Fem dilemmaer former mødet mellem kommunerne og borgere med handicap

I rapporten Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap fra 2021 viste jeg sammen med kolleger fra VIVE, at der er stor forskel på, hvordan kommunernes sagsbehandling opleves af kommunale ledere og sagsbehandlere, og hvordan den opleves af borgere med handicap.

Vores undersøgelse drejede sig ikke kun om kommunens sagsbehandling på handicapområdet, men også om hvordan borgere med handicap oplever kontakten med andre afdelinger, som fx jobcenteret.

Udregner man gennemsnittet af deltagernes spørgeskemasvar på spørgsmål som ”får borgere med handicap den hjælp, de har behov for?”, ”får borgere med handicap den hjælp, de har ret til?” eller ”har borgere med handicap indflydelse på de tiltag, kommunen iværksætter?” Så placerer den gennemsnitlige kommunale leder og sagsbehandlers svar sig et sted mellem ”i nogen grad” og ”i høj grad”, mens den gennemsnitlige borger svarer et sted mellem ”i mindre grad” og ”i nogen grad”. Forskellen er mindre, når vi spørger deltagerne, om de oplever samarbejdet mellem de forskellige afdelinger og teams i kommunen som velfungerende, men det skyldes, at både borgerne og kommunens ansatte oplever udfordringer på det område.

For at blive klogere på hvorfor borgere og sagsbehandlere tilsyneladende oplever situationen så forskelligt, gennemførte jeg 30 interviews med nogle af de borgere og sagsbehandlere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen.

Inddragelse forstås ikke på samme måde

Interviewene viste blandt andet, at inddragelse er et flertydigt begreb, der bruges forskelligt af borgere og sagsbehandlere. Sagsbehandlerne siger, at inddragelse er en central del af deres job. Men når de beskriver, hvordan de gør, dækker begrebet over alt fra at give generel information til at lade borgeren formulere sine egne udfordringer i forbindelse med en udredning uden indblanding. Borgerne oplever sig derimod ofte kun inddraget, hvis de ønsker og behov de udtrykker bliver mødt i et omfang, de synes er meningsfuldt og rimeligt.

Borgernes oplevelser er forskellige

Interviewene med borgerne afspejlede også noget, vi allerede vidste fra spørgeskemasvarene, nemlig at den lave gennemsnitskarakter, som borgerne giver kommunernes sagsbehandling, dækker over meget forskellige oplevelser. Der er altså ikke tale om, at alle borgere med handicap, som er i kontakt med kommunen, har en entydigt sløj oplevelse. I stedet er omkring en tredjedel af borgerne virkelig glade for kommunens hjælp, mens en anden tredjedel har en mere blandet ople­ velse, og den sidste tredjedel er rigtig utilfredse.

Borgere og sagsbehandlere lever i hver deres verden

Der kan være mange gode grunde til, at mødet opleves forskelligt. Sagsbehandlerne indgår i et fagligt og kulturelt fællesskab, der giver dem bestemte forventninger til sagsbehandlingen og niveauet af hjælp. Borgeren mærker vægten af sine samlede udfordringer, og er til en vis grad prisgivet sagsbehandlerens vurdering og mangler ofte ­ og helt forståeligt ­ overskud. Det ville være mere mærkeligt, hvis de altid så ens på tingene og oplevede dem på samme måde. Men for at sagsbehandlingen skal tage hensyn til den enkelte borgers situation og behov, må sagsbehandleren se og forstå nok af borgerens verden til at kunne ramme rigtigt med sin indsats. Der kan også være behov for, at borgeren forstår nok af sagsbehandlerens verden til at kunne acceptere elementer af indsatsen, der ikke umiddelbart har borgerens interesse. Det kan være beskæftigelsestiltag eller genoptræningstiltag, der giver mening for sagsbehandleren, fordi loven kræver det eller sundhedssystemet anbefaler det, men som ikke svarer til, hvad borgeren selv ønsker eller oplever at have brug for.

De fem dilemmaer

Vores analyse af samtalerne med borgere og sagsbehandlere peger på, at møderne mellem borgere og sagsbehandlere formes af i hvert fald fem dilemmaer. Disse dilemmaer er fundamentale vilkår for mødet mellem det kommunale system og borgere med handicap. De kan altså ikke umiddelbart undgås, men må håndteres hvis borgerne skal få et mere positivt syn på sagsbehandlingen.

Ekspertise-dilemmaet

Ekspertise­dilemmaet handler om viden, altså om hvordan borgerens udfordringer skal forstås og den rigtige indsats tilrettelægges. Vi kalder det også autonomidilemmaet, fordi det hænger sammen med spørgsmål om selvbestemmelse, og om hvordan borgeren motiveres for en indsats, der ikke kun tager afsæt i borgerens oplevede problemer og behov.

Økonomi-dilemmaet

Økonomi­dilemmaet opstår, når hensynet til den gode indsats kommer i karambolage med hensynet til det økonomisk mulige. Det er et grundvilkår for kommunernes arbejde, at økonomiske overvejelser indgår i vurderingen af, om en indsats skal bevilges, men omfanget af de problemer dilemmaet kan give anledning til stiger naturligvis, hvis ressourcerne er knappe.

Fragmenterings-dilemmaet

Kommunerne organiserer normalt deres indsats på en måde, så familieproblematikker fx hører hjemme i én afdeling, hjælpemidler i en anden og beskæftigelse i en tredje. Derfor kan der opstå siloproblematikker, hvor de forskellige afdelinger ikke ved, hvad de andre er i gang med eller kommer til at spænde ben for hinandens tiltag. Mange borgere eller pårørende oplever derfor at måtte være tovholder på sagen.

Lov- og behov dilemmaet

Sagsbehandlere vurderer, hvad en borger har ret til og behov for med lovgivningen som rettesnor. Derudover har kommunen et serviceniveau og regler for, hvordan tingene gøres. Samtidig er det forskelligt, hvilke muligheder man har lokalt fx i forhold til bosteder og aktiviteter. Lov og behov­ dilemmaet opstår, når den gode indsats udfordres af love, regler eller lokal tilgængelighed.

Kategoriseringsdilemmaet

Dette dilemma opstår, når den måde sagsbehandleren kategoriserer borgeren på ikke er i overensstemmelse med borgerens selvopfattelse. Der kan fx være uenighed om, om et barn er i målgruppen for den indsats, familien oplever at barnet har brug for. En borger kan også opleve, at kommunen ikke mener, at vedkommende kan rummes af det bosted, hvor borgeren ønsker at bo.

Interesserede kan læse hele rapporten Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap (fra 2021) via dette link https://www.vive.dk/media/ pure/16095/5583838

Foreningens formål er at vartage interesser for stomi- og reservoir- oprerede personer, samt personer med sygdomme der kan føre til anlæggelse af stomi/resorvoir. Læs mere på www.copa.dk

Stomiguiden er for dig, der er ung - og som søger information omkring livet med stomi. Der er på stomiguiden et stort fokus på de mere dagligdags aspekter i det at have stomi.

Arnborg vej 15

6933 Kibæk

Tlf. 97 19 12 80