FÅR nr. 2 2014 by Landsforeningen for Dansk Fåreavl

FAR

nr. 2 2014

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 79 | MARTS/APRIL

Internorden i Norge 2014 Om InterNorden: InterNorden er et fællesforum for fåre- og gedeinteresserede i de nordiske lande. Dette har sin historie tilbake til 1970-tallet og havde da til formål at være en arena for statskonsulenterne på får og geder og ledelsen for mindre drøvtyggere i de fem nordiske landene for drøftelse af fælles problemstillinger og foreslå løsninger på disse. InterNorden skulle mødes hvert andet år og mødested skulle foregå landene imellem. Siden har statskonsulentstillingerne forsvundet og InterNorden er i større grad blevet en fælles mødested for alle, som har tilknytning til små husdyr i de nordiske lande. Færøerne og Grønland er også kommet til. De senere år har foraet samlet 30-50 deltagere.

I 2014 er det igen Norge og Norsk Sau og Geit som skal være værtskab for InterNorden. Arrangementet foregår 11. – 13. august og er lagt til østlandsområdet, nærmere bestemt Spidsbergseter Gudbrandsdal Hotel www.gudbrandsdal-hotell.no på Ringebufjellet. Mødested og afslutning vil være på Gardermoen og der lægges op til at deltagere med lang rejse evt. kan komme om aftenen søndag 10. august.

Foreløbigt program: Mandag 11. august: – 11:00 Modtagelse i Oslo lufthavn Gardermoen 11:00 – 15:30 Bus til Spidsbergseter med indlagt sightseeing og frokost i bussen 16:00 – 19:30 Fagprogram 20:00 Middag, socialt samvær Tirsdag 12. august: 08:30 – 13:00 Fagprogram inkl. frokost 13:00 – 18:00 Udflugt, fagbesøg 20:00 Konferencemiddag Onsdag 13. august: 08:00 – 09:30 Fagprogram, afslutning 09:30 Afreise, besøg Staur seminstation, frokost undervejs 14:30 Ankomst Oslo lufthavn Gardermoen

Hovedtema for årets møde vil være avlsarbejde på får og udnyttelse af græsningsarealer, men også andre fagtema/indlæg, som deltagerlandene ønsker at formidle til sine nordiske kolleger. Da der plejer at være deltagere fra hele Norden foregår møderne på engelsk.

Bindende påmelding inden 1. mai 2014 til Norsk Sau og Geit v/Siv Bøifot, siv.boifot@nsg.no , tlf 99561320. Obs: Det vil være et begrænset antal pladser

Pris for hele arrangementet(møder, bustransport, overnatning, mad og andet program) er NOK 4.500 pr. person i dobbeltrum og NOK 5.000 pr. person i enkeltrum.

Yderligere oplysninger om arrangementet med program etc. vil løbende blive lagt ud på Norsk Sau og Geits hjemmeside www.nsg.no. Kontaktperson er NSGs generalsekretær Lars Erik Wallin på tlf 48150190 eller e-post lew@nsg.no. Dette er en flot anledning til at møde kolleger fra de andre nordiske lande!

Indhold

Formandens ord ......................3 Nyt fra Landsledelsen ..............4 Generalforsamling ...................5 Adoptionsteknik - Sådan gør vi ..........................6 Hvordan slipper vi af med Maedi.......................................8

Sheep Pulmonær Adenomatosis .........................11 Fårets dag ..............................13 Oversigt over besøgsværter... 14 Webdyr har fået en storebror ............................... 16 Urter er den sunde snack........17 Urter i fåremarken ................. 18 Årets gang .............................20

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Aktiv kompetenceløft skal give større økologisk lammeog gedeproduktion ..................... 22 Landskue ............................... 23 In memoriam - Kaj Olsen Egede ..................24 Paratuberkulose hos får ........26 Medlemsnyt ........................... 27 Spis dit får .............................29

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom. Annoncer: Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtrykkeri Tlf.: 4698 1592/4050 3511 E-mail: nl@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Formandens ord Fødevareministeriet påtænker at hæve mindstekravet til enkeltbetalingsordning fra de nuværende 2 ha til 5 ha. Årsagen skulle være at spare på administrationsomkostninger. Jeg mener, at ministeriet let kunne have løst det omkostningsproblem ved at kikke på, om nogle af de mange krydsoverensstemmelsesregler kunne begrænses. Her er der virkelig store omkostninger til kontrol at spare. Det bliver yderst problematisk for mange fårebesætninger, hvis EU tilskuddet til jorden pludseligt falder væk på en ejendom. For det bliver på sigt ikke blot et økonomisk spørgsmål vedr. EU tilskud. Vi kan risikere at SKAT får opfattelsen af, at fåreholdet er hobby, når der ikke længere er EU tilskud. Hvis det sker, så stiger ejendomsskatten, forsikringer kan ikke længere trækkes fra; ej heller bygningsvedligeholdelse og afskrivninger m.m. Hvem vil så bo på de små landbrug ude i det åbne land? Jeg ser dette som et meget synligt skridt i retning af yderligere affolkning af landdistrikterne og til skade for fåreavlen i Danmark.

Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485

Import uden om M3 reglerne En enkelt fåreavler har lidt uvidende importeret får med udgangspunkt i EU reglerne og uden om de strengere M3 reglerne. Fra Dansk Fåreavls side har vi kontaktet besætning og været med til at arrangere et kontrolværn, så besætningen bliver blodprøvet for Madie m.m. Dermed har vi søgt at mindske risikoen for at denne besætning medvirker til at slæbe nye sygdomme til Danmark.

Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260

Med den hændelse i baghovedet, så ser jeg en anledning til at pointere på det stærkeste, at vi i fællesskab skal værne om vo-

Næstformand Anders Sørensen Tlf.: 9893 5274 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623

res tilkæmpede sundhedsstatus. Så jeg vil stærkt anbefale at fåreavlere henvender sig til mig, hvis de er medvidende om besætningsejere, som påtænker eller, som har importeret uden om M3 reglerne. Så vil jeg efterfølgende kontakte besætningen og søge at få minimeret de skader, som måske allerede er på vej til at komme. Se notering for lam og får på hjemmesiden Jeg ser det som et rigtig godt tiltag, at vi nu har fået en notering for får og lam på hjemmesiden. Den offentliggjorte pris bygger på de oplysninger, som Landbrug og Fødevare hver uge modtager fra de 4 største slagtesteder. Prisen dækker over hvad de gode slagtelam er afregnet til i den forgangne uge. Dem der nu klager over at noteringen er alt for lav, vil kunne glæde sig over, at de er blevet afregnet bedre end de fleste andre. Dyrskuer til sommer Antallet af får på Roskilde dyrskue og på mange andre skuer har gennem mange år været nedadgående. Og det kræver nytænkning for at imødegå den udvikling. Vi skal passe på med at det ikke bliver klovsygereglerne, der i sidste ende kommer til at spærre for at der er får på de kommende års dyrskuer. Flere dyrskueudvalgene har taget flere gode initiativer. I Roskilde, som jeg er tættest på, er der bl.a. med succes arbejdet på at skabe et godt miljø blandt udstillerne. På Landsskuet har de også arbejdet med nye initiativer. Se nærmere i Landsskuet udstillingsudvalgs artiklen i bladet. Richard Andersen

Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274 Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Jørgen Storgaard, Tlf.: 4031 7175 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Lene Wohlfahrt, Tlf.: 7586 3623 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Fårene drives hjem. Foto: Kim Samson

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Nyt fra Landsledelsen Forsikring mod smitte fra udbryderfår Vi har ved flere lejligheder drøftet om der var mulighed for at tegne en forsikring, som kunne dække omkostninger i forbindelse med sammenrend af får med forskellig sundhedsstatus og eventuel smitte med klovsyge. Jeg har forelagt mit forsikringsselvskab Topsikring problemstilingen og de har givet nedenstående begrundede svar. Vi har vendt jeres forespørgsel om vi har mulighed for at oprette en kollektiv forsikringsprodukt for fåreavlere, som vil erstatte tabet af sundhedsstatus i en besætning, hvis be-

sætningen mister sundhedsstatus grundet fremmede fårs indløb i besætningen. Vi ser ﬂere problemstillinger i sådant et produkt: Når vi erstatter dyr inden for andre brancher, så går forsikringserstatningen til køb af nye dyr. I dette tilfælde ville besætningen fortsat være til stede og derfor set ud fra den betragtning, er der ikke sket nogen skade. Der er „kun“ tale om et formuetab. Et grundlæggende krav til et forsikringspro-

Webdyr + et nyt program til registreringer af stamoplysninger Registrering af oplysninger på det enkelte dyr og systematisk avlsarbejde hænger nøje sammen. Derfor skal vi bruge et registreringssystem, som kan samle og behandle disse produktions- og afstamningsoplysninger på en praktisk brugbar måde. Dataregistreringen vil i fremtiden blive afløst af Webdyr +. Dette nye program har

den fordel, at vi fortsat har adgang til avlsindeks på dyrene, og det faktum at det er lettere at rette i de indberettede oplysninger. Når et får læmmer og det viser sig at fåret oprindelig var indberettet som en vædder så er det rigtig godt at kunne rette i oplysningerne. Se nærmere i artiklen i bladet om de nye faciliteter i Webdyr +.

Vædderdag 2014 Lørdag d. 20. september er der vædderdag på Grindsted Landbrugsskole. Vædderdagen afholdes sammen med individafprøvningsgruppen.

øjne. Der vil være mulighed for at se udvalgte dyr fra individafprøvningen, og der vil blive afholdt auktion over udvalgte væddere fra individafprøvningen.

På vædderdagen vil vædderne være i fokus. Blandet de udstillede væddere vil der være konkurrencer i bedst scannede dyr, bedst kårede, dyrskuebedømmelser, samt det bedste dyr set med slagterens

Reserver dagen allerede nu uanset om du skal udstille dyr eller vil en tur til Grindsted for at blive klogere på væddere.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Dansk Fåreavl, Avlsudvalget

dukt førend det økonomisk interessant for et forsikringsselskab er, at forsikringsbegivenheden skal ramme ﬂere tilfældigt og der skal være en gruppe/masse af besætninger hvor produktet er interessant og relevant. Vores grundlæggende opfattelse af dette produkt er, at vi næppe kan opnå den fornødne risikospredning. Topdanmark har tillige ikke den fornødne viden inden for dette område og derfor er vi nødsaget til at takke pænt nej tak til henvendelsen.

Individafprøvning 2014 Afprøvningen af vædderlam gennemføres igen i 2014. Sidste frist til tilmelding af vædderlam: 15. marts for lam født i medio marts til medio april. Det anbefales at lave en forhåndstilmelding. Der skal tilmeldes min. 2 lam pr. besætning. Der laves et hold b, hvis der er basis for det. Levering: 15. juni på afprøvningsadressen i Grindsted. Selve forsøget starter 1. juli og afsluttes den 15. september. Ved afslutningen af afprøvning afholdes et fællesarrangement lørdag, den 20.september på Grinsted Landbrugsskole i samarbejde med Dansk Fåreavl – Avlsudvalget. Yderligere oplysninger om vilkår kan findes på sheep.dk. Eller kontakt projektgruppen for individafprøvning af vædderlam på mail: post@gl-amstrup. dk eller på tfl. 97548505.

GENERALFORSAMLING

Internorden 11.- 14. august 2014 I mindst 30 år har der været afholdt møder hvert andet år på skift mellem 7 nordiske lande. Her mødes fåreavlere, rådgivere, forskere og andre som arbejder med får og informere hinanden om hvad der sker i de øvrige nordiske lande inden for får. Det er præsentation af forsøgsresultater, erfaringer fra praksis, avlsplaner, sundhed og mange andre emner, som i tidernes løb er taget op på disse møder. Mødet skabes ved, at det er deltagerene, der byder ind med indlæg om de emner, som de brænder for. På den måde har jeg set som det som meget givende at deltage i disse møder, samtidig med at der skabes kontakter på tværs af landegrænser. I år er det Norge som er arrangør programmet med start i Oslo lufthavn, Gardemoen. Se omtalen af mødet på side 2 i bladet. Hvis der er nogle som der er interesseret i yderligere oplysninger, så kontakt mig. Det møde bør være interessant for mange danske fåreavlere.

Genbrug af tanke med Flydende gødning til vandingstrug Hvis der har været leveret flydende kvælstofgødning i tanken skal den gøres grundigt ren inden den anvendes som vandtank til fårene. Fårene kan ikke tåle pludseligt af få kvælstof i vommen i store mængder. Det der vil ske med dyrene er, at kvælstofforbindelsen bliver optaget i blodet og blokere for blodets evne til at optage og transportere ilt rundt i kroppen og derfor bliver fårene kvalt. Min baggrund for at gøre opmærksom på det er ikke tankespin, men en virkelig hændelse: En besætning mistede en hel stribe af store lam, som ellers var sunde og raske, fordi de ikke havde renset tanken ordentlig.

Generalforsamling i Landsforeningen Dansk Fåreavl lørdag den 5. april 2014 på Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, Horsens Program Kl. 10

Dagsorden:

Kaffe og brød

Kl. 10.30 Webdyr Plus – registreringsprogram. Præsentation af faciliteter i det nye program, som fåreavlere kan bruge i driften. Indleder fra Dansk Kvæg Kl. 11.45 Uddeling af Dansk Fåreavls Initiativtager pris Kl. 12.00 Frokost Kl. 13.00 Generalforsamling i Dansk Fåreavl Kl. 15.00 Kaffe og afslutning Efter kaffen holder Dansk Fåreavls landsledelse sit konstituerende møde.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

9. 10.

Valg af dirigent Valg af stemmetællere Beretning fra landsledelse, udvalg og sekretariat Drøftelse af beretninger Regnskab 2013 Orientering om budget 2014 Drøftelser af regnskab og budget Valg - Formand - Næstformand - Statsautoriseret revisor Deloitte Behandling af indkomne forslag Eventuelt.

For deltagelse i hele dagsarrangementet skal betales et bidrag på 100 kr., til dækning af morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe og brød. Deltagelse alene i generalforsamlingen fra kl. 13. Tilmelding til såvel generalforsamlingen som dagsarrangementet i sin helhed er nødvendigt! Det sker til formand Richard Andersen på mail: ra@faareavl.dk senest 30 marts.

