Får nr. 3 2014

FAR

nr. 3 2014

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 79 | MAJ/JUNI

Af redAktør Anni Heiberg

Fårene er på Facebook Dansk Fåreavl er kommet på Facebook. Nu gælder det om at invitere venner, bekendte – ja flest muligt – indenfor og dele de mange glæder og oplevelser, vi har med vores dyr. Både når de går på marken, og når de er kommet i gryden. Facebook er stedet, hvor fåreavlere og forbrugere kan mødes Facebook handler om at dele. Og det er netop derfor, Dansk Fåreavl har valgt at gå på Facebook. Billeder og beretninger om danske får skal ud til så mange som muligt, så danskerne bliver mindet om, at der er fåreavl i Danmark. Facebook skal sætte fokus på får i Danmark og beskrive og vise emnet fra alle tænkelige vinkler: Danske får som naturplejere, danske lam på menuen, danske skind i lænestolen, uld og strikkeopskrifter. Og så videre.

Facebook-siden hedder Får i Danmark, og den er stedet, hvor fåreavlere, fårevenner og forbrugere kan få en fælles platform.

Det er stedet, hvor vi kan vise, at lamme-

Indhold

kød fra Danmark er en udsøgt spise, som mange gourmet-kokke roser til skyerne.

Vær aktiv Facebook er en særdeles effektiv måde at komme ud til en meget stor gruppe mennesker. Men det kræver, at der sker noget på siden, og at vi deler den med flest mulige. Derfor er det vigtigt, at fåreavlerne lægger billeder, oplevelser og opskrifter ud på siden, og at kollegerne og vennerne trykker på del og ”like”. Derved spredes de gode budskaber med lynets hast til venner og venners venner, og det kan for alvor være med til at sætte fokus på, at Danmark producerer fortrinligt lammekød. Face-

Formandens ord ......................3

Koboltmangel hos får ............ 14

Nyt fra Landsledelsen ..............4

Får skal er til .......................... 16

Lam før og efter fødslen ..........6

Generalforsamling ................. 18

Årets gang ............................. 10

Zwartbless - racen .................20

Mangler danske får kobolt og selen? .................... 12

En anderledes generalforsamling .................. 22

book kan inspirere danskerne til at sætte flere lam på menuen og ikke mindst flere danske lam. Og vi kan fortælle danskerne, at der findes mange dygtige, aktive og engagerede fåreavlere her i landet. Dertil kommer selvfølgelig også den inspiration og det netværk, fåreavlerne kan give hinanden på Facebook.

Dansk Fåreavls Facebook-side er en realitet, nu skal vi så sørge for, at der kommer liv på siden. Så find fårene på Facebook, del ud af dine oplevelser og billeder på siden, inviter dine venner til at være med, vær flittig med at trykke ”like” og del, del, del …

Skat fokus på deltidslandmænd ...................24 Nyt naturprodukt mod indvoldsorm ................... 25 Nyt fra dyrelægerne ..............26 Medlemsnyt ...........................28 Spis dit får .............................29

2

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom.

Annoncer: Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtrykkeri Tlf.: 4698 1592/4050 3511 E-mail: nl@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk næstformand Anders Sørensen Tlf.: 9893 5274 Formand for udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260

Af formAnd ricHArd Andersen

Formandens ord Vis naboen dine får og undgå anklage for misrøgt af får Som fåreavlere og som erhverv er vi afhængige af den Goodwill, som forbrugerne tildeler os. Men den Goodwill kommer desværre med jævne mellemrum på prøve, når aviser omtaler misrøgt af får. For selv om der ikke altid er hold i anklagerne, så giver en sådan negativ omtale en yderst uheldig virkning for os.

For nylig er en besætning blevet meldt til politiet, fordi anmelderen så, at fårene ikke havde adgang til vand og at de blev fodret med noget underligt foder, som viste sig at være appelsiner og citroner. Et sådant foder er som sådan godt foder med masser af energi og højt vandindhold. Så når journalisten kunne, se at fårene fik appelsiner og citroner, så må der have været givet rigeligt af det, for hvis dyrene var sultne, så ville alt have været ædt. Og dermed kan vi som kyndige påstå, at der ikke er hold i anklagen – desværre.

Der er flere ting som let kan være iøjnefaldende for den ikke kyndige ud i fåreavl. Uldlængden kan altid give anledning til omtale, særligt hvis der er naturlige uldtab i pletter. Eller hvis det er længe siden, at fårene har været klippet. Vi ved også at indvoldsparasitter som løbetarmorm kan gøre, at dyrene kan blive frygtelige skidtrøvede og dermed give anledning til bekymring hos den ikke kyndige.

Når et dyr halter, så kan alle se at der må være klovproblemer. For får er så letbenede, at de kan let gå på 3 ben. Så når klovsygen virkelig er slem, så dyret kravler på for knæene, så er misrøgt af dyr.

Også fordi det nu er blevet muligt at gøre noget ved klovsygeproblemet. Dyrlægerne kan få lov at bruge et nyt middel, som kan bortsanere klovsygen i besætningen, når alle dyrene behandles samtidigt. Og hvis der er flere besætninger i et område, som kan risikere at ”besøge” hinanden, så vil jeg anbefale at besætningerne behandles samtidigt.

Alle ved at får skal have adgang til vand.

Men fåreavlere ved også, at får der får frisk græs eller andet foder med højt vandindhold ikke drikker. Det ændrer dog ikke ved, at dyrene skal have adgang til vand, og selvfølgelig når det om sommeren er tørt og varmt.

Så hvad skal vi gøre, for at komme ud over de dilemmaer. En del af det at være fåreavler er at have et godt forhold til sine naboer. I det ligger at invitere dem ind og fortælle noget om fårene og deres natur og behov. Det er den positive måde at imødegå bekymrede miner og ikke mindst anmeldelser fra personer, som holder af dyr og af at nyde deres adfærd på marken.

Indvoldsorm er ikke sundt for dyret og det generer tilvæksten væsentligt. Vi må ikke behandle forebyggende, men så lad os kalde det behandling med rettidig omhu.

Formand for udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274 Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Jørgen Storgaard, Tlf.: 4031 7175 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Lene Wohlfahrt, Tlf.: 7586 3623 udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Forårsglade lam hos Karsten Hansen

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

3

Af formAnd ricHArd Andersen

Nyt fra Landsledelsen Priser på ultralydsscanning af lam Prisen på scanning er på niveau med sidste år efter justering for generelt øgede omkostninger. Tilskud fra Fåreafgiftsfonden betyder, at prisen kan holdes på et lavt niveau.

Grundbeløb: 500 kr. inkl. 5 lam. For efterfølgende lam betales 10 kr. pr. lam. Selve scanningen skal endvidere finde sted inden 15. oktober 2014.

66 61 51. Ved tilmelding SKAL man oplyse om ca. antal dyr,navn, adresse og tlf. + mobil nr. på besætningsejeren, samt ønsket tidspunkt for scanning.

Priser for scanning i 2014, når tilskuddet er fratrukket. Tilmeldingsfrist er 1. juli 2014.

Tilmelding skal ske til Torben Eg Østergaard, Agropartner på e-mail: agropartner@ mail.dk eller undtagelsesvis på telefon 24

Medlemstallet i Dansk Fåreavl

Lempelser af krav til øremærke

Fra landsledelsen

Antallet af medlemmer er desværre igen gået lidt tilbage således at der nu er 622 aktive og passive medlemmer. Der er i løbet af seneste år en tilbagegang på 27 medlemmer. Og konsekvensen er, at nogle distrikter kan have svært ved at opretholde selvstændig drift. Så der er virkelig brug for at distrikter og udvalg gør en ekstra indsats for at holde medlemstallet oppe.

Det er forudsætningen for at vi kan få finansieret det faglige arbejde.

Vi arbejder i øjeblikket sammen med myndighederne om at lempe på øremærkekravet, så besætninger med læmninger på større naturarealer kan vente med at øremærke lammene til de fravænnes. Sigtet er at i f.eks. en muflonbesætning, der holdes som en vildtbesætning, med afskydning af lammene, er det foreslået, at de først skal øremærkes efter 9 måneder.

Landsledelsen måtte ved sidste møde i februar konstatere, at der ikke kunne opnås enighed om ændring af karantæneperioden ved import af dyr. Og der kunne heller ikke opnås flertal for at gennemtvinge ønskerne om nedsat karantæneperiode ved import. Resultatet er, at der skal arbejdes på at omskrive reglerne, således at de bliver lettere at forstå. Og at det skal være erhvervet, der skal godkende stramninger, hvis der ønskes ekstra blodprøver i forbindelse med import. Se referatet fra Landsledelsesmødet på sheep.dk under menuen ”Om Dansk Fåreavl”

4

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

korte og godt

Scrapie-regler og resistens Fødevarestyrelsen arbejder i øjeblikket på regelsættet for scrapie. For dyr, der har genotypen ARR/ARR vil der ikke ske nogen forandring. Og Fødevarestyrelsen oplyser, at man nu har fundet ud af, at dyr med genotype ARR/ARR slet ikke kan få scrapie.

undersøgt for scrapie siden 19. marts 2012.

Og besætningen må ikke have kontakt med andre fårebesætninger med lavere status.

Dette krav gælder også for dyrskuer, træf m.m. Og endelig skal der have været årligt dyrlæge tjek af besætningen.

For geder og de nordiske korthalefår, hvor man ikke kan finde dyr med genotypen ARR/ ARR forholder det sig helt anderledes. Hvis man ønsker at eksportere dyr fra disse racer, så er kravet, at så skal alle selvdøde får over 18 måneder i besætningen have været

Der er 2 niveauer af scrapiefrihed. Niveau 1 gælder, hvor der er kontrolleret risiko for klassisk scrapie og det niveau opnås, når reglerne er overholdt i 3 år. Niveau 2 gælder, når der er ubetydelig risiko for klassisk scrapie. Den kan opnås efter 7 år. Besæt-

ninger, der ønsker at indgå i dette, skal optages i et register i Fødevarestyrelsen. Der bliver oprettet et sådant register, hvis der viser sig et behov.

Lande som Østrig, Sverige, Finland og Norge importerer kun dyr fra besætninger med ubetydelig risiko for klassisk scrapie.

Eller dyr med genotype ARR/ARR. Det er utroligt, at EU gør så meget for at kontrollere scrapie, når der er mange andre sygdomme, som koster rigtig mange penge for fåreavlere og uden at man noget ved dem.

Årsregnskab for Dansk Fåreavl

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

5

Af mette oLAf nieLsen, prof. pÅ købenHAvns universitet, frederiksberg

Er der forskel på lammets liv før og efter fødslen – andet end de fysiske rammer?

Ny viden om fosterlivets betydning for får opstod ud fra studier på mennesker. For ca. 25 år siden offentliggjorde en engelsk forskergruppe resultater fra nogle befolkningsstudier1,2, som kom til at vende op og ned på vores opfattelse af, hvilken betydning udviklingen før fødslen har for mennesker og dyr resten af deres liv.

hvordan den vil reagere på de miljøpåvirkninger den udsættes for sidenhen.

Det tog noget tid, men efterhånden er det blevet almindeligt anerkendt rundt omkring i verden, at uheldige påvirkninger i fosterlivet hos mennesker kan disponere for udvikling af en lang række livsstilssygdomme, såsom fedme, type 2 diabetes (gammelmands sukkersyge), hjerte-karsygdomme og nyresygdomme. De forandringer der sker i fosteret som respons på uheldige påvirkninger, kalder man for føtal programmering.

Man troede indtil da, at det var de arveanlæg (generne), man får fra forældrene ved befrugtningen, som styrer hvordan kroppen fungerer ved fødslen, og dermed hvor robust man vil være overfor de forskellige miljøpåvirkninger man kan blive udsat for efter fødslen.

Fakta:

De nye resultater viste, at det forholder sig helt anderledes. Hvis et foster fejlernæres eller udsættes for andre uheldige miljøpåvirkninger, kan arveanlæggene blive ”omprogrammeret”, sådan at de kommer til at fungere anderledes. Det vil sige at det ikke bare er vores sæt af gener, men også en eventuel kodning før fødslen, som vil styre hvordan kroppen fungerer ved fødslen og

Mens lammet stadig kun er et foster, kan fejlernæring om-programmere funktionen af de arveanlæg det har fået fra forældrene, og det kan have konsekvenser for dets udvikling og sundhed senere i livet.

Fra gammel forståelse: Ernæring

Gener

Fysisk aktivitet

Genes

Født med et sæt af gener

Miljø

Andre faktorer

Appetit Vækst Fedt sammensæt Voksen krops st.

