FÅR nr. 4 2014 by Landsforeningen for Dansk Fåreavl

FAR

nr. 4 2014

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 79 | JULI/AUGUST

Vædderaktivitet 2014 Den 20. September 2014 kl. 07.45-16.00 på Grindsted Landbrugsskole Lørdag d. 20. september afholder individafprøvningsgruppen og avlsudvalget i samarbejde en dag i vædderens tegn. I år foregår aktiviteten på Grindsted Landbrugsskole. Der er udstilling af vædderlam og 1. årsdyr. Disse konkurrerer på S-indeks, lineær kåring, dyrskuebedømmelse samt bedømmelse set med slagterens øjne. Sammen med udstillingen vil der være en fælles afslutning og opfølgning på årets individafprøvning af vædderlam. Alt i alt vil det være en dag, hvor vædderen og betydningen af denne i fårebesætningen vil komme i fokus. Tilmeldingsfrist den 29. August Tilmelding og supplerende oplysninger, se www.sheep.dk.

Indhold

Formandens ord.......................3 Kort og godt.............................4 Roskildeskuet 2014...................5 Grundloven for kontinuerlig afgræsning...............................6 Klar til ejer-inseminering...........8 Årets gang i maj..................... 10

Giver tilskud af E-vitamin til drægtige får reduceret lammedødelighed?................. 12 Urterne styrker immunforsvaret...................... 15 Har Dansk Fåreavl en tidssvarende struktur?............ 16 Nekrolog: Hans Peter Worm.................... 18

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

En fe eller foderenhed - hvad er det?.........................20 Hvor kom finnevarianten fra?................. 22 Udvikling af nye fåreracer i Holland................................. 25 Nyt fra Dyrlægerne.................26 Medlemsnyt............................29 Spis dit får..............................29

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk Landssekretær:

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Formandens ord

Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom. Annoncer: Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtrykkeri Tlf.: 4698 1592/4050 3511 E-mail: nl@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk Næstformand Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260

Den heftige debat om foreningens regnskab på generalforsamlingen i april fortsatte efter mødet og der blev fremsat flere beskyldninger om dårlig udnyttelse af Fåreafgiftsfondens midler. Det til trods for at regnskabet var revideret og godkendt uden bemærkninger. Den kritik – berettiget eller uberettiget har ført til, at vi har ændret regnskabsprocedurer. Fremover vil det være sådan, at alle regninger der betales af Dansk Fåreavl skal godkendes af både formand og næstformand eller en anden person fra forretningsudvalget, hvis regningen er udstedt af formand eller næstformand. Dette skulle gerne fjerne fremtidig tvivl om pengene er brugt i forhold til budget og bevillinger. Jeg er glad for at vi kom frem til den ændring, for vi kan jo ikke leve med at der opstår tvivl om hæderligheden i brugen af fondens midler, så jeg ser frem til at vi med denne ændring har fået fjernet de sidste kritiske røster. Landsledelsens medlemmer har også fået en ekstra redegørelse på det ekstraordinære møde i maj – og den redegørelse har de godkendt. I øvrigt henviser jeg til referatet fra dette ekstraordinære landsledelsesmøde, som kan findes på hjemmesiden. Avlsarbejdet i fokus Jeg vil gerne at vi i det kommende år får set nærmere på avlsarbejdet, om vi har den bedste retning for avlen i forhold til at sikre, at medlemmer får del i den mulige avlsfremgang gennem kendskab til avlsredskaber og til hitlister fra dataregistreringen.

Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274 Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Jørgen Storgaard, Tlf.: 4031 7175 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Anders Sørensen, Tlf.: 9893 5274 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk

Dyrskuetid Vi på Østlige øer havde et godt og velfungerende udstilling på årets dyrskue i Roskilde i slutningen af maj.

Forsidefoto: Får i sydjylland

Som noget nyt var der i år dyr, som var tilmeldt i hold, hvor deres S indeks indgik i bedømmelsen. Og det gav anledning til en del debat. Den form er ny og anderledes og er besværlig. Dommerne gik dog frisk til opgaven, selv om det ikke var deres opfindelse. Nu bagefter skal resultatet for dyrskuet og udstilleren evalueres inden vi afgør, hvordan bedømmelsesformen skal være i fremtiden. Igen i år stod politiet og kontrollerede dyretransporterne udenfor dyrskuepladsen, men vi undgik heldigvis at fåre- og gedeudstillere fik bøder i år. I Roskilde var vi helidige med rigtigt godt vejr og godt besøgstal. Jeg håber at de kommende skuer henover sommeren og ikke mindst Landskuet i starten af juli også får godt vejr til udstillingerne. Landsledelsen har sat gang i en debat om Dansk Fåreavls Struktur Landsledelsen har valgt at lægge op til en debat om foreningens fremtidige struktur. Bjarne Wohlfarht har her i bladet præsenteret landsledelsens oplæg til ændringer. Og jeg synes, at der er mange gode og rigtige tanker i dette oplæg. Og tanken er jo, at det skal inspirere til, at vi får sat nye tanker og ideer i gang. Det afgørende er at finde frem til en struktur, som kan sikre det basale, nemlig at den skal understøtte at medlemmer med samme interesser kan komme sammen og inspirere hinanden fagligt. Og så kan det godt være, at vi skal have færre distrikter, men så kan vi jo i stedet for indføre lokalgrupper, faggrupper, raceklubber, så medlemmerne har let ved at finde steder med ligesindede. Det afgørende er at vi favner de personer, som brænder for at skabe noget for deres kolleger. Kom med kommentarer og nye ideer, således at vi får et godt grundlag for en ændring af strukturen. Dansk fåreavl på Facebook Husk at bruge vore Facebook site på sheep. dk, til at lægge billeder og oplevelser ind, og del det der er lagt ind for at øge kendskabet til får og lam i Danmark.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

KORT OG GODT

Kort og Godt Det evig aktuelle tema: Græs I bladet er der endnu engang en god artikel om græs og græsning. Og dem har der været mange af i tidens løb, og der vil også komme flere i fremtiden. For det er med græs som med vejret - det kan man altid diskutere. For vi ved jo, at vores dygtighed til at styre græsningen afslører sig i lammenes tilvækst, så det er jo derfor er det vigtigt at veje lammene med jævne mellemrum Det er så let at sige og skrive hvordan afgræsningen skal styres i princippet. Men

det store spørgsmål er, hvordan får vi det til at fungere i praksis. Det er jo ikke så let at ensilere overskudsgræs på et areal, som man har sine får til at gå på 20 km hjemmefra og som ikke er fremkommeligt med maskiner. Det er den praktiske virkelighed. Den praktiske virkelighed er også, at hvis dyrene kommer 1 uge for tidligt ud, så bider de græsset for hårdt, og kommer de 1 uge for sent ud, så er græsset meget hurtigt for groft og foderoptagelsen bliver for lav. Det er det dilemma, som vi møder hvert

år, når vi skal vælge det bedste tidspunkt at sætte fårene ud. På New Zealand er det en grundholdning til at græsset er den primære produktion - får og lam er bare et redskab til at udnytte græsset. Det betyder, at fåreavlerens fokus altid er på græsset – og ikke på, hvornår det rent praktisk er det bedste tidspunkt at starte afgræsningen – set fra fårene eller de fodringsmuligheder der er i stalden. Det er den synsvinkel, som bladets artikel forfægter.

Projektet med ejer inseminering er ved at falde på plads De nødvendige lovændringer for at kunne gennemføre ejer-inseminering af får er kommet i høring og det ser rigtigt fornuftigt ud. Det næste bliver at få lavet et kursus med kursusbevis i ejer-inseminering. Der er 2 kritiske punkter omkring inseminering, som skal læres på et sådant kur-

sus. Det ene er optøning af sæden og det andet er valg af det rette tidspunkt for inseminering i forhold til brunsten. Drægtighedsprocenten falder hurtigt, hvis man ikke rammer det optimale tidspunkt. Ejer-insemineringer åbner for de mange muligheder i avlsarbejdet ved import af

sæd fra de gode væddere, som findes rundt omkring i udlandet. Men det kræver en koordineret indsats, for at omkostningerne ikke skal løbe helt løbsk for den enkelte.

Udnyt muligheder for at få foredragsholder til faglige møder Hvis du er interesseret i et foredrag, møde eller kursus så snak med dit distrikt. Under projektet Kompetence løft, som ledes af konsulent Jens Chr. Skov fra Økologisk Landsforeninger, så er der mange muligheder for emner til de lokale møder frem mod næste forår. Når det dette læses er det første kursus i ormeæg-tælling gennemført, og jeg håber der er kommet dato for det næste kursus, som skal laves i Jylland. Det kursus er starten på, at vi får opstillet mikroskoper i alle distrikter, så fåreavlere får let adgang til at få vurderet ormepresset i marken. Jeg håber at vi på den måde bliver bedre informeret om det aktuelle ormetryk og dermed får mere fokus på problemet indvoldsparasitter. Ormeæg-tælling med brug af mikroskop. Lær at identificere parasitter i gødningsprøver er et kursus, som holdes torsdag

den 12. juni. Det er et praktisk parasitkursus, hvor kursisterne lærer selv at undersøge gødningsprøver. Med til kurset hører et mikroskop. Der holdes senere et kursus i Jylland. Det er i ansøgningen til de penge, som er bevilliget til køb af mikroskoper nøje beskrevet, at disse skal fordeles med 2 til hvert distrikt i Dansk Fåreavl. Dels for at få en god fordeling over landet og dels for ikke at skulle regne med en restværdi efter endt tilskudsperiode. Distrikterne har udpeget de personer som administrerer deres mikroskoper. På Sjælland er det besluttet at takle problemet med fordeling af mikroskoper, og de forpligtigelser der er til de frivillige vejledere, som får stillet mikroskopet til rådighed. De frivillige vejledere skal skrive under på en kontrakt, hvor de tilbyder at se på gødningsprøver 1 gang om måneden,

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

i den periode hvor der er lam og får på græs med risiko for indvoldsparasitter. På Sjælland lykkedes det at finde en passende geografisk fordeling for distrikternes mikroskoper. Det er op til de enkelte distrikter, hvordan de løser denne opgave. Jeg ser frem til at der kommer mere fokus på indvoldsparasitter fremover.

FLEMMING PEDERSEN, FÅREAVLER, BRYDEGÅRD, SKÆVINGE

Roskildeskuet 2014

Sjællands Præmie Vædderen 2014. Vinderen af skuet fornemste placering blev Zeus fra Selandia Landbrugs og gartneri skole trukket af Stine Rosenvanger, der er ansat som elev på skolen og under uddannelse til landmand husdyr. Stine fortæller, at der er brugt mange timer på at klargøre Zeus. Som førstegangsudstiller var Stine meget stolt og ydmyg over den flotte placering. Stine har 24 moderfår på skolen.

Frisk vind, sol og 20 grader markerede starten på Roskilde dyrskue fredag morgen den 30. maj. Men reelt startede planlægning af årets skue allerede da sidste års skue var slut. Der mødtes dyrskueudvalget, der blev afholdt dyrskuekursus for nye og kommende udstillere, der var planlægning og til sidst opstilling af grinder. Og endelig er skuet klart til at modtage dyrene, der ankommer torsdag før åbningen, efter at have kørt spidsrod gennem diverse politi- og dyrlægekontroller. Efterhånden kræver det en større kuffert til at rumme det bjerg af dokumenter, der er nødvendigt for at komme ind på skuet med sine dyr. Bedømmelserne startede fredag kl. 09.00, hvor dommerne Henning Nielsen og Henning Pedersen begge fra Jylland stod klar i ringen til at modtage de håbefulde Sjællandske fåreavlere med deres velfriserede dyr. Desværre måtte nogle forlade ringen ret hurtigt, da flere dyrs tandstillinger ikke fandt nåde for dommernes skarpe blik. Generelt vurderede dommerne kvaliteten af de fremstillede dyr som noget svingende, blandt andet nedgraderedes flere dyr for ikke at have huld nok på kroppen til en top

bedømmelse. Måske er vi blevet lidt tilbageholdende med at svinge foderskoven for kraftigt på Sjælland, eller vi lider generelt af fedtforskrækkelse. Skuets bedste dyr Camilla Næstholdt Pedersen præsenterede skuets bedste naturracevædder samt skuets bedste ungdyr. Leanette Bech mødte med skuets bedste naturracefår og skuets bedste indeksdyr. Torsten Larsen viste os skuets bedste kød får, der tillige vandt titlen som skuets bedste får. Mønstringskonkurrencen Mønstringskonkurrencen blev vundet af en kendt udstiller på Roskilde - Inge Broms fra Rosengården med gotlænderfåret 266 i skarp konkurrence med Stine fra Selandia med Sjællands præmie vædderen Zeus. Formanden for DF Richard Andersen udtalte i sin præsentation af vinderen at deltagerne i konkurrencen bliver dygtigere og dygtigere for hvert år, der går. Gæt lammets vægt Gæt lammets vægt konkurrencen trak som altid rigtig mange børn og enkelte voksne, der skulle prøve deres evner til at vurdere

vægt på et levende dyr. Budene svingede lørdag fra 10 til 55 kilo for et lam, hvor vægten viste 19 kilo. Søndag gik udslagene fra 6,5 til 73 kilo for et lam hvor vægten viste sig at være 22,7 kilo. Det anbefales, at publikum træner lidt til næste år. Lammetilvækst konkurrencen Lammetilvækst konkurrencen, der er rettet mod avlerne og deres evne til at fremavle et lam, der vokser hurtigt, blev suverænt vundet af Anette Panduro Petersen, Horbelev med en tilvækst på 715 gram for kuld og 402 gram for enkelt lam. Lineærkåring Vores 2 dommere forestod den lineære kåring om fredagen, hvor kun Sjællandspræmievædderen blev kåret. Om lørdagen blev de lineære kåringer gennemført af Asker Marcussen og Brian Lundgaard. Her var der større søgning og et større antal dyr blev kåret. Resultaterne bliver indrapporteret af dommerne og vil indgå i dyrenes indekser. Dansk fåreavl ønsker alle præmietagere tillykke og på glædeligt gensyn i Roskilde næste år.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

AF KARSTEN ATTERMANN NIELSEN, LANDSKONSULENT, VIDENCENTRET FOR LANDBRUG

Grundloven for kontinuerlig afgræsning Det bedste og billigste foder til fårene kan hentes på græsmarken, vel at mærke, når græsudbuddet svarer til fårenes foderbehov. Og den balance kræver omhyggelig styring, særligt i forårstiden, hvis man vil undgå overfodring og tab af mange gode foderenheder af græs

Godt frisk græs er det bedste foder til får og lam. Får og lam skal helst indtage græsset, når kvaliteten er helt i top, så derfor skal fåreavleren sørge for at fårene bliver præsenteret for græsset, mens det er ungt og hverken for kort eller for langt. Får er skabt til at æde græs og deres spaltede overlæbe gør dem i stand til at vælge de fineste dele af græsset. Det betyder at får kan æde bladene og lade stængler stå på græs, som er blevet for lange. Derfor kan en mark med lange græsstængler sagtens være nedbidt set fra fårenes synspunkt. De har ædt alle bladene og frøstande og har ikke mulighed for at udnytte de levnede stængler. Man ser denne græsningsadfærd tydeligt lidt ind på sommeren, når fårene har gået på et for stort areal fra starten af vækstsæsonen. De har simpelt hen valgt nogle passende ”plæner” ud, som de afgræsser jævnligt, fordi de her finder de friske bladdele. Og de efterlader andre arealer næsten ubrugte, hvor de kun søger de helt friske bladdele mellem de ældre stængler og visne blade. Med den udfordring som fåreavler kræver det omtanke og styring af afgræsningen, for enhver ved jo at græsset vokser allermest i løbet af maj og det allerede ind i juni aftager i væksten. Så hvordan løser man den udfordring. Lige netop det spørgsmål er der efterhånden samlet meget viden om og den giver grundlag for at bruge græshøjden som et godt mål for det ønskede græsudbud. Det afgørende princip er at holde græsset på et ungt vækststadium hele sommeren. På det stadie er græsset letfordøjeligt og man undgår det spild, som stængeldannelsen giver. Det gøres ved at antallet af får på arealet er så stort, at man han holde en næsten konstant græshøjde gennem sommeren. Den skal helst holdes på en højde mellem 6 og 8 cm. Er græsset kortere, så er der risiko for at det bliver dødbidt og pro-

duktionen af græs bliver for lille eller går i stå. Og er det længere, så sker der det, at det bliver for groft – så der er for få nye bladdele, som fåret ønsker – og resultatet er at dyrene ikke sikrer den optimale kvalitet og udnyttelse af de foderenheder, som græsmarken kan levere.