Dansk fåreavls holdning til import og sundhed. Dansk Fåreavl skal have en klar holdning til import og sundhed i danske fårebesætninger Landsledelsen besluttede på sit møde den 11. februar at åbne hjemmesiden www.sheep.dk op for distrikterne, så de fremover selv kan varetage opdateringen af distriktets side med mødeoplysninger, referater mv. Hvert distrikt vil få en kode til at kunne gå ind i sitet. Endvidere besluttede landsledelsen at modernisere Fåredebatten. Det sker ved at omdanne den til en egentlig Facebook side, hvorved der kommer nye faciliteter til denne meget brugte kommunikation mellem fåreavlere.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

Adoptionsteknik – sådan gør vi De fleste fåreavlere vil gerne have to lam fra hvert får, så derfor kan det være en rigtig god ide at fordele overskydende lam til får, der ikke har to lam. Når et får skal adoptere et lam, skal man overbevise fåret om, at lammet er hendes eget og samtidig overbevise lammet om, at det fremmede får fra nu af er mor. Det er vigtig at huske, at fåret kan genkende sine lam umiddelbart efter fødslen ved hjælp af lugtesansen. Det helt nyfødte lam ved ikke, hvem mor er – det er først, når det har fået mælk fra patten, at lammet kan genkende lugten af mor. Vi har to teknikker - alt efter hvornår fåret, der skal adoptere, har læmmet. For begge teknikker gælder det, at moderfåret, der skal adopteres til, skal være sundt og rask, og at hun skal have masser af mælk. Lammet, som skal adopteres væk, skal ligeledes være sundt og stærkt. Et svagt lam vil ikke kunne klare sig sammen med et evt. andet stort raskt lam. Hvis adoption skal lykkes, kræver det overblik og overskud – to ting man sjældent har meget af i læmmesæsonen. Desuden er det godt, hvis fårene er scannet, så man ved, hvor mange lam de enkelte får skal have. Våd adoption (eng. wet fostering) adoption i forbindelse med fødsel Den ønskelige situation er et får med trillinger, der lige har læmmet, og et andet får der kun skal have et lam, og som umiddelbart efter trillingefødslen går i gang med at føde. Hos trillingerne snupper vi det største og stærkeste lam - gerne et vædderlam. Lammet sondefodres med råmælk, så vi er sikre på, at det har fået rigeligt med råmælk. Vi vil helst undgå, at lammet patter hos sin biologiske mor. Patter lammet hos sin biologiske mor, kender det sin mor og vil være utilbøjelig til at patte hos en fremmed. Evt. holdes lammet i et aflukke for sig selv fra fødsel, til der er et får, der kan adoptere det. Under dette ophold fodres lammet kun med sonde. Når fåret, der kun skal have et lam, næsten har født sit eget lam, går vi i gang. Lammet,

der skal adopteres, dyppes i lunkent vand, og er det så gammelt, at det kan stå, binder vi et forben og det modsatte bagben sammen, så det ikke kan rejse sig – det får lammet til at ligne et nyfødt lam, der forsøger at komme på benene. Så smører vi lammet ind i fostervand fra fåret, der er i gang med at føde. Især er det vigtigt at hoved og hale er smurt godt ind. Når fåret så har født sit eget lam, gemmer vi det og præsenterer hende for adoptionslammet. Når hun har slikket det rent efter 5-10 minutter, præsenteres hun for sit eget lam og alle tre efterlades i fred og ro. 15-30 minutter senere fjernes bindegarnet fra adoptionslammets ben. Tør adoption (eng.dry fostering) - adoption efter fødsel. Denne metode anvender vi, hvis et får ikke vil kendes ved adoptionslammet efter nogle dage, eller hvis hun mister sit eget lam og skal adoptere flere dage efter fødsel. Vi har lavet tvangsbokse, hvor fåret sættes fast. Så kan lammene patte i ro og fred. Her står fåret i 5 dage, og derefter forsøger vi at løsne hende. Er hun stadigvæk ikke glad for et af lammene, får hun 5 dage mere i tvangsboksen. Lykkes det heller ikke denne gang, opgiver vi og fjerner lammet/lammene fra hende.

sætte det døde lams hud på et andet lam som en anden frakke. Det nye lam kommer på denne måde til at lugte som det afdøde lam, og man skulle således kunne snyde moderfåret. ”Frakken” skulle kunne fjernes efter nogle dage. Vi har afprøvet metoden et par gange uden held, men jeg har ladet mig fortælle, at der findes engelske fårehyrder der sværger til metoden. Problemet for os var, at ”frakken” lugtede meget ubehagelig efter kort tid, og at lammet blev koldt og klamt under ”frakken”. Vi har størst succes med våd adoptionerne og betragter tvangsboksene som en nødløsning. Når adoptionerne lykkes så godt for os, tror jeg at det skyldes, at vi er meget omhyggelige med aldrig at bruge svage og syge lam, og at vi altid bruger får, der har meget mælk. Ligeledes passer vi på, at lammene ikke sulter Hvis nogle af jer husker at have hørt det her før er det rigtig nok. Ovenstående har været bragt i en tidligere artikel om læmning.

Skal opholdet i tvangsboksen lykkes, er det altafgørende, at fåret ikke kan se lammene – hun må ikke kunne dreje hovedet og se lammene. Kan hun det, vil hun efter 5 dage stadig kunne huske hvem det var af lammene hun ikke kunne lide. Derfor er det sjældent tilstrækkelig at binde fåret med et stykke reb eller en grime i et hjørne af boksen. Afhudning (eng.skinning) Til sidst kan jeg ikke undlade at nævne en ældgammel engelsk adoptionsmetode, som englænderne kalder skinning(afhudning). Hvis et moderfår mister sit lam efter nogle dage, kan man afhude det afdøde lam og

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Fåret genkender sine lam umiddelbart efter fødslen ved hjælp af lugtesansen, og det kræver overblik og overskud at få en adoption til at lykkes. (Foto Annette Holmenlund)

ADOPTIONSTEKNIK – SÅDAN GØR VI

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Hvordan slipper vi af med Maedi? - indtryk fra møde i Hohenwarte ved Højer Produktionsbesætninger med Maedi-Visna og fårets Lungeadenomatose kan saneres ved udskiftning af besætningen. Det kan gennem indkøb af M3 dyr eller kunstig opfostring af lam. Erfaringer viser, at det kan betale sig og samtidig bidrager det til en bedre lammeproduktion i Danmark. Fåreavlere, fårekonsulenter og fåredyrlæger havde sat hinanden stævne sammen med tysk ekspert i fåresygdomme fra Hanover på Hohenwarte midt i Tøndermarsken i starten af januar. Min anledning til at arrangere dette møde var at sætte fokus på spørgsmålet: Hvordan slipper vi af med Maedi sygdommen. Og anledningen er ganske dyster. Mange fårebesætning døjer med kliniske symptomer på Maedi-Visna. Og der er ikke meget der tyder på, at der er væsentlig færre smittede besætninger i Danmark end de godt 31 pct., som man fandt i 1978 (Rikke Hof Jørgensen). Blot 1200-1400 af de omkring 9000 danske besætninger er registreret frie. Mange har opfattelsen af, at Maedi ikke er et problem i Danmark, men desværre ser jeg mange får, der stadig døjer med problemet – og de får er til risiko for de frie besætninger, specielt når fåreavlerne ikke tager risikoen for smitte alvorligt nok.

Hvad betyder sygdommen økonomisk Økonomisk har Maedi stor betydning for resultatet i lammeproduktionen. Konsulenterne Jens Chr. Skov og Bjarne Hansen, Økologisk Landscenter har lavet udregninger på den økonomiske betydning. (se Fig. 1 og 2). De viser, at dækningsbidraget pr. moderfår mindskes med over 50 pct. med en blot 15 pct. forøgelse af dødeligheden blandt fårene. I besætninger med MaediVisna er der ofte en dødelighed på omkring de 15 %. Dødeligheden skyldes ikke kun Maedi virus, da disse besætninger ofte også er smittet med Lunge Adenomatosis (SPA). Du kan læse mere om denne kræftsygdom et andet sted i bladet. Forudsætningerne for beregningen i dækningsbidrag er de priser på lammekød, som vi har haft i 2013, mens udgifterne er på basis af en gennemsnitsbesætning, som de drives i dag.

Et tab på halvdelen af indtægten har fået disse besætninger til at producere med færre udgifter på foder siden. Mange afgræsser mindst 10 måneder om året og lammene gøres færdige på græs i løbet af vinteren. Livet vil dog være lettere for disse producenter, hvis de var fri for Maedi . Hvad er Maedi-Visna Professor Martin Ganther gav os en grundig gennemgang af Maedi, så vi bedre kunne forstå sygdommen. Det er en virussygdom – et retrovirus, der har stor lighed med HIV hos mennesker, blot har dette virus valgt at leve i forskellige celler i blodet. Det fælles træk ved HIV og Maedi er, at immunsystemet ikke får kontakt til virus og derfor ikke bliver aktiveret. De antistoffer, der skal dræbe det angribende virus dannes først meget sent i sygdomsforløbet, og først når dyr eller menneske er ved at dø.

Erfaringer med sanering for Maedi Jeppe Monska driver I/S Naturafgræsning sammen med sin far i Sønderjylland. Hans fortalte deltagerne i mødet om erfaringer med et saneringsprogram mod Maedi. De er nu i gang med andet år af forløbet med at udskifte alle deres får med en ny besætning af M3 dyr. Disse to besætninger holdes helt adskilt fra hinanden. I løbet af de næste 3-4 år vil den gamle besætning være skiftet ud med de nye M3 får og besætningen vil samtidig være udvidet til 2000 moderfår. Fårene læmmer alle udenfor opdelt i mindre grupper, så de har god plads og fred til læmningerne. Udendørs læmninger har hidtil fungeret godt, selvom ravnene sidste år i en periode var en plage. Ræve har ikke været et stort problem endnu. Jeppe er godt tilpas med udskiftningen selvom der er udfordringer i forhold til nabobesætninger, der er smittede med Maedi.

Det kræver solidt hegn og et passage system, hvor andre ikke kan lade låger stå åbne. Låger langs digets cykelsti har også vist sig at give problemer, når de ikke lukker automatisk. De nye får har heller ikke helt forstået forholdene udenfor diget med revler. Får, der er opvokset på dette område ved, at der findes revler, som de er nød til at springe over eller følge. Det har de indkøbte dyr ikke lært fra starten. Så de skal simpelthen lære området at kende før, de får en adfærd, der passer til netop denne naturtype. Flere steder har det været nødvendigt med hegn for at hindre dødsfald. Det er blot et enkelt eksempel blandt flere på tilvænning til området.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Afmagret får, som har sænket hoved for at få luft er tegn på at den er Maedi inﬁceret?

HVORDAN SLIPPER VI AF MED MAEDI? UDSTILLER AF FÅR Et maedi-virus kopierer sig selv cirka 1000 gange pr dag ved smitte. Det er meget langsommere sammenlignet med et typisk influenzavirus, der kopierer sig selv 100.000 gange pr time pr ml. Betydningen af den forskel kan alle vist forestille sig. Smitteudviklingen ved Maedi går væsentlig langsommere og da det viser sig, at der er fejl i en del af de kopierede virus og de derfor går til grunde. Så er det årsagen til, at der går mange år før, før der er tilstrækkeligt med virus i dyret til at give synlige maedi-sygdommens symptomer.

Et maedi-virus ligger inde i nogle af blodets celler, som hedder monocyter og makrofager, hvorimod et HIV virus ligger i blodets lymfocyter. I sådanne celler ligger et virus godt beskyttet og værtens immunsystem kan ikke få øje på virus og danner af den grund derfor ikke antistoffer før langt senere, hvor virus begynder at blive frigivet i blodbanen. Virus frigives først, når cellen ikke længere kan rumme den opbyggede mængde, som er dannet med tiden. Det vil sige, at fra først det tidspunkt, hvor der findes virus frit i blodbanen kan dyrets im-

1 Får m. lam Moderfår UDBYTTE

Moderfår + 3%

Moderfår + 15%

Mængde

Pris

Kroner

Mængde

Pris

Kroner

Mængde

Pris

Kroner

0,200

7,00

0,200

7,00

0,200

7,00

Lam

1,600

36,00

1325

1,470

36,00

1217

1,350

36,00

1118

Uld

5,000

Skind

4,000

4,00

4,000

4,00

4,000

4,00

Udsætterfår

Gødningsværdi ab lager

1,000

0,000

251

0,15

251

0,15

251

0,15

I ALT

1448

STYKOMKOSTNINGER

1341

1241

Øre/FE

0,00

Græsens.- hø

100

1,30

130

100

1,30

130

100

1,30

130

Korn

162

100

1,35

135

105

1,35

142

120

1,35

Grønpiller

2,94

Soja-raps

Mineralblanding

Afgræsning

557

0,60

334

557

0,60

334

557

0,60

Klipning

25,00

Byghalm, strøelse, kg

30,00

Dyrlæge, diverse

I ALT

100 904

782

D.B. pr moderfår

334

110 924

788

544

130 976

807

417

265

Fig. 1 Beregning på får. Beregningerne er lavet ved 0 %, 3 % døde og 15 % døde.

1 Gimmer m. lam Gimmer UDBYTTE

Gimmer + 3 %

Gimmer + 15%

Mængde

Pris

Kroner

Mængde

Pris

Kroner

Mængde

Pris

Udsætterfår

0,000

7,00

0,000

7,00

0,000

7,00

Kroner 0

Lam

1,100

36,00

911

1,000

36,00

828

0,750

36,00

621

Uld

5,000

Skind

4,000

4,00

4,000

4,00

4,000

4,00

Gødningsværdi ab lager

1,000

0,000

251

0,15

251

0,15

251

0,15

I ALT STYKOMKOSTNINGER

964

882

38 675

Øre/FE

0,00

Græsens.- hø

100

1,30

130

100

1,30

130

100

1,30

130

Korn

1,35

108

100

1,35

135

120

1,35

162

Grønpiller

2,94

Soja-raps

500

0,60

300

500

0,60

300

500

0,60

300

Klipning

25,00

Byghalm, strøelse, kg

30,00

100

Mineralblanding Afgræsning

Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår

700

828 136

105 725

875 7

Fig. 2 Beregning på gimmere i besætninger med hhv. 0 %, 3 % og 15 % døde får.

30 110

750

922 -247

munsystem få ”øje” på det og danne antistoffer imod det. Men på det fremskredne tidspunkt er det allerede for sent til at redde fåret. Det vil have symptomer som er kendetegnende for Maedi-Visna. De typiske symptomer ved Maedi er kronisk lungebetændelse, kronisk hjernebetændelse, yverbetændelse i vævet mellem de mælkeproducerende dele og fremadskridende ledbetændelse. Fåreavleren reagerer ved at slagte eller aflive de får i besætningen, som ikke følger flokken ved flytning (nok mest et SPA symptom), har tykke led specielt forknæ, hårdt yver, huldtab eller drejesyge. Maedi smitter primært fra får til lam via råmælk og mælk. Er smittetrykket i flokken lavt, det vil sige 3-10 %, er det den eneste smittevej (vertikal smitte). Er smittetrykket højt, hvor 50-60 % af dyrene er antistofpositive, vil der også være horisontal smitte fra får til får i direkte kontakt. Smitten her vil være væsentlig større i staldperioden end på mark. Easy care systemer, hvor dyrene læmmer ude og aldrig kommer på stald, vil have en mindre smitteoverførsel som følge af den langt mindre tætte kontakt mellem dyrene. Europæiske erfaringer med Maedi sanering Martin Ganther fortalte, hvordan man har måttet sanere Island region for region indtil hele landet igen var fri for Maedi. Øens får blev smittet i 1933 efter import fra Tyskland. Han fortalte også, at fårene i Østeuropa først er smittet efter jerntæppets fald! Der er forhold, der skal være i orden før sanerings programmer kan komme på tale: • Økonomi- og managements ressourcer skal være til stede • Smittetrykket i flokken samt regionen skal være kendt • M3 dyr til indsættelse skal være tilgængelige • Infektionens relevans – set fra producentens syn og set fra myndighedernes syn • Handelsrestriktioner for smittede dyr Martin Ganther havde flere forslag til kontrol og udryddelsesmetoder: Udskiftningen af hele flokken med M3 dyr vil være hensigtsmæssig, når der er mange kliniske tilfælde, der er M3 dyr nok at få og økonomisk en mulighed. Det er benyttet med succes på Island. Blodprøvning og slagtninger af seropositive dyr og deres lam, vil være en mulighed

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

HVORDAN SLIPPER VI AF MED MAEDI?

