOGTIDER
Fra Jylland ankomst kl. ca. 11.19. Fra Sjælland ankomst kl. ca. 11.36
I bliver hentet på banegården af bestyrelsen
Mette Kindberg, Faglige Seniorer
Der kan tilmeldes to personer fra hver lokalgruppe
Indlæg fra Mette Kindberg
Enten nuværende eller evt. kommende bestyrelsesmedlemmer
Passende pauser
Tilmelding skal ske til: Kasserer Lena Ulriksen
E-mail lenalu53@djtr.dk eller
Det sker
Fredericia
Torsdag den 31. oktober kl. 13.30: 3F, Venusvej 32. Foredrag om de danske krigssejlere v. Morten Bach eller kaffehygge.
Torsdag den 14. november kl. 13.00: 3F, Venusvej 32. Stiftelsesfest, 45-års jubilæum. Der serveres 3 retter mad med tilhørende drikkevarer, efterfulgt af kaffe med småkager. I anledning af jubilæet er der musik under og efter spisning, med mulighed for en svingom.
Egenbetaling kr. 150,- indbetales senest mandag 4/11 på Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759
Torsdag den 28. november kl. 13.30: 3F, Venusvej 32. Julebanko, vi spiller om ænder og rødvin, der er også sidegevinster. Kaffe i pausen.
Torsdag den 12. december kl. 13.00: 3F, Venusvej 32. Julefrokost. Der serveres en god frokost med tilhørende drikkevarer, og kaffe med småkager. Det plejer at blive en rigtig hyggelig eftermiddag.
Egenbetaling kr. 250,- indbetales senest mandag 2/12 på Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759
Horsens
Torsdag den 7. november kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.
Torsdag den 5. december kl. 12: Julefrokost, ledsagere er velkomne, tilmelding nødvendig.
Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com
Arrangementer holdes i Cafeen, Skolegade 1, fra kl. 14.00-17.00
Torsdag den 24. oktober: Udflugt til Menstrup Kro. Vi kører fra Casper Brands Plads kl. 12.00 til Menstrup kro, hvor vi skal se revyen. 2. retters menu. Vi kører tilbage ca. kl. 17.00. Husk tilmelding senest den 22. september. Pris kr. 400,00. Betaling senest den 22. oktober.
Torsdag den 7. november: Bankospil. Husk tilmelding den 1. november. Torsdag den 21. november: Musikalsk underholdning i Cafeen med ”Genklang”. Kaffe og brød. Lotteri i pausen. Seneste tilmelding den 15. november. Pris kr. 125,00. Betaling senest den 15. november.
Torsdag den 5. december: bankospil. Husk tilmelding den 29. november. Torsdag den 19. december: Juleafslutning i Cafeen. Frokost, kaffe og brød. Lotteri i pausen. Tilmelding og betaling senest den 13. december. Pris kr. 225,00.
Udflugter, medlemsmøder og kontingent indbetales til Sydbank på konto: 7045-0001196755.
København
OBS rettelse! Ny dato! Onsdag den 23. oktober kl. 11:00: Biocafe på Ellebjerg Station, Blushøjvej 1, Valby. Vi ser en god dansk film, og spiser en frokostbuffet, med 2 genstande, kaffe og kage. Sidste tilmelding 14. oktober. Pris 150,kr. Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 000010291, eller kontant på dagen.
Mandag den 18. november kl. 11.30: Julebanko. Møde kl. 11:30, spisning kl. 12:00 til ca. 13:15. Banko 13:15, pause efter 5 spil.
Middag, flæskesteg og risalamande, inklusiv 2 genstande øl/vin, kaffe og kage.
Pris 175,-. kr. Sidste tilmelding den 4. november.
Som vi plejer, sker det i Frederiksberg Hallerne, Jens Jessenvej 20, 2000 Frederiksberg.
Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291
Tilmelding til:
Søren Malling malling@djtr.dk telefon 61606122, Birgit Aanæs: jernbanepensionisterne@gmail.com telefon 27342328. Kasserer Ole Bjerg, 2607ob@djtr.dk telefon 42801577
Nordvestsjælland
Tirsdag den 12. november kl. 13.00: Foredrag. Rejsen til Nordens ende i veterantraktor og campingvogn op gennem Sverige. Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Tirsdag den 10. december: Julefrokost med festlig underholdning.
Tirsdag den 14. januar kl. 13.00: Deap Rooster Nykøbing Sjælland - Ølsmagning og fortælling om tilblivelse af stedet.
Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk
Nyborg
Tirsdag den 29. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort, samt ænder + vin.
(Tilmelding til julefrokosten)
Tirsdag den 26. november kl. 14.00: Banko. Præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til julefrokost.)
