Rasmus Dissing Nielsen – en iværksætter med en agenda

Handicap NYT møder Rasmus Dissing Nielsen i Handicaporganisationernes Hus en mandag formiddag i december måned. Han er selvstændig iværksætter og har virksomheden ”We Are Wonder”, som udfører bestillingsopgaver for blandt andre Danske Handicaporganisationernes medlemsorganisationer, så han er tit i huset.

”We Are Wonder” producerer alt inden for medieproduktion, herunder podcast og videoproduktioner. Spidskompetencen er dog livestreaming. Rasmus har fx produceret #Valgamok for Esben Bjerre og Peter Falktoft, som uden sammenligning er den mest sete livestream­produktion i Danmark.

Interessen for medieproduktion

Rasmus Dissing Nielsens CV spænder bredt. Han har lavet videoer og projekter med store dele af den danske musikbranche på Grøn Koncert, været i danskernes tv som kritisk deltager i DR2­programmet Danmarks Lækreste Spasser og rejst verden rundt under Instagram­profilen wheelchairexplorer. Alt han har beskæftiget sig med har dog på en eller anden måde haft en tilknytning til det digitale område, og det har ofte været flettet sammen med handicappolitik.

Rasmus ved ikke præcis, hvor interessen for medieproduktion opstod. Hans morbror lavede informations­ og produktvideoer, der blev redigeret ved at klippe imellem to VHS­maskiner. Selvom det lyder meget analogt, er det samme grundprincip, når man klipper live i dag. Rasmus arvede al morbrorens udstyr.

”Jeg fik mit første videokamera, da jeg var 12 år. Mine venner og jeg optog små film. Det var spændende at benytte flere kameraer, og stille dem op som i et tv­studie. Min ven og jeg lavede streaming uden at vide, at det var det, vi gjorde. Det var frygtelig dårligt internet, men det var fedt at lykkes med, at en anden kunne se med uden selv at være der,” udtaler Rasmus.

Tidlig iværksætter

Allerede som 18­årig stiftede Rasmus sin første virksomhed med en ven fra folkeskolen som et hobbyprojekt, fordi de godt kunne lide at lave hjemmesider – og bruge de indtjente penge på nyt udstyr. Siden da har han været selvstændig.

”Personligt ville jeg ikke passe ind i et normalt arbejdsliv. Jeg ville ikke fysisk kunne holde til at arbejde fra 8 til 16 hver dag, fordi jeg så aldrig ville have mulighed for at restituere. Jeg kan sagtens arbejde langt mere end fuldtid, men på min egen måde. Som selvstændig kan der være perioder, hvor jeg tonser igennem, og efterfølgende er helt drænet. Men så kommer der en stille periode, hvor jeg har mulighed for at lade op”, siger Rasmus Dissing Nielsen.

Rasmus er vokset op med en far, som i mange år var selvstændig, men det har aldrig været hans egen drøm at blive selvstændig. Rasmus har dog et grundlæggende iværksættergen og en skabertrang, som har drevet ham i den retning. For ham er pengene blot en målestok for, om han lykkes ­ og et middel til at købe nyt teknisk udstyr, da han med egne ord er udstyrsnørdet.

Barrierer i arbejdslivet

Efter folkeskolen tog han en HFuddannelse, men herefter vidste han ikke, hvad han skulle. Han havde allerede arbejdet freelance med medieproduktion og taget kurser i redigering og reklameproduktion, derfor begyndte han at søge arbejde inden for denne branche. Det skulle dog vise sig at være sværere end først antaget:

”Jeg fik aldrig noget job i branchen. Jeg har helt klart en opfattelse af, at det var på grund af mit handicap. Jeg søgte et sted, hvor de var helt oppe og køre over min profil, indtil de fandt ud af, at jeg havde et handicap, så ignorerede de mig. Et andet sted oplevede jeg, at de ikke turde at ansætte mig på grund af mit handicap, selvom mine kvalifikationer var et spot­on match til stillingen,” siger Rasmus.

Efter flere afslag valgte Rasmus at fokusere på sin selvstændige virksomhed, og han er flere gange stødt på barrierer i forbindelse med arbejdsopgaver. Han finder dog altid en løsning på problemerne. En gang var han bestilt akut til en opgave, hvor lokalet på 3. sal ikke var tilgængeligt i kørestol.