Hohenwarte

i små flokke, hvor der er mindre end 10 pct. seropositive dyr. Den metode er benyttet i programmer med variabel succes i Frankrig, USA og Finland. Test og drift i to flokke. I flokke med mange kliniske tilfælde kan det være en mulighed. Management og hygiejne øges. Der testes hyppigt og de seronegative holdes hver for sig. Den seropositive flok vil efterhånden dø ud. Metoden er anvendt med succes i Holland.

Mødet foregik på Hohenwarte, der drives som et familieferiecenter. det ligger helt ude blandt fårene i Højermarsken. Gården Hohenwarte blev opført i 1878-80 af slægten Angel. Bygningerne er særdeles usædvanlige og er faktisk en minikopi af det klassicistiske universitet i Kiel. I 1908 kom gården i tysk eje.

I 1920erne solgtes meget jord fra gården og i 1949 blev den købt af Statens Jordlovsudvalg. I 1954 blev gården overdraget til Statens Planteavlsudvalg og blev fuldstændig ombygget til en ny forsøgsstation i 1956. Her udviklede man dyrkningsmetoder, der passede til de specielle forhold i marsken indtil den blev lukket omkring 1970.

Isolering lige efter fødslen og opfostret på pulvermælk vil være en mulighed, hvor man ønsker at bevare de genetiske værdier. Det er blevet lettere med udviklingen af mælkeautomater, der selv fremstiller mælken i takt med forbruget. Lammene tildeles kraftfoder fra dag et, der i starten iblandes en smule mælkepulver for at lokke lammene. Der kræves god management og hygiejne. Metoden er anvendt i flere lande med varierende succes – dog har flere tyskere gode erfaringer.

Blodprøvning og tillæg kun fra seronegative får. Metoden er speciel god til flokke med højere prevalens (10 – 30 % positive dyr). Tillæg fra de ældste seronegative dyr anvendes samtidig med at alle dyr med kliniske symptomer slagtes. Metoden er anvendt i Spanien hos malkefår med succes. Blodprøvning og anvend kun tillæg fra seronegative får og der anvendes genetisk resistente væddere. Metoden er endnu ikke anvendt. Fortsættes næste side

Resistente får mod Maedi

MaediSPA lunge Lungesæt med både Maedi og lunge Adenomatose. Lungeadenomatosen er det gennemskårede leverlignende område til højre. Maedi inficeret til venstre giver tunge, grålige lunger. Inficeringen er i progressiv stadie SPA inficeret lunge Store mængder sekret i lunger med SPA giver lyd, når fåret trækker vejret. Der er serøs-let skummende lungesekret. Bemærk den tydelige afgrænsning af granulomt forårsaget fa SPA

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Anne Katrhrin Hartmann fortalte at amerikanerne har fundet et gen hos får, der har det tilfælles, at de ikke kan smittes med Maedi virus. Trods smitte, der normalt vil få får til at blive syge, får disse får aldrig typiske Maedi symptomer og de danner heller ikke antistoffer mod Maedivirus. Genet er desværre recessivt og det vil derfor skulle bruges avlsvæddere i flere generationer, før vi for alvor vil kunne se effekt af det resistente gen i en besætning. Disse væddere vil jo kun give den halve arvemasse til lammene og i næste generation vil man ikke se nogen forbedring. På lang sigt med gentagen brug af væddere, der bærer dette gen vil man se en forskel. Anne Kathrin præsenterede en oversigt over en del racers placering i forhold til resistens. Heraf fremgik det, at de forskellige områders racer kan have forskellige værdier. Et fremtidigt dansk projekt kunne være en undersøgelse af vore hjemlige racer i relation til denne resistens.

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

Sheep Pulmonær Adenomatosis

– SPA eller – Jaagsiekte – en ny fåresygdom i Danmark Fortsat fra forrige side I tilfælde hvor der anvendes blodprøvning, blodprøves hver 6. måned for ikke undgå nysmitte. En noget bekostelig affære. Det positive ved at skifte fåreflokken helt ud, er at SPA infektioner også saneres væk ved disse metoder. Læs mere om SPA i anden artikel i bladet Identiﬁkation af smittespredningen Anne Kathrin Hartmann, dyrlægestuderende præsenterede resultater fra en undersøgelse af smittetrykket i forskellige besætninger. Hun har med lavet blodprøvetest af væddere fra 10 af de større produktionsbesætninger med mistanke om Maedi. På nær en besætning havde alle seropositive væddere, der er indkøbt som Maedi frie. Så man kan konkludere, at disse væddere er blevet smittet af besætningens får, altså smitte mellem dyr (vertikal smitte). Normalt vil man kun se smitte mellem dyr, når mere end 30 % er smittede i flokken. Der er i disse besætninger et væsentligt smittetryk. Hvordan kommer vi videre Afslutningen på dagen foregik i diskussionsgrupper, hvor der var livlig debat om mulighederne i Danmark. Jeppe Monskas model med to parallelle besætninger fik stor tilslutning, og en opfordring til at øge tempoet ved at sælge de unge fårene fra den gamle besætning til andre Maedi-besætninger, så de ikke skal lægge gimmere til. Oplagt situation for ældre fåreavlere, der vil slutte indenfor en kortere årrække og derfor ikke ønsker at sanere. Opfostring på mælkepulver skal der mere overbevisende input til, mente flere, det skal afprøves. Et besøg hos en tysk fåreavler, der praktiserer det, vil være oplagt i nærmeste fremtid. Sikkerhed for frie besætninger og sikkerhed for erstatning såfremt smittede dyr trænger ind i frie flokke, er et emne som dansk fåreavl nødvendigvis må tage sig af. Vi kan ikke leve med den store risiko, det er at have smittede flokke i nærheden af rene uden tilstrækkelig sikkert hegn eller så store afstande a sammenrend ikke er en mulighed. Det skal naturligvis være en del af ansvars forsikringen som alle fåreholdere må have. Stor tak til Fåreafgiftsfonden, som har bidraget til forberedelsen af dagen og Landdistrikts midlerne, der støttede selve mødet.

Vi fandt får med SPA, da jeg i starten af januar var sammen med professor Martin Ganther, Hannover på besætningsbesøg hos et par store lammeproducenter i Tøndermarsken. Fælles for de besøgte fåreavlere var, at de har haft så store tab i deres produktion at det belastede økonomien. Begge besætninger har set får, der er døde med luftvejsproblemer før 3-4 års alderen tegn som ikke er normale end ikke for Maedi ramte besætninger. Så derfor obducerede vi et får med typiske symptomer på SPA og fandt her tegn på både Maedi og SPA.

ved fravænning. Det skyldes at lammene er smittet i de første levedøgn og har allerede ved fravænningen udviklet granolomer i lungerne fra SPA infektionen. De viser tegn på lungebetændelse, men behandling med antibiotika virker ikke. Smittespredningen sker næsten udelukkende fra får til lam via næseflåd, men er smittetrykket højt, vil der også se smitte mellem får. Ikke mindst i staldperioder, hvor dyrene er tættere i kontakt med hinanden. Professor Martin Ganther regner SPA for mindre smitsom end Maedi.

Egentlig er Jaagsiekte det flotteste navn til denne infektion, men det er nok bedre at bruge det navn, der beskriver selve tegnene i lungerne og det gør ”Sheep pulmonar adenomatosis”. Denne type virusinfektion giver kræftknuder i lungerne og bevirker at dyret får mindre og mindre af normalt lungevæv at trække vejret med, samt at der ophobes væske i bronkierne. Normalt ser man, at får kan have begge infektioner på en gang, hvilket gør det svært at diagnosticere i flokken. Maedi alene vil ofte ikke give særligt synlige lungeproblemer, da får jo oprindeligt er højlandsdyr og derfor har en overkapacitet af lungevæv. Men da SPA infektionen mindsker lungevævets mulighed for at ilte blodet, så bliver angrebne dyr typisk ganske forpustede og må stoppe for at få vejret. Med SPA alene vil vejrtrækningen være særdeles højlydt pga. af væsken i bronkierne. Fårene vil dog ikke hoste meget, idet der ikke er infektion i halsen og det er her at hoste primært fremkaldes.

SPA – Jaagtsiekte har ikke været diagnosticeret i Danmark tidligere. Det får mig at tro, at smitten måske alene er knyttet til de samme besætninger som har Maedi-Visna smitten. Havde vi set smitten i avlsbesætninger, så ville gentagne obduktioner i samme besætninger sandsynligvis have givet anledning til yderligere undersøgelser. Ligesom jeg ville forvente beskrivelser af de voldsomme lungesymptomer fra fåreavlere med M3 besætninger.

Det som gør det svært at diagnosticere SPA er, at Maedi giver ikke produktion af væske i lungerne, og derfor vil får med begge infektioner ofte ikke have tydelige symptomer med væske i lungerne, men en tør hoste kan ses. De to infektioner har så forskellig adfærd, at de udvisker de typiske symptomer fra begge sygdomme Smittespredning I besætninger med et højt smittetryk vil man kunne se symptomer hos lam allerede

Bekæmpelse – erfaringer fra Tyskland Udryddelse vil kunne ske ved sanering, hvor hele besætningen skiftes eller ved opfostring på mælkepulver, så man bryder smittevejen fra moderfår til lammet. I Tyskland har man gennemført et stort redningsprojekt for hedefårene, hvor smitten var ved at ødelægge hele renavlen med racen. Man erkendte på det tidspunkt, at havde man fortsat avlen uden dette indgreb, så ville det være umuligt for en del besætninger at indkøbe nyt avlsmateriale (væddere) fra besætninger uden SPA. I dag er man kommet godt videre i avlen af hedefåret. I praksis foregik det ved, at lammene blev i mange besætninger blev opfostret på mælkeerstatning og kraftfoder. Fårene er slagtet i takt med at en parallel besætning er bygget op blandt de erstatningsopfostrede lam. Lammene fodres i 4-5 uger med mælk ad libitum og kraftfoder fra dag et iblandet mælkepulver de første dage. Det resulterer efter tyske forhold i

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

SHEEP PULMONÆR ADENOMATOSIS

en gennemsnitsvægt ved fravænning på 12 kg. Her fortsættes kraftfodertildelingen samtidig med, at lammene sættes på græs i en isoleret gruppe. Hvad er Jaagsiekte, fårets lungeadonomatose (SPA) Denne sygdom skyldes et retrovirus, men forstadiet til virus ligner så meget fårets gener, at denne retrovirus ikke inducerer synlig antistofreaktion. Det er jo som regel antistofferne mod en sygdom, vi kan spore, når vi tager blodprøver til analyse. Det kan vi ikke her. Påvisning af SPA sker primært ved slagtning og obduktion. Man kan opnå ensikker diagnosen ved mikroskopi af vævsprøver og der findes en PCR test, der kan påvise virus fra næseflåd og lunger. Den metode er dyr og ikke særligt anvendeligt.

AF RANDI WORM, FÅREDYRLÆGE

lukker får med begyndende symptomer på SPA/Maedi på græs, men ved fravænning er lammene fra disse får blot 10- 15 kg tunge! Vi har også set lungesymptomer hos disse lam, der ved behandling med antibiotika ikke blev bedre. Trods ihærdig indsats bliver disse lam ofte aldrig slagteklare. Martin Ganther mener, det er sandsynligt, at flere – måske mange af vore besætninger, der er inficeret med begge sygdomme og det øger jo naturligvis tabet for den enkelte producent.

Hvad kan vi gøre Jeg ser, at det er vigtigt, at vi fremover får tilbagemeldinger fra slagtehusene om de besætninger, som har fund af disse granulomer i lungerne – ganske som vi også burde have tilbagemeldinger på leverikter, hydatider fra bændelorm, samt Maedi. Hos kreaturerne har slagterier og slagtehuse pligt til at indberette alle kødkontrolmæssige fund. Med samme aftale med slagtefår kunne vi fremme arbejdet for sundere får langt bedre.

SPA danner granulomer i lungerne, der sædvanligvis er lette at erkende ved slagtning eller obduktion. Vi har sat os for i dette forår at orientere de tilsynsførende dyrlæger på slagterierne om denne sygdom, så de kan erkende forskellen til Maedi. Vi vil jo gerne have tilbagemeldinger fra slagterier, der kan give os mulighed for at opbygge viden om sygdommens udbredelse. Smitten overføres næsten udelukkende fra får til lam med næseflåd. Fårene slikker sig selv i næsen hyppigt, så det vil være begrænset, hvor meget flåd, der er synligt. Er smittetrykket over 40-50 % i flokken vil Martin Ganther ikke udelukke, at der også er en horisontal smitte mellem får. I et forsøg har hans institut i Hannover vist, at lam inficeret med næseflåd fra SPA positive får i løbet af 3 måneder udvikler granulomer i lungerne. Det passer fint overens med erfaringer fra nogle besætninger, der

Får med Pulmonær adenomatose. Der kommer næseflåd, når bagparten løftes – og kaldet for ”trillebør-testen”

Symptomer på Maedi og SPA Kliniske symptomer på Maedi Kliniske symptomer hos får> 2 år Ofte 4-6 år i flokke med 50-60 % smittede dyr Tør hoste Tykt næseflåd Anstrengt vejrtrækning efter motion Strakt hals, vibrerende næsebor Taber sig selvom de æder

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Kliniske symptomer på SPA 2-4 år gamle Hurtig og anstrengt vejrtrækning Ånder med åben mund i kortere perioder Klar, skummende, rigelig vandigt næseflåd Sjældent hoste Trillebør test positiv Knitrende vejrtrækning høres uden stetoskop Vægttab Æder ufortrødent

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Fårets Dag: Forbrugerne skal se danske får Karsten Villadsen bruger Fårets Dag til at vise de danske forbrugere, at der produceres godt dansk lammekød lige uden for forbrugernes egen dør Det er nok ti år siden, Karsten Villadsen første gang holdt åbent hus i Spøttrup på Fårets Dag. Og siden har han enten selv stået på listen over besætninger med åbent hus eller ofte brugt dagen på at besøge en af kollegernes fårestalde. For den nordjyske fåreavler er Fårets Dag en god dag, og en dag hvor man kan sætte fokus på dansk fåreavl. Vi holder åbent hus for at være med til at markedsføre danske lam og vise, at der findes får i Danmark. Og det er vigtigt, siger Karsten Villadsen. Der er faktisk mange forbrugere, der ikke er opmærksomme på, at der produceres får i Danmark og ikke kun på New Zealand. Der er mange, der ikke ved, at de kan købe danske lam. De har nok set fårene på markerne, men ikke tænkt over, at dyrene er en del af en kødproduktion. Men der er altså ingen grund til at sejle lammekød halvvejs rundt om jorden. Danske lam er en fortrinlig spise, og på Fårets Dag kan vi være med til at opdrage forbrugerne, fastslår Karsten Villadsen.