Reproduktion Mentalitet Immune funktion

Performance Sundhed Sygdomme

Appetit Vækst Fedt sammensæt Voksen kropstør Reproduktion Mentalitet Immune funktion

Performance Sundhed Sygdomme

Produktions økonomi

Til ny forståelse: Ernæring

Fysisk aktivitet

Ernæring

Gener/krop funktions ændringer Intra livmoder miljø faktorer

Fysisk aktivitet

Gener/krop funktions ændring

Expression of genes and body functions modified

Miljø

Andre faktorer

Produktions økonomi

….. af føtal udvikling og livslang implikationer for dyrets produktivitet

Figur 1: Fra gammelt til ny forståelser. Man ved nu at miljøpåvirkninger i fosterlivet kan om-programmere arveanlæggenes funktion og dermed ændre kropsfunktioner hos det nyfødte lam

6

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Fårestudier ved Københavns universitet har bidraget med vigtig ny viden Ved Københavns Universitet har vi i mange år brugt får til at undersøge, hvilke konsekvenser fejlernæring i de sidste 6 uger af fosterlivet har for kroppens funktioner senere i livet. Fra befolkningsstudier med mennesker ved man at de negative konsekvenser af føtal underernæring slår stærkest igennem, hvis man efter fødslen udsættes en usund fedt-holdig diæt.

Vi har derfor udviklet en speciel fodringsmetode for at kunne tildele lam en usund energi-koncentreret og fedt-rig foderration det første halve år efter fødslen. Fodringsmetoden går ud på at fodre lammene med en flydende mælke-piskefløde blanding i en pattespand suppleret med majs.

Når lam patter, vil det nemlig stimulere den såkaldte bollerende refleks, som gør at nogle muskelflapper for enden af spiserøret lukker sig, sådan at den flydende føde ledes udenom vommen, og på den måde kan man fodre med en fedtholdig diæt som ellers ville forstyrre formaveforgæringen hos en drøvtygger voldsomt.

Vi har kaldt vores fåremodel for Copenhagen Sheep Model3, og vores studier er nogle af de mest omfattende forsøg med får i verden. Det er klart at den specielle fløde fodring ikke har nogen som helst relevans for praktisk fårehold, men ved at fodre på den måde har vi kunnet få svar på nogle vigtige spørgsmål nemlig: 1) om føtal programmering som følge af uheldig ernæring kun er noget der sker før fødslen eller om programmering også kan ske efter fødslen, 2) om de langsigtede konsekvenser af føtal programmering afhænger af hvordan man ernæres efter fødselen, og 3) om man kan senere hen kan rette op på ”skader” der er forårsaget af en uheldig ernæring tidligt i livet (dvs. enten før fødslen eller i det første halve år efter fødslen). Svarene på disse spørgsmål kommer i det følgende.

LAm før og efter fødsLen

vi har set i kropsfunktioner hos lam og især voksne får, der havde været udsat for føtal underernæring i de sidste 6 uger af deres fosterliv.

Vi har i flere forsøg set, at vækst og muskeludvikling i de første 6 måneder efter fødslen ikke er bestemt af den ernæring lammet får før fødslen, men alene af dets fodring efter fødslen. Dog vil en eventuel hæmning af yverudviklingen hos moderfåret i slutningen af drægtigheden på grund af en dårlig ernæring på det tidspunkt selvfølgelig kunne begrænse lammenes vækst som følge af den lavere mælkeproduktion.

Figur 2: Tildeling af flydende føde af pattespand vil udløse den såkaldte bollerende refleks, som gør at den flydende føde føres fra spiserøret videre i fordøjelses systemet uden at komme ned i vommen.

The Copenhagen Sheep Model brugt i forsøg Både underernæring og overernæring er noget skidt for fosteret I vores forsøg med får har vi vist, at en uheldig føtal programmering kan udløses både som følge af underernæring og overernæring af det drægtige moderfår, og en afvigelse på 10 pct. i forhold til den normale fødselsvægt hos lam er det der skal til! Fødselsvægten er desværre i sige selv ikke nogen pålidelig indikator for om fosteret har været godt ernæret, for hvis en fejlernæring er sket i de første 2/3 af drægtigheden, kan fosteret vokse kompensatorisk og fødes med en normal fødselsvægt.

Men hvis et nyfødt tvillingelam vejer ca.

400-450 gram mere eller mindre i forhold til en normal fødselsvægt på 4.0-4.5 kg, så er der en risiko for, at lammet kan være født med en uheldig føtal programmering.

De præcise vægte afhænger naturligvis af racen.

Der er effektive mekanismer i moderfårets krop, som skal sikre at ernæring af fostrene prioriteres højere end ernæring af moderfårets egen krop. Men jo større kuldet er, jo større vil risikoen være for at de mekanismer ikke helt slår til. Og det er især i den sidste tredjedel af drægtigheden det kan gå galt, hvis der er knaphed på foder af god kvalitet. For i den periode sker ca. 75-80 pct. af fosterets vægtudvikling!

Og den drægtige livmoder sætter også en

fysisk begrænsning for hvor meget foder moderfåret kan indtage.

Det er ikke kun udviklingen af fostrene, der foregår i den sidste del af drægtigheden.

Det gælder også yveret og i endnu højere grad. Det er nemlig først i de sidste uger af drægtigheden at de mælkeproducerende celler i yveret bliver (gen)dannet hos får4. Det er derfor ikke overraskende at vi i flere forsøg har set, at råmælksproduktionen kan blive halveret, hvis moderfåret har været underernæret i slutningen af drægtigheden, og i ét forsøg har mælkeydelsen senere hen også været negativt påvirket5.

Føtal programmering forstyrrer den normale udvikling af fedtvæv, og det betyder at lam og voksne får bliver mere tilbøjelige til at aflejre fedt i tarmkrøset i stedet for under huden og omkring nyrerne3.

Efterhånden som fåret er ved at blive voksent (2-2½ år), opstår der forstyrrelser i en masse hormonsystemer, der overordnet reguleres fra den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Disse hormonsystemer styrer normal vækst og udvikling og dyrets evne til at tilpasse sig det miljø de færdes i (temperatur og stress). Det kan sikkert være med til at forklare hvorfor føtalt programmerede får afslutter deres vækst tidligere, opnår en mindre udvokset størrelse, og tilsyneladende også har en større varmeproduktion (basalt energibehov?) end ikke-programmerede får.

Hvis lammene fødes med en vægt, der afviger mere end 10 pct. fra det normale, er der risiko for at de har en uheldig føtal programmering.

For os var det interessant i den sammenhæng at opdage, at føtal programmering også ændrer fedtvævs evne til at producere et hormon, der hedder leptin. Man ved at leptin i hypothalamus er et mætheds signal, og andre forskere har vist at det også indvirker på dannelsen af overordnede hormoner i hypothalamus, inklusive hormoner der styrer reproduktionsprocesserne.

Føtal programmering forstyrrer mange funktioner i kroppen, men det ses ikke lige med det samme Både under- og overernæring kan inducere føtal programmering, som vil forstyrre mange mekanismer i kroppen, der er af betydning for normal vækst og udvikling.

I tabellen nedenfor kan man se hvor forskelligartede og omfattende forandringer

Udviklingsforløbet i fosterlivet kan altså have konsekvenser for fårs produktionsegenskaber senere i livet, ikke så meget mens de er lam, men når de er ved at blive udvoksede. Det skyldes i høj grad at kommunikationen mellem fedtvæv og hypothalamus går i udu, sådan at de produktionsmæssigt vigtige kropsfunktioner (sandsynligvis også reproduktion), som er styret hypothalamus, ikke længere funge-

Fakta:

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

7

FoRAnDReT FunKTion:

HViLKen DeL AF KRoPPen?

unDeReRnæRinG FØR FØDSLen ViL BeTyDe:

Vækstmønster

Hele krop

Knogler

(Lavere fødselsvægt) Uændret tilvækst frem til pubertet (lam) Hurtigere afslutning af vækst efter puberteten Mindre udvokset størrelse (voksne)

Kødkvalitet

Muskler

Mere sejt kød (lam)

Fedtaflejring

Fedtvæv

Forstyrret udvikling i fedtceller i underhudsfedt og nyrefedt Mindre underhudsfedt Mere fedt indlejret i tarmkrøs (især ved overfodring)

Stofskifte

Hele krop

”Gammelmands sukkersyge” (ved fedt-rigt fodring; lam) Nedsat følsomhed for insulin (optag af blodsukker i væv; tydeligst hos voksne) Øget basal varmeproduktion (voksne)

Hormon regulering (ses hos voksne)

Skjoldbruskkirtel

Lever

Øget produktion af skjoldbruskkirtel hormoner* (øger stofskifte og varmeproduktion i kroppen) Ændret tilpasning til faste af hormonet leptin** fra fedtvæv (mætheds hormon fra fedtvæv) Ændret tilpasning til faste af hormonet cortisol* (stress hormon fra binyrebarken) Ændret tilpasning til faste af hormonet insulin-like growth factor-1* fra lever (regulerer muskelvækst og længdevækst i knogler)

Hjernen

Ændret føde præference (mere fedtrigt foder) (lam)

Fedtvæv Binyrebark

Appetitregulering

Tabel: Oversigt over vigtige kropsfunktioner der forandres som følge af føtal underernæring hos får7,8,9. Forandringer er observeret hos både 6 måneder gamle lam (lam) og hos 2-2½ år gamle får (voksne), hvis der ikke specifikt er anført andet. * Dannelsen af disse hormoner styres af overordnede hormoner dannet i en del af hjernen, der hedder hypothalamus, og her sker også dannelsen af de overordnede hormoner, der regulerer reproduktion. **Hormonet leptin, der dannes i fedtvæv, regulerer dannelse af alle disse overordnede hormoner i hypothalamus, der styrer vækst, udvikling og reproduktion.

Figur 3: Fedtvæv i underhuden fra voksne får, der blev underernæret som fostre (højre), er mere uregelmæssigt og har mere bindevæv (røde stukturer) sammenlignet med fedtvæv fra normale voksne får (venstre).

Fakta: Forløbet af fosterudviklingen griber forstyrrende ind i vigtige kropsfunktioner som regulerer vækst, udvikling, foderoptagelse, foderudnyttelse og muligvis reproduktion og adfærd senere i livet. Det er ikke let at se ved fødslen, men kommer tydeligere og tydeligere til udtryk efter puberteten.

8

rer normalt. Hos mennesker har man desuden fundet tegn at fejlernæring i fosterlivet har langsigtede uheldige effekter på adfærd og indlæringsevne6.

mønster, som kan udløses af en fedtrig usund diæt efter fødslen, til forveksling de forandringer man ser hos lam der blev fejlernærede som fostre.

Programmering er noget der sker før og ikke efter fødslen Med den specielle piskefløde-majs baserede fodring har vi i vores Copenhagen Sheep Model kunnet fremprovokere de samme uheldige virkninger af en usund fedt-rig diæt, som man også ser hos mennesker.

Pudsigt nok ligner de forandringer i stofskifte, hormon funktion og fedt aflejrings-

Men effekterne af en usund fodring efter fødslen slår igennem med det samme, og skaderne kan i bemærkelsesværdig grad genoprettes senere i livet, hvis fodringen lægges om. Det er i modsætning til konsekvenserne af føtal fejlernæring, hvor effekterne gradvis kommer stærkere til udtryk med alderen, og det uanset hvordan fåret har været fodret efter fødslen.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

LAm før og udstiLLer efter fødsLen Af fÅr

Litteratur der er henvist til: 1.

Barker DJ, Osmond C, Golding J, Kuh D and Wadsworth ME (1989a): Growth in utero, blood pressure in childhood and adult life, and mortality from cardiovascular disease.

Brit Med J 298, 564-567.

2.

Barker DJ, Osmond C, Law CM (1989b): The intrauterine and early postnatal origins of cardiovascular disease and chronic bronchitis. J Epidemiol Community Health 43, 237-240.

3.

Nielsen MO, Kongsted AH, Tygesen MP, Strathe AB, Caddy S, Quistorff B, Jørgensen W, Christensen VG, Husted S, Chwalibog AC, Sejrsen K, Purup S, Svalastoga E, McEvoy F, Johnsen L (2013): Late gestation undernutrition can predispose for visceral adiposity by altering fat distribution patterns and increasing the preference for a high-fat diet in early postnatal life. Brit J Nutr 109, 2098-2110.

4.

Nørgaard JV, Nielsen MO, Theil PK, Sørensen MT, Safayi S & Sejrsen K (2008): Development and cell turnover in the mammary gland of sheep fed restrictedly during late pregnancy.

Small Ruminant Res. 76, 155-165.

5.

Tygesen MP, Nielsen MO, Nørgaard P, Ranvig H, Harrison AP & Tauson AH (2008): Late gestational nutrient restriction: Effect on ewes’ metabolic and homeoretic adaptation, consequences for lamb birth weight and ewe lactation performance. Archiv Anim Nutr. 62, 44-59.

6.

Almond D and Currie J (2011): Killing Me Softly: The Fetal Origins Hypothesis. J Econ Perspectives 25, 153-172.

7.

Kongsted AH (2011): Late gestation nutrient restriction and postnatal high carbohydrate high fat feeding may predispose for the metabolic syndrome at an early age. PhD thesis.

University of Copenhagen, Denmark. 162 pp.