Græshøjde som styringsgrundlag At holde en konstant græshøjde på 6-8 cm henover vækstsæsonen kan synes som en vanskelig opgave, når vi kender græsvæksten og dens afhængighed af varme og nedbør, samt gødskningsniveauet. Det vigtigste er at holde øje med græssets

Figur 1. En principskitse, der viser sammenhængen mellem græshøjden i kløvergræsset og græsmarkens produktion af foder, dvs. kg organisk stof pr. ha pr. dag samt foderoptagelsen hos græssene dyr. Er LAI (bladareal index) for eksempel 2, så betyder det, at bladarealet er dobbelt så stort som jordoverfladen og det svare her til ca. 7 cm højde i en god græsmarkmed kløver. Kilde: Parsons, A.J.1983. Græshøjden er tilpasset kløvergræs under danske forhold, Karen Søegaard, AU og Karsten A. Nielsen, 2014. I figur 1 ses hvordan græsarealet produktion er afhængig af græshøjden/bladareal indekset (LAI). En del af energien fra fotosyntesen bliver brugt til græssets ånding og rodudvikling, noget af energien bliver anvendt til græssets bruttoproduktion af organisk stof, som kan afgræsses, høstes til hø eller ensilage. Men skal græsset afgræsses, må det ikke blive for langt eller for kort og normalt skal man tilstræbe en ”konstant” græshøjde på 6 til 8 cm. Bliver græsset for højt vil en større del visne og dø (bladdød). Jo større bladareal er– jo større er bruttoproduktion af organisk stof, men foderoptagelsen falder ved en øget græshøjden, fordi kvaliteten af græsset falder (nogle blade visner) og dyrene har vanskelig ved at bide det af.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

GRUNDLOVEN FOR KONTINUERLIG AFGRÆSNING

Disse får har gået på et for stort areal fra starten af vækstsæsonen. De søger kun de friske bladdele og efterlader de større bladdele, som senere bliver til stængler og visne blade

udvikling. Måling af græshøjden med en tommestok/målebånd eller et særlig græsmåler er første vigtige skridt. Den enkleste metode er, at sætte en kraftig streg på sine gummistøvler/sko i 7 cm højde, så har man fod på græshøjden, når man tilser fåreflokken. Og så skal det være muligt at tilføre suppleringsfoder eller udvide arealet, hvis det tegner til at græshøjden blive for lav

eller være parat til at tage noget af arealet ud til slæt, hvis græsvæksten overstiger den forventede højde på det pågældende tidspunkt. Med den viden, som er vist i figur 1 og 2 om sammenhængen mellem græshøjde og forventet foderoptagelse, så er det faktisk muligt at tilpasse græsudbuddet mere Får er skabt til at æde græs og deres spaltede overlæbe gør dem i stand til at vælge de fineste dele af græsset. De søger de fine blade og lade stængler stå

Bag beregningen af den optimale græshøjde i figur 1 ligger der undersøgelser af, hvor stor foderoptagelsen har været ved forskellige niveauer af bladareal – udtrykt som bladindex. Figur 2 viser den sammenhæng. Figuren viser resultaterne fra forsøg med fårs optagelse af græs henover en vækstsæson i forhold til græsudbuddet – udtrykt som bladindex. Med et bladindex på 3 svarende til en græshøjde på ca. 9 cm i disse græsmarker optog dyrene ca. 2,0 kg organisk stof pr. døgn henover hele vækstsæsonen. Det betyder at der var masser af græs i en kvalitet, som gjorde det muligt for dyrene at holde konstant foderoptagelse lige fra april til september. Ved at reducere græsudbuddet fra indeks 3 til index 2 svarende til en græshøjde på ca. 7 cm, så faldt optagelsen meget hurtig i starten og varierede meget gennem vækstperioden og der er et tydeligt tegn på at arealet har været overgræsset i en stor del af afgræsningssæsonen.

præcist til flokkens varierende foderbehov hen over vækstsæsonen. Konklusionen er, at der mellem en græshøjde på 6 cm og en på 8 cm er mange påvirkningsmuligheder i græsudbuddet. Grunden til den store forskel ligger især i at græsset ændrer sig meget i kvalitet fra det begynder at vokse i midten af april til slutningen af maj. Det unge forårsgræs – typisk fra 15. april til 10. maj er kendetegnet ved at have næringsrige grønne blade. Dette næringsrige græs er guf for får og lam, men det er faktisk så stærkt, at det kan kræve høj eller halm som supplerende strukturfoder. I perioden fra 10. maj til slutningen af maj skifter græsplanternes vækst karakter. De unge skud har nu samlet næring nok at der kan dannes mange nye blade. Disse vokser og samler rigtig meget næring. Det er i denne fase, at græssets vækst er størst. Og her topper foderproduktionen i græsmarken. Varme dage og kolde nætter giver græsset et højt sukkerindhold.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Klar til ejer-inseminering En ny bekendtgørelse tillader nu, at ejere selv kan inseminere deres får. Det kræver, at man deltager i et kursus og herefter søger autorisation En ny bekendtgørelse sikrer, at danske fåreavlere nu må inseminere egne får. Det har været et ønske for mange i flere år, men lovgivningen har stået i vejen. – Det er fantastisk! Der er store perspektiver i ejerinseminering, og jeg lod champagneproppen springe, da bekendtgørelsen trådte i kraft den 9. juni, lyder det begejstret fra dyrlæge Anne Nymand , Dyrlægerne Himmerland. Det er Anne Nymand selv, der har rykket i de nødvendige tråde i Fødevarestyrelsen, men hun var ikke optimist, da hun gik i gang. – Dyrlæge Ole Selmer prøvede jo tilbage i 2001, hvor han kæmpede for at få lov til at holde et insemineringskursus, men det forhindrede lovgivningen. Jeg fik også i første omgang at vide, at det ville have lange udsigter, fordi hele området skal revideres for at sikre en ensartet EU-lovgivning. Men jeg var heldig at få fat i den rigtige person i Fødevarestyrelsen, der så mulighederne i at lave en bekendtgørelse. Og så gik det let. Fødevarestyrelsen bad om datoer for et insemineringskursus, og så var det hele klaret, fortæller Anne Nymand. – Jeg tror sådan set ikke, der har været betænkeligheder. Jeg tror bare, man har glemt fårene og ikke haft henvendelser nok til at

tænke, at det var aktuelt. Med den nye bekendtgørelse kan fåreavlerne inseminere egne får, når de har taget kurset og herefter søgt Fødevarestyrelsen om tilladelse til at inseminere egne får. Det sidste er blot en formsag. Samlet import af sæd Ved tilladelse til ejerinseminering slipper fåreavlerne for omkostningstunge udgifter til dyrlæge i forbindelse med inseminering. – Der vil stadig være tale om sæd fra udlandet, og det er tiltrængt med nyt blod i den danske fårebesætning. Jeg forestiller mig, at vi samler importen af sæd, men her er vi endnu ikke færdige med planlægningen. Jeg har importtilladelse, så folk kan blot fortælle mig, hvad de skal bruge. Gotlænderne vil typisk gerne have sæd fra Sverige, mens Texel ønsker sæd fra England. De udenlandske sædstationer skal være godkendte til eksport, og dyrene fra England vil typisk have indeks 150, fortæller Anne Nymand. Anne Nymand mener, ejerinseminering vil skabe vigtige forbedringer i dansk fåreavl, blandt andet hurtigere avlsfremgang, flere lam og lettere læmninger. – Sæden kommer fra afprøvede dyr, som måske allerede har 200 afkom, så kvaliteten er veldokumenteret, og det betyder, at vi

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

Det er Anne Nymand, der står for kurserne i inseminering. De første afvikles i august. kan få avlsfremgang i de danske besætninger. Samtidig er sikkerheden stor, fordi sæden er kontrolleret for smitsomme sygdomme. Hvis man køber en vædder i Tyskland har man kun besætningsejerens ord for, at den er sygdomsfri. Avlsfremgang, nyt blod og mindre risiko for sygdom, er nogle af de vigtigste fordele ved inseminering, fastslår Anne Nymand. Kurser i august Anne Nymand står selv for de to kurser i ejerinseminering. Kurserne holdes i august, så deltagerne får mulighed for at nå at inseminere i år, og de vil bestå af både en

EJER-INSEMINERING UDSTILLER AF FÅR

Kursus i ejer-inseminering Kurset er blevet til i samarbejde med Foreningen for Gotlandske Pelsfår i Dk, fåreafgiftsfonden og undertegnede. Fåreafgiftsfonden betaler halvdelen af kursusudgiften for de første 30 deltagere så meld endelig ind, hvis det har din interesse, der er allerede 19 skrevet op. Kursusansvarlig og underviser: Kvægfagdyrlæge Anne Købsted Nymand, Dyrlægerne Himmerland, Kvæg A/S, Vestre Boulevard 23, 9600 Aars, Tid: Mandag den 18. august 2014 kl 9-17.30 samt tilsvarende Onsdag den 27. august 2014 kl 9-17.30 Sted: Den teoretiske del: Vestre Boulevard 23, 9600 Aars alternativt i Agrinords/ vores nye lokaler på Markedsvej 6, 9600 Aars (mere information ved tilmelding) Den praktiske del: Gl. Blærevej 67, 9600 Aars Deltagere: Fåreavlere, der ønsker, at kunne inseminere får og som har erfaring i pasning og håndtering af får. Max antal deltagere pr. gang er 20. Pris: For de første 30 deltagere er prisen 500 kr.pr. deltager inkl. forplejning, herefter 1000 kr. (priser er eksklusiv moms) Hvis man tidligere har deltaget på kurset og senere ønsker at komme på et opdateringskursus, så kan man, hvis der er plads, få lov at deltage til kostprisen, som er 500 kr + moms. I prisen er inkl. Kursusmateriale, rundstykke ved ankomst, kaffe, frokost, drikkevarer og en skrub af sandwich. Kursusmål: Kurset har til formål, at give kursisterne de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige for, at kursisten på betryggende vis kan udføre insemination på får. Kursusomfang: Kurset er et 1- dages kursus med 4 timers teori og 3 timers praktiske øvelser Kursusbevis: Deltagerne får efter endt og betalt kursus udleveret et kursusbevis som dokumentation på deltagelse og herunder de opnåede kvalifikationer. Efter endt kursus: Fødevarestyrelsen modtager information om hver enkelt deltager i form af navn, adresse, CPR-nr samt dato for deltagelse i kurset. Deltagere, der opnår godkendelse af FVST til insemination skal sende/maile skema med oplysning om insemination i underskrevet tilstand til undertegnede senest en måned efter sidste insemination. Skemaet skal indeholde oplysninger om dato for insemination, identitet af han og hundyr samt evt. dato for omløbning. Dette skal bruges til statistisk behandling. Tilmelding: På mail til: rask.nymand@mail.dk På tlf. til: 96982851 (hverdage kl 9-15) Ved tilmelding oplyses ønsket dag for deltagelse og også meget gerne, om man kan komme begge dage, hvis det skulle blive nødvendigt at flytte rundt. Desuden oplyses navn, adresse og telefon nummer Sidste frist for tilmelding er fredag den 8. august 2014 Anne Nymand

teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del gennemgår fårets kønsveje, hormoner og reproduktion og vitaminer og mineralers betydning for et godt resultat. – Frostsæd har lidt dårligere resultater, og derfor er det ekstremt vigtigt, at insemineringen foregår under optimale forhold. Det betyder også, at der skal være så lidt stress som muligt. Man skal ikke samle for store flokke, og man skal inseminere på et meget fast tidspunkt. Ved inseminering bruges jo kun en brøkdel antal sædceller sammenlignet med brugen af vædder. Foderskift, en fremmed hund og så videre kan påvirke fåret. Det gælder om at foretage insemineringen i rolige og vante omgivelser. Praktisk del Den praktiske del foregår hos Anne Nymand, hvor deltagerne lærer at tø sæden op og indføre den korrekt. – Det er en god idé at sætte fåret op på

klippebordet og placere vædderen i den anden ende. Vi prøver processen med kasseret sæd og på et slagtefår. Det er godt at prøve at have tingene i hånden selv. Og jeg laver det sådan, at deltagerne på de første kurser kan komme på opdatering på senere kurser, hvis de føler behovet, og hvis der er plads. Her skal man så kun betale kostprisen. – I Norge har de virkelig fået god gang i insemineringen, og de har gjort, hvad de kunne for at lukke grænserne for sygdom. Jeg håber, vi kan nå ligeså langt i Danmark. Nordmændene bruger kun naturlig brunst, men der er nok nogle herhjemme, der vil være interesserede i synkroniseret brunst. Det giver nok et lidt ringere resultat, siger Anne Nymand. Kurserne holdes i første omgang i Aars i Nordjylland, men hvis der er basis for det, vil kommende kurser blive placeret flere steder i landet.