Naboerne bidrager På gården på Frilandsvej gør de en del ud af at tiltrække folk påskelørdag. Også folk, der ikke havde planlagt det, men bare kører forbi og ender med at aflægge et spontant besøg. Sidste år havde vi allieret os med et par naboer. Den ene nabo har veterantraktorer, og dem havde han stillet op på marken. En anden nabo har galleri og har malet forskellige billeder af vores får og lavet fårefigurer, og min kone havde inviteret nogle venner fra DCH i Skive til at lave hundeopvisning, fortæller Karsten Villadsen og tilføjer: Men man behøver altså på ingen måde at lave så meget ud af det. Mange familier får meget tid til at gå sammen med dyrene, og det er en gratis oplevelse, som mange gerne vil have. Får og lam er en attraktion i sig selv. Fårets Dag er en populær begivenhed over hele landet, og de seneste år har der været omkring 300 besøgende hos Karsten Villadsen.

Der kommer et væld af folk, og det er en travl dag for os. Men på den gode måde. Vi møder kunderne, og det er rigtig en god mulighed for os i landbruget til at vise vores stalde og dyr frem. Det gør jo ikke noget, at folk kan mærke, at vi er stolte af det, vi laver, understreger Karsten Villadsen.

Kollega-besøg Fårets Dag er også dagen, hvor fåreavlerne benytter sig af lejligheden til at kigge ind i hinandens stalde og hilse på en kollega. Vi holder som regel åbent hus på Fårets Dag hvert andet år. Vi skal lige have en pause ind imellem, og når vi ikke selv holder åbent, benytter vi gerne dagen til at besøge andre fåreavlere, fortæller Karsten Villadsen. Selv får han også besøg af fåreavler-kolleger, når han inviterer inden for påskelørdag. Kollegerne kommer langvejs fra og kører gerne 100 kilometer for at komme på besøg. Det kan man da godt blive lidt beæret over. Det betyder meget, at vi kan dumpe ind hos hinanden i stalden og lære af hinanden. Nogle er måske i tvivl om, om de skal have race nummer to, eller om de skal lave en krydsningsproduktion. Andre vil gerne se eksempler på staldindretning. Og dagen kan betyde, at vi sælger avlsdyr til andre fåreavlere, siger Karsten Villadsen.

Langtids-effekt Det kan være svært at vurdere, hvor meget Fårets Dag betyder for den enkelte fåreavlers salg. Hos Karsten Villadsen kan gæsterne skrive sig på kundelisten, og hver gang kommer der to-tre nye kunder til. Det første år køber kunderne måske et enkelt lam, og året efter bliver det som regel til flere. De nye kunder bliver ofte stabile kunder, og de er samtidig gode ambassadører for dansk lammekød og er med til at sprede interessen. Mange kan være i tvivl om, hvordan de skal tilberede lammekødet, og her bruger vi de små opskrifter fra Dansk Fåreavl. De er supergode at lægge frem, og mange tager dem med sig, og det motiverer forbrugerne til at prøve noget nyt. Karsten Villadsen har omkring 45 moderfår, først og fremmest Gotlandske Pelsfår men også en lille stamme af Suffolk. Gårdens butik sælger uld og lammeskind, og her ryger der også lidt ekstra over disken på Fårets Dag. Det er ikke det helt store salg, men det har en langtidseffekt. Folk, der har været her på Fårets Dag, kan for eksempel komme ved juletid for at købe julegaver. Fårets Dag handler om at vise, at der findes en fåreproduktion i Danmark. Vi sælger de her dyr og deres produkter, og det er faktisk nyt for mange, siger Karsten Villadsen.

Der kommer omkring 300 mennesker i stalden hos Karsten Villadsen, når han holder Fårets Dag.

OVERSIGT OVER BESØGSVÆRTER - FÅRETS DAG

OVERSIGT OVER BESØGSVÆRTER

Hvem har åbent i 2014?

Hvad kan I se? Distrikt 1 Nordjylland

John og Bente Holmgaard Brøndbakkevej 156, Hellum 9740 Jerslev J

Velkommen til Lille Hellumlund midt på Jyske Ås. Vi har ca. 80 får, som skal have lam i april/maj. Det er texel, finuld og sånekrydsninger, som udgør vores slagteproduktion. I fårestalden kan man se nyfødte lam, måske en læmning, få en snak om glæden ved får, klappe de tammeste får og lam, se på uld, garn og strik fra egne dyr, nyde naturen og evt. gå en tur på Jyske Ås, se havudsigt fra vores ”bjergtop”, se påskekyllinger. Medbring gerne madkurv og lav en tur ud af besøget. Tlf. 9883 4166 Mail: lillehellumlund@jubii.dk

Thy Lam Gitte Kroll Oddesundvej 105, Skjoldborg 7752 Snedsted

Åbent hus kl. 14-17 skærtorsdag, langfredag, påskelørdag og påskesøndag - se www.thylam.dk Gården er økologisk, og der kommer mange lam i påskedagene. Vi har butikker med uld, skind, lammekød, kolonial og grønt. Alt lammekød er fra vores egne dyr, og vi har måske landets største udvalg. Ulden fra dyrene bruges til strikkegarner og vævede stoffer, vi får garvet de fine lammeskind og knoglerne bruger vi bl.a. til fine små knapper.Vi har en bordercollie og 3 dejlige katte. Telefon: 97 93 16 56

Thomas Kristensen Øster Hærup Strandvej 27 Lihme 7860 Spøttrup

Jeg har 3 moderdyr, 2 gimmer og en vædder af racen Suffolk får. Fårene a i januar og februar. så der vil være nogle lam at se på. Jeg har haft fårene siden april 2013, så det er ret nyt. Men jeg vil rigtig gerne åbne dørene op for publikum påskelørdag. Der er også mulighed for at se boergeder og kid. Tlf. 23273770

Svalhøjhus Texel Walter og Annette Astrupvej 160 9560 Hadsund

Vi har 40 moder får og tre væddere af racen Texel , der ud over har vi også 3 gotlændere og en gotlænder vædder.Læmningen starter midt i marts så der er mulighed for at se lam i flere størrelser. Østhimmerlands biavlerforening kommer og viser deres produkter frem og der er mulighed for smags prøver.

Munksminde Suffolk Anne og Jørn Rask Nymand, Gl. Blærevej 67, Blære, 9600 Aars

Vi har 2 Suffolk væddere, 35 moderfår og lam født omkring jul og nytår. 3 får har læmmet lige før påske, så der er helt nyfødte lam. De nyfødte lam vil stå i kontrast til de 3 måneder ældre halvsøskende, der for fleres vedkommende er slagteklare. Får og lam fodres med kløvergræsensilage, og lammene får suppleret med kraftfoder i et lammeskjul. Omkring halvdelen af lammene sælges til avl, hvoraf en del er forudbestilt. Vi har også høns, katte og en hund. Vi serverer kaffe/te/kakao og småkager og læsestof fra Dansk Fåreavl. Besøgende bør have rent fodtøj, alternativt findes overtræksfutter. Se mere på www.suffolks.dk under Munksminde.

FUR FÅRE FARM Jens Madsen Elvergården Debel 56 7884 Fur

Vi har en besætning, hvor der køres rotationskrydsning. I øjeblikket er der dyr af racerne texel, dorset, southfork, charolais, southfork. Lam sælges til slagtning.

Wanda og Karsten Sander Herningvej 65, Skibbild 7480 Vildbjerg

Besætningen består af ca. 100 får af racerne Texel, Dorset og Suffolk og Sufflon. Der fodres med hø, halm, korn, soyaskrå og en færdig fåreblanding. På ejendommen forefindes høns og påfugle. Tlf. 9713 7395

PIP Nørskov Nørskovvej 15 på Venø – Nord for Struer.

Vi har 125 moderfår – krydsninger mellem Texel og Gotlandske Pelsfår og rene Gotlandske Pelsfår. De er ilæmmet med Gotlandsk Pelsfår, Texel og Suffolk. Om sommeren afgræsses i stor udstrækning på naturarealer på Venø. Der fodres med wrap, affaldskartofler, byg og soyaskrå. I gårdbutik kan der købes frosne varer af lam, spegepølser og Venø-kartofler. Havnehuset kan servere en let frokost bestående af produkter fra Nørskovvej 15. Tlf. 9786 8093

Anne Grethe Hansen og Jens E. Østergaard Damslundvej 14, Bølling, Skjern

Vi har 37 Suffolk og 6 Suffolk krydset med Gotlandske Pelsfår. Desuden 4 kortkornskøer. Vi har ny stald fra 2010, der i efteråret 2012 er indrettet med Hollandsk inventar. Der fodres med Wrap, der er analyseret for foderværdi og fårefoder. Læmning medio februar – medio marts. Jens E. Østergaard er årets skribent i Tidsskriftet for Får. Tlf. 9717 1617. Som ejer/avler af korthorn er han med til, at bevare den gamle korthornsrace og med en topplacering i 2013 som Landsskuets bedste på tværs af kødkvægracerne.

Ingrid og Hans Hansen Ringkøbingvej 162, Flynder, Bækmarksbro

Vi har Texel med 25 læmninger 2014 Læmning ca. 1-20 marts. Der fodres med Wrap, hø og kraftfoder. Indtil 4 uger før læmning kun ensilage efter ædelyst. Gammel rævefarm indrettet med selvlavet inventar. I perioden 2004-2013 har besætningen i 7 år været den bedste fårebesætning i det gamle Ringkøbing Amt. I 2008 nr. 4 og i 2011 og 2012 nr. 2. På landsplan har besætningen i samme periode været i top 10 blandt de bedste Texel-besætninger. Tlf. 9788 1198

Birgit og Benny Sunesen Glibstrupvej 29, Lyne,

Vi Texel – 50 læmninger fra 20. marts og 3 uger frem. Der fodres med wrapensilage, korn og soyaskrå. I 2013 har der været udstillet på dyrskuerne i Åbenrå, Herning og Ribe og med flere topplaceringer med følgende ærespræmier. Fårene er placeret i bestående bygninger, der er tilpasset fåreproduktion. Tlf. 7525 0253

Aksel Jensen Sir Kirkevej 3 7500 Holstebro

20 renracede texel moderdyr. Læmningerne starter den. 25. marts. Har I lyst til at se pæne får og søde lam, så er I velkomne.

Anja Thomsen og Ib Hansen Hobro Landevej 138, Sjørring 8330 Tjele

Mobil 2224 5253/2125 4437

Jakob Korsvik Bjertrup Skovvej 11, Adslev 8362 Hørning

Vi har 15 texel får, der er scannet til at få 32 lam, og 9 texel gimmere der skal have 13 lam. Fårene læmmer fra den 14.03 og tre uger frem. Der vil være salg af uldprodukter og smagsprøver af får og lam. Og selvfølgelig gratis kaffe og te på kanden. Måske vil der også være andre aktiviteter på dagen, planlægningen er ikke på plads endnu. Tlf. 26 79 19 38

Tunø Lam Susanne Rohde og Bent Sundgaard Tunø.

I år består vores besætning af 36 moderfår af Oxforddown samt 3 moderfår af Kerry Hill. Derudover et par gotlændere. Vi har i år arbejdet med hele fire væddere for at kunne forbedre fremtidens udvælgelse af nye gimmere til besætningen. Lammene kommer i de tre uger omkring påske, så der vil helt sikkert også i år være gode oplevelser for gæsterne. Vi serverer som sædvanlig lidt drikkeligt til både børn og voksne. Tlf. 40 83 37 11

Engvang Lene og Bjarne Wohlfahrt Grønlandsvej 361 7100 Vejle

Hos os er flokken udvidet, så der nu er to racer. Vi har fortsat ca. 16 af vores dejlige Oxforddown moderfår, men også 25 Kerry Hill får, som kom til Danmark i 2010. Kom og få en dejlig oplevelse, hvor du kan se får og lam i mange aldre. Sandsynligvis vil der også være helt nyfødte lam af begge slags. Hvis du vil smugkigge inden, så se www.engvang.info Tlf. 76 86 36 23

Lone og Arne Rasmussen Saltagervej 2 5854 Gislev

Vi har tre forskellige racer: Gotlændere, Merino og Wensleydale. Der er fåreklipning, og gårdbutikken er åben hele dagen. Tlf. 62 29 12 62

Distrikt 2- Nordvestjylland

Distrikt 3 Vestjylland

Distrikt 4 Midtjylland

Distrikt 5 Østjylland

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

FÅRETS DAG

Distrikt 6 Sydvestjylland Kærgård Dorset Fam. Stage-Bjerring Toftnæsvej 25, Alslev 6800 Varde

Vores besætning er på ca. 30 moderdyr af racen Dorset. Den læmmer 3 gange årligt. Derudover er der mulighed for at se vores Galloway kødkvæg, hest og masser af smådyr. Gårdbutikken har åbent hele dagen.

Ida Dorthe og Bjarne Skjøth Folevej 6 6510 Gram

Bente Foss Odensevej 121 5610 Assens

Besætning der har været på skrump, kan stadig fremvise dyr af racerne OxfordDown Gotlansk pels og de bitte små Ouessanter. Her er Islandske heste og en smuk mølle der kan beses.

Birkedal Gårdbutik Pia og Erik Madsen Brogårdsvej 4, Merløse 3320 Skævinge

Vi har gotlandske pelsfår og har siden starten i 1994 haft mange får. Over 1000 lam er kommet til verden hos os. I år har vi kun 15 moderdyr og 1 vædder. Vi har gennem krydsning med finuldsfår for mange år siden opnået at få hvide gotlændere, som vi i år har 6 af. Vi forventer de første lam 6. april, så vi har både sorte og hvide påskelam i stalden. Vores dyr går i løsdriftsstald med fri adgang til marken. Denne dag er der dyr både inde og ude. På særskilt mark vises træning med hyrdehund. I gårdbutikken kan man se, prøve og købe alverdens lækre uldprodukter, de fleste fremstillet på eget værksted. Hvis vejret tillader det, demonstreres der spinding på rok, filtning og strikning. I gårdhave kan man nyde lidt fra caféen. Der er salg af sandwich med tilberedt lam, drikkevarer, kage, kaffe, te og varm kakao. Vi har masser af p-plads og bor 35 min. fra København, Tag hele familien med, www.pelsfaar.dk

Stengårdens fåreavl Annette Panduro Petersen Stengårdsvej 10 4871 Horbelev

Vi har 21 moderfår og 3 væddere fordelt på racerne Spelsau og Gute. De første lam forventes i slutningen af marts og frem til 1. maj, så der er små krøllede lam i mange farver på dagen . Det er muligt at komme helt tæt på dyrene, da en del af dem nyder at blive nusset. Der vil være salg af gårdens egne produkter i form af garn, strik, filt og skind, der vil være smagsprøver på div. pølser og der bydes på kaffe og kage. På gården kan man desuden se høns, kaniner og marsvin. www.stengaardensfaareavl.com

Stenmarksgården Karen Christensen Gilsagervej 55 B 4100 Ringsted

80 moderfår af racerne Merino, finuld og wensleydale - mange krydsninger racerne imellem. Der når måske at komme nye lam i påsken, men der er i hvert fald lam fra januar. Mohairgeder ca. 130 dyr. Gårdbutik med salg af produkter af uld og mohair: garn, færdigstrik, strømper, plaider, skind, sutsko, spegepølser.

