Rimelig tilpasning – hvornår er det dét?

Jeg har for nylig været handicappolitiker og talsperson i to sager om rimelig tilpasning på en folkeskole for nogle af vores medlemmer. For er der både inklusion og rimelig tilpasning på en folkeskole, så er det muligt at være en del af fællesskabet. Men det kræver forståelse for begrebet.

Af Gitte. R. Reckendorff Nielsen, talsperson i Forældrekredsen

Rimelig tilpasning og handicapdiskriminationsloven hænger tæt sammen, og det var det primære stridspunkt i denne sag. Den ene sag handlede om et klasselokale og den anden om adgang til en legeplads. Skolen mente, at bestemmelsen om rimelig tilpasning handlede om lokaler og ikke legepladser. Derfor kom Institut for Menneskerettigheder(IMR) på banen med en fortolkning af loven. I korrespondancen skriver IMR således:

Tilpasningsforpligtelsen er ikke begrænset til klasselokalet ”Det er således vores klare opfattelse, at forpligtelsen til rimelig tilpasning i folkeskolen ikke er begrænset til aktiviteter i klasselokalet, men også gælder for øvrige aktiviteter, der foregår i skoletiden, såsom deltagelse i frikvarterer, skoleudflugter m.v. Vi bemærker i den sammenhæng, at handicapdiskriminationslovens § 9a har til formål at sikre, at børn og unge med handicap kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling og dermed få bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet. Lige muligheder for deltagelse i folkeskolen omfatter også lige muligheder for trivsel, leg, deltagelse i fællesskaber og samvær med andre børn.”

Dialog var påkrævet

Vi skriver i dag 2022, og ovenstående skulle jo være logik for alle. Men folkeskolerne i dag er desværre langt fra tilgængelige for alle, og der sker mange fejl rundt omkring. Og i denne sag, hvor jeg var involveret på vegne af Forældrekredsen, var det som om, at alt gik i ring, og ingen forstod begrebet rimelig tilpasning. Så derfor besluttede Forældrekredsen sig for at prøve at være med hele vejen, for at vi gennem dialog forhåbentlig kunne finde frem til de gode løsninger, hvor alle kan være med.

Møde med kommunen

Det hele begyndte med et møde hos kommunen, hvor vi drøftede sagen om klasselokalet i detaljer. Fx hvad vil det sige at kunne komme rundt i sit klasseværelse? Er det nok, at man har et helt sterilt lokale, hvor alle stole står inde under bordene på en perfekt måde, når man måler en venderadius? Det var et af de spørgsmål, vi fik afklaret. Alle, der har været i et klasselokale, ved, at stolene sjældent står lige ud fra bordene, og ofte er der overtøj og tasker på gulvet. Man skal se på hverdagen i et helt almindeligt klasselokale og i skoletiden. Det er først der, at man skal kunne sikre en venderadius og sikre en niveaufri adgang ud og ind af lokalet. Og hvis det giver udfordringer, så må man tage spørgsmålet op omkring rimelig tilpasning. Hvornår er der dét? Det kunne vi ikke sige, der var tale om her, da det var ganske umuligt at lave en venderadius, når klasselokalet var fyldt op. Men ved at bytte til et andet klasselokale, kunne man opnå det hele. Så det var jo rimelig tilpasning!

Dette skift havde tidligere ikke været muligt, men nu blev det en mulighed. Og der blev sat en dato for bytning af klasselokale.

På samme skole var der et barn mere i kørestol, som havde problemer med tilgængelighed. Men her var det sværere at finde en fælles forståelse, for her var det ikke blot selve klasselokalet, men adgangen ud til legepladsen.

Mødet på skolen

Så det næste møde blev på selve skolen. Jeg kom som sædvanlig i god tid. Og efter en lang køretur i bilen ville de fleste gerne lige på toilettet, inden man skal ind til mødet. Det skulle dog vise sig at blive et større problem. For hvem havde lige en nøgle til handicaptoilettet, efter skoletiden var slut? Men efter en lang søgen fandt vi en rengøringsassistent, som havde en nøgle. Det var godt, at jeg ikke var kommet efter, at hun var gået hjem.

Dernæst så jeg på skolen og så udfordringerne ved selvsyn, fx at legepladsen lå noget lavt, og der skulle laves en hævning af terrænet for, at eleven kunne komme direkte derud i sin kørestol. Derudover skulle der laves et legeområde, hvor det var muligt at køre med en kørestol, så eleven med handicap kunne lege med de andre børn. Det er her vigtigt at huske på, at rimelig tilpasning ikke kun er inde i klasselokalerne, men også udenfor.

Men selvom det med ændringen af legepladsen blev aftalt ved mødet, så opstod endnu en udfordring om mangel på forståelse og inklusion i dagligdagen. For som følge af coronaen havde skolen besluttet, at man ikke skulle bruge legepladserne mere, og alle pauser blev flyttet ud på fodboldbanerne, som ikke var egnede for kørestolsbrugere. Og hvad gør man her? Man italesætter igen rimelig tilpasning. For den kultur skal ændres, og det gøres den kun ved forståelse og pædagogiske indsatser. Og sagen med legepladsen skal der følges op på, så man også sikrer, at der er nogen at lege med på den tilgængelige legeplads, så eleverne med handicap ikke bare skal lege med hinanden. Den nye legeplads skal være inkluderende og være for alle eleverne.

Brug eksemplet til inspiration

Det sidste blev heldigvis aftalen, og jeg ser frem til at se og høre om projektet, når det hele er færdigt. I Forældrekredsen håber vi, at dette eksempel kan bruges som løftestang for andre, og at man kan gøre brug af begrebet ”rimelig tilpasning”, som jo er en rettighed og egentlig bare skulle være en selvfølge i 2022.

Skolens navn og forældrene navne er ikke nævnt, men er redaktionen bekendt, da Gitte R. Reckendorff Nielsen har lovet forældrene og skolen ikke at nævne dem og blot fremdrage det principielle.