Dyrlæge Anne Nymand ser store perspektiver i, at fåreavlere nu får mulighed for at inseminere egne får.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

JENS ØSTERGAARD, BØLLING

Jens Østergaard – i baggrunden nyder at kigge på sine Suffolk får på forårsgræsset

Årets gang i maj De sidste 2 får læmmede i april, en gimmer som fik ét lam. Det havde vi noget besvær med at få hevet i land og så fik et får 2 lam, men det gik nemt. Vi havde desværre en gimmer, som fik fosterforgiftning og den døde - det har jeg aldrig prøvet før. Men selv med den hændelse, så er årets resultat tilfredsstillende. Helt at undgå ærgrelser blev det heller ikke i år, men måske til næste år. Mine lam bliver vejet ved 2 mdr. alderen og de lam, der skal slagtes bliver fravænnet. De fravænnede får kommer i engen, når de er goldet, det tager ca. 10 dage. De får med lam, som skal gå til videre avl, enten hos os selv eller som skal sælges, de kommer på græs. Fårene får kun et lam med i engen, da græssets kvalitet ikke er så godt, at de kan passe 2 lam med et ordentligt resultat. Derudover blev der 10 lam hjemme, som skal videre i avl. De kom på græs hjemme ved gården og jeg giver dem tilskud til græsset. Jeg regner med at slagte 25 til 30 lam omkring 1. juni, for på det tidspunkt er de blevet mellem 3 og 4 mdr. Lammene, der skal slagtes, fodres færdig på stald. De får alt det færdigblandede lammefoder, som de

kan æde, så de sidste måneder er dyrt i foder. Jeg regner dog med, at ekstra omkostninger til foder opvejes af en højere pris for slagtelam nu, end når de sælges senere på året. Med denne intensive fodring på stald slipper vi også for alt arbejdet med en stor flok lam på græs hele sommeren. Min erfaring er, at hvis lam skal trives på græs, så skal det være af god kvalitet. Enggræs er ikke godt nok til at lammene kan trives. Det ender bare med at vi skal ”opbevare” dem, indtil de kan komme på frøgræsmarker og så slagte dem sent efterår eller vinter. Skulle vi have denne form for drift, så ville jeg ikke have rene Suffolk, men krydsninger. Suffolk egner sig, efter min mening bedst til forhold, hvor de har betingelser for at kunne vokse hurtigt. Suffolk-fårene giver en masse mælk i de første 2-3 mdr. efter læmning og går så ned i ydelse. De hvidhovede får derimod har en længere malke periode og en mere jævn ydelseskurve. De starter ikke

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

så voldsomt, men giver mælk i noget længere tid. Da jeg var lærer på Borris Landbrugsskole havde vi får - det var krydsninger af 3 racer, Gotlænder X Texel X Suffolk. Den kombination fungerede meget godt og jeg synes at de 3 racer supplerede hinanden godt. Gotlænderen bidrog med forholdsvis små og livskraftige dyr og stærke moderinstinkter. Texel med god temperament, lang malke periode og god kødsætning. Suffolk bidrog med hurtig tilvækst, godt flokinstinkt og nok det vigtigste - stærke yver og klove. Jeg synes, at vi havde dyr med den rette sammensætning og frem for alt nogle flotte slagtelam, som var passende i størrelsen og med rigtige fedt ansætning. Skulle jeg have rigtig mange får i dag og ikke være avlere, så ville jeg helt sikkert vælge krydsninger. Der er sikkert også andre racer end Texel og Gotlændere, der kan indgå i en god kombination med Suffolk. Jeg vil gerne svare på nogle spørgsmål som jeg har fået, nemlig prisen på dyrlæge. Jeg

ÅRETS GANG I MAJ

giver timeløn til dyrlægen og fordelen ved ordningen er, at jeg får udleveret medicin, så jeg kan behandle straks jeg observerer problemer og derved indtil videre undgå flaskelam og defekt yver. Vaccinering mod bløde nyrer sker efter læmning. Jeg ved godt at det er mest hensigtsmæssigt at vaccinerer får før læmning, men jeg har ikke lyst til at indfange dem, når de går på store frøgræs marker. Den tid på året er jeg nok også lidt doven. Dansk Fåreavl Jeg har været medlem af Dansk Fåreavl i 30 år og dette medlemskab har givet en masse oplevelser. Nogle melder sig ud over et eller andet de er irriteret over. Sådan har jeg aldrig haft det – et medlemskab er for mig, ligesom med et ægteskab. Vi lever med hinanden i medgang og modgang. Med medlemsskabet følger også et fagblad, som jeg altid glæder mig til det kommer og som også har givet en masse faglig input - det vil jeg nødigt undvære. Dansk Fåreavl tilbyder en ordning med, at vi vederlagsfrit kan ringe til en dyrlæge hver mandag aften. Jeg synes at det er en god ordning, som jeg gør brug af ved behov. Mange sociale relationer er skabt gennem Dansk Fåreavl, via arrangementer, medlem af avlsudvalg osv. Det kan ærgre mig, at det med jævne mellemrum knaser med samarbejdet i Dansk Fåreavl og at der opstår mistillid og at vi har svært ved at få fælles fodslag. Jeg har som

socialpædagog været til utallige møder, hvor folk, som har været voldsomt presset af at deres barn eller nære pårørende skulle flytte hjemmefra eller de ikke følte, at de fik den ydelse og opbakning fra det offentlige, som de synes var rimeligt. Men selv i disse voldsomt vanskelige relationer er der oftest fundet en løsning, hvor alle følte sig hørt og med et godt efterfølgende samarbejde som resultat. Så bør det også kunne lade sig gøre at finde fælles fodslag i foreninger for dyr. Jeg ved ikke, hvad der går galt med Dansk Fåreavl. Er det fordi vi ikke lytter nok til hinanden; lader vi vore følelser styre og glemmer vi at tage forstanden med? Jeg var engang til et møde, hvor hver enkelt skulle fortælle om sig selv. De første 2 sagde: ”jeg siger min mening”. Det er også fint nok, men væsentligt at det, at man siger sin mening på en måde, så modtageren vil lytte og ikke går i forsvar. En forudsætning for dialog er, at man lytter og får serveret sit budskab uden at det skaber afstand. Landsskue og dyrskue Jeg har lige siden jeg var dreng deltaget i utallige dyrskuer og Landsskuet, både som udstiller og dommer af får og kreaturer. Det ligger helt fast i vores besætning, at højeste prioritet er dyrenes produktionsevne. Min holdning er, at dyr der ikke producerer tilfredsstillende, heller ikke er egnet til udstilling. For nogle år siden var det ikke et særsyn på udstillinger at se får

med lammene med i boksen, som et flot velfodret får i huld stor 4 og ved sin side 2 små lam, som fåret tydeligt ikke havde overanstrengt sig for at fostre op. Med den driftsform vi har, så er vore dyr i den rigtige dyrskueform omkring 1. september. På det tidspunkt har lammet været fravænnet i en længere periode og de fleste får har da et huld på omkring 4. Skal et får som læmmer i februar/marts og opfostrer 2 gode lam, være i huld 4 til Landsskuet, så skal det fodres endnu mere. Min erfaring er dog, at giver jeg Suffolk fåret ekstra foder, fordi det skal på skue, så giver det blot mere mælk til lammene. Jeg har gennem mange år været talsmand for, at vi skal se får med huld 3 som en naturlig huldkarakter ved Landsskuet og at de dyr går foran dem, som har et huld på en stor 4. Der er strammet op på dette flere gange, så vi får se om der sker en ændring på et tidspunkt. Jeg var til stede og hørte desværre ikke, at fede får var et særligt tema på dommerkurset i Horsens. Det er jo en meget større kunst for dommerne, at vurdere et får i huld 3, for fedt kan skjule meget. I år udstiller vi to 3-års får og et 1-års vædder på Landsskuet. Fårene fravænnes 14 dage før skuet. Desuden udstiller vi en kvie og en ko med kalv. Som sædvanlig glæder vi os til Landsskuet og tager af sted med slogannet i tanken - tab og vind med samme sind. Husk, at det er de samme dyr vi får med hjem igen.

En suffolk moderfår med sit ene lam

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

ARTIKEL FRA NORSK SAU OG GEIT

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Giver tilskud af E-vitamin til drægtige får reduceret lammedødelighed? I et feltstudie i læmmesæsonen 2012 blev det undersøgt, om øget E-vitamin forsyning til moderfår i de sidste 7 uger af drægtigheden påvirker lammedødeligheden og tilvæksten hos lam. Resultaterne viser, at ekstra E-vitamin i sidste del af drægtigheden til moderfår med 3 eller flere fødte lam gav færre dødfødte lam. Får med et eller to lam fik ingen effekt på antallet dødfødte med ekstra E-vitamin. Derfor anbefales det at tildele mindst 470 IE E-vitamin i tillæg til grovfoder de sidste 7 uger før læmning til får, som ventes at få mindst 3 lam. Dette daglige tilskud gælder samlet indhold for kraftfoder, mineral/vitamintilskud og specielle vitamin E-præparater. Forsøgsplanen Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med 19 fåreavlere. De leverede tilsammen 2300 får af racen Norsk Hvidt Får og stod for den praktiske gennemførelse. Baggrunden for

forsøget er, at de sidste behovsnormer for E-vitamin til får er øget betydeligt siden tidligere offentliggjort behov. Behovsnormen til NRC(2007) for et voksent får på 90 kg i sen drægtighed er 504 internationale enheder (IE) E-vitamin per dag, uafhængig af antallet af fostre. E-vitaminstatus kan have betydning for både antallet af dødfødte lam, for levedygtigheden og tilvæksten hos lam. Værtsbesætningerne for forsøget blev valgt ud i 5 områder: Rogaland, Trøndelag, Nord-Østerdal, Buskerud og Troms. De skulle fodre efter almindelige procedurer for hver enkelt besætning, når det gjaldt for grovfoder og for kraftfodertildeling. Almindelige mineral/vitamintilskud og saltslikstene med mineraler kunne anvendes,

Det var stor variation i indholdet af E-vitamin i grovfoderet (ensilage og hø), mens indholdet altid er højt i ungt græs. (Foto: Grethe Ringdal) (Sau og Geit -Dønnem et al.-bilde)

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

men ikke specielle E-vitamin/Selen tilskud. Efter forstertællingen blev hver besætning delt ind i 2 grupper – balanceret efter fårenes alder, antal fostre og forventet læmningstidspunkt. Får på 2 år og ældre med kun ét foster og 2 åringer, som skulle ind i sin første produktion indgik ikke i forsøget. Den ene forsøgsgruppe fik tildelt ekstra E-vitamin i form af Felleskøbets tilskudfoder Pluss E-Koncentrat. Den anden gruppe fik det samme tilskudsfoder, men uden E-vitamin(placebo). Begge tilskud bliv tildelt i mængde på 20 g (334 IE E-vitamin) per dyr per dag fra 6-7 uger før beregnet gennemsnitlig læmmetidspunkt og frem til læmning, for at opnå behovsnormen på 504 IE per dag. Det blev taget blodprøver af 16-32 får per besætning før tilskudsfodringen begyndte, for at kortlægge E-vitamin og selen-status i alle besætninger, som deltog. I 5 af besætningerne bliver de samme får fulgt op med blodprøver ca. 1 uge efter at forsøgsfodringen begyndte, og ca. 1 uge efter at fårene læmmede. Ved den sidste prøvetagning blev der også taget prøve af et af lammene hos hver af de samme får. Det blev også taget blodprøver i 6 andre besætninger efter læmning, men ikke af lammene. En til to grovfoderprøver blev sendt til analyse fra hver besætning udtaget fra det foder, som blev benyttet i de sidste 6 uger før læmning. Førsøgsværtsbesætningerne besvarede et spørgeskema, omhandlende foder og fodringsrutiner i drægtighedstiden og rutiner ved læmning. Fårene blev holdvurderet 4-6 uger før forventet læmning. Der blev hentet oplysninger fra Fårekontrollen om løbninger, fostertælling, læmning, fødselsvægt, vægt ved udbinding og vægt ved fravænning, samt sundhedsregistreringer. Totalt dagligt E-vitaminoptagelse for hvert får blev beregnet og grupperet ind i fire kategorier; under 150 IE, 150-299 IE, 300-499 IE og over 500 IE.

E-VITAMIN

Tabel 1. Koncentration af E-vitamin, kolesterol, E-vitamin/kolesterol og selen (GPx) i blod hos får og lam.

Får

Lam

Uden E-vit

Med E-vit

2,50 a

Før forsøgsstart

E-vitamin, mg/l

2,48

(19 bes., n=380)

E-vitamin/kolesterol, mg/g

3,38a

3,62 a

GPx (U/g Hb)

791

806a

Efter forsøgsstart

E-vitamin, mg/l

3,21 a

4,18b

(5 bes., n=157)

E-vitamin/kolesterol, mg/g

4,09a

5,56b

GPx(U/g Hb)

746

743 a

Efter læmning

E-vitamin, mg/l

2,54a

2,73 a

(11 bes., n=252)

E-vitamin/kolesterol, mg/g

4,36a

4,90 b

GPx (U/g Hb)

844a

825a

E-vitamin, mg/l

2,52

3,41b

E-vitamin/kolesterol, mg/g

2,32 a

3,10 b

GPx (U/g Hb)

578

539b

(5 bes., n=150)

Værdier med forskelligt bogstav inden for samme række er signifikant forskellig 1 Glutathion peroksydase analyseret som U (units)/ml hemolysat og omregnet til U/g hemoglobin.

E-vitamin i foderet Der var stor variation i indholdet af E-vitamin i grovfoderet i de undersøgte besætninger. Gennemsnitligt indhold (minimums- maksimum) i grovfoderet (ensilage eller hø) i besætningerne var på 37 (10-95) IE E-vitamin/kg TS. Dette var lavere end antaget på forhånd i forsøget. E-vitamin optagelse fra grundrationen (grovfoder, kraftfoder og mineral/vitamintilskud) varierede også meget mellem besætningerne, med gennemsnitligt optagelse på 153 (43234) IE per dag pr får). Dette var 17 IE lavere end antaget før forsøgsstart. Blodværdier Prøven før forsøgsstart viste at både blodværdier af E-vitamin, E-vitamin udtrykt per enhed kolesterol og glutathion peroxidase (selenholdig enzym, GPx) var som forventet lig de inddelte gruppers (se tabel 1) Efter at fårene havde fået tildelt forsøgsfoder i 1-2 uger, var det statistisk sikkert højere niveau af E-vitamin og E-vitamin udtrykt per enhed kolesterol i gruppen som fik ekstra E-vitamin, mens indholdet af GPx var samme niveau og på et ønsket højt niveau i de to forsøgsgrupper. Efter læmning var der højere blodværdier og statistisk sikkert højere E-vitamin udtrykt per enhed kolesterol i gruppen, som fik ekstra E-vitamin. Blodanalyserne fra lammene viste, at lam for de får, som fik tildelt ekstra E-vitamin havde højere blodværdier af E-vitamin og E-vitamin udtrykt per enhed kolesterol.

Tabel 2. Effekten af E-vitamintilskud på lammedødelighed (%). Uten E-vit

Med E-vit

Fødte lam

2.729

2.796

Dødfødte, %

6,38

4,90 b

Død inde, %

4,90

5,58a

Død vårbeite, %

0,82 a

1,18a

Totalt, %

12,3 a

11,8a

Værdier med forskelligt bokstav inden for samme række er signifikant forskellig

Tabel 3. Effekten af totalt E-vitaminoptag på lammedødelighed (%). E-vitaminoptag hos får 1 <150

150-299

300-499

Fødte lam

1156

1573

1565

1231

Dødfødte, %

6,06a

6,61 a

5,62 a

3,98b

Død inde, %

5,69a

4,30 a

5,46a

5,73 a

Død vårbeite, %

0,63

0,96

1,12

1,26b

Totalt døde, %

12,4a

12,2 a

500

12,4a

11,1 a

Værdier med forskelligt bogstav inden for samme række er signifikant forskellig 1 Daglig totalt optag af E-vitamin (IE)

Tabel 4. Effekten af E-vitamintilskud på fødselsvægt og tilvækst hos lam Uden E-vit

Med E-vit

Fødselsvægt, kg

4,88a

4,90a

Tilvækst vår, g/dag

332a

333a

Tilvækst høst, g/dag

295a

297a

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

OVERSIGT OVER BESØGSVÆRTER - FÅRETS DAG

ARTIKEL FRA NORSK SAU OG GEIT

Figur 1. Effekt af totalt E-vitaminoptag (IE) på dødfødte (%).