David Wootton Guldborgvej 51 4990 Sakskøbing

Besætningen består af 800 texel og texel/gotlænder moderfår. Der forventes ca. 1400 lam inden for 3 uger. Læmmesæsonen starter den 13. april, så der kan forventes adskillige læmninger i besøgstiden, da der i gennemsnit er 40 får, der læmmer i døgnet. Læmmepersonalet er dyrlægestuderende, som vil svare på spørgsmål. Kom og se hvordan en stor flok håndterer en intensiv læmmesæson og få en faglig sna

Lammehave Økologi Tina og Jakob Jørgensen Erikdalsvej 24 4871 Horbelev

Vi har en besætning på ca. 90 økologiske moderfår og ca. 150 lam. Besætningen er en blanding af suffolk, texel og finuld. Fårene starter med at læmme ca. 10 marts og varer til påske. Alle er velkomne. Vi er vært ved en kop kaffe i stalden. Vores økologiske gårdbutik er åben. www.lammehaveoekologi.dk

Camilla og Flemming Virkelystvej 16, Sdr. Jellinge 4250 Fuglebjerg

Ca 70 moderdyr, 70 væddere og ung dyr i racerne SpælSau, Gute får og Islandske får. Hvis vejret er godt laver vi lidt hyrdehunde opvisning og resten af programmet vil komme på vores facebookside virkelystgaarden eller på hjemmesiden. www.virkelystgaarden.dk

Birkemosehus Anne Hjelm Birkelyvej 6, Lorup 4180 Sorø

På det økologiske landbrug Birkemosehus v. Sorø har Anne Hjelm en avlsbesætning med 60 Gotlandske Pelsfår, lidt kaniner og høns. Påske lørdag vil man kunne klappe mange af de små sorte lam. Lammene fødes sorte og bliver efterhånden grå. I gårdbutikken vil der være salg af de mange produkter fra pelsfårene bl.a. de grå krøllede lammeskind, garn, strik, filtsko og meget andet. www.birkemosehus.dk

Lenette Bech Stavreby Strandvej 6 4720 Præstø

Jeg har 21 moderfår og 9 væddere af racen Spælsau. Jeg sælger div. fåreprodukter såsom, skind, garn, karteflor, støvler, hatte, huer og gode ragsokker. Desuden er der glaskunst, træarbejde og pileflet. Der vil også være mulighed for at se butikkens mange andre dyr, så som Walliser geder, høns, kaniner og hængebugsvin. Der vil blive serveret en god kop kaffe til alle gæster. Der er nok kommet et par lam, men i løbet af dagen, kan der sagtens dukke flere op.

Radstedlund v/Karina Didriksen Østerbyvej 29, Radsted 4990 Sakskøbing

Spælsau ca 55 voksendyr. Forhåbentlig lam på dagen. Hyrdehunde 2 stk Border Collie. www.dinhundemassør.dk, www.radstedlund.dk

BlanshovedGård Morten & Susie Riis Blanshovedvej 13 4941 Bandholm

Såne får & Islandske Heste. Gårdbutik med strikkegarn & karteflor og lidt til ganen. Vi har en M3 besætning af rigtig gode såner. Bl.a. 28 moderdyr og en masse nye lam. Sånefåret er den eneste godkendte danske fårerace. Et nemt får, der smager helt fantastisk - og så har det en smuk brun farve. Stutteriet har 11 heste. Trækture. www.blanshoved.dk

Kærmosegård Marianne Nielsen & Bobby Fjordhøj, Basnæsvej 10 4780 Stege.

Gården drives som planteavlsejendom med en mindre fårebesætning samt udlejning af ferielejlighed til bondegårdsturister. Vi har 50 moderfår, primært Texel og krydsninger med Suffolk, de begynder at læmme omkring den 20. marts – så vi forventer at have en masse lam i flere størrelser til Fårets Dag. Det vil være muligt at komme helt tæt på får og lam, desuden har vi en hest, 3 ponyer, 2 hunde og nogle katte, som gerne vil klappes.

Rosengaarden Assendrupvej 5, Tybjerglille 4160 Herlufmagle

Rosengaarden præsenterer Danmarks største kødrace, Dansk Leicester, med fedtfattigt kød og en hvid og meget smukt glansfuld uld, samt det nordiske korthalefår, Gotlandsk Pelsfår, hvis kød, der markedsføres som Gotlam, er magert, med en let smag af vildt. Garnet herfra markedsføres som Dansk Pelsuld. Påskelørdag er der lam at se og klappe, samt lamaer, heste og kaniner.Vi byder på en kop kaffe, the eller saftevand med hjemmelavet kage i vores lille bjælkehytte. Der er smagsprøver på nylavede lammespegepølser af Gotlam , og der kan købes skind, skindprodukter, garn, strikkevarer og lammespegepølser.

Skovhjælperne Østsjælland Naturcenter Herstedhøje Herstedhøje Alle 1 2620 Albertslund

Skovhjælperne Østsjælland byder indenfor. Gæster kan se skovhjælpernes økologiske besætning af 50 nordiske får af racen spelsau og deres nyfødte lam. På folden står den store varme kåte, hvor børn og voksne kan prøve at tørfilte. Der vil blive serveret kaffe, te og kage, samt købe skind og garn fra gårdbutikken. Alle dage i april, holder Skovhjælperne ”Åben Stald” kl. 10-14, hvor der er rig mulighed for at komme helt tæt på de nye små lam og måske være med til en læmning. www.snfv.dk

Distrikt 7 Sønderjylland

Distrikt 8 Fyn

Distrikt 9 og 10 Sjælland

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

FRA VIDENCENTER FOR LANDBRUG, KVÆG

Webdyr har fået en storebror I den udvidede udgave af Webdyr, der har fået navnet Webdyr Plus, kan man indberette løbning og vejning og udskrive vejlister, stamtavler m.m. I godt et år har Webdyr.dk været et godt og gratis tilbud til mindre besætninger, der blot har brug for at foretage lovpligtige indberetninger som køb/salg, fødsler, eksport, slagtning og flytninger til/fra dyrskuer og fællesgræs. Større kødkvægs-, fåre-, og gedebesætninger har imidlertid udtrykt ønske om at kunne registrere yderligere oplysninger og lave særlige udskrifter, uden at skulle investere i det store program, Dyreregistrering, der typisk benyttes af malkekvægsbesætninger. Derfor ser Webdyrs storebror, Webdyr Plus, nu dagens lys.

Hvis man har spørgsmål angående Webdyr Plus, er man velkommen til at kontakte kundeservice på tlf.nr. 7015 5015 eller support@dlbr.dk

WebdyrPlus

Foruden de lovpligtige indberetninger kan man i Webdyr Plus indberette løbning og vejning samt udskrive Besætningsoversigt, besætningens Nøgletal samt vejelister og stamtavler. Afdelingsleder i KvægIT på Videncentret for Landbrug, Kvæg, Vibeke Christensen, glæder sig over at kunne tilbyde den nye løsning. ”Webdyr Plus er et godt alternativ til de besætninger, der bruger Webdyr i dag, men som gerne vil noget mere,” fortæller Vibeke Christensen. Sådan får du Webdyr Plus Du finder Webdyr Plus på adressen www. webdyr.dk. Her kan du på forsiden både læse mere om de forskellige muligheder og bestille et abonnement. Herefter vil du modtage en velkomstmail med dit nye login til Webdyr Plus. Midt i januar bliver alle små og mellemstore kødkvægsbesætninger, der hidtil har benyttet Dyreregistrering, automatisk flyttet over på Webdyr Plus. Hvis man ønsker at fortsætte med Dyreregistrering kan man rette henvendelse til support@dlbr.dk Prisen for Webdyr Plus er 300 kr. samt et årligt abonnement på 495 kr. pr besætning. Større besætninger vil derudover blive afkrævet 3 kr. for hvert dyr, de overskrider en besætningsstørrelse på 50 dyr, dog kan man maksimalt blive opkrævet for 150 moderfår.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Urter er den sunde snack i marken Fårene går direkte efter urterne, når de bliver lukket ud på græsmarken. Og der er ikke bare tale om en lækkerbisken men også et godt tilskud af vitaminer og mineraler Kilde: Økologisk Landsforening og Frøsalget Der er flere fordele ved at så urter i græsmarken, og erfaringer fra økologiske mælke- og kødproducenter viser, at urterne medvirker til øget sundhed og velvære hos dyrene. De er glade for de fleste urters smag, og den gode smag fremmer ædelysten og øger den samlede foderindtagelse. Dertil kommer urternes indhold af vitaminer og mineraler, som er med til at forbedre sundheden. Og endelig mener nogle, at urterne kan være med til at give positive smagsaftryk til kødet. Urternes kemiske sammensætning af proteiner, mineraler, vitaminer og andre indholdsstoffer adskiller sig på flere måder fra tilsvarende indholdsstoffer hos græsser og kløver, selvom planterne vokser side om side i samme jord. Gennem urterne får husdyrene tilført større mængder foderværdistoffer af bl.a. mikro- og/eller spormineraler, og mineralerne medvirker til bedre sundhed og velfærd hos husdyrene. Urterne kan købes som færdigblandinger, eller man kan vælge at lave sin egen blanding.

Fakta om urter Urter og mange bælgplanter er rige på: • mineralstoffer • vitaminer • umættede fedtsyrer • æteriske olier • sekundære planteindholdsstoffer, f.eks. tanniner Urter i græsblandinger giver: • øget biodiversitet i græsmarken • mere alsidig fodersammensætning • forøgelse af ædelysten • positive effekter på dyresundhed • positiv indflydelse på produktkvalitet af mælk og kød • forbedret udnyttelse af let omsættelige foderprotein

Tanniner Tanniner er polyphenoliske forbindelser, der inddeles i hydrolyserbare og kondenserede tanniner. Det er især den kondenserede tannin, der er interessant. Tanniners egentlige rolle er at beskytte planterne mod insektangreb. Men den kondenserede tanniner binder sig til proteiner, så de ikke opløses i vommen, men i løben og i tyndtarmen, hvor drøvtyggerens proteinoptagelse sker. Proteinet bliver derved beskyttet for ueffektiv nedbrydelse i vommen, og der bliver dannet mindre ammoniak i vommen. Tanniner menes at kunne: • forebygge trommesyge • hæmme parasitangreb • forbedre udnyttelsen af protein

Øget biodiversitet i græsmarken kan bidrage til: • forbedret udnyttelse af begrænsende vækstfaktorer • reducerer problemer med skadedyr og sygdomme • generelle positive effekter på økologien og landskabsbilledet

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

URTER I MARKEN

De vigtigste u De vigtigste urter i fåremar

Her gennemgås fem urter, som fåreavlere med fordel kan så i kløvermarken. Urterne har flere egens for fårebesætninger. Hvis man vælger at bruge alle fem urter er det den laveste udsædsmængde, de

Cikorie Kurvblomstfamilien. Cikorie er en to- til flerårig urt med stiv opret vækst. Første år danner planten en grundstillet roset med store, brede spatelformede grundblade med tandet rand (mælkebøttelignende). I kløvergræsmarken: Bladcikorie klarer sig godt i både slæt- og afgræsningsmarker. Den har en god genvækst efter slåning, men kan være noget aggressiv og er god til at konkurrere med ukrudt. Udsædsmængden er 150-250 g/ha i kløvergræsblandinger. Tusindkornsvægten for Cikorie er 1-1,5 g.

Kommen Skærmplantefamilien. Kommen er en to- til flerårig urt med en opret, forgrenet vækst. I kløvergræsmarken: Kommen er forholdsvis nem at etablere. Planten klarer sig generelt godt i græsmarker og har en god genvækst efter slåning. Udsædsmængden er 200-500 g/ha i græsmarksblandinger. Tusindkornsvægten for Kommen er 2-2,5 g.

Kællingetand Ærteblomstfamilien Kællingetand er en flerårig, lavtvoksende bælgplante uden udløbere. I kløvergræsmarken: Kællingetand er lysfølsom og klarer sig derfor dårligt i tætte græsmarker. Den udvikler sig langsomt første år, men vokser kraftigt efter nedklipning, og i anden vækstsæson ses den tydeligt. Udsædsmængden i blanding med kløvergræs er ca. 200-300 g/ha.

Virkning og anvendelse: Cikorie har generelt et højt indhold af garvesyre, folinsyre og mineraler. Indeholdet af garvesyre siges at være fordøjelsesfremmende. Den indeholder desuden tanninter, der menes at forbedre proteinudnyttelsen i vommen. Indholdet af tanniner kan desuden begrænse risikoen for trommesyge ved at forebygge skumdannelse i vommen, hvilket beskytter proteinnedbrydningen. Stængler og blade anbefales som foder til blandt andet får til stimulation af mælkeydelsen.

Virkning og anvendelse: Selve planten indeholder æteriske olier (carvon og limon, som giver den karakteristiske smag og lugt), derudover indeholder den protein, sukkermineral og pentosan. Kommen skulle være god for fordøjelsen, fremme ædelysten og virke mod luftdannelse i vommen. Kommen skal desuden være bakteriehæmmende og virke ormedrivende på bl.a. spoleormen. Kommen tiltrækker svævefluer, hvis larver er udprægede bladlusejægere.

Fakta om planten: Højde: 50-150 cm Vækst: Langsom til middel. Roset, opret, stiv stilk Blomstring: Juli-september. Blomstrer andet år Jorddække: God efter

slåning Varighed: To- til flerårig Vinterfast: Ja Roddybde: Dybtgående Andet: Dybe rødder, der kan løsne komprimeret jord. Tanninholdig

Fakta om planten: Højde: 25-60 cm Vækst: Hurtig, opret, grenet Blomstring: Maj-juni. Blomstrer andet eller tredje år

Jorddække: God Varighed: Flerårig Vinterfast: Ja Roddybde: Dybtgående

Tusindkornsvægten for Kællingetand er 1,2 g. Virkning og anvendelse: Bruges som udlæg i blanding med kløvergræs, men kan også bruges som efterafgrøde efter tidligt høstede afgrøder. Planten menes at have positiv virkning på indvoldsorm og mælkeproduktion samt vækst hos får. Mineralindholdet er lavt, men den er en god biplante.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Fakta om planten: Højde: 20-60 cm Vækst: Vokser langsomt første år. Opret eller liggende stængel. Blomstring: Juni-august. Blomstrer første år. Jorddække: Bedst andet år

Varighed: Flerårig Vinterfast: God ved såning i august til midt i september Roddybde: Dybdegående Andet: Kvælstoffikserende. Tanninholdig

urter i fåremark rken

skaber, og denne gennemgang sætter først og fremmest fokus på de egenskaber, der er gunstige er skal anvendes.

Foder-Esparsette Ærteblomstfamilien Esparsette er en flerårig opretvoksende urt. I kløvergræsmarken: Foder-Esparsette ses tydeligt i græsmarken andet år efter udsåning. Den vokser langsomt det første år, imens den udvikler en dybdegående pælerod, men vokser hurtigt, når den først er etableret. Udsædsmængden er ca. 150-200 g/ha i blanding med kløvergræsblandinger. Tusindkornsvægten for Esparsette er 1620 g.

Bibernelle Rosenfamilien. Bibernelle er en flerårig urt med tæt, busket og ranglet vækst. I kløvergræsmarken: Bibernelle producerer stor bladmasse, giver godt bunddække i det tidlige forår og klarer sig godt overfor ukrudt, når den først er etableret. Planten kan stimuleres ved slåning og har god genvækstevne. I græsmarksblandinger er der gode erfaringer med at bruge ca. 150-250 g/ha. Tusindkornsvægten for Bibernelle er 5,0-7,0 g.