Tilmelding til generalforsamlingen
Tirsdag den 10. december kl. 12.00: Julefrokost.
Tirsdag den 7. januar 2025 kl. 12.00: Generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben. Efter generalforsamlingen er klubben vært ved 2 halve stykker smørrebrød, en øl, en vand eller et glas vin. Kaffe og kage.
NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
Næstved
Fredag den 25. oktober kl. 13: Bankospil med fine præmier
Fredag den 29. november kl. 12: Julefrokost
Forud for disse møder vil der blive sendt information ud til hvert enkelt medlem.
Odense
Vi ses i lokalet i Seniorhuset, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.
Mandag den 28. oktober kl. 13.00: Fællesspisning. Gule ærter eller kotelet inkl. 2 øl/vand. Pris 150,00 indbetales til 5388 0000604598. Tilmelding senest den 9. oktober til Torben Konradsen 20448548, myhring@webspeed.dk. Joan spiller. Se særskilt opslag
Mandag den 11. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25
Mandag den 25. november kl. 13.30: Julebanko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling: 25,Mandag den 9. december kl. 13.00: Julefrokost. Vi runder året af med en dejlig julefrokost, 3 stk. smørrebrød og 1 stk. franskbrød med ost, samt risalamande, leveret af cafe seniorhuset, dertil 2 øl eller 2 vand til en pris af 100 kr. pr. person. Man kan også vælge at medbringe egen
mad. Vi synger julen ind og en svingom til Joans musik. Tilmelding senest den 25. november til Torben Konradsen 20448548 eller myhring@webspeed.dk Se særskilt opslag
Mandag den 13. januar 2025 kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling: 25,-
Mandag den 27. januar 2025 kl. 11.00: Generalforsamling. 3 stk. smørrebrød og 1 stk. franskbrød med ost, samt 2 øl eller 2 vand, pris 100 kr. pr. person. Tilmelding senest den 13. januar 2025 til Torben Konradsen, 20448548, myhring@webspeed.dk Se særskilt opslag
Ringsted
Mandag den 11. november kl. 14: Vi får besøg af Inger Hald Nielsen. Emne: Turen rundt på den Iberiske halvø.
Mandag den 9. december kl. 13: Husk ny tid! Vi har denne dag julehygge.
Møderne holdes på Danhostel kl. 14. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Tove senest torsdag før på mobil 60130649 eller mail tip@postkasse. com
Struer
Mandag den 28. oktober kl. 14.00 – 17.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 11. november kl. 14.00 –17.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe og socialt samvær.
Mandag den 25. november kl. 14.00 –17.00: Gløgg og æbleskiver. Tag en pakke med til en værdi af mindst 30 kr. Så spiller vi om den.
Husk tilmelding på vedlagte liste.
Mandag den 2. december kl. 13.00 –17.00: Juleafslutning: Spisning. Pris ikke fastlagt, se fremlagte liste. Tilmelding senest mandag den 25.11.2024
Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Aalborg
Alle arr. Trekanten, lokale 3, Aalborg Øst.
Tirsdag den 22. oktober kl. 13,30: Politibetjent Finn Larsen: Flere oplevelser som betjent på Grønland øst/vest.
Vi har kaffe og kage klar!
Tirsdag den 19. november kl. 13.30: Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 30.- kr. 2 spilleplader 25,- kr. – ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld.
Kaffen og brød er klar!
Tirsdag den 3. december kl.12.30: 40-års Jubilæum afholdes i forbindelse med Julefrokost i Orkideen, Ølgodvej 1, Aalborg Øst. Julebuffet inkl.1 øl, hvidtøl eller vand samt 2 snapse. De 2 snapse kan byttes til 1 øl eller vand, for de der ikke drikker snaps!
Risalamande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager.
Afslutning ca. kl. 16.30. Pris pr. person 250,- kr.
Tilmelding senest 25. november til 26 23 58 28.(Jonna)
Husk betaling ved tilmelding via Mobilpay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bankkontonummer til overførsel af beløbet HUSK NAVN i besked til modtager!
Bestyrelsen
Solskinstur til Endelave
Horsens var på tur til Endelave 35 medlemmer, høj sol og godt humør.
2 timers rundfart med traktor og vogn og sjove fortællinger. Nogle få så kaniner, de fleste så kun hullerne.
Hestene ville også lytte med da vi stod midt i landet og midt i vandet. Lige her er der lige stor afstand til Hvide Sande mod vest og København mod øst. På tilbageturen skulle vi over øens højeste punkt, og vi måtte ikke læne os ud, for vi kom hele 7 meter over havet.
Frokost, kolde øl og kaffe på kroen gjorde godt.
Så en lille spadseretur til færgen, som bragte os til fastlandet igen, fyldte med oplevelser og dejligt samvær.
