FÅR nr. 5 - 2014

FAR

nr. 5 2014

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 79 | SEPTEMBER/OKTOBER

Fagmødet 2014 Bygholm Landbrugsskole lørdag d. 8. November 2014

Program

9.30 - 10.00 10-00 - 12.00

12.00 - 13.00

Ankomst og kaffe Foredrag: grundlæggende avlsteori, arvegange for sygdomme Frokost

13.00 - 15.00

15.00 - 15.15 15.15 -

Foredrag: Indavlsproblematikker. DNA som grundlag for avlsselektion – science fiction i dansk fåreavl eller en mulighed indenfor rækkevidde.

Uddeling af priser Kaffe og afsked.

Der kan ske ændringer i programmet Pris for deltagelse hele dage inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe 250,-.

Eftermiddag alene 50,- inkl. kaffe.

Tilmelding: Richard Andersen, ra@faareavl.dk senest 5. november.

Arrangør: Dansk Fåreavl, Avlsudvalget

Indhold

Nyt fra formanden...................3

Flere danske lam i Coop ..........13

Kort og godt ............................4

Utraditionelt samarbejdeom salg af lammekød .................. 14

Afsætningsselskabet Danish Lamb & Sheep Exchange .........6 Årets gang i juli ........................8 Flere maedi-smittede væddere end ventet .............. 10

2

Strukturdebat i Dansk Fåreavl ........................24 Spis dit får ............................. 27

Avl med Texel......................... 16

Nyt fra dyrlægerne ................28

Indtryk fra 2 dages studietur i England................. 19

Medlemsnyt ...........................29

Indtryk fra Landsskuet 2014 ... 22

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom.

Annoncer: Susanne Jahnsen Skabertrang | Silkeborg Bogtryk Tlf.: 4698 1630 E-mail: sj@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk Næstformand Bjarne Wohlfahrt Tlf.: 7586 3623 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260 Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274 Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Jørgen Storgaard, Tlf.: 4031 7175 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Anders Sørensen, Tlf.: 9893 5274 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Triveligt vædderlam af engelsk afstamning hos Jacob Bæk, Løkken

Nyt fra formanden Transportreglerne har vi endnu ikke fået ændret, men deres urimeligheder er virkelig kommet frem på det seneste med et bødeforlæg på 23 000, som en fåreavler er blevet mødt med for at udføre et godt arbejde. Det er blot en af flere sager, som tydeliggør vores krav om at få ændret den lov.

Først blev en bil med skiltet dyretransport standset af politiet. Den var uden dyr, men den blev alligevel undersøgt nidkært for at kontrollere, om der var rester af gammelt fårelort på bilen. Inden betjenten kørte videre, blev der gjort opmærksomt på, at de ville mødes igen i løbet af sommeren, for det var hendes job at kontrollere dyretransporter.

I en anden sag er en fåreavler ude på marken for at tilse sine dyr på et naturplejeareal med over 100 ha. Dyrene skulle have vand og derfor var der palletank, som fyldte i bilen. I folden konstaterede fåreavleren, at der var 2 unge får, der hver havde fået 1 lam - de kom ind i bilen sammen med et dødt dyr og så et, der var sygt og skulle med hjem til gården. Der var god plads inde i bilen og fåreavleren vurdere, at det burde være det eneste rigtige at gøre. Men politiet konstaterede, at fåreavleren ifølge transportreglerne havde begået flere ulovligheder, som tilsammen blev takseret til et bødeforlæg på 23 000 kr.

Disse provokationer har gjort at vi nu har sendt en fælles skrivelse til diverse ministerier for at få et møde i stand omkring urimelighederne med transportregler.

Skrivelsen er støttet af Dansk Gedeunion, Danske Lammeproducenter og så Dansk Fåreavl.

er blevet spredt mikroskoper rundt i landet, så fåreavlere lettere og billigere kan få vurderet ormebelastningen i deres marker.

Resultater fra flere besætninger hen over de senest måneder har vist, at der er ingen eller meget få indvoldsparasitter i den tørre danske sommer. Men vær på vagt de kan hurtigt komme.

Jeg er bekendt med at der har været positiv kontakt til Sydvestjyske Fåreavler og Fynske Fåreavlere specielt omkring oplysningerne på foreningernes hjemmesider.

Blad og pr udvalget har arbejdet på at skabe grundlag for en fælles indgang til de forskellige foreningers hjemmesider. I forberedelsen af dette er der kommet et link ind på sheep.dk som føre direkte ind på fynske fåreavleres hjemmeside og man kan komme fra fynske fåreavlere og ind på sheep.dk. Dette arbejde fortsætter og det er vigtigt at resultatet tydelig viser at det er et gensidigt samarbejde hvor alle får samme synlighed.

Klovsygedebatten er blevet aktuel igen efter at Landsskuets Udstillingsudvalg har ønsket at fjerne kravet om klovsygetest for udstillere til næste års Landsskue.

Dette vil vi i Dansk Fåreavl selvfølgelig følge op på, således at vi ikke risikere en ny opformering af dyr smittet med klovsyge.

Strukturdebatten kører I dette blad har vi flere indlæg med indspil til den fremtidige struktur. Og på Fåredebatten bliver emnet også drøftet. Ud fra de meldinger, som jeg har fået hen over sommeren, så skal vi være opmærksomme på i en fremtidig struktur at medtænke muligheden for større råderum for distrikterne.

Lidt af hvert Der er nu gennemført to kurser i brugen af mikroskoper til tælling af ormeæg. Og der

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

3

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

KORT OG GODT

Kort og Godt Ulvene huserer stadig Ulvene er stadig på færde i det sønderjyske og på det senest har Åse Svendsen, Skærbæk fået flere får angrebet – se nedenstående fotos.

I det politiske arbejde med at følge op på forvaltningsplanen, som ved vedtaget i

slutningen af juni, så er det vigtigt, at vi får registreret alle observationer af ulveangreb. Vi har modtaget nedenstående brev fra Landbrug og Fødevarer, som har forhandlet aftalen på plads med ministeriet. I det brev beder de os om at sende ob-

servationer af ulve og deres færden m.m. til Karen Post på mail: kpo@lf.dk

En ulv har dødbidt og nærmest fortæret et lam hos Åse Svendsen den 1. august 2014.

Opfølgning på forvaltningsplanen for Ulv Kære Richard Andersen og Per Ploug.

Som I ved blev forvaltningsplanen for ulv offentliggjort i slutningen af juni måned. Selvom der på mange områder stadig er ting, vi gerne havde set anderledes, så er det alligevel tilfredsstillende, at vi fik sat vores fingeraftryk på planen og sikret blandt andet en erstatningsordning og tilskud til hegning i udsatte områder.

Så mange tak for jeres bidrag i forbindelse med udarbejdelse og høring af planen.

I forvaltningsplanen lægges der op til, at det skal være en dynamisk forvaltning – og fra Landbrug & Fødevarer vil vi løbende følge op på de tiltag, der fremgår af planen og sikre den mest hensigtsmæssige administration

4

og tilpasning af blandt andet erstatnings- og tilskudsordningerne.

For at kunne gøre dette, er det afgørende at vi har en fornemmelse for, hvordan det står til med bestanden af ulv i Danmark. Fra Naturstyrelsens side har de lovet at holde Vildtforvaltningsrådet opdateret om dette, men jeg er bekymret for, hvordan det kommer til at ske i praksis.

Derfor vil et være meget værdifuldt, hvis vi havde mulighed for at samle indberetninger fra de af jeres medlemmer, der oplever at ulven angriber deres dyr – eller som på anden måde har iagttaget ulv på deres ejendom eller i nærheden. Rent praktisk vil det kunne ske ved, at den landmand, der har set / hørt

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

/ oplevet ulven blot sender en mail til kpo@ lf.dk med oplysninger om tid, sted og hændelse. Så vil vi kunne bruge disse oplysninger i det videre arbejde – og vi vil have en fornemmelse af, om Naturstyrelsen lever op til deres løfte og sørger for at holde os tilstrækkeligt opdaterede på situationen.

Jeg skal derfor høre, om I vil være behjælpelige med at opfordre jeres medlemmer til at foretage sådanne indberetninger?

Har I spørgsmål til ovenstående er I velkomne til at kontakte mig på 4037 4635 eller Karen Post, Landbrug & Fødevarer på 3339 4652.

Med venlig hilsen Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer

KORT OG GODT

Emner til fåreavlernes lokale kurser og møder til vinter Alle gode kræfter med en specialviden om får er sat ind for at øge de faglige kompetencer hos fåreavlere og alle øvrige, der er interesseret i eventuel at blive det.

Jens Chr. Skov er parat til at høre fra fåreavlere, som ønsker at drøfte emner til et lokalt arrangement og finde frem til den bedste indleder. Kontakt Jens Chr. Skov på mail: jcs@okologi.dk I foråret gik startskuddet til en af de største indsatser i Danmark for at øge produktionen i Dansk lamme- og gedeproduktion.

Med midler fra et projekt kan alle fåreavlere rundt om i landet få nytte af de mange muligheder for at øge faglige kompetencer. Alt sammen noget, som kan være med til at flytte dansk fåreproduktion op i et højere niveau. I regi af projektet ”Uddannelse i produktion af økologiske får, lam og geder – fra produktion i stalden til afsætningsegnede kød- og mælkeprodukter” kan vi tilbyde indlæg og undervisning i mange forskellige aspekter af fåreog gedeproduktion. For at gøre det mere overskueligt har jeg valgt at gruppere de mange typer indlæg og undervisning i syv overskrifter: avl – produktion/afgræsning – naturafgræsning – sygdomme/reproduktion – stalde/indretning – kødkvalitet – afsætning.

Under gruppen avl kan vi tilbyde undervisning i valg af avlsdyr, produktionsplanlægning set i forhold til avl, krydsninger, rene racer. Fremtidens produktionsfår eller design fåret efter din bedrifts muligheder.

Disse møder egner sig til lokale møder, gerne hos producenterne og indlægsholderne vil projektlederen koordinere.

Under gruppen produktion/afgræsning er der mange emner at vælge imellem og nogle egner sig til at slå sammen til et møde eller til en mødeserie. Vi kan

tilbyde undervisning i emner som forskelle i kvalitet og produktionsresultater: Hvad skyldes forskellen? Fodring og produktion af kødfår, malkefår og geder – fra opdræt til slagtning. Økologisk tilskudsfoder, forsyning med økologiske mineraler og vitaminer gennem året, afgræsningssystemer, gode lam på græs og grovfoder, grovfoderproduktion – optimering af udbytte og kvalitet, samgræsningsmuligheder, økologisk sædskifte, græsblandinger og afgræsning, produktionsøkonomi, best practise – producenterne i centrum, omlægning fra konventionel til økologisk produktion.

Denne typer af møder, egner sig både til større grupper som indendørs møder, og mindre grupper ude ved producenter eller hvor en gruppe af producenter samles og har et ønske om et indlæg om et af emnerne. Projektlederen vil koordinere hvem der afholder indlægget.

Under gruppen naturareal er der naturarealer – optimal anvendelse af omdrifts- og naturarealer og får og geder som afgræsnings-entreprenører, bjørneklo, juletræer, frøgræs, hvidkløver m.m.

Under gruppen sygdomme og reproduktion er der reproduktion – ilæmning og læmning – procedurer omkring læmning, smitsomme sygdomme i økologisk fåre- og gedeproduktion, forebyggelse af sygdomme – fx coccidier, løbe-tarmorm, hæmongus, leverikter. Hvordan kan producenten forebygge i tide? (mikroskopi af gødning mv.), nyresten, forebyggelse af clostridier, bløde nyrer – manglende tilvænning ved foderskift, naturlig forebyggelse, naturmedicin og tilladt medicinering inden for økologi. Disse indlæg vil udføres af dyrlæ-

ger tilknyttet Dansk Fåreavl og koordineres af projektlederen.

Under gruppen stald og indretning er der teknik til arbejdslettelser, udfodring af grovfoder, Indretning af stalde til får og geder, der skal fodres med grovfoder ifølge de økologiske regler.

Under gruppen kødkvalitet er der kødkvalitet, fedme, huldvurdering. Optimal slagtekvalitet, smag contra. fodring. Disse indlæg vil blive udført af Forskere og Slagtermestre og koordineret af projektlederen.

Under gruppen afsætning er der afsætningsmuligheder for specialudskæringer og specialprodukter af kød. Hvordan kan det organiseres, og hvad er der behov for? Afsætningsmuligheder for specialprodukter af mælk fra får og ged, hvordan kan der blive harmoni mellem produktion og afsætning.

De indlægsholdere der er tilknyttet projektet er alle erfarne videns resurser indenfor får og det er håbet at der bliver efterspørgsel efter alle gode kræfter der ønsker en fremgang for får og gedeproduktionen i Danmark. Vi håber vi ses i løbet af de næste 12 måneder.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

5

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Afsætningsselskabet Danish Lamb & Sheep Exchange En ny handelsplatform, der skal skabe bindeled mellem fåreavlere og aftagere af lam er skudt i gang

Danish Lamb & Sheep Exchange er det konkrete resultat af en vision, som jeg og en gruppe fåreavlere gennem længere tid har gået og tumlet med. Og i det seneste år har vi brugt meget tid på realiseringen af den, fortæller Cato Barslund, Gl-Amstrup ved Sjørup. Han er formand for bestyrelsen i den forening, som står bag handelsplatformen. Vi sidder i køkkenet på Gl Amstrup i starten af juli måned og snakker om hvad der skal til for at skabe et sådant nyt initiativ.

-Den afgørende udfordring for os har været at undgå gentagelsen af den fiasko, som afsætningsselskabet Dansk Lam resulterede i og som førte til at mange fåreavlere mistede penge. Derfor har vi brugt mange kræfter på at få de juridiske forhold på plads, så vi beskytter fåreavlernes pengepung mod uforudsete udgifter. I det arbejde har vi haft god hjælp fra sagkyndige i revisionsselskabet Deloitte med at

Om Cato Barslund Cato Barslund er en fåreavler med stor erfaring med naturpleje i stordrift. Siden 1986 har han arbejdet med fåreavl og siden 1990 har han haft aftale om naturpleje af hede arealerne på Kongenshus Mindepark. Han driver gården Gl. Amstrup, som ligger ved Sjørup syd for Skive. Besætningen er i dag på 1070 moderfår, som er krydsninger af Texel.