Virkning og anvendelse: Foder-Esparsette har en meget høj foderværdi. Dels fordi planten indeholder værdifuldt protein, dels fordi fårene gerne vil æde den. Planten er glimrende til høblandinger. Blomstens høje nektarindhold gør den til en god biplante.

Fakta om planten: Højde: 25-80 cm Vækst: Langsom vækst første år, men udvikler stor rod. Opret klatrende Blomstring: Maj-juni. Blomstrer første år Jorddække: God andet år

Varighed: Flerårig Vinterfast: Ja Roddybde: Dybtgående Andet: Kvælstoffikserende. Tanninholdig

Virkning og anvendelse: Bladene indeholder C-vitamin, mineraler og tanniner. Den skulle gavne fordøjelsen og kurere eller modvirke klovsyge og diarré hos får. Både køer og får skulle finde den velsmagende. Det er en god insektplante, der tiltrækker humle- og honningbier, sommerfugle og svirrefluer.

Fakta om planten: Højde: 30-60 cm Vækst: Middel. Tuedannende. Opret til overhængende Blomstring: Maj-juni. Blomstrer første år

Jorddække: God Varighed: Flerårig Vinterfast: Ja Roddybde: Middel Andet: Tanninholdig

KURSUS I HEDEAFBRÆNDING Lørdag den 15. marts 2014 kl 10.00 Lystbækgård, Lystbækvej 1, 6990 Ulfborg Lær hvordan fårehyrden plejer hederne Fårene giver autentisk hedepleje og øger artsrigdommen på hederne På sigt kan vi måske få urfuglen tilbage Metoden er afbrændning og afgræsning Kontrolleret afbrændning er et håndværk, man kan indøve under grundig vejledning Det er en dejlig opgave at være fælles om og resultatet bliver smuk und lyng på heden

Kl 10.00 møder du op på Lystbækgård og hører foredrag om pleje af hederne af den Norske botaniker og hedeekspert Mons Kvamme og fårehyrden på Lystbækgård (kendt fra bonderøven) Berit Kiilerich Kl 12.00 spiser vi frokost med fårespecialiteter Kl 14.00 tager vi ud på heden og brænder, hvis vejret er godt Kurset giver gratis adgang til at medvirke i afbrændning flere eftermiddage med godt vejr i uge 12 og 13

Pris for kursus inkl. frokost og drikkelse på Lystbækgård kr 400,Tilmelding til Berit Kiilerich 21232984 eller Fårekonsulent Annette Holmenlund 24859917 Mail Annette@hyrdetimer.dk

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

JENS ØSTERGAARD, FÅREAVLER I BØLLING

Årets gang Ja, så har jeg fået den ære, at skrive om årets gang i min fårebesætning her i 2014. Jeg vil efter bedste evne, prøve at ramme det, der interesserer et bredt udsnit af fårefolk. Jeg hedder Jens Østergård og bor sammen med min kone Anne Grethe i Bølling, 4 km. fra Skjern. Gården hedder Ny Boel, jeg er født her i 1948, så vi bor på en gammel slægtsgård, som vi overtog efter min mors død for 4 år siden. Gården var meget forfalden, så vi har siden overtagelsen restaureret stuehuset og bygget ny stald, som er lavet af træ og med naturlig udluftning. Jeg har haft får i sammenlagt 40 år og været aktiv avler i 30 år, så jeg har oplevet lidt af hvert. Få ærgrelser, men masser af gode oplevelser og fået gode venner gennem fælles interesse for får.

I besætningen har vi for nuværende 43 moderfår, som skal have lam, heraf 11 gimmere og desuden 2 avlsvæddere. Vi har 6 krydsninger, krydset med Suffolk og Gotlænder, de resterende 37 får er rene Suffolk. I år har vi avlet med Suffolk i 30 år, så det må jo være jubilæum. Historie Som dreng ville jeg altid gerne have dyr, først kaniner, siden høns og marsvin. Antallet af marsvin var dog ved at tage overhånd på et tidspunkt, men naturen er god til at regulere, de fik diaré og døde alle sammen. Min første optræden på dyrskue

var som 10 årig, hvor jeg havde en sortbroget kalv med. Jeg husker at jeg fik anden præmie, da den ikke var vasket ordentligt. Så husk at hvis jeres børn skal på dyrskue at hjælpe dem med forberedelsen. Oplevelsen har dog ikke skræmt mig væk, jeg har været på utallige dyrskuer siden min første optræden som udstiller. Som dreng fik jeg den første interesse for får fra en nabo mand. Han havde nogle flotte Oxforddown får, de stod i tøjer og lammene løb frit omkring. Jeg synes, at det var imponerende at se de store dyr, som trivedes helt vildt godt, for de havde ikke orme

Jens Østergaard har været Suffolk avler i 30 år

ÅRETS GANG

problemer og lammene kunne frit finde det bedste græs. Efter at have kigget på dem nogle år fik jeg mine egne får som 16 årig. Det blev dog ikke nogle store og flotte, men nogle forsømte får, som jeg købte billigt af en handelsmand. Den handel skulle jeg ikke have gjort, jeg lærte at man aldrig skal gå på kompromis ved køb af dyr. Som 22 årig rejste jeg til Canada og da jeg kom hjem igen, så havde min far solgt fårene. Jeg havde dog gjort mig de erfaringer, at man altid skal købe sunde dyr og at man skal hegne godt, for når får først begynder at løbe ud af indhegningen holder de ikke op igen. Et tilbageblik på sæsonen Her hos os starter en ny sæson først i september. Vi har gennem mange år afgræsset frøgræs marker eller afpudsede græsmarker. Forrige år afgræssede vi marker hvor 1/3 stod under vand. Fårene græssede der, når det var nogenlunde tørt og hele marken blev fint afpudset og gav et stor udbytte den følgende sommer her i 2013.

I 2013 afgræssede vi 17 ha. frøgræs, græs på golfbaner, i alt var der græs i 3 mdr. Den store fordel ved denne form for afgræsning er, at marken er ormefri og at der ingen gødningsrester er på marken. Den sidste mdr. inden indbinding pudsede vi markerne af hjemme ved gården, dvs. de 20 ha høstede kornmarker og 10 meter brammer. Her fik de 45 får føden og trivedes godt indtil starten af januar. Vi indhegner med 2 rækker tråd, enten plastiktråd eller tynd wire. En stor del af markerne er omgivet grøfter eller bække, hvor der ikke er brug for indhegning, hvilket gør det noget lettere. Jeg har det sådan med hegningsopgaven: Nogle går på jagt; jeg hegner, motion og frisk luft er nok den samme. Fårene går 14 dage på nyt græs inden vædderen sættes til; de får ingen tilskudsfoder. Fårene bliver opdelt i 3 hold, 11 gimmere og 2 får i et hold, 8 får i et andet og resten sammen i et tredje hold. Vi afgræsser sammen med en tidligere nabo som har 20 får, på denne måde kan vi bedre udnytte væd-

derne og får dem bedre afprøvet. De første hold med gimmere gik ved en 1½ år gammel vædder, som sidste år gav små lam ved fødsel. Jeg håber, at det samme vil gøre sig gældende i år. Jeg synes, at det er synd for gimmerne hvis lammene er for store ved fødsel, så jeg har derfor tidligere brugt Gotlændere til gimmerne. Så er der ingen læmme problemer; men i år skal det prøves med Suffolk. De 8 af mine får gik ved et vædderlam af Engelsk inseminerings vædder, en rigtig lille kraftkarl. De sidste 30 får, gik ved en ældre tysk import vædder. Efter 3 uger bliver de alle samlet i en flok og den 1½ års vædder går sammen med dem indtil 1. december. Den tyske vædder blev solgt til en anden, som skulle bruge den til krydsnings produktion. Fodring på stald I år har vi fået lavet en foderanalyse af vores græsensilage. Baggrunden er, at vi sidste år havde et tema om fodring i vores Distrikt 3 – Vestjysk Fåreavl, hvor fårekonsulent Jens Chr. Skov begrundede hvorfor der skulle en foderanalyse til, for at beregne pris og mængde af foder. Siden lavede han en foderplan ud fra disse oplysninger. Siden fårene kom på stald den 4. januar har jeg fodret på følgende måde: De får, der skal have 2 lam, skal have 0,3 fe roepiller eller korn, 1.03 fe i græsinsilage og 20 gr. mineraler, prisen er 1,50 kr. pr. fe. Roepillerne vil jeg nedsætte til den halve mængde, da jeg ellers er bange for at de får for store lam ved fødslen, men jeg vil naturligvis holde et vågent øje med deres foderstand. Græsset til ensilagen har jeg fået og selv hentet det hos en nabo fra de marker, der var for små til hans store maskiner. Jeg er godt tilfreds med min pris for foderet. Det har været et super godt år for at lave ensilage. Af græsensilagen skal der 2.03 kg til en fe. Og der skal 1,21 kg pr. kg tørstof og der er 173 gr. protein. Jeg har aldrig haft så godt foder, så det er en fornøjelse at fodre med. Er der spørgsmål til foderplan eller andet, må I meget gerne ringe. Jeg er også tilknyttet gruppen af frivillige fårerådgivere. Min tlf. er: 61 54 10 63. I næste udgave af årets gang vil jeg fortælle om opstart af avlsbesætning og gøre rede for valg af race, produktion og prioritering m.m.

Jens Østergårds nye fårestald

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

ÅRETSCHR. JENS GANG SKOV, I MIN ØKOLOGISK FÅREBESÆTNING LANDSCENTER

Aktiv kompetenceløft skal give større økologisk lammeog gedeproduktion Startskuddet gået til en af de største indsatser i Danmark for at øge produktionen i Dansk lammeog gedeproduktion. I løbet af de næste 18 måneder vil fåre- og gedeavlere rundt om i landet få tilbudt forskellige aktiviteter, som skal være med til at flytte dansk fåre- og gedeproduktion op i et højere niveau. Alle gode kræfter med en specialviden om får og geder er sat ind for at øge de faglige kompetencer hos fåreavlere, gedeavlere og alle øvrige, der er interesseret i eventuel at blive det. Som projektleder mener jeg, at vi med dette stærke initiativ får muligheden for at undervise alle interesserede i hele værdikæden fra jord til bord på alle niveauer. Og vi håber at de eksisterende organisationer som bl.a. Dansk Fåreavl og Fåre- og gedeforeninger rundt om i landet vil tage godt imod os, når vi i den nærmeste tid kontakter dem, for at indlede et samarbejde om at skabe forskellige undervisningsaktiviteter for de lokale fåre- og gedeavlere. Projektets plan er at tilbyde at uddanne fåre- og gedeproducenter, samt forarbejdere af produkter af får, lam og geder i økologiske produktionsvilkår – fra produktion i stalden til afsætningsegnede kød- og mælkeprodukter. Projektets konkrete mål omfatter undervisning og videnformidling om økologisk produktion på lokale møder, workshops, seminarer og ekskursioner. Undervisningen omfatter hele værdikæden.

gelse. Det betyder, at de fleste uddannelsesaktiviteter skal foregå efter normal arbejdstid / weekend og så lokalt som muligt. Der bliver taget højde for at alle potentielle omlæggere og økologiske avlere har mulighed for at deltage. Projektet sigte er, at 500-700 fåre- og gedeproducenter og forarbejdere i løbet af det kommende halvandet år har opnået ny viden om økologisk produktion af får, lam og ged, herunder viden om produktionsforhold som forudsætning for større produktion og bedre økonomi. Endvidere, at Dansk Fåreavls mentorkorps har fået et fagligt løft, som de kan bruge fremadrettet i deres virke. Endelige, at der er etableret et forbedret samspil og netværksdannelse om branchemæssige tiltag, fx om videndeling og systematiseret afsætning. Samt ikke mindst, at en stor del af de producenter der i dag har en produktion, der ligger tæt op af den økologiske produktion får mod på at omlægge til økologisk produktion.

Underviserne har i den forudgående planlægning involveret repræsentanter for 2-3 af de største organisationer, bl.a. Dansk Fåreavls specialudvalg og dyrlæger og i afsætningsleddet bl.a. slagtermestre og i fødevarerådgivning, for at få inspiration til de temaer, der skal tilbydes fåre- og gedeavlere. Projektets målgruppe – landmænd og mindre fødevareproducenter, der forarbejder kød af får/ged og lam/kid – har som nævnt ofte produktionen som deltidsbeskæfti-

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Vi vil på længere sigt gerne opnå, at få 1020 % flere økologiske fåre- og gedeproducenter – og med større besætninger. Vi sigter også efter, at vi får en forbedret pleje af økologiske naturarealer – offentlige og private; at vi får en forbedret videnformidling – også via mentorkorps og fælles initiativer i branchen, samt at vi kan forbedre kødkvalitet og nye udskæringer – målrettet direkte afsætning og detailsalg og nye afsætningsstrukturer – fx målrettet og systematisk lokal afsætning til foodservice.

LANDSSKUETS UDSTILLINGSUDVALG

Landsskuet, 3.-5-juli 2014 Udstillingsudvalget er godt i gang med at arrangere det kommende Landsskue i Herning. Vi håber, at I — igen i år — vil komme med en stor flok rigtig gode dyr. Og ligesom de andre år vil hjælpe os med at gøre Landsskuedagene til festlige og uforglemmelige dage. Vi er vidende om mange udenlandske gæster, som allerede har bestilt hotel. Så lad os prøve at lave Landsskuet til en international begivenhed. Vi har sat et godt dommerhold. I år tager vi fire garvede, all-round-dommere som formænd. I næsten alle tilfælde er der en ung, entusiastisk meddommer. Alle har været på Avlsudvalgets dommerkursus i efteråret. På dette kursus er de blevet grundigt instrueret i, hvad de forskellige racers karakteristika er. Hermed er der et godt rustet dommerhold til fremtiden. Desuden har Udstillingsudvalget tre habile allround-dommere (som suppleanter), som kan træde ind på alle pladser. Igen i år har vi et hold for ungdommen: Fremtidens får/udstiller. Som sidste år er de nystartede udstillere maximalt 14 år. Det andet er dem, der startede sidste år, de er maximalt 15 år — og på det tredje hold er der stadig ingen maximal alder. Dette bliver fra næste år 16 år. De dyr, der starter med de nystartede, er lam. Det er det samme dyr, som vil være gennemgående i alle årene. Det er selve meningen med konkurrencen. Dette er også det eneste sted, at et dyr kan deltage — både her — og i en enkeltdyrskonkurrence. F. eks.: Et lam fra en lammegruppe kan også deltage her. — Den kan f.eks. også have været med sammen med sin Mor. Og en 1 års (i hold 2) kan også deltage her — selvom den er bedømt som 1 års. Endelig kan dyret jo også komme som sig selv. Men husk: Der skal betales til puljen. Når vi er ved ungdommen, så har vi også et meget vigtigt indslag: Mønstringskonkurrencen. Der er én for ungdommen. Der er også én for de voksne. Her må vi pointere, at der er mange gamle garvede udstillere, som har en elendig fremstilling af deres dyr. De ville have godt af at prøve at konkurrere her — og derved få at vide, hvad det er, de gør forkert. Men det skal der stort mod til. For det kan være hårdt at få at vide, hvordan fremstilling ser ud fra ringside. Man kan bruge hvilket dyr, man vil. Konkurrencen er åben for trækkere, dyr og gæster med tilknytning til får.