8.

Khanal P (2014): Impacts of late gestation malnutrition and an early postnatal highfat diet on metabolic, endocrine and adipose tissue function and development in sheep. PhD thesis. University of Copenhagen, Denmark.

242 pp.

9.

Johnsen L, Kongsted AH, Hou L & Nielsen MO (2013): Prenatal undernutrition and postnatal overnutrition alter thyroid hormone axis function in sheep. J Endocr 216, 389-402.

Figur 4: Copenhagen Sheep Model: Lam fodret med den specielle fedtholdige piskefløde-majs diæt (til venstre) voksede hurtigere og udviklede udtalt fedme sammenlignet med moderat hø-fodrede lam (til højre)

Fakta:

Fakta:

Permanent programmering som følge af fejlernæring sker før og ikke efter fødslen. Der kan senere i livet rettes op på forandringer i kropsfunktioner opstået som følge af fejl ernæring efter, men ikke før, fødslen. Så svaret på spørgsmålet i artiklens titel er ja – forskellen på livet før og efter fødslen handler ikke kun om de fysiske rammer.

Lam, der ved fødslen mistænkes for at være blevet uheldigt programmerede som fostre, bør ikke indgå i avlen, men de kan give fine produktionsresultater til slagtning.

Fødselstidspunktet er altså helt klart et skæringspunkt for hvornår fejlernæring kan føre til permanent programmering – i hvert fald hos dyrearter, der som får (og mennesker), er fuldt udviklede ved fødslen.

Hvordan kan man forholde sig til føtal programmering i praksis?

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål omkring funktionen af de biologiske mekanismer, der er involveret i den føtale programmering. Der er heller aldrig lavet egentlige økonomiske analyser af de produktionsmæssige konsekvenser, fordi forsøg indenfor området selv med landbrugsdyr som får har været finansieret med et humant sundhedsmæssigt sigte.

Alt i alt må det forventes, at de produktionsøkonomiske konsekvenser af føtal under- eller overernæring er begrænsede for lam frem til normal slagtealder omkring puberteten. Det er muligt at opnå et helt normalt vækstforløb de første 6 måneder, og fodereffektiviteten er nok også tæt på normal hos føtalt programmerede lam, men de kan have et lidt større slagtespild (tarmfedt), og mørheden af kød kan forringes på grund af mere sejt bindevæv.

Efter puberteten vil konsekvenserne af en føtale programmering imidlertid slå stærkere og stærkere igennem, og det giver sig udslag i hurtigere afslutning af væksten, mindre udvokset kropsstørrelse, øgede basale energiudgifter til vedligehold, og forstyrrelser af stofskifte- og hormon-

funktion, som formodentlig også berører reproduktionen. I forskellige andre dyrearter er det vist at føtal programmering kan ”nedarves” til de næste generationer, og derfor frarådes det at lade programmerede får indgå i avlen.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

9

Jens østergAArd, bøLLing

Årets gang

- mine læmmeerfaringer fra marts Jeg har det med læmmeperioden, som når jeg skal til eksamen. Har jeg nu husket at fodre optimalt; har dyrene været udsat for stress; har jeg klippet dem på det rigtige tidspunkt - 5 uger før læmning? Og har foderkvaliteten været i orden, for det er jo kendt, at får er meget følsomme over for dårlig ensilage? Mug og jord i ensilagen kan give store problemer, så før læmmeperioden er det også i tankerne, om jeg mon har overset noget dårligt ensilage.

En uge før læmning har jeg besøg af vores dyrlæge. Vi gennemgår besætningen og drøfter behov for medicin. Vi får udleveret smertestillende medicin og penicillin, så vi har et lager. Vi plejer nu for øvrigt næsten ikke at bruge noget – i år blev det til 30 ml. Derudover giver dyrlægen os medicin til at vaccinere mod bløde nyrer og stivkrampe - det gør vi, når lammene er 14 dage gamle og 14 dage efter igen. Vi sætter først øremærker i lammene, når de er vaccineret, for at undgå stivkrampe. Efter en måned kommer dyrlægen igen på et hurtigt besøg, hvor der tjekkes op på medicinforbruget og om vi mangler noget.

I år skal vi have taget M3 prøve og svabes for klovsyge på det besøg, som bliver sidst i april. Derefter opsiger vi den midlertidige sundhedsaftale med dyrlægen, da der ikke

gerne skulle være brug for besøg før næste læmmesæson. Jeg synes at det er en god ordning med en sådan sundhedsaftale, for så kan jeg behandle et får med det samme, hvis det først bliver næste dag, så kan det ofte være for sent.

Tilsyn med læmninger Når fårene begynder at læmme, så har jeg tilsyn med dem hver 4. time - også om natten. Ærgrelse over at lam dør i fødslen på grund af mangel på tilsyn, kan jeg ikke leve med. Derimod så synes jeg at glæden ved at det lykkes, langt overstiger bøvlet med at skal stå op om natten.

Vi lader fårene læmme i flokken og sætter dem derefter i enkeltbokse straks efter fødslen. Jeg sikrer mig altid, at lammene

har fået råmælk inden jeg forlader stalden.

Så hvis jeg straks skal skynde mig videre, så lader jeg fåret slikke det ene lam, medens jeg hjælper det andet med at drikke og bytter derefter. Jeg synes, at det er en tryghed at vide, at de har fået råmælk.

Nogen vil måske synes, at det er meget arbejdskrævende, men jeg undgår til gengæld slappe lam, fordi de ikke selv her kunnet finde patten. Den type lam er ofte svære at hjælpe. Når jeg går i stalden, så hjælper jeg dem naturligvis ikke med fødslen, hvis de selv kan. I stedet så holder jeg nøje øje med dem.

Læmmesæsonens resultater Vores læmmesæson slutter med udgangen af marts. På nuværende tidspunkt her i midten af marts mangler 2 får og 4 gim-

Mine børnebørn var meget optaget af det lam som var så smart, at det spillede død, for at undgå at dets moder stangede det

10

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Årets gAng

mere at læmme. Jeg ved dog ikke, om der er lam i alle gimmerne, for vi har haft et får i år, hvor der ingen lam var i og et får har kastet (aborteret).

Det samlede resultatet er indtil nu, at vi har 60 levende lam. De gamle får har 2 lam i gennemsnit, 2 års fårene har 1,65 og gimmerne 1,5. Der er 4 døde lam, én var defekt, én druknede i en spand vand (øv). Lammet var 2 dage gammelt og født som trilling og jeg havde for øvrigt haft bøvl med at lære den at drikke, da den var noget mindre end de andre. 2 lam døde, fordi moderen ikke blokkede op og da jeg endelig fik fat i én og skulle hjælpe den ud, satte den sig fast. Årsagen var, at jeg havde fået fat i 2 forskellige lam inde i børen, så jeg måtte putte dem ind igen og starte forfra - en rigtig kedelig oplevelse. Det gode var, at moderen kom fint over det - den fik smertestillende i 2 dage og gik slet ikke fra at æde.

Mine praktiske fif Jeg har gode erfaringer med at give får smertestillende, så vi har slet ingen syge får haft. Noget af det værste jeg ved, er når et får bliver sygt, når lammet er 14 dage gammelt og det ikke vil sutte på flaske og er for ungt til at leve af kraftfoder. Jeg gør derfor en stor indsats for at holde fårene i god form, når de går med små lam. Vi har 3 får som har trillinger og som jeg giver 4 grønkålsblade om dagen. Jeg bruger grønkål til får, som er hårdt med og malker meget. Har jeg tilmed en skive rugbrød, så får trillingemødrene også dette. Får med 3 lam går altid i enkelt bokse og jeg giver dem det bedste foder, der kan skaffes – det er 2,5 kg færdigblandet fårefoder dagligt. På det foder kan de fint passe 3 lam. Det gør at jeg er fri for at give flaske til et af lammene.

Siden mine børn er flyttet hjemmefra, så er flaskelam noget jeg helst undgår og der har heller ikke været nogle de sidste 3 år.

Tilbage til det får, som ikke ville åbne sig.

Jeg kunne kun få 3 fingre ind gennem ringmusklen, men fik efter meget besvær den åbnet. Det er heldigvis sjældent det sker, at ringmusklen ikke vil åbne sig, så jeg er i tvivl om det får skal sættes ud (slagtes) eller om det skal have en chance igen. Det er et 2 års får, som jeg havde store forventninger til - er testet RR - RR og er af god afstamning. Er der nogen som har erfaring med den type problemer, så hører jeg gerne fra jer?

Solstrålehistorier Der er heldigvis også mange solstrålehistorier i år. Får nr. 113006 – 79 har fået trillinger for 3. år i træk og den passer dem selv og lammene ser rigtig gode ud – der er et vædderlam og 2 gimmerlam i år. Får nr. 79 har også en datter, som har fået trillinger for anden gang på 2 år og 2 andre døtre, som hver har fået 2 lam. Yveret sidder stadig perfekt på nr. 79, selvom hun malker så hårdt. Jeg har desuden solgt 3 avlsvæddere og en gimmer efter dette får.

Et af mine 1 års får fik to meget små lam og den ville stange den ene og var i det hele taget noget forvirret. Den havde født, da jeg kom ud i stalden, så hvis jeg havde fået den skilt fra de andre får straks den havde født, så var det her nok ikke sket. Det lam som moderfåret ville stange, lagde sig ned som om det var dødt og vi troede ikke at det fik mælk, så jeg var klar til at aflive det, men kunne alligevel ikke gøre det, så jeg varmede alligevel en flaske til den. Lammet ville dog ikke drikke og efter 4 timer forsøgte jeg igen med en flaske, men lammet ville stadig ikke sutte og den virkede også tyk. Medens jeg så efterfølgende gik og fodrede, så så jeg, at det andet lam drak hos fåret og imedens smuttede det lam, der lå som død om bag ved fåret og drak.

Efter 3-4 dage elskede moderen dem lige

meget, så nu behøvede den ikke længere at spille død mere. Vore børnebørn er meget optaget af det smarte lam.

Tilfredsstillende læmmesæson Det er tilfredsstillende, at der i denne læmmesæson kun er 2 døde i fødsel - de 2, hvor moderens fødselsvej ikke åbnede sig.

Jeg kunne godt have ønsket mig flere lam af 2 års fårene, jeg burde nok have givet dem en forebyggende orme kur. Jeg måtte nemlig behandle dem alligevel, da de blev grønne bagi. Især dem der havde 2 lam som gimmer skal man passe ekstra på.

Læmningen hos gimmerne har været en kæmpe succes. Som jeg skrev sidste gang, så har jeg for første gang i mange år brugt en Suffolk vædder til dem. De 7 gimmere som har læmmet, har alle selv fået deres lam, så mit håb om at vædderen ville give små lam - det holdt. Jeg har måttet hjælpe nogle af fårene, der var et par stykker hvor hovedet ikke kom med og én var baglæns født. De får, der har 3 lam har jeg måtte hjælpe de 3 af dem, den 4. fik selv sine lam.

Det er oftest nok blot at rette et ben, at få hovedet med op eller at sørge for, at der kun kommer ét lam ad gangen.

Hos os er får, som føder trillinger oftest mere afkræftet end de andre. I år var der 2 som ingen mælk havde i yveret, da lammene lige var født. Min erfaring er dog, at fåret begynder at lægge mælk ned efter en tid og mit håb var, at bare det også holdt i år. Vi gav 6 lam sonde med råmælks erstatning. Det er en dyr løsning, men effektivt, for efter få timer kunne lammene selv få mælk hos moderen og så alle var glade.

Næste gang vil jeg skrive om dyrskue og om fravænning, udvælgelse af avlsdyr osv.

Trillingerne har hyggetime med moderfåret i stalden hos Jens Østergaard

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

11

Jørgen bLAzeJeWicz, dAnske LAmmeproducenter

Af rAndi Worm, fÅredyrLæge

Mangler danske får kobolt og selen?

Svaret er ja, i hvert fald når det gælder de fem store besætninger, som afgræsser naturarealer om sommeren og som har deltaget i denne undersøgelse. I alle 5 besætninger er konstateret mineral indhold, der er væsentlig lavere end de kendte normtal, selvom der er søgt tildelt supplerende mineralblandinger Denne undersøgelse er gennemført i 2013 ud fra en mistanke om, at kobolt-mangel var en hoveårsag til lav tilvækst. De deltagende besætninger i undersøgelsen er kendetegnet ved at lammene ikke har optimal tilvækst, hvilket formentlig til dels skyldes den føde, der er til rådighed på naturpleje og efterårs græsningen, men der er også mistanke om at det kan skyldes mineral mangel, hvor særligt kobolt mangel er kendt for at være årsag til lav tilvækst.

Fælles for de 5 deltagende besætninger er at fårene hovedsageligt lever af græs året rundt og derved tilføres meget begrænsede mængder mineral via foder, men i højere grad er afhængig af tilførsel af mineraler på anden vis. Græsningen i sommerhalvåret er på naturarealer, hvor der udføres naturpleje og derfor ikke må tilføres nogen form for næringsstoffer.