Sideløbende med fåreavlen har han gennem årene afprøvet forskellige initiativer til at forbedre afsætningen af lammene. Han har arbejdet med branding af et Kongenshus lam og har gennem en periode haft egen gårdbutik og hjemmeslagteri.

6

udforme juridiske handelsforpligtigelser, som sikrer rene linjer i handelsplatformens relationer til såvel fåreavlerne som til opkøberne.

Der er to forhold, som fra starten har været vigtige for os, før vi overhovedet troede på, at det var muligt at skabe et troværdigt handelsselskab, som med tiden kunne få en toneangivende position i omsætningen af slagtelam i Danmark. Det ene er, at få ejerforholdene placeret i en medlemsstyret forening og ikke i et selskab, som skal tjene penge til investorerne. Det andet er, at en handel aldrig bliver effektueret, før der er en garanti for betalingen – dvs. pengene for dyrene skal være indsat på kontoen inden dyrene bliver læsset på lastbilen, eller der foreligger en bankgaranti.

De to vigtige forhold betyder i praksis, at vi som en forening ikke råder over en formue, som bestyrelsen kan ”eksperimentere” med og lave risikobetonede handler.

Det, som vi står inde for er, at ville hjælpe foreningens medlemmer med at formidle deres lam til opkøbere i markedet til den bedste pris – hvad enten det er til Danmark eller i udlandet. Og for den ydelse opkræves en provision på 3 pct. af handlen til at dække administrative omkostninger. En formidling af et læs lam er i princippet en afgrænset økonomisk aktivitet, som skal hvile i sig selv.

Et enkelt forretningskoncept Alt i alt ser vi dette som et enkelt forretningskoncept, som bør være attraktivt for såvel store som mindre lammeproducenter. Og vores succes hos fåreavlerne vil bestå i, at vi formår at afsætte lamme til mindst samme pris, som de kan få hos andre opkøbere. Det succeskriterie har vi fået opfyldt med de handler, som vi siden marts har gennemført. Vi har i perioden siden marts kunnet betale fåreavlerne 17,50 kr. pr. kg levende vægt ud af en total omsætning på ca. 2000 lam – vel at mærke her i den stille periode, hvor vi har

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

skullet opbygge sikre rutiner, så der er styr på alle forhold, når det for alvor går løs i september.

Vores strategi er at opbygge en god handelsrelation til 2-4 indkøbere i udlandet, som kan supplere vores danske opkøbere.

Derfor har foreningen opnået en officiel status som eksportør. På den måde kan vi blive en aktør, der er med til at optimere slagspriserne i Danmark og medvirke til at undgå at markedet bliver overfyldt i de perioder, hvor mange gerne vil af med deres slagtelam.

Formidler af markedsrapporter En sådan position forudsætter at vi kan agere som en fuldt professionel handelspartner med en solid viden om det nordeuropæiske marked for slagtelam i bagagen. Den position har vi allerede godt etableret med valget af en administrator, som har mange års erfaring med lammeproduktion og afsætning. Vores ambition er også at udbrede den viden og kendskab til de aktuelle markedstendenser, som vi løbende tilegner os ved at lave store handler. Det vil vi bl.a. gøre via en hjemmeside, hvor fåreavlere vil kunne finde aktuelle markedsrapporter fra en økonomisk uafhængig aktør i markedet. Det er netop sådanne markedsvurderinger, vi som fåreavlere har savnet de seneste år og som har gjort det vanskeligere for os at agere i et marked med meget svingende priser.

De fluktuationer som vi har oplevet de senere år er jo resultatet af, at det danske marked i højere grad er blevet en del af et større europæisk. Det viste sig tydeligt her sidste vinter, hvor Danmark pludselig blev oversvømmet af lam fra Irland til uhørt lave priser.

Sikker indkøring – godt fra start Vi har i bestyrelsen være meget opmærksomme på, at vores indkøring skal være stabil og sikker. Derfor har vi brug mange kræfter på at kvalitetssikre vores leveran-

AFSÆTNINGSSELSKABET DANISH LAMB & SHEEP EXCHANGE

Den nye handelsplatform sender ikke dyr afsted til opkøbere, før der er sikkerhed for betalingen. Det er et afgørende princip for at sikre fåreavlernes pengepung. Foto: Annette Holmenlund.

cer. Vi besøger leverandørerne og sikrer os, at de levende dyr afspejler de krav, som kontrakten specificerer. Vi skal jo for alt i verdenen undgå mislyde og kritik. Sådanne besøg er med til at opbygge gode tillidsrelationer til leverandører, som vi fremover kan udnytte til at optimere priser via mere specificerede kvalitetsaftaler med opkøberne.

Fremtiden Vores vision for det første år er at opbygge en sikker drift i indkøringsperioden – hellere rolig opstart en kraftig ukontrolleret vækst med risiko for mislyde. En øget om-

sætning vil kræve, at vi får opbygget et system med opsamlingspladser, som kan forenkle transporten. Og lige nu arbejder vi på at finde de steder. Men udover dette initiativ, så har vi jo også tanker om nye initiativer.

Vi ser for os at en rolle som formidler af fravænnede lam fra dem, som gerne vil frigøres fra opgaven med færdigfedning til dem, som har gode forudsætninger og billigt foder til at færdigfede de fravænnede små lam. Et sådant system er kendt i landene syd og vest for os, men det mangler fortsat at blive sat i system i Danmark. En sådan formidlingsaktørrolle påtænker vi at

starte med, når vi har fået Handelsplatformen sat i god drift.

Foreningen bag Danish Sheep and Lamb Exchange I bestyrelsen er der ud over Cato Barslund følgende: Jørgen Blazejewicz, Erik Faudel og Per Ploug.

Yderligere oplysninger om foreningen kan findes på hjemmesiden: danishsheep.dk

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

7

AF JENS ØSTERGAARD, BØLLING

Årets gang i juli Her i juli måned står stalden næsten tom for dyr, dog er der 2 væddere, som jeg tør ikke sætte ud sammen, for de vil gøre alt for at skade hinanden. Og der er lidt for stor forskel i størrelsen til at jeg tør løbe den risiko. Kan jeg få lavet et par små indhegninger til dem, hvor de kan gå adskilt, så bliver de sat ud Den 10. juni kom vi af med 26 lam og fik for dem kr. 27.000 med moms. Alle lammene var mellem 3 og 4 måneder. Højde springeren denne sommer vejede 70 kg, men den slagtede vi til os selv, for af sådant et lam får man virkelig koteletter, der batter noget.

Salg af avlsdyr Det har ellers været sløjt med at sælge avlsdyr i år og sidste år. For nuværende har vi solgt 7 vædderlam og 5 hundyr til avl og. Jeg ved ikke rigtigt, hvad den stilstand kan skyldes. Der kan være flere bud på årsagen, men jeg tænker noget i den retning, at flere af de store producenter er ikke så interesseret i den hurtige tilvækst, for de er interesseret i at have lammene på en lang græsningssæson.

Jeg talte med kolleger på Landsskuet, som synes at Suffolk lam er mere følsomme for ormeangreb end andre racer, men når jeg

gik dem på klingen, så tænkte de kun på de rene Suffolk og ikke på dyr, hvor Suffolk er en del af en krydsning. I lande med mange Suffolk bliver lammene typisk født i januar og slagtet i tidligt forår - de kommer slet ikke på græs. Så måske er Suffolk racen slet ikke selekteret for orme resistens, eller ligger forklaringen i, at Suffolk lammene græsser mere hårdt end andre – det ved jeg ikke.

Nogle fortæller, at de har erfaring med at Suffolk er vilde. Jeg tror desværre, at der er solgt for mange avlsdyr som har et dårligt temperament. Vi må jo erkende, at en avlsdominerende vædder importeret fra New Zealand var særdeles sky og fik mange afkom som solgte godt. Det siger alt om, at man skal være kritisk i forhold til hvilke avlsdyr man sælger.

Man kommer nok ikke uden om, at Suffolk har et stor flugt instinkt, og reagerer voldsomt især overfor fremmede. For nogle år

Kåringen af Suffolk på Landsskuet 2014.

8

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

siden var den 3 forsøg på at stjæle nogle af vores får. Den ene gang fik tyvene fat i 2 får, som dog slap fra dem og gemte sig i skoven. Tyvene kørte herefter videre og fik held af at stjæle 6 får af en anden race hos andre. Det er synd for dem det gik ud over, for nogle af dem var købt for konfirmationspenge.

Vi har ofte solgt dyr til eksport og havde også i år en forespørgsel fra Tjekkiet om at de ville komme i forbindelse med Landsskuet, men de dukkede aldrig op. Min kone synes heller ikke, at vi skal sælge til eksport, for alt det bøvl vi har med det står ikke mål med den ekstra pris, men jeg synes nu det er personligt tilfredsstillende at kunne sælge dyr til eksport.

Bøvl Jeg ved ikke hvad der er specielt ved får, men som fåreavler hagler det ned med restriktioner fra myndigheder, krav om

ÅRETS UDSTILLER GANG AFI JULI FÅR

dokumentation og bøvl. Og skal der eksporteres får, så er det næsten umuligt, hvorimod det med kvæg går strygende.

Man sælger til en opkøber, som så sørger for alt papirarbejdet. Er det fordi, der ikke er gennemslagskraft og at får ikke betyder noget i det store billede? Er de måske endda mest er til besvær - man kan godt få den tanke. Det seneste nye er, at vi skal dokumentere, at vore får er scrapie testet ved destruktion. Jeg sætter et blåt øremærke i, men har ingen sikkerhed for at de bliver testet, for ved DAKA overhovedet hvad de blå øremærker betyder?

Når man udstiller på Landsskuet, så skal vi have 5 dokumenter med: Madie3 attest – underskrift på at det er sunde dyr – sundhedsdokument – underskrift på at besætningen er klovsygefri – samt laboratorie attest på at besætning er klovsyge fri. Så har man i hvert fald livrem og seler på og nok engang et hold livrem og seler, så faren for at tabe bukserne må være minimal.

Dette må kunne gøres enklere!

Trækkere gør klar til fremvisning.

Fremtidsperspektiv for vores besætning Den driftsform hvor lam bliver født i februar og slagtet sidst i maj/først i juni synes jeg fungerer godt. Vi har en kort periode med mange dyr. Fra udbinding til midt i september, hvor fårene skal ilæmmes, passer fårene jo næsten sig selv. Vi har ikke problemer med orm, men skal kun holde øje med de lam, der er med ude og som senere skal indgå i avlen. Jeg er næsten 100 pct. sikker på, at vi opgiver at bruge så megen energi på avl fremover, for er der ikke salg i avlsdyr, så er det for dyrt. Vi kan spare 2000 kr. til klovtest årligt, spare køb af dyre avlsvæddere og at have forholdsvis mange potentielle avlslam gående, spare klipning til Landsskuet osv. Endvidere kan vi nøjes med at have 2 væddere, for lam der skal sælges til avl, skal på græs og passes på, så de hærdes langsomt og derved bliver robuste til en flytning. Min erfaring er, at det ikke er hensigtsmæssigt at sælge avlslam direkte fra stalden.

Jeg er helt sikker på, at det vil trække i mig næste forår ved bare at slagte alle lam og ikke beholde 10-12 af de bedste vædderlam, for at se hvordan de udvikler sig. Men der skal dog også være hold i økonomien, for jeg sætter en ære og pris på, at mit fårehold er økonomisk tilfredsstillende.

Status nu er, at der går 7 gimmer lam tilbage, som egner sig til videre avl og 2 vædderlam, resten af dyrene skal slagtes til privat, Vi beholder selv 32 får og 8 gimmere, samt 2 væddere.

Landsskuet 2014 Vi havde 2 får og en 1 års vædder, samt en ko med kalv og en kvie med på Landsskuet.

Vi er åbenbart kommet ind i en stime med gode resultater. Alle dyrene fik 23 point og én endda med 24 point, 2 får var alene i deres hold. Jeg vil gerne rose dommer Helge Gilberg for at påskønne dyr, der absolut ikke er fede. Begge fårene fik 23 point, 1 års avlsvædderen fik 23 point og ærespræmie.

Vores ko med kalv fik 24 point, ærespræmie og kåret som bedste Korthorn og endvidere klarede den sig fint til Interbreed konkurrencen, hvor den placerede sig midt i.

Som de fleste udstillere ved, så giver fløjpladser ekstra arbejde - dyrene skal præsenteres igen og nogle gange igen og igen.

Så for os blev det noget hektisk igen i år, det kan man jo ikke vide hjemmefra. Det var især fårene, det gik ud over, for jeg kom for sent til en fremvisning og blev sendt væk igen; glemte en gang katalog nr. og kunne ikke selv modtage ærespræmien for vædderen.

Når man skal udstille med 2 dyrearter, så skal det organiseres bedre end jeg havde fået gjort her i år. Jeg kunne måske hyre én til at tage sig af fårene og som sørger for fremvisning med mere, men det er dog igen en udgift. Om vi kan lære noget af, især malkekvægsudstillerne - det ved jeg ikke. Her hyrer foreningen nogle til at passe og fremvise dyrene. Jeg har en kammerat som udstiller Rødbroget Kvæg og da

han ikke kunne være til stede om fredagen, fordi han skulle ensilere græs, så blev dyrene passet alligevel. Jeg er overbevist om, at der kan komme flere dyr på skuet, hvis disse initiativer også var hos fårene.

I år var der lige ved at være panik på, da fårene skulle konkurrere om ærespræmier, for der manglede trækkere og jeg måtte låne en ung mand fra kvæget til at hjælpe mig. Han kom dog til at stå sammen med et par søde piger, så mon ikke han synes, det var det hele værd.

Jeg er uforstående over, at der skal så mange dyr i ringen på samme tid, for der mangler næsten altid trækkere og så beder man nogle af tilskuerne om at trække.