Dødelighed I gennemsnit for alle fårene i forsøget var andelen dødfødte lam på 5,6 pct., lam som døde indendørs 5,2 pct. og lam som døde på græs var på 1, 0 pct. Dødeligheden var lavest for 2 åringerne og voksne med tvillingelam. Der var stor forskel mellem besætningerne når det handelede om dødfødsler. Fire besætninger havde over 8 pct. dødfødte mens 5 besætninger havde under 4 pct. dødfødte lam. Der var ingen forskel mellem de 5 regioner i landet. Andel af dødfødte lam var statistisk sikkert lavere hos får med ekstra E-vitamintilskud (4,90 pct. i forhold til får uden ekstra Evitamintilskud (6,38 pct.) (se tabel 2). Ved at kategorisere den totale E-vitaminoptagelse ind i kategorierne: Under 150 IE, 150299 IE, 300-499 IE og over 500 IE (se tabel 3), så gik andelen af dødfødte lam ned med øget optagelse af E-vitamin. Fårene som optog over 500 IE E-vitamin per dag havde mindre risiko for at få dødfødte lam end fårene i de andre grupper. Figur 1 viser, at andelen af dødfødte ved øget daglig E-vitamin optagelse. De to punktsamlingerne viser E-vitaminoptagelse fra grundrationen uden og med E-vitamintilsætning for hver besætning. Der var inden effekt af ekstra E-vitamintilskud eller øget E-vitaminoptagelse på risikoen for dødfødte hos får med under 2 eller færre lam. Derimod var der en tydeligt lavere andel dødfødte med ekstra E-vitamintilskud og af øget total E-vitaminoptagelse hos får med 3 eller flere lam. Figur 2 viser at ved kuldstørrelse på 3 lam og derover var det, uanset alder en klart lavere andel dødfødte med ekstra E-vitamintilskud. Der var en højere andel lam, som døde indenfor og døde på forårsgræsning med ekstra E-vitamintilskud (tabel 2), men der var ingen statistisk sikker forskel. Indenfor for øverste kategori (over 500 IE) og nederste (under 150 IE) af samlet E-vitamin-

Figur 2. Effekt af E-vitamintilskud på dødfødte (%) lam i forhold til fårets alder og kuldstørrelse. Tallene i søjlerne viser antal lam (n).

optagelse var der omtrent sammen andel lam som døde indenfor. (tabel 3). For store kuld – 3 eller flere lam var der statistisk sikkert lavere total dødelighed med ekstra E-vitamin tilskud (15 pct.) end uden Evitamintilskud (17,8 pct.). Det var også en tendens til øget total E-vitamin optagelse gav lavere total dødelighed. Inden for kategorierne: under 150 IE, 150- 2999 IE, 300499 IE og over 500 IE var andelen af døde totalt for store kuld på henholdsvis 18,2 pct., 16,9 pct., 15,9 pct. og 13,9 pct. Helse De sygdomme, som forekommer hyppigst hos fårene var infektionssygdomme alvorlig/moderat eller mild klinisk, mastitis og bør-/skede-og æglederbetændelse. Forekomsten af infektionssygdomme var noget uventet højere hos får med ekstra Evitamin (4,1 pct.) end hos får uden ekstra E-vitamin (2,5 pct.). Men dette var ingen statistisk sikker forskel. Sygdoms-forekomsten var lav og datamaterialet var for småt til at sige noget, om ekstra E-vitamin påvirkning af forekomsten af infektionssygdomme hos får. Tilvækst hos lam Der var ingen forskel på hverken fødselsvægt, forårstilvæksten eller tilvæksten fra fødsel til fravænning mellem lam fra får med og uden ekstra E-vitamin tilskud (tabel 4). Tak Dette forsøg er finansieret af Norsk Sau og Geit Forbund, Nortura, Animalia, Felleskjøpets foderudvikling, Fiskå Mølle, Norgesfoder og Små drøvtygger programmet for fjeldregionen. Tak til landmændene, Nortura rådgivere, veterinærer, NVH sektion for små drøvtyggere forskning og andre, som har bidraget i forsøget. Forfattere: Ingjerd Dønnem, Tormod Ådnøy, Geir Steinheim og Åshild T. Randby fra

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

Institutt for husdyr- og akvakulturvitenskap, NMBU; Finn Avdem, Nortura; Lisbeth Hektoen og Åshild Øritsland Våge, Animalia, samt Siv Meling og Steinar Waage, Institutt for produksjonsdyrmedisin, NMBU

Danske anbefalinger til tilskud af E-vitamin til drægtige får Anbefalingerne i Danmark er 30 mg Evitamin til fårene og 2,5 mg E-vitamin pr. kg legemsvægt til får og lam. I artiklen betegnes E-vitamin i IE= internationale enheder, så afhænger det af, hvilken form E-vitaminet forekommer i. Og om det er naturligt eller kunstigt produceret. Hvis det er kunstigt produceret E-vitamin, kan man regne med ca. 1 I.E(IU) til 1 mg. Hvis det er naturligt forekommende E-vitamin, går der ca. 1,3 IU til 1 mg. Der en længere tilbageholdelse i kroppen på dyrene af naturlig E-vitamin sammenlignet med kunstigt produceret E-vitamin, derfor anbefales naturlige E-vitamin. Som der beskrives i artiklen svinger indholdet af E-vitamin meget i grovfoderet, derfor anbefaler vi at gå op på 100 mg i højdrægtighedsperioden dvs. de sidste 50 dage af drægtigheden eller 7 uger før læmning, da tilbagemeldingerne fra praksis er, at der er færre dødfødte og dem der fødes er mere livskraftige og hurtigere til at søge patten og drikke råmælken. Konklusionen på artiklen er da også, at det kun er får med 3 eller flere fostre der har behov for at tildeles yderligere E-vitamin ud over de 100 mg vi i Danmark anbefaler. Jens Chr. Skov, Økologisk Landsforening

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Urterne styrker immunforsvaret Fåreavler Erik Victor Pedersen har gode erfaringer med at blande urter i græsmarken. Han oplever, at urterne styrker fårenes immunforsvar over for parasitter – Jeg tror, det virker. Sådan siger fåreavler Erik Victor Pedersen, Sdr. Krogholm i Serritslev om baggrunden for, at han i en del år har blandet urter i sine græsmarker. Og han er ikke i tvivl om, at fårene er godt tilfredse med den ordning. – Urterne er en lækkerbisken for fårene, og de kaster sig altid først over urterne, når de kommer på en ny mark. Urterne bliver gnavet godt ned. Vi andre tager jo også det, vi synes bedst om, når vi kommer til et tag-selv-bord, siger Erik Victor Pedersen. Det kan være svært at påvise effekten af urterne, men det er den nordjyske fåreavlers erfaring, at de har en virkning. – Jeg har cikorie, esparsette og er begyndt at prøve med persille. Jeg har også lidt kommen og kællingetand i blandingen. Jeg gør det af hensyn til dyrenes sundhed og for at styrke deres immunforsvar over for parasitter. Det kan jo være svært at måle effekten her, men mange fåreavlere giver ofte ormekure, det gør jeg ikke. Og jeg har ikke planer om at stoppe med at blande urter i, for jeg tror, det virker.

Bruges i markedsføringen Erik Victor Pedersen blander selv sin urteblanding for at få præcis den sammensætning, han mener, passer bedst til fårene. – De fleste færdigblandinger er hovedsagelig til kvæg, og vi fåreavlere bruger finere græsser og kløver. Desuden skal jeg også bruge økologiske frø. Men jeg synes ikke, det er besværligt at blande selv. Fåreavleren tror til gengæld ikke på, urterne har nogen betydning for kødets smag. – Nej, desværre. Det ville være dejligt, hvis vi kunne fortælle forbrugerne, at de kan smage urterne, men de giver ikke afsmag til kødet. Den myte har forsker Margrethe Therkildsen aflivet. Men mine aftagere vil gerne have en historie om, hvordan dyrene har haft det, og her skriver jeg, at dyrene går på græs med urter. Opkøberne vil jo gerne, at der følger en lille historie med om forholde-

ne på ejendommen, så her fortæller jeg om urterne, siger Erik Victor Pedersen, der har 150 moderdyr, først og fremmest Texel. Men jeg er begyndt at krydse Suffolk ind, fordi slagteren ønskede kroppe med mere fedt. Og slagteren er meget begejstret for mine krydsningslam, fortæller Erik Victor Pedersen.

Erik Victor Pedersen blander selv sin urteblanding, og fårene har stor appetit på den hjemmelavede menu. Her er det hunden Cato, der nyder græsset, mens fåreavlere besigtiger marken.

Billede viser venstre får med Co-mangel – Te Ara

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

BJARNE WOHLFAHRT, NÆSTFORMAND I DANSK FÅREAVL, FÅREAVLER VED VEJLE

Debatindlæg:

Har Dansk Fåreavl en tidssvarende struktur? I de 17 år jeg har været medlem i Dansk Fåreavl, er spørgsmålet om hvorvidt foreningen har en tidssvarende struktur, dukket op med jævne mellemrum. Hver gang har der været snakket lidt frem og tilbage, og efter lidt snak, er der ikke sket yderligere. Emnet var kort oppe på generalforsamlingen og på seneste møde i Landsledelsen blev det besluttet, at vi skal tage såvel struktur som love op til revision

Det er planen, at denne artikel indleder en debat i distrikter, raceforeninger og blandt andre interesserede. Debatten løber forhåbentlig hen over sommer og efterår, så der kan fremsættes et forslag til nye love, der understøtter den nye struktur, inden fristen i december. Fra Landsledelsens side håber vi, at alle vil give deres besyv med, så vi kan få en struktur der i så høj grad som muligt reflekterer medlemmernes ønsker. Men, hvorfor i det hele taget en ny struktur? Er den ikke god nok, den gamle? Jo, der er mange gode, fornuftige og praktiske elementer i den struktur foreningen har i dag. Dem skal vi heller ikke lave om på, bare for at lave om! Tværtimod – vi skal netop fastholde, og om muligt underbygge – de ting, der virker og koncentrere os om de ting der med fordel kan forbedres. Den aktuelle situation Hvis vi prøver at kigge lidt på den aktuelle situation: Dansk Fåreavl er en landsdækkende forening med ca. 500 medlemmer. Foreningen skal varetage de forskellige interesser repræsenteret af medlemmerne med 2 får på græsplænen op til de familier som skal leve af deres fåreavl. Oven i dette skal foreningen udføre sit arbejde i lyset af den økonomiske situation, hvor pengene ikke flyder så rigeligt som det tidligere har været tilfældet. At foreningen er organiseret med en række lokale distrikter indebærer en lokal nærhed og mulighed for aktiviteter i overkommelig

afstand, som vi ikke må miste! Der bliver lagt rigtig mange timers frivilligt og ulønnet arbejde ude i kredsene. Det arbejde skaber det liv i foreningen, som for mange medlemmer er den eneste kontakt med DF, ud over blad og hjemmeside. I den forbindelse er vi nødt til at overveje: Er det nuværende antal distrikter og de nuværende distriktsgrænser det mest hensigtsmæssige? Det er blevet markant lettere og også billigere at transportere sig rundt, end det var da de nuværende grænser blev fastlagt. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at de penge som de nuværende distriktsforeninger har liggende på kistebunden, selvfølgelig!!! følger med de enkelte medlemmer, hvis det ender med at blive justeret på distrikternes grænser. Den daglige ledelse af foreningen varetages i dag af Landsledelsen, hvor der sidder en repræsentant for hvert distrikt. Dette giver en stor gruppe af mennesker, der skal mødes og, i konsekvens heraf er der nedsat et forretningsudvalg. Det er en mindre gruppe, som hurtigere kan tage beslutninger om de daglige problemer. Denne struktur kunne lige så godt brydes op, så der etableres en traditionel bestyrelse på 5 personer, som vælges direkte blandt samtlige medlemmer. Hvis man vil sikre sig en vis geografisk spredning i en sådan bestyrelse, kan der indføres en begrænsning for enkelte af de 5 pladser (eller endda for samtlige 5), at en opstillet kandidat skal bo i et bestemt geografisk

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

område. Uanset en sådan begrænsning vil samtlige medlemmer kunne stemme på vedkommende – uanset egen bopæl. Kontakten til de lokale distrikter kunne sikres gennem ét eller to årlige møder – i stil med det kendte fagmøde. Bestyrelsen skal tage sig af de opgaver, der ligger på den nuværende Landsledelse. • Det ”politiske arbejde” med høringssvar etc. etc. • Landsdækkende aktiviteter, blad, hjemmeside, Fårets dag, fagudvalg og dyrskue-relationer mv. • Økonomi, herunder relation til Fåreafgiftsfondens bevillinger. Hvordan får foreningen udført det nødvendige arbejde når der ikke er penge nok til alting? Illustrationen viser et forslag til en overordnet struktur, set i lyset af ovennævnte. Det er en forening med: 1. En bestyrelse på 5 personer, direkte valgt af samtlige medlemmer. 2. Et antal lokale kredse, som vi kender det i dag. 3. Et antal race-foreninger/-grupperinger, som vi kender det i dag. 4. Et antal fagudvalg, som vi kender det i dag. 5. Et antal ”øvrige interessenter”, som ikke er egentlige medlemmer men som foreningen samarbejder med. Også ganske som vi kender det i dag.

DEBATINDLÆG

Bestyrelse Lokale kredse

Raceforeninger

Fagudvalg Øvrige interessenter

Landsledelsens oplæg til hvordan bestyrelsen for Dansk Fåreavl skal vælges.

Debat spørgsmål Stillet op på denne måde, er det så sandelig ikke noget revolution!! Det har heller aldrig været meningen. Dette er oplæg til en mindre, men nødvendig justering for at sikre en forening med en tidssvarende struktur. Når tankerne og debatten om dette forhåbentlig starter, så er der en række ting at tage stilling til: • Skal der indføres en geografisk binding til visse af de 5 pladser, så man kun kan stille op til en plads, hvis man bor i et bestemt geografisk område? • Hvis der skal indføres en geografisk binding, hvor mange pladser skal så have en binding? (Det kunne være Fyn / Jyl-

land-Nord / Jylland-Syd / Sjælland + én plads uden binding – eller noget helt andet) • Skal bestyrelsen konstituere sig selv (= selv vælge formanden blandt de 5) eller skal samtlige medlemmer stemme direkte på formanden? (Direkte valg til formandsposten er næsten umuligt at kombinere med geografiske bindinger) • Hvor mange distrikter skal der være? På landsledelsens vegne skal jeg hermed udtrykke ønsket om en bred, engageret og konstruktiv debat om Dansk Fåreavls kommende struktur, så vi kan få fremsat det bedst mulige sæt af gennemarbejdede love til næste generalforsamling.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

RANDI WORM, DYRLÆGE, VARDE

Nekrolog

Hans Peter Worm Hans Peter Worm, Lundsmark – en pioner i avlsarbejdet inden for Texel racen døde 4. maj 2014 i en alder af 89 år Min far stammede oprindeligt fra Marbæk ved Frederikssund, men i slutningen af krigen flyttede han til Sønderjylland for at arbejde i landbruget. Efter nogle år ved Skærbæk, blev han ansat på Østergård i Lundsmark ved Ribe for at være bestyrer hos ejeren Ellen Gad. Her blev han i 1949 gift med gårdens yngste datter Anna Katrine. Det blev starten på et langt landmandsliv med udvikling både i landbruget og familien. Fars store interesse var fra starten malkekøer og avlen af dem. Fårene kom i tillæg som en avlsmæssig og forretningsmæssig interesse. Landskonsulent Nislev hjalp ham i gang med de første Oxfordown får, men såvel Oxfordown, som Shropshire blev kasseret, fordi de var for tunge, uhåndterbare og fede. Der var simpelthen for få kunder til det fede kød. Det var kvægbrugskonsulent Aksel Petersen, som bragte ham på sporet af Texel. Han kendte ham fra avlen af malkekøer og hjalp med at skaffe de første Texel får til Lundsmark. Axel Petersen havde på en tur til Holland på tyrekøb mødt den hollandske Kommisionær L.P. Tilma og hans Texel får. Tilma var meget aktiv, når der i slutningen af 1950érne skulle eksporteres får fra Holland. Han sørgede for de rette kontakter til min far og Nislev, når de var i Holland efter avlsmateriale. Det betød, at avlen med Texel får kom i højsæde på Østergård i 1960erne. Der blev solgt mange avlsdyr både til avlere i Danmark og i udlandet. Den vædder mine søskende og jeg husker bedst, hed Dandy – han plejede at vippe os, når vi kom ind i indhegningen.