Om efteråret og vinter græsser besætningerne frøgræs, slætmarker og efterafgrøder, som er gødet efter gældende normer i vækstsæsonen.

Konklusion: Det kan konkluderes at der i alle 5 besætninger er konstateret mineral indhold, der er væsentlig lavere end de kendte normtal. Dette på trods af forskellige forsøg i besætningerne på at tildele mineraler på forskellig vis. Der er markant forskel på de fire besætninger fra den vestlige del af Jylland og den ene besætning fra Østjylland, hvor niveauet er noget højere uden tildelingen af mineraler godtgør dette. 4 ud af de 5 deltagende besætninger er i løbet af 2013 overgået til at anvende mineral Bolus til får og lam, hvilket syntes at have givet mere trivelige og ensartede lam. Mineral niveauet vil blive undersøgt i mindst 2 af de deltagende besætninger i 2014 med henblik på at sammenligne og afklare virkningerne af den nye strategi.

Danske Lammeproducenter og Dansk Fåreavl har med støtte fra Fåreafgiftsfonden gennemført en undersøgelse af mineralniveauet i 5 danske fårebesætninger

BeSæTninG

MineRALTiLDeLinG

KoBoLT (ReF. uG/L 10-30)

SeLen (ReF. uG/L 53-176)

KoBBeR FRA LeVeR PRØVeR

A

Granuleret mineral, afstemt efter forholdene de seneste tre år.

0,1-0,4

63-103

Lave værdier

B

Bolus tildelt til moderfårene ultimo april forud læmning.

0,1-0,1

11-16

-

C

Bolus tildelt til moderfårene ultimo april forud for læmning

0,2-0,4

17-24

-

D

Drench efter producentens anbefalinger

1,9-11,3

14-38

-

E

Drench jf. anbefalinger: ved fravænning, forud for ilæmning og forud for læmning

0,1-0,3

10-28

Lave værdier

Resultat af prøverne, hvor de ønskede værdier er angivet i parentes øverst.

12

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

mikrominerALer

Beskrivelse af besætningerne Besætning A: (Jeppe Monska) Afgræsning: Marsk og eng arealer bag diget og forlandet ved Vadehavet. race: Krydsninger primært texel, gotlænder og suffolk.

Tildelt mineral forud for prøveudtagning: Ja granuleret mineral, efterstemt efter forholdene de seneste tre år.

Storålam, e Græsning på sandet overdrev

Andreas Lomborg, D Diger og strandenge i Østjylland

Svenn joensen, C Tør lynghede i Midtjylland

niels Christian jensen, B Engarealer

jeppe Monska, A Marsk og engarealer bag diget og forlandet

Besætning B: (Niels Christian Jensen) Afgræsning: Engarealer Sydvestjylland. race: Krydsninger gotlænder x texel.

Tildelt mineral forud for prøveudtagning: Ja, bolus tildelt til moderfårene ultimo april forud for læmning. Blodprøver taget ultimo september.

Besætning C: (Sven Joensen) Afgræsning: Tør lynghede i Midtjylland. race: Krydsninger primært Texel X Gotlænder.

Tildelt mineral forud for prøveudtagning: Bolus tildelt til moderfårene ultimo april forud for læmning. Blodprøver taget ultimo september.

Besætning D: (Andreas Lomborg) Afgræsning: Diger og strandeng på Jyllands Østkyst. race: Krydsninger.

Tildelt mineral forud for prøveudtagning: Ja har anvendt. Drench efter producentens anbefalinger Besætning E: (Storålam) Afgræsning: Sandet overdrev i Vestjylland. race: Krydsninger primært Gotlænder x Texel.

Tildelt mineral forud for prøveudtagning: Drench, jf. producentens anbefalinger: ved fravænning, forud for ilæmning og forud for læmning

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

13

sirid mArie kAAtmAnn, prof.bAcHeLor studerende i JordbrugsvirksomHed, pÅ erHvervsAkAdemi AArHus oversigt over besøgsværter - fÅrets dAg

Koboltmangel hos får Kobolt indgår i dyrets dannelse af B12 vitamin, og det vitamin har en vigtig funktion for drøvtyggere. Koboltmangel opstår, hvis der ikke er nok kobolt tilstede i jorden, så planten kan optage det. Det er specielt jorde, der er sure, kystnære områder og hævet havbund.

Der er flere metoder til at tildele kobolt på – brugen af bolus har mange lammeproducenter erfaring for, at det giver synlig positiv effekt på lammetilvæksten.

Kobolt er essentielt for fåret, da mirkoorganismerne i vommen bruger kobolt til at danne B12 vitamin, ved at binde vitaminmolekylet sammen. Uden kobolt kan fåret ikke lave tilstrækkeligt B12 vitamin til at dække fårets behov. Fysiologisk set fungerer B12 bl.a. som Coenzym og som er en vigtig del af citronsyrecyklussen Mangel på kobolt Koboltmangel kan give mange forskellige symptomer og det kan være svært at vur-

dere på dyret, om der lige præcist er tale om koboltmangel. Oftest ses utrivelighed og manglende tilvækst som syptomer på koboltmangel, men der er flere symptomer på koboltmangel som: • Blege slimhinder • Anæmi – B12 mangel • Rindende øjne • Åben uld • Skallede ører • Færre lam • Flere dødsfødsler

Kobolt mangel observeres ofte hos får der græsser på kystnære områder. Foto: Annette Holmenlund

14

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Ved mistanke om koboltmangel i fårebesætningen, kan man tage prøver af B12 i leveren. Her kan man se, hvad der er lagret i dyret.

Det er specielt yngre dyr og vædder/ kastrater, der har størst behov for kobolt. Og derfor bliver påvirket mest af mangler i foderet. Et moderfår, der er dækket ind med kobolt, vil kunne give tilstrækkeligt kobolt til lammene via mælken i starten af laktationen. Forsøg har dog vist, at B12 vitamin-

koboLtmAngeL Hos fÅr

indholdet i mælken falder til næsten nul i løbet af laktationens første 56 dage. Det er derfor vigtigt, at der er tilstrækkelig kobolt tilstede fx i græsset til lammene i den kritiske periode, for at undgå at lammene får et knæk i tilvæksten.

Koboltmangel opstår, hvis fåret ikke får tilstrækkeligt kobolt via fodret. Det er specielt får, som går på græs, der er udsat.

Og særligt får på naturarealer er mest udsatte, da mineralindholdet i græsset ofte er lavt. Det er f.eks. naturtyper som: Sur jordbund; Udvasket sandjord; hedearealer og udpinte græsarealer.

Naturtyper hvor der ofte ses koboltmangel er: Strandenge; hævet havbund og kystnære områder På almindeligt dyrkede græsmarker kan der også forekomme et lavt niveau af kobolt i jordbunden. Faktorer der reducerer kobolt i græsmarken er: • Kalkning – reducerer Co optag • Vejr – stor sæsonvariation, specielt kraftig regn • Stor udvaskning • Intensiv markdrift – specielt på lette jorde • Dræning af marken – planter der gror i våde områder mister mindre Co fx våde enge, da vandet er forholdsvist stille stående og mættet, derfor udvaskes Co ikke, nær så hurtigt.

Man kan tage analyser af græsset for at finde koboltindholdet i marken, der skal mindst være 0,08 mg Co/ kg tørstof i græsset for at fårene har kobolt nok.

Fårets koboltbehov I vejledningerne fremgår der anbefalinger af kobolt til får: Minimum 0,07 – 0,5 mgCo/dag/får Helst 0,5 - 5 mgCo/dag/får Farligt Over 10 mgCo/dag/får Der er flere måder at tildele mineraler til får og ad den vej også sikre kobolt-forsyningen. Jeg har interviewet 8 lammeproducenter, for at samle deres erfaringer med brug af forskellige former for mineraltildeling. Fælles for de 8 lammeproducenter er, at de i stor udstrækning har deres får på naturarealer, som kan lide af koboltmangel.

Drench: Flydende mineral der gives oralt.

For bedste effekt gives drench ugentligt for at opnå et stabilt niveau af B12. Da B12 er et vandopløseligt vitamin, så lagres det ikke over længere tid i kroppen modsat de fedtopløselige vitaminer. Erfaringen hos lammeproducenterne er, at drench er effektivt, men meget arbejdskrævende.

Bolus: En slags kapsel med mineraler der opløses over 5-6 mdr. i vommen. Danske lammeproducenter anbefaler bolus, men det kræver lidt teknik at give bolus, for at undgå at de ikke rebes op igen. Man skal være opmærksom på, at der er stor forskel på bolusernes kvalitet, hvilket påvirker opløseligheden af bolusen. Udtalelser omkring bolusen fra lammeproducenterne:

• De har færre skrotlam • De oplever ikke symptomer på Co-mangel • Der er synlig effekt på lam og får • Det kræver teknik at give bolus • Det er ikke godt at give bolus i regnvejr, da de opløses • Få skader, når bolusen ”skydes” ned i vommen • Ingen oprebning – alt efter type på bolus

Mineraler som granulat/ løs form: Mineraler i mirofeeder, sliksten osv.

Udenlandske forsøg har vist, at der er store udsving i, hvor meget fåret tager, og at de skal lære at tage af mineralerne. Erfaringerne viser, at der er et samspil mellem jordens frugtbarhed og den fodertyper som tildeles sammen med mineralblandingen. Det konstateres som en sæsonvariation, men der er også andre forhold, som nedsætter mineralforbruget.

Det er: Saltindhold i drikkevand • Smagen af mineralfodret • Tilgængeligheden/ placering af mineralerne • Fysisk form af mineralerne

De generelle anbefalinger er at placere mineralerne strategisk, der hvor fårene ofte opholder sig, f.eks. ved vandtrug eller ved passager, vil være passende steder at stille mineralfodret.

Billede viser venstre får med Co-mangel – Te Ara

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

15

Af redAktør Anni Heiberg

Får skal der til Får har været en aktiv del af naturvejleder Karsten Hansens liv i 30 år, og den kendte tvmand fra Støvring vil gerne gøre sit til at promovere dansk lammekød Han titulerer sig naturvejleder, tv-programvært, frugttræsnørd, bonde, reserveorganist og morfar. Dertil kommer fåreavler og fåreklipper. Nogle af de første titler er af nyere oprindelse, men titlen som fåreavler er godt 30 år gammel. Og spørger man naturvejleder Karsten Hansen, hvorfor han har får, svarer han kort og godt: – Jeg er jo bonde. Og et landbrug uden dyr er ikke et landbrug!

Den nordjyske naturvejleder er ”bondefødt”, og som ung drev han sine forældres landbrug i nogle år.

– Min far døde pludseligt, og så overtog jeg driften. Jeg har altid arbejdet med landbrug, og det har været vigtigt for mig, at mine børn voksede op med dyr. Ikke kanariefugle, rigtige dyr, som man slagter og spiser. Så kommer de ikke ud i en Giraffen-Marius-konflikt, siger Karsten Hansen og hentyder til den ophidsede og følelsesladede debat, der opstod, da giraffen Marius blev aflivet i Københavns Zoo.

en livsform Karsten Hansen er en travl mand, men han nyder at passe sin fårebedrift. Lige nu består den af 33 moderfår, og det er det laveste antal i 25 år.

– For mig er det mentalhygiejne at passe får. Det er en livsform. Jeg skal op om natten i læmmesæsonen og se, hvor mange lam der er kommet. Får og dyrehold i det hele taget er en del af de gode værdier, der er ved at bo på landet. Jeg kan endnu huske, hvor tom en stald kan lyde, da vi tømte min fars stald for køer.

Sådan skal det ikke lyde her!, siger han.

tyder dermed, at det ikke er økonomien, der driver ham, men derimod helt andre værdier.

– Livet med får er bare godt. Det er værd at leve, konstaterer han.

Afsætning Den største udfordring for Karsten Hansen er, som for så mange andre, at komme af med lammene. Hans får er en krydsning mellem Leicester og Finuld, og Karsten Hansen får i snit 2,3-2,4 lam pr moderfår.

Karsten Hansen har normalt en besætning på 40-50 moderdyr, men han er ved at sanere for klovsyge, og derfor er bestanden mindre nu. Og så passer et mindre antal dyr fint med at nogle af de 9 hektar på ejendommen uden for Støvring lige nu er under omlægning.

– Problemet med afsætning af danske lam har været der alle de år, jeg har haft får.

Vi diskuterer altid, hvordan vi kan levere lam til slagtehusene hele året, og det problem kan jeg ikke se, hvordan vi skal løse, siger Karsten Hansen, der selv slagter fra midt i juni til november. Lammene slagtes i Øster Hornum Slagtehus kun otte kilometer fra ejendommen.

– Jeg har været oppe på 100 får, men jeg opdagede, at underskuddet blev mindre, jo færre dyr jeg havde, smiler han og an-

– Det har stor værdi for mig og for mine kunder, at dyrene bliver slagtet tæt på ejendommen. Vi har alle set skræmme-

Karsten Hansen forhandler med tv2 om at lave en række programmer optaget hjemme på ejendommen ved Støvring. Her bliver får og dansk lammekød et vigtigt indslag.