Jeg har selv været på lammeskue, hvor jeg blev bedt om at trække andres lam og ikke fik mulighed for at være tilskuer. Bliver jeg spurgt om at trække et dyr for en udstiller, som jeg ingen relation har til og jeg ikke forud har lavet en aftale om at trække, så vil jeg fremover sige nej. Det må kunne planlægges bedre, så der ikke skal så mange dyr i ringen samtidig.

Sidste års og dette års erfaringer som udstiller har lært mig, at jeg med den nuværende organisering ikke magter at udstille 2 dyreracer samtidig. Jeg ønsker også, at der fremover er mere tid til socialt samvær med familien og tid til at snakke med andre udstillere og besøgende, men trods de ting, så var Landsskuet alt i alt nogle gode dage også i år, og tak til dem der hjalp.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

9

AF DYRLÆGE ANNEKATHRIN HARTMANN

Maedi-visna hos væddere i danske fårebesætninger – En analyse af antistoffer under bedækningssæson 2013-2014:

Flere maedi-smittede væddere end ventet Mit kandidatspeciale havde til opgave at undersøge forekomsten og udviklingen af Maedivisna hos væddere i udvalgte fårebesætninger. I gennemsnit var en tredjedel af de testede væddere smittet uanset deres oprindelige Maedi-status. Hos unge væddere kunne Maedi ikke eller kun i lavere grad påvises. Det er især ældre og væddere af Texelracen, der er i risikogruppen, og det er især ældre dyr i besætninger med et højt smittepres, der har en større risiko for et stort huldtab. Ved obduktion af slagtede lam og får og videre undersøgelser af lunger fandtes voldsomt forandrede Maedi-lunger, og derudover Sheep Pulmonary Adenomatosis (SPA/knuder i lunger) samt jævnligt sekundære bakterielle infektioner

Som specialestuderende på Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, med særlig interesse for får og geder, valgte jeg at afslutte min dyrlægeuddannelse med et halvt års projekt om Maedi-visna i danske fårebesætninger. Jeg blev vejledt af professor Liza Rosenbaum Nielsen og dyrlæge Randi Worm. Professor Dr. Martin Ganter fra Klinik für kleine Wiederkäuer stod for blodprøve- og lungevævsundersøgelser på laboratoriet på TiHo Hannover.

Baggrunden for projektet var, at de danske myndigheder ikke kunne oplyse data for den reelle forekomst af Maedi-VisnaVirus (MVV), men bl.a. fåreavlere og dyrlæger ser jævnligt tegn på Maedi. De sidste studier af Rikke Hoff-Jørgensen går tilbage til 80’erne. Dengang fandtes hhv.

31 % og 20,7 % af besætninger ”smittet”.

Det er bekendt, at Maedi er anmeldepligtig og overvågning foregår via ”Det frivillige Maedi-Visna sundhedsprogram for får og geder”. Fra Videncentret for Landbrug fik jeg oplysninger om, at der var 23 M1, 16 M2 og 1.406 M3 besætninger i 2011 ud af ca. 9.000 fårebesætninger registreret i CHR. Det er tydeligt, at tilgængelige data ikke afspejler forekomsten af Maedi-visna, men repræsenterer kun blodprøvesvar fra de fårebesætninger, der allerede deltager i programmet.

Hvordan er situationen i resterende ca. 7.500 fårebesætninger, der har ”ukendt” Maedi-status?

I dag har vi en formodning om, at sygdommen er meget udbredt i nogle af de store fårebesætninger. Det formodes, at besæt-

Faktaboks: Involverede parter Antal deltagere

10 fårebesætninger

Produktionstype

Ekstensiv lammeproduktion

Maedi-status

Ukendt

Besætningernes størrelse

Mellem 400 og 1.550 voksne hundyr inden bedækningssæson 2013-2014

Dyr karakteristika

Væddere med ukendt og M3 certificeret status på ca. 9 til 96 måneders alder

Vædderracer

Texel, Suffolk, Gotlandsk Pelsfår, Spel, Zwartbles og krydsninger deraf og med Dorset samt Charollais

10

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

ningernes egne eller M3 certificerede indkøbte væddere på grund af højt smittetryk i disse besætninger smittes af besætningens egne dyr kort tid efter fødsel/indsætning. Herefter er de i stand til at danne påviselige antistoffer i blod. Helt praktisk huldvurderedes dyrene to gange samtidig med, at der blev udtaget blodprøver til måling af antistoffer for Maedi. En såkaldt Elisa-test blev brugt dertil. Supplerende blev der indsamlet lungeprøver fra slagtedyr, som blev undersøgt mikroskopisk.

Spørgsmål, der skulle besvares: • Er der sammenhæng mellem væddernes Maedi-status og deres huld?

• Hvilke risikofaktorer findes?

• Er det vi ser hos 4-6 år gamle får (hoste, sløvhed, forpustet) udelukkende Maedi eller er andre sygdomme samtidig til stede?

Resultater for blodundersøgelsen efter bedækningssæson 2013-2014 Maedi-visna virus kunne påvises hos væddere i 8 ude af 10 fårebesætninger i Nord-, Midt- og Sønderjylland samt Sjælland. Den gennemsnitlige forekomst for Maedi-antistoffer i blod var både før og efter bedækningssæson på 33 %, som svarer til, at 51 væddere ud af 154 testede dyr var smittet. Graden af smitten med Maedi varierede dog enormt mellem de enkelte be-

FLERE MAEDI-SMITTEDE VÆDDERE END VENTET

sætninger. I to besætninger var ingen, og i to andre besætninger var alle væddere smittet. Alligevel skiftede kun én vædder ud af 81 Maedi-status fra negativ til positiv (smittet) i løbet af bedækningssæsonen. Her gøres opmærksom på, at vædderne alligevel kunne være smittet, men projektperioden var simpelthen for kort til at påvise nysmitte. Jeg kunne ydermere vise, at tre oprindeligt M3 certificerede Suffolk væddere allerede var smittet i en alder af 20 måneder. Dyrene var kun ca.

12-16 måneder i besætningen og én af disse unge væddere døde allerede under bedækningssæsonen! Det kunne antages, at det skyldtes et højt smittetryk i den pågældende besætning, hvor over halvdelen af vædderne var smittet.

Et lyspunkt var dog, at ingen vædderlam (maks. 12 måneder gamle) blev testet positive for smitte med Maedi. Årsagen hertil kunne være, at vædderlam ikke blev smittet så tidligt eller smitten blot ikke kunne påvises. Det kunne således være en fordel at bruge unge, rene væddere i stedet for ældre erfarne væddere med ukendt Maedi-status til bedækning af gimmere. For at nedsætte smittetrykket og for at begrænse spredningen af Maedi burde nævnte dyr efterfølgende holdes adskilt fra smittede væddere og moderfår.

Af betydning for væddernes dannelse af Maedi-antistoffer, ensbetydende med at dyr er smittet, var risikofaktorerne ’Længere risikoperiode’ og ’Væddere af racen Texel’(figur 1). Altså jo længere væddere (især Texel) var i besætningen (jo ældre de er), des større er risikoen for, at smitte kunne påvises efter bedækningssæsonen.

Det antages, at udsætning af væddere, der allerede blev brugt i én eller to bedækningssæsoner, har en smittebeskyttende effekt. Det er klart, at væddere, der allerede havde kontakt til mistænkte dyr ikke flyttes til andre besætninger. Med henblik på racernes resistens mod Maedi kan overvejes at vælge racer med lav modtagelighed for MVV-infektion efter forudgående testning af dyr (gentest i USA).

Et andet interessant faktum var, at ’Væddernes oprindelige Maedi-status’ (ukendt eller M3) ikke var af betydning for, om væddere var testet positiv for Maedi-smitte efter bedækningssæsonen (figur 2). Oprindeligt M3-certificerede væddere var altså ligeså smittet/ikke smittet, som væddere med ukendt status efter bedækningssæson 2013-2014. Det har altså tilsyneladende ingen effekt at bruge M3-certificerede

Figur 1: Elisaværdier i % inhibition (% hæmning afspejler Maedi-visna-virus antistofværdi ved blodtest) for 89 væddere (studiepopulation 3) ved anden testning og væddernes race. Væddere med en Elisaværdi på > 35 % hæmning (røde linje) anses for at være positive for MVV-antistoffer dvs. er smittet. Median for Texel = den midterste værdi (50 %) for Texel-væddere ligger over den røde linje dvs. et større antal TEX er smittet.

væddere længere end én sæson, da de kunne smittes af besætningens egne dyr kort tid efter kontakt og efterfølgende sprede smitten. Det er væddernes kontaktperiode til smittemistænkte dyr, der er afgørende for, hvornår de blev smittet.

Jeg havde desuden en fornemmelse af, at importerede væddere enten allerede var smittet ved indkøbstidspunktet eller blev tidligt smittet i en besætning med ukendt Maedi-status. Endelig kom jeg frem til, at forekomsten og spredningen af Maedi er knyttet til mange flere faktorer inden for de enkelte besætninger ud over de risikofaktorer, som jeg havde undersøgt.

Resultater fra huldvurderinger Væddernes huld og huldændringer (tab eller stigning) varierede ret meget i de enkelte besætninger. I gennemsnit tabte dyrene sig en halv huldværdi under bedækningssæsonen. Med henblik på en sammenhæng af Maedi-status og huldændring fandt jeg, at både ’Risikoperioden i ukendt besætning’ og ’Besætningens smittegrad’ var afgørende for, hvor stort huldtabet var. Altså jo længere vædderne var i besætningen (jo ældre de er) og jo højere smittetrykket var, des større er risikoen for et stort huldtab.

Det er ret indlysende, hvis man sammenligner det med resultaterne ovenfor, hvor

Figur 2: Blodtestens Elisaværdier i % hæmning for 89 væddere (studiepopulation 3) ved anden testning og væddernes oprindelige Maedi-status. Væddere med en Elisaværdi på > 35 % hæmning (røde linje) anses for at være smittet.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

11

FLERE MAEDI-SMITTEDE VÆDDERE END VENTET

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Billeder af tilsyneladende normale lunger fra slagtelam (til venstre) og forandrede lunger fra moderfår (i midten og til højre) samt forstørret lymfeknude på billedet til højre taget på slagteri i februar-marts 2014.

væddere, der er længere i besætningen, har større risiko for at være smittet. Og vi ved, at dyr, der er smittet med Maedi taber sig på lang sigt. Risikofaktor ’Racegruppe’ (krydsning, Texel, Suffolk, blændingsgruppe) var ikke af betydning for et stort huldtab.

Resultater fra mikroskopiske undersøgelser af lunger Lunger fra ti slagtede moderfår på 4-6 år og fra seks slagtelam på cirka 10 måneder fra to deltagende fårebesætninger blev undersøgt. Efter mikroskopisk undersøgelse kunne både Maedi (MVV) og Sheep Pulmonary Adenomatosis (beskrevet i Får nr. 2 i år, Jaagsiekte retrovirus, der giver

knuder i lunger) påvises (tabel 1 og figur 3).

Hos får smittet med Maedi eller med Maedi plus SPA fandtes jævnligt sekundære bakterielle infektioner, dog af ukendt årsag. Lungeknuder som følge af SPA findes åbenbart ikke isoleret fra Maedi, men i kombination med Maedi. Der kunne ikke påvises SPA eller SPA i kombination med Maedi i besætning 2 ved hjælp af udtagne lungeprøver fra slagtelam, selv om sygdommen tidligere blev påvist efter en prøveobduktion af et moderfår. Slagtelam viste generelt ingen, lidt eller kun moderate forandringer.

Mit speciale afslørede således mere, end jeg i starten havde forventet, men skabte derved også nye problemstillinger. Nu er

det ikke kun Maedi, der ønskes bekæmpet. Jeg kunne ønske, at andre dyrlægestuderende laver et lignende studie, der fokuserer på mikroskopisk undersøgelse af lunger fra et forholdsvis stort antal voksne dyr og fra flere end inkluderede 10 fårebesætninger for at kunne vurdere udbredelsen af Maedi og SPA i Danmark.

Dette kunne danne basis for rådgivning samt en hurtigere og målrettet sanering for begge sygdomme, der ville gavne produktionsøkonomien og dyrevelfærden. Til sidst vil jeg gerne takke fåreavlere, lammeproducenter og medhjælper i de 10 lammeproduktionsbesætninger for deres tålmodighed, gode samarbejde og deltagelse i projektet.

Tabel 1: Diagnoser, antal diagnoser per besætning og samlet efter mikroskopering af lungevæv fra 16 dyr.

Fordeling

Besætning 1

Besætning 2

Samlet

Maedi

7

3

10

Diagnose

Maedi og SPA

4

-

4

Mykoplasmer infektion (slagtelam)

1

-

1

Ingen forandringer

-

1

1

I alt

12

4

16

Yderligere tegn på sekundærinfektion

5

-

5

12

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Flere danske lam i Coop Coops nye Madmanifest sætter fokus på lokale fødevarer, og Coop har inviteret lokale producenter til møder rundt om i landet. Det har givet flere danske lam i butikkerne ”Vi vil give lokale råvarer en hovedrolle.”

Sådan lyder et af seks løfter i Coops nye Madmanifest, og det er baggrunden for, at Coop har inviteret lokale producenter til møder rundt om i landet.

- Vi har været rundt i forskellige Kvickly varehuse og i SuperBrugsen for at holde møder med lokale producenter, og vi har opfordret til samarbejde i lokale aviser. Det har givet nye kontakter, og en af dem, der kom, var Frank Hansen fra Vibygård Lam. Det førte til et samarbejde, hvor Kvickly kørte en kampagne på Vibygård Lam i påsken, fortæller Esben Meier, kategorigruppechef i Coop.

Små leverandører Det er ikke alle fåreavlere, der kan levere lam til hele Kvickly-kæden, og det er heller ikke nødvendigt for at blive leverandør.

- Vibygård havde så mange lam, at de kunne levere til 80 Kvickly-butikker, men vi har ikke sat grænser for, hvor små leverancerne må være. Det er noget, der foregår lokalt, og de enkelte butikker har stor handlefrihed til at lave aftaler. Det viser eksemplet på Samsø, siger Esben Meier og hentyder til aftalen, hvor Samsø Kommunes Naturafdeling hvert år sælger 70 lam via SuperBrugsen i Tranebjerg.