Dandy var en hjemmeavlet vædder, der klarede 100 får på en bedækningssæson og fik flere ærespræmier på dyreskuerne. Den blev solgt til Norge for 10.000 kr. i midten af 1960-erne. Første import af Gotlænderfår Texel avlen gav min far mange internationale kontakter og i 1969, da min far solgte en stor flok Texel får til Gotland, så kom der en flok gotlænderfår i bytte. En del af den flok kom til Sjælland og en anden del til Fyn. Den flok udgør grundlaget for Gotlænderracen i Danmark i dag, da der siden hen ikke er importeret særligt mange avlsdyr. Min far syntes, at gotlænderfårene havde nogle interessante egenskaber og han satte særlig pris på, at de kan læmme selv uden stort besvær og at det er et nøjsomt får, der kan gå ude året rundt. Hegningen blev den største udfordring ved at holde disse får. Tilstedeværelsen af disse får på Østergård betød, at der kom mange på besøg og der blev handlet en del i en del år. På det tidspunkt tiltrak Gotlænder fårene en anden type mennesker, ofte fra helt andre miljøer end dem som købte Texel får. Opvæksten som børn på Østergård Over årene voksede familien Worm sig stor, alt imens landbruget udviklede sig. Det blev til ikke mindre end seks børn, hvor de 5 har fået uddannelser i relation til landbrug, mens den sidste er blevet elektroingeniør. Som børn på Østergård havde vi en spændende opvækst. Vi blev tidligt inddraget i pasningen af dyrene – ganske i takt med, at

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

der blev færre ansatte på gården. Vi havde et gæstfrit hjem, hvor der blev diskuteret meget og inviteret på kaffe og kage. Jeg havde en far, der var ivrig efter at diskutere og som børn lærte vi meget af det fra vi var ganske unge. Mængden af besøgende var i perioder meget stor og var en oplevelse i sig selv. Vi børn var faktisk meget tilstede og fik en oplevelse ud af det. Mange forskellige dyr på Østergård Min far interesserede sig gennem tiden for mange forskellige dyr. Ud over fårene havde han i perioder også lamaer, geder, hunde, heste og kødkvæg. Hans idé var gerne at avle på dyrene, og blev det noget særligt, så kom der også en forretning ud af det. Derfor kom gården til tider til at ligne en zoologisk have. Malkekøerne var altid den stabile indtægt, men alt muligt andet blev prøvet af. Texel besætningen ændrede sig fra en avlstil en kombineret avls- og produktionsbesætning i begyndelsen af 1970érne, men blev så helt indstillet p.g.a. en stormflod, hvor fårene ikke kunne græsse diget i et par år. Belgier hestene var der også, men kom ud igen, da de dødbed græsmarkerne om vinteren, så det gik ud over malkekøernes foderforsyning. Kødkvægsracerne skiftede fra Hereford, via Simmenthaler og Skotsk Højlandskvæg og til det sluttede med Grauvieh. Gederne, æsler og lamaer kom forbi undervejs – måske med drømme, men også for børnenes skyld. De sidste 5 gotlænderfår solgte han i 2008 før en større operation. Fagligt arbejde for fællesskabet optog også far. Han var involveret i aktiviteter i landboforening, kvægavlsforening, naturfredningsforeningen samt i Dansk Fåreavl. Til dyrskuerne deltog han både som udstiller og dommer. Udstillingsarbejdet var vigtigt, da det for ham var udstillingsvinduet for de avlsresultater, han opnåede med dyrene derhjemme. Han var i høj grad optaget af at fremvise det racetypisk resultat så godt som muligt, så det kunne vække interesse både hos almindelige folk og for køberne af avlsdyr.

HANS PETER WORM

HP Worm med får

Da Texelfåret kom til Danmark Det var ved et tilfælde, at jeg fik de første Texelfår fra Holland. Konsulent Aksel Pedersen havde sammen med Købeudvalget for Kvægavlsforeningen været i Holland for at købe avlstyre, og den hollandske Kommisionær L.P. Tilma var meget avlsinteresseret også i får. Han var under krigen Statens inspektør for får (rationering m.m.). De kom til at tale om muligheden for, at man også i Danmark kunne stifte bekendtskab med de pragtfulde Hollanske Texelfår. Man havde flere gange talt om det, men denne gang var der ekstra plads i jernbanevognen, der skulle transportere tyrene til Danmark, og da L.P. Tilma på den hollandske fåreavlsforenings vegne, som PR, tilbød 10 får og 2 væddere til halv pris leveret i Danmark, tog Aksel Pedersen mod tilbuddet i forventning om, at der hjemme var nogle, der gerne ville modtage dyrene. Der blev lavet aftale med to unge mennesker, som skulle dele fårene, men da disse blev klar over, at de skulle betale for fårene, bl.a. karantæneudgifter, ønskede de ikke at modtage fårene. Aksel Pedersen, der er en god ven af mig, ringede mig op d. 25. nov. 1957, og sagde, som det var, at der stod disse Texelfår i karantænestalden i Padborg, og at de skulle flyttes derfra d. 29. nov. Han spurgte, om jeg ville have dem. Han vidste, at jeg var stærkt interesseret i

får. Selvom der allerede i 1954 på dispensation var udstillet nogle Texelfår på Det Jydske Ungskue. Dyr, som var indført fra Tyskland af Kommissionær Fritz Marcussen, Åbenrå. Jeg kendte ikke Texelfåret og ville derfor først se dyrene inden, jeg tog mod tilbuddet. Den 28. november tog vi til Padborg, og jeg må indrømme, at jeg faldt totalt for disse rolige og smukke dyr. Næste dag fik jeg dyrene hjem, og da jeg ikke i forvejen var indstillet på det, kom de til at gå ude. Der blev lavet et halmhus, hvor de kunne gå i læ og bliver fodret, men forøvrigt befandt de sig særdeles godt også ude i sneen. For at diskutere avlen havde jeg besøg af Konsulent Nislev. Han var dog i starten ret afvisende overfor fårene, da han syntes, at vi havde racer nok i Danmark. To gange blev en ansøgning om at få lov til at udstille Texelfårene på Det Jydske Ungskue afvist med den begrundelse, at der med det lave antal, så havde racen ikke nogen almen interesse. Alt imens havde Konsulent Nislev, der havde et meget stærkt greb om fåreavlen, skiftet mening og fundet ud af, at med de egenskaber, Texelfåret har, var der gode muligheder for med dette får at sætte nyt liv i dansk fåreavl. Til mange byboere og andre med små landbrug passede dette får med det rolige og venlige temperament godt. Og da lammene var frem-

ragende som slagteprodukt, passede fåret også mange andre steder bl.a. til indkrydsning i de bestående racer. Således blev det meget anvendt til krydsning med marskfår. Med Landskonsulent Nislevs store energi og entusiasme fik han hurtigt skabt stor interesse for Texelfåret. For at tilfredsstille den stadig voksende efterspørgsel efter avlsdyr, blev der allerede i 1960 og flere gange i de følgende år foretaget indkøb af avlsfår i Holland. Nislev udviste stor energi for at finde de bedste dyr, og dette blev muligt, da L.P. Tilma, som stadig var vores kontakt i Holland, ikke skyede nogen anstrengelse for at finde frem til de besætninger, som havde dyr at sælge, og som svarede til vore krav. Selv købte jeg på turene til Holland enkelte hundyr og flere væddere, og jeg havde nogle meget spændende år indenfor Texelavlen. Ja, hele familien har gennem 25 år haft mange positive oplevelser i selskab med Texelfåret. Der kom hurtigt mange dygtige opdrættere til, og jeg er meget imponeret af de resultater, nogle af disse ihærdige opdrættere har nået på trods af store vanskeligheder under vejs, således at man i dag står med et særdeles fint avlsmateriale. Skrevet af H.P. Worm i Texelforeningens 25 års jubilæumsskrift fra 1982

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

ÅRETS GANG RICHARD ANDERSEN, I MIN FÅREBESÆTNING FÅREAVLER

At kende foderets værdi og pris er en forudsætning for at kunne drive et rentabelt fårehold

En fe eller foderenhed - hvad er det? Kendskab til at beregne foderværdien af en afgrøde er særdeles nyttig til at få indtryk af et foders kvalitet. Artiklen viser hvordan man med enkle beregninger kan udregne indholdet af foderenheder, så man kan lave en reel sammenligning af forskellige foderemner

Begrebet foderenhed stammer fra Tyskland. Der var nogle munke som godt kunne se at 10 kg korn, 10 kg kålroer eller 10 kg hø havde forskelligt energiindhold og gav forskellig tilvækst hos stude. Munkene lavede nogle sammenlignende fodringsforsøg og undersøgte hvor meget af et givent foderemne, der skulle til for at 1 kg tilvækst hos

stude. På denne måde fik de lavet et mål, som blev kaldt en foderenhed, og ud af de forsøg kom en liste over de almindelige fodermidler, som viser hvor mange kg foder der medgår til 1 foderenhed. I dag kan vi sende alle vores foderemner til analyse og få svar på foderemnets energiindhold målt i fe. Vi får samtidig en masse

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

andre oplysninger, som kan bruges i forbindelse med udregning af en foderplan til fårene. Vandindhold og foderværdi Der er 2 ting som betyder rigtig meget for hvor mange kg af et foder, der skal til for at give 1 fe. Der er for det første foderemnets

EN FE ELLER FODERENHED - HVAD ER DET?

vandindhold, som ikke har nogen foderværdi. Lad os tage et eksempel på hvad ændringer i vandindholdet betyder for foderværdien af græsensilage. Vi tager f.eks. noget frisk græs af middel kvalitet og 20 % tørstof (ts.) eller svarende til 80 % vandindhold. 1 fe i græs er ca. 6 kg græs som indeholder 1,2 kg ts. og 4,8 kg vand. Når vi så skårlægger det friske græs for at lave wrapensilage, så har græsset efter 1 døgn tørring nu et tørstofindhold på ca. 30 %. I det oprindelige 6 kg græs er der stadig 1,2 kg ts. men vandindholdet er nede på 2,8 kg. Så nu skal der i alt kun 4 kg af det tørrede græs til 1 fe. Hvis det græs får lov at ligge i solen i endnu et døgn så kan tørstofindholdet komme op omkring 50 %. Nu skal der så kun 2,4 kg til 1 fe. Og de 2,4 kg består af 1,2 kg tørstof og 1,2 kg vand. Vi kan også lade græsset ligge i nogle dage mere og lave det til hø med 85 % ts. Nu skal der 1,4 kg hø til 1 fe som består af 1,2 kg tørstof og 0,2 kg vand. Hvad kan vi så bruge de beregninger til? Til vinterfoder kan vi købe wrapensilage og det totale behov for foder til besætningen beregner vi ud fra at hvert får skal have ca. 100 fe i løbet af vinteren. Muligheden kan være at købe noget fugtigt ensilage med 4 kg pr fe og prisen er 1 kr. pr kg eller ca. 300 kr. for en balle. Af den type vil fåret æde for ca. 400 kr. ensilage i løbet af vinteren. Vi kan også vælge at købe noget ensilage som er væsentligt mere tørt med 2,4 kg pr fe. og prisen er stadig det samme 1 kr. pr kg eller 300 kr. pr balle. Af den type vil fåret æde for 240 kr. i løbet af vinteren. Endelig kan vi vælge at købe superkvalitets høballer, hvor 15 kg skal koste 20 kr. Lad os lige regne lidt på, hvad vinterfodringen vil koste med dette. 15 kg hø med 1,4 kg pr fe i en balle indeholder 15 / 1,4 = 10,7 fe til 20 kr. 1 fe koster 20/10,7 = 1,87 kr. 100 fe af det hø vil så koste 1,87 x 100 = 187 kr. Korn eller gulerødder – hvad er billigst Der skal 1 kg byg til en fe. Og der skal 10 kg gulerødder til 1 fe. Tørstoffets værdi i korn og gulerødder er næsten ens. Det er vandindholdet, der gør den store forskel. Så hvad er billigst at fodre fårene med Foderstoffirmaet tilbyder gulerødder til 20 kr. for 25 kg og byg i sække til 3 kr. pr kg. Hos naboen kan du købe byg til 1,5 kr. pr kg. Hvis du skal bruge 30 fe til et får i løbet af vinteren, så hvordan ser det regnestykke så ud:

30 fe gulerødder er: 30fe X 10 kg/fe x 20 kr. /25 kg = 240 kr. 30 fe byg fra Foderstoffen er: 30fe X 1 kg/ fe X 3 kr./kg = 90 kr. 30 fe byg hos naboen er: 30 fe X 1 Kg/fe X 1,5 kr./kg = 45 kr. Hos en anden nabo kan du fylde traileren med 500 kg roer for 150 kr. Du får at vide at der er 18 % tørstof i roerne. I tabellen kan vi se, at der skal 1,05 kg ts. pr. fe. Og hvad koster så vores 30 fe. Det beregnes på følgende måde: Kg pr fe = kg ts pr fe / med tørstof % X 100 (1,05/18X100) = 5,8 kg/fe. 150 kr. /500 kg X 5,8 X 30 = 52,2 kr. for 174 kg roer som svare til 30 fe. Foderplanlægning Når vi laver en foderplan til fårene om vinteren så taler vi ofte om antal foderenheder pr dag af et givent foderemne. Som f.eks.: Giv fårene 0,5 fe græsensilage og 0,3 fe korn og 0,1 fe Fåre T og så må de æde halm for resten i alt ca. 0,1 fe. Hvordan får vi så omsat disse foderenheder til det antal kg foder, som vi bør givet dyret hver dag. Det beregnes på følgende måde. 0,5 fe græsensilage hvor analysen viser 3 kg pr fe er 3 x 0,5 = 1,5 kg græsensilage til udfodring 0,3 fe korn er 0,3 x 1 kg pr fe = 0,3 kg korn til udfodring 0,1 fe Fåre T med 95 fe / 100 kg svarende til 1,05 kg/fe x 0,1 fe = 105 g pr får til udfodring + halm. Kvalitetsmål for græsensilage I Får nr. 5 2013 var der en flot artikel fra forsøg, hvor man havde undersøgt forskellige

kvaliteter af græsensilage og hvor meget lammene kunne vokse om dagen på de forskellige kvaliteter. Kvaliteten af græsensilage skal altid udtrykkes som kg tørstof pr. fe. Det at tale om kg pr fe i græsensilage, når der tænkes på kvalitet, fortæller kun at dem der omtaler ensilagen ikke ved hvad de snakker om. Det er græssets og kløverens udvikling når det høstes, som er afgørende for kvaliteten Den bedste kvalitet er om foråret hvor græsset kun er nogle få cm højt, på dette tidspunkt svarer græsset til kraftfoder. Når græsset er 10 til 15 cm så er der ca. 1 kg ts pr fe eller hvad der svare til den bedste kvalitet i det omtalte forsøg som der gav lammene en tilvækst på ca. 200 g pr dag uden tildeling af kraftfoder. Den næste kvalitet var 1 uge før skridning og det vil svare til kvaliteten, som vi typisk har omkring den 25. maj, svarende til 1,23 kg ts. pr. fe. Denne kvalitet kan få lammene til at vokse med godt 100 g pr dag uden brug af kraftfoder. Den dårligste kvalitet fra forsøget er høstet ved begyndende skridning med 1,56 kg ts pr fe. En kvalitet som vi typisk vil få ved at høste 1 slæt 12. 6. . Med denne kvalitet til lam der er taget fra når de vejer 37 kg vil vi få en tilvækst på ca. 50 g pr dag. Det vil tage 8 måneder at få vægten op på 50 kg. Meget græsensilage til får og heste høstes desværre så sent på sommeren, at kvaliteten er endnu ringere. Men husk - der kan altid kompenseres for ringe kvalitet ved at tildele kraftfoder og korn, og hvor der kun skal 0,85 kg ts pr fe.