16

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

portræt Af en fÅreAvLer

billeder af dyr på vej til Grækenland eller andre fjerne steder for at blive slagtet.

Sådan skal det ikke være. Vi skal have det, nordmændene kalder ”kortrejst mad”. Det handler om at sælge mest muligt lokalt. Det er fornuftigt.

gik ned i slagterafdelingen i min lokale brugs og spurgte, om de ville have danske lam. Svaret var nej, for det kunne de ikke sælge. Men de havde jo ikke prøvet, siger Karsten Hansen, der ikke har opgivet tanken om at få sine lam i den lokale brugs.

Direkte kundekontakt Karsten Hansen sælger stort set alle sine lam til private kunder. Han har kunderne på en mailliste, og så sender han dem en hilsen et par gange om året. Her får de nyt om, hvordan det går med fårene og landbruget, så de kan følge produkterne i levende live.

– Jeg prøver igen. Vi skal ikke lade os kyse, afgør han.

Danske lam på tv Lige nu planlægger Karsten Hansen en række tv-udsendelser hjemme fra sin egen bedrift, og her vil fårene komme til at spille en fremtrædende rolle.

– Det bliver sådan lidt bonderøvs-agtigt tv, men mere erhvervsrettet. Her vil jeg helt sikkert fortælle rigtig meget om får og gøre mit til at promovere dansk lammekød. Jeg tror, der er flere end mig, der holder af kortrejst mad. Og jeg fornemmer en grøde i en ny livsform, hvor man interesserer sig mere for naturen. Det er jo blevet muligt at sælge kolonihaver til unge mennesker igen. Den interesse skal vi også forstå at bruge i lammeproduktionen, siger Karsten Hansen, der lige nu forhandler med TV2 om den nye serie.

– Jeg tror, det er vigtigt med den direkte kontakt. Det er en god idé at sende en beretning fra hverdagen en gang imellem. Det er jo ikke svært lige at sende en mail af sted, og det betyder meget.

Jeg tager også gerne imod besøg her på gården. Kunderne er altid velkomne til at komme og se, hvordan dyrene har det.

Det er vigtigt for Karsten Hansen, at hans kunder altid får den bedste kvalitet. Dårlige lam bliver sorteret fra og solgt til anden side.

– Vi skal være meget opmærksomme på at levere de bedste lam til vores kunder.

Der kan være en håndfuld lam, jeg sorterer fra og sælger til en handelsmand eller til én, der laver hundemad. Det har jeg for eksempel gjort, når jeg har haft problemer med coccidiose, fortæller Karsten Hansen.

Fårehold er en livsform for tv-mand og naturvejleder Karsten Hansen. Han kan ikke forestille sig et liv uden.

Lang vej til køledisken Karsten Hansen er en kendt tv-mand, og her går han gerne under navne som Naturkarsten eller Karsten Kortbuks, fordi de korte bukser hører til hans foretrukne.

Karsten og border collien Frode har kørt Nordjylland tynd i deres gamle Volvo og vist seerne den ene naturperle efter den anden. Karsten Hansen har også taget seerne med på en rejse ned ad Gudenåen i kano.

Tv-karrieren giver uden tvivl Karsten Hansen en fordel, når han skal afsætte sit eget lammekød, men han ærgrer sig på egne og kollegers vegne over, at det ikke er lykkedes at få dansk lammekød i de lokale supermarkeders kølediske.

– Jeg hørte på et tidspunkt, at Brugsen gerne ville sælge dansk lammekød. Jeg

Karsten Hansen er blevet kendt for sine tv-programmer, hvor han har vist seerne naturperler både til lands og til vands. Han har fået tilnavnet Karsten Kortbuks på grund af sin hang til korte bukser.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

17

Af redAktør povL nørgAArd

Generalforsamling 2014 blev et Ekstra stole blev fundet frem, mens de sidste medlemmer indfandt sig i lokalet på Bygholm landbrugsskole lørdag, den 5. april til foreningens ordinære generalforsamling. Der var tydelig vis vigtige ting på dagsordenen og det havde fået de mange fåreavlere af huse.

I sin beretning var Richard Andersen omkring årets politiske arbejde med at få nye love og regler tilpasset fåreavlernes interesser. Han trak bl.a. frem opgaven med at få fødevarekædeoplysningsdokumentationen forenklet, så det kunne indberettes sammen med sundhedsdokumentet ved slagtning. Og det var lempelse af øremærkekravene for visse besætninger, især for dem med Mouflonfår til jagtformål. Og det var at undgå opstramning af regler for Scrabie sygdommen, selv om andre lande har valgt det.

Kampvalg om formandsposten Der var spænding i luften, at de 48 stemmeberettigede medlemmer til generalforsamlingen skulle sætte deres kryds. Skulle det være ud for den nuværende formand Richard Andersen, eller ud for Bjarne Wohlfahrt, som tilbød sig som modkandidat til posten. Bjarne driver sammen med sin kone og tidligere landsledelsesmedlem Lene Wohlfahrt et deltidslandbrug ved Vejle, hvor de har ca. 60 Oxforddown og Kerry

Hill moderfår. I sin arbejdstid er Bjarne ansat som projektleder på Bankdata. Bjarne påpegede i sin præsentationstale, at han var optaget af at få moderniseret Dansk Fåreavl foreningsstruktur, så den passede bedre til det nuværende medlemsantal.

Resultatet af afstemningen blev, at Richard genvandt formandsskabet med 27 stemmer mod 21 til Bjarne.

Til de interne forhold hører, at foreningen nu har fået en ny og billigere aftale med Landbrug og Fødevarer på Axelborg om sekretariatsbetjening, som passer langt bedre til foreningens størrelse og formåen. Og ikke mindst fortsat giver god hjælp i forbindelse med det politiske arbejde.

Debatten efter beretningen var intens.

Flere var optaget af, om Klovsyge testen kunne kobles med Maedi testen, for at billiggøre dokumentationen. Men det frarådede Inga Stamphøj meget, for det vil give flere begrænsninger for den enkelte fåreavler. Læs hele referatet fra generalforsamlingen på www.sheep.dk

Bjarne Wohlfahrt blev valgt uden modkandidat som næstformand. Han erstatter Anders Sørensen, Sindal

18

Lene Wohlfahrt modtog Dansk Fåreavls hyrdestav som anerkendelse for sit arbejde i Landsledelsen og i Udvalg for Avl. Hun har været valgt i Distrikt 5 og har ikke ønsket genvalg.

Richard Andersen aflagde beretningen for Dansk Fåreavl i en fyldt sal på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

generALforsAmLing

tilløbstykke Dansk Fåreavls Initiativpris uddelt Richard Andersen motiverede valget af Jan Seerup til Dansk Fåreavls Initiativtagerpris med følgende.

Jan Seerup er indstillet til prisen af Bornholms Fåreavl og her har han gennem mere end 20 år været aktiv indenfor fåreavl- lige fra han begyndte med 2 får hjemme til de ca. 600 moderfår, som han i dag forener med et liv som selvstændig fårehyrde.

Hans flok består af krydsninger af racerne Gotlandsk Pelsfår og Texel og de står for naturplejen flere steder på Øen. Mange stopper begejstret ved det smukke syn at se fårene gå rundt på klipperne.

Jan er med sin utrættelige indsats som fåreavler, fårehyrde og naturplejer kommet rigtig langt med sit hovedfokus på fåret og dets muligheder, samt på interessen for at være fåreavler. Som kollega oplever mange af fåreavlerne på øen en stor beredvillighed fra Jans side på alle tænkelige måder.

Altid kan man kontakte ham og få råd og vejledning. Også rent praktisk er han hurtig til at tilbyde hjælp. F. eks indsamler han

Regnskabet til debat

og tager skind med fra os andre fåreavlere, når han tager til Sverige for at få garvet sine egne skind. Til Fårets Dag holder han gerne åben stald, så alle interesserede kan komme og se på de mange får og lam. Og mange børn har fået stor glæde af at give flaske til de flaskelam, der næsten altid er.

Jan stiller også altid beredvilligt op med udlåning af grinder og materialer til de forskellige tiltag som Bornholms Fåreavlsforening er med til, og mange af vores medlemmer har brugt Jan til at få afklaret spørgsmål om stort og småt.

Jan har gennem tiderne været involveret i flere projekter for at profilere lammekød og sammen med flere restauranter/kokke har de fokuseret på, hvordan fodringen af fårene påvirker lammekødets smag og hvordan man kan forbedre tilberedningen af lammekød.

I egen gårdbutik sælger han kød og skind, og har i dag en meget flot omsætning.

Til trods for at Richard Andersen kunne præsentere et årsregnskab for foreningen med et overskud på 58.000 kr, så var der flere kritiske røster til det. Regnskabet er det første efter at foreningen har reduceret voldsomt i brugen af sekretariatsbetjening på Axelborg og som følge heraf har uddelegeret en række af opgaver til bestyrelsesmedlemmerne. Bl.a. varetager formanden nu selv en række opgaver med det politiske arbejde og koordineringen af møder med landsledelsen. Og man har reduceret meget i antallet af møder med Landsledelsen, for at spare penge. Og man har fået en ny hjemmeside betalt for en god part af besparelser i driftsudgifter ved den nye fremfor den tidligere.

Kritikken gik ikke på denne omdisponering, men på, hvorfor foreningen fortsat trækker poster fra Fåreafgiftsfondens projektregnskab ind i foreningsregnskabet. Flere mente at det bliver uklart og uoverskueligt, hvad foreningens bestyrelse har ansvaret for, når de skal godkende regnskabet. Generalforsamlingen opfordrede ledelsen til at foretage en ændring af den sammenblanding, som tidligere har været en gevinst for Dansk Fåreavl. Med et svagt faldende medlemstal erkendte Richard Andersen også, at landsledelsens har været samlet for lidt i årets løb, så han ikke har haft mulighed for at sikre, at alle var informeret ordentligt om tallene bag regnskabet og grundlaget for årets resultat. Så der ligger en opgave for den landsledelsen at finde en anden regnskabsform og så forholde sig til, om det fortsat er nødvendigt at have statsautoriseret revisor til foreningsregnskabet.

Richard Andersen overrækker diplomet Årets Initiativtager som anerkendelse for det store arbejde, som Jan Seerup har gjort for fåreavlen

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

19

ron bon, JAnderup, formAnd for zWArtbLes-kLubben

Zwartblesracen – en af de nyere racer i Danmark Zwartbles får har en fin blanding af flot eksteriør og gode brugsegenskaber og er alt i alt er en interessant race for såvel professionelle -, som hobbyavlere. Zwartbles er en relativt ny fårerace i Danmark og den adskiller sig fra alle øvrige racer i Danmark først og fremmest på grund af deres udseende, men også på grund af deres fine egenskaber Det er ca. 8 år siden at Zwartbles dyr for første gang blev importeret fra Holland til Danmark. Zwartbles er et sort får og dyrene har en pæn hvid blis på panden, 2-4 hvide ’sokker’ og en hvid halespids. Den sorte farve træder bedst frem ved de unge lam og nyklippede dyr. Når ulden bliver længere, så bliver den brun. Ældre får kan få en mere grålig-betonet uldfarve. Udover deres flotte udseende har Zwartbles racen mange gode egenskaber, som er til gavn for fåreavlere. På grund af deres avlsmæssige grundlag, så er fårene mere frugtbare end andre racer - i gennemsnit producerer ældre får omkring 2½ lam pr kuld. Og de har en meget god mælkeydelse, så de kan nemt selv opfostre 3 lam. Desuden har de næsten intet behov for fødselshjælp på grund af kroppens lange brede kryds og lammenes smalle hoved.

Racens kendetegn Omgængelighed kendetegner fåret. De har en nysgerrig karakter, så de er meget nemme at snakke med og er af den grund meget efterspurgte hos hobbyfåreavlerne. Deres kropsbygning er anderledes end de øvrige fåreracer i Danmark. Zwartblesfår har mere længde (mere koteletter!) og da de har længere ben, så er de 15-20 cm højre end man forventer af et får. Deres køller må ikke blive alt for store, hvis vi skal beholde deres elegante udseende og rumlige bagparti, som er med til at give fåret den nemme læmningsproces. Så derfor er Zwartbles kendetegnet ved ikke at være en ekstrem muskuløs fårerace.

Som Zwartblesavler skal man være opmærksom på at holde moderfårene i god foderstand, da de har stor mælkeydelse.

De kan malke sig selv helt væk ligesom en malkeko. Især efter læmningen skal de fodres med foder af god kvalitet. Og efter fravænning skal de gå på godt græs, for at komme i det rigtige huld igen inden de skal løbes om efteråret.