- Vi sælger gerne danske lam, og vi har længe haft et godt samarbejde med Åse Svendsen, Hedelam. Vores nye kampagne har allerede givet flere danske lam i butikkerne, og producenterne er velkomne til at henvende sig, siger Esben Meier.

Coops nye kampagne inviterer til samarbejde mellem lokale butikker og lokale leverandører. Men kødleverancer skal altid godkendes centralt, og her har man fokus på transport og slagtning.

slagtning og opbevaring. Det skal være noget, Coop kan stå inde for. Vi er enormt følsomme over for dårlige historier om kød, siger Esben Meier og tilføjer: - Det er ikke, fordi vi ikke tror på producenten og det gode produkt. Vi oplever rigtig mange supergode produkter, men der skal være 100 procent styr på slagtningen og håndteringen. Det ville være fantastisk, hvis der var et lammeslagteri i Danmark, men det er der jo ikke.

- Det helt ideelle ville være, hvis for eksempel alle lam i Sønderjylland blev slagtet lokalt i x-købing, så der blev skabt sikker-

hed for, at tingene er i orden, og vi undgår lang transport.

Esben Meier er ikke i tvivl om, at der er et godt marked for dansk lammekød.

- Det viste vores kampagne med Vibygård Lam i påsken, og vi kører en kampagne for danske lam igen i efteråret. Men hvis vi for alvor skal have tryk på afsætningen af danske lam og fortælle forbrugerne, at der er lam i Danmark, så skal vi nok sætte os sammen med større leverandører og se på muligheden. Det ene udelukker ikke det andet. Der er også plads til lokale aftaler, siger Esben Meier.

Ny forhandlingsmodel Det nye manifest betyder, at Coop har lavet en ny forhandlingsmodel for små leverandører. De skal ikke indgå de årsaftaler, der kræves af store leverandører.

- Der er udarbejdet en lille ramme, så den lokale uddeler kan tjekke, at varen lever op til kravene til små leverandører. Men når det gælder kød, skal leverancen altid godkendes centralt i Coop. Det skyldes, at vi er meget opmærksomme på processen fra dyret forlader producenten. Transport,

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

13

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Utraditionelt samarbejde om salg af lammekød Samsø Kommunes Naturafdeling står for forhåndssalget af afdelingens årlige produktion af lammekød, men udleveringen og betalingen foregår i SuperBrugsen i Tranebjerg

Det gælder om at være hurtig ved telefonen, når der er lokalt lammekød til salg på Samsø. Kødet kan kun købes via telefonen, og der er åbent for salg et par timer om året. Her står samsingerne i telefonkø for at sikre sig det lokale lammekød, og hvert år ringer mange forgæves, for der er langt fra nok til alle.

En lille annonce i Samsø Posten varsler den bestemte dag i september, hvor telefonerne er åbne for bestilling af kød fra klokken 9, og efter en til to timer må afdelingen melde udsolgt. Så er de 70 lam afsat.

- Vi sælger to lam i minuttet, når vi åbner for telefonsalget, og vi må hurtigt melde udsolgt. Vi kunne sælge over det dobbelte, og mange er skuffede over, at der ikke blev noget lammekød til dem, fortæller afdelingschef Bjarne Manstrup, Naturafdelingen.

Kødudlevering i Brugsen Den utraditionelle fremgangsmåde betyder, at lammene er solgt på forhånd, når de sendes til slagtning ved Bjerre Kød,

syd for Horsens. Og når de returnerer, finparterede og pakket i kasser, afleveres de i SuperBrugsen i Tranebjerg, hvor de kommer i kølerummet. Her kan kunderne så hente kødet på et nærmere aftalt tidspunkt.

- Vi har ingen frysekapacitet, så vi spurgte Brugsen, om vi måtte udlevere lammekødet gennem deres slagterafdeling. Det måtte vi gerne, for de vil gerne være lokalt forankrede, fortæller Peter Boll, naturvejleder og fårehyrde i Naturafdelingen.

- Det er Naturafdelingen, der udleverer kødet, og Brugsen har som sådan ikke noget med det at gøre, men det er en kæmpe fordel for os, at vi udleverer i butikken, og betalingen kører igennem deres kasse.

Pengene går ind på en speciel konto, og Brugsen får 50 kroner pr lam for ordningen. Det er genialt, og det sparer os for en masse bøvl, afgør Peter Boll.

Salget annonceres kun på Samsø, og Peter Boll vurderer, at omkring halvdelen af

Lammekødet sælges finparteret, og prisen er altid afstemt, så den ikke underbyder markedet.

14

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

kunderne er turister, der bor i øens sommerhuse. Derfor udleverer Naturafdelingen lammekød i SuperBrugsen den sidste lørdag i efterårsferien, hvor mange turister alligevel er på øen.

Brugsen bakker op Det har ikke været svært at overtale SuperBrugsen på Samsø til at lægge butik til det direkte salg af lammekød. Tværtimod.

- Det gør vi gerne. Vi synes, det er dejligt at være med til at sælge et så fantastisk produkt, fortæller salgsleder Mads Due. - Her er virkelig tale om et kvalitetsprodukt, og der er jo ikke noget sjovere end at sælge høj kvalitet. Vi er stolte af at få den slags varer i butikken, og det er i høj grad i vores interesse.

Lammesalget i SuperBrugsen i Tranebjerg har kørt i flere år, og butikken er i det hele taget kendt for et meget stort udvalg af lokale råvarer. En politik, der nu falder godt i tråd med Coops nye udmelding om, at kædens butikker fremover vil sælge langt flere varer, der er lokalt producerede.

- Vi har været forud for Coops kampagne, og vi har også afsat grøntsager direkte fra producenterne i mange år. Hvorfor skal jordbær omkring et lager først, når de kan komme direkte fra marken?, spørger Mads Due. - Det er positivt med et stort lokalt sortiment, og det giver også en god forretning.

Det er noget, jeg kan bakke op om, både som salgsleder og som privatperson. Det er meget sjovere, at købe et helt lam end at stå med et enkelt stykke. Når vi køber et helt lam, får vi alle de gode gamle og glemte udskæringer. Lammehals er jo et fantastisk stykke kød, og vores slagterafdeling er altid klar med gode tip til, hvad man kan bruge udskæringerne til. Vi er meget stolte af vores kvalitetsprodukter, fastslår Mads Due.

UTRADITIONELT SAMARBEJDE OM SALG AF LAMMEKØD

Kommunalt Lammekødet fra Samsø Kommunes Naturafdeling er et sideprodukt af den naturpleje, som en flok på omkring 220 Gutefår og væddere tager sig af på øen. Fårene får årligt omkring 150 lam, og heraf slagtes og sælges 70 lam.

- Vi kunne sagtens producere og sælge et langt større antal lam, men det gør vi ikke, for vi er et kommunalt naturplejeprojekt.

Vi har været i dialog med andre fåreavlere for at sikre os, at vi ikke generer deres forretning, og der er ingen, der ser skævt til vores produktion. Vi opfordrer også lokale avlere til at lave flere lam, for efterspørgslen er der helt sikkert, fortæller Bjarne Manstrup.

- Vi er blevet kontaktet af en lokal Brugs på fastlandet, der spurgte, om vi kunne levere fem lam om ugen. Men vi er et kommunalt projekt, ikke kødproducenter. Der er et marked, men det er ikke vores opgave at gå efter det.

Samsøs fårehyrde, Peter Boll, er ikke i tvivl om, at dyrevelfærden og den gode historie i høj grad er med til at gøre lokalt lammekød til en efterspurgt vare.

- Folk vil godt vide, hvor deres kød kommer fra, og de vil vide, hvordan dyrene har haft

Peter Boll fra Samsø Naturskole er klar til at udlevere lammekød i SuperBrugsen. Betalingen går gennem butikkens kasse og afregnes efterfølgende.

det. Der har været så mange dårlige historier om dyrevelfærd, og mange vil gerne betale ekstra for godt dansk lammekød. Og vi sørger altid for, at vores priser er afstemt med andre fåreavleres. Og hvis vi ville, kunne vi lave en god forretning med fåreskind.

Her er der også stor efterspørgsel, fortæller han.

- Vi sælger den gode historie om naturpleje og om Samsø. Når kunderne serverer kødet for deres venner, fortæller de historier om Samsø. Og vores får er blevet meget omtalt i bladene. Vi fortæller aviserne, når der sker noget. Det har ikke været bevidst, men bagefter kan vi jo se, at det også er godt for salget, siger Peter Boll.

Den gode historie om får i naturpleje og Samsøs smukke natur er med til at sælge lammekødet, og hvert år er der udsolgt på rekordtid.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

15

AF POVL NØRGAARD, REDAKTØR FÅR

Avl med Texel - Vi skal i højere grad sikre, at vi udelukkende bruger de moderne metoder i fåreavlen, hvis vi igen skal skabe fremgang i tilvækstegenskaberne hos danske Texel får, siger Jakob Bæk Pedersen, Løkken Formiddagskaffen er knap nok skænket i koppen denne dag i slutningen af juni, hvor vi sidder rundt om køkkenbordet hos Maybritt og Jakob Bæk Pedersen, før Jakob indleder sin engagerende og til tider kritiske vurdering af avlsarbejdet i Danmark.

Jakob og Maybritt købte gården Nørgård tæt ved Løkken i 1997, men avlsarbejdet startede han allerede i 1992 med Texel dyr opstaldet på farens landbrug. Jakob og Maybritt arbejder i dag begge fuldtids som lærere i folkeskolen og driver ved siden af en Texel avlsbesætning på 60 moderfår.

Foderet hentes fra gårdens 13 ha.

Hvor der dyrkes korn og græs til slet og afgræsning. Fårene græsser om sommeren et 10 ha. stort naturareal i klitterne syd for Løkken hvor de bekæmper bjørneklo og hybenroser. Derudover afgræsser han slætmarker hos naboer med køer fra oktober til primo januar, hvor moderfårene tages på stald.

Her fodres de med godt græsensilage suppleret med tilskudsfoder efter behov.

Fårene ilæmmes primo oktober og læmmer på stald fra slutningen af marts. Lammene vejes ved fødsel, samt ca. hver måned for at kunne levere data til beregnet 2 mdr. og 4 mdr. vægten på hitlisten. Ved 4 mdr. bliver alle lammene rygscannet. For hvert moderdyr registres flere egenskaber for at kunne selektere for moderegenskaber. Det er de obligatoriske dataregistreringer, samt noter om hvordan fåret tager sig af lammet efter fødsel.

16

– Vi skal som avlere skabe gode dyr, der kan fungere i produktionsbesætninger. Der er jo nærmest ikke sket avlsfremgang indenfor fåreavlen de sidste 20 år. Hvis vi ser på udviklingen ved kvæg og svin, så er det helt anderledes. Vi har efter min mening haft alt for stor fokus på, om dyrene ser godt ud på dyrskuerne og for lidt på, hvad dyrene kan præstere i besætningerne. Vi må lytte til lammeproducenternes beklagelser over, at flere af de indkøbte væddere svinder ind til ingenting, når de ikke er tæt på avlerens foderspand. Jeg tror på, at det er via grundigt selektion blandt dyrene på grundlag af indekset og Easy Care princippernes krav til moderegenskaber, at vi som avlere kan skabe de dyr, som produktionsbesætnin-

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

gerne har brug for. Det er vores erklærede målsætning at lave avlsdyr og slagtelam med en høj frugtbarhed, høj tilvækst, ekstrem god muskelfylde og ringe fedtansætning, samt sikre vores dyr optimale vilkår, der er etisk forsvarlige, fortsætter Jakob.

Avl forudsætter systematiske registreringer Med en landbrugsuddannelse og praktisk erfaring fra arbejdet i en svineavlsbesætning ved Jakob godt, hvad der skal til for at arbejde systematisk med avlsmetoder. For svineavlens flotte resultater viser jo med al tydelighed, hvor langt man kan komme, når der anvendes modernes avlsmetoder og hvor indekset står centralt i udvælgel-

AVL MED TEXEL

seskriterierne. Og ikke mindst, at man som avler fornyer vædderne løbende, så man hele tiden arbejder med de bedste dyr til at skabe fremtidige genererationer.

Som Texelavler siden 1992 har Jakob arbejdet efter principperne – at sælge avlsdyr, som han kan stå inde for, og med et sigte om at være blandt top 3 på hitlisten – og det mål er lykkes for ham de seneste år.

I 2013 havde han landets højeste besætningsindeks, den bedst scannede gimmer efter vægtkorrektion og det bedst kårende Texel dyr. De resultater taler deres eget sprog for de ambitioner, som der sigtes efter.

-Som avler er det vores pligt at lave de registreringer og målinger på dyret, som giver den størst mulige sikkerhed på indekstallet. For dermed giver vi køberne den bedst

Jakob Bæk sammen med hovedparten af Texelbesætningen på et græsareal tæt ved gården.

mulige dokumentation for den kvalitet, vi som sælgere ønsker at levere. I og med at vi selv står inde for korrektheden af registreringerne i besætningen, da vi jo har sparet udgiften til besætningskontrollen, så står vi som avlere med et stort ansvar for at vi er pålidelige. Et sådant tillidsbasseret system kan vi kun få til at fungere, hvis vi som avlere står sammen om at garantere for alles arbejde. Èt broddent kar er nok til at så mistillid hos vores købere.

Så umiddelbart anerkender jeg ideen om individafprøvningstiltaget, som Danske Lam-

meproducenter har taget som en måde at forstærke tilliden til vores arbejde. Men det nuværende oplæg til afprøvning hvor alle avlerne ikke bakker op – det fungerer ikke. Kort sagt, så sender jeg jo ikke min bedste lam til en fælles afgræsning med mange andres lam med risiko for, at det bliver smittet og i værste fald mistrives gennem 3 måneders vækstperiode. Jeg leverer dog gerne et dyr til afprøvning, hvis en køber ønsker det, men så er det fuldt ud på køberens ansvar, for det må være køberen, som betaler for den ekstra do-

Sikkerhed i Indekset – hvad betyder det egentlig Sikkerheden fortæller hvor tæt det beregnede indeks er på dyrets sande avlsværdi. Hvis sikkerheden er 100 pct., så er det beregnede indeks lig med den sande avlsværdi. Men den sikkerhed opnår vi sjældent for de unge danske væddere og gimmere. Langt ofte er sikkerheden meget lavere.