Kurser Slagtning og slagtekvalitet Primo september afholdes aftenkursus med fokus på valg af slagtetidspunkt og sammenhængen med slagtekvalitet på Holsted Slagtehus. Indlægsholdere er fåreavler Åse Svendsen, forsker Margrethe Therkilsen, Foulum og slagtermester Roy Sørensen, Holsted Slagtehus.

Øg udbyttet af græsmarken og forebyg parasitter Medio september afholdes kursus med fokus på græsmarksstyring og parasitbekæmpelse og forebyggelse i Vejle-Horsens området. Indlægsholder er Liz Genever fra England, som vil fortælle om engelske resultater fra forskning og erfaringer fra praksis. Yderligere oplysninger og tilmelding til begge kurser kan findes på hjemmesiden www.sheep.dk. Kurserne er arrangeret af dyrlæge Randi Worm, Varde

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

ARTIKEL FRA NORSK SAU OG GEIT AF ARNE VÅBENØ, BIOFORSK NORD TJØTTA

Hvor kom finnevarianten fra? Der er i de senere år i racen Norsk Hvidt Får dukket stadig flere får op med utrolig højt antal fødte lam og indvirkningen fra Finsk Landrace er kommet i søgelyset som mulig årsag. Ved gentestninger er det nu blevet afdækket, at mange af de meget frugtbare dyr har en mutation, som har fået betegnelsen – Finnevarianten. Finnevarianten antages at være knyttet til gener fra Finsk Landrace. Der findes i dag ikke biologisk materiale af rene finske dyr i Norge, som kan testes. Ved hjælp af data fra de tidligere krydsningsforsøg ved Bioforsk Nord Tjøtta har jeg prøvet at påvise, hvordan finnevarianten er komme ind i landet og blevet spredt i dyr af racen Norsk Hvidt Får.(NKS) NKS har mere eller mindre indvirkning af finsk blod I 2012 skrev jeg en rapport med titlen: ”Finsk Landrace i norsk fåreavl”. Historik og betydning for forskellige egenska-

ber hos NKS”. Rapporten er udgivet som Bioforsk Rapport nr. 31, Volum 7,2012 og findes i NSG fagdatabase på www.fag.nsg. no/ Rapporten omhandler krydsningsforsøg med Finsk landrace i 1970-erne og arbejdet med spredning og afkomsudredning af finske krydsningsvædderlam fra forskningsstationerne Tjøtta og Sæter. Via væddersæd er finsk blod nu spredt i NKS i alle dele af landet og i rapporten er det vist at påvirkningen af finsk blod i dagens sædvæddere er på ca. 4,5 pct. i gennemsnit. Beregninger på delindekser hos ca. 1500 væddere af årgang 2000 og årgang 2009 viser, at finsk påvirkningen har bidraget til

øget lammeantal, en dårligere malkeevne, øget slagtevægt og noget federe slagtekrop. Samleindekset (O-indekset) er lidt påvirket af det finske blod. Med undtagelse af dårligere malkeevne, er resultatet i tråd med resultatet fra krydsningsforsøgene. Ved at beregne sammenhængen mellem andel finsk blod i vædderne og deres delindekser for lammeantal, så er det i rapporten konkluderet, at påvirkningen af finske gener i sig selv har bidraget til en forøgelse af lammeantallet på 0,10 lam pr. fødsel i NKS racen. Det var før påvirkningen af finnevarianten var klarlagt. Med dagens kundskab om varianten, så er det klart, at

Fåret Eppu hos Erkki Ryama, Finland med seks lam og 271 kg lammeopdræt. Et vædderlam og tre gimmerlam af dette kuld blev importeret til Norge til krydsningsforsøget med finsk landsrace i 1972

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

FINNEVARIANTEN

finnevarianten har bidraget til større forøgelse i lammeantallet. Dette vil jeg belyse senere i artiklen. Arbejdet med at teste og analysere på påvirkningen af finnevarianten er udførligt omtalt af Inger Anne Bomann i Får nr. 6, 2013. Når testresultatet af sædvædderne sammenlignes med resultaterne i min rapport, så viser det sig, at alle sædvædderne som er positive for finnevarianten har påvirkning af finsk blod, mens ingen af de testede væddere uden finsk blod har finnevarianten. To importer Der blev importeret 7 vædderlam af finsk landrace i 1967 til krydsningsforsøget og på ny importeret fem vædderlam og ti gimmerlam i 1972. Jeg var selv i Finland og udvalgte lammene til den sidste import. De var alle fra store kuld og fordelte sig på 8 mødre, som i gennemsnit havde et lammeantal ved fødsel på 4,7 lam. To af vædderlammene, kaldt 7 Ojala og 26 Pekka, kom til forsøgsstationen Tjøtta, men resten af dyrene blev anbragt på Sæter. Af de ti finske gimmerlam gav 7 dyr som lammeantal et middel på 2,9 lam i foråret 1973 og fire af dem fødte firlinger. Resultatet fra krydsningsforsøget blev publiceret i to omgange. Først i 1974 for unge krydsningsdyr med ophav fra vædderne, som blev importeret i 1979 og senere i 1978, baseret på afkom efter både gamle og nye væddere og på indbyrdes parringer mellem afkom efter dem. Øgningen i lammeantal i forhold til racen Dala og til racen Steiger var ensartet både ved de halvt finske og de kvarte finske moderfår i de to forsøgsserier. Lammeantallet var både hos norske moderfår og krydsningsfår imidlertid 0, 25 højere i det sidste forsøg, hvor dyrene havde en mere normal aldersfordeling. Vi var nok klar over, at de nye finnere gav noget højere lammeantal end de gamle, men forholdet blev ikke nærmere analyseret, og det var ikke moderfårene i gruppen, som skilte sig ud med ekstremt store kuld. I løbet af hel forsøgstiden bliver der for eksempel ikke fødte mere end ét kuld med over 5 lam på forsøgsstationen Tjøtta.

Dette er illustreret i figur 1 under forudsætningen af at norske dyr og gamle finske væddere var fri for finnevarianten. Effekten af finnevarianten i enkelt dosis er sat til + 0,36 lam, som er tilnærmet det som Inger Anne Boman har fundet og effekten af dobbelt dosis er sat til det dobbelt - +0,72 lam. Frugtbarhedsniveauet hos de finske væddere er beregnet på grundlag af lammetallet hos deres halvt finske døtre. Bogstaven a angiver ”fri for finnevarianten” men A angiver ”bærer af finnevarianten” Data fra besætningen på forsøgsstationen Tjøtta gør det muligt at beregne lammeantal hos norske moderfår og halvt finske moderfår efter forskellige parringskombinationer.

Nye beregninger på importerede dyr Ved beregninger, som nu er gjort på moderfår født 1973- 83 viser det sig, at halvt finske døtre efter de to nye væddere har give 0, 38 flere lam ved fødsel end halvt finske døtre efter de gamle finske væddere. Vædderen 7 Ojala gav 0,07 lam mere end 26 Pekka, så de to var ganske lige.

Norsk*Norsk kaldt No. (1.809 læmninger) Norske får * gamle finske værer kaldt No*Ga. (311 læmninger) Innbyrdes paringer af No*Ga kalt Ga*Ga. (113 læmninger) Norske får * nye finske væddere kalt No*Ny. (188 læmninger) Indbyrdes paringer af

Krydsningsvædderen 748971 Hårek (1/2 –finsk, ¼ steigar og ¼ dala). Vædderen var morfar til 788863 Festus og far elller morfar til 42 andre afkomsudredte væddere og har bidraget stærkt til spredningen af finnevarianten i NKS

De højere lammeantal hos de nye i forhold til de gamle væddere kan skyldes: • At de nye væddere havde bedre additive arveanlæg • At de nye væddere havde bedre additive arveanlæg og finnevarianten i enkelt dosis • At de nye væddere havde additive arveanlæg omtrent som de gamle og i tillæg finnevarianten i dobbelt dosis.

No*Ny kaldt Ny*Ny. (127 læmninger) Paringer mellom (No*Ga)* (No*Ny) kaldt Ga*Ny. (90 læmninger) Lammeantal og standardafvigelsen (variationen) for lammeantal i de forskellige moderfårsgrupper er vist i figur 2. Lammeantallet er beregnet efter en statistisk model, som korrigerer for alderen på fårene. Forskellene i korrigeret lammeantal mellem norske får og alle typer krydsningsfår er signifikante (95% statistisk sikre). Det er også signifikant forskel mellem døtre efter nye og gamle væddere. Forudsat at de to nye væddere havde finnevarianten i enkel (aA) eller dobbelt (AA)dosis, så er det bare gruppen med får efter indbyrdes parringer Ny X Ny, som kan have haft får med finnevarianten i dobbelt dosis (AA). Lammeantallet efter de forskellige parringskombinationer gør det ikke muligt at fastslå hvilke arvemekanismer, som ligger bag. Forskelle i variationen for lammeantal mellem grupperne giver imidlertid en indikation på forekomsten af finnevarianten. Standardafvigelsen på 0,80 lam i gruppen Ny x Ny er højere end i gruppe Ny x No som har det samme arvegrundlag og er også højere end i de andre grupper. Hvis de nye finske væddere havde finnevarianten i dobbelt dosis (AA), så ville teoretisk set 25 pct. af fårene i gruppen NYxNY have fået varianten i dobbelt dosis. Hvis vædderne havde varianten i enkelt dosis (Aa), ville 6, 3 pct. af fårene have fået dobbelt dosis. Det eneste femlingepar i hele dyrematerialet blev født i gruppen Ny x

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

FINNEVARIANTEN

Figur 1. Mulig sammensætning af arv for lammeantal hos væddere

Figur 2. Lammeantal hos norske og forskellige grupper af ½-finske får.

Ny, men gruppen udemærkede sig ellers ikke med mange specielt frugtbare får. Gruppen havde også flest får både i antal og i procent blandt de 20 mest frugtbare får i hele dyrematerialet. Der er alligevel grund til at antage, at andelen af får med AA i gruppen var lav og at de nye væddere derfor havde finnevarianten i enkelt dosis. Hvis det så var tilfældet, så har de som vist i figur 2 haft noget bedre additive arv for frugtbarhed end de gamle finske væddere. Det synes rimeligt, fordi dyrene som var købt ind i 1972 var stærkt selekteret for frugtbarhed. Spredning af finnevarianten Vædder nr. 26 Pekka på Tjøtta er den finnevædder, som har bidraget mest til finneind-

slaget i dagens NKS. Den var bl.a. farfar til den halvt finske vædder 748971 Hårek, som var født på Tjøtta og afkomstudredt i Korgen Vædderring. Hårek var morfar til halvt finnen 788863 Festus, som var en meget brugt sædvædder med finnevarianten i enkelt dosis. Han er helt klart den vædder, som har bidraget mest til at sprede finnevarianten i NKS. Af de 40 ældste sædvæddere, som er testet positive for finnevarianten, har ca. 60 pct. Festus i stamtavlen. I stamtavlerne til nogle af disse 40 væddere er også finnevædderen 7 Ojala fra Tjøtta og 4 forskellige finnevæddere, som stod på forsøgsstationen Sæter, repræsenteret. Ud fra stamtavlen er det ikke muligt at sige sikkert, om vædderne på Sæter også var bærere af finnevarianten, fordi flere

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

finske væddere ofte forekommer sammen i slægten. Det er nok højest sandsynligt, at noget eller alle disse også var bærere af varianten, fordi de kom fra samme gruppe dyr, som vædderne på Tjøtta. Indavl har bidraget til øget forekomst af finnevarianten Som vist i Bomans artikel har andelen af sædvæddere med finnevarianten øget frem mod 2009-2010 og i de sidste årgange er der også et betydeligt antal væddere med finnevarianten i dobbelt dosis. Det skyldes indavl, særligt ved brug af den nævnte vædder Festus. Et eksempel er sædvædderen 9483338 Svarteper med finnevarianten i dobbelt dosis og med Festus både som Farfars farfar og morfars farfar. Et andet eksempel er 200126549 Braute – også med finnevarianten i dobbelt dosis. I stamtavlen til denne vædder forekommer den finske vædder 26 Pekka hele 23 gange. En anden årsag til den stærke spredning af finnevarianten er, at mange af de mest brugte sædvæddere gennem årene havde finnevarianten i enkelt eller dobbelt dosis. Det gælder for eksempel bærerne 9129108 Larm Kleppo, 95255234 Brattsønn og 200280236 Sakarias og to væddere med dobbelt dosis, nævnte Barute og 200555911 Sak Eggum. Blandt de, som ikke har varianten, er tidens mest brugte vædder 9626010 Håtopp, som havde 8 pct. finsk blod. Konklusion Finnevarianten har med høj grad af sandsynlighed kommet ind i norsk fåreavl gennem importen af dyr af finsk landrace i 1972 og er spredt i dagens NKS ved brug af væddere fra krydsningsforsøgene i den praktiske avl. Det stigende antal sædvæddere med finnevarianten i både enkel og dobbelt dosis de senere år skyldes relativt høj vægt på frugtbarhed og stærk brug af topvæddere med finnevarianten i avlsarbejdet. Hvis vi regner med at varianten er udbredt med en genfrekvens på 0,3 i NKS (dvs. at 30 pct. af alle generne i genparret bærer varianten) vil finnevarianten i sig selv give en øgning i lammeantallet på 0,11 lam(0,3 x 0,36). Virkningen af additive arv fra 4,5 pc.t finsk blod giver et tillæg på + 0,10 lam og en samlet forøgelse fra finneindslaget bliver da på 0,21 lam. Det er af stor værdi at finnevarianten er afdækket og at virkningen af den nu bliver fuldt klarlagt. Varianten har bidraget til øget variation i den vigtige egenskab Frugtbarhed i NKS, og kan effektivt udnyttes til at styre lammeantallet i den retning, som til enhver tid er ønsket.

AF: RON BON, FORMAND SYDVESTJYSKE FÅREAVLERE

Udvikling af nye fåreracer i Holland Dyrlæge og formand for Swifterstambog dr. Wout Oskam, Holland, holdt foredrag for 35 medlemmer af Sydvestjyske Fåreavlere og Fynske Fåreavlere på deres Hollands-tur i maj. Foredraget var finansieret med støtte fra landsdistriktsmidlerne. I 70’erne var fåreavlen i store dele af Holland på et lavt niveau. På mange gårde forekom der mange små flokke med texellignende får, som ikke blev fodret ordentligt, og som producerede ca. 1,3 lam i gennemsnit. Ofte blev de mindste gimmere, som opkøberne ikke ville tage med, brugt som avlsdyr til næste generation. Derfor fik en af de offentlige forskningsstationer for kvæg til opgave at udvikle en mere økonomisk fårerace. Der blev lavet mange forskellige krydsninger med både ind- og udenlandske fåreracer, og efter en del år havde man udviklet tre nye racer: Flevolander: (Finuld x Ile de France) Et rigtigt slagtelam-moderdyr, læmmer 3 gange pr 2 år. Førsteårsgimmere giver nemt tvillinger, ældre får giver 3 eller flere lam. Så denne race producerer over 5 lam/år i gennemsnit. Dyrene er ikke særligt kødfulde, så de kræver en Texel eller Suffolkvædder som slutvædder. Lidt urolig karakter og følsom overfor indvoldsparasitter. Denne race kræver et virkeligt godt management og en god fodringsstrategi.