Bedste par (En vædder og et får): Det er en konkurrence for både ungdom og voksne — på én gang. Udover at dyrene skal se godt ud og passe sammen, ses der meget på fremstillingen. Også her kan dyrene udstilles i andre hold — og der er ingen indmeldelsesgebyr.

Et festligt miljø for udstillere Apropos indmeldelsesgebyr, så er det lykkedes Ann-Britt og Henning at holde disse priser i bero i år. Det gælder også prisen for camping-pladsen. Eneste prisstigning er for aftenfesten fredag. Her havde skuet nemlig et stort underskud sidste år. Også i år vil vi pynte op for at skabe et festligt miljø omkring fårene. Det er vigtigt at tilskuerne kan sidde ned. Også fotostanden vil få et pift. Bag tavlerne i stalden — ovenover dyrene — vil der blive sat velour op, så skilte og rosetter tager sig pænere ud. Vi vil opfordre så mange racer som muligt til at bestille en racestand. Så vi har en hel gade med forskellige raceinformationer. Det ser ud til, at racestandene kan stilles til rådighed uden vederlag. Der skal kun betales leje for borde og stole – samt el. Hal 23 ser ud til at glide helt ud af fårenes rækkevidde. Dog har stande med tilknytning til får fortrinsret her. Det ser ud til, at folkene bag ”Bixen” ikke kommer i år. Hvis det skulle

blive tilfældet, så vil Udstillingsudvalget arbejde på noget alternativt. Det er vedtaget, at lørdag morgen samles fåreavlerne til kaffe og rundstykker til kostpris. Desværre må vi meddele jer, at I bliver nødt til at tage en klovsygetest — også i år. Vi tror, der inden ret længe viser sig en bedre løsning. Vi har gjort opmærksom på kravene – bl.a. i Tidsskrift nr. 1.

Klovsyge: Præcisering fra Landsskuets Udstillingsudvalg I Tidsskrift for Fåreavl nr. 1 kunne I se Landsskuets Udstillingsudvalgs regler for Klovsyge ved det kommende Landsskue:

• En prøve må højst være 1 år gammel • Testresultat og ejererklæring medbringes I ejererklæringen står der, at der ikke må have været indkøbt får og geder — samt have været samkvem med får og geder, som ikke opfylder ovenstående krav. Det gælder også fåre- og gedesamlinger samt dyrskuer. Altså: Alle får og geder, som kommer på/fra samme CHR-nummer (Dyrskuer, Dyresamlinger osv.) skal overholde ovenstående krav. Dette er en præcisering — for at ingen skal være i tvivl.

Landsskuet 2013 havde gode besøgstal

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

AF SØREN NILAUSEN, FÅREAVLER, SPJALD

In memoriam: Kaj Olse

– en Grønlandsk ildsjæl inden for fåre Kaj Egede levede et for kort liv, men nåede langt mere end de fleste. Han var om nogen Grønlands ildsjæl og foregangsmand, og med sin karismatiske facon blandt meget andet grundlæggeren af det moderne grønlandsk fårehold. Personligt lærte jeg Kaj at kende via lektor Hans Ranvigs mellemkomst i 1980, da jeg var volontør på Fåreforsøgsstationen Upernaviarssuk ved Qaqortoq (Julianehåb) i Sydgrønland. I det halve år jeg boede på ”stationen ved Kaj og Karen – Kajs første hustru og lærte mig, hvilke barske betingelser livet i Arktis leves under. Kaj blev født i Narssaq i Sydgrønland og voksede op på et brug med både får, køer, fiskeri og jagt. Han kom som mange andre kvikke grønlandske børn i skole i Danmark, og boede således et år hos greve Krag-Juel-

Vind-Frijs til Halsted Kloster på Lolland, hvor man dagligt spiste med sølvtøj! Kaj var som få perfekt i skrift og tale på både dansk og grønlandsk, hvilket kom ham til gode i hans senere virke. Efter at have taget HF begyndte Kaj som agronomstuderende på Landbohøjskolen i 1973. Samtidig var Kaj et fremtrædende medlem af ”Unge grønlænderes Råd”, og således en af arkitekterne bag indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979. Studiet blev kun halvt gennemført – Grønland kunne ikke undvære Kaj, der i 1975 så sig nødsaget til at vende hjem og redde fåreavlsstationen på Upernaviarssuk.

Kaj Egede var nøglepersonen, der udviklede Grønlands lammeproduktion til et egentligt landbrugserhverv

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Både i 1975 og 1976 var fimbulvintre tæt på at aflive den grønlandske fårebestand og forsøgsstationen. Kaj reetablerede med solid bistand fra sin hustru Karen konsulenttjenesten, som medvirkede til, at der blev bygget nye stalde, samt at grovfoderproduktionen blev intensiveret, så den kunne føde besætningerne om vinteren. Sammen med islandske forskere igangsatte Kaj i slutningen af 70’erne en kortlægning af vegetationen og dermed grundlaget for husdyrhold i Sydgrønland i et område på størrelse med Sjælland. Endvidere blev der startet en grønlandsk uddannelse for

IN MEMORIAM: KAJ OLSEN EGEDE

en Egede

eavl

fåreholderelever på Upernaviarssuk. Dertil skulle der skrives en lærebog om fårehold – og der kom jeg ind i billedet. Alle disse tiltag medførte, at der kom en ny generation af grønlandske fåreholdere, som er veluddannede og kan føre erhvervet videre. Kaj hele sit liv aktiv i sydgrønlandsk erhvervsudvikling og politisk aktiv i Siumut og fik en lang politisk karriere. Han var medlem af Landstinget i perioden 1991 – 1995 og var landsstyremedlem af to omgange, første gang i perioden 1987-91 som landsstyremedlem for bygder, yderdistrikter og landbrug og igen 1991-92 som landsstyremedlem for fiskeri, industri og yderområder. Kaj kastede sig senere over kommunalpolitik og var siden 2005 medlem af kommu-

nalbestyrelsen og bl.a. formand for miljøog teknikudvalget i Qaqortoq Kommune, som sidenhen blev til Kommune Kujalleq, der dækker Sydgrønland. Kaj var både ekspert, lobbyist og politiker i en og samme person. Men hjertebarnet var fåreholdet, og han var formand for Landbrugsrådet i perioden 1993 til 2008. Efter den landspolitiske karriere oprettede Kaj Egede KE-trading, et handelsselskab til at forsyne fåreholderne med grovvarer og materialer. Kaj nåede også at blive involveret i projekter med fisk og gnitrende isterninger fra indlandsisen til whiskyen! Derudover var han bestyrelsesformand i Tele Greenland fra 2003 til 2010. Kaj var prototypen på en innovativ person længe inden begrebet blev handelshøjskoleslang. Kaj Olsen Egede var

honorær konsul for Island i Grønland og tildelt hjemmestyrets fortjenstmedalje i sølv. Privat var Kaj et positivt menneske, som var bedre ved andre end ved sig selv. Det er en hård kombination at være seriøs arbejdsnarkoman og samtidig festlig anlagt, og det kostede også Kaj en levertransplantation for 6 år siden. Men en kold decemberdag i 2013 ville den nye lever heller ikke mere. Fremmødet ved bisættelsen viste, at Kaj var værdsat i hele Grønland. Kirken var stopfyldt med mennesker, trods – meget typisk for Kajs liv – en stormende kuling fra nordvest. Han efterlader sig hustru, 3 børn og et barnebarn. Ære være Kaj Olsen Egedes minde!

Grønlandsk fårehold De første får kom til Grønland i 1906 fra Færøerne og Island og siden 1920 er der ikke indført får i Grønland. Efter 1976 er lammeproduktionen intensiveret med nye stalde, opdyrkning af land til foderafgrøder, vinterfodring, avlsforanstaltninger og uddannelse af fåreholdere samt en tilhørende konsulenttjeneste. Får & lam afgræsser fjeldene i maj-november og staldfodres resten af året med hø/ ensilage af græs og vårrug, samt importeret tilskudsfoder

Der er 52 familielandbrug i Sydgrønland, som typisk har 200-9000 får i fjeldene og mindre marker på fladt terræn inde i fjordene. Husdyrholdet består af 20.000 får og 600 væddere. Der slagtes årligt 20.25.000 lam årligt på slagteriet i Narssaq. Næsten al fødevareproduktion i Sydgrønland afsættes i Grønland. Ud over fåreavl, så består husdyrholdet af 2500 rensdyr, 200 heste, 150 høns samt lidt kvæg

Der dyrkes 1100 ha med foderafgrøder og 13? ha med grøntsager. Væksten i sydgrønlandsk landbrug foregår især indenfor grovfoder-, grønsags- og kartoffelproduktion. Du kan læse mere om grønlandsk fårehold og landbrug på www.nunalerineq.gl/dansk

AF DYRLÆGE INGA STAMPHØJ

NYT FRA DYRLÆGERNE

Nyt fra praksis – nye sygdomme:

Paratuberkulose hos får Der er nu fundet paratuberkulose i en dansk gede- og fårebesætning En af mine klienter har en større fåre- og gedebesætning. I de senere år har der ind imellem været ældre dyr der af ukendte årsager tabte sig og endte med at blive aflivet pga. afmagring. Jeg har i flere år været bekymret for, om dyrene var smittede med paratuberkulose men har ikke kunnet stillet en diagnose. Forleden blev diagnosen imidlertid bekræftet på en blodprøve. Efterfølgende testede jeg 25 dyr omkring en fjerdedel af dyrene var smittede. Der var ingen forskel på frekvensen af smittede dyr hos får og gederne Det er mig bekendt første gang at denne sygdom diagnosticeres i Danmark hos får og geder. Symptomer Paratuberkulose skyldes en bakterie. Bakterien er i stand til at overleve i omgivelserne i flere måneder. Der er ingen specifikke symptomer på paratuberkulose. Sygdommen er kendetegnet ved et langsomt fremadskridende vægttab pga. manglende proteinoptagelse. I modsætning til paratuberkulose hos kvæg ses der ingen diarre hos får Sygdommen optræder klinisk hos får over 1 år. Smitteveje Dyrene smittes ved at optage bakterien gennem munden og bakterien udskilles gennem gødningen. Unge dyr er mere modtagelige for smitten end ældre dyr. Lam smittes ofte, hvis moderfåret er udskiller af bakterien. Hvis et drægtig moderdyr er smittet, vil det desuden kunne overføre smitte til lammene i fostertilstand.

Paratuberkulose er blevet sat i forbindelse med en kronisk tarmbetændelse hos mennesker ved navn Morbus Crohn. Dette skyldes, at Morbus Crohn har flere lighedspunkter med paratuberkulose. Derfor har man i mange år spekuleret på om paratuberkulosebakterien er involveret i Morbus Crohn, men indtil nu har det ikke været muligt at be- eller afkræfte teorien. Der er ingen behandling for sygdommen. Der findes en vaccine udviklet til kvæg, som ifølge udenlandsk litteratur også kan anvendes til får. Svær diagnose Inficerede dyr er som tidligere nævnt årsag til spredning af sygdommen i en besætning og bør udsættes. Desværre kan det være svært at stille diagnosen i det tidlige stadie af sygdommen, så oftest vil dyr først blive udsat, når de begynder at tabe sig. I skrivende stund er min opfordring at man forsøger at undgå at få sygdommen ind i sin besætning, velvidende at det er meget svært at vide, om et dyr har paratuberkulose. En blodprøve vil kunne give en nogenlunde sikkert svar, men det kræver, at dyret har været syg i et stykke tid. Lige nu tror jeg desværre, at det er meget svært at udrydde sygdommen, hvis det først er kommet ind i en besætning. For at kunne udrydde sygdommen på besætningsniveau kræves bedre diagnostiske muligheder end vi har i Danmark i øjeblikket. Tjek råmælk fra køer Af og til hører jeg at fåreavlere henter råmælk til lammene hos en lokal mælkeproducent. Da køer også kan være smittede med paratuberkulose, er det en god ide

Får med paratuberkulose

Fårevom med vomikter

at høre mælkeproducenten om der er paratuberkulose i besætningen, så man ad den vej undgår at slæbe smitte ind i besætningen Min plan er at søge Fåreafgiftsfonden om penge til at undersøge nogle besætninger for at belyse hvor udbredt sygdommen er og hvor stort et problem det er i de enkelte besætninger. Vom-ikter i besætning I en anden besætning har der i de seneste måneder været en øget dødelighed hos slagtelammene hvorfor jeg bliver tilkaldt. Der har ifølge ejeren ikke været kliniske tegn på orm. De resterende lam er tynde, men der er ingen tegn på orm. Lammene har pæne lyserøde slimhinder og der er ingen diarre. Alligevel vælger jeg at tage en gødningsprøve, og der findes som forventet ingen orm men derimod vomikter. Der er usikkerhed om, hvor sygdomsfremkaldende vomikter er. Ikten kommer ifølge litteraturen fra kvæg. Hos kvæg kan vomikten være årsag til utrivelighed og dødsfald. Vomikten har ligesom leverikten pytsneglen som mellemvært. Vomikten sidder i det voksne stadie i vommen og skulle være synlig med det blotte øje. I udlandet findes et præparat ved navn Zanil (oxyclozanide) mod vomikter – dette lægemiddel er ikke tilgængeligt på det danske marked. Aftalen med besætningsejeren er, at hvis der dør flere lam, skal de obduceres. Ved en obduktion skulle det være muligt at se, om dødsårsagen er vomikter. Viser det sig at være tilfældet, vil jeg søge Sundhedsstyrelsen om en dispensation til at anvende Zanil i besætningen.