Brunkulslejer og Den Genfundne Bro
Torsdag den 5. september afholdt Fredericia lokalgruppe udflugt.
I udflugten deltog 54 medlemmer, som mødte op på Fredericia Banegård, hvor der var afgang med bus til Søby Brunkulsmuseum. Her var der en guidet rundvisning til fods og bus.
Efter en interessant rundvisning fik vi dejlig middagsmad, som bestod af flæskesteg.
Efter middagen kørte vi til den genfundne bro over Gudenåen. Den Genfundne Bro var en del af jernbanen mellem Horsens og Bryrup, og efter at have været dækket af en dæmning i 85 år, kom Den Genfundne Bro frem igen i 2014.
Vi kørte derefter til Vrads Station hvor der blev serveret kaffe med store stykker lagkage. Herefter gik turen tilbage til Fredericia.
Bestyrelsen vil gerne takke for, at så mange medlemmer bakkede op om arrangementet.
Husk at melde adresseforandring, så vi kan kontakte jer
Der er desværre mange medlemmer af Pensionistsektionen, der glemmer at melde forandring af adresse, email eller telefon til Dansk Jernbaneforbund.
Det er vigtigt for os, når vi skal sende indbydelser eller meddelelser ud til jer.
Så husk at melde til Forbundet, hvis I er flyttet, har fået ny email-adresse eller telefonnummer. Dansk Jernbaneforbund. Søndermarksvej 16 2500 Valby dj@djf.dk
Telefon: 36 13 25 00
Med venlig hilsen, bestyrelsen.
Fotos: Per Christensen
M4 - en anderledes Metro
Den spritnye M4 til Sydhavnen er anlagt og bygget, så stationerne ikke er helt ens, og hvor kunst spiller en vigtig rolle. En passager i Hovedstadsområdet har nu 131 jernbanestationer at vælge imellem, og togoperatørerne gør sig mange anstrengelser for at gøre det grønt og attraktivt at rejse kollektivt, og for at de rejsende kommer af toget på den rigtige station
Af Jan Forslund
På kun godt 20 år er det lykkedes at skabe en københavnsk Metro med 44 stationer og med et dagligt passagerflow på godt 360.000 rejsende. I 2023 satte Metroen rekord med 119 mio. rejsende på årsbasis. Der køres med en regularitet på godt 99%, og Metroen er da også flere gange blevet kåret som verdens bedste. Det er noget af en bedrift, og for København City har det betydet en grønnere by med en anelse mindre trafik på veje og gader.
Den 22. juni blev den foreløbig sidste metrolinje indviet. Kong Frederik X klippede snoren til de fem nye metrostationer fra Københavns Hovedbanegård til det nye jernbaneknudepunkt København Syd i Valby. Linjen M4 kaldes også Sydhavnsmetroen, og har sin anden endestation på Orientkaj i Nordhavnen. På de fem nye stationer, Sluseholmen, Enghave Brygge, Mozarts Plads, Havneholm og København Syd er de overjordiske forpladser gjort forskelligartede i modsætning til de tre ældre metrolinjer. Også rummene ned mod de underjordiske perroner har fået hvert sit særpræg. Her er der udsmykket med kunst i mange variationer, og nedstigningen til perronen giver passagererne mulighed for at standse op og reflektere over hvad de ser og er omfavnet af. Det er flot og udfordrende. På stationen Enghave Brygge når den kunstneriske udsmykning endda helt ud i tunnelrøret, og det giver de rejsende endnu et hint om, hvor på strækningen de befinder sig, for ellers er det gråt i gråt i tunnelrørene.
Det er vist ingen hemmelighed, at man skal være kvik i både hoved og ben for at rejse med metroen og komme af toget på den rigtige station, selv om der er digitale stationsudkald og displays i toget inden standsning. Perronerne er nemlig stort set ens, og et stop tager ned til 10-15 sekunder. Lidt langsommere går det i S-toget, som også har digitale udkald og tydelig strækningsorientering ved hver station. men jo i tillæg også udsyn til omgivelserne. Alligevel ser man mange rejsende misse deres destination i både S-tog og Metro. Fordybelse i I-phone, mobil, avis, strikketøj eller bare en god diskussion gør det somme tider svært at komme af toget på den rigtige af de nu 131 stationer, som en bruger af den
københavnske nærtrafik med S-tog og Metro har at vælge imellem. S-banen alene kan mønstre 87 stationer. Det er nok mere sjældent, at man misser sin station på den vestjyske længdebane.
Næste år indvies Københavns Letbane med sine 29 nye stationer langs Ringvej 3. Og anlægsarbejdet af M5, den kommende metro over Amager til Lynetteholm, er så småt begyndt. Det gælder mere og mere om at kende sine stationer som passager…