Noordhollander: (Texel x Finuld) Et godt produktionsfår som giver ca. 2,3 lam i gennemsnit, også lidt nervøs af karakter. Også denne race kræver et godt kødfår som slutvædder. Swifter: (Texel x Flamsk mælkefår) Også en race som bliver brugt meget som slagtelam-moderdyr. En race som er frugtbar (2.75 lam i gennemsnit) og har en lang brunstsæson. Dyrene producerer meget mælk, og moderfårene kan nemt passe 3 lam. De har en meget rolig karakter. Swifter-stambog I 1982 blev der oprettet en meget ambitiøs stambog for Swifter-racen. Swifter er altid brugt af kommercielle fåreavlere, derfor findes der ikke kåringer eller dyrskuer med swifterfår. De begyndte som de første allerede i 1995 med stambog og genotypevurdering af avlsdyr. Det betyder, at 95 % af alle avlsdyr har genotype arr-arr. De kommercielle swifteravlere var hurtigt enige om, at de kunne tjene mest på deres får, hvis de var maedifri. Næ-

Pensioneret dyrlæge Wout Oskamp fortalte fynske og sydvestjyske fåreavlere om udviklingen af nye fåreracer i Holland.

Titlen ”Bedste får fra Holland 2014” på messen ”Fårets Dag” blev et Swifter-moderdyr, som var udstillet med tre lam. Kuldtilvæksten lå over 1 kg pr. dag. Fåret havde produceret ni lam på tre år.

sten alle avlsbesætninger er certificeret maedifri. Swifterstambogen var den første stambog, der systematisk indførte et frugtbarhedsindeks, og det har resulteret i stor fremgang i antal producerede lam/ moderdyr. Racen er nået det punkt, hvor der ikke er et særligt behov for flere fødte lam. De sidste 5 år har man nu også brugt et slagtelamindex (tilvækst, rygmuskel, og fedt). I praksis bliver disse to delindekser kombineret til et totalindex. Som noget nyt er Swifterstambog begyndt med ’Myomax-genotypering’ af avlsdyr. Hvis dyrene bærer dette Myomaxgen resulterer det i en bedre daglig tilvækst, især til 50 kg levende. Bedre muskelfyld og mindre fedt. Alt i alt viser det sig, at Swifter er et udmærket produktionsfår, og det er især på grund af deres progressive stambog, at racen stormer frem blandt de hollandske lammeproducenter.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

AF DYRLÆGE RANDI WORM

Leverikter – lav en plan Mange har oplevet, at slagteren kasserer leveren fra får og lam. Årsagen er som regel leverikter. Problemet er ikke blevet mindre af, at vi afgræsser naturområder. Leverikter påvirker dyrene i dagligdagen. Deres tilvækst reduceres let med 20 %, fordi mælkeproduktionen er mindre på dyr, der er inficeret med leverikter og senere, når lammene også smittes, reduceres leverens opbygning af proteiner, så dyrenes trivsel på græs og andet foder bliver mindre. Leveriktens livscyklus er kompliceret men vigtig at forstå, fordi det vil hjælpe i bekæmpelsen og kontrollen af leverikten på flokniveau.

• Det er muligt at se både larver og voksne leverikter i galdegange samtidig. Altså har fårene ikke et stærkt immunsvar overfor ikterne • En enkelt voksen ikte kan dagligt udskille 50.000 æg. Et får, der kommer på græs nu, kan huse adskillige ikter og således inficere de ellers iktefrie græsningsarealer på ny • Æggene udvikler sig til første stadie (miracidier) og invaderer pytsneglen. Det er her græsarealets karakter spiller ind. Tommelfingerreglen er, at findes der lysesiv, er der risiko for leverikter. Jo fugtigere områder, jo større risiko. • Leveriktens larve opformerer sig op mod 500 gange i sneglen og forlader sneglen for at sætte sig på vegetationen som små cyster. Her kan de inficere passende vær-

ter såsom kvæg og får, men også i sjældnere tilfælde heste og mennesker, når vi spiser urter fra disse områder. • Cysterne kan overleve på vegetation i op mod et år. De er følsomme for udtørring og lange frostperioder, men det har vi jo ikke haft i år. • Harer og råvildt kan også huse infektionen og bidrage til øget smittetryk.

Akut iktesyge • Ses hyppigere hos får end kreaturer. Det opstår, når et dyr optager mange cyster fra græsset på kort tid. Det sker som oftest fra august til oktober • Opstår hyppigst i våde somre • Larverne vandrer fra tarmkanalen mod leveren, hvor den æder sig ind mod galdegangene. Det kan medføre svære skader og blødninger. Det kan give akutte dødsfald, når dyrene håndteres med en så skrøbelig lever. • Dødsfaldende indtræder ofte, før larverne er voksne og udskiller æg • Obduktion af akutte dødsfald er en god idé. Det kan man blive klog af på resten af flokkens vegne. – Blodmangel kan ofte erkendes på disse dyr

• Ved infektion sammen med løbetarmorm ses diarre og dødsfald • Englænderne mener pt, det koster £20- 30 eller 200-300 kr. pr. får at have leverikter – og så er det endda hvert år. De bliver hurtigt til mange penge Diagnose Fund fra slagtninger er sikre. Tag dem alvorligt! Ægtællinger på gødning er bedst i vinterhalvåret, da der er voksne leverikter. Tag gødning fra 5 dyr i hver sin pose. De kan evt. undersøges som én prøve, men laboratoriet blander selv nøjagtig afvejede mængder fra hvert dyr. Blodprøver kan give svaret uden voksne leverikter (fx på Vet.med.lab). Det kræver håndtering af dyrene, men en sikker test. Tag blodprøver fra 5 dyr, da de måske ikke alle har samme græsningsadfærd. Behandling Der findes tre midler, der kan anvendes. På diagrammet kan du se, at Valbazen kun tager voksne leverikter og derfor er et godt middel i foråret, inden dyrene atter sendes ud på naturarealerne. Fasinex tager kun leverikter og i alle aldre, men kræver en dispensation fra lægemiddelstyrelsen. Den fås dog let. Fasinex ”rydder” op i leveren, så man starter forfra.

FÅR

Kronisk iktesyge • Det er den mest almindelige form, der ses om vinteren og tidlig forår • Skyldes moderat optagelse af cyster over en lang periode • Afmagring og død er ikke unormalt • Nedsat fertilitet og nedsat foderudnyttelse • Kronisk iktesyge giver forkalkninger i leveren, fordi dyret forsøger at indkapsle ikten. Leveren kasseres • Ved obduktion ser jeg altid efter i fårets/ lammets galdeblære, da der ofte er ikter her – modsat hos kvæg

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

Valbazen Flukiver/ Biomectin plus Fasinex 0

Tidlige larvestadier

8 Larver

12 Voksne

Leverikternes alder (uger)

Flukiver, der indeholder closanthel, tager ikke de yngste larver, men tager til gengæld Hæmonchus og kan derfor være et godt valg i vinterhalvåret, når de har været væk fra de våde områder i længere tid.

NYT FRA DYRLÆGERNE Kontrol efter behandling kan være en god ide, så man er helt sikker på effekten. Det er nemlig ikke altid resistens, der er årsagen til manglende virkning.

Fejlkilder ved behandling mod leverikter • Dyrets vægt undervurderes • Dosis er forkert beregnet • Doseringspistolen virker ikke korrekt • Forkert indgivelse af ormemidlet* • Ukorrekt opbevaring af midlet • Overskridelse af anvendelsesdato

Plan Lav en plan sammen med din dyrlæge, hvor I forsøger at begrænse antallet af leverikter gennem behandling og evt. frahegning af de værste områder i en del af afgræsningsperioden eller i hele afgræsningsperioden. Benyt muligheden for at flytte dyr fra området ved at ansøge kommunen om nedsat græsningstryk til 0,3 storkreatur eller 2 får pr. ha i juni, juli og august, hvis dine dyr er pressede på mængden af græs i den periode. Behandlinger kan være nødvendige i løbet af sæsonen foruden i efterår/vinter. Men områderne skal vurderes, så vi begrænser medicinforbruget til gavn for alle.

Husk også at planlægge slagtninger, da mange af disse midler har meget lang tilbageholdelsestid. Tilbageholdelsestiden varierer fra 30 til 66 dage, og det vil specielt for økologer være af stor betydning for planlægningen. Husk på, når det er mest besværligt, at der jo er penge i skidtetJ Ænder på sneglejagt i Holland Hollænderne døjer også med leverikter. Det har fået en hollandsk dyrlæge ved navn Judith van Andel til at se nærmere på ikternes livscyklus. Hun interesserer sig for, hvor man finder pytsneglen, der jo er afgørende for spredningen af ikten og dermed problemet. Vi mødte hende på dyrskuet i Holland, hvor hun viste en hel del omkring pytsneglen for at få fåreavlere til at se efter den selv. Hun mener, at det er ganske nødvendigt, at fåreavlerne ved, hvordan de ser efter den på deres arealer. For at finde sneglen, tager hun en thesi til at føre gennem vandet og opsamle snegle. På den måde har hun faktisk fundet ud af, at pytsneglen ikke kan lide skrænter. De findes ikke, hvor brinken ved vandløbet er stejl, men kun hvor overgangen er gradvis. – Vandfyldte fodspor fra kvier kan dog være store nok til at huse sneglen. Genkendelse af sneglen, Lymnea trunculata eller Galba trunculata (nyt navn), er et

vigtigt punkt. Det er en lille 2-7 mm, brun snegl. Den er altid venstre drejet, meget skarp i sporene, og når den er inde i sit hus, danner den ikke låg for åbningen. Sneglen har ofte bestemte områder som præference. Det gør det også muligt at frahegne mindre områder fra første august, når antallet af leveriktens larver stiger i det pågældende område. Indiske løbeænder Som et nyt tiltag har Judith van Andel afprøvet afgræsning med indiske løbeænder i en stribe langs vandløb. Ænderne er meget glade for snegle, og sneglene ædes, så de ikke slipper gennem en indhegning med ænderne og videre ud på marken, hvor fårene græsser. Indhegningen er et nylonnethegn med strøm i. Rævene tør ikke passere det, og ænderne holdes også fint inde, da disse ikke er flyveænder. Der skal ikke mange ænder til for at holde sneglene på afstand, og målet er naturligvis, at leverikterne mister deres kontakt til mellemværten og derfor uddør. Forsøget var en del af en PhD-afhandling fra universitetet i Utrecht, men hun sætter et meget større forsøg op i år i samarbejde med en del fåreavlere. Judiths holdning er, at jo mere fåreavlere ved om parasitter, jo bedre bliver de til at handle og forebygge problemerne.

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

Får lammene råmælk nok? Alle ved, at det er vigtigt, at det nyfødte lam inden for de første 6 timer efter fødsel får en god portion råmælk. Nogle gange kan man være i tvivl, om det nyfødte lam har fået tilstrækkeligt. Når man som praktiserende dyrlæge bliver præsentereret for ledbetændelse, coccidiose, coli/watery mouth osv, overvejer man ofte om lammene har fået råmælk nok. Nogle gange hører jeg mig selv lidt for tit svare ”det er fordi lammene ikke har fået råmælk nok” når jeg bliver præsenteret for et problem blandt lammene. Reelt ved jeg jo ikke om det er rigtig – det er noget jeg gætter mig til, noget jeg tror men noget som bestemt kunne være en mulighed. Kvægdyrlæger har i mange år blodprøvet kalve for at undersøge om de har fået tilstrækkeligt med råmælk. Samme metode har jeg afprøvet på nogle lam inspireret af nogle undersøgelser i England. Og tilsyneladende kan det lade sig gøre. Lammene blodprøves 1-2 dage gammel og op til 1 uge.

Blodet centrifugeres og med et refraktometer undersøges vægtfylden af blodets serum. Det er en simpel test og det har vist sig at blodets vægtfylde er proportional med blodets indhold af antistoffer. Er vægtfylden over 1.040 har lammet fået tilstrækkeligt med råmælk – er vægtfylden mindre, har lammet ikke fået tilstrækkelig med råmælk. Ovennævnte er en enkel og simpel test, som de fleste dyrlæger kan lave i egen praksis, og jeg tror det kan være et godt værktøj til at undersøge om lammene har fået råmælk nok.

I denne læmmesæson synes jeg at der har været mange lam med ledbetændelse – én besætning har haft en del problemer med ledbetændelser hos lammene og jeg testede derfor 3 lam og alle lammene viste sig at have fået tilstrækkelig med råmælk. Derimod viste det sig, at proceduren med navledypning var mangelfuld. Ved blodprøvning kan man således på en simpel og hurtig måde udelukke eller bekræfte om tildelingen af råmælk har været tilstrækkelig.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

Den gode slagtekrop Ting man skal være opmærksom på, når man skal opnå en god slagtekrop Jeg har fornøjelsen af at være tilsynsførende dyrlæge på to slagtehuse på LollandFalster, hvor der slagtes en del lam. Jeg vil i de følgende udgaver af FÅR forsøge at komme med bud på, hvordan man sikrer, at lammet eller fåret, der sendes til slagtning, ender som en god slagtekrop. Dette vil jeg gøre ud fra egne iagttagelser, og ud fra det jeg hører slagterne bemærke. Det jeg oftest hører slagterne bemærke er, at slagtedyrene ikke er klippede, og at ulden er beskidt. Slagtedyr skal være rene For at slagterne skal have en chance for at gøre et ordentligt stykke arbejde, skal dyrene være rene og gerne nyklippede. Det er meget svært at slagte et dyr hygiejnisk, hvis ulden er lang og beskidt. Hvis ulden

Dyrene skal være rene og helst nyklippede inden slagtning. Her ses, hvordan den lange uld lægger sig på bugmuskulaturen og risikere at forurene slagtekroppen.

er lang er det dels svært at se, hvor man skal skære, dels vil en lang uld gøre at selve slagtekroppen under slagtningen nemt forurenes med gødningsrester og uld (se fig. 1- bemærk hvordan den lange uld lægger sig ind på bugmuskulaturen) Det er uheldigt, hvis lammene transporteres i beskidte trailere uden ren strøelse eller står sammen i længere tid i bokse uden ren strøelse, da ulden så bliver gødningsforurenet. Den kødkontrollerende dyrlæge skal bortskære alle gødningsrester fra slagtekroppen, så det er i alles interesse, at dyret kan slagtes hygiejnisk. Fødevarestyrelsen har nul-tolerance på gødningsrester på slagtekroppe. Blødninger under huden Det er altafgørende både af dyreværnsmæssige årsager og for at undgå skade på slagtekroppen, at dyrene behandles ”forsigtigt”. Specielt unge dyr får nemt blødninger under huden, hvis man forsøger at flytte eller holde lammet ved at holde fast i ulden (se fig.2 a og b). Lammet på billedet var løbet fra slagteren og for at fange lammet havde slagteren grebet fat i ulden. Derfor forsøg at undgå • at rykke i ulden når lammet skal fastholdes eller flyttes. • undgå skarpe genstande i drivgange og trailere.

Især unge dyr får let blødninger under huden, hvis man rykker i deres uld. Her ses blødningerne som røde pletter på slagtekroppen.