Hvis sikkerheden på et dyrs indekset er på 75 pct., så er det beregnede indeks ikke lig med den sande avlsværdi, men den sande avlsværdi findes et sted i nærheden af beregnede avlsværdi. For at forklare hvad det betyder i praksis, så må man bruge statistiske metoder.

Så når et sikkerheden på et dyrs beregnede indeks er 75 pct. så vil dyret i 67 pct. af tilfældene have en sand avlsværdi, der er op til 3,5 indeksenheder fra den beregnede avlsværdi. I 95 pct. af tilfældene er den sande avlsværdi op til 2 * 3,5 = 7 indeksenheder fra den beregnede avlsværdi. Kort sagt hvis dyrets indeks er 107 – så vil avleren være 95 pct. sikker på at det er positivt – men der er også 50 pct. chance for at avlsværdien er større end 107.

Hvis sikkerheden på indekset derimod kun er på 50 pct., så er det beregnede indeks ikke lig med den sande avlsværdi, men den sande avlsværdi findes et sted i nærheden af beregnede avlsværdi. I 67 pct. af tilfældene afviger den sande avlsværdi op til 5 indeksenheder fra den beregnede avlsværdi.

Men i 95 pct. af tilfældene afviger den sande avlsværdi op til 2 * 5 = 10 indeksenheder fra den beregnede avlsværdi– så hvis dyrets indeks er 110 – så vil avleren være 95 pct. sikker på at det

er positivt - altså over 100– men der er også 50 pct. chance for at avlsværdien er større end 110.

Har dyret et beregnet indeks en sikkerhed på kun 25 pct., så er det beregnede indeks ikke lig med den sande avlsværdi, men den sande avlsværdi findes et sted i nærheden af beregnede avlsværdi. I 67 pct. af tilfældene er den sande avlsværdi op til 6 indeksenheder fra den beregnede avlsværdi. I 95 pct. af tilfældene er den sande avlsværdi op til 2*6 = 12 indeksenheder fra den beregnede avlsværdi. Så hvis dyrets indeks er 112 – så vil avleren være 95 pct. sikker på at det er positivt – men der er også 50 pct. chance for at avlsværdien er større end 112.

Afkoms sikkerhed på indeks Hvis et lam har 2 forældre hvor indeksets sikkerhed på begge er 100 pct., så vil den beregnede avlsværdi for afkommet være gennemsnittet af forældrenes indekser, men sikkerheden er kun 50 pct. Forældrenes gennemsnit er altså ikke den sande avlsværdi på afkommet. Den sandeavlsværdi vil med 95 pct. sandsynlighed ligger inden for +/- 10 enheder fra forældre gennemsnittet. Her ligger kernen i avlsarbejdet. Det gælder om at få identificeret de dyr, som ved skæbnens gunst er blevet bedre end gennemsnittet af forældrene – og derefter kun bruge dem som forældre til den næste generation.

Jørn Pedersen, Videnscenter for Landbrug

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

17

AVL MED TEXEL

går rundt i marken og ser på Jacobs lam, som er født her i marts måned. De bedst vædderlam efter en af de engelske væddere har over 400 gram daglig tilvækst og ligger markant højere på beregnet 2 mdr. vægt end gennemsnittet. Det er med smil om munden, at Jakob fortæller, at han ser frem til at arbejde videre med efterkommerne af den bedste vædder – og ikke mindst giver det han en tro på, at der kan skabes bedre fremgang på hans dyrs tilvækstegenskaber.

Det meget trivelige vædderlam i midten af billedet er afkom efter moderfåret til venstre for lammet og så den engelske topvædder Avon Vale Red Deal.

kumentation. Det er sådan dette afprøvningssystem er tænkt til at fungere. Men det system, vi har brug for er et uvildigt individafprøvningssystem, som skal være avlernes måde til at få en indbyrdes vurdering af deres dyr. Og ad den vej skabe dokumentation for forskellene. Derfor skal driften af et sådant system være drevet af et uafhængigt organ, hvis det på nogen måde skal medvirke til at skabe effekt på det langsigtede avlsarbejde – og ikke blot være en performance test af det enkelte dyrs præstationer på en græsmark.

Inseminering med engelske topvæddere Et indlæg om inseminering betydning i avlsarbejdet af Peter Larson i 2012 gav Jakob det sidste skub til at prøve nye måder at få fremgang i besætningen. Tidligere har han fornyet avlsmaterialet flere gange gennem import af væddere fra Holland. Så i 2013 skulle inseminering afprøves og 30 moderfår blev udvalgt til at blive insemineret med tre engelske topvæddere: Avon Vale Red Deal, Drinkstone Top Scot og Drinkstone Top Gun. Og resultatet er synligt, når vi

Satser på moderegenskaber og høj frugtbarhed Jakob er ligesom øvrige Texel avlere optaget af at skabe moderdyr med høj frugtbarhed og gode moderegenskaber. Engelske væddere blev valgt for yderligere at forbedre tilvæksten. Og resultaterne af anstrengelser viser sig da også i tallene. Hitliste tallene viser, at han liggere højere end racens gennemsnit med 1,8 mod 1,5 i antal fødte lam og antal fravænnede lam ligger på 1,7 mod 1,3 som gennemsnit for racen. Hans nyfødte lam har lidt lavere fødselsvægt (4,4 mod 4,6 kg pr nyfødt lam), men det er resultatet af en bevidst fra-selektion af moderfår med fødselsbesvær. Sigtet er at skabe et langt dyr, som adskiller sig fra flere typiske hollandske Texel får med kort krop og store baglår. Med de mål sigter Jakob efter at skabe et robust får, der er egnet til at indgå i naturpleje.

Texel Gennemsnitlige indeks pr årgang 2001-2014 Fødselsår

Antal

S-INDEKS

Kuldstørrelse

Moderegenskaber

Mælketilvækst

Holdbarhed

Livskraft

Tilvækst

Slagtekvalitet

Eksteriør

Produktionsegenskaber

Funktionelle egenskaber

2001

4486

93,8

96,9

95,9

97,0

98,4

99,2

94,8

96,3

99,5

93,7

95,5

2002

4620

94,6

97,0

96,4

97,4

99,0

99,7

96,1

96,4

99,7

94,6

96,1

2003

4437

94,9

96,9

96,8

97,7

99,6

99,4

96,4

96,9

99,7

95,2

96,1

2004

4292

95,6

97,3

97,5

97,7

99,1

99,5

97,1

97,3

100,0

96,1

96,6

2005

4206

96,3

97,7

97,8

98,4

98,9

100,2

97,9

97,3

100,0

96,6

97,2

2006

3660

96,9

98,4

97,9

98,6

98,8

100,0

97,7

97,7

100,0

96,8

97,7

2007

3401

98,4

99,2

98,7

99,0

99,5

99,6

98,5

99,4

100,7

98,5

98,6

2008

3118

98,3

99,2

98,4

98,9

99,0

100,2

98,4

99,2

100,7

98,3

98,6

2009

3153

99,9

99,9

99,4

99,8

100,0

100,3

99,3

100,2

100,9

99,6

99,9

2010

2630

99,8

99,5

99,6

100,4

100,0

100,1

99,8

100,6

100,9

100,2

99,6

2011

2824

100,4

100,1

99,9

99,9

100,1

100,6

100,1

100,3

100,8

100,3

100,2

2012

2521

101,2

100,3

100,0

100,6

100,3

100,9

101,0

100,5

101,7

101,0

100,6

2013

2605

101,7

100,6

100,2

100,8

100,6

101,0

101,8

100,7

101,3

101,7

101,0

2014

2309

101,8

100,6

100,2

100,9

100,5

101,0

102,3

100,6

101,4

102,1

101,0

0,66

0,34

0,35

0,32

0,14

0,13

0,52

0,41

0,16

0,66

0,47

Årlig fremgang

Texel racens fremgang gennem de seneste 10 år målt på de godkendte avlsdyrs Indeks.

18

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Indtryk fra 2 dages studietur i England 4 unge fåreentusiaster med en gennemsnitsalder et stykke over 50 rejste til det forjættede engelske fåreland fulde af forventninger. Dawid Wotton havde planlagt turen og programmet bestod af 5 gårdbesøg, besøg på en markedsplads og ikke mindst besøg på dyrskuet Sheep 2014 Sheep 2014 er et fantastisk 1 dags dyrskue med fåreracer og krydsninger heraf, samt diverse udstillinger af en hver art og som arrangeres hvert 2 år. Vi boede i Malvern i regionen Herefordshire, hvor Sheep 2014 afholdes. Byen ligger på en stor højderyg, som giver at mange huse har en fantastisk udsigt over landskabet.

Turen tirsdag morgen fra Malvern og til markedet i Weals gik af krogede smalle veje med kraftig trafik. Der er hække langs næsten alle veje og de bliver tilsyneladende kun sjældent klippet, hvilket gør at det er trafikken som former hækkene. På de helt små veje kunne to almindelige bilers stort set ikke mødes.

Besøg på markedet På markedet med slagtefår og lam blev der handlet dyr i små grupper med hammerslag efter en hurtig budrunde. Lammene

var alle af Texel eller Texel krydsninger, som kom direkte fra græs. De engelske lam slagtes lige omkring 21 kg slagtet vægt.

Hvis de vejer over 21 kg, så er overvægtsfradraget større end værdien af den ekstra vægt, så det vægtkrav styrer kraftig. Lammene var på ingen måde fede og nogle af dem kunne egentlig godt vokse lidt mere inden de nåede vægtgrænsen. En farmer købte nogle af de mindste for at tage dem hjem på til en mark med foderraps i 3 uger og så sælge dem direkte til slagtning. Inden lammene kom ud på marken ville de blive behandlet med penicillin og B12 vitamin.

Besøgsgårde med græs, får og lidt kødkvæg Besøgsgårdenes græsmarker var bidt lidt hårdt, da vi besøgte dem i slutningen af juli måned, men, men, men - hvilke imponerende græsmarker, siger jeg bare.

Græsningen var styret, således at der kun var meget få frøstande(max 7 til 9 cm) som stak op. Græstæppet var holdt nede på nogle få cm. Men alligevel så tæt, at lyset ikke kunne trænge gennem ned til jorden. Det småbladede hvidkløver stod over alt lige under græsskuddene. Lammene var lige taget fra moderfårene og opdelt efter køn. De mange folde gjorde, at det var perfekt kløvergræs, som ventende på lammene.

Græsmarkerne blev lagt om hver tiende år. Udlagt i byg ært helsæd, som blev ensileret. Græsudlægget var bredsået på en måde, således at planterne dækkede hele jordfladen. Vi så også en mark, hvor der for 14 dage siden var høstet noget rug og i stubben var der efter høst sået en form for foderraps, som nu var kommet op. Om 4 til 6 uger – dvs. i starten af september ville det være klar som et kraftigt lammefoder.

I konkurrencen – Hegning – hvem er hurtigst, var det tydeligt, at de unge landmænd kunne deres håndværk. De opsatte hegn fra stramme og snorlige.

Foto: Christian Svendsen.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

19

ÅRETS GANG INDTRYK FRA I2MIN DAGES FÅREBESÆTNING STUDIETUR I ENGLAND

Gårdene havde jordarealet liggende tæt på ejendommen og fåreavleren kunne let flytte fårene mellem foldene ved at åbne de faste låger. De skulle ikke køres mange kilometre for at transportere dyr mellem græsmarkerne.

Lammepriserne har i de senere år været stabile på et højt niveau. Selvfølgelig klagede de over at priserne på lam var faldet i den sidste måned, således at de nu var ca. 10 % under sidste års pris, påvirket at importeret lammekød og den høje kurs på £. Men til trods herfor, så ser hegn og låger helt nye ud. Den gamle Land Rover er skiftet ud med en ny stor firjulstrækker med dobbelt sæderække og plads til hund og udstyr på ladet. Og de havde 1 eller 2 nye traktorer, så der så ikke ud til at herske nogen økonomisk nød trods faldende priser.

Ny driftsform Der er dog noget som er forandret i forhold til tidligere driftsformer. Den gamle engelske model med moderfårs krydsninger produceret i højlandet på lyngbakker, som siden blev brugt i lavlandet med en sorthoved Suffolk vædder som far til alle slagtelammene - denne model fungerer ikke mere. Nu har Texel og andre hvidhovede kødracer overtaget pladsen og besætningerne producerer deres egne tillægsdyr.

Hvad er gået galt siden Suffolk - den tidligere ellers så populære race – ikke bruges

længere? Dyrskuerne, som stadig styrer avlen, har stadig arbejdet efter de flotte dyr med kraftige ben og flotte hoveder og en stor og lang krop. Argumentet mod at bruge Suffolk var, at fårenes kraftige og tykke ben har gjort at lammene har fået tykke knogler, som gør, at de tidligere ellers så lette læmninger ikke længere er problemfrie. Tilmed giver markederne nu lavere pris for de sorthovede lam, og årsagen skal søges i de kraftige knogler, som ikke er ønsket i lammestegen. Førhen var det Suffolk lammene, som voksede hurtigst til, men nu har Texel indhentet dem.

Suffolk er store dyr flotte og imponerende, når de skal bedømmes og sælges som væddere, men når lammene ikke må veje over 21 kg slagtet vægt, så skal man virkelig passe på, at dyrene ikke bliver for store, som det er sket for den engelske Suffolk.

Et problem var at Suffolk lammene var svage ved fødslen og det fik man ikke rettet op på i avlen. Sådan kan det gå - engelsk Suffolk har avlet sig selv ud på et sidespor.

I forsøget på at tilpasse Suffolk racen til kravene, så har der nu været importeret Suffolk fra New Zealand som ser helt anderledes ud med tynde ben og smalle hoveder og smal forpart. Men de dyr skal ikke vise sig på dyrskuerne, for der bliver de dømt helt ned.

Vi besøgte to besætninger, som var ivrige udstillere på dyrskuer og solgte dyr til avl.