Zwartbles stammer fra Holland Zwartbles racen stammer fra Holland og deres historie er relativ ung. I starten af det forrige århundrede er de selekteret fra racen ’Schoonebeeker’ - et relativ stort hedefår. Det skete ved at nogle avlere sorterede de sorte dyr med blis fra og krydsede dem med malkefår og med Texelracen.

Så Zwartbles har sine egenskaber fra såvel hedefårets stærke benværk, malkefårets høje mælkeydelse og frugtbarhed og kødfårets muskelfylde.

Zwartbles egner sig fortrinligt i en treracekrydsning, hvor man bruger Zwartbles som far i en moderdyrskrydsning og så slutter med en kødrace vædder som far til slagtelammet

20

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

zWArtbLesrAcen

I Holland er der registreret et par hundrede besætninger fordelt over to stambøger. I andre lande er racen blevet meget populær gennem de seneste årtier. F.eks. er der nu registreret flere avlsbesætninger i Storbritannien end i racens eget moderland Holland. Derudover kan man finde Zwartblesfår i Belgien, Irland, Tyskland, Tjekkiet og Danmark. For 3 år siden blev der eksporteret dyr fra Danmark til Letland.

så er der nu mellem 20 og 30 avlere. Og hvis der var flere avlsdyr til salg, så ville der have været endnu flere besætninger af denne race. Flere avlere har nemlig en venteliste med kunder, som ønsker at købe avlsdyr.

Zwartbles har ingen egentlig raceforening i Danmark, men vi har oprettet en Zwartbles klub, som blandt andet udgiver bladet Sort/Hvid.

Zwartbles er en race, som egner sig meget til at bruge i krydsningsavl. Når man bruger Zwartbles som far i en moderdyrskrydsning, så kan man forvente flere lam, en højere tilvækst på grund af god mælkeydelse og en nem fødsel på grund af deres kil-formede krop. I kombination med en vædder af kødrace som slutvædder, så får man stærke hurtigt voksende slagtelam. De sidste par år er der således solgt væddere med dette formål til flere store slagtelams besætninger.

God kødsmag Kødet af Zwartbles er fin-fibret og har næsten intet fedt. Kødet har en mild smag i forhold til øvrige racer og den spiseegenskab sætter mange mennesker, som ikke er vant til at spise lam, meget pris på.

I Danmark er Zwartbles en af de fåreracer, som har størst vækst i antallet af får. Hvor vi for 8 år siden startede med 3-4 avlere,

Ærespræmie til Zw artblesfår på Landsskuet 2012.

Zwartbles er et sort får og dyrene har en pæn hvid blis på panden, 2-4 hvide ’sokker’ og en hvid halespids. Den sorte farve træder bedst frem ved de unge lam og nyklippede dyr. Når ulden bliver længere, så bliver den brun.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

21

Årets Af redAktør gAng i Anni min fÅrebesætning Heiberg

En anderledes generalforsamling En generalforsamling kan være meget mere end beretning og regnskab. I distrikt 2 gjorde de det til en hyggelig gourmet-aften med får på menuen. Og flere erfarne avlere fik sig en positiv overraskelse – Uha, det var godt!

Sådan sammenfatter Karsten Villadsen, næstformand i nordvestjyske distrikt 2, oplevelserne fra distriktets generalforsamling dette forår. Han genkalder sig den hyggelige stemning og ikke mindst de gode smagsoplevelser, da fåreavlerne Gitte og Adrian Gibson lagde hus til distriktets generalforsamling. Gitte er en fremragende kok, og hun havde fremtryllet mange, forskellige retter, flere inspireret fra det store udland. Alt var lavet af fårekød.

– Det var en meget informativ aften, hvor vi opdagede helt nye måder at anvende får på. Får spises jo rigtig meget rundt

om i verden, men det er ikke så trendy at spise fårekød herhjemme. Det er en skam, for vi satte tænderne i mange virkelig gode retter, og Gitte Gibson er god til at fortælle om den mad, hun laver, siger Karsten Villadsen.

Spis dit får Gitte Gibson, Junget Fjordlam, ved Skive, er stor fortaler for, at får kan laves til meget andet end pølser. Hun putter gerne fårekød i sine gryder og ærgrer sig over, at man ikke kan købe fårekød i butikkerne.

– Noget af det bedste lammekød findes på de udskæringer, man ikke finder i bu-

tikkerne, og får kan slet ikke købes. Jeg gerne vil vise, at man kan bruge får til rigtig mange ting. Bortset fra rødt kød bruger jeg fårekød på samme måde, som jeg bruger oksekød, og jeg bruger også gerne fårefars. Det er der flere fåreavlere, der har haft svært ved at tro på, og så måtte det jo komme an på en smagsprøve, smiler Gitte Gibson.

Skepsis forsvandt Derfor sagde Gitte Gibson ja tak, da bestyrelsen i distrikt 2 spurgte, om hun ville vise eksempler på gode fåreretter til generalforsamlingen. Gitte anrettede en stor buffet med otte forskellige retter fra får,

Menuen på generalforsamlingen i distrikt 2:

Gitte og Adrian Gibson lagde gæstfrit hus til, da distrikt 2 holdt generalforsamling, og Gitte havde forberedt en omfattende menu for at vise, at får kan være en udsøgt spise. Her ses parret med distrikt 2’s næstformand, Karsten Villadsen. Foto: Bækgaard

22

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

• Mutton* stew Suppe med fårekød og grove grøntsager • Mutton* Pie Tærte med hakket får, tomat, oliven og feta, varm og kold • Steg med stegte rodfrugter • Kold steg som pålæg • Karry, garam masala med ”rester” fra steg • Moussaka med hakket fårekød • Ristet mørbrad med champion • Gullasch *Mutton er det engelske ord for får

en AnderLedes generALforsAmLing

og hun fik overbevist selv de største skeptikere.

Og jeg vil gerne advokere for mere netværk mellem fåreavlerne.

– Flere blev overraskede over, at får kunne smage så godt, fortæller hun.

På generalforsamlingen mødte Gitte Gibson dog også fåreavler-kolleger, der ikke bor alt for langt væk, og dem har hun tænkt sig at tage kontakt til, når der er en god lejlighed.

Blandt de overraskede er Karsten Villadsen.

– Ja, det blev jeg helt klart. Og det blev vi vist alle sammen. Det var virkelig lækkert, og det hele var lavet af fårekød. Mange erfarne fåreavlere fik sig en aha-oplevelse den aften. Der var en mousakka, uha den var god, og køllen var bagt i ovnen efter en engelsk opskrift. Det var så fantastisk. Og suppen ikke at forglemme …

Jamen, det var ene lækkerier, og enhver skepsis blev for alvor manet i jorden, siger Karsten Villadsen med overbevisning.

Anderledes generalforsamling Med får på menuen ville distrikt 2 også gerne bevise, at en generalforsamling kan være så meget andet end beretning og regnskab. Den kan være både hyggelig og informativ.

– Selve generalforsamlingen er jo egentlig hurtigt overstået, så det handler ligeså meget om at være sammen om vores fælles interesse for får. Vi mødes ikke så tit, så derfor er det afgørende, at der er noget interessant at komme efter, når der holdes generalforsamling. Som bestyrelse vil vi gerne invitere til en god oplevelse, og vi vil også gerne benytte anledningen til at spørge vores medlemmer om, hvad de ønsker af aktiviteter, siger Karsten Villadsen.

– Det vil for eksempel være fint, hvis vi kan være fælles om nogle ressourcer. Jeg har ikke en fårevender, men måske kan jeg leje en af en anden fåreavler i området?

Andre gange har man brug for en trailer til at transportere dyrene. Her kunne distriktet måske også spille en aktiv rolle i formidlingen, så man føler, man får mere ud af sit medlemskab, siger Gitte Gibson. en travl tid Gitte Gibson mener, at Dansk Fåreavl skal overveje tidspunktet for distrikternes generalforsamlinger.

– Marts er vores travleste årstid, og det passer ikke godt med en generalforsamling. Vi er enten midt i læmningssæsonen, eller også er den lige overstået. Det er en forbistret årstid at holde generalforsamling, når vi snakker får og fårehold. Vi havde stort set overstået læmningerne i år, men hvis generalforsamlingen havde været i vores læmmesæson, så havde vi ikke deltaget. Hvis man skal køre halvanden til to timer for at komme til generalforsamling, tænker man sig om to gange i læmmesæsonen, siger Gitte Gibson og peger på ultimo maj og primo juni som gode tidspunkter.

– Det er også en god tid at komme ud at se noget nyt hos andre fåreavlere. Og det handler jo meget om videndeling og netværksdannelse. Det er vigtigt, mener jeg. Og her er det ikke praktisk med disse kæmpedistrikter, hvor man sidder sammen med folk, man aldrig vil få kontakt med i hverdagen, pointerer Gitte Gibson.

Store afstande Karsten Villadsen erkender, at geografien og de store afstande kan gøre det vanskeligt at samle fåreavlerne.

– Det er en stor udfordring at dække så stort et geografisk område, som det vi repræsenterer. Vi ligger spredt i Thy, Mors, Salling og Himmerland, og vi har talt om at lave undergrupper, så vi kan samle folk mere lokalt, siger Karsten Villadsen.

– Vi satser også på at flytte generalforsamlingen og vores arrangementer rundt i distriktet, så det ikke er det samme sted hver gang. Og de store afstande betyder, at det er vigtigt, at der er noget at komme efter. Også til generalforsamlingerne. Det var der virkelig i år, og det vil vi gerne gentage. Vi hygger os, og vi deler erfaringer og bliver klogere! Så vi kan kun opfordre flere til at komme og være med.

Også til generalforsamlingen.

Det lykkedes desværre ikke at trække så mange medlemmer af huse til generalforsamlingen, men de, der kom, fik en rigtig god oplevelse, og håbet er, at det vil rygtes, så der dukker endnu flere op næste år. netværk vigtigt Gitte Gibson er én af de avlere, der dukker op til generalforsamlingen en gang imellem, og hun savner mere netværk mellem fåreavlerne.

– Vi er sådan et kæmpedistrikt, og man sidder sammen med avlere, man ikke har kontakt med og heller ikke vil få på grund af afstanden. Når jeg kigger ud i landskabet, er der jo masser af får, så det burde kunne lade sig gøre med lokale netværk.

Mutton Pie. Tærte med hakket får.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

23

Af redAktør Anni Heiberg

SKAT har fokus på deltidslandmænd Sidste år satte SKAT ekstra fokus på deltidslandmænd, og kampagnen fortsætter i år. I værste fald risikerer man at få ændret status fra erhverv til hobby tre-fire år tilbage i tiden Igen i år sætter SKAT fokus på mindre erhvervsdrivende, der ikke har præsteret overskud i flere år. Dermed fortsætter SKAT linjen fra sidste år, hvor omkring 1000 deltidslandmænd fik nærlæst deres skatteregnskab.

– Jeg har netop været til møde hos SKAT i København, og de fortsætter kampagnen fra sidste år. De har deltidslandmændene på tapetet, og det gælder om hele tiden at være opmærksom på at minimere omkostningerne og optimere driften mest muligt, siger Søren Hjorth, chefkonsulent i skatteafdelingen, Videncentret for Landbrug i Skejby. ingen advarsler Det har været en grim overraskelse for flere deltidslandmænd, at SKAT har underkendt den erhvervsmæssige drift, og det har især overrasket, at SKAT har ret til at gå tre år tilbage i tiden.

– Det har været voldsomt for mange at få en skatteregning, der går tre-fire år tilbage. Og der er ikke blevet givet advarsler undervejs, siger Søren Hjorth.

– SKAT har krav på at gå tre år tilbage, men vi har bedt SKAT om at prøve at give det gule kort, inden afgørelsen falder. Sådan at landmanden ved, at hvis han ikke begynder at præstere et overskud, så falder hammeren året efter. Vi har gjort meget for at få SKAT til at ændre holdning, og jeg tror, SKAT fremover vil gøre mere for at vejlede undervejs. De er for så vidt enige med os i, at det er mere fair på den måde, siger Søren Hjorth.

Husk afskrivninger Der er to forhold, der er afgørende, når SKAT skal vurdere, om der er tale om erhverv eller hobby: 1. Er ejendommen drevet fagligt forsvarligt? 2. Økonomien.

24

– Hvis man falder på den ene af de to, så er det ikke erhverv. Men det er typisk faktor 2, SKAT forholder sig til. De ser på, om ejendommen har givet overskud, og her skal man være meget opmærksom på, at der skal afsættes midler til driftsmæssige afskrivninger. Det er ikke godt nok, hvis man har et overskud på 20.000 før afskrivninger, og der så er afskrivninger for 30.000. Så er der tale om underskud, og det er typisk den, man falder på, pointerer Søren Hjorth.

– Den er der også fokus på nu, og her er det afgørende, hvilken type ejendom man har. Ligner det et parcelhus med en ”stor” have? Hvis ejendommen er under 5,5 ha, er det som tommelfingerregel et parcelhus. Men mange ejendomme under 5,5 ha drives som landbrug og kan godt blive omvurderet af SKAT, og det kan få store økonomiske konsekvenser.