Husk også • rene nåle, når der skal gives injektioner for at undgå infektioner under huden • alle injektioner foregår på siden af halsen

Roskilde Dyrskue 2014 – klovsygestatus Igen i år havde jeg fornøjelsen at klovsyge teste alle fårene på Roskilde Dyrskue. Det er 4. år i træk, at fårene bliver testet på dyrskuet. Udgifter til laboratorieudlæg og materiale blev som ved de tidligere års dyrskuer betalt af Sjællandske Fåreavleres Fond. Der var 9 udstillere samt én besætning

med dyr til klipning, så i alt 10 besætninger blev testet søndag formiddag. Det blev til i alt 64 dyr. Alle dyr var negative, så igen i år var Roskilde Dyrskue fri for klovsyge. Det er nu 3. år i træk at dette dyrskue har været testet fri for klovsyge. For 4 år siden i 2011 fandtes der to smittede besætnin-

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

ger på dyrskuet – og det var det sidste år, man kunne deltage på dyrskuet uden en ren klovsygeattest. Sjællandske Fåreavleres Fond takkes for finansiering af projektet og alle udstillere takkes for deres hjælpsomhed og deres velvillighed til at lade deres dyr teste.

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Nyt fra distrikterne Klaus har sine græsmarker tæt ved huset og fodrer med wrapensilage og meget lidt kraftfoder.

Virksomhedsbesøg Torsdag d. 18. sept. kl. 19,00 besøger vi Sorring Maskinhandel 8641 Sorring. Sorring Maskinhandel forhandler mange typer af læsse- og håndteringsmaskiner til landbrug o.l.. Nærmere oplysning vedrørende besøg og tilmelding i næste nummer. Bestyrelsen Distrikt 5

Besætningsbesøg den 13. maj 2014 En lille gruppe fåreavler fra Distrikt 7 var på besøg hos Klaus Pedersen ved Ribe for at se hans Texelbesætning. Klaus og hans familie flyttede på en lille gård ved Ribe for ca. 10 år siden, da Klaus blev ansat som kvægdyrlæge i Ribe. Han startede som fåreavler med nogle Dorsetfår men skiftede race, da det blev for besværligt med læmninger året rundt. Nu har han 50 renracede Texelfår og et par væddere og konen har nogle Islandske heste.

Efter at have set de unge får tæt ved huset, kørte vi et par hundrede meter til de græsmarker, hvor de ældre får gik med deres lam på det fineste græs i de fineste forårs/ sommervejr. Så kørte vi videre til Dyreklinikken i Ribe, hvor vi drak kaffe, stillede spørgsmål, diskuterede og fik vist, hvordan man ser og tæller ormeæg fra fåregødning under klinikkens mikroskoper. Det var en vellykket udflugt. Tak til Klaus for en lærerig aften.

MAD-OPSKRIFT

Lammepie – gerne af får Igen en opskrift fra Gitte Gibson, Junget Fjordlam. Opskriften er oprindelig hentet fra ”Lam fra Brugsen” men tilrettet Gittes erfaringer. Hun fortæller, at retten altid er en succes. Gitte hakker aldrig sit lammekød og bruger derfor fårekød til denne ret.

3-4 personer, hvis hovedret

Tilbehør: grøn salat

Dej 125 g margarine 200 g mel 1 knsp salt 2-3 spsk koldt vand

Margarinen smuldres i melet. Salt og vand tilsættes, og dejen æltes hurtigt sammen. Hviler i køleskabet ca. en time. Kødet brunes i olien i en gryde. Løget tilsættes og brunes med. Blandingen krydres med salt, peber og hvidløg og tages derefter af varmen. Dejen rulles ud i en tynd plade og tærteform (24 cm) beklædes hermed. Bunden prikkes med en gaffel og forbages ca. 15 min. ved 200 grader C. Kødfyldet fordeles i den forbagte bund. Feta, tomater og oliven fordeles over kødfyldet. Æg og mælk piskes sammen og hældes over. Sørg for at al feta har været dækket af æggemassen.

Fyld 400 g hakket kød 1spsk olie 1 løg, hakket ½ tsk salt groftkværnet peber 1 fed presset hvidløg 4 tomater i skiver 100 g fetaost i tern 50 g sorte oliven, evt. udstenet 4 æg 1 ¾ dl mælk

Stilles i ovnen ca. ½ time ved 200 grader C.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

som

vor har højt øjt

VITAMINERAL Slikmineraler til får

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168

Udgiver: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Vitamineral er en praktisk og nem måde at dække fårenes Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Anni for Heiberg og Povl Nørgaard, Filmbyen 21, 8000 Århus C. daglige behov vitaminer og mineraler. Vitamineral er Mail: tidsskrift@sheep.dk vejrstabil og kan stå ude under alle vejrforhold og anvendes til fårTryk: på græs.Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Annoncer:

KVALITET TIL KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

CBH Vægte aps Vonsildvej 207 · DK-6000 Kolding Tlf. 7556 7310 · Fax. 7556 7320

• Fårevægte • Kreaturvægte • Grisevægte • Platformvægte • Vægte til gårdbutikken

Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtryk A/S, 8600 Silkeborg, Vitamineral Stagehøjvej giver en27,ensartet og præcis optagelse Tlf. dir. 4698 1592, Fax 8682 1128, mail: nl@sb-s.dk.

af mineraler og vitaminer som hurtigt medføre til en general bedre Udkommer 6 gange årligt. sundhedstilstand. Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v. FÅR nr. 3 afleveret til Post Danmark den 24.04 2014.

RING 7556 7310 ELLER SE WWW.CBH-VAEGTE.DK

Sammensætning: Calcium carbonat 27 % Rørsukker melasse 27 % TIL SALG Monodicalcim phosfat 19 % FÅR nr. 5 2014 Økologisk, islandskNatriumchlorid 8% Deadline fårebesætning sælges. Monocalxcium oxid for debatindlæg til FÅR nr. 5 2014 er d.81.%august 2014. M3-status. HvedeskallerLæserbrev max 400 ord. 5% Henvendelse til Karl Barslund Artikler aftales på forhånd med redaktørerne. 4 % Vitamin & mineral mix Tlf. 2425 0937 Vallepulver 2% Indholdsgaranti: Kalcium ® Ca LAMLAC Fosfor P Mælkeerstatning til lam Magnesium Mg VITAMINERALNatrium Na SlikmineralerLamlac til får mælkeerstatning til lam er baseret på mælkealbumin, som har etA højt indhold af let fordøjelige Vitamin aminosyrer og et lavt indhold af natrium, kalium og aske. Ultra filtreringsprocessen er den samme som bruges ved Vitamin D3 Vitamineral er en praktisk og nem måde at dække fårenes fremstilling af modermælkserstatning til spædbørn. daglige behov for vitaminer og mineraler. Vitamineral Lamlac indeholder 2½ gange Vitamin E erhøjere antistoffer end alm. vejrstabil og kan stå udemoderfår under alle vejrforhold anvendes til viser, at antistoffer mælk. Nyere og undersøgelser får på græs. spiller en meget vigtig rolle til beskyttelse imod Mangan Mn tarminfektioner. Vitamineral giver en ensartet og præcis optagelse af mineraler Cobolt Co og vitaminer som hurtigt medføre til en general bedre sundhedstilstand. Zink Zn Allicin og mælkesyre VITAMINERAL Lamlac er tilsat hvidløg ekstrakt Allicin og mælkesyrebakterier. Allicin har en Jod J Sammensætning: hæmmende effekt overfor E.coli, salmonella, rotatil-og coronavirus. Slikmineraler Calcium carbonat 27 %får Selen Se Mælkesyrebakterierne medvirker til oprettelse af naturlig tarmflora. Rørsukker melasse 27 % ®

Monodicalcim phosfat 19 % Natriumchlorid 8% Brugsanvisning er en praktisk8 og nemvarmfodring, måde at dække fårenes Monocalxcium %som ® kan anvendes Vitamineral lige efter råmælksperioden koldfodring Lamlacoxid daglige behov for vitaminer Hvedeskaller 5 %og mineraler. Vitamineral er og i mælkefodringsmaskiner. vejrstabil og kan stå ude under alle vejrforhold og anvendes til Vitamin 200 & mineral mix 4 % g Lamlac + 0,8 liter vand = 1 liter mælk. får på græs. Vallepulver 2%

15 %

® LAMB VOLOSTUM 4% Råmælkstilskud til lam og gedekid

4% 4% Lamb Volostrum anvendes til tvilling / trillingefødte hvor der er for lidt 300.000 I.E. /lam,kg råmælk, moderløse lam og kolde lam som ikke har kræfter til 60.000 I.E. / kgat die, lam som moderfåret ikke vil passe og til lam, hvor Til får og lam moder fåret på 4000 mg / grund kg af sygdom ikke har nok råmælk. Lamb Volostrum har et højt indhold af naturlige 5000 mg / kgantistoffer og et højt energiindhold. 500 mg / kg 6000 mg / kg Tilberedning Til et lam afmåles 100 ml lunkent125 vand (max. Bland et brev = mg40°C). / kg 50g Lamb Volostrum i vandet under grundig omrøring. Lad evt. blandingen stå i nogle minutter. Opløsningen fylder ca. 35 mg / kg140 ml. Lamb Volostrum må ikke blandes med råmælk eller mælk. ®

Til får og lam

Fodring

Giv så meget som lammet kan drikke, straks efter fødslen. Resten Brugsanvisning gives inden for de næste 6 timer. Opløsningen opbevares i køleskab og lunes igen før brug. sutteflaske eller med sonde. Vitamineral slikspand placeres så dyrene harGives frimed adgang tilevt.produktet. Lamlac opløses nemt i både varmt (max. 40°C) og koldt vand. Pulveret Indholdsgaranti: Vitamineral giver en ensartet og præcis optagelse af mineraler grundigt i 1/3 af vandmængden, hvorefter resten af vandet tilsættes.vil ligge på omkring 30 – 50 gram pr. dyr. Det daglige forbrug Kalciumudrøres Ca 15 % og vitaminer som hurtigt medføre til en general bedre Pakning: 10 x 50g. med råmælk, se Lamb Fosfor PDet er vigtigt, at det nyfødte lam bliver velforsynet 4% sundhedstilstand. Holdbarhed: 2 år efter fremstilling 25 får 4til Volostrum . Magnesium Mg % hver 20 kg. Spand ®

Natrium Na 4% 10 kg sække. Vitamin Pakning: A 300.000 I.E. / kg Sammensætning: 12 mdr. efter fremstilling. Vitamin Holdbarhed: D3 60.000 I.E. / kg Calcium carbonat 27 % Vitamin E 4000 mg / kg Rørsukker melasse 27 % Mangan Mn 5000 mg / kg Monodicalcim phosfat 19 % Cobolt Co 500 mg / kg Natriumchlorid 8% Zink Zn 6000 mg / kg Monocalxcium oxid 8% Jod J 125 mg / kg Hvedeskaller 5% Indholdsgaranti: Selen Se 35Sammensætning: mg / kg Vitamin & mineral mix 4% Protein 24 % Mælkealbumin 73,3 % Vallepulver 2% Olie 24 % Vegt. olie 24 % Brugsanvisning Aske 7 % Premix Indholdsgaranti: 2,7 % Vitamineral slikspand placeres så dyrene har fri adgang til produktet. Vitamin 50.000 ie/kg KalciumACa 15 % Det daglige forbrug vil ligge på 30 –ie/kg 50 gram pr. dyr. Vitamin D omkring 6.000 Fosfor P 4% 25 får til hver 20 kg. Vitamin Spand E Magnesium Mg 100 mg/kg 4% Selen 0,2 mg/kg Natrium Na 4% Pakning: 20 kg spand med pap låg. 1 palle = 40 spande. Vitamin A . 300.000 I.E. / kg Holdbarhed: 12 mdr. Vitamin D3 60.000 I.E. / kg Vitamin E 4000 mg / kg Mangan Mn 5000 mg / kg Cobolt Co 500 mg / kg Zink Zn Priorsvej 4 ▪ 8600 Silkeborg 6000 mg / kg Jod J 125 mg / kg Tlf. +45 86 80 23 03 Selen Se 35 mg / kg www.vivet.dk vi@vivet.dk

Pakning: 20 kg spand med pap låg. 1 palle = 40 spande. Immunoglobuliner Indholdsgaranti: Holdbarhed: 12 mdr. Profil i proteindel

Levering over hele landet.

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

Brugsanvisning Vitamineral slikspand placeres så dyrene har fri adgang til produktet.

Protein Olie Aske Laktose Vand

76% 0,8% 0,3% 0,8% 0,5%

Ig G1 Ig G2 Ig A Ig M

77% 0,5% 10% 0,5%

Priorsvej 4 ▪ 8600 Silkeborg Tlf. +45 86 80 23 03 www.vivet.dk vi@vivet.dk

Slagtermester

Ole T. Thøgersen Næssundvej 362 V. Hvidbjerg · 7960 Karby Mors Tlf. 97 76 22 50 · Bil 21 24 22 50 Fax 97 76 20 55 • Kreaturer, heste, får og lam købes • Evt. aflivning af heste på pladsen • P roducent-slagtning/ nedslagtning af kreaturer

• E vt. aflivning af kreaturer på

✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

marken med riffel

Får og lam

købes og sælges til slagt og levebrug, også lam til viderefedning.

Carl-Aksel Frost 97 35 27 74 - 40 42 77 74

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

SPINDING/KARTNING NYT-NYT FRA Animax og VikingDanmark

SELEN/IOD OG KOBOLT nu i bolus-form, der frigives over 5-6 måneder i dyret For eksempel: Selen, Iod og Kobolt

Dansk uldgarn, mange flotte farver.

14,-

Dejlige Sweaters og uldsokker. Ring og hør nærmere!

Bestil på www.vikshop.dk VikingDanmark er eneforhandler af de kendte TraceSure bolus produkter i Danmark

FÅR OG LAM KØBES Altid til højeste dagspris Thyge Hansen, tlf. 2049 5212 HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner. Spinde- og væveredskaber. Brochure sendes. VÆVESTUEN v/Oppefeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner. Flor til filt eller dynesyning. Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld.

pr. lam fra kr

FÅR SÆLGES Veletableret fårebesætning på 18-20 får( 2- 7 år) med M3 status og datareg, Dorset/finuld sælges samlet eller delt pga. ophør. Er fravænnet lam født i januar. Der sælges også gimmere født i januar måned – som kan være klar til ilæmning til efteråret. Vi har også en dorsetvædder på 4 år. Der er mulighed for tilkøb af grinder, hegn mv, hvis man er nyetableret fåreavler. Henv. Karsten og Hanne Jørgensen, Karrebæk tlf. 30230850 el 30886880

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

ULD Hvid kvalitetsuld købes. Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12. DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 40,-, knive kr. 32,-. Plus moms og porto. SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

ID-nr. 47707

Det sker Juli Landsskue i Herning

Kursus i ejerinseminering, Aars

27. august

Kursus i ejerinseminering, Aars

September 12. september

Tur til Sverige, Texelforeningen

18. september

Virksomhedsbesøg, Sorring Maskinhandel

20. september

Vædderaktivitet, Grindsted

Primo september

Slagtning og slagtekvalitet, Holsted

Medio september

Forøg udbyttet af græsmarken, Horsens

FÅR • 4 • JULI/AUGUST • 2014 • ÅRGANG 79

Returneres ved varig adresseændring.

18. august

Returneres ved varig adresseændring.

August

Afsender: Afsender: Landsforeningen DanskV.Fåreavl, Axelborg, 4. sal, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København

3.-5. juli