Det var tydeligt, at det var avl styret af den de ældre generation af fåreavlere med mange års erfaring, som opnåede flotte placeringer på dyrskuerne. Dataregistrering med registrering af læmmeforløb m.m. er ikke noget som de besøgte avlsbesætninger brugte. De holdninger kan være en medvirkende årsag til at avlsfremgangen i produktion pr moderfår kun er 10 % af det, som er der opnået på New Zealand inden for de sidste 20 år.

Sundhed i besætningerne Det er klovsygen, som springer i øjnene over alt, når vi kom rundt i besætninger.

Der er halte dyr i alle flokke og besætninger.

De besætninger, som der vaccinere mod klovsyge har lidt færre haltende dyr. Men problemet er absolut ikke væk. Indvoldsparasitter havde de styr på med et stort forbrug af ormemidler. De har for 2 år siden fået mulighed for at bruge 2 nye og effektive midler mod indvoldsparasitter, og de midler bliver nu brugt flittigt. Firmaet som der sælger disse midler var særdeles godt tilfreds. Der kræves ikke recept for at købe ormemidler, men ormemidlerne skal formidles af skolede personer, der har bestået en krævende prøve. Dette system skal sikre, at der kun udleveres ormemidler, når der er behov og ormemidlerne anvendes rigtigt.

Fangefolde i aluminium på en trailer, hvor vægt og automatisk sorteringsudstyr er en del af løsningen – lækre sager til høje priser, men der er tilskudsmuligheder for farmerne. Foto: Christian Svendsen.

20

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

INDTRYK FRA 2 DAGES STUDIETUR I ENGLAND

afgræsse den først på vinteren. Frost og sne vil ikke være noget problem for rugens vækst.

På de mange stande er personalet meget imødekommende og vil gerne dele ud af deres viden på hver deres område. Foto: Christian Svendsen.

Lammetilvæksten i besætningerne Lammene var klar til slagtning på 3 til 5 mdr., sagde fåreavlerne, når de skulle reklamere for deres race. Hvis vi lægger 1 måned til, så er vi tættere på virkeligheden.

Vi besøgte en avlsbesætning med Belgisk Texel, som havde nogle imponerende lam, der gik på noget fantastisk græs. Vi fik oplyst at de kun brugte græs, men fik oplyst at de fodringsmæssigt nu var på nedtrapning og inde i laden stod der flere foderautomater til kraftfoderfodring.

Indtryk fra Sheep 2014 udstillingen At udstillingen Sheep 2014 er noget særligt i fårebranchen – det kan ikke diskuteres.

Ved åbningstalen var det præsidenten for National Shep Association, NSA, der bød den engelske landbrugsminister velkommen til at holde åbningstalen, medens pressen og fjernsynet var massivt til stede.

Arrangørerne er meget opmærksomme på at få publicity. Udlændinge kommer bl.a. gratis ind og der er fri adgang til kaffe kage og sandwich.

Leverikter – et nyt problem Foredraget om leverikter nåede jeg ikke, men fik oplyst at resistente leverikter var blevet et problem. På en stand fik jeg demonstreret, hvordan man kunne finde æg af leverikter ved opløsning af gødningsprøve i rent vand. Og så med egne øjne, hvordan æggene så ud i mikroskopet. På

en video kunne man se, hvordan de ulækre leverikter bevægede sig som snegle og se udformningen af deres munddele, som de brugte til at suge blod med.

De havde også de 3 til 5 mm små muddersnegle, som leveriktens larve har værtsskifte med. Udover at leverikten lægger 50 000 æg om dagen, så sker der en opformering i sneglen således at 1 larve bliver til flere smittefarlige syster, der kravler ud af sneglen og op på græsset for at blive ædt. Når der er en massiv smitte i græsset, så kommer der dødsfald blandt får og lam.

Inspiration til grovfoderet På grovfodersiden spurgte jeg til nye ideer til efterafgrøder. Jeg fik oplyst, at der var forskellige nye sorter på vej inden for foderraps og turnips. Derefter faldt snakken på en type foderrug med meget kraftig bladvækst - det er såkaldt Humbolt rug.

Den bliver ved med at vokse selv ned til en meget lav temperatur og hvis den ikke er pløjet ned, så starter den væksten igen meget tidligt i foråret. For snart 20 år siden var den brugt til et tidligt slæt ensilage i foråret inden der blev sået majs. Men ulempen var, at rugen havde brugt af jordfugtigheden og derfor var det ofte svært at få etableret en tilfredsstillende majs afgrøde bagefter.

Vores mulighed er at så rugen som lovpligtig efterafgrøde lige efter høst og så

Elektronisk øremærkning og registreringsprogrammer Fra nytår 2015 af skal alle lam i England have elektroniske øremærker. Og der er flere firmaer der tilbyder programmer til registrering og styring af besætningen. Da vi i Danmark har under 600 000 får, er det ikke et tilsvarende EU krav med elektroniske øremærker hos os.

Kravene i England er, at alle flytninger af får skal indberettes og hvis man benytter de tilbudte programmer til styring, så vil denne indberetning ske automatisk, men det kræver at øremærkerne bliver aflæst i forbindelse med flytningen. For lam, som kun har 1 øremærke skal dette være elektronisk læsbart og oplyse besætnings nr.

Men mærket har et individ nr. som kan bruges i forbindelse med lammevejning afstamning m.m. i besætningen.

Håndterminal og programmer er faldet noget i pris. Aflæsning af øremærker kan ske med en antenne stang i forskellige udgaver eller med den antenne som sidder på håndterminalen. For at have behov for alt dette isenkram skal besætningen have en vis størrelse.

Der var konkurrencer i hegnsbygning, og fåreklipning. I semifinalen skulle der klippes 10 får og i finalen 20 får. De bedste deltagere brugte under 1 minut pr får.

Den sorte øremærkelæser er interessant, da den virker robust og kan læse hele vejen rundt. Og renden passer til fårets inden i uden at dyret kan vende sig. Foto: Christian Svendsen.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

21

ASGER MARKUSSEN, FÅREAVLER, GL. SOLE

Indtryk fra Landsskuet 2014 Landsskuet 2014 afholdtes 3.-5. juli i perfekt vejr og med rekordstort publikum. Det er et fantastisk show, som arrangørerne formår at opstille igen og igen. Fantastiske dyr, maskiner, underholdning og socialt samvær Fåre- og gedeudstillingen havde lidt flere dyr end sidste år. Dejligt var det også at se flere forskellige racer med gode dyr repræsenteret. Dette giver et fint billede af det niveau, som dansk fåreavl befinder sig på netop nu. Blandt det rekordstore publikum var der også mødt mange fårekolleger op fra udlandet. Derfor var det en glæde at kunne vise dem de mange gode avlsdyr.

Mange unge deltager Heldigvis er der på Landsskuet begyndt at komme mange unge avlere. Blandt andet fordi vi har flere konkurrencer, der hen-

vender sig til de unge: I år var Mønstringskonkurrencerne er inddelt i tre hold: Børn, unge og voksne Fremtidens Får er et relativt nyt tiltag på Landsskuet i Herning og målrettet til børn.

Konkurrencen kører over tre år: 1.år: Gimmerlam, - 2.år: 1-års får (med eller uden lam), - og 3. år: 2-års får med lam. Hvert år indbetales et beløb til en pulje. Det dyr, der vinder det tredje år, får hele puljen.

Et forholdsvis nyt tiltag er konkurrencen om Bedste Par. Den har de delelementer, at dyrene skal være gode, fremvisningen skal være perfekt. Der lægges også her

Suveræn vinder af Besætningsgrupperne.

22

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

vægt på korrekt dyrskuedress. Konkurrencen er åben for alle, men det er dejligt at se, at mange unge deltager – og jeg tror, at det var de yngste, der vandt i år – i alt fald de yngste dyr - som i øvrigt er de vanskeligste at få til at gå og præsentere sig pænt.

Udover konkurrencerne betyder rammerne også meget. Vores koordinator havde igen i år overgået sig selv: Med en historisk fotostand, markering af vinderdyr i stalden, fyldestgørende informationstavler i stalden, flot udsmykning i det hele taget, stole og borde til trætte ben placeret rundt omkring – og ikke mindst morgenhygge lørdag med kaffe. Det arrangement lørdag morgen var et virkeligt tilløbsstykke med 80-90 mennesker. Ærespræmie leverandører Vi vil gerne takke vore ærespræmiegivere, der gjorde det muligt for os at gennemføre endnu et fantastisk Landsskue. De er nævnt i følgende: Allflex, Skovhuse Fåregrej, Primus Danmark Aps, R2 Agro A/S – NutriScan, Dansk Fåreavl, Villes slagtehus/ v Lars Ville, Bedste Lammegruppe, Dansk Texel, Dansk Fåreavl, Distrikt 1, Oxforddown, MidtHegn, RB Farm Supply, Dansk Fåreavl, Distrikt 2, Dansk Fåreavl, Distrikt 3, Dansk Leicester, Slagter Thøgersen, Dansk Fåreavl, Distrikt 5, Land & Fritid DLG, Jorenku, Sydvestjyske fåreavlere, Vitfoss, Toftnæs Landhandel, Silkeborg Bogtrykkeri, Gotlandske Pelsfår, Kerry Hill, Dansk Suffolk, Destron Fearing – Din, øremærkeleverandør, Dansk Shropshire, Vestjysk Vikarservice, Foreningen gl. Husdyrracer, Genressourceudvalget, Gl. Husdyrracer, Arnold D, Møldrup, Hvam Slagterhus, Dansk Fåreavl, Distrikt 4, Punkt 1, Dansk Uld.

INDTRYK FRA LANDSSKUET 2014

Fire ejere af de præmierede 24 points dyr. Det er fra venstre: Asger Markussen med en Oxforddown, Ole Marcussen med en Leicester og Vagn Frandsen med to Texel dyr.

Fremtidens får præsenteret af børn. Mønstring for børn.

Vindere af dette års bedste par.

Lene og Bjarne Wohlfahrt modtager ærespræmie for Kerry Hill får. Modtagelse af ærespræmie.

Der var højt humør ved den fælles morgenkaffe lørdag.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

23

DEBATINDLÆG

Strukturdebat i Dansk Fåreavl Organiseringen af danske fåreavlere og strukturen i Dansk Fåreavl er til debat. Landsledelsen vil tage fat på emnet dette efterår, og tidsskriftet FÅR opfordrer medlemmerne til at bidrage konstruktivt til debatten.

Læs indlæggene fra landsledelsesmedlem Flemming Pedersen, Skævinge, formand for Oxforddownforeningen Asger Markussen, Hedensted, og næstformand i Dansk Fåreavl Bjarne Wohlfahrt, Vejle.

AF FLEMMING PEDERSEN, FÅREAVLER, Brydegaard@brydegaard.net

Hele fårebranchen bør organiseres I sidste nummer af Får er der et debatoplæg, hvor der advokeres for en ny struktur for Dansk Fåreavl. Det er min vurdering, at DF muligvis bør reorganiseres, men vigtigere er det nok, at hele fårebranchen organiseres Fåreavlen i Danmark er i høj grad fragmenteret. Branchen er kendetegnet ved enkeltpersoner eller grupper med egne individuelle ideer og klippefast tro på, hvad der tjener fåreavlen bedst. Der er individuelle synspunkter om avl, om sundhed, om økonomi og om ledelse. Nogle mener, at avl skal basere sig på indekstal, andre mener, at de bedste avlsdyr finder man på dyrskuerne. En del fåreavlere er af den opfattelse, at får altid har haft sygdomme og fortsat vil have sygdomme. Modsat finder andre, at det er ganske forkasteligt, at der går syge dyr rundt, når det ved en ihærdig indsats er muligt at bekæmpe eller udrydde de værste sygdomme. Sundhedsmæssige problematikker i forbindelse med import af dyr splittede tilnærmelsesvis foreningen og medførte en mailkrig med anklager om svig og mistillid. På det sidste ses, at der i dyrskueregi er indledt et angreb på det af DF anbefalede klovsygeprogram, hvilket på sigt kan få alvorlige konsekvenser for bekæmpelse af klovsygen.

Kontingentbetalende medlemmer i DF er faldet gennem de senere år. Hvorfor betale 1000.- kroner til en forening, hvorfra der intet kommer, der kan bruges til noget fornuftigt, og hvor man i øvrigt ikke deler synspunkter med den folkevalgte

24

formand? Nej så hellere spare pengene og melde sig ind i en lokal forening, hvor kontingentet er billigere og med lokale folk, man har det godt sammen med og deler synspunkter med.

Det er svært at forestille sig, hvordan vi i et så fragmenteret miljø kan skabe en velfungerende organisation, der kan tilgodese såvel det lokale foreningsliv som kan råbe vagt i gevær, når ulven kommer og tale vores fælles sag på Akselborg og Christiansborg.

De lokale foreninger I Danmark findes der mange ildsjæle. Vi er det land i verden, der har flest interesseorganisationer i forhold til indbyggerantallet.

Vi skylder alle en tak til disse entusiastiske mennesker, der virker i det lokale og udgør grundlaget for foreningslivet i Danmark. De findes også indenfor fåreavlen.

Det er dem, der lokalt arrangerer aktiviteter, der trækker fårene frem i lyset og ind i danskernes bevidsthed. Det sker ved Fårets Dag, andre fåredage, lokale dyrskuer, faglige arrangementer som græsmarksekskursioner og dyrlægeaftener. Der afholdes arrangementer rundt om i landet i samarbejde med slagtemestre, dyrlæger og foderstofforeninger. Kendetegnene for

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

de fleste arrangementer er, at de opstår, afholdes og styres lokalt uden deltagelse af hovedorganisationen.

Fårebranchen er opdelt på et større antal foreninger med Dansk fåreavl som den største med 10 landsdækkende distrikter, derefter kommer Fynske fåreavlere, Sydvestjyske fåreavlere. Hertil kommer raceforeninger, hvoraf nogle ligger under DF, mens andre fungerer som selvstændige foreninger bl.a. Gotlænderforeningen, Såne Fårs foreningen m.fl. Foreningerne udgiver egne blade og har egne hjemmesider.