Ejendomsskatten stiger voldsomt, og det er ikke usædvanligt, at den bliver 10-20 gange så stor, siger Søren Hjorth.

Normalt vil SKAT tillade en etableringsperiode på tre-fire år med underskud, men herefter skal der gerne være udsigt til overskud.

– Vi siger til vores lokale skattekonsulenter, at de er nødt til at fortælle fåreavlerne, at de skal gennemgå bedriften og optimere mest muligt. Og hvis det har givet underskud i mange år, bør man måske overveje, om man ikke skal droppe landbruget og bortforpagte jorden i stedet?

Landbrug eller parcelhus En anden problemstilling er vurderingen af de små ejendomme. Er det en beboelsesejendom, eller er det en landbrugsejendom?

Hvornår er man i farezonen?

• • • • •

Når man har underskud i mere end 2-3 år i træk Når der er tale om store underskud Når man har heste, får eller fedekvæg Når man driver ejendommen utraditionelt Når man ikke driver ejendommen særligt intensivt

Kilde: Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Af produktkonsuLent knud Lykke cHristensen, vitfoss

Nyt naturprodukt mod indvoldsorm Forsøg viser lovende resultater i anvendelse af urtetilskud mod indvoldsorm I foråret 2012 lancerede Vitfoss et nyt produkt, Sommerurt-Øko, mod indvoldsorm til brug hos både kvæg og får. Produktet består udelukkende af økologisk dyrkede urter sammensat ud fra en viden om urternes virkning overfor indvoldsorm, for styrkelse af immunforsvar og for at undgå gene af fluer omkring dyrene.

indikerer, at der var en reduktion af parasitere æg i gødningen ved lam fodret med Sommerurt Øko. En interessant observation var, at lam fodret med Sommerurt Øko havde en 2 kg’s tilvækst på 14 dage modsat kontrolholdet, der havde en reduktion på 3 kg’s tilvækst. Tilvækstresultaterne vil dog kræve yderligere forsøg.

En afprøvning på nogle økologiske kvægbrug henover sommeren 2012 så lovende ud og gav den ønskede virkning. Ud fra denne viden og tidligere lignende anvendelse på får og lam blev der startet et større forsøg på Knuthenlund Gods på Lolland i samarbejde med DTU ( Danmarks tekniske universitet ), hvor en Ph.d- studerende stod for forsøget. Dyrlæge Inga Stamphøj stod for den praktiske og veterinære del af forsøget.

Alt i alt ser produktet lovende ud og kommentaren fra driftslederen på Knuthenlund var dengang; ” Det er rart at vi blot kan tage lam ud af flokken og sende dem til slagt uden at tænke på ormebehandling og tilbageholdsfrister”.

Forsøget i korthed 400 lam kom ind fra afgræsning til færdigfedning. 60 lam blev taget ud af denne gruppe og opdelt som henholdsvis 1. Kontrolhold, 2. Forsøgshold, 3. Traditionel ormebehandling. Alle lammende fik samme fodring med en TMR mix. I 3 uger blev forsøgsholdet tildelt 7 g Sommerurt oveni den daglige fodring.

Der blev målt ormetryk via fæcesprøver før, under og efter forsøgsperioden samt måling for daglig tilvækst på alle grupper. I øvrigt blev de dyr, der ikke var med i testen også tildelt Sommerurt .

Forsøget gav ikke det rigtige billede for den rigtige statistik fra DTU’s side, men en foreløbig kommentar er der dog kommet ud af forsøget.

Foreløbigt resultat Sommerurt Øko har ikke fuldstændigt elimineret udskillelsen af parasitere æg i gødningen ved lammene, men resultaterne

Sommerurt indeholder frø fra Marietidsel

indhold i Sommerurt Producenten Urtefarm oplyser, at sommerurterne er målrettet insektbid og indvoldsorm og oplyser, at blandingen indeholder hvidløg, cikorie, timian, mynte og frø af marietidsel og sennep. Mange af arterne indeholder antibakterielle stoffer; timian og mynte og marietidsel er for eksempel leverstyrkende. Sennepsfrø og cikorie indeholder tanniner som også er vigtige.

Praktisk anvendelse Mod insektbid og indvoldsorm tildeles 7 g i en tre ugers periode sidst i juni og i juli måned samt ved fravænning. Til almindelig vedligehold mod f.eks insektbid tildeles 4 g dagligt. Begge dele gerne i separat trug, så alle dyr kan få deres andel af urterne.

Vores observation er, at de gerne æder af produktet. Det almindelige vedligehold kunne evt. foregå ved iblanding af VM fåremix græs, som er den anbefalede mineralblanding til får og lam på græs.

Timian

Sommerurt findes i dag i 3 kg’s spande og i 15 kg’s sække.

Forhandles af foderstofferne/ Landbutikkerne og i Land og Fritid.

Mynte

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

25

Af dyrLæge ingA stAmpHøJ

Klovsyge – status efter 3 års overvågning.

I 3 år fra 2011-2013 har jeg med støtte fra Fåreafgiftsfonden haft det privilegie at overvåge udvalgte danske fårebesætninger for klovsyge. I alt har jeg testet 130 besætninger siden starten af projektet i slutningen af 2010 – nogle af besætningerne er kun testet en enkelt gang, andre besætninger er testet adskillige gange.

Tidligere var klovsyge en næsten ukendt sygdom i mit område. Men i 2009 begynder sygdommen at vise sig i flere af mine besætninger – også i de store produktionsbesætninger. Frank Hansen som på det tidspunkt havde 2500 moderfår på Vallø med klovsyge udtalte: – Hvis ikke du kan stoppe klovsygen, stopper vi som fåreavlere. Gotlænderforeningen havde ligeledes et stort ønske om at få saneret nogle af deres avlsbesætninger for klovsyge, og flere af deres medlemmer stillede velvilligt besætninger til rådighed for testning og afprøvning af antibiotika. På et kursus i England havde jeg hørt et indlæg om sanering for klovsyge med et langtidsvirkende antibiotika. Veterinærinstituttet udvikler samtidig en PCR test, der med stor sikkerhed kan diagnosticere bakterien Dichelobacter nodosus, som forårsager klovsyge.

Det blev startskuddet til de næste 3 års massive arbejde med klovsyge. I december 2010 og januar 2011 sanerer jeg de første gotlænderbesætninger for klovsyge med Zactran (gamithromycin), og da det tilsyneladende viser sig at lykkes, sanerer 3 store produktionsbesætninger (i alt ca.

5000 dyr) i foråret 2011

Resultatet af projektet.

I de 130 testede besætninger fandtes klovsygebakterien i 51 (40 %) af besætningerne. Efterfølgende er de fleste af besætningerne blevet saneret således at kun 5 (4 %) besætninger stadig er inficerede.

Der er 3 besætninger, hvor det ikke lykkedes at sanere – 2 af disse besætninger mener selv, at de er blevet gensmittet, fordi de ikke har været omhyggelige nok med smittebeskyttelse. Begge besætninger valgte, da der blev saneret, at undlade at behandle slagtedyrene for at undgå den lange tilbageholdelsestid, og ejerne mener selv, at smitten er kommet tilbage til moderfårene fra slagtedyrene. Den tredje besætning blev testet en måned efter sanering, og alle dyrene var negative. Sygdommen vender desværre senere tilbage – hvad der er sket er usikkert, men der har efterfølgende været købt nye dyr ind i besætningen, så måske kan det forklare, at besætningen igen er blevet smittet.

En besætning på 200 moderfår testes positiv i september 2011. Det er en besæt-

ning, jeg har kendt og er kommet i i årevis.

Jeg undrer mig meget over laboratorieresultatet, da der aldrig tidligere har været kliniske symptomer på klovsyge i besætningen, og da jeg tester dyrene, er der intet at se i klovspalten. Ejeren og jeg aftaler, at hvis han vælger at sælge dyr til levebrug, skal de solgte dyr behandles for at undgå evt. smittespredning. Derudover foretager ejeren sig ingenting med hensyn til klovsyge. I september 2013 og januar 2014 testes besætningen igen – begge gange med negativt resultat. Jeg kan ikke give nogen forklaring på, hvad der er sket. Vi ved at testen er meget følsom, og jeg hælder nok mest til den teori, at den første prøve har været falsk positiv.

Sundhedsprogrammet I løbet af de tre år hvor projektet har forløbet, har jeg ligeledes haft mulighed for at afprøve sundsprogrammet. Sundhedsprogrammet går i korthed ud på, at uanset besætningsstørrelse testes 8 dyr i besætningen. Er disse prøver negative kan besætningen erklæres fri for klovsyge, hvis besætningsejeren samtidig underskriver

Disse besætninger er efterfølgende testet et utal af gange og er stadig fri for klovsyge. Blandt andet er alle dyr i de 5 første besætninger, som blev saneret for klovsyge, blevet undersøgt for klovsyge 2 år efter saneringen - stadig med negativt resultat.

Da saneringen startede, var der et andet spørgsmål, der trængte sig på. Hvordan afgjorde man, om en besætning var fri for klovsyge? Efter mange overvejelser og beregninger blev afgørelsen, at en besætning kunne erklære sig fri for klovsyge, hvis man tidligst en måned efter kontakt med dyr med ukendt status kunne teste 8 dyr negativ for klovsyge.

Indsendelser til undersøgelser for klovsyge (kilde: Veterinærinstituttet)

26

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

nyt frA dyrLægerne

en ejererklæring. Testen er gyldig i et år, hvorefter testen skal fornyes, hvis man ønsker at opretholde sin status.

Sundhedsprogrammet er blevet afprøvet på dyrskuet i Roskilde i de sidste 3 år. I 2011 var der ingen krav om klovsygefri status til de udstillede dyr på dyrskuet. Jeg testede alle dyrene på skuet og fandt klovsyge i to besætninger - en måned efter dyrskuet testede jeg alle de øvrige besætninger, der havde udstillet får på dyrskuet og fandt yderligere to besætninger, som var blevet smittede. Jeg ved, at disse to besætninger er blevet smittede på dyrskuet, da jeg også testede besætningernes øvrige dyr, og ingen af disse var smittede! I 2012 og 2013 er der krav om klovsygefri status ved deltagelse i dyrskuet, og begge år tester jeg alle dyrene fri for klovsyge.

Kritik Der har generelt været stor opbakning til projektet fra fåreavlerne side. Ingen fåreavler bryder sig om at se på halte dyr, og de fleste har udtrykt et stort ønske om at slippe af med sygdommen. Kritikken har primært været rettet mod prisen på prøveudtagningen, da det som bekendt ikke er rart at få lagt flere udgifter på et erhverv, hvor det i forvejen er svært at tjene penge.

Andre har med rette udtrykt bekymring om øget anvendelse af antibiotika.

De sidste tre år er sundhedsprogrammet afprøvet på Roskilde Dyrskue. Her tester dyrlæge Inga Stamphøj for klovsyge på skuet.

Pris En del har kritiseret programmet for at være dyrt. Det er dyrt at få testet dyrene en gang om året. Laboratorieudgifterne alene koster 810 kr. plus moms. Dertil er kun at sige, at har man får på sin ejendom, kræver det et besætningsbesøg af besætningens dyrlæge en gang om året, og hvis man får lavet klovsygetesten samtidig med dette besøg kan udgifterne minimeres. Ønsker man ikke at bruge penge på en årlig klovsygetest i forbindelse med det årlige besætningsbesøg og dyrene ikke viser tegn på halthed, kan jeg kun henstille til, at man undlader at sælge til levebrug og nøjes med at sælge til slagtning. Det er vigtig at understrege, at programmet er frivilligt.

Raske dyr og antibiotika Flere har fremført, at det er forkert at behandle raske dyr med antibiotika. Intet kunne være mere rigtigt, og alle ved, at antibiotika skal anvendes forsvarligt og mindst muligt for at undgå udvikling af resistens.

Ved en sanering behandles kun én gang, og jeg mener, at det på lang sigt er den eneste måde at nedsætte forbruget af antibiotika på. Jo færre sygdomme vi har i besætningerne, jo mindre medicin skal der bruges.

Besætninger med klovsyge har et stort forbrug af antibiotika, og det har vist sig, at forbruget af antibiotika i de sanerede besætninger er faldet drastisk efter sanering.

Konklusion Ud fra de sidste 3 års arbejde med klovsyge mener jeg at kunne konkludere, at det er muligt at udrydde klovsyge på besætningsniveau med Zactran (gamithromycin). Ligeledes mener jeg, at det er muligt, hvis det omtalte sundhedsprogram overholdes, at overvåge sygdommen og gøre det muligt at indkøbe dyr og gå på dyrskue og til kåringer uden fare for at blive smittet med klovsyge.

Lær at identificere parasitter i gødningsprøver Torsdag den 12. juni afholdes et praktisk parasitkursus, hvor kursisterne lærer selv at undersøge gødningsprøver.

Med brug af mikroskop får deltagerne instruktion i at undersøge en gødningsprøve for antal parasit æg.