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Medlemsnyt Distrikt 1 Generalforsamling 2014. Generalforsamling i Distrikt 1 lørdag den 22 marts kl. 13.00 på Landboskolen i Brønderslev. Vi starter kl. 13.00 med en middag og kl. 14.00 starter generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægter. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab og budget ved Karen Simonsen 4. Valg til bestyrelsen På valg er Erik Viktor og Anders Sørensen ( modtager gerne genvalg) Valg af suppleant Preben Christiansen Vibeke Rasmussen 5. Valg af revisor og revisorsuppleant Karin Møller Poul Beith Suppleant Frede Larsen 6. Indkommende forslag 7. Problemer vedrørende import af får og geder 8. Dyrskue ved Karin Møller 9. Afsætning af lam 10. Evt Efter generalforsamlingen er der foredrag af Poul Andersen. Fra Fåreavler til „rentier“. Poul er kendt som Texel avler og har udstillet på mange dyrskuer landet over. Med venlig hilsen Bestyrelsen Distrikt 1

Distrikt 2. Generalforsamling 2014 Lørdag den 22. marts kl 14.00 mødes vi i Junget Forsamlingshus, Fjordvej 98, Junget, 7870 Roslev. Her vil fåreavler Gitte Gibson guide os igennem, hvordan man tilbereder får til lækker mad. I løbet af eftermiddagen skal vi også se hende og Adrians fårebesætning på Jungetgårdvej 20, 7870 Roslev. Generalforsamlingen afholdes ifølge foreningens vedtægter i Junget Forsamlingshus og foreningen er vært ved en kop kaffe. Vi dækker op til aftensmad, hvor vi nyder en god middag baseret på det tilberedte fårekød. Så mød op til en hyggelig, lærerig og anderledes generalforsamling i distrikt

2. Gerne tilmelding senest onsdag den 19. marts til Karsten Villadsen tlf. 2441 4430. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Distrikt 3 Dansk Fåreavl – Distrikt 3 – Vestjysk Fåreavl Generalforsamling afholdes torsdag den 20 marts 2014kl. 19.30 på Vestergaards Hotel, Videbæk Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Budget for 2014 5. Orientering fra Landsledelsen 6. Indkomne forslag 7. På valg til bestyrelse - Karsten Sander - Jens Østergaard 8. På valg som suppleant - Tove Mortensen 9. På valg som suppleant til Landsledelsen - Jens Østergaard 10. På valg som revisor - Poul Erik Nyborg 11. Eventuelt Forud for generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00. Prisen for en lammebuffet og dessert og 1 glas vin er 160 kroner. Tilmelding senest fredag den 17. marts på telefon 9736 8151 eller på mail ivarkristoffersen@skjern-net.dk

Bestyrelsen

Distrikt 4 Generalforsamling. Generalforsamling afholdes tirsdag d. 18. marts 2014 kl.19.30 Hos Steen Kornum Glenstrupsøvej 55 8990 Fårup Dagsorden ifølge vedtægterne. Efterfølgende vil foreningen være vært ved mindre traktement. Oplysninger og evt. tilmelding på 40317175. På bestyrelsen vegne Jørgen Storgaard

Distrikt 5 Generalforsamlinger Distrikt 5 Generalforsamlingerne i Distrikt 5 afholdes lørdagd. 1. marts kl. 16.00 hos Gitte Kobberøe og Preben Madsen, Toftagervej 1,Ø. Alling. 8963 Auning

Støtteforeningens generalforsamling kl. 16.00 Derefter:

Distrikt 5’s generalforsamling Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant 5. Valg af revisor og revisorsuppleant 6. Indkomne forslag 7. Evt. Venlig hilsen Bestyrelsen Efter generalforsamlingerne er der arrangeret lammespisning i Voer Forsamlingshus kl. 19.00 i samarbejde med de kendte Aase og Bertel samt distrikt 5.

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

MEDLEMSNYT

Nærmere herom senere i lokale blade og på Dansk Fåreavls hjemmeside.

Landbrugsmessen Gl. Estrup den 24.og 25. maj 2014. Hvert år kan vi glæde os over, at der kommer ca. 20.000 gæster, mere end 500 udstillede dyr og rigtig mange udstillere af landbrugsmaskiner, firmaer/ forretninger, organisationer og politiske partier/ foreninger. Hertil kommer den meget spændende og inspirerende udstilling af uld og skindprodukter i det store tematelt samt de mange flotte får.

messen.dk , hvor man kan læse mere og løbende følge med i de planlagte aktiviteter. Vi tilbyder udstillerne, at de bliver optaget på hjemmesiden med links til egen hjemmeside. De tilmeldte stande må meget gerne fremsende et digitalt billede af et eller flere produkter. Dette gælder også for dem, der udstiller får eller lam, at et digitalt billede på hjemmesiden er et godt blikfang. Et digitalt billede sendes til: oxholm@ post12.tele.dk Undertegnede kan også kontaktes på 40 42 02 01. med venlig hilsen Pia Friis/ Kristian Jensen

Udstilling af får og lam. Udstilling af får er en rigtig god mulighed for at vise sine flotte dyr frem. De udstillede får opstaldes under super gode forhold i et stort telt. Alle får skal naturligvis være M 3 og opfylde alle andre krav, der kræves til et dyrskue. Lammeskue Lammeskuet er også en fast del af udstillingen og er med til at trække flere udstillere og publikum til messen. Ikke mindst børnene glæder sig til at se de mange lam. Alle, der har lyst til at udstille får og lam på Gl. Estrup, er meget velkommen. Dyrene ankommer fredag aften, og udstillerne bor i medbragt campingvogn eller telt lige bag ved fåreteltet. Her er der mulighed for at få sig en fåre -hyggesnak med kollegaer. Stande med uld - og skindprodukter. Ud over fårene er messen kendetegnet ved en alsidig udstilling af mange produkter fra får, især i form af skind- og uldvarer. Disse stande er samlet i det store tematelt, hvor der er stande rundt i teltet. Standene er en del af Damernes Magasin. De flotte stande vidner om stor kreativitet blandt udstillerne og tiltrækker rigtig mange forbrugere, da teltet og tilhørende udsmykning virker indbydende. Konklusion, Da alle er velkomne til at have en stand på messen (tilmeld din stand nu) og udstille dyr, skal man blot kontakte Kristian Jensen på tlf. 40 42 02 01 eller via mailen oxholm@post12.tele.dk for at få tilsendt tilmeldingspapirer i god tid. Ring til Pia Friis på tlf. 22 14 27 65 eller Elsebeth Jakobsen på tlf 40 89 00 41 for at få en snak om udstillingen.

Generalforsamling i Distrikt 8 Fyn afholdes den 11. marts 2014. Kl.19.30 hos Bente Foss Øxnebjerg Mølle, Odensevej 121, 5610 Assens. Dagsorden: denen skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

Distrikt 9 og 10 Generalforsamling lørdag 22. marts 2014 kl. 13 i Landbrugscenteret i Rønnede, Center alle. Dagsorden iﬂg. vedtægterne.

Der inviteres til generalforsamlingen af distrikt 7 og besætningsbesøg lørdag den 15. marts 2014 kl.14 hos Maren Erichsen , Langskov 2, Ellummark ved Løgumkloster. Inden generalforsamlingen ser vi på Marens hobby-avlsbesætning af 14 renracede Dorsetfår, hvoraf de 12 har læmmet først i december og deres lam vil være klar til slagtning som påskelam i marts og april. Derefter afholdes generalforsamlingen med følgende dagsorden: 1. 2.

Valg af dirigent Formandens beretning og orientering fra landsledelsesmedlem 3. Regnskab og budget 4. Valg til bestyrelsen: Asger Jakobsen og Andreas Kaad 5. Valg af revisor og 2 suppleanter, en til bestyrelsen og en til landsledelsen 6 Eventuelt Efter generalforsamlingen er der kaffe og kage. Vejbeskrivelse: Ejendommen ligger lige bagved rastepladsen ”Ellummark” ved hovedvej 25.

www.landbrugsmessen.dk Besøg vores hjemmeside: www.landbrugs-

Distrikt 8 Fyn med omliggende øer

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Vi har hyret professor ved Københavns Universitet Mette Olaf Nielsen til at holde foredrag om sit forskningsarbejde, der skulle være meget spændende. Det handler om: Forskning af fårets ernæring i sidste del af drægtigheden og hvilken betydning det sygdomsmæssigt har for lammets fremtidige liv. Forskningsresultaterne kan overføres til mennesker, hvilket vi hører mere om. Vi afslutter med fællesspisning, hvor du kan tale med bestyrelsesmedlemmer og møde andre fårefolk. Tilmelding til spisning: Pia Madsen, Distrikt 9, telefon: 26144450, mail: birkedal3320@ post.tele.dk Kursus for nye fåreavlere Igennem flere år har distrikt 9 og 10 afholdt kursus for nye fåreavlere i samarbejde med LOF Sakskøbing. Dette kursus har været en god start for kommende fåreavlere, og kursisterne har foreslået, at der kommer en teoridag mere her i år. Det har underviserne sagt god for. Kursus opstart i Rønnede Erhvervscenter: den 9. april 2014 kl. 18.00 – 20.35 med fårekonsulent Richard Andersen, praktiske ting omkring opstart, såsom fodring m.m. Den 16. april 2014 kl. 18.00 – 20.35 med dyrlæge Inga Stamphøj. Sundhed i besætningen og andre teorier omkring får, lam Tredie kursusdag den 26. april 2014 kl. 10.00 til ca kl. 14.00 med dyrlæge Inga Stamphøj i fårestalden på Guldborgvej 51, 4990 Sakskøbing. Stor fårebesætning med over 700 moderdyr. Her kan teori blive omsat til praktisk arbejde omkring læmninger m.m.

YT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Prisen for hele kurset 375,- kr. Tilmeldning nødvendig til: LOF Sakskøbing enten på netside eller til skoleleder Doris Hartmeyer tlf. 5477 9008 Mange fårehilsener fra Anni Skaaning Ll. Slemmingevej 37 4990 Sakskøbing Tlf. 5477 9089

MAD-OPSKRIFT

Får i kål Tidsskriftet FÅR har fået denne opskrift fra vore kolleger i Norge

6 personer Dyrskue forberedelses-kursus Påtænker du at udstille dine får på Roskilde Dyrskue, eller kunne du tænke dig at vide noget mere om hvordan sådan et dyrskue er at deltage i – så har du nu chancen. Søndag d. 6. april 2014 kl. 1330 – ca. 1600 afholdes der to steder på Sjælland et lille kursus i dyrskue-forberedelse. Indholdet vil være: • Hvorfor dyrskue og hvad kan jeg og min besætning få ud af at deltage • Skuets forløb, herunder tilmelding, aktiviteter og praktiske forhold • Veterinære forhold • Dyrskue- og bedømmelsesregler • Klargøring af dyr • Transport • Plads til alle de spørgsmål der måtte være :o)

2 kg hvidkål 2 kg groftskåret lammekød med ben 6-7 tsk hel peber 2 tsk salt evt. hvedemel 5-6 dl vand

Skær hvidkålen i både. Læg kød og kål lagvist i gryden, start med kødet og afslut med kålen. Hvis man ønsker mere fylde i sovsen, drysses et par spiseskeer hvedemel mellem hvert lag. Lagene krydres med salt og hel peber. Hæld vand på og bring gryden i kog. Herefter simrer retten for svag varme i ca. to timer, til kødet løsner sig fra benene. Serveres med kogte kartofler.

Du kan deltage på følgende adresser: Stavreby Strandvej 6, 4720 Præstø e-mail: butik@spelsau.dk tlf. 31 20 80 40 Spelsau besætning ejet af Lenette Bech Fristrupvej 35, 4340 Tølløse e-mal: torsten.larsen@gmail.com tlf. 29 69 97 61 Texel-besætning ejet af Inge & Torsten Larsen Der vil være kaffe/te/vand og lidt godt til maven! Det er GRATIS at deltage og alle er velkomne – men send os en mail eller en SMS – så vi ved hvor mange der kommer det enkelte sted. Vi glæder os til at se Jer – og kom endelig selvom du/I måske ikke påtænker at udstille lige nu. Det er rart at vide noget til senere brug!

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Anni Heiberg og Povl Nørgaard, Filmbyen 21, 8000 Århus C. Mail: tidsskrift@sheep.dk Tryk: Annoncer:

Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1592, Fax 8682 1128, mail: nl@sb-s.dk.

Udkommer 6 gange årligt. Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v. FÅR nr. 2 aﬂeveret til Post Danmark den 21.02 2014.

FÅR nr. 3 2014 Deadline for debatindlæg til FÅR nr. 3 2014 er d. 1. april 2014. Læserbrev max 400 ord. Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

Lamlac® mælkeerstatning til lam er baseret på mælkealbumin, som har et højt indhold af let fordøjelige aminosyrer og et lavt indhold af natrium, kalium og aske. Ultra filtreringsprocessen er den samme som bruges ved fremstilling af modermælkserstatning til spædbørn. Lamlac® indeholder 2½ gange højere antistoffer end alm. moderfår mælk. Nyere undersøgelser viser, at antistoffer spiller en meget vigtig rolle til beskyttelse imod tarminfektioner.

Lamb Volostrum® anvendes til tvilling / trillingefødte lam, hvor der er for lidt råmælk, moderløse lam og kolde lam som ikke har kræfter til at die, lam som moderfåret ikke vil passe og til lam, hvor moder fåret på grund af sygdom ikke har nok råmælk. Lamb Volostrum® har et højt indhold af naturlige antistoffer og et højt energiindhold.

Vitamineral er en praktisk og nem måde at dække fårenes daglige behov for vitaminer og mineraler. Vitamineral er vejrstabil og kan stå ude under alle vejrforhold og anvendes til får på græs. Vitamineral giver en ensartet og præcis optagelse af mineraler og vitaminer som hurtigt medføre til en general bedre sundhedstilstand.

Levering over hele landet.

Priorsvej 4 ▪ 8600 Silkeborg Tlf. +45 86 80 23 03 www.vivet.dk vi@vivet.dk

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Slagtermester

Ole T. Thøgersen Næssundvej 362 V. Hvidbjerg · 7960 Karby Mors Tlf. 97 76 22 50 · Bil 21 24 22 50 Fax 97 76 20 55

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

KVALITET TIL KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

• Kreaturer, heste, får og lam købes • Evt. aflivning af heste på pladsen • Producent-slagtning/ nedslagtning af kreaturer

✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

• Evt. aflivning af kreaturer på marken med riffel

Får og lam

købes og sælges til slagt og levebrug, også lam til viderefedning.

Carl-Aksel Frost 97 35 27 74 - 40 42 77 74

SPINDING/KARTNING NYT-NYT FRA Animax og VikingDanmark

SELEN/IOD OG KOBOLT nu i bolus-form, der frigives over 5-6 måneder i dyret For eksempel: Selen, Iod og Kobolt

pr. lam fra kr

14,-

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner. Flor til filt eller dynesyning. Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld. Dansk uldgarn, mange flotte farver. Dejlige Sweaters og uldsokker. Ring og hør nærmere!

Bestil på www.vikshop.dk VikingDanmark er eneforhandler af de kendte TraceSure bolus produkter i Danmark

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

CBH Vægte aps Vonsildvej 207 · DK-6000 Kolding Tlf. 7556 7310 · Fax. 7556 7320

• Fårevægte • Kreaturvægte • Grisevægte • Platformvægte • Vægte til gårdbutikken

RING 7556 7310 ELLER SE WWW.CBH-VAEGTE.DK

FÅR OG LAM KØBES Altid til højeste dagspris Thyge Hansen, tlf. 2049 5212 HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner. Spinde- og væveredskaber. Brochure sendes. VÆVESTUEN v/Oppefeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes. Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12. DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner til får og geder Kamme og knive slibes: Kamme kr. 40,-, knive kr. 32,-. Plus moms og porto. SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

ID-nr. 47707

Det sker 1. marts

Generalforsamlinger. Distrikt 5 Østjylland

11. marts

Generalforsamling. Distrikt 8. Fyn

15. marts

Generalforsamling. Distrikt 7. Sønderjylland

15. marts

Kursus i hedebrænding

18. marts

Generalforsamling. Distrikt 4, Midtjylland

20. marts

Generalforsamling. Distrikt 3, Vestjylland

22. marts

Generalforsamling. Distrikt 1, Nordjylland

Marts

Generalforsamling. Distrikt 2, Nordvestjylland Generalforsamling. Distrikt 9 og 10. Sjælland og sydhavsøerne

April 5. april

Generalforsamling, Dansk Fåreavl

6. april

Dyrskueforberedelseskursus, Sjælland

9. april

Kursus for nye fåreavlere, Sjælland

19. april

Fårets dag.

Landbrugsmesse Gl. Estrup

FÅR • 2 • MARTS/APRIL • 2014 • ÅRGANG 79

Returneres ved varig adresseændring.

24.-25 maj

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

Maj