De opstillede en pavillon udendørs og trak et netværkskabel derned, så Rasmus kunne sidde og arbejde udenfor i pavillonen i efterårskulden.

”Jeg er ekstremt pligtopfyldende. Jeg tror, at mange mennesker med handicap overkompenserer, fordi de ved, at de er bagud på point fra starten.

Vi bliver ramt hårdere af konsekvenserne, fordi andre kan tænke, at det er på grund af vores handicap, og så tør de ikke at ansætte os en anden gang.

Vi har ikke samme elastik til at være ”loose” eller syge som andre. Det er hårdere og mere stressende. Jeg føler, at jeg står på mål for en hel gruppe. Hvis menneskers første møde med en med handicap er mig, så kan det påvirke den næste, som de møder. Jeg skal ikke være den, der trækker den samlede gruppe ned, og det tror jeg bestemt heller ikke, at jeg gør. Men jeg sætter et urealistisk højt pres på mig selv,” udtaler Rasmus.

Muligheden for at være selvstændig

Rasmus har været heldig, at det har været en mulighed for ham at blive selvstændig.

”Det er meget sværere at blive selvstændig, hvis man har et handi­ cap. Det er ærgerligt, for det er nok det mest oplagte, særligt hvis man er velsignet af en førtidspension, hvor man har mulighed for at tjene lidt penge ved siden af. Hvis man ikke har en førtidspension, er det nærmest umuligt. Mennesker uden handicap, som ønsker at blive iværksættere, har ofte et job ved siden af, så de kan få brød på bordet. Drømmescenariet er, at der kommer en ydelse til mennesker med handicap, som er en mellemting mellem førtidspension og kontanthjælp. Her tænker jeg, at man skal have økonomien fra en førtidspension, men med fortsat kontakt til og support fra det offentlige, som kan støtte én i et komme ud på arbejdsmarkedet”, siger Rasmus.

Rasmus fik selv en førtidspension som ung, fordi han skulle flytte hjemmefra. Dengang var kommunen mere løsningsorienteret end i dag. Han har dog aldrig tænkt, at han ikke skulle arbejde:

”Jeg har et drive og er i bund og grund bare en lidt dum og naiv jubeloptimist. Jeg har altid haft troen på, at det nok skal lykkes, selvom der gik mange år, før jeg kunne udbetale løn. Jeg er nu begyndt at nedtrappe min førtidspension og kan forhåbentlig på sigt få den helt stoppet”, siger Rasmus.

Han opfordrer mennesker, som har muligheden fx på grund af en førtidspension og lysten til at være selvstændige, at de prøver kræfter med det, fordi det også er med til at give indhold, værdi og identitet. Her nævner han blandt andet muligheden for at være med i Dansk Handicap Forbunds Iværksætterbootcamp.

Sikre repræsentation af mennesker med handicap Rasmus er handicappolitisk engageret i Muskelsvindfonden, og har været til flere møder med fremtrædende politikere som statsminister Mette Frederiksen og Astrid Krag. Han har en klar mission om, at der skal sikres bedre repræsentation af mennesker med handicap.

”Jeg kæmper for repræsentationen af mennesker med handicap, for hvis man ser os, så forstår man os også bedre. Vi skal være mere synlige i mediebilledet, uden det nødvendigvis handler om handicap. Jeg har en drøm om, at enten jeg eller en anden med handicap bliver tv­vært for fx Aftenshowet eller Go’ aften Live, så vi kan nå ud til den brede befolkning. Det handler om at påvirke mennesker og gøre en forskel. Man normaliserer det, når mennesker dagligt bliver mødt af en med handicap”, slutter Rasmus.

POPZ er hurtigere end øjet

POPZ popcorn er af den bedste kvalitet, og de popper hurtigere end øjet kan se. Når tempetaturen i majskornet når 180 grader bliver trykket så højt, at det eksploderer på 1/10 af et sekund og vender sig på vrangen. Og vupti, så er den hårde kerne forvandlet til et sprødt, varmt og velsmagende popcorn.