Flere foreninger har indledt et regionalt samarbejde. Blandt andet har Sydvestjyske fåreavlere og DF distrikt 3 afholdt et fælles bedriftsbesøg og DF distrikt 9 & 10 holder fælles bestyrelsesmøder og har fælles sekretær og kasserer. Distrikt 9 & 10 har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til yderligere lokal organisatorisk udvikling på Sjælland.

Et kik i foreningernes blade og hjemmesider viser, at der ligger megen værdifuld viden gemt der, som kunne komme den samlede fårebranche til gavn, hvis den blev gjort let tilgængelig eventuelt distribueret via en fælles portal for fårebranchen. DF og Fynske fåreavlere har indgået et samarbejde om fælles nyhedsformidling

DEBATINDLÆG

via sheep.dk samt link til Fynske fåreavlers hjemmeside. Det er min vurdering, at der er stor interesse mellem foreningerne om at skabe en fælles informationsportal til videndeling m.m.

En fælles hovedorganisation I følge Danmarks statistik findes der 2506 besætninger – over 5 hektar - med sammenlagt 151.300 får. Ca. 7000 besætninger i alt når medregnes besætninger med under 5 hektar. Der kan næppe være tvivl om, at disse 7000 besætninger har krav på, og behov for, at deres synspunkter tilgodeses, når ulven kommer, eller erhvervet pålægges urimelige udgifter.

Hvis fåreavlen i Danmark fortsat skal betragtes som en seriøs produktionsgren, og ikke som en hobbybetonet nebengeschæft, er det nødvendigt, at fåreavlerne er villige til at danne en landsdækkende interesseorganisation og tillige bære den omkostning, der er forbundet med at have en velfungerende fælles overbygning, der kan tale branchens sag på såvel Christiansborg som på Akselborg.

I dag er det DF ved formanden og Landsledelsen, i tæt samarbejde med Danske Lammeproducenter og Dansk Gedeunion, der taler fåreavlernes sag på Akselborg og overfor politikkerne på Christiansborg.

DF har i dag ca. 600 medlemmer. Det kan diskuteres, om DF reelt har en medlemstilslutning, der sikrer, at DF er repræsentativ for branchen som helhed. Under alle omstændigheder giver 600 medlemmer kun i begrænset omfang det økonomiske grundlag for at drive en velfungerede professionel erhvervsorganisation med en svækkelse af det politiske arbejde til følge.

Det bør være muligt at danne en hovedorganisation, der ikke alene har tilslutning fra alle fåreavlere i Danmark, men tillige bygger på et sundt økonomisk grundlag ved bidrag fra alle fåreavlere i Danmark.

Henset til det fragmenterede miljø, der kendetegner branchen, må en landsdækkende organisation baseres på en stærk lokal organisering og en mindre hovedorganisation, hvor hovedorganisationens primære arbejdsområder lægger i det politiske arbejde samt sundhed og mediestyring.

Fåreavlernes hjerteblod – avlsarbejdet – er naturligt tilknyttet det lokale miljø, sammen med de faglige arrangementer, dyrskuer m.m. Det er de lokale miljøer, der fremviser deres dyr med tilhørende produkter og skaber interessen for produktionsgrenen i befolkningen.

Konsekvenserne ved en stærk lokal fokusering vil være større forskelle i måden at drive fåreavl på i Danmark samt risiko for, at der opstår en afgrundsdyb forståelseskløft mellem de lokale miljøer og hovedorganisationen. Disse forhold skal der tages højde for.

Bindemidlet de lokale organisationer imellem og tillige i relation til hovedorganisationen sikres via den moderne informationsteknologi, i form af publikationer, hjemmesider og de sociale medier, så alle fåreavlere får stillet faglig viden og information til rådighed, og selv aktivt kan fremføre egne synspunkter i dialog med andre fåreavlere.

Fortsat god debat om den organisatoriske udvikling for fåreavlen i Danmark.

AF ASGER MARKUSSEN

Ny struktur i Dansk Fåreavl Det er svært, men det er muligt at lave en struktur til tilgodeser både den lille hobbyavler og den store lammeproducent Allerførst vil jeg sige: Der er uanede muligheder for at være fåreavler i Danmark: Masser af arealer, der skal plejes, - til næsten ingen penge – måske får man endog penge for det. Mange tomme staldbygninger. Samt gode – særdeles gode - afsætningsmuligheder for vore produkter. Det er en meget ønskværdig situation, vi står i.

Hvad mangler vi så? – Jo, vi mangler en ordentlig forening, som kan og vil varetage vore reelle interesser. Jeg mener hermed: Medlemmernes interesser.

Forskellige interesser Jeg ved godt, det er svært at kreere en struktur, som kan rumme ham, som har nogle få får for sjov – og ham, som har en stor produktion. Men det kan lade sig gøre – for det har kunnet lade sig gøre. Foreningen Dansk Fåreavl har rummet 2500 med-

lemmer med disse forskellige interesser.

Den nuværende struktur – med al dens overadministration – er dyr – og dræbende for ethvert initiativ. Grundtanken om, at det skal være aflønnet at gøre noget for sin forening, fører til, at det ofte er de forkerte mennesker, der kommer til at sidde på pladserne. For at citere John F. Kennedy – i en lidt omskrevet form: ”Spørg ikke, hvad foreningen kan gøre for mig” spørg, hvad jeg kan gøre for foreningen”!

For at en forening skal føles vedkommende for sine medlemmer, skal det være den direkte vej fra medlem til bestyrelse. Det må være hovedudgangspunktet for en ny struktur. Administrationen skal holdes på et absolut minimum, således at kontingentet kan holdes på et lavt niveau.

Det er meget væsentligt, at bestyrelsen til hver en tid er i god kontakt med sit bag-

land. – Og at baglandet kan holde sine bestyrelsesmedlemmer op på det, de har lovet. Samt dirigere dem i den retning, der er nødvendig.

Tilføjelser til Bjarne Wohlfahrt Hvis vi tager udgangspunkt i Bjarne Wohlfarhts oplæg, så er jeg stort set enig i det, han skrev i sidste Tidsskrift. Jeg har et par tilføjelser/betragtninger: 1. En Bestyrelse bestående af 5 personer, - 1 valgt øst for Storebælt osv – Regionsvist – så hele Danmark er repræsenteret. Personerne i Bestyrelsen er valgt på den årlige Generalforsamling ved direkte valg. På denne måde er det de aktive, som viser, at de vil møde op med interesse for foreningens ve og vel, der bestemmer.

Det er farligt med en forening, der

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

25

DEBATINDLÆG

skal der dog sidde én politiker fra Bestyrelsen. Det er jo ikke en selvfølgeog heller ikke et krav, at de til hver en tid siddende bestyrelsesmedlemmer sidder inde med al denne viden.

Derfor inddrages Raceforeningerne i beslutninger, som har med avl at gøre.

lader personer bestemme for meget, hvis de ikke er aktive og engagerede i hverdagen. Bestyrelsen konstituerer sig selv. – Med formand, Næstformand og Kasseansvarlig. Det sidste er meget vigtigt. Her skal der også på Generalforsamlingen vælges to personer til at foretage kritisk revision.

3.

2.

Til at tilrettelægge og varetage Avlsarbejdet skal der være et Udvalgsarbejde sammen med Raceforeningerne.

Det er medlemmerne i Raceforeningerne, der sidder inde med den største viden, erfaring og know-how om den avl, som de ønsker. Avlsmål er ikke en politisk ting, men skal formuleres af dem, som avler. I Avlsudvalget

Det er også nødvendigt med andre faste Udvalg – som f.eks. Sundhedsudvalg. Generelt skal bestyrelsesarbejdet bygges op som ad Hoc-udvalg med eksperter på de enkelte områder. Dog er det meget vigtigt, at man holder politik og ekspertbistand adskilt. Og at det er politikerne, der tager de endelige beslutninger – og står til ansvar for dem indtil næste Generalforsamling.

(Derfor de direkte valg til Bestyrelsen – valgt af personer, som er til stede).

4.

Alle nuværende netværk: Små og større foreninger, officielle og uofficielle distrikter, Erfa- og Interessegrupper osv skal bevares. Allerede nu passer de på glimrende vis de lokale og interessemæssige områder. Det ville være en katastrofe at nedlægge en eneste af disse grupper. De er et glimrende eksempel på folk, der kan og vil lave et kæmpe arbejde uden at få en øre for det. Al den viden, der sidder i disse grupper, kan blive offentlig tilgængelig på et eller to møder om året. Denne viden kan blive udvekslet på kryds og tværs her.

AF BJARNE WOHLFAHRT

Nye vedtægter og hvad så?

Det er medlemmerne, der skaber de aktiviteter og det sammenhold, som er selve ryggraden I foreningen Nye vedtægter og hvad så? Tja – det er et godt spørgsmål! Det er den nemmeste ting i verden at vedtage et sæt nye vedtægter.

Et sæt vedtægter som definerer rammer for foreningens arbejde og spillereglerne mellem medlemmerne.

Men, det er først når hverdagen melder sig og den nyvalgte ledelse skal til at udfylde rammerne og få foreningen til rent faktisk at blive til en forening med liv, aktiviteter og virke, at det skal vise sig om det kan lykkes.

I mine øjne er der ikke så meget tvivl: Det skal lykkes og det kan lykkes!!

At få et sæt vedtægter og et antal medlemmer til at blive en levende forening er dog ikke noget som en ledelse på en håndfuld medlemmer kan lave alene. Ledelsen skal gå foran, skabe en struktur og de praktiske og økonomiske betingelser for at foreningen fungerer. Men, det er os - OS ALLE SAMMEN -, alle vi medlemmer som skaber de aktiviteter og det sammenhold som er selve rygraden i foreningen.

Når det er sagt, er det også vigtigt at få nævnt at de visioner jeg skitserer i det

26

efterfølgende, er mine visioner. Jeg ved ikke, om jeg indgår i den nye ledelse og selvom jeg blev valgt ind, så er jeg jo ikke ene-bestemmende. Men jeg fremlægger dem gerne og beder om, at de bliver modtaget som inspiration i den igangværende debat.

Lokale kredse Det er bydende nødvendigt at Dansk Fåreavl er til stede og er aktiv lokalt. Den nuværende struktur deler landet op i 11 distrikter. Det siger sig selv at det er på det lokale plan at de besætnings-nære aktiviteter kan og skal foregå. Det kan være besætningsbesøg, nabo-hjælp, inspiration og rådgivning, men det kunne også danne rammen om lokal afholdelse af egentlige kurser i højere grad end tilfældet er i dag.

Kurser som kunne udvikles centralt og afholdes lokalt, enten med lokal eller central underviser, afhængig af det faglige niveau.

På samme måde kunne lokalt udviklede kurser udveksles mellem distrikterne, så de kun skal udvikles én gang.

Det er lokalt at de nyetablerede besæt-

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

ningsejere skal møde Dansk Fåreavl og det er de åbne arme fra de lokale ildsjæle, der skal få vores medlemstal til at 5 eller 10 dobles. Det kræver selvfølgelig den nødvendige opbakning fra foreningens ledelse.

Antal distrikter Hvor mange distrikter skal der så være?

Når jeg ser rundt i landet, ser jeg nogle klare geografiske grænser. På den anden side ser jeg også et land, hvor transport er blevet nemmere, hurtigere og billigere end det var tilfældet da grænserne for de nuværende distrikter blev tegnet. Jeg ser også at visse distrikter har problemer med at fylde rækkerne i egne bestyrelser og jeg ser distrikter som arbejder så tæt sammen at de udadtil fungerer som eet.

Mit forslag går derfor på en opdeling som følger (fra øst mod vest): Bornholm, Sjælland og Sydhavsøerne, Fyn, Jylland 3 styk. følgende de nuværende regionsgrænser. ”Hvad så med pengene” er jeg blevet spurgt om. Der ligger en del penge, enten i distrikterne direkte, eller i en eller anden

DEBATINDLÆG

form for distrikts-støtteforening. Uden at kende samtlige vedtægter i alle disse foreninger i detaljer, vil mit umiddelbare svar være: De må følge medlemmerne, krone for krone – hoved for hoved.

Hvad med de lokale foreninger som ikke direkte indgår i Dansk Fåreavl?

Det er mit håb at vi sammen med den nye struktur i Dansk Fåreavl kan etablere en eller anden form for samarbejde. Et samarbejde der bygger på gensidig respekt og hvor vi udnytter de lokale ildsjæle i stedet for at konkurrere om dem. Hvordan det i praksis skal udmønte sig, tør jeg ikke sige noget om. Det må starte med en dialog hvor Dansk Fåreavl bør tage initiativet. Hvor dialogen ender og om den ender samme sted i alle de aktuelle tilfælde – det må tiden vise.

Raceforeninger Vi har en række mere eller mindre velstrukturerede raceforeninger indenfor Dansk Fåreavl. Deres primære relation til Dansk Fåreavl er at varetage den renracede avls interesser. Dette sker fortrinsvis i samarbejde med Avlsudvalg og Dyrskueudvalg.

Igen ser jeg gerne dette samarbejde udbygget og jeg håber også at Dansk Fåreavl kan udbygge samarbejdet med de racer som kun har perifer berøring med Dansk Fåreavl. Selvfølgelig også her et samarbejde som bygger på gensidig respekt for de forskelligheder, der nu engang er fra race til race.

Fagudvalg Dansk Fåreavl har en række udvalg. Indenfor hver sit fagområde varetager de foreningens og medlemmernes interesser. Jeg ser ikke den store grund til at ændre på antallet af udvalg eller på deres hovedansvarsområder. Tværtimod håber jeg at den nye struktur kan styrke det

Øvrige interessenter Det begreb dækker over alle de øvrige interessenter i det danske samfund som fåreavlen er i berøring med. I flæng kan nævnes, Det offentlige, Økologerne, Gederne, Kvæget, Naturfredningsforeninger mv. mv. Listen er lang og berøringsfladerne er meget forskellige. Det er typisk

gode arbejde som udvalgene har lavet til dato.

emner af generel natur og dækkende for hele landet og derfor bør den primære kontakt gå gennem den nye ledelse, eller i hvert fald koordineres her.