Derudover tilbydes gratis kontrol af egne vurderinger af 5 gødningsprøver udført af Veterinærinstituttet.

Pris og sted for kurset er endnu ikke fastlagt. Undervisere er dyrlæge Heidi Enemark og laborant Leif Boldt Eiersted begge Veterinærinstituttet.

Yderligere oplysninger på sheep.dk eller hos Inga Stamphøj ingastamphoj@ mail.dk eller 21621557, der også modtager tilmeldinger.

Klovsygebakterien blev fundet i 40 procent af de 130 testede besætninger.

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

27

nyt frA rAceforeninger og distrikter

ny

Nyt fra distrikterne Distrikt 3

Bedriftsbesøg og efterfølgende foredrag Torsdag den 15. maj kl. 19.00 hos Birgit og Benny Sunesen Glistrupvej 29, Lyne Vi starter med at se på Texel-besætningen på ca. 50 moderfår, der har læmmet i perioden 20. marts og 3 uger frem. Bemærk, at det er tale om en avlsbesætning, der i stor udstrækning udstiller på dyrskuerne, bl.a. Landsskuet, og med topplaceringer.

Derefter ses på græsmarkerne m.m., og her vil økologikonsulent Carsten Sørensen fortælle om græsmarker, pløjefri omlægning, MVJ-støtteordninger m.m.

Medlemmer af naboforeninger er meget velkomne til denne aften. Der afsluttes på stedet med kaffe.

Til delvis dækning af foredragshonorar opkræves 75 kroner, mens resten af honoraret dækkes af Vestjysk Fåreavl.

Bestyrelsen

Distrikt 5

Bestyrelsen er uændret efter generalforsamlingen den 30. marts, dog er Bjarne Wohlfahrt valgt som medlem af landsledelsen.

Morten Jakobsen er suppleant til landsledelsen.

Dansk Fåreavl Distrikt 7´s generalforsamling fandt sted lørdag den 15. marts 2014 hos Maren Erichsen ved Løgumkloster. Maren viste sin besætning frem, som består af 14 får og en flok fravænnede lam, som er slagteklar til påske. Efter kaffen og kagen fortalte formanden Erik Faudel om året, der gik både i distriktet og i landsledelsen. Sidste år holdtes generalforsamlingen i maj hos Erik, hvor der var besætningsbesøg sammen med dyrlægen, som gav gode råd om lammeproduktion.

På dyrskuet i Aabenraa grillede Winnie Hansen og hendes elever fra EUC lammekød og solgte lammeburger.

I august skete de første angreb af ulve på får og kalve, og vi arrangerede et møde med nogle eksperter, for at informere om forebyggelse og erstatningsregler.

Ved et møde om Maedi-sygdommen i Højer kunne eksperterne fra Tyskland konstatere, at der ud over Maedi også findes en anden alvorligere lungesygdom. Det kunne være en fordel at få tilbagemeldinger fra slagterierne, hvis slagtedyrene fejlede noget som f.eks. orm eller lungebetændelse.

I Landsledelsen var importregler og Maediprogrammet det store diskussionsemne i 2013.

En ny afsætningsforening blev stiftet, som skal formidle slagte- og avlsdyr.

Ved Fåreafgiftsfonden (FAF) er der blevet søgt om flere penge til projekter end der var til rådighed. Fordi Dansk Fåreavls hjemmeside er ”betalt ” af FAF , er den tilgængelig for alle. Fremover skulle det også være muligt at distrikterne selv kan offentliggøre deres arrangementer på hjemmesiden. Økologisk Landsforening vil lave en større rådgivningskampagne for at forbedre viden om lammeproduktionen.

28

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Kassereren Asger Jakobsen fremlagde regnskabet, som viste et lille overskud.

På valg til bestyrelsen var Asger Jakobsen og Andreas Kaad. Da Asger Jakobsen ikke ønskede genvalg, blev Bjarne Skjødt valgt som nyt medlem. Andreas Kaad blev genvalgt. Også Martin Lorenzen fortsætter som suppleant, og Arne Hansen blev igen valgt som revisor. Formanden takkede Asger Jakobsen for sin store indsats som bestyrelsesmedlem i mange år.

Efter generalforsamlingen var der konstituering: Formand og Landsledelsesmedlem: Erik Faudel, Sdr. Hostrup Næstformand: Winnie U. Hansen, Toftlund Sekretær: Maren Erichsen, Løgumkloster Kasserer: Andreas Kaad, Sydals Medlem: Bjarne Skjødt, Gram Suppleant: Martin Lorenzen, Kruså, revisor: Arne Hansen, Toftlund Besætningsbesøg Der arrangeres et besætningsbesøg hos Klaus Pedersen, Bakkevej 24 ved Ribe Tirsdag, den 13. maj 2014, kl. 19.

Klaus er dyrlæge og har 50 renracede Texelfår og et par væddere. Han har også prøvet kunstig inseminering og er ved at udvide besætningen. Tag picnickurven med til en interessant aften ude på landet.

Og så ses vi på dyrskuet i Aabenraa den 6. og 7. juni.

yt frA rAceforeninger og distrikter

Kerry Hill dag – den 18. maj 2014 Ønsker du dig en Kerry Hill – har du allerede nu en Kerry Hill – er du fåredommer? Kort sagt, har du interesse i racen, så kom og vær med til denne dag.

Vi starter dagen med en teoretisk gennemgang af Kerry Hill’ens eksteriør. Når vi er igennem det, vil vi gå i stalden og kigge på fårene og se, om vi kan finde nogle af de rigtig gode eksteriør dyr og nogle af de mindre gode ;-) I alle besætninger er der lidt af hvert – det er der i alle tilfælde i vores !

Når alle er tilfredse, og spørgelysten omkring fårenes eksteriør er stilnet af, vil vi gå over til den ’bløde del’ omkring fåreavl. Hvordan har læmningssæsonen været ? Har lammene fået flotte aftegninger ?

Hvordan bliver man M3 så deltagelse i dyrskuer mv er muligt ? Kort sagt, hyggesnak over en kop kaffe.

mAd-opskrift

Sommerens stegte lever Tidsskriftet FÅR har fået denne opskrift fra Gitte Gibson, Junget Fjordlam

2 personer 2 skalotteløg eller 1 stort løg, hakket 4-6 skiver bacon, hakket 2x1 spsk. olivenolie 50 g smør 300 g lever fra lam, skåret i skiver 1 spsk. hakket persille salt og friskkværnet peber Et skvæt citron Løg og bacon sauteres i en spsk. olivenolie ved moderat varme, indtil løgene er bløde og baconen let brun. Blandingen tages af panden og holdes varm.

Varm endnu en spsk. olivenolie i panden og steg leverstykkerne 1-2 minutter på hver side og krydr med salt og peber. Lad derefter leverstykkerne hvile under låg i den varme pande.

Smelt smørret ved moderat varme i en lille pande og tilføj citronsaft og persille. Lad blandingen simre i 4 minutter eller indtil den er nøddebrun.

Kom og vær med denne dag, som starter kl. 10.00 – og slutter hen på eftermiddagen.

Følg med på foreningens hjemmeside. Vi vil købe ind til et stykke rugbrødsmad, som stilles på bordene når sulten melder sig, og det passer ind i dagen. Sidst på dagen vil der være kaffe. Drikkevarer kan enten medbringes, eller købes til rimelige priser.

Vi vil gerne vide, hvor mange vi bliver og beder om tilmelding inden 10. maj. Hvis du ikke har fået dig tilmeldt, og du alligevel gerne vil med, så prøv at ring til os, så ser vi om det kan lade sig gøre.

Mange hilsner Bjarne og Lene Wohlfahrt, Kerry Hill Foreningen – www.kerryhill.dk kontakt@kerryhill.dk – 7586 3623 (aften)

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

29

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

KVALITET TIL KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

CBH Vægte aps Vonsildvej 207 · DK-6000 Kolding Tlf. 7556 7310 · Fax. 7556 7320

• Fårevægte • Kreaturvægte • Grisevægte • Platformvægte • Vægte til gårdbutikken

RING 7556 7310 ELLER SE WWW.CBH-VAEGTE.DK

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen dansk fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 københavn v.

Redaktører: Anni Heiberg og povl nørgaard, filmbyen 21, 8000 Århus c. mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

silkeborg bogtryk A/s, stagehøjvej 27, 8600 silkeborg, tlf. 8682 1655 niels Lauritsen, silkeborg bogtryk A/s, stagehøjvej 27, 8600 silkeborg, tlf. dir. 4698 1592, fax 8682 1128, mail: nl@sb-s.dk.

udkommer 6 gange årligt. gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren. udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v. fÅr nr. 3 afleveret til post danmark den 24.04 2014.

FÅR nr. 4 2014 Deadline for debatindlæg til FÅR nr. 4 2014 er d. 1. juni 2014.

Læserbrev max 400 ord.

Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

Lamlac® mælkeerstatning til lam er baseret på mælkealbumin, som har et højt indhold af let fordøjelige aminosyrer og et lavt indhold af natrium, kalium og aske.

Ultra filtreringsprocessen er den samme som bruges ved fremstilling af modermælkserstatning til spædbørn.

Lamlac® indeholder 2½ gange højere antistoffer end alm. moderfår mælk. Nyere undersøgelser viser, at antistoffer spiller en meget vigtig rolle til beskyttelse imod tarminfektioner.

Lamb Volostrum® anvendes til tvilling / trillingefødte lam, hvor der er for lidt råmælk, moderløse lam og kolde lam som ikke har kræfter til at die, lam som moderfåret ikke vil passe og til lam, hvor moder fåret på grund af sygdom ikke har nok råmælk. Lamb Volostrum® har et højt indhold af naturlige antistoffer og et højt energiindhold.

Vitamineral er en praktisk og nem måde at dække fårenes daglige behov for vitaminer og mineraler. Vitamineral er vejrstabil og kan stå ude under alle vejrforhold og anvendes til får på græs.

Vitamineral giver en ensartet og præcis optagelse af mineraler og vitaminer som hurtigt medføre til en general bedre sundhedstilstand.

Levering over hele landet.

Priorsvej 4 ▪ 8600 Silkeborg Tlf. +45 86 80 23 03 www.vivet.dk vi@vivet.dk

30

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Slagtermester

Ole T. Thøgersen Næssundvej 362 V. Hvidbjerg · 7960 Karby Mors Tlf. 97 76 22 50 · Bil 21 24 22 50 Fax 97 76 20 55 • Kreaturer, heste, får og lam købes • Evt. aflivning af heste på pladsen • Producent-slagtning/ nedslagtning af kreaturer

✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

• Evt. aflivning af kreaturer på marken med riffel

Får og lam

købes og sælges til slagt og levebrug, også lam til viderefedning.

Carl-Aksel Frost 97 35 27 74 - 40 42 77 74

SPINDING/KARTNING NYT-NYT FRA Animax og VikingDanmark

SELEN/IOD OG KOBOLT nu i bolus-form, der frigives over 5-6 måneder i dyret For eksempel: Selen, Iod og Kobolt

pr. lam fra kr

14,-

VikingDanmark er eneforhandler af de kendte TraceSure bolus produkter i Danmark

FÅR OG LAM KØBES Altid til højeste dagspris Thyge Hansen, tlf. 2049 5212 HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner.

Spinde- og væveredskaber.

Brochure sendes.

VÆVESTUEN v/Oppefeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk

af

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner.

Flor til filt eller dynesyning.

Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld.

Dansk uldgarn, mange flotte farver.

Dejlige Sweaters og uldsokker.

Ring og hør nærmere!

Bestil på www.vikshop.dk

FÅR SÆLGES. Veletableret fårebesætning på 18-20 får( 2- 7 år) med M3 status og datareg, Dorset/finuld sælges samlet eller delt pga. ophør.

Er fravænnet lam født i januar.

Der sælges også gimmere født i januar måned – som kan være klar til ilæmning til efteråret.

Vi har også en dorsetvædder på 4 år.

Der er mulighed for tilkøb af grinder, hegn mv, hvis man er nyetableret fåreavler.

Henv. Karsten og Hanne Jørgensen, Karrebæk tlf. 30230850 el 30886880

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

ULD Hvid kvalitetsuld købes.

Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12.

DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 40,-, knive kr. 32,-. Plus moms og porto.

SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

31

ID-nr. 47707

Det sker 13. maj

Besætningsbesøg i Ribe. Distrikt 7

15. maj

Besætningsbesøg i Lyne. Distrikt 3

18. maj

Kerry Hill dag. Tilmelding senest 10. maj

24.-25. maj

Landbrugsmesse Gl. Estrup

30.- 31. maj

Roskilde Dyrskue

B

Maj

juni 1. juni

Roskilde Dyrskue

6.-7. Juni

Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Aabenraa

12. juni

Parasitkursus

juli

32

FÅR • 3 • MAj/juni • 2014 • ÅRGAnG 79

Returneres ved varig adresseændring.

Landsskue i Herning

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

3.-5. juli