Det er mit håb at vi sammen med den nye struktur i Dansk Fåreavl kan give fåreavlen i Danmark (store/små, kød/uld, naturpleje/intensiv) mulighed for at tale med én stemme, specielt overfor ”Christiansborg”.

Selvfølgelig med én stemme på områder hvor vi er enige, men – hvad der er mere vigtigt – nemlig på de punkter hvor vi har forskellige interesser/synspunkter. Her er det bydende nødvendigt at vi, som samlet flok, kan aflevere svar som er afvejet og afbalanceret i forhold til de forskelligheder som foreningen rummer og repræsenterer.

Det var en kort gennemgang af nogle af mine visioner omkring den nye struktur.

Jeg håber det har givet stof til eftertanke og til den debat som jeg håber allerede er i gang lokalt.

Der er lang tid til vi skal stemme om de nye vedtægter, men det er vigtigt at vi alle har tænkt over disse ting og dannet os en mening, så den nye ledelse kan få udfyldt rammer i den nye foryngede forening på det bedst mulige grundlag.

MAD-OPSKRIFT

Efterårets braisserede lammeryg Gitte Gibson, Junget Fjordlam, har sin helt egen opskrift på en dejlig efterårsret.

Ingredienser: Lille lammeryg Pastinak Gulerod Rødløg Løg Gul peber Rød peber Tomater Chili (tørret) Salt og peber Margarine Tilbehør: Kartofler

Vejledning: 1. Margarinen smeltes i gryde.

2. Lammeryggen brunes og lægges med undersiden ned.

3. Dæmp varmen og tilsæt friskkværnet salt og peber og en lille smule vand.

4. Grøntsagerne snittes og tilsættes ef-

terhånden. Til sidst knuses eller snittes chilien og tilsættes.

5. Retten simrer i 1½ til 2 timer.

6. Kødet tages op, sovsen smages til.

7. Skær fileterne af ved at skære ned langs rygsøjlen og lad kniven følge benene.

Skær derefter fileterne i skiver, tilsvarende med evt. mørbrad. Helt oppe ved rygsøjlens spids er der et par bruskstrimler som blot skæres fra.

8. Grøntsager og sovs arrangeres på varmt fad og kødet placeres på fadet.

Kommentar: Retten kan varieres i det uendelige afhængig af ens smag og spisekammer. Chilien bør dog ikke undlades, da den giver en ”kant” til den sødme grøntsagerne udvikler. Får kan også bruges, retten skal blot simre noget længere. Lad kødet simre alene i en halv til en hel time før der tilføjes grøntsager.

Spis dit får

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

27

AF DYRLÆGE RANDI WORM

Fotosensibilisering hos lam Omkring 1. juli oplevede jeg 9 Dorsetlam i en flok får med omkring 40 lam med fotosensibilisering. På den samme mark var der sidste år to. Lammene søgte selv ind i læskuret, hvor de tilbragte al tiden ved kraftfoderet

Lammene havde sår omkring øjnene, henover panden, i mundvigende og på ørerne.

Nogle havde ødem i hovedet, men ikke alle. Det kløede så meget af at et par af lammene gik amok, da vi havde dem ude af skuret. De lam, der var angrebet kunne man ane Berichon du Cher i. Det er en af de to racer, som Dorset fårene er krydset med for at opnå den kullede version. Den anden race er finsk finuld. Karakteristisk for disse er et tyndhåret område rundt om øjnene og ingen uld, men hår mellem ørerne. Og så har Dorset jo lys mule uden pigmentering, som også gør dem følsomme overfor fotosensibilisering.

Årsag Primær fotosensibilisering skyldes uomdannede, fotodynamiske stoffer som absorberes og lagres under huden. Det er nedbrydningsprodukter af chlorofyl, blandt andet Fylloerythrin. Det gør dyret overfølsom overfor lys. De planter, man ved, kan give problemer er: Alsikekløver, Lupin og Benbræk, grøn Boghvede, Prikbladet Perikon, flere skærmplanter samt svampetoksiner. Symptomerne kommer i løbet 2-3 dage efter, at dyret er eksponeret for planten. Men ikke alle dyr er følsomme. Der skal være en genetisk disposition til stede.

Fotosensibilisering skyldes uomdannede stoffer der lagres under huden og gør dyret overfølsom overfor lys.

28

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

Fotosensibiliseringen kan også opstå i kølvandet på udbinding fra dårlig græs til virkelig godt græs. I sådanne tilfælde er den manglende tilvænning til de store mængder klorofyl, der gør sig gældende.

Endelig kan fotosensibilisering opstå sekundært til leverskader. Det ses relativt hyppigt ved leverikteangreb. Her er leveren jo også ofte meget medtaget. Normalt udskiller leveren Fylloerythrin via galdegangene, men det kan ved leverskader ikke foregå. I denne besætning har vi aldrig set leverikte og jeg obducerede et får med yverbetændelse den dag, der fandt jeg heller ingen.

Behandling Det gjorde uden tvivl ondt, da vi tog lammene udenfor læskuret. Enkelte lam virkede som om de blev vanvittige. Alle faldt dog hurtigt til ro ovenpå behandling med non-steroid antiinflamatorica. – Og så gik turen hjem i stalden, hvor de kunne holdes væk fra lys i to til tre uger.

I løbet af ganske få dage fik lammene det meget bedre og lignede rigtige lam igen – men de er fortsat på stald.

I dette tilfælde er et par af lammene siden døde. De rettede sig umiddelbart, sårene helede af, men pludselig forsvandt ædelysten og de sygnede hen. Her kunne vi have taget blodprøver for at se på leverfunktionen og derved forudsige noget om overlevelsesmulighed – men det er nu blot til slagt om kort tid. Der er jo ingen grund til at avle videre på dyr, der er så følsomme overfor nogle af markernes naturlige flora.

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Nyt fra distrikterne Virksomhedsbesøg

Dansk Fåreavl’s Distrikt 9 og 10, som dækker Sjælland med omliggende øer, arrangerer Fåredage på Sjælland for 6. gang. Formålet er at synliggøre fåreavlen i Danmark og markedsføre produkter som kød, pels og uld. Gedeavlerne er også med.

Skal du købe en bob-cat eller fodervogn?

Torsdag d. 18. sept. kl. 19,00 besøger vi Sorring Maskinhandel, 8641 Sorring.

Sorring Maskinhandel forhandler mange typer af læsse- og håndteringsmaskiner til landbrug o.l.

Bestyrelsen for distrikt 5 sørger for kaffe.

Tilmelding senest mandag d. 15. sept. til Tove og Bent Schack-Nielsen 75674800 eller 61749266 (schack-nielsen@profibermail.dk)

Både familier og håndarbejdsinteresserede besøger fåredagene og de kommer igen år efter år, så besøgstallet vokser. Udvalget bag fåredagene forsøger hvert år at skabe fornyelse, så der er noget at se på. I år har et par islandske heste slået sig ned på pladsen, så børn og barnlige sjæle kan få sig en træktur. Der er strikke-café for publikum, og der er filte-café for børn, hvor de kan arbejde med ulden.

Bestyrelsen Distrikt 5

Afgræsning af frøgræs og ekstensive græsarealer Lørdag d. 25. oktober 2014 afholdes temadag om afgræsning af frøgræs og ekstensive græsarealer. Økologikonsulent Jens Christian Skov vil deltage og bidrage med sin faglige indsigt. Morten Jakobsen lægger besætning til og vil fortælle om sine praktiske erfaringer med at kombinere ekstensiv afgræsning med intensiv lammeproduktion via 8 måneds læmmecyklusser med en renracet dorset besætning.

Vi mødes Lundumvej 20, 8700 Horsens kl.

13.00 Medbring et par gode vandrestøvler, en stol og en kande kaffe.

Morten Jakobsen Tlf.: 24637178

Distrikt 9 og 10 Årets fåredage på Hedeland Fåredagene afholdes lørdag 23. og søndag 24. august 2013. Begge dage holdes der åbent 10 – 17. Adressen er Hedeland, Arrangementsparkeringspladsen, Vindingevej 201, 4000 Roskilde. Se mere på www.sheep.dk

Der udstilles forskellige fåre- og gederacer, som er et stort trækplaster for børnene, især hvis der er lam at klappe, og kommende fåreholdere har mulighed for at se og høre om racernes potentiale. Begge dage har vi et program indeholdende fremvisning af fåre- og gederacer og der er klipning af får.

Der er mange uldboder på fåredagene. Der spindes, filtes og strikkes og er et stort udvalg af huer, trøjer, sweatre og tørklæder.

Produkterne bærer præg af de mange forskellige fåreracer. De håndarbejdsglade publikummer kan købe materialer eller kits, hvis de selv vil i gang med strikkepindene. På modeopvisningen kan man inspireres og se et udvalg at de flotte modeller.

På pladsen sælges også lammeskind fra forskellige racer.

På pladsen præsenteres også forskelligt kunsthåndværk som pilefletning, stenhugning og børstenbinding. Vi har også udstillere med pølser, krydderurter, honning, mjød, hjemmebrygget øl, trævarer og smykker.

Dorsetdag Lørdag d. 15. november afholdes generalforsamling i Dorsetgruppen. Vi mødes kl.

13.00 hos Morten Jakobsen, Lundumvej 20, 8700 Horsens. Vi begynder mødet med en tur i marken og kigge på fårene. Kl. 15.00 går vi indenfor og drikker kaffe mens vi holder selve generalforsamlingen. Af hensyn til kagebageren vil det være venligt at tilmelde sig.

Alle med interesse for Dorsetfår er velkomne.

Morten Jakobsen Tlf.: 24637178 Mail: engholm@lundum.dk

Lammebal hos Varde Ådal Lam 13. september kl. 17.30 på Tofnæstvej 30, Alslev Sydvestjyllands førende stjernekokke slippes løs og får frit sil til at kreere lækre retter af lokale kvalitetsråvarer. Det er Jacob Justesen, Hotel Britannia og Paul Cuningham, Henne Kirkeby Kro, som går i medværkstedet og sammensætter en udsøgt Vadehavsmenu. Den suppleres med retter fra Henrik Houborg Kristensens og Preben Madsens bog: Naturkøkkenet. Vin og øl kommer fra Vinspecialisten og Warwik Bryghus.

Alt i alt en aften med god mad og levende musik til ballet i loen. Billetter sælges på www.sydvestjyskesmagsoplevelser.dk.

Nærmere info på www.vardeaadallam.dk

I madteltet kan gæsterne købe lammegrillpølser og lækre sandwich med lammepålæg plus drikkevarer, kaffe/te og kage. Dansk Fåreavls formand, Richard Andersen, står for madteltet og medbringer flere varianter af den populære fåremælksis.

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

29

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Anni Heiberg og Povl Nørgaard, Filmbyen 21, 8000 Århus C. Mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Susanne Jahnsen, Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1630, Fax 8682 1128, mail: sj@sb-s.dk.

Udkommer 6 gange årligt.

Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v.

FÅR nr. 3 afleveret til Post Danmark den 24.04 2014.

FÅR nr. 6 2014 Deadline for debatindlæg til FÅR nr. 6 2014 er d. 1. oktober 2014.

Læserbrev max 400 ord.

Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

Vædderaktivitet 2014 Den 20. september 2014 kl. 07.45-16.00 på Grindsted Landbrugsskole.

Find informationer om detailprogram på hjemmesiden www.sheep.dk Lørdag d. 20. september afholder individafprøvningsgruppen og avlsudvalget i samarbejde en dag i vædderens tegn. I år foregår aktiviteten på Grindsted Landbrugsskole.

Der er udstilling af vædderlam og 1. årsdyr. Disse konkurrerer på S-indeks, lineær kåring, dyrskuebedømmelse samt bedømmelse set med slagterens øjne.

Sammen med udstillingen vil der være en fælles afslutning og opfølgning på årets individafprøvning af vædderlam.

Alt i alt vil det være en dag, hvor vædderen og betydningen af denne i fårebesætningen vil komme i fokus.

Tilmeldingsfrist for vædderlam er den 29. August.

Arrangører: Dansk Fåreavls Avlsudvalg og Individafprøvningsgruppen under Danske Lammeproducenter.

30

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

Slagtermester

Ole T. Thøgersen Næssundvej 362 V. Hvidbjerg · 7960 Karby Mors Tlf. 97 76 22 50 · Bil 21 24 22 50 Fax 97 76 20 55 • Kreaturer, heste, får og lam købes • Evt. aflivning af heste på pladsen • Producent-slagtning/ ✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

nedslagtning af kreaturer • Evt. aflivning af kreaturer på marken med riffel

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

SPINDING/KARTNING af

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner.

Flor til filt eller dynesyning.

Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA.

KVALITET TIL KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

CBH Vægte aps Vonsildvej 207 · DK-6000 Kolding Tlf. 7556 7310 · Fax. 7556 7320

• Fårevægte • Kreaturvægte • Grisevægte • Platformvægte • Vægte til gårdbutikken

RING 7556 7310 ELLER SE WWW.CBH-VAEGTE.DK

SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld.

FÅR OG LAM KØBES Altid til højeste dagspris Thyge Hansen, tlf. 2049 5212 HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner.

Spinde- og væveredskaber.

Brochure sendes.

VÆVESTUEN v/Oppefeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes.

Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12.

DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 40,-, knive kr. 32,-. Plus moms og porto.

SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk FÅREKLIPNING UDFØRES Andreas Wraae.

Tlf. 26 13 15 90

Dansk uldgarn, mange flotte farver.

Dejlige Sweaters og uldsokker.

Ring og hør nærmere!

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

FÅR • 5 • SEPTEMBER/OKTOBER • 2014 • ÅRGANG 79

31

ID-nr. 47707

Det sker 02. september

Slagtning og slagtekvalitet, kursus, Holsted

12. september

Tur til Sverige, Texelforeningen

13. september

Lammebal, Varde Ådal Lam

18. september

Virksomhedsbesøg Sorring Maskinhandel

20. september

Vædderaktivitet, Grindsted

B

September

Oktober 25. oktober

Temadag om afgræsning af ekstensive græsarealer, Horsens

Fagmødet 2014, Horsens

15. november

Generalforsamling i Dorsetgruppen, Horsens

Returneres ved varig adresseændring.

8. november

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

November